– en livsstilssygdom hos heste? - E-vet

FAGLIGT Hestekongres
en god kur mod mavesår og
som forebyggelse er, at give
hesten adgang til hø af god
kvalitet og/eller sætte hesten
på en god græsfold. (Foto:
ridehesten.com/
mette Andersen).
Mavesår
– en livsstilssygdom hos heste?
mavesår og årsagerne til lidelsen hos heste og føl er gen-
stand for en livlig debat, derfor var emnet også meget rele-
vant og tiltrak sig stor opmærksomhed på Hestekongressen
Af britt Carlsen
Normalt er mavesækkens slimhinde
beskyttet mod mavesaftens ætsende
virkning af hestens spytproduktion.
Men den beskyttelse kan forsvinde
– enten som følge af fysisk eller psykisk
stress eller som følge af uhensigtsmæssig
fodring. Det kan føre til beskadigelse af
slimhinden i mavesækken – bedre kendt
som mavesår.
Dyrlæge og ph.d.-studerende Louise
Husted har bl.a. deltaget i forskning på
området ved universitetet i Florida. Hun
76
riDeHesteN h 03/09
gav tilhørerne på kongressen et glimrende
indblik i de faktorer som kan udløse et
mavesår.
Den eneste diagnostiske mulighed
dyrlægerne har til at på-
vise mavesår er at lave en
såkaldt ”gastroskopisk undersøgelse”
– en kikkert-
undersøgelse af mavesækken,
hvor et ca. 3 m
langt endoskop føres ned
i mavesækken via næsen og
Dyrlæge louise Husted
holdt et glimrende foredrag
om mavesår hos
heste og føl på årets
Hestekongres arrangeret
af landcentret | Heste.
(Foto: ridehesten.com/
britt Carlsen).

Lucernehø
– godt til
præstationsheste
Giver man lucernehø til heste med
stort præstationspotentiale kan man
enten forebygge mavesår eller bruge
lucernens terapeutiske virkning til
at behandle mavesår har forskere
på texas A&m universitetet fundet
ud af.
- et eller andet i alfalfa (lucerne)
hø ser ud til at være en effektiv
buffer mod mavesyreproduktionen,
fortæller pete Gibbs, specialist i
heste på universitetet.
mavesår kan behandles – enten
ved hjælp af medicin eller diæt,
eller en kombination af begge.
som et resultat af undersøgelsen
på universitetet, opfordrer Gibbs
til, at ryttere der har højtydende
konkurrenceheste begynder at
fodre med lucerne. indtil yderligere
research er udført, råder han til, at
heste, som vejer mellem 450 og 590
kg bør have 450 gram lucerne efter
hver fodring med korn.
Kilde: www.ridehesten.com
Mavesår kan
være årsag til
krybbebidning
Den seneste forskning i UsA giver
forskere grund til at mene, at heste,
som er krybbebidere kan lide af et
maveproblem. enten mavesår eller
overskud af mavesyre kan være årsag
til krybbebidningen.
Forskere ved et universitet i Alabama
i UsA har målt spytproduktionen
hos heste, som er krybbebidere, og
sammenlignet med heste, som ikke
er krybbebidere.
Krybbebidning betragtes ellers som
en adfærdsforstyrrelse, men testene
viste, at krybbebiderne generelt
havde mindre spytproduktion end de
raske heste. Når heste krybbebider
øges spytproduktionen, og forskerne
har nu fundet en sammenhæng,
skriver equine science.
For meget mavesyre eller mavesår
kan gøre, at hesten bliver
krybbebider, idet spytproduktionen
øges og dermed neutraliserer
overskuddet af mavesyre.
Kilde: www.ridehesten.com
spiserøret. Gennem denne kikkert kan
dyrlægen så observere maveslimhinden
for læsioner. De læsioner, som betegnes
mavesår gradueres fra 0-4 afhængig af
sværheds- og udbredelsesgrad, og hvor 4
betegner de sværeste læsioner.
Det er dog ikke alle læsioner i hestens
mavesæk som betegnes mavesår, det kan
være fortykkede slimhinder (hyperkeratose)
eller læsioner i en mild grad (erosion),
betydningen af disse er endnu ikke
kendt af forskerne på området.
Hvad er symptomerne?
Udvoksede heste med mavesår viser ofte
ingen symptomer på lidelsen. Dette betyder
ikke nødvendigvis, at de ikke har smerter
eller på anden måde er påvirkede.
Men observerer man at hesten pludselig
begynder at blive utrivelig, eller har nedsat
ædelyst, så kan det være et symptom
på mavesår, det samme er gentagne koliklignende
anfald i forbindelse med fodringen.
Hvis hesten er tydelig påvirket, kan ét eller
flere af følgende symptomer normalt
iagttages:
• Vægttab/utrivelighed
• Nedsat præstation
• Nedsat ædelyst
• Mat hårlag
• Diarré eller løs gødning
• Jævnlig kolik i forbindelse
med fodring
Disse symptomer kan også forårsages af
andre lidelser, og ingen af symptomerne
er specifikke for mavesår. Dette gør det
meget vanskeligt at stille den rigtige diagnose.
Hos mavesårsheste kan der også opstå
nogle problemer omkring fodringen.
Hesten er:
• Kræsen
• Æder langsomt
• Æder ikke nok/op
• Den udviser underlig adfærd i forbindelse
med fodringen: strækker sig eller
flehmer
Den typiske mavesårshest
I hvilket miljø er det så typisk, at dyrlægen
finder mavesårsheste? Oftest er det
en brugshest, som sjældent kommer på
græsfold. Den fodres med en høj andel
af kornprodukter, og med under 1 kg hø
riDeHesteN h 03/09 77

FAGLIGT Hestekongres
Den eneste diagnostiske mulighed dyrlægerne
har til at påvise mavesår er at lave en
såkaldt ”gastroskopisk undersøgelse” – en kikkertundersøgelse
af mavesækken.
(Foto: ridehesten.com/britt Carlsen).
›
pr. 100 kg hest. Det kan også være heste
som rejser meget til ridestævner i ind- og
udland, samt er i hård træning.
Hvorfor mavesår?
Det er særdeles vigtigt for hestens fordøjelse,
at den får en stor mængde struk-
Hvor stort er problemet?
Flere udenlandske undersøgelser og en enkelt dansk,
peger på, at mavesår er en udbredt lidelse, især blandt
højtydende præstationsheste, som væddeløbsheste.
• Fuldblodsheste i træning: 81-100%
Før træning: 38%
efter 1. løb: 84%
• travheste: 63-87% (i løb)
• Distanceheste: 56,7% (efter løb)
• rideheste: 11-58%
Før konkurrence: 17,4%
efter konkurrence: 56,5-58%
• Dyrlæge Nanna lutherssons undersøgelse af
et stort antal danske rideheste på forskelligt
træningsniveau viste, at 53% af de undersøgte heste
havde mavesår.
78
riDeHesteN h 03/09
›
Non-glandular
or
squamous
LOW DENSITY
MAT; pH 4-5
MEDIUM DENSITY
MAT; pH 4-5
HIGH DENSITY LIQUID
pH 1-2
turfoder (hø, græsensilage m.m.). Hvis
hesten i stedet fodres med store mængder
kraftfoder koncentreret på få daglige
fodringer, giver det en stor syredannelse
i maven, mens hesten ikke udvikler tilstrækkeligt
spyt til at neutralisere syredannelsen.
På den måde vil mavesækken
blive udsat for et syreangreb. Det er
Duodonum
slimhinderne i hestens mavesæk beskyttes mod syreangreb af hestens spytproduktion. såfremt
hesten ikke har noget grovfoder at tykke på og grovfoder i mavesækken, kan mavesyren angribe
maveslimhinden og skabe et mavesår. mavesækkens øverste del angribes af mavesår, der opstår
f.eks. som følge af uhensigtsmæssig fodring, transport eller opstaldningsforhold. Den lavere liggende
del af mavesækken bliver oftest ramt, når der er tale om en bakteriel infektion, hesten får
smertestillende medicin, eller når hesten er udsat for stress eller stor træningsmængde.
hestens tyggefunktion, som udløser spytproduktionen.
Det er bl.a. også derfor, at
mængden af strukturfoder er så vigtig,
idet hesten tygger over et større tidsrum,
og dermed producerer det syreneutraliserende
spyt. Problemet opstår bl.a. fordi
heste, modsat mange andre arter, ikke kun
›››

Føl kan også få
mavesår, og her er
symptomerne voldsommere,
og lidelsen
kan være livstruende.
(Foto: ridehesten.
com/Kasper la Cour
Kamuk).
Mavesår hos føl
Desværre er det ikke kun de voksne
heste som rammes af lidelsen, også føl
kan få mavesår, og her er symptomerne
voldsommere, og prognosen er også
ringere for føllene end de udvoksede
heste, idet mavesår hos føllene kan være
livstruende. i nogle tilfælde har man på
føl observeret, at mavesåret har ædt sig
helt igennem mavesækken, og dermed
resulteret i en bughulebetændelse.
Føl, som bliver transporteret med
hoppen til hingst i følbrunsten eller, når
føllet er knapt en måned gammelt, er
› Føllets mavesæk var hårdt angrebet af
mavesår, det er de hvide områder, som er det
normale. (Foto: Jesper møller Nielsen).
udsat for stor stresspåvirkning. og når
føllet går fra udelukkende at leve af mælk,
til at spise med i krybben hos moderen,
skal man være meget opmærksom
på, hvad man fodrer hoppen med. Får
hun kraftfoder med et stort indhold
af vitaminer og mineraler, kan de være
medvirkende til at udvikle et mavesår hos
føllet, hvis det spiser med i krybben.
Symptomer hos føl
Føl viser helt anderledes og voldsomme
symptomer end de voksne heste. De
viser ofte symptomer lige efter de har
diet. symptomerne er oftest:
• skærer tænder
• har dårlig ånde
• savler meget
• har diarré
• akut, kritisk kolik
• ligger på ryggen
Føllene kan få mavesår fordi de reagerer
på en anden sygdom, og dermed får
stress. Det er vigtigt, at denne anden
sygdom diagnosticeres og behandles
først.
riDeHesteN h 03/09 79

›
producerer mavesyre, når de spiser, som
f.eks. hunde – heste producerer konstant
mavesyre.
Når forskere og dyrlæger taler om
hestens mave, opdeler de den i den øverste
”hvide” del, og den underste ”røde” del af
mavesækken.
"
mavesår
mavesår i den hvide
del af mavesækken
stammer oftest fra
miljø- og fodermæssige
påvirkninger, som:
kornfodring. For lidt
stråfoder, opstaldning
uden at komme på fold/
for lidt på fold, transport
eller faste i forbindelse
med anden sygdom.
Man skal også være opmærksom på, at
stress udløst af uro i flokken på folden
kan udløse mavesår, og det samme kan
flokkens hierarki, hvor lavtrangerende
heste ikke får adgang til tilstrækkelige
mængder stråfoder i vinterperioden, hvor
hestene oftest fodres med wraphø på folden.
Mavesår i den dybereliggende del af
hestens mavesæk, den røde del, kan udløses
af en høj træningsmængde, stress,
smertestillende medicin eller bakterier.
Og så er arvelighed også en mulig årsag
til, at nogle heste er mere disponeret for
at danne mavesår end andre.
Håndtering af mavesår
- Vi ser ikke altid symptomer i forbindelse
med fund af mavesår, forklarede Louise
Husted. Heste kan faktisk have grad 3
og 4 mavesår uden at vise symptomer eller
have nedsat præstation, men hun har
også oplevet ejere fortælle, at selvom de
ikke har konstateret nogen symptomer, så
resulterer behandlingen med mavesårs-
medicin, ofte i en gladere, mere aktiv
hest.
Det er dog ikke nok udelukkende at behandle
en sygdomsramt hest med mavesårsmedicin,
man skal også se på hele managementet
omkring hesten for at finde
ud af, hvad der skal gøres anderledes.
En god kur mod mavesår og som forebyggelse
er, at give hesten adgang til hø
af god kvalitet og/eller sætte hesten på en
god græsfold. På markedet findes også
diætetiske fodertilskud, som virker beskyttende
på mavesækkens slimhindeoverflade.
Man skal begrænse tildelingen af
kraftfoder, og man kan med fordel give
hesten en god olie i foderet, som erstatning
for en del af det energirige kraftfoder,
der også er så rig på stivelse, hvilket
er medvirkende til at øge problemet med
mavesyren.
Ofte kan hesten let helbredes ved at
tildele den noget syreneutraliserende medicin,
og omlægge fodringen og fodringstidspunkterne.
Heste som kommer i behandling
vil i løbet af ca. 14 dage vise en
opheling af mavesåret eller en fuldstændig
helbredelse.
bc@wiegaarden.dk
h
GrAFiKer: st

FAGLIGT Hestekongres
Forsker Anders Christian
sørensen fra Århus Universitet
fortalte tilhørerne
på Hestekongressen om
perspektiverne ved genselektion,
sciense fiction,
nej i kvægavlen er man
allerede godt på vej til at
udnytte de nye muligheder.
Perspektiver ved GENSELEKTION
Mere end 100 forskere fra omkring
20 lande har arbejdet sammen for
at kortlægge hestens DNA, DNA er forkortelsen
for de kemiske molekyler vores
gener består af. DNA-molokylerne udgør
arvemassen (også kaldet genom) med alle
dens gener. Med livets alfabet kortlagt for
hesten, så kan forskernes egentlige opdagelser
begynde. Det er i de kommende år,
at der vil blive forsket for at finde ud af
hvilke gener, der f.eks. er ansvarlig for at
hesten udvikler OCD, eller andre arvelige
sygdomme.
Kendskabet til hestens arvemasse betyder
også, at avlerne i fremtiden kan bruge
den viden til at selektere ud fra og dermed
opnå en hurtigere avlsfremgang.
Avlsfremgangen er et produkt af selektionsintensiteten,
sikkerheden på selektionen,
variationen i populationen og generationsintervallet.
Der skal en vis variation til i populationen
for at kunne flytte gennemsnittet, og
hele formålet med avlsarbejdet er, at lave
bedre heste, end dem vi har i dag.
- Generationsintervallet er afgørende
for, hvor hurtigt vi kan opnå en avlsfrem-
Avlsfremgang
Selektionsintensitet
Sikkerhed på selektion
i r
G
L
⋅ ⋅
Δ =
IA A σ
Generationsinterval
Variation
Det lykkedes for forsker Anders Christian Sørensen
fra Århus Universitet at gøre et vanskeligt
tilgængeligt emne lidt lettere at forstå, da han på
kongressen løftede sløret for, hvad fremtidens
forskning i hestens DNA kan bruges til for at øge
avlsfremgangen
gang, hvis vi tør bruge unge hingste lidt
mere intensivt, så opnår vi et kortere generationsinterval,
forklarede Anders Christian
Sørensen, men for at vi kan gøre det
med en vis sikkerhed for, at hingsten bidrager
positivt til avlsfremgangen, skal vi
kende noget mere til dens gener.
Når man taler om hingsten/hoppens
avlsværdi, så taler man om det genetiske
avlsmæssige potentiale som hesten har.
Føllet får bidrag fra faderen og moderen,
og det beregnede indekstal på føllet kan
fortælle os noget om de forventninger vi
kan have til føllet, men det fortæller ikke
hele sandheden om føllets avlsværdi, for
den er også afhængig af udspaltningen.
Har føllet fået de gode gener fra sine forældre,
eller har den været ”uheldig” i udspaltningen?
Det vil man i fremtiden kunne
konstatere med en DNA-analyse.
Heldig eller uheldig?
Helt enkelt kan man tale om at føl efter
en hingst får enten ”det røde” eller ”det
blå” kromosom fra hingsten, og sidder
der på det ene kromosom f.eks. genet for
løsspringning, så vil der naturligvis være
forskel på, om afkommet har fået det ene
eller andet kromosom fra faderen.
‹ Forsker Anders Christian sørensen fra Århus
Universitet fortalte tilhørerne på Hestekongressen
om perspektiverne ved genselektion, sciense
fiction, nej i kvægavlen er man allerede godt på vej
til at udnytte de nye muligheder.
Af britt Carlsen
• DNA-information er tidlig information
• DNA-information øger sikkerheden
• mulighed for øget avlsfremgang
• reduceret indavlsstigning
- Kan man finde gener for egenskaber
som har interesse, så kan man følge nedarvningen
af de specifikke gener, forklarede
Anders Christian Sørensen, det lyder
umiddelbart ikke som noget der er nært
forestående, men i kvægavlen er man rent
faktisk langt fremme på dette område – allerede
nu.
- Vi vil gerne foretage vores selektion på
et tidligt tidspunkt, gerne når hesten bliver
kønsmoden, men problemet er dog, at
her er sikkerheden ikke særlig høj. Vi kan
finde gener der påvirker de egenskaber,
som vi har interesse i. Vi kan finde ud af,
såfremt afkommene får det røde kromosom,
om de klarer sig lidt bedre, end de
der får det blå kromosom, så ved vi hvordan
de klarer sig, godt/mindre godt, så nu
kan vi følge det røde kromosom i nedarvningen,
og så kan vi forudsige, at de heste
vil blive bedre til f.eks. løsspringning. Og
det kan vi gøre, mens de er føl. Så kan vi
kende avlsværdien på de unge dyr, så vi
ikke skal vente så længe på at få sikker
information.
- I stedet for at tale om; afstamning, afkom
og afprøvning så taler vi nu om en
højere grad af sikkerhed ved at bruge en
DNA-test. Så kan vi øge avlsfremgangen,
reducere generationsintervallet og bevare
sikkerheden, sluttede forskeren. h