Krimalretslige afgørelser i Grønland 1991 - 1997 - Grønlands Statistik

More documents

Recommendations

Info

Tabel 10b Betinget frakendelse af kørekort efter frakendelsestid 1993-1997 Frakendelsestid 1993 1994 1995 1996 1997 I alt 8 31 30 15 18 Under 1 år . . 1 . . Mellem 1 år 11 mdr. . 2 5 4 3 Mellem 2 år 11 mdr. . 3 . 1 . 3-8 år 7 20 20 8 11 Over 8 år . . 1 . . Gennemsnitlig tid 3 år 2 år 9 mdr. 2 år 11 mdr. 2 år 4 mdr. 2 år 9 mdr. Evig frakendelse . 3 . . . Uoplyst tid 1 3 3 2 4 Anm.: Fra 1993 ændres færdselsloven, således at man nu kunne idømmes betinget frakendelse af kørekort. Tabel 11 Anbringelse i anstalt i Grønland fordelt efter anbringelsestid 1991-1997 Anbringelsestid 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 I alt 83 71 76 87 85 115 101 1 md. 1 3 3 7 2 1 2 2-5 mdr. 16 15 10 29 12 15 6 6 mdr. 17 12 19 10 15 10 8 7-11 mdr. 12 10 11 7 8 5 2 1 år-1 år 11 mdr. 24 18 10 12 17 41 34 2 år-2 år og 11 mdr. 3 4 7 5 12 12 14 3 år og derover 7 6 5 7 9 8 4 Gennemsnitlig tid 1 år 1 md. 3 år 9 mdr. 1 år 1 md. 1 år 1 år 5 mdr. 1 år 2 mdr. 1 år 4 mdr. U bestemt tid 1 1 0 0 0 0 1 Uoplyst tid 2 2 11 10 10 23 30 Den første personorienterede statistik på kriminalstatistik området Sammenlignelighed med øvrige lande Recidivstatistik Tællingsenheden i det hidtil publicerede materiale på kriminalstatistikområdet har primært været afgørelser fordelt på fx lovovertrædelsens art og afgørelsestype, dvs. denne statistik er ikke personorienteret. Grønlands Statistik påbegyndte i 1998 en recidivundersøgelse med udgangspunkt i årene 1990 og 1992, hvis resultater vil blive publiceret i indeværende publikation. En sådan undersøgelse åbner op for opgørelser, hvor det er muligt at følge enkelte personers kriminelle løbebane over tid med fokus på de personer, der falder tilbage i kriminalitet, efter de har modtaget en dom. Recidivundersøgelsen vil derfor være den første personorienterede statistik, der bliver udgivet på kriminalstatistikområdet. Ved udviklingen af metoden bag undersøgelsen er der især draget parallel til de nordiske landes recidivundersøgelser. For hvert udgangsår udtrækkes de personer, der enten har fået udenretsligt bødeforlæg, indenretsligt bødevedtagelse, dom i kredsretten eller dom i Landsretten. For hver person er der udtrukket oplysninger om afgørelsesdatoen, overtrædelsens art og iværksat foranstaltning i udgangsåret. Der er kun medtaget personer med gyldigt personnummer, da personnummeret er vigtigt til bestemmelse af, om personen siden hen kan kategoriseres som en recidivist, da der via personnummeret søges på om en given personen har begået en ny kriminalitet i et af de efterfølgende år. Statistikken kommer derfor til at adskille sig fra fx Danmarks Statistiks recidivundersøgelse, idet Danmarks Statistik kun medtager de personer, der enten har fået en betinget eller ubetinget dom. Det, at der i den grønlandske recidivundersøgelse er medtaget personer, der har fået en bødestraf skyldes, at det grønlandske retsvæsen er bygget anderledes op end fx det danske. I det grønlandske retsvæsen er bødeforanstaltninger langt hyppigere for overtrædelser, der i Danmark evt. ville have udløst en frihedsstraf. Retsvæsenet i Grønland er bygget op omkring gerningsmandprincippet, hvor der i strafudmålingen i højere grad tages hensyn til gerningsmandens sociale og personlige forhold. Fx er der Side 12 Kriminalretslige afgørelser i Grønland 1991-1997
Gerningsmandsprincippet Hovedforholdet Udgangsåret Frekvens i Grønland ikke nogen straffelov, dvs. de enkelte lovovertrædelser udløser ikke umiddelbart en straf indenfor en given ramme, da der i Grønland ikke tales om en straffedom, men om en foranstaltningdom, der søger at resocialisere de kriminelle, så de atter kan begå sig i samfundet. Statistikken vil stadigvæk være sammenlignelig med de nordiske lande, når der tages hensyn til Grønlands specielle kriminalretslov. Den grønlandske recidivundersøgelse indeholder de samme lovovertrædelser, som i de øvrige nordiske lande, men strafudmålingen for overtrædelserne kan være anderledes. Det grønlandske retsvæsens struktur adskiller sig i væsentlig grad fra andre landes retsvæsener, idet der i Grønland i langt højere grad tages hensyn til gerningsmandens sociale forhold på gerningstidspunktet. Retten skal ifølge Kriminallovens § 87 indrage viden om gerningsmandens liv og levned i sin dom, de såkaldte personundersøgelser. For hver sigtet bliver der udarbejdet et hæfte, den såkaldte personundersøgelse, hvor den tiltalte skal beskrive sine psykiske og sociale forhold. I recidivundersøgelsen klassificeres de kriminelle efter deres hovedforhold i den pågældende sag i udgangsåret. I de tilfælde, hvor en sag indeholder flere forhold, er det den overtrædelse som Kriminallovens § 102 stk. 2 klassificerer som den højst rangerende, der er medtaget i afgørelserne. Her vil der igen være en forskel fra de nordiske lande, idet Grønland ikke har nogen straffelov. Man kan man ikke rangere de enkelte lovovertrædelser ud fra de strafudmålinger som de kan bevirke, idet strafudmålingen som nævnt ovenfor er baseret på gerningsmandsprincippet. For at rangere de enkelte overtrædelser er der derfor bl.a. taget udgangspunkt i Kriminallovens § 102 stk. 2, der lister de overtrædelser, der kan gives frihedsstraf for. De enkelte overtrædelser er derfor rangeret på følgende måde: 1 Drab 2 Sædelighedsforbrydelser 3 Frihedsberøvelse 4 Voldsforbrydelser 5 Fremsættelse af trusler 6 Brandstiftelse 7 Formueforbrydelser 8 Andre forbrydelser 9 Euforiserende stoffer 10 Spirituskørsel 11 Promillekørsel 12 Øvrige færdselslov 13 Øvrige særlove 14 Politivedtægterne Der er valgt at tage udgangspunkt i årene 1990 og 1992. Herefter følger man de personer, der har fået en dom i de næste tre og fem år fra udgangsåret. Personer, der har flere sager i samme udgangsår, regnes ikke med som recidivister. Dvs. hvis en person har flere afgørelser i et år, vil undersøgelsen rubricere personen under den første afgivne afgørelse og derefter undersøge, om personen atter har begået en ny kriminalitet inden for de næste tre og fem hele kalenderår. Recidivundersøgelsen vil blive foretaget hvert andet år. Det næste udgangsår bliver således 1994, der vil blive udgivet i år 2000. Tabel 12 viser, at inden for en 3 årig periode vil ca. 38,5 procent af de dømte i udgangsårene 1990 og 1992 atter begå en ny kriminalitet. Selvom der er sket et fald i antallet af dømte i 1992 i forhold til 1990, ligger recidivandelen efter en tre årig periode stadigvæk på ca. 38 procent. Sammenligner man den totale recidivandel blandt de dømte i udgangsårene med recidivandelen i de nordiske lande, tegner der sig det samme billede, nemlig at ca. 36-40 procent af de dømte i et givet udgangsår recidiverer efter en tre årig periode. Kriminalretslige afgørelser i Grønland 1991-1997 Side 13
Page 1 and 2: Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissa
Page 3 and 4: Stigning i antallet af bødeafgøre
Page 5 and 6: Forklarende kommentarer til tabelaf
Page 7 and 8: Tabel 4 Samtlige afgørelser fordel
Page 9 and 10: Tabel 5 (fortsat) Bødeafgørelser
Page 11: Tabel 8 Bødeafgørelser og domme f
Page 15 and 16: Tabel 13 Recidivandel efter 3 og 5

Krimalretslige afgørelser i Grønland 1991 - 1997 - Grønlands Statistik

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?