Krimalretslige afgørelser i Grønland 1991 - 1997 - Grønlands Statistik

Gerningsmandsprincippet
Hovedforholdet
Udgangsåret
Frekvens
i Grønland ikke nogen straffelov, dvs. de enkelte lovovertrædelser udløser ikke umiddelbart
en straf indenfor en given ramme, da der i Grønland ikke tales om en straffedom, men om en
foranstaltningdom, der søger at resocialisere de kriminelle, så de atter kan begå sig i samfundet.
Statistikken vil stadigvæk være sammenlignelig med de nordiske lande, når der tages hensyn
til Grønlands specielle kriminalretslov. Den grønlandske recidivundersøgelse indeholder de
samme lovovertrædelser, som i de øvrige nordiske lande, men strafudmålingen for overtrædelserne
kan være anderledes.
Det grønlandske retsvæsens struktur adskiller sig i væsentlig grad fra andre landes retsvæsener,
idet der i Grønland i langt højere grad tages hensyn til gerningsmandens sociale forhold
på gerningstidspunktet.
Retten skal ifølge Kriminallovens § 87 indrage viden om gerningsmandens liv og levned i
sin dom, de såkaldte personundersøgelser. For hver sigtet bliver der udarbejdet et hæfte, den
såkaldte personundersøgelse, hvor den tiltalte skal beskrive sine psykiske og sociale forhold.
I recidivundersøgelsen klassificeres de kriminelle efter deres hovedforhold i den pågældende
sag i udgangsåret. I de tilfælde, hvor en sag indeholder flere forhold, er det den overtrædelse
som Kriminallovens § 102 stk. 2 klassificerer som den højst rangerende, der er medtaget
i afgørelserne. Her vil der igen være en forskel fra de nordiske lande, idet Grønland ikke
har nogen straffelov. Man kan man ikke rangere de enkelte lovovertrædelser ud fra de strafudmålinger
som de kan bevirke, idet strafudmålingen som nævnt ovenfor er baseret på gerningsmandsprincippet.
For at rangere de enkelte overtrædelser er der derfor bl.a. taget udgangspunkt i Kriminallovens
§ 102 stk. 2, der lister de overtrædelser, der kan gives frihedsstraf for.
De enkelte overtrædelser er derfor rangeret på følgende måde:
1 Drab
2 Sædelighedsforbrydelser
3 Frihedsberøvelse
4 Voldsforbrydelser
5 Fremsættelse af trusler
6 Brandstiftelse
7 Formueforbrydelser
8 Andre forbrydelser
9 Euforiserende stoffer
10 Spirituskørsel
11 Promillekørsel
12 Øvrige færdselslov
13 Øvrige særlove
14 Politivedtægterne
Der er valgt at tage udgangspunkt i årene 1990 og 1992. Herefter følger man de personer, der
har fået en dom i de næste tre og fem år fra udgangsåret. Personer, der har flere sager i samme
udgangsår, regnes ikke med som recidivister.
Dvs. hvis en person har flere afgørelser i et år, vil undersøgelsen rubricere personen under
den første afgivne afgørelse og derefter undersøge, om personen atter har begået en ny kriminalitet
inden for de næste tre og fem hele kalenderår.
Recidivundersøgelsen vil blive foretaget hvert andet år. Det næste udgangsår bliver således
1994, der vil blive udgivet i år 2000.
Tabel 12 viser, at inden for en 3 årig periode vil ca. 38,5 procent af de dømte i udgangsårene
1990 og 1992 atter begå en ny kriminalitet. Selvom der er sket et fald i antallet af dømte i
1992 i forhold til 1990, ligger recidivandelen efter en tre årig periode stadigvæk på ca. 38
procent.
Sammenligner man den totale recidivandel blandt de dømte i udgangsårene med recidivandelen
i de nordiske lande, tegner der sig det samme billede, nemlig at ca. 36-40 procent af de
dømte i et givet udgangsår recidiverer efter en tre årig periode.
Kriminalretslige afgørelser i Grønland 1991-1997
Side 13