Guide til energiforbedringer i etagebyggeri - Elspareportalen ...

Guide til energiforbedringer 

af etageboligen

Indhold 

Indledning · 3 

Energimærkning · 5 

Grønt diplom og regnskab · 9 

Varmeforsyning · 11 

Efterisolering · 20 

Vinduer · 28 

Ventilation · 37 

Varmeudgifter · 48 

Elforbrug · 54 

ENERGIMÆRKNING GRØNT DIPLOM OG 

REGNSKAB 

Forfatter: Jesper Toft 

Fotos: Hvor ikke andet er angivet - Søren Dyck-Madsen 

Layout: DesignKonsortiet 

Tryk: Økotryk (Svanemærket) 

Oktober 2007 

Støttet af Energisparepuljen, Dansk Energi Net 

Citering, kopiering og øvrig anvendelse kan foretages 

med kildeangivelse 

Udover den trykte udgave foreligger en 

længere version på www.ecocouncil.dk. 

De steder, hvor der findes uddybende tekst i net- 

udgaven, er angivet med en * i den trykte udgave. 

VARMEFORSYNING EFTERISOLERING

Indledning 

Eksisterende etagebyggeri er opført over en lang årrække 

og under meget forskellige hensyn til bygningens energiforbrug 

til varme og elektricitet. Det betyder, at driften af 

etageboliger er meget forskellig alt efter bygningens 

alder. Generelt bruges der meget mere energi end nødvendigt, 

især til opvarmning, sammenlignet med etageboliger 

opført efter de bedste lavenergiprincipper. 

Faktisk går ca. 40 % af det samlede energiforbrug i 

Danmark til opvarmning og ventilation af bygninger. Der 

ligger derfor også et meget stort potentiale for energibesparelser, 

hvis etageboligerne blev energirenoveret. Det 

ville samtidig også betyde en forbedret komfort og et 

bedre indeklima. Den energi, der ikke bruges, skal ikke produceres 

og distribueres, den koster ikke noget og giver 

derfor heller ikke noget udslip af drivhusgasser som CO2. 

En etageboligs varmeforbrug afhænger af en række forhold, 

der spiller sammen: Bygningens konstruktion, isoleringsgrad, 

varmesystem, vinduer, tæthed og ventilation og 

endelig beboernes sammensætning. Generelt er varmeanlægget 

et vigtigt område at gøre noget ved i de ældre bygninger, 

specielt er det vigtigt løbende at justere det eksisterende 

varmeanlæg. Skift fra olie til naturgas eller fjernvarme, 

hvor det er muligt, eller skift det gamle oliefyr eller 

naturgasanlæg ud med et nyt energiforbedret anlæg. Det 

giver i første omgang økonomiske fordele, men det er også 

en fordel for miljøet f.eks. i form af mindre udslip af CO2. 

Varmeanlægget og dets effektivitet hænger sammen 

med, hvor godt bygningen er isoleret. Jo bedre isoleret 

bygningen er, jo mindre et varmeanlæg er nødvendigt og 

jo mere spares der på energien og dermed huslejen. En 

bygning kan energiforbedres ved at skifte 

vinduer/ruder/glas til energivinduer/energiruder/energiglas, 

ved at efterisolere tag/loft, vægge eller brystninger 

bag radiatorer, etageadskillelsen mellem kælder og 

stueetage og varmerørene i uopvarmede rum. Andre 

energibesparelser kunne være udnyttelse af ventilation 

til energibesparelser ved at udnytte den udsugede lufts 

energiindhold til opvarmning af den indsugede luft i et 

ventilationsanlæg med varmegenvinding. 

Disse energiforbedringer hænger sammen med varmeanlæggets 

effektivitet: Hvis der i en ejendom skiftes vinduer 

eller ruder til ny energivinduer/energiruder, vil de 

holde mere på varmen end de gamle termovinduer (gratisvarme). 

Men gratisvarmen kan kun udnyttes, hvis der 

er installeret termostater. Gratisvarmen udnyttes også 

bedst, hvis bygningen har et 2-strengsanlæg frem for et 

1-strengsanlæg. Hvis facaden bliver energirenoveret med 

ekstra isolering (hulmursisolering eller facaderenovering) 

holder bygningen mere på varmen og varmebehovet 

nedsættes. For at udnytte det bedst muligt skal varmeanlægget 

justeres, og der skal måske skiftes radiatorer til 

en større model eller sættes nogle ekstra op for at få en 

god afkøling af fjernvarmen. 

Endvidere er det sådan, at jo tættere boligen bliver – 

desto større bliver energibesparelsen, og jo bedre bliver 

varmeøkonomien. Hvis bygningen er tæt er det vigtigt at 

huske, at der skal luftes ud mindst to gange – og gerne 4 

gange om dagen for at sikre, at luftfugtigheden ikke bliver 

for høj. 

Langt de fleste etageboliger er fra før 1975. Derfor er der 

et stort løbende behov for renovering, herunder energirenovering, 

se graf. 

Antal opførte etageboliger Kilde:Danmarks Statistik, Statistikbanken, tal fra 2005 

120.000 

Før 1900 

1900-1904 

1905-1909 

1910-1914 

1915-1919 

1920-1924 

1925-1929 

1930-1934 

1935-1939 

1940-1944 

1945-1949 

1950-1954 

1955-1959 

1960-1964 

1965-1969 

1970-1974 

1974-1979 

1980-1984 

1985-1989 

100.000 

80.000 

60.000 

40.000 

20.000 

0 

1990-1994 

1995-1999 

2000-2004 

VINDUER VENTILATION VARMEUDGIFTER ELFORBRUG 

3 

ENERGIBESPARELSER I ETAGEBOLIGER

4 

ENERGIBESPARELSER I ETAGEBOLIGER 

ENERGIMÆRKNING 

Desværre har der været for lidt fokus på energibesparelser 

i etagebyggeri i de senere år. Det viser sig ved, at det 

er svært at finde materialer herom. Derfor udgiver Det 

Økologiske Råd dette hefte, der for første gang giver en 

samlet fremstilling af de mange muligheder, der eksisterer 

for energiforbedringer i eksisterende etageboligbyggeri. 

Forhåbentlig kan det virke som inspiration for 

beboere, ildsjæle, bestyrelser og boligforeninger. 

Heftet har fokus på etageboligen uanset ejerforholdene, 

for uanset om man er ejer eller lejer afhænger varmeøkonomien 

af, hvor tæt bygningen er, og hvor godt den 

er isoleret. Hvis vinduerne er utætte, hulmuren og loftet 

uisoleret, så forsvinder varmen ud igennem de kolde og 

uisolerede flader, og det koster på varmeregningen. 

Derfor har alle en interesse i at spare på varmen. 

Vær opmærksom på bygningsreglementets 25 %-regler 

ved renoveringer: hvis der foretages renoveringer/ 

udskiftninger, der berører ejendommens skal (ydervægge, 

tage, vinduer eller kælder) eller installationer (varmeanlæg, 

ventilationsanlæg og varmtvandsinstallation) og 

arbejdet udgør mere end 25 % af ejendommens skal, eller 

hvor udgiften 

udgør mere end 

25% af seneste 

GRØNT DIPLOM OG 

REGNSKAB 

offentlige ejendomsværdi fratrukket grundværdien, skal 

bygningsreglementets krav til isolering og installationer 

opfyldes for hele bygningen, hvis det er rentabelt. Derfor 

skal det vurderes, om alle bygningsdele i bygningen lever 

op til Bygningsreglementets isoleringsværdi for tilbygninger 

– også selvom der ikke var planer om at renovere 

her i første omgang. 

Den foreliggende publikation findes i 2 versioner - en 

trykt version samt en version på nettet, hvor der gøres 

mere ud af de tekniske muligheder og beskrivelser. 

Eksempel-beskrivelserne er identiske i de to versioner. 

Netversionen findes på: www.ecocouncil.dk/publikationer 

Til sidst lige et tip vedrørende forsikring: Sørg for at 

have/tegne en familie- og indboforsikring før renoveringen 

af etageboligen, idet etageboligens forsikring kun 

dækker bygningen og derfor ikke beboernes ejendele. Tag 

for en sikkerheds skyld altid kontakt med forsikringsselskabet 

før en renovering for at undgå tvivlsspørgsmål. 


Energimærke etageboliger 

Energibesparende foranstaltninger er en af de mest rentable 

ejendomsforbedringer, der kan foretages. Derfor 

står energimærkningen centralt, da det er et mål for: 

• hvor meget energi, der skal bruges til at opvarme 

bygningen til 20 grader, 

• hvor meget energi, der skal bruges til opvarmning af 

varmt vand, 

• hvor meget energi, der anvendes til cirkulation og 

ventilation, og 

• hvor stort det normale vandforbrug vil være. 

Fordelen ved energimærket og energiplanen er, at både 

bygningsejere og lejere får et overblik over ejendommens 

energimæssige tilstand sammenlignet med en gennemsnitsejendom 

og konkrete forslag til energibesparelser, 

der kan betale sig. Energimærkningen er også med til at 

sætte fokus på etablering af energiledelse, da der bl.a. 

skal foretages månedlige forbrugsregistreringer. 

Nogle etageboliger var tidligere omfattet af ELO-ordningen 

(energiledelsesordningen). Her gennemgik en ELOkonsulent 

en gang om året varmecentralen, f.eks. kedler, 

regulering af fremløbstemperatur, isolering af kedel og 

rør, generelt reguleringsudstyr, varmevekslere og varmtvandsproduktion 

for fejl og mangler. Der blev anbefalet 

ændringer, hvis ikke anlægget blev drevet tilfredsstillende. 

Ændringer af isolering af ydermur, vinduer, loft og tag 

og den del af varmeanlægget, der lå uden for varmecentralen 

(f.eks. indregulering og termostatventiler) var ikke 

med i ordningen. 

Gyldighed for energimærket i form af ELO-ordningen 

(energiledelsesordningen): Indtil 1/1 2006 havde den 1 års 

gyldighed. Mellem 1/1 2006 og 1/9 2006 er gyldigheden 3 

år fra mærkningsdatoen. Fra 1/9 2006 og frem vil gyldighedsperioden 

for EMO-ordningen (energimærkningsordningen) 

være 5 år. 

De ny mærkningsregler 

De ny energimærkningsregler for etageboliger betyder, at 

• alle etageboliger med et samlet areal på mere end 

1.500 m 2 skal energimærkes regelmæssigt hvert 5. år 

(ejerlejligheder bliver dermed en integreret del af 

mærkningen og skal ikke længere energimærkes 

enkeltvis) 

• fra 1/7 2008 skal alle etageboliger med et samlet 

areal på mere end 1000 m 2 også energimærkes regelmæssigt 

hvert 5. år, 

• alle typer lejligheder i etageboliger skal energimærkes 

før udlejning og ved overdragelse af andelsboliger, 

hvis de ikke allerede er det, 

• fra 1/7 2008 skal lejligheder med et samlet bruttoareal 

på over 60 m 2 , der udlejes i mere end 4 måneder ad 

gangen, energimærkes ligesom overdragelse af 

brugsret til en andelslejlighed med et samlet brut- 

toareal på over 60 m 2 også skal energimærkes (tjek 

www.femsek.dk for detaljer), 

• selve energimærkningen sker nu ved hjælp af en 

skala fra A til G, som er kendt fra f.eks. mærkningen 

af hårde hvidevarer. Energimærkningen på ejendomme 

har 2 kategorier inden for hvert bogstav – f.eks. A1 

og A2 - hvor A1 gives til bygninger, der opfylder kravene 

til lavenergibyggeri i klasse 1 (ca. 50 % af kravene 

til nybyggeri), A2 gives til bygninger, der opfylder kravene 

til lavenergibyggeri i klasse 2 (ca. 75 % af kravene 

til nybyggeri) og B1 til bygninger, der opfylder de 

nyeste energikrav i bygningsreglementet. Herefter er 

der en graduering indtil den dårligste kategori G2, 

• energimærket omfatter energiforbruget til opvarmning 

og fælles elforbrug til belysning, ventilation og 

køling, men energimærket indeholder også information 

om vandforbrug – herunder varmt vand, 

• mærkningen nu indeholder forbedringsforslag med 

angivelse af energi, investering og rentabilitet samt 

eventuelt rentabilitet ved renovering, 

• ejerforeningen i ejerboliger, andelsboligforeningen, ejeren 

i lejelejligheder er ansvarlig for den løbende energimærkning 

og energimærkningen ved salg/udlejning, 

for at foretage månedlige registreringer af ejendommens 

fælles forbrug af energi og vand (herunder varmt 

brugsvand) og driftsforhold for energi- og vandforbrugende 

installationer og for løbende at orientere ejerne/lejerne/andelshaverne 

om energimærkningen og 

give dem adgang til at gennemgå mærkningen, 

• klimaanlæg med en effekt på mere ned 12 kW skal 

efterses, 

• alle oliefyr, fastbrændselskedler og store gaskedler 

(over 100 kW) skal efterses regelmæssigt (dog ikke 

biobrændselsanlæg). Oliekedelanlæg og fastbrændselsanlæg, 

der fyres med kul og koks, skal gennemgå 

et eftersyn hver 5. år. Oliekedler skal renses hvert år af 

en godkendt teknisk ekspert. Gaskedler over 100 kW 

skal synes hvert 4. år, men der er ikke lovkrav om 

rensning. Der er således ikke nogen lovpligtig eftersynsordning 

for fjernvarmeanlæg, selvom det er vigtigt 

at servicere fjernvarmeanlægget for at sikre det 

kører optimalt (se mere under varmeforsyning). 

Energikonsulentens arbejde 

Når energikonsulenten kommer på ejendommen, foretages 

en registrering af bygningen og de dele, der ikke 

fremgår af tegninger, opmåles. Energikonsulenten skal 

gennemgå loft, tagkonstruktion, ydervægge, vinduer, 

døre, gulv, terrændæk, ventilation, varmecentral, varmt 

vand, automatik m.v. og skal derfor have adgang til et 

udvalg af lejligheder og fælles arealer. Energikonsulenten 

registrerer de forskellige bygningsdeles isoleringsgrad 

(tag, mure, vinduer og etagedæk), vurderer varmeanlægget 

og beregner herudfra nøgletal for ejendommens 

samlede forbrug af el, vand og varme. 


5 


6 



Nøgletallet sammenholder energikonsulenten med forbruget 

i tilsvarende ejendomme, størrelse, anvendelse og 

alder. Derefter foretager energikonsulenten en rentabilitetsberegning, 

hvor det beregnes om det kan betale sig 

at foretage energibesparende foranstaltninger, og kommer 

på den måde frem til de rentable energibesparende 

foranstaltninger. Hvis f.eks. fjernvarmeforbruget er 

meget højt, og der dermed er et stort energisparepotentiale, 

skyldes det ofte, enten at beboergruppens forbrugsmønster 

(adfærd) er meget forskellig fra det normale, 

eller at varmetabet er meget stort. Endvidere skal energikonsulenten 

vurdere, hvorvidt der er forslag eller forbedringer, 

der bør udføres i forbindelse med andre arbejder, 

der udføres på ejendommen som f.eks. renovering. 

For at kunne sammenligne forbruget med andre tilsvarende 

bygninger skal forbruget ses i sammenhæng med 

bygningens størrelse. Derfor omregnes det samlede forbrug 

til forbrug pr. kvadratmeter. Ved sammenligningen 

af energiforbruget indgår kælderarealet typisk med 50 %. 

Det betyder eksempelvis, at en bygning med et etageareal 

på 1.000m 2 og et kælderareal på 200m 2 indgår med et 

areal på 1.100m 2 . 

Lejlighedens gennemsnitlige udgifter 

Energimærket giver en beskrivelse af hele ejendommen 

og individuelle mærker for de typiske lejligheder. Mærket 

for lejligheden indeholder dels en beskrivelse af forbrugsregnskabet 

for varme med angivelse af fordelingen 

af varmeregningen, dels en oversigt over de enkelte lejligheders 

gennemsnitlige udgifter. I ejendomme med 

bestemte gennemgående lejlighedstyper skal energikonsulenten 

angive det gennemsnitlige forbrug for hver 

type. I ejendomme med mange forskellige størrelser lejligheder 

kan energikonsulenten vælge at angive nogle 

gennemsnitsbetragtninger - normalt bør en kategori ikke 

rumme større forskelle end 10 m 2 . 

Beregnet kontra reelt energiforbrug 

Energimærkningen foretages ud fra beregninger af bygningens 

isoleringsgrad og ud fra de eksisterende el-, 

vand- og varmeinstallationer på basis af en standardanvendelse 

af bygningen. Det giver en ensartet vurdering 

af forskellige etageboliger og muliggør en direkte sammenligning 

med en lignende bygnings energiforbrug. 

Det reelle energiforbrug er afhængigt af beboernes 

adfærd (energivaner og livsstil) og kan svinge meget i 

ellers helt ens lejligheder. Energiforbruget stiger typisk 

med indtægten ligesom varmeforbruget typisk stiger 

med alderen. Energimærket skal være uafhængigt af 

beboervaner. Derfor kan det reelle energiforbrug ikke 

bruges ved sammenligning af lignende etageboliger. 

Rentable forbedringer 

Se på energimærket som en investering og ikke en 

udgift. Energimærket giver et værdifuldt beslutningsgrundlag 

for boligselskabet, ejerforeninger og andelsboligforeninger, 

dels fordi det er med til at synliggøre byg- 


REGNSKAB 

ningens energiforbrug, dels fordi det giver detaljerede 

forslag til rentable forbedringer for henholdsvis varme, 

vand og el, hvad det vil koste, og hvor stor en besparelse 

der kan forventes og tilbagebetalingstiden (de år, det 

tager at tjene investeringen hjem igen). Det gør det 

nemt at vurdere de økonomiske fordele ved forslagene til 

energibesparelser. Bemærk dog at rentabiliteten af energiforbedringer 

i etageboliger med fjernvarme er afhængig 

af den tarif, fjernvarmeleverandøren gør brug af: Jo 

større den variable andel af prisen er, jo større rentabilitet 

vil energiforbedringerne have. 

Fordele ved bedre komfort omtales ikke 

Oveni de økonomiske fordele kommer de indeklimamæssige 

og komfortmæssige fordele (kolde og uisolerede flader 

– vægge og vinduer - er ofte skyld i kuldetræk ned ad 

væggene og hen langs gulvene) ved efterisolering, som 

energimærket slet ikke nævner! Hvad en bedre komfort 

er værd i kroner og øre, gøres ikke op i energimærket, så 

det er op til den enkelte/fællesskabet at gøre op og sætte 

en pris på for på den måde at få en samlet vurdering af 

energibesparelsen. 

For ejerlejligheder skal energiplanen indeholde en vurdering 

af, om forslag til energi- og vandbesparelser kun - 

eller mest hensigtsmæssigt - kan gennemføres i fællesskab 

af ejerne. For udlejningsejendomme vil det være en 

god ide at spørge efter, hvem (ejer og lejer) der skal betale 

hvad af en foreslået energibesparelse, og hvem der får 

gavn af den. Er det vedligeholdelse (ejer betaler) eller forbedring 

(lejer betaler) eller både og (som for vinduer). 

Tænk renovering og energibesparelse sammen 

Tænk energibesparelser ind i en kommende renovering, 

da det her er allerbilligst at energiforbedre ejendommen. 

Gør energikonsulenten opmærksom på en planlagt renovering, 

Så vil energimærkningen også indeholde forslag 

til energibesparende foranstaltninger ved sådanne renoveringer 

(vær opmærksom på, at bygningsreglementet 

stiller en række energikrav til alle bygningsejere (også 

ejerforeninger og andelsboligforeninger) i forbindelse 

med ombygning) og hvor meget der kan spares i kr. og i 

energienheder. De økonomiske omkostninger ved at gennemføre 

besparelserne ved renoveringen er dog ikke 

med. Spørg energikonsulenten, om der kan stilles særlige 

krav om energieffektivitet ved renoveringen. 

Ombygninger, der er omfattet af bygningsreglementets 

25 %-regler (hvor ombygningen af ejendommens skal 

eller varmeinstallation udgør mere end 25 % af ejendommens 

skal eller udgiften udgøre mere end 25 % af den 

seneste offentlige ejendomsvurdering fratrukket grundværdien), 

skal energimærkes før de tages i brug – med 

mindre bygningen er undtaget for krav om energimærkning. 

Undtaget er bl.a. fredede ejendomme og bygninger, 

hvor det ikke er muligt at energimærke bygningen på 

grund af væsentlige mangler i bygningens skal eller varmeanlæg. 


Find en energikonsulent 

Prisen for at få udført et energimærke er markedsbestemt, 

der er altså ikke nogen fast pris for opgaven. 

Derfor er det en god ide at spørge om pris hos et par 

konsulenter. En liste over konsulenter findes på 

www.femsek.dk eller www.energitjenesten.dk. 

Hjælp energikonsulenten 

Det er en god ide at være forberedt på energikonsulentens 

besøg. Det kan I være ved at give energikonsulenten 

de relevante oplysninger om bygningen og de energiforbrugende 

anlæg. I kan også bruge energikonsulenten 

som ”sparringspartner” til vurdering af jeres ideer til 

energibesparende foranstaltninger og til en vurdering af 

tilbagebetalingstiden. Det er en rigtig god ide at samle 

alle papirerne for ejendommen og give en kopi af dem til 

energikonsulenten – det kan oven i købet give rabat på 

prisen: 

• BBR-ejermeddelelse (eller alternativt oplysninger om 

ejendommens bruttoareal, opvarmede areal, og 

oplysninger om ejendommens anvendelse), 

• bygningstegninger af ejendommen med mål: kælder-, 

etage-, tagetageplan, facader, snit, diagram varmeanlæg 

m.v. 

• seneste årsopgørelser for forbrug af el, vand og 

varme, 

• eventuel tidligere energimærkning (eventuelt ELOmærke), 

tilstandsrapport 

• hulmursattest fra en autoriseret isolatør, hvis den findes 

(ellers er det en rigtig god ide at lade energikonsulenten 

undersøge mulighederne for hulmursisolering), 


7 


8 



• dokumentation for isoleringstykkelser (hanebåndsloft, 

skråvæg, lodret skunk, vandret skunk, hulmur, terrændæk, 

krybekælder) 

• attester for lovpligtige eftersyn og målinger på olieeller 

gasfyr eller andre varmekilder, 

• forbrugsog driftsjournaler, 

• oplysninger om priser på el, vand og varme (ellers 

gennemføres beregningerne på standardpriser), 

• målinger af luftmængder for eventuelle ventilationsanlæg 

eller eftersynsrapporter vedrørende ventilations- 

og køleanlæg, 

• hvidevarer i fællesområder som kan benyttes af flere 

beboere, eller hvor driftsudgifterne betales via fællesudgifterne. 

og 

• eventuelle planer for renovering af ejendommen 

(mange energibesparelser er særlig rentable ved 

renovering). 


REGNSKAB 

Få data om det beregnede forbrug 

Bed energikonsulenten om at få data fra det beregnede 

forbrug. Det muliggør en bedre sammenligning med det 

målte reelle forbrug og kan dermed synliggøre, hvor forskellene 

er. Spørg energikonsulenten, hvad årsagen til 

forskellene kan være. 

Få samtlige besparelsesforslag 

Bed energikonsulenten om at få samtlige forbedringsforslag. 

Det vil dreje sig om energiforbedringer, der ikke er 

rentable i forhold til de regler for rentabilitet, der er sat 

op for energimærkeordningen. 

Spørg energikonsulenten om komfortforbedringer 

Energikonsulenten skal også vide noget om de komfortforbedringer, 

en given energibesparelse kan medføre og 

kan derfor også rådgive herom, hvis han/hun bliver 

spurgt. Bedre komfort kan være en vigtig grund til at 

foretage energibesparelser, men bliver desværre ikke 

omtalt i energimærkerapporten. 

Find inspiration i andre etageboligers energimærke 

Det kan være en god ide at finde lignende etageboligers 

energimærke frem for at få lidt inspiration. 

Energimærket beskriver jo etageboligens energitilstand 

og hvordan den er kommet frem. Se mere på www.femsek.dk. 

Få hjælp til at forstå energimærket hos Energitjenesten 

Det er ikke alle, der kigger på en energimærkerapport, 

der umiddelbart forstår rapporten, og hvordan den kan 

bruges. Få gratis gode råd og vejledning hos 

Energitjenesten – både om brugen af energimærkerapporten 

og hvordan man kommer i gang med energibesparelserne. 


Grønt regnskab og grøn bolig 

En grøn og bedre boligdrift er det bedste løbende supplement 

til energimærkningen, der jo kun skal fornys hvert 

5. år og derfor ikke handler om hverdagens drift. Alligevel 

gør energimærket brug af data fra den daglige drift i 

form af årsopgørelser for forbrug af el, vand og varme, 

attester for lovpligtige eftersyn, målinger samt forbrugsog 

driftsjournaler. Grøn boligdrift tager afsæt i disse data 

og handler om at gøre den daglige drift og vedligeholdelse 

så grøn som muligt og derfor om at gøre brug af de 

mange muligheder, der er for at spare på el, varmt vand 

og affaldsmængder. Og her er store muligheder for at 

spare, idet op til 2/3 af energi- og ressourceforbruget i 

etageboligen ligger i driftsfasen. Derfor får de valg, der 

træffes om bygningen og dens vedligeholdelse/forbedringer 

stor betydning for energiforbruget mange år fremover 

og dermed også i sidste ende for huslejens størrelse. 

Der er to muligheder for hjælp til en grøn og bedre boligdrift: 

Enten at udarbejde grønne regnskaber for etageboligen 

eller at tilslutte sig ”Grøn bolig – miljødiplom for 

boligforeninger”. 

Grønt regnskab 

Boligforeninger, bestyrelser og andre boligejere kan ved 

hjælp af et grønt regnskab løbende dokumentere forbruget 

af el, vand og varme og bruge resultaterne som 

grundlag for en debat beboerne imellem og om en ind- 

sats for at spare på energien og vandet. Det kan både 

være i form af energibesparelser i bygningen, men også i 

form af ændret adfærd hos beboerne. 

Kendskab til forbrug af el, vand og varme er udgangspunkt 

for, hvor der kan spares. Det gør det muligt at følge 

forbruget og sammenligne med forbruget de forrige år. 

Det gør det også muligt at se, om de initiativer, der er 

igangsat for at spare, nu også har virket efter hensigten. 

Et grønt regnskab skaber 

• grundlag for en sammenligning af de enkelte lejligheders 

forbrug, med andre opganges forbrug og/eller 

andre boligområders forbrug og dermed en synliggørelse 

af forskellene. Det grønne regnskab afslører ikke, 

hvem de enkelte beboere er, men den enkelte beboer 

kender jo sit forbrug og har dermed mulighed for at 

konstatere, om man er stor- eller småforbruger eller 

måske bare normalforbruger. På den måde vil den 

enkelte pludselig være i stand til at se forbindelsen 

mellem ens varme- og elregning og ens CO2-udslip. 

Det giver et godt grundlag for en debat, 

• grundlag for at motivere til grøn drift og vedligeholdelse 

af etageboligen, og 

• muligheder for at offentliggøre, hvem der er bedst til 

at spare – igen uden at nævne navne. Det kan motivere 

til at mindske ens forbrug via måske at ændre 

vaner. 


9 


10 



Grønne regnskaber er også et godt redskab til at dokumentere, 

at en energirenovering nu også har givet den 

besparelse, der var regnet med, idet det med det grønne 

regnskab er muligt at følge etageboligens forbrug af bl.a. 

el, vand og varme før og efter en ombygning/renovering. 

Til mange af eksemplerne i denne publikation er der 

udarbejdet grønne regnskaber som dokumentation for 

de opnåede energibesparelser. 

Et grønt regnskab rummer derfor tal om det individuelle 

forbrug af el, vand og varme i de enkelte lejligheder. Ikke 

fordi nogen skal hænges ud (tallene bliver anonymiseret), 

men fordi det er vigtigt at kunne sammenligne sig 

med andres forbrug og dermed få en forståelse at sit 

eget forbrug. I energimærkningen opgives data pr. m 2 

bolig og ikke pr. beboer, da energimærkets formål er at 

give et billede af bygningens og varmeanlæggets tilstand. 

Derfor kan der ikke umiddelbart bruges data fra 

energimærkningen i det grønne regnskab, om end der for 

varmeforbruget er en sammenhæng med boligarealet. 

De årlige forbrugsdata – naturligvis hvis beboerne er indforstået 

hermed - kan enten skaffes fra beboerne selv 

eller via forsyningsselskabet, der jo i forvejen leverer data 

for det fælles energiforbrug. 

Det er imidlertid ikke alle forsyningsselskaber, der leverer 

denne service gratis. Energimarkedet er imidlertid liberaliseret, 

og det står derfor alle frit for at vælge det forsyningsselskab, 

der uden beregning eller til en billig penge 

vil levere data til etageboligernes grønne regnskaber. 

Vejledning til grønne regnskaber og grøn drift 

SBS har udgivet en vejledning med en række gode værktøjer 

til at registrere og beregne ejendommens forbrug 

af el, vand, varme og mængden af affald. Vejledningen 

giver hjælp til at komme i gang og hjælp til at få organiseret 

arbejdet. I tilknytning til vejledningen er der udarbejdet 

en logbog eller en slags dagbog, hvor der på en 

nem måde kan samles de relevante informationer. Find 

en vejledning i grønne regnskaber og grøn drift her: 

www.sbsby.dk/Admin/Public/Download.aspx?file=Files/F 

iler/SBS/pdf/KomGodtIGangapril_04.pdf 

Regneark til brug for grønne regnskaber 

Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) har udgivet et regneark 

til indtastning af årets forbrug af varme, el og vand 

- og (hvis man har kendskab til det) årets produktion af 

affald. Forbruget bliver omregnet automatisk til tal, der 

fortæller om etageboligens årlige varmeforbrug, årlige 

el- og vandforbrug samt affaldsproduktion opgjort pr. 

person og CO2-udslippet pr. person. Find regnearket her: 

www.en.sbi.dk/miljo-og-energi/gronneregnskaber/gront-regnskab-for-boliger 

Find inspiration i Albertslund Kommunens grønne regnskaber 

for etageboliger 

Albertslund Kommune udgiver grønne regnskaber for 

specifikke boligområder i byen – herunder etageboliger - 

kaldet ”små grønne regnskaber”. Regnskaberne viser for- 


REGNSKAB 

brug af bl.a. varme og el, og hver husstand kan sammenligne 

sig med resten af boligområdet, uden at det afsløres, 

hvem det er der bruger meget eller lidt energi. De 

grønne regnskaber bliver husstandsomdelt i boligområderne. 

Find regnskaberne her: 

www.albertslund.dk/MiljoeOgForsyning/GroentRegnska 

b.aspx 

Grøn bolig 

Boligforeninger, bestyrelser og andre bygningsejere kan 

også gøre brug af diplomordningen ”Grøn Bolig – miljødiplom 

for boligforeninger” for at opnå en grøn og bedre 

boligdrift. Grøn Bolig er i familie med de andre diplomordninger 

under fællesbetegnelsen ”Grønne Diplomer” 

og er en videreudvikling af den grønne diplom-ordning, 

der blev igangsat af Boligselskabernes Landsforening i 

2002. 

Grøn Bolig er et tilbud om hjælp til alle de etageboliger, 

der gerne vil sætte fokus på miljø (og energi) i form af en 

række værktøjer. For at få Grøn Bolig skal der 

• årligt udarbejdes en grøn handlingsplan, der beskriver: 

de områder som beboerne har valgt at fokusere 

på, målsætninger, konkrete aktiviteter, ansvarsfordeling 

og en tidsplan, 

• oplyses om fælles forbrugstal for el, vand og varme, 

og 

• laves en systematisk opfølgning på resultaterne, når 

diplomet fornys det efterfølgende år. 

Handlingsplanerne og resultaterne vil blive lagt på hjemmesiden 

www.groenbolig.dk, hvor det er frit for alle at 

hente inspiration. Her findes der også værktøjer til støtte 

for forskellige miljøinitiativer, ligesom der vil være information 

om, hvilke tilbud bl.a. Energitjenesten kan yde. 

Grøn bolig har 9 indsatsområder, hvor etageboligens 

beboere det første år skal opstille mål for mindst 2 af de 

9 indsatsområder, mens der i de efterfølgende år skal tilføjes 

yderligere 2 indsatsområder og så fremdeles: 

El 

Vand 

Varme 

Affald 

Indkøb 

Rengøring og kemikalier 

Transport 

Udearealer 

Formidling 


Varmeforsyning 

I danske boliger bruges der forskellige teknologier til at 

opvarme boligen og brugsvandet. Hovedparten af boligerne 

(3 ud af 4) får varmen leveret fra en kollektiv varmeforsyning 

som fjernvarme og naturgas. Det sker fortrinsvis 

i byområderne. For etageboliger opvarmes hovedparten 

med fjernvarme eller naturgas og den sidste del primært 

med olie. 

Varmeinstallationerne lever normalt en stille tilværelse i 

kælderen, som beboerne først bliver opmærksomme på, 

når det ikke virker. Effektiviteten og driften af varmeanlægget 

er heller ikke noget, der normalt har den store 

interesse, men er overladt til personer, der har viden på 

området eller en varmemester for større ejendomme. 

Her bliver der god hjælp at hente i det ny energimærke 

for alle etageejendomme. 

Hvis en ombygning består af udskiftning af en kedel eller 

skift af varmeforsyning skal det undersøges, hvorvidt det 

er rentabelt at bringe ombygningen på niveau med kravene 

i bygningsreglementet. 

Et varmeanlæg er typisk uoverskueligt og svært tilgængeligt 

for de fleste. Derfor bliver der i det følgende givet 

et kort overblik over, hvad der særligt skal fokuseres på 

for at opnå gode energibesparelser, en god varmeøkonomi 

og en god afkøling. Varmeanlæggenes vigtigste komponenter 

bliver beskrevet og sammenholdt med gode tip 

om, hvordan der bedst kan spares på energien, og hvordan 

der kan sikres en forbedret komfort. 

Et varmeanlæg består af varmeinstallationerne (der er 

forskellige alt efter energiforsyning og dermed varmeproduktion), 

varmefordelingsanlæggene og i sidste ende 

varmeforbrugerne. Energiforsyningen bestemmer, hvilke 

varmeinstallationer der findes til varmeproduktion: 

• Ved fjernvarme kan fjernvarmevandet enten overføre 

varmen indirekte til centralvarmeanlægget via en 

varmeveksler (den ”nyere” måde) eller cirkulere direkte 

i radiatorerne (den ”gamle” måde). 

• Ved fyring med olie eller naturgas overføres varmen 

via forbrænding i en kedel til centralvarmeanlægget. 

Det producerede varme vand fra både fjernvarme, naturgas- 

og oliefyr fordeles efterfølgende dels ud i centralvarmeanlægget 

(radiatorerne) for at give varme, dels ud i 

brugsvandsanlægget for at give varmt vand i hanerne. 

Hvis etageboligen har en fælles varmtvandsbeholder, 

pumpes centralvarmevandet rundt til boligens radiatorer 

ved hjælp af en cirkulationspumpe. Også det varme 

brugsvand pumpes rundt til armaturerne ved vaske m.v., 

hvor der bruges varmt vand. Det varme vand står for ca. 

30 % af det samlede varmeforbrug og er derfor ikke en 

ubetydelig post. 

Det er svært at give generelle råd om energibesparelser 

til varmeanlægget i etageboliger, da varmetabet til 

omgivelserne (og dermed varmeforbruget) afhænger af 

både etageboligens konstruktion og isolering og af beboernes 

adfærd. Generelt er det imidlertid sådan, at etageboliger 

fra før 1955 har et væsentligt højere varmetab (og 

dermed varmeforbrug) på grund af, at bygningen 

(vægge, tage, gulve og vinduer) ikke er særlig godt isoleret. 

Her er det både økonomisk og komfortmæssigt fordelagtigt 

først at bringe bygningen op til en bedre energistandard 

primært ved at efterisolere og energioptimere 

vinduerne, og derefter installere/renovere varmeinstallationen, 

så den er tilpasset det ny ”isolerings-niveau”. 

Dertil kommer beboernes adfærd, som ikke er afhængig 

af boligen, men bygger på normer, især hvad angår stuetemperatur 

og badevaner (se under varmeudgifter). 

Hvis etageboligen har en ældre varmeinstallation, kan 

der spares helt op til 30 % af varmeforbruget alene ved 

at udskifte den med en ny og mere tidssvarende varmeinstallation. 

Dårligt isolerede, oftest ældre, varmeinstallationer 

giver for stort et varmetab. Dårlig balance i 

varmeanlægget, eller blot en enkelt underdimensioneret 

radiator udnytter ikke varmen optimalt. 


11 


12 



En god måde at finde ud af, hvordan varmeanlægget har 

det og hvor effektivt det er, er at holde et skarpt øje med 

energiforbruget ved løbende at registrere energiforbruget. 

En sådan registrering vil hurtigt afsløre et dårligt fungerende 

varmeanlæg og dermed give grundlag for en 

udskiftning. Det vil f.eks. ske ved energimærkningen af 

etageboligen, der også sætter fokus på en fornuftig drift 

af varmeinstallationerne, ventilations- og øvrige tekniske 

installationer via ny automatik, korrekt indstilling og konstant 

tilpasning til behovet. Dermed kan opnås gode varmebesparelser 

her og nu. 

Det er også vigtigt at have en rigtig isolering for at spare 

på varmeforbruget. Sørg derfor for at alle varme rør 

(både til centralvarme og til varmt brugsvand), de øvrige 

varmeinstallationer (kedler og ventiler) i uopvarmede 

rum og varmtvandsbeholderen er rigtigt isolerede (se 

senere). 

I det følgende vil etageboligens varmeanlæg blive gennemgået 

med fokus på at give en række gode energispareråd. 

Det starter med energiforsyningen og varmeanlægget, 

varmeproduktion med fjernvarme, naturgas og 

olie, varmefordeling med varmeveksler, kedler, centralvarmen 

med rør og radiatorsystemer, radiatortermostater 

og cirkulationspumper og endelig de kolde og varme 

brugsvandsrør, varmtvandssystemer og varmtvandsbeholdere. 

Energiforsyning og varmeanlæg 

Vælg fjernvarme, hvor det er muligt. 

Der er både miljømæssige og økonomiske fordele i at 

være tilsluttet et fjernvarmeanlæg. Miljømæssige fordi 

der for 90 % vedkommende er tale om overskudsvarme 

fra kraftvarmeværker og affaldsforbrændingsanlæg, og 

økonomiske fordi den også er billig. Ved udskiftning eller 

køb af et nyt fjernvarmeanlæg er det vigtigt at spørge til 

effektiviteten af anlægget - der findes i dag ikke nogen 

energimærkning på f.eks. fjernvarmeunits, men det skulle 

være undervejs. 

Vælg naturgas, hvor det er muligt. 

Der er også miljømæssige og økonomiske fordele ved 

naturgas. Miljømæssige fordi naturgas er et forholdsvis 

rent brændsel med en mere effektiv forbrænding og med 

et CO2-udslip, der er 25-30 % lavere sammenlignet med 


REGNSKAB 

olie; økonomiske fordi naturgasfyr typisk har en bedre 

virkningsgrad end oliefyr (fyret er bedre til at omsætte 

energien i brændslet til brugbar varme) og fordi den er 

billig. Hvis naturgasfyret er ældre (over 15-20 år) er det en 

god ide at skifte det ud med et nyt energimærket fyr 

med en mere effektiv kondenserende kedel - udnyttelsesgraden 

af naturgassen øges fra 70-85 % til 95-100 %! 

Vælg det bedste energimærkede anlæg (med A-kedel) 

med den laveste miljøbelastning. Find en liste over 

anlæg her: www.dgc.dk/tekniker/energimaerke.htm. 

Vælg oliefyr med en effektiv kondenserende kedel. 

Fyring med olie giver anledning til et større CO2-udslip 

og er derfor en rigtig dårlig løsning på varmeproduktion, 

hvis der findes kollektive varmeløsninger (eller planer 

herom) som fjernvarme og naturgas i det område, hvor 

boligen ligger. Findes disse ikke, er der miljømæssige og 

økonomiske fordele ved at skifte til biomasse (f.eks. træpillefyr, 

hvis pladsen tillader det) eller skifte det gamle 

oliefyr ud med et nyt med en kondenserende kedel. Her 

udnyttes olien bedre og dermed formindskes CO2-udslippet, 

og samtidig udnyttes bedre den dyre olie. Find en 

liste over de effektive oliekedler her 

www.tools.sparolie.dk/positivliste.asp. 

Brug energimærket. 

Det vil fremgå af energimærkets energiplan, hvorvidt det 

er på tide at skifte fyringsanlæg og/eller varmvandsbeholdere 

ud. Med nye fyringsanlæg opnås en bedre forbrænding, 

og de nye varmvandsbeholdere har en varmeveksler, 

hvor varmetabet minimeres. Energimærket tager 

også udgangspunkt i den nyeste forskning i at nedbringe 

energitabene. Ved valg af de nyeste A-mærkede kedler, 

varmevekslere og varmtvandsbeholdere etc., kombineret 

med elektronisk styring og overvågning kan udgifterne 

til varme og varmt vand reduceres med helt op til 40 %! 

Dimensioner det ny varmeanlæg efter varmebehovet. 

Ved skift af varmekilde fra olie til fjernvarme eller naturgas 

eller til mere effektive kedler er det vigtigt at sørge 

for, at anlægget er dimensioneret rigtigt i forhold til 

behovet for at opnå den størst mulige energibesparelse. 

Hvis der er aktuelle planer om f.eks. efterisolering, energirenovering 

af vinduer og/eller ændring af ventilationen 

er det vigtigt at udføre disse arbejder først for derefter at 

dimensionere varmeanlægget til det nye og mindre 


ehov. Dimensioneringen kan f.eks. også betyde, at nogle 

mindre radiatorer skal udskiftes med større radiatorer for 

at få et større radiatorareal (på helt op til 30 % større) og 

dermed opnå en fornuftig afkøling. 

Varmeproduktion 

Fjernvarme 

Sæt fokus på samspillet mellem ejendommens varmeinstallationer 

og fjernvarmesystemet. 

Ved et fornuftigt samspil vil der kunne opnås energibesparelser 

og bedre afkøling, men problemet er, at de er 

usynlige for brugerne. Omvendt har især bedre afkøling 

stor betydning for fjernvarmesystemets samlede drift og 

derfor på prisen på fjernvarmen. Tilslutningsanlæggene 

fra fjernvarmesystemet kan isoleres bedre og varmevekslere/spiraler 

til varmtvandsproduktion kan dimensioneres 

bedre for at opnå bedre afkøling. Rigtig dimensionering 

og indregulering af de varmefordelende anlæg vil 

også medvirke til bedre afkøling. 

Tegn en serviceaftale på fjernvarmeanlægget. 

Et fjernvarmeanlæg kører normalt uden problemer. Men 

ikke altid, for selvfølgelig kan en ventil f.eks.. blive defekt, 

en måler kan svigte og en utæthed kan opstå. En serviceaftale 

vil opdage disse problemer i tide ligesom det vil 

øge levetiden og sikre, at anlægget kører optimalt. 

Løbende servicering og justering (indregulering) af 

anlægget vil sikre mod en dårlig udnyttelse af fjernvarmen 

i form af dårlig afkøling og dermed betaling af et 

ekstragebyr. God afkøling kan faktisk medføre en belønning 

fra fjernvarmeværket. Fjernvarmens serviceordning 

er en kvalitetssikret serviceordning for fjernvarme, som 

fjernvarmeværkerne også bruger for at realisere de energibesparelser, 

de skal realisere. Find firmaer tilsluttet 

fjernvarmens serviceordning her: www.fjr-ordning.dk. 

Naturgas 

Et nyt naturgasanlæg udnytter naturgassen effektivt: For 

det første fordi kedlen er kondenserende, for det andet 

fordi mange anlæg er modulerende og derfor selv skruer 

ned for ”blusset”, så kedlen altid holder den rigtige temperatur, 

og for det tredje fordi det med et klimastyringsanlæg, 

som regulerer produktionen af varme efter udetemperaturen, 

er muligt at mindske varmeforbruget med 

op til 20 % for kondenserende gaskedler. 

Tegn en serviceaftale på naturgasanlægget. 

Pumper, brænderør og elektronik slides og skal skiftes 

løbende. En serviceaftale vil øge levetiden og sikkerheden 

og sikre, at anlægget kører optimalt. Lovgivningen kræver 

ikke en serviceaftale, men at naturgaskedelanlæg over 

100 W skal synes hvert 4. år af en teknisk ekspert - se 

flere detaljer på www.femsek.dk/sw39585.asp. 

Olie 

Med et oliefyr opnås den højeste energieffektivitet, hvis 

brænder, kedel og skorsten er tilpasset hinanden: Ved 

udskiftning er det derfor energimæssigt en god idé at 

udskifte brænder og kedel på en gang for at få det optimale 

energieffektive anlæg. Husk også at tilpasse skorstenen 

til oliefyret for at undgå f.eks. en våd skorsten 

med løbesod. 

Et nyt oliefyr udnytter olien effektivt med en energieffektivitet 

tæt på 100 %, da varmetabet gennem skorsten og 

kedel er minimeret. Det kan give en økonomisk besparelse 

på helt op til 25 % at skifte et gammelt oliefyr ud, 

samtidig med at det giver et renere miljø. 

Vælg en kedel, der passer til behovet. 

Hvis etageejendommen er blevet efterisoleret eller vinduerne 

energirenoveret før udskiftningen af kedlen 

igangsættes, er det vigtig at vælge en kedel, der passer til 

ejendommens nu mindre behov: En for stor kedel udnytter 

ikke brændslet effektivt, da kedlen vil køre meget og i 

mange korte perioder for at holde sig selv varm. Det 

medfører et tab og måske at fyret soder, da det ikke kører 


13 


14 



optimalt. Det er også dumt at give ekstra penge for en 

stor kedel, der ikke er behov for. Omvendt kan en for lille 

kedel gøre det vanskeligt at få varme nok i de koldeste 

perioder. 

Tegn en serviceaftale på oliefyret. 

Dette sikrer, at oliefyret kører optimalt. F.eks. bør brænderen 

justeres regelmæssigt for at sikre en god virkningsgrad 

og dermed et effektivt anlæg. Lovgivningen kræver i 

dag kun, at kedler i oliefyrede anlæg skal renses mindst 

én gang om året - dog undtaget de typer af kedler, som 

skorstensfejeren har pligt til at rense efter skorstensfejningen. 

Hvis oliefyrsanlægget er mere end 5 år gammelt, 

skal det efterses mindst hvert femte år af en godkendt 

teknisk ekspert - se flere detaljer på www.femsek.dk/ 

sw39585.asp. En serviceaftale, som den frivillige OR-ordning 

består af et eftersyn med adskillelse, rensning og 

justering af brænder og kedelanlæg og dermed en optimal 

vedligeholdelse og bedre fyringsøkonomi. Find liste 

over firmaer tilsluttet OR-ordningen her: www.or.dk. 

Varmefordeling 

Varmeveksler 

I et fjernvarmeanlæg har det på nye anlæg været praksis 

i mange år at varmen fra fjernvarmevandet overføres 

indirekte til radiatorerne via en varmeveksler. En varmeveksler 

er et system af parallelle plader, hvor kedelvand/ 

fjernvarmevand løber i hvert andet mellemrum og radiatorvand/varmt 

brugsvand, der skal opvarmes, løber i de 

øvrige. På den måde flyttes energien fra fjernvarmevandet 

til radiatorvandet eller det varme brugsvand. 

Rens varmeveksleren regelmæssigt. 

Al vandværksvand i Danmark indeholder opløst kalk. Når 

vandet opvarmes, kan det ikke indeholde så meget kalk 

som når det er koldt og derfor udskilles kalken, især i veksleren, 

hvor temperaturen er høj. Derfor skal veksleren 

renses/udsyres løbende for at fungere optimalt. Ældre, 

nedslidte varmevekslere forhindrer endvidere en god 

afkøling af fjernvarmevandet, inden det sendes retur til 

fjernvarmeværket. 

1-strenget anlæg 2-strenget anlæg 


REGNSKAB 

Varmt vand: Hold varmtvandstemperaturen på ca. 55°. 

Samtidig skal rørsystemet være udformet på en sådan 

måde, at temperaturen ved fjerneste varmtvandshane 

ikke kommer under 50°. Det skal ske af hensyn til tilkalkningen 

af veksleren og skoldningsfaren for brugerne 

samt hensynet til at mindske risikoen for vækst af sygdomsfremkaldende 

bakterier som f.eks.Legionella. Denne 

smitter kun ved indånding sammen med små vanddråber, 

typisk i brusevandet. 

Kedel 

I kedlen omdannes energien i olien/naturgassen via forbrænding 

til brugbar varme. I fyrboksen foregår varmeoverførslen 

via stråling fra flammen og forbrændingsprodukterne, 

der samlet repræsenterer ca. 50-60 % af den 

samlede varmeoverførsel. Fra fyrboksen ledes røggasserne 

til kedlens konvektionspart, hvor røggassernes varmeindhold 

overføres til centralvarmevandet. Varmeproduktion i 

en kedel medfører altid tab, hvor de væsentligste er røggastabet 

via røggasserne, som ledes til skorstenen og 

strålings- og konvektionstabet fra kedlens overflade. 

Hold altid kedelen i god stand. 

God vedligeholdelse af kedlen giver en bedre forbrænding 

og en bedre drift. Manglende vedligeholdelse kan 

give større energiforbrug og mere forurening. Tegn en 

serviceaftale og slip for at tænke på eftersyn og justering. 

Rør og radiatorsystem 

Radiatorsystemer kan bestå af en rørledning, der løber 

som en kreds rundt i etageboligen (ældre 1-strenget 

system) eller af to rørledninger, der løber som 2 kredse 

rundt i etageboligen (nyeste 2-strengede system). 

Forskellene ses i tabellen nedenfor. 

Etageboligblokke tilsluttet fjernvarmeforsyningen med en 

fælles afregningsmåler har et betydeligt rørsystem til fordeling 

af varme og varmt brugsvand til de enkelte lejligheder. 

Fordelingen til de enkelte blokke i en samlet større 

bebyggelse er ofte udført som rørledninger i jord, og 

hovedrør samt fordelingssystemerne i de enkelte blokke 

findes ofte i kolde rum såsom loftsrum eller i kældre. 

Fungerer både som fremløbs- og returvandsløb Adskilte fremløbs- og returvandsløb 

(centralvarmevand blandet) 

Stort flow Lille flow 

Meget lille tryktab over radiatorerne Stort tryktab over radiatorerne 

Fremløbstemperaturen mindre på de yderste Samme fremløbstemperatur til alle radiatorer 

radiatorer 

Lav fremløbstemperatur Høj fremløbstemperatur 

Svært at opnå god afkøling (indregulering vanskelig) Let at opnå god afkøling (indregulering nemt) 

Svært at opnå god komfort i alle rum Let at opnå god komfort i alle rum 

Ofte for høje temperaturer forår/efterår via Tilpassede temperaturer året rundt 

den varme, der afgives til rør i vægge/gulv 


Varmetabet (og dermed varmeforbruget) i det samlede 

rørsystem fra afregningsmåleren og frem til termostatventilen 

på de enkelte radiatorer kan udgøre 10-50 % af 

det samlede fjernvarmeforbrug i bebyggelsen. 

Varmetabet er bestemt af anlæggets drift og styring, 

samt af hvor velisoleret fordelingsledninger i jord samt 

hovedledninger og forsyningsledninger i bygningerne er. 

En stor del af dette varmetab kommer dog bygningen og 

dermed beboerne til gode. Dette varmetab kan kun gøres 

præcist op, hvis der er installeret energimålere til måling 

af både det faktiske forbrug til opvarmning og varmt 

brugsvand i den enkelte bolig. Energimålere findes især i 

nyere etageboliger. 

Den mest anvendte opbygning af rørene er, at rørinstallationen 

til frem- og returvand er ført i ejendommens 

kælder, hvorfra der er trukket lodrette strenge (frem og 

retur) – stigstrenge - op gennem etagerne. 

Isoler varmerør 

Efterisolering af f.eks. varmerør giver en god varmebesparelse 

og tjener sig hurtigt ind - varmebesparelsen på 50 

meter rør med dårlig isolering kan være på mere end 

8.000 kWh om året. Efterisoler, så der er mindst 60mm tyk 

isolering, eventuelt kan der lægges ekstra isolering på den 

eksisterende isolering (se mere under afsnit om isolering). 

Sørg for fornuftig afkøling 

For etageboliger, der opvarmes med fjernvarme, er det 

vigtigt, at der sker en fornuftig afkøling af fjernvarmevandet 

(afkøling er forskellen mellem fjernvarmevandets 

fremløbs- og returtemperatur), da det kan give besparelser 

på fjernvarmeværket og dermed i sidste ende også 

for samtlige tilsluttede boliger: Jo koldere fjernvarmevandet 

er, når det sendes tilbage til fjernvarmeværket, jo 

bedre har ejendommen samlet set udnyttet den varme, 

der var i fjernvarmevandet. Afkølingen må ikke være 

under 30°. Hvis den er det, beregner fjernvarmeværket et 

afkølingsgebyr - normalt i % pr. grad manglende afkøling. 

Hvis afkølingen derimod er over 35°, giver fjernvarmeværket 

ofte en belønning. 

Også for etageboliger, der opvarmes med kondenserende 

kedelanlæg, er det vigtigt, at der sker en stor afkøling på 

hele varmeanlægget for at udnytte varmen bedst muligt. 

Indreguler anlægget jævnligt 

En god måde at afkøle fjernvarmevandet på er at lade 

ejendommens varmeanlæg indregulere. Indregulering 

betyder, at de forskellige strenge afbalanceres i forhold til 

hinanden. Ved indregulering får hver enkelt lodret streng 

(stigstreng) i anlægget stillet den vandmængde til rådighed, 

som der er behov for. Herved sikres det, at de stigstrenge, 

hvor der er et stort vandforbrug (stigstreng med 

store radiatorer) ikke ”stjæler” varme fra de mindre krævende 

stigstrenge. 

En indregulering omfatter en beregning af bygningens 

varmebehov, registrering af anlæggets rør- og radiatordi- 

mensioner, beregning af de cirkulerende vandmængder i 

strengene, demontering af alle termostatelementer på 

alle radiatortermostater, forindstilling af radiatorventiler, 

balancering (indregulering) af alle strengventiler på de 

enkelte stigstrenge i kældrene i forhold til hinanden, 

justering (indregulering) af cirkulationspumper til det 

nødvendige flow og tryk, genmontering af termostatelementerne 

på alle radiatortermostater og kontrol (og 

eventuel nødvendig justering) af klimastat-anlæggets 

indregulering. 

Hvis f.eks. cirkulationen i varmtvandsanlægget ikke er 

korrekt indreguleret, vil returtemperaturen til varmtvandsbeholderen 

være for høj, og det forringer varmtvandsbeholderens 

afkøling af fjernvarmereturvandet. 

Samtidig medfører den manglende balance vandspild i 

de lejligheder, der har for lav brugsvandstemperatur. 

Indregulering omfatter også montering af termostatventiler, 

hvis det ikke allerede er gjort. Et perfekt indreguleret 

varmeanlæg rummer en række fordele: 

• en varmebesparelse på helt op til 40 % 

• et behageligt indeklima og øget velvære for beboerne 

- god komfort er billigere, 

• tilstrækkeligt varmt brugsvand i alle dele af bygningen, 

• intet behov for at installere eventuel ekstra kedelkapacitet, 

• forlænget levetid for eksisterende kedler og 

• færre problemer ved drift og mere enkel vedligeholdelse. 

Indreguler 1-strengsanlægget før skift til 2-strengssystem 

Det er altid en god ide at lade det 1-strengede radiatoranlæg 

indregulere for at se, om det betyder en bedre 

afkøling. Efter indregulering skal anlægget kunne køre 

uden at der skal betales strafafgift til fjernvarmeleverandøren. 

Eksemplerne viser, at det kan lade sig gøre. Hvis 

det ikke kan lade sig gøre er et skift til et 2-strengsanlæg 

nødvendigt for at opnå en god energibesparelse og en 

god varmeøkonomi. 

Svenske erfaringer viser, at der er en tendens til, at 1-strengede 

anlæg er bedre indreguleret end 2-strengsanlæg, 

bl.a. på grund af klager over varmen fra beboerne. Dem er 

der ikke så mange af med 2-strengsanlæg og indreguleringen 

bliver derfor ofte nedprioriteret. Herhjemme tyder 

det på, at almene boliger er bedre indreguleret end de 

øvrige ejerformer på etageboligmarkedet. 

Vinduerne kan have betydning for fremløbstemperaturen, 

især hvis de er forskelligt vedligeholdt og dermed 

energimæssigt forskellige. Her vil det typisk være sådan, 

at de energimæssigt ringeste vinduer bestemmer fremløbstemperaturen 

til radiatorerne - for hver 1 grad, det er 

nødvendigt at hæve fremløbstemperaturen, vil der være 

et højere forbrug af fjernvarme på ca. 2 – 3 % for hele 

etageejendommen og dermed alle beboerne. 

Skift til 2-strengsanlæg ved større efterisoleringsarbejder 

Ved efterisolering af etageboligen (tag, facader, vinduer 


15 


16 



Eksempel: Indregulering af 1-strenget fjernvarmeanlæg 

En etagebolig i København med 610 lejemål opført i 1965. 

Etageboligen har et 1-strenget varmesystem og har en så dårlig afkøling, 

at fjernvarmeværket kræver en strafafgift på ca. 200.000 kr. pr. år. 

Anlægget blev indreguleret ved at dimensioneringen af radiatorerne 

blev kontrolleret, vandmængden på de enkelte lodrette strenge blev 

indreguleret, vandets flow blev reguleret, reguleringsventilerne blev 

korrekt dimensioneret, der blev monteret nye følere og elektronikken 

blev indreguleret. 

Resultat: Afkølingen blev forbedret med 11º, hvorved varmeforbruget 

faldt og strafafgiften bortfaldt. Udgifterne blev på ca. 220.000 kr., hvilket 

gav en tilbagebetalingstid på under 3 måneder! 

Kilde: www.cloriuscontrols.com/pdf/articles/VVS-15- 

2001_v2_A4_scr.pdf. 

og kælderen) vil det med et 2-strengsanlæg være muligt 

at mindske fremløbstemperaturen til radiatorerne, at 

reducere den cirkulerende vandmængde i radiatorstrengen 

og at reducere pumpens kapacitet uden det går ud 

over komforten. Hvis der i stedet er et 1-strengsanlæg vil 

det kun være muligt at sænke fremløbstemperaturen til 

radiatorerne uden det går ud over komforten. Der kan ikke 

reduceres af betydning i den cirkulerende vandmængde i 

radiatorstrengen, uden det går ud over den drivkraft, der 

får vandet til at løbe ind gennem radiatorerne. Og det vil 

uvilkårligt føre til masser af beboerklager og straf fra 

fjernvarmeleverandøren for dårlig afkøling. Derfor bliver 

den samlede energibesparelse størst ved samtidig både 

at efterisolere og skifte til et 2-strengsanlæg. 

Styr centralvarmevandets fremløbstemperatur 

Man kan styre fremløbstemperaturen for centralvarmevandet, 

enten ved at ændre indstillingen på den eksisterende 

automatik eller ved at installere ny automatik, der 

også kan styre i forhold til udetemperaturen og tid på 

døgnet. Herved reduceres tab fra rør og rumtemperatur- 


REGNSKAB 

Eksempel: Justering af varmeanlæg 

En etagebolig (ejerforening) (Elmegården i Struer) med 4 blokke opført fra 

1968-1972 med 105 lejligheder. Etageboligen har et 1-strenget varmesystem 

med en dårlig afkøling. 

Ejerforeningen indgik i en aftale om løbende optimering og finjustering af 

varmeanlægget. Det betød, at anlægget fik monteret en differenstrykregulator 

og udskiftet 2 selvvirkende ventiler til det varme brugsvand. 

Resultat: Energiforbruget faldt med 12 % (klimakorrigeret) fra 721.832 kWh i 

2003 til 636.629 kWh i 2005. Samtidig opnåede ejendommen via ELO-ordningen 

et energimærke A. Besparelsen er beregnet til 104.576 kr. sammenlignet 

med forbruget uden serviceaftalen på de to år samtidig med, at 

ejendomsmægleren har vurderet, at hver lejlighed har fået forøget salgsværdien 

med 25.000 kr. 

Kilde: http://varme.danfoss.dk/PCMPDF/DFDK%2023382%20CASE_Struer.pdf. 

reguleringen forbedres. Det vil spare mellem 5 og 20 % 

på varmen. Der findes forskellige former for automatik, 

der kan styre energiforbruget så beboerne ikke selv skal 

huske at skrue op og ned for varmen. Klimastyring f.eks. 

sørger for, at der altid er en konstant og behagelig stuetemperatur. 

Styringen sørger for, at kedlen regulerer 

radiatorvandets temperatur, når udendørstemperaturen 

stiger eller falder. 

Tilpas radiatorarealet og få en bedre afkøling 

Udskift de mindre radiatorer med større eller opsæt yderligere 

radiatorer for at udvide radiatorarealet måske samlet 

helt op til 30 % – det forbedrer afkølingen, da det 

giver mulighed for at sænke varmeanlæggets fremløbstemperatur, 

og betyder derfor en energibesparelse. 

Radiatortermostater 

Radiatorer er forsynet med en hane eller en termostat, 

der sørger for at det varme vand kan komme ind i radiatoren. 

Manuelle haner, der findes på gamle radiatoranlæg, 

kan ikke justeres godt nok til at opnå god komfort 


og god energiøkonomi. Returtermostater, der er udbredt i 

byggeri fra sidste halvdel af 1960’erne, er indstillet til at 

lukke, når vandet, der forlader radiatoren, opnår den 

ønskede temperatur. Returtermostater føler på returvandets 

temperatur – altså vandtemperaturen og ikke rumtemperaturen 

- og er derfor ikke gode til at reagere på 

f.eks. solindfald, hvilket medfører et unødigt varmeforbrug. 

Returtermostaten kan sikre god afkøling, men kun 

på bekostning af komforten og bruges derfor ikke længere 

i nybyggeri på nær i gulvvarme i badeværelser. En 

radiatortermostat (fremløbstermostat) består af et termostathoved 

(føler), der registrerer luftens temperatur i 

det rum, den er placeret og en ventil, der kan åbne og 

lukke. Termostaten regulerer hele tiden ventilen for at 

holde den indstillede temperatur. 

Brug/skift til radiatortermostater 

Hvis der ikke findes radiatortermostater i forvejen, så 

skift til dem. Radiatortermostater udnytter den gratis 

varme fra solen, fra lamperne, fra apparaterne og fra personerne 

i rummet. Hvis solen skinner eller hvis der er 

mange mennesker i rummet lukker termostatventilen – 

også selvom det er koldt udenfor. Føleren, der registrerer 

temperaturen i rummet, kan enten være indbygget i 

håndtaget eller sidde f.eks. på væggen. Følerne kan være 

følsomme over for træk og må ikke tildækkes af tøj, 

håndklæder, klude, møbler eller tunge gardiner. 

Cirkulationspumper 

Cirkulationspumper sørger for at det varme vand og 

brugsvand cirkulerer rundt i rørene. Der findes stadig 

mange traditionelle pumper i mange etageboliger. 

Umiddelbart kan der spares på energien, hvis de indstilles 

til at køre mindre eller måske tidsbestemt - uden at 

det går ud over komforten. Hvis en etageejendom f.eks. 

har efterisoleret og renoveret radiatoranlæggene kan 

pumperne være blevet 1-2 størrelser for store og dermed 

bruge for meget energi i forhold til effektiviteten. 

Skift til sparepumper 

Det betyder store energibesparelser at skifte til bedre cirkulationspumper 

og specielt bedre tilpassede pumper. 

Pumpers levetid er ca. 13 år, så de skal alligevel udskiftes 

med jævne mellemrum. Vælg en Sparepumpe eller en Amærket 

cirkulationspumpe – de sparer op til 40 % af 

elforbruget sammenlignet med de traditionelle pumper 

og giver samtidig en varmebesparelse på grund af mindre 

varmetab. Beregn f.eks. besparelsen på www.sparepumpe.dk. 

En sparepumpe (A-mærket pumpe) regulerer 

cirkulationen af det varme vand efter behov: Er det koldt, 

kører pumpen til radiatorsystemet oftere end når der er 

lunt. Pumpen til det varme brugsvand cirkulerer ikke 

varmt brugsvand med mindre der er åbent for en varmtvandshane. 

Vedligehold pumpeanlægget 

Det betyder en energibesparelse, da pumpernes virkningsgrad 

løbende registreres og slid og urenheder opdages 

før de medfører et unødigt ekstra energiforbrug. Hvis 

ejendommen har et CTS-anlæg bør styringen af pumper 

tilsluttes dette. 

Rør og varmtvandssystem 

Det varme og kolde vand transporteres rundt i bygnin- 


17 


18 



gen i et rørsystem uafhængigt af centralvarmerørene. 

Der kan spares energi især på fordelingen og cirkulationen 

af det varme vand. 

Monter indreguleringsventiler på stigstrengene til det 

varme brugsvand 

Det vil sikre den rigtige vandfordeling i de forskellige 

varmtvandsrør. Reglerne siger, at der skal være varmt 

vand fremme ved vandhanen indenfor ca. 10 sekunder. 

Det er derfor nødvendigt at holde det varme vand varmt 

i rørene. Det sker v.h.a. en lille pumpe, der fører varmt 

vand rundt i systemet gennem en cirkulationsledning. 

Herved sker der et temperaturfald på maksimalt 3-5°. 

Derfor ledes dette vand gennem veksleren igen med et 

tab til følge. 

Monter termostatiske cirkulationsventiler på anlæg med 

cirkulation af varmt brugsvand 

Det vil minimere en unødvendig cirkulation af varmt 

brugsvand og dermed spare på energien. Ventilerne virker 

ved hjælp af et eller flere termoelementer, der føler 

på vandets temperatur og får ventilerne til at lukke og 


REGNSKAB 

åbne ved henholdsvis stigende eller faldende vandtemperatur. 

Det betyder en god balance om den forindstillede 

temperatur. Ved at regulere efter vandets temperatur i 

ventilen sikres også god driftsøkonomi. 

Varmtvandsbeholder 

Varmtvandsbeholderen lagrer det varme brugsvand. 

Brugsvandet opholder sig en vis tid i beholderen, mens 

det opvarmes ved at vand fra kedelanlægget/fjernvarmeanlægget 

(eventuelt solvarmeanlægget) cirkuleres gennem 

et antal spiraler, der er placeret inde i beholderen. 

Beholderen er konstrueret sådan, at brugsvandet og 

kedel-/fjernvarmevandet er helt adskilt i hvert sit rørsystem 

- det er altså ikke vandet fra kedlen eller fra fjernvarmeværket, 

der kommer ud af varmtvandshanen! 

Varmtvandsbeholderen skal have en sådan størrelse, at 

den kan opfylde beboernes behov for varmt vand. 

Omvendt må den ikke være så stor, at vandet opholder 

sig så lang tid i beholderen, at bakterier i vandet får god 

tid til at formere sig. I praksis skal beholderen derfor 

tømmes mindst 1 - 1 1 /2 gang i døgnet. 

Eksempel: Skodsborgparken 

Etageboliger med ejerlejligheder med i alt 

25.000 m 2 opvarmet areal. Naturgas. 

Problem: Konstateret højt elforbrug i ejendommens 

varmecentral. 

2004: Udskiftning af primær centralvarmepumpe 

med en Sparepumpe til 80.000 kr. Forventet 

besparelse på 20.000 kWh/år. Efter 8 mdr. var 

besparelsen i elforbrug 32.689 kWh – eller 

45.764 kr. Udskiftning tjent hjem på 1,5 år. 

Læs mere her: http://www.sparepumpe.dk/ 

cases.asp?mode=other&CaseID=31 

Fjernvarme Udskiftning af ældre indirekte fjernvarme 1300 kWh 

tilslutning til ny indirekte tilslutning 

Udskiftning af ældre direkte fjernvarmetilslutning 1000 kWh 

til ny direkte tilslutning 

Vejrkompensering på 1-strengede anlæg 790 kWh 

(selvvirkende ventil udskiftes med motorventil) 

Besparelse på afkøling Udskiftning af ældre indirekte fjernvarme 272 kWh 

tilslutning til ny indirekte tilslutning 

30 % større radiatorareal 362 kWh 

Fra 1-strenget til 2-strenget radiatorsystem 905 kWh 

(afkøling 10-15°) 

Vejrkompensering på 1-strengede anlæg (5° á 91 kWh) 455 kWh 

Isolering af rør Varmerør fra “dårlig” (ingen eller ringe) til “god” 8750 kWh 

(DS 452) isolering (50 m rør) 

Eksempler på standardværdier for besparelser ved især fjernvarme. Kilde: Vestforbrændingen. 


Hold varmtvandstemperaturen på ca. 55° 

Samtidig skal rørsystemet være udformet på en sådan 

måde, at temperaturen ved fjerneste varmtvandshane 

ikke kommer under 50°. Det skal ske af hensyn til tilkalkningen 

af varmespiralerne og skoldningsfaren for brugerne 

samt hensynet til at mindske risikoen for vækst af 

sygdomsfremkaldende bakterier som f.eks. Legionella. 

Derfor skal varmtvandsbeholderen renses med jævne 

mellemrum. Er beholderen udstyret med et elektrolyse- 

/katalyseanlæg sker det automatisk i forbindelse med de 

regelmæssige serviceeftersyn. 

Skift varmebeholder ved skift til fjernvarme 

Hvis ejendommen har skiftet fra f.eks. olieopvarmning til 

fjernvarme og den eksisterende varmtvandsbeholder derfor 

er beregnet til kedelfyring, vil et samtidigt skift til en 

ny fjernvarmebeholder betyde en øget afkøling af fjernvarmevandet. 

Både på fjernvarmeanlæg og på kondenserende kedelanlæg 

er det vigtigt, at der er en stor afkøling på anlægget 

for at få en energioptimal drift. Og her er varmtvandsbeholderen 

vigtig, da den er i drift året rundt. For at opnå 

den størst mulige afkøling må det kolde vand i bunden 

af beholderen ikke blandes med det varme vand i toppen. 

Derfor skal det kolde vand og vandet fra cirkulationsledningen 

ledes ind i beholderen stille og roligt uden at 

skabe turbulens. 

Isoler varmtvandsbeholderen 

Varmtvandsbeholderen bør isoleres, se under isoleringsafsnit. 


19 


Efterisolering 

Ved renovering af etageboliger er nogle af de mest 

oplagte måder at spare energi på at opgradere bygningens 

isoleringsgrad ved efterisolering. Det gælder facader, 

udsatte gavle, lofter mod tagrum, gulve mod kælder - 

udskiftning af varme- og varmtvandsanlæg, udskiftning 

til energiruder og etablering af ventilation med varmegenvinding. 

Det koster mange penge at opvarme et utæt 

og dårligt isoleret hus. 

Det er altid er en god ide at efterisolere før investering i 

andre former for energibesparelser: Hvis varmeanlægget 

skal udskiftes i forbindelse med en større renovering 

afhænger det nye anlægs kapacitet af etageboligens isoleringsgrad 

og hvis den bliver forbedret, kan der måske 

købes et varmeanlæg med en reduceret kapacitet og dermed 

spares penge. 

Husk, det ikke altid er nok at isolere ét sted, da varm luft 

vil strømme mod de kolde flader. Des færre kolde flader 

der er i boligen – desto mindre varmespild. Samtidig 

betyder en varm og velisoleret bolig, at der er mindre risiko 

for fugtdannelser i bygningens konstruktioner. 

Dermed undgås risikoen for råd og svamp i træværket. 

Husk også, at desto mere isolering – desto bedre skal der 

luftes ud. Dermed undgås, at vanddamp fra madlavning, 

bad, dampstrygning, tørring af tøj og menneskelig bevægelse 

i rummet sætter sig som kondens og fugt i hjørner 

og kroge (se under ventilation). 

Efterisolering af etageboligen betyder altid fuld valuta 

for pengene: Der opnås en samlet økonomisk besparelse 

i løbet af en årrække, klimaproblemerne (drivhuseffekten) 

reduceres og komforten og indeklimaet bliver forbedret. 

De kolde og uisolerede flader, der ofte er skyld i 

kuldetræk ned ad væggene og hen langs gulvene, forsvinder 

og boligen bliver sundere og bedre. 

Vælg fremtidssikrede isoleringstykkelser, da isolering har 

en lang levetid, og det ofte er meget billigere at isolere 

lidt ekstra, når renoveringen er i gang frem for at skulle 

efterisolere yderligere engang efter nogle år. Spørg derfor 

til, hvor meget mere det vil koste at få etageboligen ført 

op til lavenergiklasse 2, der bliver standard fra 2010. Vælg 

de bedste isoleringsprodukter med den mindste lambdaværdi, 

da de isolerer bedst i forhold til tykkelsen – også 

selv om de er lidt dyrere. 

Efterisolering er både effektivt og forholdsvist billigt. Ved 

anvendelse af gode isoleringsmaterialer holder isoleringen 

i op til 40 år. Det er ikke kun isolering af hulmur, loft, 

skunk, vægge og gulv der giver en besparelse. Isolering af 

rør og varmtvandsbeholder er også vigtigt og er hurtigt 

tjent hjem. 

Af energimærkets energiplan fremgår det, hvad der er 

den bedste energiløsning for etageboligen, og her er 

efterisolering ofte en del af planen. Efterisolering er dog 

ikke med, hvis det ikke er rentabelt i forhold til energimærkningens 

rentabilitetsregler. Spørg derfor energikonsulenten 

om muligheder for efterisolering, der ikke 

umiddelbart er rentable, for at få viden om mulighederne. 

Det kan så bruges ved en eventuel renovering, hvor 

energibesparelser betaler sig bedst. 

Hvis en ombygning består af f.eks. udskiftning af facadebeklædningen 

eller tagdækningen skal det undersøges, 

hvorvidt det er rentabelt at efterisolere facaden/taget, så 

bygningsreglementets krav om isolering kan opfyldes. 

Her kan der være byggetekniske forhold, der gør at en 

efterisolering ikke kan gennemføres. Mindre rentable isoleringsarbejder, 

der nedbringer energibehovet i bygningen, 

skal dog udføres, selvom bygningsreglementets krav 

ikke kan opfyldes fuldt ud. Et eksempel kunne være hulmursisolering, 

der altid skal udføres, hvis det ikke er rentabelt 

med en indvendig eller udvendig ekstra isolering. 

Efterisolering er i mange tilfælde mere end blot mineraluld. 

Der kan også være tale om utraditionelle facaderenoveringer 

med glasinddækninger og tætning af boligens 

revner og sprækker og ny gummilister (se under vinduer). 

Tag/loft 

Varme vil altid stige opad, og derfor er efterisolering i 

toppen af etageboligen en god og fornuftig investering, 

især også hvis loftet skal bruges som tagbolig. 

Efterisoler etageadskillelser mod uudnyttet loft 

Efterisoler etageadskillelser mod uudnyttet loft samt 

skrå- og skunkvægge. Det kan ske ved indblæsning af isoleringsmateriale 

i etageadskillelsen fra loftet over de 

øverste lejligheder, hvis der er uopvarmede loftsrum, der 

udnyttes til f.eks. pulterrum og/eller tørreloft. Isoleringstykkelsen 

vil typisk blive begrænset til mellem 100 og 150 

mm afhængigt af, om der er lerindskud (som det er 

bedst at fjerne inden isoleringen). Hvis loftrummet er 

uudnyttet, men tilgængeligt, kan der også udlægges isoleringsmåtter 

efter at have afrettet underlaget. Samme 

løsning kan også typisk bruges i tilgængelige skunkrum 

og over hanebånd. Et mansardtag kan kun isoleres udefra 

ved at tage tagstenene ned, efterisolere hulrummet 

mellem tagdækning og væg og så lægge tagstenene på 

igen. Det er en dyr løsning, hvis den udføres alene, men 

sammen med et nyt tag er det en billig løsning. 

Hvis loftet allerede er udnyttet til beboelse, fællesrum 

mm., lægges der isolering på så der minimum kommer 

150 mm isolering mellem spærene. Isoler indvendigt, hvis 

der er plads og lofthøjden ikke bliver under 230cm efter 

isoleringen (Bygningsreglementets krav om loftshøjde). 


20 


Etabler tagboliger som lavenergibyggeri 

For et par år siden blev det muligt at udvide etageboligen 

ved at inddrage loftet til beboelse – en tagbolig. 

Nogle vælger at stå for arbejdet selv, især hvis det drejer 

sig om sammenlægninger af loftsrum med de underliggende 

lejligheder, mens andre vælger at sælge loftsarealerne 

til entreprenør for at undgå risikoen for, at projektet 

ikke løber rundt. Sidstnævnte sker ofte ved, at etageboligen 

som betaling for loftslejlighederne får et nyt tag 

plus betaling af noget vedligeholdelse af ejendommen. 

Entreprenøren sælger efter bygning derefter lejligheden 

videre som ejerlejligheder i ejerforening, hvis der f.eks. er 

tale om en andelsboligforening. 

Stil krav om, at etageboligerne skal kunne leve op til lavenergiklasse 

2-, eller endnu bedre 1-kravene. Det kan ske 

ved f.eks. at stille krav om en høj isoleringsgrad med de 

bedste isoleringsprodukter, de bedst isolerende vinduer 

og døre og ved at gøre boligerne tætte og etablere et 

ventilationssystem med varmegenvinding. 

Hvis etageboligen er fra 1960’erne eller 1970’erne og har 

fladt tag er det en god idé at installere en præfremstillet 

tagbolig, der er selvforsynende med energi, dvs. en 0-energibolig. 

Find flere informationer om projekt tagbolig her: 

www.tnr.dk/referencer/boliger/tagbolig/tagbolig.html. 

Vægge 

Vægge i mange etageboliger er for kolde og kan derfor 

give anledning til f.eks. fodtræk hen over gulvet, da kulde 

falder ned, modsat varme der stiger op. Ved at efterisolere 

væggene bliver de lunere og fodtrækken forsvinder. 

Væggene i et hus kan efterisoleres ved hulmursisolering, 

ved udvendig isolering, ved indvendig isolering eller ved 

en kombination af mulighederne. 

ENERGIMÆRKNING GRØNT DIPLOM OG 

REGNSKAB 

Isoler hulmuren 

Murstensmuren i etageboliger fra ca. 1900 – 1970 består 

af ofte både en formur og en bagmur. Hulrummet mellem 

murene kan efterisoleres (hulmursisoleres) ved at 

indblæse isoleringsmateriale. Hulmursisoleringer er stort 

set altid rentable, men hvis afstanden mellem murene er 

lille, er den isolerende virkning, og dermed også rentabiliteten, 

dog begrænset. Typisk er afstanden mellem murene 

80 eller 130 mm, og virkningen af hulmursisolering 

nedsættes betydeligt pga. typiske ommuringer ved tilslutninger 

til vinduer/døre og faste bindere. Fordelene 

ved hulmursisolering er, at den ikke ændrer på bygningens 

udseende eller boligareal og kan udføres med få 

gener for beboerne. 

Isoler facaden udvendigt 

Gamle kolde ydervægge bliver ved udvendig isolering 

meget varmere. Den nu varme mur holder på varmen om 

vinteren - og reducerer varmeregningen. Samtidig holder 

den på køligheden i varme perioder om sommeren. 

Bygninger bygget med massive mure (beton eller letbeton) 

og med et stort udhæng eller kasseformede huse 

kan umiddelbart isoleres udefra. Desuden kan udvendig 

isolering være oplagt, hvis facaden er nedslidt og moden 

til en større renovering, eller der er tale om en eller flere 

kolde gavle. Fordelen ved udvendig isolering er, at hele 

vægfladen isoleres – også ud for etageadskillelser og skillevægge, 

og at boligarealet ikke bliver reduceret. 

Ulempen ved udvendig isolering er, at der er tale om en 

omfattende bygningsændring med høje omkostninger, 

da vinduerne som regel skal flyttes med ud i facaden. 

Udvendig isolering kræver en arkitektonisk vurdering af 

især ældre etageboliger, men kan på den anden side også 

give etageboligen et forbedret udseende! 

Udvendige efterisoleringssystemer kan være dels lette, 


Foto: DTU 

med og uden ventileret luftspalte, dels tunge og med en 

skalmur. De lette systemer er karakteriseret ved, at der 

oftest benyttes et profilsystem (trælægter eller stålprofiler) 

for at holde de udvendige beklædningsplader på 

plads og for at overføre vindkræfter fra disse til den bagvedliggende 

konstruktion. Efterisoler med mindst 100 

mm isolering og gerne 175 - 200 mm isoleringstykkelse 

for at leve op til fremtidens energikrav. Det kan ved efterisolering 

være oplagt at bruge skærmtegl, især som alternativ 

til tunge efterisoleringssystemer. Den smalle 

skærmtegl giver alt andet lige bedre plads til isolering. 

Isoler indvendigt 

Massive ydervægge var typisk for boliger frem til 

1920’erne, der samtidig også gjorde noget særligt ud af 

facaden. Denne kan være bevaringsværdig. Her har en 

indvendig isolering den fordel, at bygningens ydre ikke 

ændres samtidig med at bygningen bliver mere varm og 

får en bedre komfort. Ulempen ved indvendig isolering 

er, at kun dele af vægfladen isoleres, at boligarealet bliver 

mindre, at det ofte er nødvendigt at flytte elinstallationer 

og radiatorer, og at ydervæggen bliver koldere (især 

hvis der isoleres med mere end 50mm) – det giver risiko 

for gradvis nedbrydning af facaden pga. f.eks. frostsprængninger. 

Det, at kun dele af vægfladen isoleres, kan 

i uheldige tilfælde give grobund for fremvækst af skimmelsvamp 

i de områder, der ikke er isoleret. Spørg derfor 

altid en fagmand til råds og spørg hos forsikringsselskabet 

før igangsætning af isoleringen. Find gode råd om 

indvendig isolering af en (ejer)lejlighed her: 

bistruppark.dk/PDF/isolering.pdf 

Eksempel: Lundebjerg – Ballerup 

Opført 1961-64. 14 boligblokke i 3 etager med 486 lejligheder, hvoraf 459 skal 

renoveres. Opført med blanke mure. Store problemer med kuldebroer, revner 

i murværk og nogle fugtteknisk dårlige løsninger. Facader og gavle er oprindeligt 

hulmur, som er isoleret tidligere, og antages at have halvdelen af den 

oprindelige isoleringsværdi tilbage. 

Renovering år 2000: Udvendig facadeisolering med 150 mm isolering i træskelet 

med ny regnskærm af skærmtegl (en relativt dyr løsning valgt ud fra 

arkitektoniske hensyn). Varmetabet er reduceret med 35 % alene pga. facadeisoleringen. 

Vinduer: Oprindeligt af træ med koblede rammer og 2 almindelige glas. 

Udskiftet i slutningen af 80’erne med plastvinduer. Renovering udskiftet til 

1+2 vinduer med energirude (ved badeværelser dog 2-lags energiruder). 

Lukning af altaner. 

Renovering af varmeanlæg: Det oprindelige 1-strengsanlæg blev renoveret til 

2-strengsanlæg. 

Ventilation: Det oprindelige naturlige aftræk i køkken og bad blev udskiftet 

med mekanisk udsugning uden varmegenvinding. Varmegenvinding blev 

fravalgt af økonomiske årsager (ikke rentabelt). 

Samlet Energiforbrug: Før: 80 kWh/m 2 

Efter: 19 kWh/m 2 

Isoler brystningerne 

Brystningerne under vinduerne er en af lejlighedens koldeste 

flader i forhold til de omgivende vægge. Hvis der 

f.eks. er 0 grader ude og 20 grader inde i opholdsrummet, 

vil den indvendige overfladetemperatur på en brystning 

(23 cm tyk) kun være ca. 14 grader. Efterisoler derfor brystningerne 

under vinduerne – det sparer på varmen og 

giver bedre komfort. 

Renover med nye glasfacader 

Forsyn etageboligens solvendte gårdfacader med en 

energibesparende glasinddækning (solvæg) på facaden 

og glasindækkede uderum. Glastilbygninger på solvendte 

gårdfacader slår flere fluer med et smæk: Det giver en 

energibesparelse ved at udnytte passiv solvarme, det 

udvider lejlighederne med et uderum, som kan bruges en 

stor del af året, og det sparer penge på vedligeholdelsen. 

Det er samtidig vigtigt med naturlig ventilation, oplukkelige 

glaspartier og solafskærmende persienner til at forhindre 

for stor varme i glasinddækkede uderum. 

En solvæg er en inddækning af en del af facaden med 

glas i alurammer med et mellemrum på ca. 30 cm mellem 

glas og væg. Glasset er specialglas, der ikke er gennemsigtigt, 

men hvor solens stråler kommer uhindret 

igennem. Rummet er opdelt i kamre, så hver lejlighed har 

et kammer. I bunden og toppen af kamrene er der ventilationsåbninger. 

Solvæggen forvarmer udeluften i vinter, 

forårs- og efterårsperioderne. Den forvarmede udeluft tilføres 

lejlighederne bag en radiator eller via en tallerkenventil 

i det køkken/alrum. I sommerperioden skal luftstrømmen 

fra solvæggen afbrydes, og der skal i stedet 


22 


23 



tilføres luft fra spalteventiler i vinduerne mod gaden og 

fra åbne vinduer. 

Man kan også installere solskodder, dvs. bevægelige solcellebeklædte 

skodder, der kan skydes hen foran et vindue 

eller en fransk altandør. Solskodder i åben tilstand 

forvarmer friskluften (ligesom en solvæg) før den drives 

ind i lejligheden via huller i væggen med et regulerbart 

spjæld. Solskodder i lukket tilstand er isolerende (primært 

om natten om vinteren ved rigtig brug) og solafskærmende 

(kan sænke temperaturen i lejligheden, når 

det er meget varmt udenfor). Omvendt må de ikke fungere 

som solafskærmning, hvis der er behov for opvarmning, 

for så virker de mod hensigten og varmeregningen 

stiger. Med solskodder kan der spares ca. 25 % på det årlige 

energiforbrug til opvarmning. 

Lydisoler ved støj fra naboer 

I mange især ældre lejligheder kan der være meget lydt, 

og man kan høre naboer og under- og overboerne. Her er 

almindelig isolering ikke nødvendigvis også lydisolerende, 

find gode råd til hvad man kan gøre for at lydisolere 

her: www.ebst.dk/file/1936/lydisolering_mod_nabostoej.pdf 

Kælder 

Etageadskillelser over uopvarmede kælderrum kan i de 

fleste tilfælde isoleres nedefra og afsluttes med en egnet 

beklædning. Er etageadskillelsen udført som træbjælkelag 

kan der ofte blæses isoleringsmateriale ind i selve 

konstruktionen. Ønskes der en lukket overflade med 

loftsisoleringen eller loftsisolering direkte på betonlag er 

Isovers DUO etageadskillelse en mulighed, der samtidig 

på grund af dets alufolie udnytter lyset fra de ofte få vinduer 

langt bedre og gør kælderrummet mere indbydende. 

Isover DUO isolerer samtidig godt - med en lambdaværdi 

på 33. 

Efterisoler rør og varmtvandsbeholdere 

Efterisoler både varmtvandsbeholder, centralvarmerørene, 

der forbinder kedlen med radiatorerne, og varmtvandsrørene, 

som leder det varme vand fra varmtvandsbeholderen 

til vandhanerne. Den varme, der afgives fra 

disse installationer, kommer kun delvis husets opvarmning 

til gode og i givet fald kun i den kolde årstid. 

Efterisoler centralvarmerør med 30-50mm alt efter rørdiameteren, 

varmtvandsrørene 40-60mm alt efter rørdiameteren. 

Det er nemt og hurtigt, og det tjener sig 

hurtigt hjem igen. Faktisk bør de rør, der transporterer 

koldt vand også isoleres - ikke for at spare energi, men for 

at undgå kondens, der får rørene til at ruste eller irre. 

Efterisoler med rørskåle i mineraluld, da skåle i PE-skum 

ofte er for tynde og derfor isolerer dårligere. 

Mineraluldsskålene er også af bedre kvalitet, hvilket gør 

dem lettere at arbejde med i f.eks. bøjninger og ved ventiler. 

Mineraluldsskålenes overflade består af alu-folie og 

fungerer som dampbremse, hvorfor det er vigtigt, at alle 

samlinger er lukket tæt. 


REGNSKAB 

Efterisoler også varmtvandsbeholderen med op til 120 

mm isolering. Det gælder også dæksler, lemme og ventiler, 

hvor isoleringen kan ske med aftagelige, isolerede 

dæksler. Bunden af beholderen skal være uisoleret, da en 

isolering her vil holde på den kondens, der dannes på den 

kolde bund på fugtige dage. Det vil med tiden betyde, at 

beholderen vil ruste igennem udefra. 

Efterisoler oliekedlen 

Oliekedler bør altid være forsynet med 30-50mm isolering 

– husk at fjerne kappen fra de gamle støbejernskedler. 

Det bedste er helt at skifte til en anden varmekilde 

som f.eks. fjernvarme eller naturgas, hvor det er muligt. 

Gaskedler kan normalt ikke efterisoleres. 


Før 

24 


Efter 


Eksempel: Enghavevej 28 A-B, Hedebygadekareen, 

København V. 

Opført omkring år 1900. Tildelt byfornyelsesmidler. 

Renovering: Fleksible facader: 

• Stor solvæg til forvarmning af luft til friskluftindtag. 

• Ventilationsanlæg med krydsvarmeveksling til genvinding 

af varme og central indblæsning. 

• Ventilerede mindre solvægge til opvarmning af 

trapperum. 

• Solceller på altaner og karnapper. 

• Altanlukninger, udvidet vinduesareal og vinduesudskiftninger 

med lavenergiruder. 

Forbrug efter renovering: Ca. 8 MWh pr. 100m 2 til rumopvarmning 

og varmt vand (gennemsnit for f.eks. 

København er 13 MWh pr. 100 m 2 ). 

Varmebesparelse: Ca. 50% i forhold til traditionel byfornyelse. 

Eksempel: Brandstrupsgade 14, Aalborg 

Byggeri fra omkring år 1900. 8 lejligheder. Offentligt støttet byfornyelse. 

Renovering omfattede bl.a. udskiftning af plastvinduer med en U-værdi på 3,0 W/m 2 K 

til trævinduer med en U-værdi på 1,4 W/m 2 K. Etablering af glasudestue og solvæg på 

ejendommens sydvendte gårdfacade samt opsætning af energialarm på altanerne, 

som gør beboerne opmærksomme på, at terrassedøren bør lukkes. Etablering af 

mekanisk udsugning fra badeværelser for at sikre et tilstrækkeligt luftskifte. 

Besparelse på energiforbrug til opvarmning og varmt vand: 23 % 

www.sbi.dk/byggeteknik/bygningsdele/vinduer-dore-og-glas/boligbyggeri-medglasfacader/sbipublikation.2006-01-12.6310031076/ 


REGNSKAB 

Eksempel: Carl Plougsvej, Kolding 

Opført 1952-54 

Renovering: 125 mm isolering og 

ny regnskærm. 

Tag: Efterisolering op til 250 mm 

isolering 

Nye vinduer med energiruder 

Besparelser (Dokumentation ved 

grønt regnskab udarbejdet af SBI): 

Varme: 16% 

El: 13% 


Eksempel: AAB, afd. 23. Østerbrogade 109, København 

Opført i 1925. 

Renovering i 1994: Solvarme og energibesparelse: 

• Facadeisolering 

• Solvæg på 178 m 2 

• Energivinduer med 3 lag glas 

• Lavtemperaturopvarmning i forbindelse med centralt 

placeret radiatorsystem 

• Ventilation med modstrømsgenvinding 

• Solvarmeanlæg til brugsvarme 

• Intelligent energistyringsprogram med CTS styring 

Energiforbrug før renovering: 125 kWh/m 2 

Energiforbrug efter renovering: 61 kWh/m 2 

Samlet besparelse på energiforbrug: 51 % 

Bakkegården efter renovering 

MWh/100m 2 

Eksempel: Bakkegården Roskilde (Boligselskabet Sjælland) 

Opført i 1954 og 1959. 168 lejligheder. Fjernvarme. 

Der var problemer med komfort samt vanskeligheder for beboerne med at 

holde varmen i gavllejligheder. Altaner var nedslidte. Tag stod til udskiftning. 

15 

14 

13 

12 

11 

10 

9 

1994 

1995 

1996 

1997 

1998 

1999 

2000 

2001 

2002 

Renovering år 1998: Nyt tag med efterisolering og etablering af tagudhæng. Udvendig gavlisolering med ekstra 100 

mm isolering med opmuring af ny ydre skalmur (betød væsentligt forbedrede varmeforhold i gavllejligheder). Nye altaner 

og udvidede altaner med glasinddækning i enkeltglas (ikke energiglas). Betød også et moderne udseende af den 

lidt gammeldags halvtredser boligbebyggelse. Varmesystem renoveret med nye stigstrenge til radiatorer og varmt 

brugsvand. Etablering af mekanisk ventilation med mulighed for tilslutning af emhætter. 

Renovering og udvidelsen af altanerne medførte en stigning i elregningen det første år efter, da mange beboere opsatte 

elvarme i altanrummet for at bruge det som ekstrarum. Da de så fik el-regningen, så kom al elvarmen hurtigt ned 

igen, således at elforbruget vendte tilbage til normalt leje. 

Bakkegården · Opført i 54/59 · 168 lejligheder - 1, 2, 3, 4, 5 rum · Renoveret i 1998 

2003 

2004 

2005 

2006 

Problem: Komfortproblemer især ved gavle og generelt 

renoveringbehov 

Løsning: Udvendig gavlisolering ved opmuring af ny 

mur. Nye altaner og altaninddækninger 

med enkeltglas. Renovering og efterisolering 

af tag.Forbedring af ventilation. 

Renovering af VVS installationer i bad/toilet 

1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 

13,6 13,4 12,4 11,9 11,1 9,9 10,9 11,5 11,5 10,5 10,6 11 10,9 MWh/100 m2 VINDUER VENTILATION VARMEUDGIFTER ELFORBRUG

26 

Hedeboparken efter renovering 




REGNSKAB 

Eksempel: Hedeboparken Roskilde (Boligselskabet Sjælland) 

Opført i 1971 med 159 lejligheder med 22 opgange. Fjernvarme. 

Problemer i form af en nedslidt betonelementejendom med omfattende 

skader. For højt varmeforbrug på grund af mange kuldebroer i facade 

og dårligt indeklima. Støjproblemer fra Ringvejen. Behov for renovering 

af tag. 

Renovering år 2004/2005: 

Ny muret skalmur med gule mursten og efterisolering på 125 mm bagved 

(plus de 75 mm oprindelig isolering, der ikke blev udskiftet). 

Foretrukket frem for diverse pladeløsninger på grund af udseende og 

de efterfølgende klart lavere vedligeholdelsesomkostninger. 

Udskiftning af alle vinduespartier til plastvinduer og inddækning af 

altaner. Opsætning af lydruder mod trafikeret ringvej på trods af, at de 

ser lidt klodsede ud. Efterfølgende har der været stor tilfredshed over, at 

man faktisk skal åbne vinduet for at høre trafikken. 

Efterisolering af tag. Renovering og maling af tag som levetidsforlængelse. 

Varmeanlægget blev udskiftet: 

• Varmesystemets hovedstrenge i kælder blev forsynet med flere 

reguleringsventiler for at kunne indregulere systemet optimalt. 

• Nye pumper m.v. for at kunne optimere driften. 

• Nye synlige lodrette rør til forsyning af nye radiatorer (tidligere rør 

lå under gulve og tærede). 

• Opsætning af varme- og vandmålere. 

Resultatet for beboerne var et bedre indeklima og store varmebesparelser, 

især i gavllejligheder. Forbedret anvendelse af inddækket altan og 

stor reduktion af indendørs vejstøjproblemer. 

25 

20 

15 

10 

1994 

1995 

1996 

1997 

1998 

1999 

2000 

2001 

2002 

2003 

2004 

2005 

2006 

Varmeforbrug før og efter renovering i 2004/05. Hedeboparken, Roskilde 


Eksempel: Bjergbakken, Rørmosen 7-95, Roskilde 

(Boligselskabets Sjælland). 

Opført i 1970 med 15 boligblokke med 361 lejligheder. 

Betonelementbyggeri. Fjernvarme. 

Problemer i form af et nedslidt betonelementbyggeri 

med mange kuldebroer og meget mangelfuld isolering 

især i gavle, kuldebroer fra kælder til stuelejligheder, konstante 

problemer med mug og skimmel især i baderum, 

også på grund af kuldebroer og utætte vinduer. 

Badeværelser havde store problemer med bad mod ydervæg 

og utætheder på grund af temperatursvingninger i 

facade med meget lidt isolering. I brystningerne udgjorde 

kuldebroer langs elementkanter hele 45 %. Ofte vandindtrængning 

i kælder på grund af et ødelagt dræn. 

Taget var et fuldstændig nedslidt fladt tagpaptag, som 

havde sat sig alvorligt. Det var ikke muligt at rense ventilationssystemet 

under taget, og et af tagene blæste af 

under en storm. 

Renovering år 2004/2005: 

• Ny tagkonstruktion med saddeltag og 250 mm isolering 

opbygges. 

• Der lægges ny skalmur på gavl og på facader – isoleret 

med 125 – 250 mm. 

• Fundament isoleres mellem det gamle og det nye 

fundament, og der lægges nye omfangsdræn. 

• Vinduer udskiftes til træ/alu-vinduer med energiglas 

- også i kælder som før havde etlagsglas. 

Vinduesareal reduceres. 

• Der etableres vindfang ved opgange. 

• Nye altanlukninger med glasinddækninger med ”foldeglas”. 

• Etablering af to nye centrale udsugningsanlæg. 

Resultatet for beboerne er en ny bebyggelse med en 

markant forbedret moderne arkitektur og et bedre indeklima 

uden problemer med skimmesvamp. 

Der har ikke været foretaget løbende aflæsninger af 

energi- og vandforbrug i Bjergbakken. Varmeforbrugstallet 

inkl. varmt vand for 2006 anslås til 14 MWh / 100 

m 2 . Men det bygger kun på en halv varmesæson med 

færdig renovering. Det vurderes, at varmeforbruget inkl. 

varmt vand i Bjergbakken har ligget på niveau med forbruget 

i bebyggelsen Hedeboparken, med et anslået 

gennemsnit på 19 MW/100 m 2 . Der anslås således en 

besparelse på ca. 25 %. 

Bjergbakken efter renovering 


27 


28 



Vinduer 

Vinduer er husets øjne, der lukker lys ind i ejendommen 

samtidig med, at deres udseende betyder meget for 

husets udtryk og stil. Vinduerne betyder også meget for 

komforten inde i boligen, der hænger sammen med varmetabet 

fra vinduerne. Vinduerne er det sted i boligen, 

hvor der kan være koldest på grund af utætheder, kuldestråling 

og kuldenedfald, og det medfører en dårlig komfort 

og en dyr varmeregning - og det selvom vinduer tilfører 

et stor mængde gratisvarme fra solen i hele fyringssæsonen. 

Vinduer kan også give anledning til kondensproblemer 

og er støjens nemmeste adgangsvej. Vinduer 

er hele tiden udsat for vind og vejr og skal derfor jævnligt 

vedligeholdes. Derfor er rigtige vinduer vigtige for ejendommen. 

I cirka 80% af vinduesarealet i de danske boliger sidder 

der enten gammeldags termoruder eller enkeltlagsvinduer 

med forsatsrammer. Termoruder er stort set kun 2 

lag glas, der i siderne er klæbet sammen om en metalprofil 

og med almindelig luft i hulrummet. De blev 

opfundet for at undgå dug/kondens og ikke for at spare 

på varmen. Der kan også være to lag glas udformet som 

forsatsruder. Ingen af disse løsninger er energimæssigt 

set tidssvarende. 

Reelt betyder det, at varmetabet fra vinduerne i etageejendomme 

udgør op til 30% af bygningens energiforbrug 

for nye boliger og højere for ældre huse. Utætte 

og/eller nedslidte vinduer sluger utrolig meget energi. 

Vinduer isolerer dårligt, hvis det trækker ind ad vinduerne, 

eller hvis et stearinlys i vindueskarmen blafrer meget 

– det skyldes kuldenedfald. 

Dagens bedste vinduesløsning er enten energiruder med 

“varme kanter”, energivinduer eller især energiforsatsruder. 

Det kan minimere varmeregningen og give en stor 

energibesparelse, skabe et bedre indeklima og en bedre 

komfort og give et renere miljø i form af mindre drivhuseffekt. 

Nye vinduer med de bedste energiruder og varm 

kant er ikke nødvendigvis lige gode energimæssig set, 

pas især på lysisolerende vinduer og vinduer med aluminium 

(se nedenfor). Så der er sund fornuft i at finde en 

varm vinduesløsning. Få uvildige råd hos www.energitjenesten.dk 

og www.bygningsbevaring.dk.. 

Varme vinduer giver en øget boligkomfort: Det mindre 

varmetab giver en jævnere indetemperatur og muligheder 

for at holde lavere temperatur, f.eks. 20° i stedet for 

23° - uden at det opleves som koldere. Luft ved f. eks. 20° 

opleves af mange som mere frisk end luft ved 23° - selv 

om der ikke er nogen målbare forskelle i luftkvaliteten. 

Energirenovering af vinduerne kan også ses i sammenhæng 

med f.eks. varmefordelingen, hvor der med en 

samlet løsning kan spares penge: Typisk har mange 

etageejendomme fra 1920‘erne til 1940’erne uisolerede 


REGNSKAB 

facademure og centralt placerede radiatorer. Det medfører 

en stor forskel på stuetemperaturen ved ydervæggen 

og ved radiatoren. De oprindelige energimæssigt dårlige 

vinduer vil medføre et kuldenedfald ved vinduerne som 

mærkes som træk ved gulvet - også selvom der ikke er 

utætheder. 

Her er der 2 muligheder: 

Enten at flytte radiatorerne hen under vinduerne, 

men det er en forholdsmæssig dyr og besværlig løsning, 

som heller ikke altid er særlig pæn, da der så vil 

være skæmmende radiatorer og varmerør foran ofte 

fine vinduespaneler. 

Eller at energiforbedre facaden og vinduerne og lade 

radiatorerne blive, hvor de er. Ved at energiforbedre 

de oprindelige vinduer eller købe nye energirigtige 

vinduer vil komforten blive kraftigt forbedret, idet 

kuldefaldet vil forsvinde, energibesparelsen ville 

kunne blive ca. 50 - 80% fra de dårligst isolerende 

vinduer til de bedste. 

Renovering eller udskiftning? 

Der er ikke noget entydigt svar på, hvad der er den rigtige 

vinduesløsning. Det kommer an på etageboligens stil og 

de eksisterende vinduer. Der er muligheder for enten at 

renovere og efterisolere de eksisterende vinduer eller helt 

udskifte dem med nye vinduer. Hvis gode vinduer bliver 

renoveret og efterisoleret med f.eks. energiforsatsruder, 

er de ofte varmere end nye vinduer med energiruder med 

tilnærmet design og har en længere levetid. 

Generelt er det en god ide at renovere vinduerne, når: 

• de generelt er af en god kvalitet byggeteknisk såvel 

som æstetisk, dvs. alle vinduer fra før ca. 1950, 

• der er tale om gamle vinduer med særlige detaljer 

såsom profilering, former og inddelinger, der er unikke 

for ejendommen, 

• de har særlige beslag, der er unikke for ejendommen 

og for ejendommens stil og som er dyre at få fremstillet 

på ny, 

• levetiden efterfølgende er fornuftig - sammenlignet 

med et nyt vindue og vedligeholdelsesomkostningerne. 

Generelt er det en god ide at udskifte vinduerne, når: 

• vinduerne tidligere har været udskiftede eller i bygninger 

fra efter 1960 hvis træet er helt gennemrådnet 

- som f.eks. vinduer fra 60’erne og frem til 

90’erne, hvor der er valgt billige vinduer af dårlig kvalitet 

(træ med et alt for lille harpiksindhold), forkert 

malerbehandling, forkert design (uden konstruktiv 

træbeskyttelse, dvs. at træet ved vinduets udformning 

er søgt skærmet mod sol og regn og holdt så 

tørt, at svampe og insekter ikke kan leve i det) og 

tvivlsom æstetik. Forskellen på råd- og svindrevner er, 


Vinduestyper 

Der findes 2 typer forsatsruder: Selvstændige forsatsrammer 

og koblede forsatsruder. Forsatsvinduer er monteret 

på en selvstændig karm og åbner indad. Fordelene er, at 

det giver den bedste støjreduktion på grund af afstanden 

mellem glassene. Ulempen er, at potteplanter m.v. skal 

flyttes ved udluftning. 

Koblede rammer og koblede forsatsglas er hængslet direkte 

på indersiden af den bevægelige ramme og åbner derfor 

sammen med den. Fordelen er, at potteplanter m.v. 

ikke skal flyttes ved udluftning. Forsats- og koblede rammer 

er altid den bedste energimæssige løsning ved små 

rudestørrelser og energiruden holder også længere, da 

den jo ikke, som termoruden, kan punktere. Både forsatsog 

koblede ruder skal pudses mellem glassene, normalt 

dog ikke så ofte som ud- og indvendigt. Det er vigtigt, at 

forsatsrammen slutter helt tæt til karmen, mens det 

udvendige vindue ikke må slutte helt tæt, da der så vil 

opstå kondens på indersiden i koldt vejr. Find flere råd på 

www.energiforsatsruder.dk. 

Energirude: Termorude, hvor det inderste lag glas er belagt 

med en meget tynd metalbelægning, der kan tilbageholde 

den indstrålede varmeenergi fra solen om natten, og mellemrummet 

er fyldt med en isolerende gas. En energirudes 

varmetab er mindre end halvdelen af en almindelig termorudes 

varmetab og bruges derfor til at energiforbedre 

den ved udskiftning. Vælg ”varm kant”, der nedsætter kondens 

nederst på den indvendige side - kolde kanter af stål 

og aluminium er forældede (sidder energiruden i f.eks. et 

træ/alu vindue, hjælper den varme kant dog næsten intet, 

da varmen i stedet siver ud gennem aluminiumsrammen). 

Temperaturen på indersiden af en energirude er højere 

end ved en almindelig rude og modvirker den fornemmelse 

af træk – kaldet kuldenedfald – som kan opleves tæt på 

et vindue, når det er koldt udenfor. En energirude medfører 

ikke ekstra overophedning om sommeren – den virker kun, 

at de første går på tværs af åreretningen, mens svindrevner 

(der er uskadelige) går på langs. 

• de er i dårlig stand med omfattende råd- og udtørringsskader 

i træværket, der ikke kan repareres ved 

udlusning, hvor de beskadigede dele udskiftes med 

nyt træ. 

• de er udtjente. 

Få en uafhængig tilstandsvurdering af de eksisterende vinduer 

Hvor de originale vinduer stadig sidder i bygningen er 

det en god ide at få foretaget en tilstandsvurdering af 

vinduerne af en uvildig teknisk rådgiver. Det er ikke altid 

de vinduer, der ser værst ud, der også er sværest at renovere. 

Få derefter lavet totaløkonomiske beregninger, der 

er et særdeles godt redskab, før der tages beslutninger, 

fordi det muliggør en sammenligning af alternative løs- 

når det er koldt udenfor. Læs mere her: www.varme-vinduer.dk 

og www.energivinduer.dk. 

Der er energiglas i termoruden, hvis der i rudens 

afstandsprofil er angivet rudens energiklasse og/eller der 

er 2 runde huller på nogle få mm i diameter (brugt til 

påfyldning af gas). Eller hvis en tændt lighter holdes tæt 

hen til glasoverfladen og et af de 4 spejlbilleder af flammen 

har en afvigende farve i forhold til de 3 andre, har 

den en metalbelægning og er derfor en energirude. 

Energiglas: Et enkelt lag glas belagt med en tynd metalbelægning. 

Bruges til koblede vinduer og forsatsvinduer 

(kassevinduer) som erstatning for det inderste lag glas og 

til efterisolering af nyere termovinduer. Det er punkterfrit, 

giver optimal støjisolering, ingen kuldebro langs kanten 

af glasset, kuldestråling og kuldenedfald. Anvend så tynd 

en glastykkelse som rudearealet tillader. Læs mere her: 

www.energitjenesten.dk. 

Bundglasliste af aluminium: Bliver ikke nedbrudt af vand, 

men er ikke bedre end træ til at holde vand ude. 

Aluminiumglaslisten ”sladrer” ikke om mulige skader på 

vinduet og forstærker problemer med indvendig kondens. 

Vælg lærk i stedet! 

Sprosser: Sprosser i termovinduer giver både større varmetab 

og mindre solenergiindfald sammenlignet med vinduer 

uden sprosser. Gennemgående sprosser er energimæssigt 

en dårlig løsning, snydesprosser er her langt 

bedre. Ulemperne ved snydesprosser er skæmmende 

kantlister, fare for at de falder af (de er limet eller clipsede 

på), samt at hele vinduet ofte må skiftes, hvis termoruden 

punkterer. Læs mere her: www.bygningsbevaring.dk. 

ninger - dermed, hvorvidt det 

kan betale sig at investere i 

kvalitet og lang holdbarhed. 

Se www.bygningsbevaring.dk 

Energirenovering af gamle 

vinduer sidestilles lejelovsmæssigt 

med ny vinduer 

I 2006 slog Østre Landsret 

VINDUER VENTILATION VARMEUDGIFTER ELFORBRUG

30 



fast, at en opgradering i forbindelse med istandsættelse 

og energiforbedring af gamle vinduer, der tilfører vinduet 

en øget brugsværdi for lejeren, kan sidestilles med 

udskiftning, hvad angår lejeforhøjelse. I en konkret sag 

havde en privat udlejer foretaget en grundig renovering 

af de originale vinduer samt monteret koblede rammer 

med energiglas på vinduesrammerne. Østre Landsret vurderede, 

at det var en bedre løsning end at skifte til nye 

energivinduer og derfor også skulle give anledning til en 

lejeforhøjelse for 2/3 af udgiften. 

Det gør op med den hidtidige tommelfingerregel om, at 

en renovering og opgradering af et gammelt vindue kun 

kunne give en lejeforhøjelse for 1/3 af udgiften (forbedringsdelen, 

mens resten opfattes som sparet vedligeholdelse, 

der ikke giver en lejeforhøjelse). Udskiftning af et 

gammelt vindue med et nyt kunne derimod give en lejeforhøjelse 

for 2/3 af udgiften. Den tommelfingerregel har 

betydet udskiftning af mange vinduer i udlejningsboliger 

på trods af, at de mange nye millioner termovinduer uden 

energiruder, der er isat de sidste 30 år, har et større varmetab, 

end de oprindelige vinduer havde (hvis de var forsynede 

med almindelige forsatsrammer ligeledes uden energibelægning). 

Se dommen på www.bygningsbevaring.dk. 

Vinduer frem til ca. 1960 - renover 

Her anvendtes stort set altid kernetræ, der er den inderste 

del af træet og er særlig velegnet til vinduer på grund 

af træets meget tætte struktur kombineret med et stort 

naturligt harpiksindhold. Det gør den miljøproblematiske 

vakuumimprægnering overflødig og giver en dokumenteret 

lang levetid. Vinduerne er bevaringsværdige og kan 

sættes i stand og energirenoveres med et godt resultat. 


REGNSKAB 

Gamle vinduer er generelt både mere holdbare end nyere 

termovinduer, mere harmoniske og smukke og passer til 

ejendommens arkitektur. Find gode tip her: 

www.gi.dk/Files/Filer/GI/Bedre_Vinduer_210604.pdf. 

Raadvadcentret – nu Center for Bygningsbevaring – har for 

Grundejernes Investeringsfond udført en konkret beregning 

af de samlede totaløkonomiske omkostninger ved 

forskellige vinduesvalg til den ældre boligmasse med relativt 

små rudestørrelser. I beregningen sammenlignedes 

totalomkostningerne ved forskellige vinduestyper i ens 

størrelse og opdeling (et dannebrogsvindue) under hensyntagen 

til, at vinduer har forskellige levetider, at vinduer 

har et forskelligt energitab, at termoruder har en begrænset 

levetid og omkostningerne ved skrotning af kasserede 

vinduer. De totaløkonomiske beregninger omfattede de 

mest relevante udgifter både indkøb (anlægsudgift), drift 

(varmetab), vedligeholdelse og skrotning og energiberegningerne 

skete efter de nyeste beregningsmetoder. 

Undersøgelsen viste, at den laveste totaløkonomiske 

udgift opnås ved istandsættelse af de oprindelige vinduer, 

og den højeste udgift ved at købe nye træ/aluminiumvinduer 

(vinduer med aluminium udvendigt og træ indvendigt). 

Find baggrundsrapporten her: www.bygningsbevaring.dk/files/Vinduers%20total%C3%B8konomi,%20GI%20arktikel4.pdf. 

Få hjælp til at beregne varmetabet gennem egne vinduer 

og se forskellen på energirenoverede oprindelige vinduer 

sammenlignet med nye træ- og træ/alu vinduer – også 

for støjdæmpende vinduer - her: www.bygningsbevaring.dk/files/Beregn_selv.pdf. 


Skema: Totaløkonomiske omkostninger for forskellige typer istandssatte og nye vinduer, levetider på op til 60 år, 

realrente 3%. Kilde: Thomas Kampmann, Center for Bygningsbev. 

60 år, dyr varme, realrente 3% 

Renoveret Renoveret Renoveret Nyt Rådvad Nyt Træ- Nyt træ/alu- Nyt PVC- 

1+2 forsats 1+1 forsats 1+1 koblet 1+1 koblet energirude energirude energirude 

Anskaffelse 7500 6500 8250 8470 6250 7100 6440 

Regningsmæssig 

levetid 

30 30 30 30 30 30 30 

Anslået levetid 60 60 60 60 30 40 35 

Restværdi 

efter 30 år 

1545 1339 1699 1745 0 731 379 

Årlig løbende 

vedligeholdelse 

125 125 125 125 88 73 46 

Årligt varmetab 78 100 108 108 133 166 173 

3979 4410 4567 4567 4332 4685 4292 

Udskiftning af 3500 0 0 0 3125 3550 3220 

termoruder 

1442 0 0 0 2006 2279 2067 

Skrotning af 

oprindelige vinduer 

Skrotning af nye/ 

gl. vinduer 

0 0 0 453 453 453 453 

453 453 453 453 494 517 1198 

77 77 77 530 657 611 879 

Total nuværdi 11453 9648 11195 11822 13245 13944 13299 

Total kr. pr. år 382 322 373 394 442 485 443 

% af nyt Trævindue 

med energirude 

86 73 84 89 100 105 100 

Renoveret Renoveret Renoveret Nyt Rådvad Nyt Træ- Nyt træ/alu- Nyt PVC- 

1+2 forsats 1+1 forsats 1+1 koblet 1+1 koblet energirude energirude energirude 

Årlig løbende 

vedligeholdelse 

125 125 125 125 88 73 46 

Årligt varmetab 156 200 216 216 266 332 346 

5508 6370 6684 6684 6939 7938 7683 

Totalnuværdi 12982 11608 13312 13939 15852 17197 16690 

Total kr. pr. år 433 387 444 465 528 573 556 

% af nyt Trævindue 

med energirude 

82 73 84 88 100 109 105 

Realrente 0,03 

VINDUER 

VENTILATION VARMEUDGIFTER ELFORBRUG

32 



Nye kvalitetsvinduer af kernetræ kan holde i op til 100 år 

ved korrekt vedligeholdelse, normale energirude vinduer 

har typisk en levetid på ca. 40 år – men helt ned til kun 

10 år kan forekomme. Rudedelen på et termovindue har 

altid en begrænset levetid på gennemsnitligt ca. 20 år, 

før det punkterer. Generelt vil et dyrere vindue holde 

længere end et billigere vindue på grund af den bedre 

trækvalitet og bedre konstruktiv træbeskyttelse. 

Indtil 1925 blev der anvendt sprosse- og dannebrogsvinduer 

med kitfals. Kit og beslag er monteret udvendigt på 

vinduesrammen. Tegn på nedbrydning er synlige – kitten 

falder af, beslag ruster – og fortæller, at der er behov for 

vedligeholdelse. Stort set alle kitfalsvinduer kan istandsættes 

og energirenoveres ved at etablere et forsatsvindue 

med energiglas/energiruder. En tommerfingerregel 

siger, at jo mere opdelte vinduer, etageboligen oprindeligt 

har, jo større er den energimæssige fordel ved en forsatsløsning 

frem for nye (energirude)vinduer. En forsatsløsning 

har også den fordel, at den ikke ændrer etageboligens 

udseende og kan udføres hele året rundt uden 

brug af stillads. 

Fra 1925-1960 kom de første moderne vinduer med et 

enkelt lag glas, senere forsynedes vinduerne med enten 

forsatsvinduer eller koblede rammer. Vinduerne var både 

med kitfals og glaslister (kitfals mest almindeligt indtil 

ca. 1950). Moderne vinduer har relativt store ruder og er 

ofte torammede. Faste (uoplukkelige) vinduer findes ofte 

som dagligstuevinduer. Vinduerne kan energirenoveres 

ved at bruge energiruder (kan muligvis monteres i falsen 

på det oprindelige vindue) til de oplukkelige vinduer, 

mens de uoplukkelige vinduer med et enkelt lag glas 

skiftes til energiruder, da en forsatsrudeløsning vil give 

problemer med ventilation på grund af et for tæt udvendigt 

vindue. 

Moderne vinduer fra 1960 frem til nu 

Termoruderne bliver almindelige og vinduerne bliver 

større, indtil bygningsreglementet i 1970’erne satte 

grænser for vinduesarealet. Ikke alle vinduer har den 

bedste kvalitet: Der blev brugt nye materialer, konstruktioner 

og produktionsformer, og producenterne troede at 

imprægnering var løsningen på en dårlig trækvalitet 

(mindre andel kernetræ og dårlig maling). Vinduernes 

konstruktioner ligger ofte skjult inde i selve vinduesrammen, 

hvorfor der kan opstå store skader inden kilden til 

problemet bliver opdaget. 

Er etageboligen fra 1960’erne allerede forsynet med traditionelle 

termovinduer med et sundt træværk, er det en 

god energimæssig løsning at bibeholde vinduesrammen 

og udskifte selve termoruderne med nye energiruder. Det 

er også en god økonomisk løsning, idet udgiften hurtigt 

er tjent hjem via varmebesparelsen. Problemet er blot, at 

det ikke regnes som en forbedring og dermed anledning 

til lejeforhøjelse, og derfor er der langt mellem en samlet 

udskiftning af termoruder til energiruder i udlejningsbyggeri. 

Dette er også tilfældet for etageboliger, hvor 


REGNSKAB 

ejerne eller andelshaverne får direkte gavn af varmebesparelsen. 

Det skyldes formentlig, at der har været større 

interesse i at udskifte vinduerne for at øge ejendommens 

værdi. 

I 1960’erne og 70’erne blev mange dannebrogsvinduer 

udskiftet til termovinduer uden opdeling, hvis udseende 

ikke passede til bygningerne. Termoruderne har nu en 

alder, hvor de punkterer. Overvej en generel vinduesudskiftning 

som den samlet set bedste løsning, og find en 

vinduesløsning, der passer til bygningerne, fremfor blot 

at skifte til energiruder. I dag kan der fås helt nye vinduer 

lavet som kopier af de oprindelige med smukt trukkent 

glas yderst, ægte kitfals og linoliemalede, men forsynet 

med energiglas i forsats- eller de koblede rammer. 

Dermed kan man genskabe den oprindelige arkitektur og 

samtidig få de bedste energi- og lydisolerende vinduer. 

Mange etageboliger har udskiftet trævinduer med plastvinduer 

af PVC i begyndelsen af 1980’erne. Termoruderne 

har nu en alder, hvor de punkterer. Overvej en generel 

vinduesudskiftning som den samlet bedste løsning og 

vælg en løsning af trævinduer af 2 grunde: For det første 

på grund af problemer med ældre plastvinduer: Ramme 

og karm isolerer dårligt, den brede ramme og karm giver 

mindre lys og en dårligere energibalance, overfladen er 

ofte nedbrudt og har skader, og de elastiske kalfatringsfuger 

om vinduerne er ofte nedbrudte og svære at reparere. 

For det andet vil en udskiftning til energiruder ikke 

være den energimæssigt set bedste løsning, da ramme 

og karm fortsat vil være for kolde (udgør en kuldebro) og 

derfor ikke udnytter den mulige energibesparelse optimalt. 

Samtidig fås et vindue, hvor den nye rude har en 

længere levetid end resten af vinduet, og det er totaløkonomisk 

ikke nogen god løsning. En total udskiftning 

betyder en længere levetid for det ny vindue, lavere energiforbrug, 

bedre komfort samtidig med at etageejendommens 

udseende og værdi forbedres. Husk at sørge 

for, at de gamle plastvinduer af PVC bliver sendt til 

genanvendelse. Ellers betyder en forbrænding af PVC 

store mængder saltsyre i røgen, som skal neutraliseres, 

hvilket danner store mængder miljøfarligt affald. 

Moderne sprossevindue fra 1980’erne: Er energimæssigt 

en dårlig løsning, da der er et stort varmetab langs alle 

rudens kanter og der kun er tale om termoruder. En energimæssig 

god løsning vil være at skifte til energiruder 

med varme kanter. Træ/alu-vinduer bliver også almindelige, 

men er energimæssigt ikke den optimale løsning (se 

skema). 

Udskiftning 

Der er mange gode grunde til at se sig godt for, før køb af 

nye vinduer. Generelt hænger pris og kvalitet meget godt 

sammen. 

Vælg vinduer, der passer til ejendommens arkitektur 

Vinduerne er vigtige for ejendommens karakter - stilmæssigt 

er der stor forskel på f.eks. en byejendom fra 

1920’erne og fra 1970’erne. Undersøg derfor, hvilke vindu- 


er ejendommen er født med, især hvis der sidder uoriginale 

vinduer i ejendommen. Vælg dimensioner og profiler, 

der ligger så tæt på de oprindelige vinduer som 

muligt. 

Vælg vinduer omfattet af en garantiordning 

Vinduesindustrien i Danmark står bag en frivillig certificeringsordning, 

hvor der stilles en række tekniske minimumskrav 

til materialevalg og udførelse. Når der er tale 

om minimumskrav vil det betyde, at der kan være stor 

forskel i kvaliteten i DVC-mærkede vinduer. Den såkaldte 

2-ØKO certificering under DVC kræver, at det træ, der 

vender udad, har en kerneandel på 100%, og vakuumimprægnering 

må ikke finde sted. Find en liste over producenter 

her: www.dvc-vinduer.dk/medlemoeko.asp. De tekniske 

krav er ikke nuancerede, og derfor kan et højkvalitetsvindue 

som f.eks. Raadvad vinduet, der er udført som 

en kopi af et originalt kitfalsvindue, ikke DVC-mærkes. 

Vinduesindustrien i Danmark står også bag en frivillig 

garantiordning for deres medlemmer, hvor der gives en 

garanti på 5 år på vinduerne under bestemte vilkår, og 

hvor Vinduesindustrien i Danmark stiller sikkerhed for 

garantien. Andre producenter giver måske også en 

garanti på 5 år, men her er det vigtigt at tjekke, hvordan 

og hvem der stiller sikkerhed for garantien. Tjek også, om 

der er andre kvalitets-, garanti- og kontrolordninger. F.eks. 

bør der være garantiordning på ruderne, og for overfladebehandlinger 

kan der være særlige oplysninger m.h.t. 

garanti og vedligehold. Bemærk at flere vinduesproducenter 

giver 10 års garanti – forudsat at hele vinduet 

med ramme og karm vaskes mindst to gange årligt på de 

udvendige flader. Uden korrekt vedligehold dækker 

garantien ikke! Spørg eventuelt www.energitjenesten.dk 

om uvildige råd. 

Vælg vinduer med den bedste energibalance 

Energirigtige vinduer har den bedste energibalance. 

Spørg derfor til hele vinduets (rude, karm, ramme og evt. 

sprosser) energibalance/energitilskud, altså hvor meget 

energi vinduet lukker ind og ud – forskellen mellem vinduets 

varmetab og udnyttet energi fra solen (gratis passiv 

solvarme). Det er ikke nok at kende rudens U-værdi, 

som producenterne generelt oplyser om. Spørg både 

efter de såkaldte U- og G-værdier, der tager højde for vinduets 

mål og udformning og har betydning for vinduets 

energibalance: 

U-værdien er et udtryk for vinduets varmetab (altså 

hvor meget varme, der går gennem ruden - isoleringsevnen) 

og skal derfor gerne være så lav som 

mulig. U-værdien har desuden stor betydning for 

komfort og kondens. 

G-værdien er et udtryk for vinduets evne til at tilføre 

energi fra solen (nyttiggjort solenergi) og skal derfor 

gerne være så stor som mulig. 

Energibalancen er et udtryk for hvor mange kWh, vinduet 

lukker ud og ind pr. m 2 af det samlede vindue om året. 

VINDUER 

Vinduesproducenten Protec har 

lanceret et nyt energiforbedret 

serieproduceret rammevindue, 

hvor ramme og karm er fremstillet 

af komposit, mens indersiden 

er fremstillet af træ. Protec 7 vinduet 

har en positiv energibalance 

og er helt uden de kuldebroer, 

som traditionelle træ/alu-vinduer 

har. Læs mere i boksen side 33. 

F.eks. vil varmetabet fra et gammelt vindue med kun et 

lag glas ligge på omkring 300 kWh/m 2 pr år. Med gammeldags 

forsatsvinduer er varmetabet 125 kWh/m 2 pr år, 

og hvis det er energirenoveret med et lag energiglas falder 

varmetabet til 59 kWh/m 2 pr år. Gamle trævinduer 

med termoruder ligger typisk på 142 kWh/m 2 pr år, med 

nye energiruder på 84 kWh/m 2 pr år. Nye træ/alu vinduer 

ligger oppe på 94 kWh/m 2 pr år, som stiger helt til 125 

kWh/m 2 pr år, hvis energiruderne er lyddæmpende! Energibalancen 

afhænger af vinduets størrelse og konstruktion 

– karm og ramme. Se her: 

www.bygningsbevaring.dk/files/Vintab12slutrapport2.pdf. 

Energibalancen giver den enkleste og mest informative 

oplysning om energiforholdene for et vindue – og svarer 

lidt til, hvor mange km/liter, en bil kan køre. 

Energibalancen giver et tal, der er nemt at omsætte til 

kroner og ører ved at gange med kilowattprisen og giver 

derfor et overskueligt værktøj til at vurdere, hvor meget 

der kan spares i energi ved de forskellige vinduesløsninger. 

Energibalancen gør det også muligt at sammenligne 

energibalancen for et termovindue og et 

forsatsvindue/koblet vindue i samme størrelse på et ensartet 

grundlag. Vinduesproducenterne er imidlertid ikke 

altid lige villige til at oplyse om deres vindues energibalance, 

men spørg alligevel. 

Vælg vinduer med ”varme kanter” 

Både termo- og energiruder har en kuldebro, hvor de to 

glas er limet sammen. Det kan der rådes bod på ved at 

købe vinduer med ”varme kanter”, der formindsker kuldebroen 

(den kolde kant) i termorudens kantområde og 

dermed også vinduets samlede varmetab. Samtidig mini- 

VENTILATION VARMEUDGIFTER ELFORBRUG 

33 


34 


Nærbillede af et vindue før 

istandsættelsen 


Bygningsreglementet fra 1995 kræver at varmetabet gennem hele vinduet (U-værdien) 

højest må være 1,8 W/m 2 . Men nye dannebrogsvinduer med almindelige termoruder og 

de mere og mere populære træ/aluminiumsvinduer, selv med de bedste, velisolerende 

energiruder, der er isat etageboliger siden 1995, har ikke kunnet leve op til denne Uværdi 

og har derfor faktisk været ulovlige. Det viste en undersøgelse fra 2002. 

Energistyrelsen reagerede på beregningen dels ved at indgå en frivillig aftale 

Glasindustrien, Glarmesterlauget, Vinduesindustrien, Dansk Byggeri og Håndværksrådet 

om en kampagne for at fremme udfasningen af traditionelle termoruder med 

energiruder eller i det hele taget ”energieffektive løsninger” og til etablering af en frivillig 

energimærkeordning af tvivlsom værdi for brugerne (se nedenfor), dels ved at slække 

på energikravene til vinduer i det nye Bygningsreglement, der trådte i kraft i 2006 - – på 

trods af at der fandtes flere velisolerede trævinduer med energiglas på markedet. Men 

hovedparten af de danske vinduesproducenter kunne ikke leve op til energikravene og 

dem valgte Energistyrelsen så at tage mest hensyn til. 

meres muligheden for dannelse af kondens nederst på 

den indvendige side af ruden. ”Varme kanter” er især vigtigt 

ved små rudestørrelser, da de kolde kanter her betyder 

et stort varmetab: Først ca.10 cm inde på ruden fra 

kanten kan man regne med rudens opgivne U-værdi. 

Varmetabet fra ramme-karm konstruktionen udgør 

typisk 20-40% af vinduesarealet og er derfor langt større 

for et vindue med flere rammer og evt. sprosser end et 

vindue med kun en stor rude. 

A-mærkede vinduer er ikke altid de mest energirigtige 

Den frivillige energimærkningsordning for vinduer, som 

den danske vinduesbranche står bag, er ikke til megen 

hjælp: Mærket siger ikke noget om vinduets samlede varmetab, 

idet der ikke tages nok højde for, at varmen siver 

ud ved rammerne samt den metalkant, der holder rammerne 

sammen. Følgende 2 eksempler viser problemerne 

ved mærkningen: 

Træ/aluminiums vinduer opnår et A-mærke på trods 

af, at aluminium er varmeledende og dermed trækker 

varme ud gennem vinduesrammen. Aluminiumkanterne, 

der holder energiruderne fra hinanden, betyder 

også et ekstra varmetab, der kan vise sig ved kondens 

på indersiden af ruden, at der løber vand ned ad 

siden, og at der kommer træk i form af kuldenedfald. 

Rudemærkningen for den bedste vinduesløsning, 

med to lag glas (oprindeligt vindue med et lag ener- 


REGNSKAB 

I det ny Bygningsreglement behøver nye dannebrogsvinduer nu kun at have 

en U-værdi på 2,3 W/m 2 indtil 1/1 2008 – et krav, der ifølge Center for 

Bygningsbevaring kan opfyldes af de allerførste vinduer, som er beskrevet 

med træsprosser og brug af kit, på Clausholm Slot i år 1731. Vindurne var forsynet 

med forsatsrammer og gammeldags glas! Fra 1/1 2008 bliver kravet 

skærpet til 2,0 W/m 2 . Ved renovering af gamle dannebrogsvinduer stilles fortsat 

krav om en U-værdi på 1,8, mens der for almindelige enkeltrudevinduer 

stilles krav om en U-værdi på 1,5 W/m 2 . 

Ejendom på Østerbro hvor vinduerne blev forsynet med forsatsvinduer med energiglas 

– også på trappeopgangen. De blev istandsat og linoliemalet på kun 3 uger. 

giglas), opnår kun et F, mens alle energirudevinduer 

har A-mærkede ruder. Fakta er, at et træ/alu-vindue 

med A-mærkede ruder næsten har dobbelt så stort et 

varmetab som det energiforbedrede oprindelige vindue 

med F-ruder. 

Energimærkningen kan ikke bruges ved sammenligning 

mellem forskellige vinduesløsninger, en situation, som 

køberne jo netop står i. Det skyldes, at energimærkningen 

angiver forskellige ting for forskellige vinduesløsninger. 

Det er derfor f.eks. ikke muligt for en bygherre at 

finde ud af, om det er bedst at energiforbedre sit gamle 

vindue eller købe et nyt, og hvor rentabel en energiforbedring 

vil være sammenlignet med et nyt vindue. 

Energimærket på vinduer kan derfor ikke sammenlignes 

med energimærket på f.eks. hårde hvidevarer, der siger 

noget om energiforbruget pr. år mellem alternative løsninger 

og derfor er det frivillige energimærke i værste 

fald vildledende og ubrugelig. Den bedste løsning er at 

finde de forskellige alternative vinduesløsningers samlede 

energibalancetal (se ovenfor). 

Vælg forsatsvinduer ved konstant støjplage 

Hvis du bor tæt på en stærkt trafikeret vej eller gade, en 

lufthavn eller en togbane er det muligt at få vinduer, der 

både reducerer støj og sparer energi – forsatsvinduer. 


Lyddæmpningen afhænger af afstanden mellem glassene, 

glassets tykkelse, evt. laminering af glasset, udformningen 

af ramme- og karmsystemet, oplukkefunktionen, 

fugetætheden mellem mur og karm og mellem karm og 

rammer samt af eventuelle ventiler. Det bedste støj- og 

lyddæmpende vindue opnås ved at bruge tykt energiglas 

(f.eks. 6 mm energiglas) i forsatsrammerne og at tætne 

både forsatsog udvendige rammer. For at undgå kondens 

skal de udvendige rammer dog ikke være helt tætte. 

Hermed opnås en lyddæmpning på ca. 45 dB som er 

langt bedre end selv meget lyddæmpende energiruder. 

Tilmed vil de fleste lyddæmpende energiruder have et 

stort varmetab, da afstanden mellem glassene er mindre 

– selv en reduktion på få mm betyder markant lavere isolering. 

Koblede vinduer støjisolerer ikke så godt som forsatsvinduer, 

men kan næsten komme op på nye støjisolerende 

ruder. Modsat den almindelige opfattelse støjisolerer 

tre lag glas ikke bedre end to lag. Dybe vinduesnicher 

forringer glassenes lydreducerende evne, og vinduet skal 

derfor placeres i plan med facadens yderkant for at få 

den optimale virkning. Se mere om støjdæmpning her: 

www.bygningsbevaring.dk/files/Vinduers%20lydisolation,%20GI%20arktikel,2.pdf. 

Hold tætningslisterne i vinduer og døre i god stand 

Utætte tætningslister medfører et varmetab, da der kan 

strømme varme ud gennem utæthederne. Det vil føre til 

et større varmetab og en dårligere komfort. Efterse derfor 

tætningslisterne en gang hvert eller hver andet år og 

kontroller, at de sidder rigtigt og fast, at de er smidige, og 

at de fortsat er tætte. Tætningslister, der er 

10 år eller mere, kan være modne til udskift- 

ning, da den almindeligste årsag til utæthed 

er, at tætningslisterne med tiden mister elasticiteten. 

I ældre etageboliger kan utætheder 

i øvrigt også stamme fra kalfatningsfugerne, 

fugerne om vinduet, så sørg også for, 

at de er tætte. Tæt altid med tjæret værk og 

luk med en mørtelfuge – aldrig fugemasse. 

Der findes flere forskellige typer tætningslister 

– lige fra lister fremstillet af kunststof 

til lister, hvor der på en liste af kunststof er 

fasthæftet en tynd liste af træ, plast eller 

aluminium og udformet som hule profiler 

eller som såkaldte ”læbelister”. Anvend kun 

materialer, der beholder deres elastiske 

egenskaber over en årrække og dermed 

beholder listens tæthed mod indtrængen af 

luft og vand. De såkaldte Q-lon lister er gode 

og kan holde i mange år, de har typisk en 

lidt hård nubret overflade af plast, så de ikke 

klæber til malingen. Tætningslister monteres, 

så de klemmes omkring en mm. sammen, 

når vinduet lukkes. Derfor kan tætningslister 

af selvklæbende skumnylon eller 

andet opskummet materiale ikke anbefales, 

dels fordi de ikke er særlig tætte, dels fordi 

de kun har en kort levetid. I tvivlsfælde er 

VINDUER 

det en god ide at spørge efter, hvorvidt tætningslisterne 

kan leve op til kravet ”udmærket” ifølge Norsk 

Byggeforsknings Institut foreskrevne prøvningsmetoder. 

Vælg tætningslister fremstillet af butyl og EPDM-gummi 

og undgå af miljøhensyn tætningslister fremstillet af 

blød PVC. 

Vælg lister, der er udformet sådan, at de kan fastgøres 

mekanisk og/eller ved indstikning i en not. - find råd til 

montering her: www.bolius.dk/viden/fakta/materialerog-konstruktioner/generelt/tjek-tetningslisterne-pa-vinduer-og-dore. 

Ved vinduer med forsatsruder er det det 

inderste vindue, der skal tætnes med tætningslister, 

mens ydervinduet skal være tilpas utæt. 

Inddækkede altaner kan give en varmebesparelse 

Mange ejendomme fra 1930’erne og frem har behov for 

Den danske vinduesbranche har i det senere år koncentreret sig om at fremstille 

vinduer med et minimum af vedligeholdelse og ikke energimæssigt 

væsentligt bedre konstruktioner. Her tænkes på vinduer af træ/aluminium, 

der er et traditionelt trævindue med en udvendig aluminiumskappe. Denne 

beskytter effektivt mod slagregn og sollys med mere, men disse vinduer er 

generelt energimæssigt ringere end rene trævinduer (se ovenfor). Vær 

opmærksom på, at garantien for træ/aluminium vinduer i flere tilfælde kun 

gælder, hvis ramme og karm vaskes 2 gange årligt og hængslerne smøres 1 

gang årligt. 

I Tyskland er der til gengæld sket en stor udvikling af konstruktionerne, der 

betyder, at der nu fremstilles etramme vinduer med den halve U-værdi i 

ramme/karmkonstruktionen i forhold til flertallet af danske vinduer! Se liste 

over hvilke danske vinduesfabrikanter, der producerer vinduer, der kan bruges 

i lavenergibyggeri (ikke dannebrogsvinduer): http://www.stenlosesyd.dk/ 

erfaringeroggoderaad/vinduertillavenergibyggeri. 

I 2007 lancerede vinduesproducenten Protec et nyt energiforbedret serieproduceret 

rammevindue, hvor ramme og karm er fremstillet af komposit, 

mens indersiden er fremstillet af træ. Protec 7 vinduet har en positiv energibalance 

og er helt uden de kuldebroer, som traditionelle træ/alu-vinduer 

har. Totaløkonomisk betyder levetiden, genanvendelse af kompositmaterialet 

og perioderne mellem udskiftning også noget og disse forhold kendes i 

skrivende stund ikke. Vær opmærksom på, at afstandsprofilen mellem aluminium 

og ramme er udført af PVC i classic modellen. 

VENTILATION VARMEUDGIFTER ELFORBRUG

36 



udskiftning af altaner og franske altaner. Det foretages 

oftest i forbindelse med renovering af facaden eller 

udskiftning af vinduerne. Hvis altanen er stor nok kan 

den inddækkes af glas. En glasinddækket altan virker 

som en solfanger på samme måde som et drivhus. 

Uderummet opvarmes hurtigt i solskin og brugt rigtigt 

kan det være med til at spare på varmen. 

Glasinddækningen virker isolerende på facaden og mindsker 

på den måde varmetabet. Varmen frigives og opvarmer 

boligen, når den bliver koldere. Solvarmen i uderummet 

siver med ventilationsluften ind i boligen bag den 

Eksempel 

Vintapperhus, Jægersborgvej 68-76, Lyngby. Privat udlejning (DJØF). 

Bygningen er opført i 1959 og er på 3 etager, dertil kælder og udnyttet tagetage. 

Bevaringsværdig. Både tag, vinduer og altaner var nedslidte og trængte til renovering. 

Istandsættelsen tog udgangspunkt i at øge komforten for ejendommens beboere med 

samtidig respekt for bygningens arkitektur. Tag og kviste blev udskiftet, vinduerne blev 

udskiftet til træ/alu-vinduer med varme- og lyddæmpende effekt og altanerne bliver renoveret 

og forsynet med en glasinddækning, som kan foldes til side, hvis det ønskes. Beboerne 

var ikke enige i, at glasinddækningen var nødvendig, men efter renoveringen har flere 

beboere erkendt, at glasinddækningerne kommer til at forlænge altansæsonen med en 

måned i hver ende af sæsonen. At glasinddækningen kan foldes til side betyder, at man kan 

sidde i frisk luft om sommeren. 

Gennemsnitligt forbrug før renovering: 42.000 m 3 naturgas 

Gennemsnitligt forbrug efter renovering: 38.200 m 3 naturgas 

Besparelse: 9% 


REGNSKAB 

gamle facade på grund af det undertryk, der skabes ved 

udsugning fra baderum og køkken. 

Energimæssigt kan det blive en dyr fornøjelse at bruge 

den inddækkede altan som et ekstra rum, da rummets 

supplerende varme kommer fra el. Erfaringerne viser da 

også, at når beboerne opdager det så bruges det ny uderum 

stort set kun i perioder, hvor solen kan varme det op. 

Vær opmærksom på, at ændring af et vindue til en fransk 

altan betyder et stort ekstra varmetab, da varmetabet fra 

døren er større end fra muren. 

Eksempel 

Fredericiagade, Østerbro København: 

• Bygningen er forsynet med 24 nedslidte vinduer, heraf visse 

kun med et enkelt lag glas, med deraf følgende stort varmetab. 

• 16 dannebrogsvinduer, hvoraf halvdelen er med et lag glas og 

den anden halvdel med 2 lag glas. 

• 8 trefagsvinduer, hvoraf halvdelen er med et lag glas og den 

anden halvdel med 2 lag glas. 

Vinduerne blev istandsat og energiforbedret (alle forsynet med 

forsatsvinduer med energiglas) på kun 3 uger. 

Årligt varmetab gennem vinduerne før 

istandsættelse og energiforbedring: 11.800 kWh 

Årligt varmetab gennem vinduerne efter 

istandsættelse og energiforbedring: 3.200 kWh 

Besparelse på 8600 kWh/ år 

Samlet besparelse: 73% 

(Normalt regnes der med at 1/3 af bygningers varmetab sker 

gennem vinduerne) 


Ventilation 

Lejligheder skal ventileres for at få et rigtigt iltindhold, 

opnå et godt indeklima og en god komfort og for at sikre 

hele etageboligens sundhed. Ved ventilation bortledes 

den fugt og de sundhedsskadelige stoffer, der tilføres luften 

i boligen. Samtidig tilføres frisk ny luft. Derfor er det 

en forudsætning, at vinduer, luftventiler eller andre 

åbninger giver mulighed for tilførsel af frisk luft, og at 

der i døre til toilet- og baderum er en luftspalte eller lufthuller. 

En dårlig ventilation giver et dårligt indeklima 

med problemer med fugt, dårlig luft og temperatur (alt 

for høj indetemperatur i sommerhalvåret). Alle former for 

ventilation er forbundet med et varmetab og dermed et 

energiforbrug. 

Hvis etageboligen har et mekanisk ventilationssystem 

(ikke et simpelt udsugningsanlæg) skal opmærksomheden 

rettes på, at der fra 1. januar 2008 træder en tvungen 

eftersynsordning i kraft med det formål at sikre, at driften 

af anlægget lever op til ventilationskravet og at energiforbruget 

er lavest muligt. 

Et godt indeklima handler om 

• Det vi kan lugte - fugt, skimmelsvamp, opløsningsmidler 

og røg 

• Det vi kan føle - kulde, varme, træk 

• Det vi kan høre – lyd og støj 

• Det vi kan se – dagslysforhold, blænding 

Især de to første punkter har en tæt forbindelse med 

ventilation. Allerførst skal det slås fast, at køling er meget 

energikrævende og bør undgås i boliger. Det koster mere 

energi at afkøle luften en grad end at opvarme den en 

grad. Køling er i øvrigt unødvendigt i en velisoleret ejendom, 

hvor isoleringen holder på varmen om vinteren og 

kulden om sommeren! 

Fugt 

Fugt opstår ved beboernes ophold og aktivitet i boligen 

og anses for at være den væsentligste kilde til forurening 

af indeluften. Hver person i en lejlighed afgiver ca. 2 liter 

vand pr. døgn som udånding eller sved. Desuden laver 

beboerne mad (4 liter), bader (1 liter), vasker og tørrer tøj 

(8 liter) og gør rent. Der kan på den måde samlet produceres 

ca. 18 liter vand i en lejlighed med 4 beboere, som 

skal ventileres ud af lejligheden. Jo flere personer, der bor 

i lejligheden, jo mere vanddamp vil der blive produceret 

og desto mere bør der derfor luftes ud. 

Det er imidlertid svært at fornemme en høj luftfugtighed, 

da vi ikke har nogen egentlig fugtsans. Derfor er det 

en god ide at se efter f.eks. dug/kondens på ruderne, der 

afslører en for høj luftfugtighed (eller måske et energimæssigt 

set dårligt vindue), da fugten altid vil sætte sig 

på den koldeste plads – dug/kondens er vanddråber et 

koldt sted: 


38 



• Hvis der f.eks. er 2 cm dug/kondens på den indvendige 

side af ruden i soveværelset om morgenen, når 

temperaturen udenfor ligger omkring 0 grader, er det 

et tegn på, at der er for meget fugt. Tør derfor kondensen 

af vinduerne. 

• Hvis der er energiruder i vinduet er de koldeste steder 

i lejligheden hjørner ved gulv og loft eller en uisoleret 

ydervæg. Lad derfor være med at stille møbler op ad 

dårligt isolerede ydervægge, da luft, der cirkulerer, 

tørrer overfladen og derfor modvirker kondens. 

Ved en høj relativ luftfugtighed i længere tid kan der skabes 

vækstbetingelser for visse skimmelsvampe, der giver 

misfarvning på overfladerne og anledning til lugtgener. 

Desuden trives støvmider bedst ved høj luftfugtighed. 

Svampesporer og husstøvmider kan forårsage allergisymptomer 

hos overfølsomme personer. 

Ved at opsætte et hygrometer, der måler luftens fugtighed, 

kan boligens relative fugtighed følges. Mange billige 

hygrometre er dog ikke særligt nøjagtige, men kan alligevel 

vise variationer og således fortælle om, hvordan 

ændringer i dine vaner og adfærd kan påvirke luftens 

fugtighed i den rigtige retning. Hold luftfugtigheden 

nede omkring 40 % om vinteren og i kolde perioder lidt 

lavere, dels på grund af de mulige sundhedsskader, dels 

fordi fugtig luft indeholder vand og dermed er dyrere at 

varme op end tør luft. Om sommeren vil luftfugtigheden 

ligge højere - på ca. 60 %. En undersøgelse har vist, at i 

1/3 af de lejligheder, hvor beboerne jævnligt tørrede tøj i 

boligen, blev der målt en væsentlig højere fugtighed end 

i de øvrige lejligheder. 


REGNSKAB 

Affugtere kan ikke erstatte god ventilation. Det er langt 

bedre at finde årsagen til den høje fugtighed, som kan 

skyldes manglende ventilation, og så finde en løsning på 

det. 

Sundhedsskadelige stoffer 

Indeluften tilføres forurening fra forbrugerprodukter, fra 

(bygge)materialer og fra inventaret i boligen. Derfor kan 

det være en god ide at øge ventilationen i dagene efter, 

produkter eller materialer er taget i brug, da det ofte er 

her, der sker den største afgivelse af uønskede stoffer. 

Men de sundhedsskadelige stoffer kan stamme fra ting 

der bruges i hverdagen som f.eks. afbrænding af stearinlys, 

rygning, tændte computere og printere. Nogle kan 

have en fornemmelse af tør luft, men det er ofte ensbetydende 

med for meget støv i indeluften. 

Luftrensere kan ikke erstatte god ventilation – det er 

langt bedre at finde årsagen til den dårlige luft og så 

finde en løsning på problemet. Miljøstyrelsen har undersøgt, 

hvilke kemiske stoffer, der kan afgives til indeklimaet 

fra forbrugerprodukter i hjemmet. Miljøstyrelsens 

generelle råd er at lufte jævnligt ud - især på børneværelset, 

hvor der ofte er mange produkter (legetøj m.v.), der 

afgiver uønskede stoffer til børn, som er en særlig følsom 

gruppe. Desuden skal man bruge næsen (luft ud, hvis det 

lugter) og gøre hyppigt rent. Find undersøgelsen her: 

www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2006/87-7052-207- 

3/pdf/87-7052-208-1.pdf. 

Astma-Allergiforbundet giver gode råd til overfølsomme i 

pjecen ”Det gode indeklima, for dig der er overfølsom”, 


der findes her: www.astmaallergi.dk/media/filebank/org/Indeklima.pdf. 

Kulde, varme og træk 

En tidssvarende bolig bør være så tæt, at der stort set 

ikke sker et utilsigtet varmespild gennem revner og 

sprækker. Siden oliekrisen i 1970’erne er mange etageboliger 

af energisparehensyn blevet efterisoleret og tætnet, 

måske så meget, at energiforbruget til at opvarme den 

friske luft er lige så stort eller større end energitabet 

gennem facaden m.v. 

Det er imidlertid langtfra tilfældet for ældre boliger, der 

ofte er utætte med mange sprækker og revner. Det medfører 

et større varmetab og et dårligere indeklima i form 

af problemer med træk, store temperaturforskelle mellem 

gulv og loft, samt fugtproblemer på f.eks. kolde flader. 

Her er det en god ide at gennemgå og tætne boligen 

for utætheder ved f.eks. vinduer og døre, samt kanten 

mellem gulv og væg, så mængden af den friske luft ikke 

er større end nødvendigt. 

Hvis spalteventilerne i vinduerne giver kuldenedfald og 

træk – hvilket kan ske, hvis der ikke er en radiator under 

ventilen - er det en dårlig ide at tætne dem - med mindre 

der etableres nye ventilationsåbninger mod det fri. Her 

kan f.eks. støjdæmpede murventiler både klare ejendommens 

behov for ventilation og den nødvendige trykudligning 

til emhætte og badeværelseventilator og mindske 

støjen. Hvis der er gener fra træk, er installation af tallerkenventiler 

en god løsning. Friskluftventiler kan også placeres 

bag en radiator, så udeluften opvarmes, inden den 

ledes ind i opholdsrummene. 

Derfor ventilation 

Princippet i mekanisk udsugning er, at når ventilatoren er 

i drift, dannes et undertryk. Herved strømmer luft til udefra 

gennem alle mulige åbninger for at kompensere for 

undertrykket. Ved både naturlige og mekaniske systemer 

tilføres udeluften gennem ventiler, gennem tilfældige 

utætheder i klimaskærmen og gennem indsug ved varmegenvinding. 

Utæthederne medfører ofte en diffus 

luftindstrømning, mens ventilerne skaber en mere koncentreret 

indstrømning og derfor også med større risiko 

for trækgener. 

Sørg for at ventilere lejligheden tilstrækkeligt for at sikre, 

at den fugtige luft sammen med de sundhedsskadelige 

stoffer kommer ud af boligen. Mange boliger er måske nu 

så tætte, at naturlig ventilation ikke længere er tilstrækkelig. 

De fugtproblemer, der er skabt af beboerne, kan naturligvis 

afhjælpes med mekanisk ventilation, men måske var 

det en god ide først at overveje, om ændring af beboernes 

vaner, samt luftventiler suppleret med udluftning vil 

kunne løse om ikke alle så nogle af problemerne. 

Valg af ventilationssystem 

Hvilket ventilationssystem er så bedst til at ventilere 


40 



boliger? Det findes der ikke noget entydigt svar på, idet 

både naturlige og mekaniske systemer har fordele og 

ulemper, og endelig findes der også blandingsformer – 

hybride former. Ventilationsinstallationerne kan kun give 

beboerne mulighed for at ventilere på den rigtige måde. 

Den faktiske ventilationstilstand afhænger i sidste ende 

af beboernes adfærd og holdning til ventilation. God forbrugerinformation 

bør derfor være en selvfølge for at 

sikre en rigtig adfærd hos beboerne. 

Tænk energibevidst ved renovering 

I etageboliger er overfladearealet (facade, tag og kælder) 

i forhold til boligarealet betydelig mindre end i en villa. 

Derfor udgør varmetabet gennem overfladearealet en 

mindre del af det samlede varmetab for hele boligen. 

Ventilationstabet i ejendomme med mekanisk ventilation 

udgør derfor en større andel af det samlede energiforbrug 

til rumopvarmning, og det bliver forholdsvis større, 

efterhånden som etageboligerne bliver energiforbedret 

af isolering og brug af lavenergiglas i vinduerne. 

Tænk derfor på energiforbruget ved mekaniske eller styrede 

ventilationssystemer. Et mekanisk ventilationsanlæg 

med varmegenvinding bruger mere strøm til ventilation 

Naturlige og mekaniske ventilationssystemer: 

Fraluft 

(udsugning) 

Tilluft 

(indblæsning) 

Varmegenvinding 

Renovering 

Elforbrug 

Varmetab 

Mulige energibesparelser 

Komfortforbedring 

Tilfældig naturlig 

ventilation 

Køkken og badeværelse 

Revner/sprækker 

Vinduer 

Udelufts 

ventiler 

- 

- 

- 

Stort 

Spareemhætte 

- 


REGNSKAB 

Styret naturlig 



Udeluftventiler 

Vinduer 

Aftræks- og solskorsten 

Solvægge 

- 

- 

- (Ventilator) 

Mindre 

Spareemhætte 

Muligvis 

og varmegenvinding end et styret naturligt ventilationssystem. 

Til gengæld har ejendommen typisk et mindre 

varmetab samtidig med, at det er muligt at sikre et 

bedre indeklima ved montering af f.eks. et pollenfilter. 

Ved at tænke energibevidst ved renovering eller køb af et 

nyt ventilationsanlæg kan der spares store udgifter til 

både el og varme. Find mere viden her: 

www.ecocouncil.dk/download/060808_ventilation.pdf 

En god totaløkonomisk vurdering omfatter også vedligeholdelse 

og driftsomkostninger. Husk at et mekanisk ventilationsanlæg 

med varmegenvinding kun fungerer optimalt 

i tætte boliger. Ofte kan en mellemløsning – en 

hybridløsning, hvor anlægget er baseret på mekanisk 

ventilation med varmegenvinding i vinterhalvåret og styret 

naturlig ventilation om sommeren – være den bedste 

løsning mht. komfort, driftssikkerhed og økonomi. En 

sådan hybridløsning er netop brugt i et projekt om soltag, 

find det her: www.soltag.net 

Tilfældig naturlig ventilation 

Ventilationen sker ved hjælp af friskluftventiler i ydervægge 

eller spalteventiler i vinduesrammerne, via utætheder 

i bygningen og ved almindelig udluftning gennem 

Central mekanisk 

udsugning 

(simpel) 


Revner/sprækker 

Vinduer 


- 

+ 

Stort 

Stort 

Spareventilator 

og sparemotor 

Etablering af 

varmeveksler 

Spareemhætte 

- 

Central mekanisk 


med varmegenvinding 



Luft/vand varmeveksler 

Varmepumpe 

Ingen plads til 

udeluftkanaler 

Mindre 

Mindre 


og sparemotor 

Effektiv varmeveksler 

Spareemhætte 

Ja 

Balanceret 

mekanisk ventilation 

med varmegenvinding 


Indblæsning i 

rum 

Varmeveksler 

Plads til fraluftsog 

tilluftskanaler 

Mindre 

Mindst 


og sparemotor 

Effektiv varmevekslerSpareemhætte 

VARMEFORSYNING EFTERISOLERING 

Ja

vinduer og døre. Radiatorerne er ofte placeret under 

vinduerne, dels for at få en udjævning mellem den relativt 

varme luft i rummet og den kolde luft ved 

vinduet/ydervæggen (inklusiv indblæsningsluft), dels for 

at undgå kuldenedfald fra vinduerne. Mange etageboliger 

har derudover ofte en simpel mekanisk udsugning: I 

køkkenet er der ofte en emhætte over komfuret, der 

mekanisk suger mados og fugt ud, og i badeværelset er 

der ofte en udsugningsventilator, der suger den fugtige 

luft ud. Utætte bygninger har en stor luftgennemstrømning 

og dermed et stort energiforbrug. 

Vinduer er med til at skaffe frisk luft til boligen i store 

mængder ved udluftning og i mindre mængder ved 

regulerbare spalteventiler. På den måde forbedres boligens 

naturlige ventilation, og der bliver ikke for tæt ved 

efterisolering og energirenovering/udskiftning af vinduer 

til energiruder/energivinduer, da det er muligt for beboerne 

at regulere den nødvendige ventilation. Løft tunge 

gardiner væk fra vinduerne – tunge gardiner, der er tæt 

på vinduerne, giver stillestående luft uden mulighed for 

cirkulation. 

Sådan fås et godt indeklima 

Luft ud mindst 2 gange om dagen med gennemtræk i ca. 

5 minutter - kort effektiv udluftning fornyr al luften uden 

at afkøle vægge og inventar, som ved længere udluftning 

ellers skal varmes op igen med et øget energiforbrug til 

følge. Udluftning via vinduer, der står på klem i vinterhalvåret, 

betyder et unødvendigt varmeforbrug og giver 

træk. 

Begræns mængden af fugt og vand i indeluften 

• undgå at tørre tøj i beboelsesrum – det er bedst at 

tørre tøj udendørs eller i et ventileret kælderrum eller 

tørreloft, 

• brug grydelåg under kogning – det sparer også energi 

– og brug emhætte eller et åbent vindue, 

• brug emhætte eller åbent vindue under og efter 

madlavning, 

• brug badeværelsesventilatoren eller åbent vindue 

under og efter badning og hold døren lukket indtil 

den fugtige luft er væk – brug en fugtstyret ventilator 

• Begræns mængden af sundhedsskadelige stoffer – 

luft ud når stearinlys har brændt, når computer/printer 

har været i gang, og hvis der har været røget. 

Gode udluftningsvaner 

Det er en god vane at lufte ud i et rum efter brug: Luft ud 

i soveværelset efter nattesøvnen, luft ud i køkkenet efter 

madlavningen og luft ud i stuen morgen og aften. På den 

måde opnås det, at al den producerede vanddamp ikke 

får mulighed for at ”sætte sig” på de kolde flader. 

Fordele og ulemper 

Fordelene ved tilfældig naturlig ventilation er, at det er et 

meget enkelt system. Der skal ikke bruges ventilationskanaler 

og ingen el til ventilatorer. Og der er ingen driftsforstyrrelser 

og støjproblemer (bortset fra evt. trafikstøj). 

Ulemperne er, at der ikke er mulighed for varmegenvin- 

ding fra den varme udblæsningsluft, og at der kun er 

begrænsede muligheder for kontrol over ventilationsniveauet. 

Det svinger derfor meget alt efter udeklimaet og 

vinden. Desuden er der ingen mulighed for intelligent 

behovsstyring. Samlet set er effektiviteten af ventilationen 

derfor ofte meget begrænset. 

Naturlig ventilation må ifølge byggeforskrifterne ikke 

længere anvendes i nye etageboliger, dels fordi der vil 

være et for stort varmetab, dels fordi nye etageboliger vil 

være så tætte at mekanisk ventilation er nødvendig. 

Styret naturlig ventilation 

Den naturlige ventilation kan optimeres til en styret 

naturlig ventilation ved f.eks. at udnytte skorstene til 

aftrækskanaler og supplere med friskluftventiler og forvarmning 

af udeluft i f.eks. solskorstene og solvægge. 

Hvis der findes en skorsten med en rist, en pejs eller en 

brændeovn, kan den brugte luft ledes ud gennem bygningens 

skorstene. Skorstensrørsvirkningen vil trække 

luften ved foden af røret opad i en jævn luftstrøm uden 

behov for mekaniske hjælpemidler. 

Solskorstene 

En solskorsten er en skorsten udført i et gennemsigtigt 

materiale som f.eks. glasbyggesten. Her udnyttes solens 

stråling til opvarmning af luften inden i skorstenen, som 

dermed øger opdriften i det tilsluttede ventilationssystem 

- jo mere varme skorstenen tilføres og jo højere den 

er, desto mere forøges opdriften/suget i ventilationssystemet. 

Derfor er det en fordel at placere afkastet højt 

over bygningen, da opdriften generelt forøges ved en stor 

afstand mellem indtag (ofte ved jorden) og afkast. 

Vinden er også med til at øge opdriften, da vindhastigheden 

stiger med højden over jorden. 

Solvægge 

En solvæg er en lagdelt ydervæg, som udvendigt er 

beklædt med glas eller en gennemsigtig isolering. Bag 

det gennemskinnelige lag findes en varmeakkumulerende 

væg, der kan optage varmen fra solen (f.eks. af massiv 

teglsten eller beton). Varmen passerer langsomt gennem 

væggen og opvarmer boligens rum. På en solrig vinterdag 

kan solvæggen komme op på en temperatur 

omkring 30 grader over udetemperaturen og derved give 

et godt varmetilskud til boligen. Omvendt reducerer solvæggen 

også varmetabet fra væggen, da varmen ikke 

afgives til omgivelserne udenfor, og der sker en forvarmning 

af udeluften, så der ikke opstår træk med kold luft. 

Varmen i hulrummet mellem det gennemskinnelige og 

den opvarmede væg kan også overføres til ventilationssystemet 

og styre den naturlige ventilation. Se eksempler 

på solvægge med fotos her: www.ens.dk/graphics/Publikationer/Vedvarende_energi/solvaegspjece_jan_07.pdf 

Fordele og ulemper ved styret naturlig ventilation 

Fordelen ved styret naturlig ventilation er, at der ved hjælp 

af materialernes og konstruktioners naturlige egenskaber 

kan opnås et unikt indeklima og spares på el. Ulemperne 


41 


42 



er, at der ikke kan etableres varmegenvinding på samme 

måde som ved mekanisk ventilation, og at styret naturlig 

ventilation derfor om vinteren kan give et stort varmetab i 

forhold til mekanisk ventilation med varmegenvinding. 

Naturlig ventilation er afhængigt af klimaet udenfor, og 

der er ikke muligheder for at filtrere udeluften for pollen, 

som det kan ved mekanisk ventilation. 

Mekanisk ventilation 

Mekanisk ventilation er en samlebetegnelse for simple 

udsugningsanlæg, mekanisk ventilation med varmegenvinding 

og balanceret ventilation med varmegenvinding. 

Ved mekanisk ventilation sker der en udsugning via 

emhætter og ventilatorer i badeværelset. 

Emhætter 

En god emhætte danner et undertryk i køkkenet og minimerer 

på den måde risikoen for, at damp og os spreder sig 

til resten af boligen. Det forudsætter dog, at døren til køkkenet 

står åben for at opnå den fulde virkning – og at køkkenvinduet 

er lukket. Et åbent køkkenvindue alene derimod 

sørger kun for udluftning og frisk luft i køkkenet og 

ikke nødvendigvis at osen ikke spreder sig i hele boligen. 

Der findes to typer emhætter: Emhætter med aftræk til 

det fri suger både mados og fugt ud til det fri. Er lidt 

besværlige at montere, da der skal etableres aftrækskanaler. 

Er til gengæld mere effektive end emhætter med 

kulfilter. 

Emhætter med kulfilter, der recirkulerer luften uden at 

have aftræk til det fri. Kulfiltret filtrerer mados, men fjerner 

ikke fugt, da luften ikke skiftes ud, men cirkulerer i 

køkkenet, når den passerer gennem kulfiltret. Disse 

emhætter er nemme at montere, da den ikke kræver 

aftræk. Kulfiltret skal vaskes ca. en gang om måneden og 

skiftes en gang om året. Emhætter med kulfiltre kan med 

fordel tilsluttes et varmegenvindingsanlæg, så varmen 

genbruges til opvarmning og ikke bare ryger ud som varmespild. 

Vær opmærksom på, at især gamle emhætter 

kun filtrerer ca. halvdelen af partiklerne, mens nye 

emhætter fjerner mindst 89 % af partiklerne. 

Brug emhætten rigtigt med bedst virkning 

• Start den inden maden begynder at ose og lad den 

køre på laveste trin i 5-15 minutter efter, at maden er 

færdig, for at sikre at mados og fugt bliver suget ud. 

• Rens fedtfiltret i emhætten med jævne mellemrum, 

da et fedtet filter dels hæmmer luften i at trække 

igennem, dels øger elforbruget, da emhætten skal 

køre på et højere trin for at opnå samme virkning. 

• Stil den kun på det nødvendige trin - en emhætte 

bruger ca. halvanden gange mere el på højeste trin 

end på laveste. 

Hvis ejendommen er forsynet med gasforbrugende 

apparater til madlavning, er det ekstra vigtigt med en 

mekanisk udsugning, da forbrænding af gas frigiver 

betydelige vandmængder. 


REGNSKAB 

Brug spareemhætter med A-pærer 

Ved køb af ny emhætte er det en god ide at vælge en 

såkaldt spareemhætte. Disse kan ved hjælp af et lille 

strømforbrug og lille udsuget luftmængde fjerne en tilfredsstillende 

del af forureningen fra madlavning. Vælg 

emhætter med et lavt lydniveau. Se listen over spareemhætter 

her: www.spareemhaette.dk/ og eventuelle test 

på www.forbrug.dk. I mange modeller kan den almindelige 

pære udskiftes med en A-pære. Eller vælg en emhætte 

hvor der kan bruges A-pærer (se mere under afsnit om 

elforbrug). 

Brug en energieffektiv fugtstyret udsugningsventilator 

En ventilator kan skiftes til en sparemotor med lavt energiforbrug, 

se www.spareventilator.dk. En fugtstyret ventilator 

suger kun så længe, luftfugtigheden er for høj. 

Køb en støjsvag ventilator. Det er ikke en god løsning at 

tilslutte ventilationen til lyset, da den så kun vil virke, 

mens lyset er tændt (og måske nogle minutter efter) og 

altså i begrænset tid. Det er altid en god ide at lukke 

døren til badeværelset ved badning og at tørre op efter 

sig. Varm fugtig luft fra badeværelset sætter sig som 

vand på kolde vægge. 

Simpelt mekanisk udsugningsanlæg 

Her fjernes indeluften ofte via en fælles udsugningskanal 

og udsugningsventilator placeret på loft eller tag. 

Udeluften kommer ind i alle boligens rum via oplukkelige 

vinduer, udeluftventiler (spalteventiler) og utætte vægge 

(revner og sprækker). Derfor er det vigtigt for cirkulationen, 

at udeluften kan komme fra beboelsesrummene og 

ind i køkken og baderum. Hvis dørene til køkken og bad 

er lukket, stoppes luftcirkulationen, og den nødvendige 

ventilation hæmmes væsentligt. Det er altså ikke nok, at 

den fugtige luft suges ud af køkken/badeværelse. Der 

skal også kunne trækkes frisk luft ind, så der kan ske en 

udskiftning af luften. Den store gennemstrømning af luft 

medfører et stort energitab. 

Den mest energiøkonomiske løsning er et kontrolleret 

luftskifte gennem ventilationskanaler og spalteventiler i 

vinduerne. Den mindst energiøkonomiske løsning er et 

ukontrolleret luftskifte gennem utætte vægge, hvor varmen 

suser ud, når det f.eks. stormer om vinteren. 

Mekanisk ventilation med varmegenvinding 

Dette ventilationssystem kræver en tæt bygning for at 

forhindre for meget udeluft i at trænge ind gennem 

sprækker og utætheder uden om varmegenvindingen. 

Luften udsuges fra køkken og bad gennem aftræksarmaturer, 

hvorefter varmen genvindes og bruges til varme i 

radiatorerne/gulvvarmen gennem en luft/vand varmeveksler, 

som også kan være forsynet med en varmepumpe. 

Dette ventileringssystem er egnet til renovering, hvor der 

ønskes en effektiv og energirigtig løsning, men hvor der 

ikke kan findes plads til udeluftkanaler. En god dimensionering 

og rigtig behovsstyring er med til at sikre det 

energirigtige valg. Mekanisk ventilation med varmegen- 


vinding fjerner desuden trækgener fra udeluftventiler, 

idet indblæsningstemperaturen til boligen normalt kun 

er et par grader lavere end indetemperaturen. 

Balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding 

Ved en balanceret ventilation sker både tilførsel og 

udsugning af luft mekanisk og der indblæses den 

samme mængde luft, som der ventileres væk via udsugning. 

Dette system gør det muligt at genvinde en del af 

den energi, der forsvinder ud af bygningen med den 

brugte luft, og bruge den til at opvarme den luft, der 

kommer ind udefra. Den forvarmede udelufttilførsel sker 

til stuer og soveværelser og derfor vil luftstrømmen gå 

fra stuen ud i køkkenet og fra soveværelset ud i badeværelset. 

Dermed undgås det, at mados og fugtstrømme fra 

køkken og bad siver ud i opholdsrummene. 

På denne måde ventileres nye eller renoverede tætte 

ejendomme faktisk bedre end gamle utætte huse, men 

med et meget mindre varmeforbrug. Det er også muligt 

at filtrere pollen fra udeluften. Dette ventilationssystem 

kræver en tæt bygning for at forhindre for meget udeluft 

i at trænge ind gennem sprækker og utætheder uden om 

varmegenvindingen. 

Dette ventileringssystem er velegnet til renovering, hvis 

der ønskes en effektiv og energirigtig løsning, og der kan 

findes plads til både fraluft- og udeluftkanaler. En god 

dimensionering og rigtig behovsstyring er med til at 

sikre det energirigtige valg. 

Det balancerede ventilationssystem kan kombineres med 

centralt placerede radiatorer, som er typisk for mange 

etageejendomme fra 1920‘erne til 1940’erne. For både at 

undgå skæmmende radiatorer og varmerør foran fine 

vinduespaneler og de problemer, de ældre ventilationsanlæg 

kan give med træk, støj og højt energiforbrug, kan 

der måske etableres ”en ny kakkelovnskrog”, hvor både 

radiatorer og ventilationssystemet energiforbedres, se 

demonstrationsprojekt her: www.kuben.dk/media 

(522,1030)/Absalonsgade.pdf. Her bruges den eksisterende 

skorsten som kanal for friskluftindtag og føring af varmerør. 

Varmen fra ventilationsluften indvindes i en krydsvarmeveksler, 

mens den friske forvarmede luft sendes 

gennem de gamle skorstene ind i boligerne. Den friske 

luft, der blæses ind i boligen lige bag den centralt placerede 

radiator, er renset for pollen og andre urenheder. 

Et balanceret ventilationssystem skal ifølge 

Bygningsreglementet forsynes med en varmegenvindingsenhed, 

der har en temperaturvirkningsgrad på 

mindst 65 %. Brug et ventilationssystem med så høj temperaturvirkningsgrad 

som muligt – op til 85-90 % er 

muligt. 

Fordele og ulemper 

Ulemperne ved sådanne ventilationsanlæg kan være, at 

de er relativt dyre at installere, at der stilles øgede krav til 

vedligeholdelse og rensning, at der kan være støjproble- 

mer og at der kan være risiko for trækgener. Men ulemperne 

kan alle løses: Støj kan mindskes ved at installere 

lyddæmpere før og efter ventilatoren og imellem rummene, 

så der ikke opstår støj fra f.eks. samtaler. Træk kan 

undgås ved at flytte friskluftventilerne til steder, hvor de 

generer mindre, og indregulere luftmængden efter 

behov. Fordelene ved denne type ventilationsanlæg er, at 

de er stabile og dermed ufølsomme over for variationer i 

udetemperatur, vind og tæthed i facade, tag og kælder. 

Tegn et årligt eftersyn på ventilationsanlægget 

Et årligt eftersyn hvor ventilatorer rengøres, automatikken 

og indstillingerne tjekkes, kondensafløb efterprøves 

og filtret skiftes, anbefales. F.eks. er det meget vigtigt, at 

anlægget er indreguleret korrekt – at der er den rigtige 

balance imellem udsug og indblæsning (samme luftmængde). 

Brug eventuelt VENT ordningen (www.vent.dk), der er 

kontrolleret serviceordning for drift og vedligehold af 

ventilationsanlæg, der også sikrer, at energiforbruget 

altid er mindst muligt. Ordningen er etableret af Dansk 

VVS, Foreningen af Ventilationsfirmaer og Energistyrelsen 

i samarbejde med Teknologisk Institut. Fra 1. januar 

2008 træder der en tvungen eftersynsordning i kraft for 

ventilation, se mere her: www.femsek.dk/sw39409.asp. 

Installer et CTS-anlæg 

Hvis ejendommen er en del af et større etagebyggeri, der 

også har installeret ventilation, vil et CTS-anlæg (Central 

Tilstandskontrol og Styring) kunne regulere, overvåge og 

styre bygningernes varme- og ventilationsanlæg. CTS- 


43 


anlægget kan programmeres til at styre rumtemperatur, 

natsænkning, start/stop af ventilationsanlæg, pumper 

o.l. Det kan også sættes til at registrere energi- og vandforbrug 

og vil ”opdage”, hvis der er skader eller spild et 

sted i systemet – fx en radiator, der springer i weekenden 

- og giver beskeden videre. 

CTS-anlægget giver data om f.eks. temperaturer, som gør 

det muligt at reagere hurtigt i tilfælde af nedbrud på et 

varmeanlæg, og er en stor hjælp til at foretage justeringer, 

hvis anlægget viser et for stort forbrug. CTS-anlæg 

kan styre ventilationsanlæggene automatisk, idet de kan 

indstilles til, at der skal udskiftes en bestemt mængde 

luft ud i timen, og kan styre temperaturen, så den ligger 

på et fastlagt niveau på forskellige tidspunkter om 

dagen. 

Vælg et ventilationsanlæg med lavt energiforbrug 

Ved køb af ventilationsanlæg er der gode muligheder for 

at reducere energiforbruget og optimere anlæggets 

totaløkonomi ved både at mindske energiforbrug til 

transport af luft og til opvarmning af ventilationsluften: 

• Vælg ventilator med høj virkningsgrad og lavt støjniveau 

• Vælg motor med høj virkningsgrad - energieffektiv - 

til at drive ventilatoren. Kører ventilationsanlægget 

mere end 4.000 timer om året, er merprisen tjent 

hjem inden for de første par år. 

• Vælg motor med høj virkningsgrad af den elektroniske 

regulering af motorens omdrejningstal. 

• Vælg varmeveksler med høj virkningsgrad (der kan 

spares op til 80 % af forbruget til opvarmning af ventilationsluften 

ved at varmeveksle indblæsningsluft 

med udsugningsluft) 

• Vælg energieffektiv regulering, der netop dækker 

behovet for luftmængde, temperatur og fugtighed. 

Luftskiftet er normalt fastsat sådan, at de 

fleste boliger ventileres tilfredsstillende. Det betyder 

samtidig, at ventilationen i perioder uden be- 

boere kan være for høj – derfor er behovsstyring i form af 

f.eks. “dag” og “nat” måske en god ide. 

Vælg spareventilatorer ved udskiftning af ventilatorer 

Spareventilatorer sparer på energien, find en liste på 

www.spareventilator.dk. 

Skimmelsvamp 

I langt de fleste lejligheder siger erfaringerne, at væksten 

af skimmelsvampe er opstået i forbindelse med fejl og 

skader på bygningen, fx utætte tage og vandrør, opstigende 

grundfugt, kuldebroer eller andre konstruktionsfejl 

- skimmelsvampe kan kun vokse på steder i boligen, 

hvor fugtigheden er høj. Her kan svampene brede sig og 

blive årsag til sygdomme hos beboerne - de mest almindelige 

symptomer er allergi, astma, træthed, hovedpine 

og åndedrætsbesvær. 

Øget ventilation løser ikke i sig selv problemer med høj 

luftfugtighed i lejlighederne, da der ikke er fundet nogen 

entydig sammenhæng mellem ventilationens størrelse 

og lejlighedernes luftfugtighed. 

Vækst af skimmelsvampe i boliger er altså som udgangspunkt 

ikke beboernes ansvar. Beboerne kan dog være 

med til at skabe mere ugunstige forhold for skimmelsvampene 

ved en fornuftig ventilation, ved at undgå tøjtørring 

i lejligheden, ved at undgå at hænge malerier 

eller stille møbler lige op ad en ydervæg, ved at undgå 

mange potteplanter med stort vandforbrug og ved at 

undgå brug af luftbefugter. Skimmelsvampe giver gener, 

både når de vokser, og når de er tørre, og skal derfor fjernes. 

Find gode råd til at undgå skimmelsvampe her: 

www.teknologisk.dk/byggeri/13968 

Eksempel: Jagtvej 177, København. Andelsboligforening. 

Ved etablering af tagboliger og renovering af den øvrige 

bygning blev der etableret styret naturlig ventilation. Den 

eksisterende skorsten blev oppudset indvendig for at gøre 

den tæt. Aftrækket fra badeværelserne blev forøget ved 

dels at trække frisk luft ind fra gårdrummet i kælderniveau, 

dels at placere en aftrækshætte på ventilationskanalens 

udmunding over tag. Luften forvarmes på vej op gennem 

skorstenen og trækkes ind bag de centralt placerede radiatorer, 

der også er med til at forvarme udeluften. I hvert rum 

er der en friskluftventil med luftfilter i forbindelse med 

radiatoren. Ventilation i køkkenet suppleres med en 

behovsstyret emhætte. 

Der mangler endnu data for det samlede energiforbrug til 

varme og ventilation efter renoveringen. 


44 


45 

Foto: KMEK (Ann Vikkelsøe). 



Eksempel: Lineagården, Frederiksberg 

Opført 1920’erne. 

Eksempel: Blågårds Plads, København 

Etagebyggeri fra 1980’erne på 11 blokke, der rummer 863 lejligheder, opført med 32 udsugningsventilatorer. 

Renovering: Udskiftning af ventilatorer. Årsagen til udskiftningen var klager over for megen 

fugt i nogle af lejlighederne i årene 2001-2002. Derfor blev det besluttet at efterse anlægget 

og udskifte de 39 gamle ventilatorer med nye spareventilatorer. 

Efter renoveringen af anlæggene samt tilslutning til et CTS-anlæg er der sparet over 50 % 

på elforbruget. Og der kunne være sparet endnu mere, hvis kanalerne var blevet renset og 

varmeanlægget indreguleret på ny. 

Efter udskiftningen er der ikke længere nogle beboerklager over dårligt indeklima. Flere 

følte, at de fik en langt bedre komfort. 

Renovering år 2000: 

Solenergi-ventilationstårne med fælles ventilationsanlæg 

med modstrømsvarmegenvinding. 

For nogle anlæg benyttes el fra solceller som eltilskud til 

drift af ventilatorer. 

Udskiftning af enkeltglasvinduer med nye energivinduer 


Energiforbrug efter renovering: 84 kWh/m 2 

Samlet besparelse på energiforbrug: 44 % 

* 


REGNSKAB 

Fakta: 

Forbrug ved gamle ventilatorer 

Hel hastighed: 68,7 kW * 18 timer = 1237 kWh/døgn 

Halv hastighed: 22 kW * 6 timer = 132 kWh/døgn 

I alt 1369 kWh/døgn 

Forbrug ved Spareventilatorer 

Hel hastighed: 28,9 kW * 18 timer = 481 kWh/døgn 

Halv hastighed: 12 kW * 6 timer = 374 kWh/døgn 

I alt 592 kWh/døgn 

Besparelse: 

(1369-592) kWh/døg * 365 = 283.000 k/wh/år 

283.000 kWh/år * 1,72 kr/kWh 487.000 kr/år 

Investering 998.000 kr 

Tilbagebetalingstid 2 år! 


Eksempel: Sundevedgade 26-28, Hedebygadekarreen, 

København V. 

Opført ved århundredeskiftet. Tildelt byfornyelsesmidler. 

Renovering: Sol i byfornyelsen. 

Ny glasfacade mod gården med optimalt lysindfald. 

Nyt tag og undertag med høj isolering. 

Solfanger integreret i tagkonstruktionen. 

Forsatsvinduer med lavenergiglas. 

Ventileret solvæg med solceller. 

Ventilationsanlæg med mekanisk udsugning og indblæsning 

med varmegenvinding fra udblæst luft. 

Lavtemperaturvarme med varmerør og centralt placerede 

radiatorer. 

Lavenergipærer. 


Forbrug efter renovering: 86 kWh/m 2 

Samlet varmeforbrug efter renovering: Ca. 7,8 MWh pr. 

100 m 2 til rumopvarmning og varmt vand (gennemsnit 

for f.eks. København er 13 MWh pr. 100 m 2 ). 

Besparelse på energiforbrug: 57 % 

* 


46 


47 



Forskellige løsninger til minimering af tab i ventilationsanlæg 

Tabsgivende del Minimering af tab Gevinst i % 

Kanaler Plast (PE eller PP) i stedet for stål 3 

Enkeltmodstande Bøjninger med større radius 6 

Komponenter F.eks. større filter og varmeveksler 

(mindre gennemstrømningsmodstand) 16 

Systemtab Kanalføring tæt på teoretisk ideal 13 

Motor Energisparemotor (mindre anlæg) 5 

Ventilator Energispareventilator eller mere 

ideel ventilatorstørrelse 10 

Kilde: Miljørigtig udvikling i produktfamilier – en håndbog. Kap. 10 om ventilation. Miljøstyrelsen, 2002. 

Tabellens procenter er nogenlunde adderbare, og en 40 % besparelse på overvindelse af tryktab er derfor realistisk. Dertil 

kommer 5-15 % besparelse ved valg af energisparemotor og/eller ventilator. Det beregnede eksempel har en forholdsvis 

kort kanalføring, og besparelsesprocenterne kan selvfølgelig være anderledes for andre ventilationssystemer. 

Oversigt over besparelser i procenter. Procenterne kan ikke uden videre adderes. 

Funktion Antaget besparelse 

Minimere anlæggets tryktab 40 % el 

Anvend energisparemotor og ventilator 5 – 15 % el 

Tænd/sluk funktion 

Behovsstyring, dvs. begrænsning af volumen- 

50 % el, 50 % varme 

strømmen fordelt ligeligt på alle udsugningssteder 87,5 % el, 50 % varme 

Kilde: Miljørigtig udvikling i produktfamilier – en håndbog. Kap. 10 om ventilation. Miljøstyrelsen, 2002. 


REGNSKAB 


48 



Varmeudgifter 

For lejeboliger med fælles centralvarmeanlæg kræver lovgivningen, 

at der registreres og fordeles varmeudgifter 

individuelt efter aktuelt forbrug. Undtaget herfor er 

etageejendomme, hvor omkostningerne ved opsætning 

af målere er for stor i forhold til de potentielle besparelser 

- f.eks. i fjernvarmeområder med en lav forbrugsafgift. 

Endvidere lægger loven op til, at også vandforbruget 

kan fordeles individuelt. Men opsætning af varmvandsmålere 

vil i mange tilfælde være en bekostelig affære, 

hvis der er tale om flere varmtvandsrør i den enkelte lejlighed, 

så derfor er det ikke et lovkrav. 

Formålet med opsætning af målere er, at det er vigtigt at 

kunne se resultaterne af en energibevidst adfærd, og det 

kan den enkelte beboer kun se og få glæde af, hvis der 

sker en individuel måling. Erfaringerne viser da også, at 

individuel afregning er med til at sænke energiforbruget 

til varme og varmt vand for hele ejendommen, i starten 

ofte med op til 20 % senere faldende til ca. 10 %.. 

Principperne for fordeling af udgifterne til varme til de 

enkelte lejligheder varierer fra ejendom til ejendom. 

Typisk er der 2 måder at fordele varmeregnskabet på, 

hvoraf den første er den mest almindelige: 

Efter målere: De samlede udgifter fordeles efter de varmefordelingsmålere, 

der er opsat i ejendommen på 

radiatorerne. Fordelingen af udgifterne til forbrugsregnskabet 

for varme skal fremgå af ejendommens forbrugsregnskab 

for varme. I nogle ejendomme kompenseres der 

for udsat beliggenhed. Kompensationen sker enten ud 

fra en generel tabel fra varmemålerfirmaet eller ud fra 

en varmetabsberegning. I visse lejligheder bruges en 

energimåler, der dækker hele lejligheden. 

Efter areal: De samlede udgifter fordeles efter boligareal. 

Det kræver, at ejendommen har dispensation for opsætning 

af varmefordelingsmålere, normalt med en tidsbegrænsning. 

Principperne for fordeling af udgifter til varmt vand fordeles 

også efter 2 måder. Enten efter antal og type haneandele 

og antal værelser eller efter varmtvandsmålere. Af 

varmtvandsmålere findes der volumenmålere, der er 

præcise og lette også for beboeren at aflæse, og fordampningsmålere, 

som imidlertid ikke længere er godkendte 

til nymontage og som der derfor ikke længere findes 

så mange af. 

Nogle boligudlejere foretrækker ensartet varmeafregning 

for alle - uanset varmebehov – og giver til gengæld nedslag 

i huslejen for udsat beliggende lejligheder. Efter lejeloven 

er det et flertal af ejendommens beboere, der 

bestemmer, hvorvidt varmeudgifterne skal fordeles efter 

målere (i givet fald, hvilken type), hvis der fordeles efter 


REGNSKAB 

areal. Hvis lejerne kræver opsætning af nye målere, kan 

udlejeren kræve, at lejerne selv betaler for det, f.eks. i 

form af en særskilt lejeforhøjelse til forbedringer. 

For udlejningsejendomme med erhverv er der meget 

større frihed til, hvad der medtages i forbrugsregnskabet, 

og hvordan det fordeles, for de involverede lejere. Her kan 

derfor forekomme andre fordelingsmåder, men ofte følges 

de almindelige retningslinier. Mindst 40 % af den 

forbrugsafhængige del af betalingen skal dog afregnes 

efter forbrug. 

Retfærdig fordeling 

Varmeregnskabet udarbejdes på basis af målt forbrug og 

er fordelt på udgifter til varme og udgifter til varmt vand. 

Udgifter til varme og varmt vand fordeles på en fast og 

variabel nøgle (efter målinger). Begrundelsen for den 

faste del er, at beboerne altid – uanset forbrug – skal 

betale til vedligeholdelsen af forsyningssystemet, der 

stiller varme og vand til rådighed. 

Konkret fordeles ejendommens samlede forbrug af 

varme på lejlighederne efter et særligt system, der tager 

hensyn til lejlighedens forbrug, størrelse og antal vandhaner 

og består af 3 dele: 1) Varmeforbrug i radiatorer, 2) 

varmetab i varmerør og varmtvandsrør og 3) forbrug af 

varmt vand. Af det totale forbrug fordeles 

Ca. 35 % på lejlighedernes individuelle varmemålere – 

den del af varmeregningen, du som beboer har indflydelse 

på. 

Ca. 35 % på varmetabet i varmerør i forhold til lejlighedens 

størrelse. Hvis der ikke er varmemålere i lejligheden, 

er det ca. 70 %, der fordeles efter lejlighedens 

størrelse. 

Ca. 30 % efter varmtvandsforbruget opgjort efter, 

hvor mange varmtvandshaner, der findes i lejligheden 

og efter hvor mange værelser, der er i lejligheden. 

Lejligheder, der ligger ud til en gavl, over en port eller på 

den øverste etage under taget (udsat beliggenhed) er 

dyrere at opvarme end dem der ligger omgivet af naboer, 

overboer og underboer. For at sikre en retfærdig fordeling 

af varmebetalingen, er det vedtaget ved lov, at der skal 

ske en udligning ved at der skal ske en kompensation for 

merforbruget af varme i lejligheder med udsat beliggenhed, 

f.eks. ud til en gavl. Her kan varmemålerne være 

kodet sådan, at de automatisk reducerer det målte forbrug 

med en vis procent. Det er imidlertid ikke noget, der 

kan ses på de enkelte målere af den enkelte beboer. 

Hvis varmemålerne er kodet er det en god ide at få justeret 

fordelingen, hvis ejendommen er blevet efterisoleret. 


Ellers kan fordampningsmålerne være for upræcise. Det 

skyldes, at radiatorerne nu vil være for store i forhold til 

forbruget og derfor ikke behøver at være skruet så meget 

op som før efterisoleringen. Det gælder især for radiatorer 

i den øverste etage, hvor radiatorerne generelt er større 

end etageboligens øvrige radiatorer. 

Lovgivningen kræver, at fordelingen af udgifterne til det 

varme vand skal ske på basis af antal og type varmtvandshaner 

(opgøres i haneandele) samt antal værelser i 

lejligheden. En haneandel er ikke blot en opgørelse af 

antal haner, men en fordelingsnøgle, der siger noget om 

forbruget i de enkelte varmtvandshaner: Haneandelene 

beregnes sædvanligvis således: Håndvask 1 haneandel, 

brusebad 2 haneandele, karbad med bruser 3 haneandele, 

køkkenhane 3 haneandele og hvert værelse 1 haneandel. 

Lovgivningen gælder ikke ejerlejligheder, der har indgået 

specielle aftaler om fordeling af udgifterne til 

opvarmning af det varme vand. Hvor der anvendes individuel 

betaling for forbruget af varmt vand vider erfaringerne, 

at ejendommens forbrug af varmt vand falder 

inden for de første år med ca. 20 % for efterfølgende at 

stabilisere sig på ca. 10 %. 

Fordelingen af udgifterne til varmt vand er typisk 40-60 

% efter målt forbrug, 10-20 % til fællesforbrug efter kvadratmeter 

og 20-35 % efter værelse-haneandele. Hvis der 

ikke leveres varmt vand fra en fælles varmtvandsbeholder 

kan fordelingen typisk være ca. 70 % efter varmeenergimålernes 

forbrug og ca. 30 % efter kvadratmeter. 

Fyringssæsonen påbegyndes om efteråret, når den 

udvendige døgnmiddeltemperatur kommer ned 

på 12° og derunder i mindst 3 sammenhængende 

døgn og ophører om foråret når den når op på 10° 

eller derover i mindst 3 sammenhængende døgn 

(Teknologisk Institut). 

Den officielle fyringssæson regnes i Danmark at 

gå fra 1.oktober til 30. april (i alt ca. 212 døgn). I 

praksis regnes fyringssæsonen fra den 15. september 

til den 15. maj (i alt ca. 232 døgn). 

Varmefordelingsmålere 

Det almindelige er, at der er opsat varmefordelingsmålere 

på radiatorerne. Varmemålerne måler ikke 

energi, men radiatorens temperatur. Der findes to 

typer målere, fordampningsmålere og elektroniske 

målere. Disse målere monteres typisk i ejendomme, 

hvor der er flere varmerør til lejligheden. Hvis der er 

et fælles sæt rør ind i lejligheden, sidder der typisk en 

varmeenergimåler, der registrerer lejlighedens samlede 

energiforbrug til opvarmning. I sådanne ejendomme 

er der typisk også installeret en varmtvandsbeholder i lejligheden. 

Med elektroniske målere er det muligt at måle 

varmeforbruget meget præcist, men til gengæld koster 

målerne væsentligt mere end fordampningsmålerne, 

som er fuldt tilstrækkelige i de fleste tilfælde. 

Fordampningsmålere 

En fordampningsmåler fungerer ved at en væske fordamper, 

når måleren påvirkes af en varmekilde, radiatoren. 

Mængden af den fordampede væske kan aflæses på en 

skala på måleren. De aflæste enheder omregnes herefter 

til et varmeforbrug i kroner. 

Der findes to typer følere i fordampningsmålere: 

Etpunktsfølere tjekker kun temperaturen på radiatoren 

og ikke i rummet. Topunktsfølere tjekker temperaturen 

på både radiator og rum – og her er temperaturforskellen 

mellem radiatoren og rummet lig med for radiatorens 

varmeafgivelse. Fordampningsmålere med etpunktsfølere 

er ikke så præcise som målere med topunktsfølere. 

Ved brug af fordampningsmålere er der risiko for, at 

målerne "tæller" selvom radiatorerne er slukket (tomgangsfordampning), 

idet der fordamper væske uanset 

om radiatoren er i brug eller ej. Det kan f.eks. ske, hvis 

måleren rammes direkte af solen eller hvis rummet 

opvarmes af en brændeovn. Nogle af de nye typer fordampningsmålere 

registrerer ikke solvarme, mens brug 

af brændeovn fortsat kan registrere et forbrug. For at 


49 


50 



tage højde for tomgangsfordampningen fyldes ampullen 

op med en ekstra mængde væske - op over nulstregen på 

målerens skala – med den væskemængde, der svarer til 

et års tomgangsforbrug. 

Varmeforbruget for den enkelte radiator måles i streger 

(enheder), som du som beboer ikke rigtig kan bruge til 

noget, da enhederne normalt skal ganges med en 

bestemt faktor i forhold radiatorens størrelse (en måler 

på en stor radiator registrerer flere enheder for en given 

varmepåvirkning end en måler på en lille radiator), dens 

varmeafgivelse og din lejligheds placering i ejendommen 

(tag- og hjørnelejligheder, lejligheder over en port har 

normalt en lavere faktor, mens lejligheder med både 

over- og underbo samt naboer til begge sider har en høj 

faktor) før den kan omregnes til kroner. 

Digitale (elektroniske) varmemålere 

En elektronisk måler registrerer den temperaturforskel, 

der er mellem rumtemperaturen og radiatorens 

temperatur. Elektroniske målere registrerer 

for de fleste målertypers vedkommende både 

rumtemperaturen og radiatorens forbrug, og giver 

derfor en nøjagtig registrering af forbruget end 

fordampningsmålere gør. Til gengæld er de også 

væsentlig dyrere. Fordelen ved de elektroniske 

målere er, at målerne ikke registrerer solvarme 

eller brug af brændeovn, idet målerne først starter 

med at registrere et forbrug, når radiatorens 

temperatur er højere end rumtemperaturen. 

Varmeforbruget for den enkelte radiator måles i 

enheder, som efter aflæsning omregnes til kroner. 

Beboerne kan selv følge det aktuelle forbrug, idet 

Elspare-cirkulationspumpe 


REGNSKAB 

forbruget i det igangværende regnskabsår kan vises og 

sammenlignes med det sidste års forbrug på et display. 

Ved anvendelse af elektroniske varmefordelingsmålere 

kan den årlige aflæsning af målerne ske ved fjernaflæsning 

og dermed behøver beboerne ikke være hjemme, 

når der skal aflæses. Det betyder, at aflæsninger kan indhentes 

samtidigt, og dermed et præcist fordelingsregnskab. 

Varmeregnskabet 

Varmeregnskabet må kun omfatte udgiften til energi 

(olie, gas m.v.), hele udgiften til fjernvarme og udgifter i 

forbindelse med energibesparelser i bygninger (energimærkning, 

kontrol af varmeanlæg og kedler). Alle andre 

udgifter skal dækkes via huslejen. Eventuelle strafbeløb 

for dårlig afkøling skal for udlejningsejendomme betales 

af ejeren og må ikke pålægges lejernes varmeregning. På 

varmeopgørelsen skal ejendommens 

samlede energiforbrug 

fremgå af opgørelsen 

ligesom energimærkningsordningen 

også skal 

fremgå. 

Hovedfordelingen skal 

være anført sammen med 

det beløb, der fordeles i de 

enkelte grupper. Endelig 

skal der stå, hvad prisen er 

på de enkelte enheder, 

faste og variable. 

Hvis der er givet reduktion 

for udsat beliggenhed 

(f.eks. mod uisoleret gavl 

eller porte/gennemgange, 

øverste og nederste etage i 

en ejendom med flere end 


3 opvarmede etager), vil det ikke kunne ses på selve varmeopgørelsen, 

da den er taget i betragtning i de opsatte 

varmefordelingsmålere og derfor indgår direkte i varmefordelingen. 

Mangler du information om ejendommens varmeanlæg 

kan du finde oplysningerne i ejendommens kontrolmanual. 

Den indeholder bl.a. en beskrivelse af korrektion for 

udsat beliggenhed, forskrifter for aflæsning og vedligeholdelse 

af den aktuelle målertype, en årlig kontrolrapport 

og eventuelle uoverensstemmelseserklæringer (som 

bruges i klagesager). 

Få mest varme for pengene 

Varmeforbruget i den enkelte lejlighed er også afhængigt 

af beboernes adfærd. Som beboer i en lejlighed er 

du ikke selv herre over dit varmeforbrug på samme måde 

som et parcelhus – du er også afhængig af de andre 

beboeres varmeforbrug: Nogle beboere vil måske af sparehensyn 

lukke helt af for varmen i et af deres rum, men 

det er ikke en god løsning for naboen, der ønsker en rumtemperatur 

på 21 grader og derfor må bruge ekstra 

varme for at modvirke den kolde væg, de får fra den sparsommelige 

nabo. Det, der således spares af den ene, får 

den anden som øget udgift. 

Men alle i fællesskab risikerer også at få en udgift som 

følge heraf. For det første fordi uens temperatur på radiatorerne 

betyder uens afkøling og dermed risiko for, at tilbageløbstemperaturen 

stiger så meget, at det medfører 

bøder fra fjernvarmeforsyningen. For det andet kan uens 

opvarmning af bygningen medføre risiko for dannelse af 

kondens og dermed risiko for fugtskader f.eks. murværket 

i ejendommen. 

For fjernvarme afregnes forbruget i forhold til, hvor 

meget varme der sendes til ejendommen og hvor godt 

denne afkøles - bruges - i ejendommen før det afkølede 

fjernvarmevand sendes retur til fjernvarmeværket. Derfor 

gælder det om i fællesskab at få mest varme for pengene 

ved at sikre en fornuftig drift og regulere varmeforbruget 

sådan, at det både komfortmæssigt og økonomisk giver 

det bedste resultat. 

Der vil naturligvis altid være forskelle mellem de enkelte 

lejligheders varmeforbrug. Det skyldes primært den valgte 

stuetemperatur og badevanerne. Men det er sjældent 

de samme beboere, der har både en høj stuetemperatur 

og tager mange bade. 

Stuetemperatur 

Brug/installer radiatortermostater 

De er en nødvendighed for at få den bedste komfort og 

udnytte radiatorens varme bedst muligt: Termostaterne 

sørger for, at der altid er den ønskede temperatur i rummet 

– de regulerer varmen op, når det er koldt udenfor, 

og ned, når der tilføres varme fra f.eks. solen, mennesker i 

stuen, tændte stearinlys m.v. De sikrer også den bedste 

afkøling af det varme radiatorvand i rummet. Det kan 

mærkes ved, at temperaturen på radiatoroverfladen falder 

fra det sted, hvor vandet kommer ind i radiatoren og 

til det sted, hvor det forlader den. Hvis der ikke er en termostatventil 

på radiatoren, er afkølingen ikke så stor, og 

det betyder en større varmeregning, da varmen ikke 

udnyttes optimalt. Standardindstillingen af termostaten 

er et sted mellem 3 og 4. Der kan typisk spares 5-20 % af 

varmeforbruget ved at montere radiatortermostater (se 

mere under afsnit om varmeforsyning). 

Brug altid alle radiatorer i samme rum med den samme 

indstilling på radiatorventilerne 

Det sikrer, at radiatorerne ”arbejder” lige meget og giver 

den behageligste varme og mest varme for pengene. Det 

gælder også, hvis behovene er forskellige efter lejlighedens 

rum. Mange ønsker f.eks. 21 grader i stuer og 

opholdsrum, men kun 18 grader i soveværelset. Husk i 

givet fald at holde døren lukket til det køligere rum. Årsagen 

er, at en fuldt opvarmet radiator ofte bruger mere 

varme end f.eks. et par radiatorer, der kører på kvart drift. 

Vær opmærksom på, at selvom termostatventilerne er 

indstillet ens, er det ikke sikkert, at de afgiver den samme 

mængde varme. F.eks. vil en radiator, som skal opvarme 

et stort rum, bruge mere energi end en radiator, som er 

placeret i et mindre rum. 

Sæt et termometer op og tjek løbende temperaturen 

Det er en god måde at holde styr på, at temperaturen er 

som ønsket. Der er en tendens til at især ældre menne- 


51 


52 



sker har en lidt højere stuetemperatur end de midaldrende 

og yngre, men der er store variationer. For nogle hænger 

det at have 20 grader i stuen sammen med at man 

gerne vil spare på varmen, for andre hænger det sammen 

med at man fra et aktivt friluftsliv er vant til kulde og 

synes, at man bliver tung og doven i varmen. Omvendt vil 

nogle gerne være lidt gode ved sig selv og ikke fryse og 

har derfor valgt at have 22 grader eller mere i stuen. For 

hver grad temperaturen sænkes, kan der spares ca. 5 % af 

varmeforbruget om året, mest i velisolerede boliger. 

Styr varmen med en programmerbar termostat 

Der er ikke brug for samme varme i stuerne døgnet igennem. 

Termostater med mulighed for manuel forudindstilling 

af temperaturen i rummene i løbet af ugen kan 

være en måde at spare på varmen på. Det kræver kun, at 

der vælges en forudindstillet lavere rumtemperatur i de 

perioder, hvor der ikke er nogen hjemme om dagen eller 

om natten, hvor der heller ikke er brug 

for fuld varme i nogle af rummene. I 

week-enden kan den så programmeres til 

ikke at sænke rumtemperaturen om 

dagen. Sådanne nat og dagsænkninger 

er en god ide i bygninger, hvor temperaturen 

hurtigt falder og hurtigt kan opvarmes 

igen (dårligt isolerede), da der her 

kan opnås en energibesparelse svarende 

til den tid, hvor rumtemperaturen er 

sænket. I bygninger, der er gode til at 

akkumulere varmen (velisolerede), opnås 

kun en lille besparelse ved stop eller 

reduktion af opvarmningen i kortere tid. 

Hvorvidt det også samlet set er en energibesparelse 

afhænger af varmesystemet. 

For det første om ejendommens 

varmesystem er gearet til at magte den 

spidsbelastning, der vil være om morgenen, 

hvis alle beboerne har sænket temperaturen 

om natten og derfor skruer op 

samtidigt. Fjernvarmen har svært ved at 

klare en sådan situation. Hvis radiatorsystemet 

så oven i købet er 1-strenget går 

det også ud over afkølingen og dermed 

udnyttelsen af varmen, og det betyder en 

straf til fjernvarmeleverandøren for dårlig 

afkøling. I bedste fald kan der ved at 

styre varmen på denne måde opnås 10 – 

15 % besparelse på varmeregningen. Det 

er dog vigtigt ikke at slukke for varmen 

så længe ad gangen, at der bliver koldere 

end 15 grader. 

Undlad at stille en sofa foran radiatoren. 

Dermed lukkes både radiator og varmemåler 

inde. Det betyder ujævt fordelt 

varme og dermed et ekstra varmeforbrug. 


REGNSKAB 

Undlad at tildække din radiator med vasketøj 

Det vil måleren registrere som et ekstra forbrug, fordi 

radiatoren ikke kan slippe af med varmen. Fugtmæssigt 

er det også en dårlig ide at tørre tøj på radiatorerne (se 

under ventilation). 

Undlad at sænke temperaturen til under 15 grader i længere 

tid 

Det kan give grobund for skimmelsvamp, hvis der er tendens 

til fugt i ejendommen og give fodkulde. Heller ikke 

ved udluftning bør temperaturen komme under 15 grader, 

idet det medfører et ekstra og unødigt varmeforbrug 

til opvarmning af inventaret. Kolde rum trækker også 

varme fra andre rum, inklusiv naboens lejlighed. 

Brug en rumføler på termostaten til at registrere og dermed 

styre rumtemperaturen 

Termostatens føler, der registrerer temperaturen i rum- 


met, kan enten være indbygget i håndtaget eller sidde 

f.eks. på væggen. En placering på væggen er god, hvis 

radiatortermostaterne sidder under et utæt vindue, opad 

en uisoleret væg, bag gardiner eller i direkte sollys, fordi 

det sikrer en ensartet opvarmning af rummet og dermed 

en god komfort 

Badevaner 

Der bruges også varme til at opvarme vandet - typisk går 

ca. 30 % af det samlede varmeforbrug til at opvarme vandet 

og tabet ved cirkulationen. Derfor er der også god 

fornuft i at spare på det varme vand. Det kan gøres ved 

at sikre, at temperaturen fra det varme vand fra hanen 

ikke overstiger ca. 50 grader. Højere temperaturer giver 

risiko for kalkdannelser i varmtvandssystemet, der i sidste 

ende kan medføre tilkalkning af vandvarmeren og 

dermed et øget varmeforbrug. 

Det at gå i bad har i dag ikke meget at gøre med at være 

snavset, men mere med nydelse og velvære eller måske 

med en norm om, at man skal gå ofte i bad. Men derfor 

kan man alligevel godt spare på det varme vand uden at 

det går ud over komforten. 

Brug/køb et termostatstyret brusebatteri 

Det sparer på både varme, vand og tid - den indbyggede 

termostat sørger for hurtig og konstant indstilling af 

temperaturen på ca. 38 grader brusevand – også når du 

har slukket for vandet for at sæbe dig ind. Suppler blandingsbatteriet 

med en sparebruser, der begrænser vandmængden 

ved at blande luft i vandet uden at det giver 

en fornemmelse af at stå under en forkølet bruser. 

Brug vandbesparende armaturer og/eller perlatorer ved 

køkken- og håndvaske 

Det sparer på både varme og vand. Perlatorer begrænser 

den vandmængde, der løber ud af hanen og dermed 

også på den varme, der er brugt til at varme det varme 

vand op. 

Undlad at vaske op i rindende varmt vand 

Rindende varmt vand betyder et unødvendigt stort 

varme- og vandforbrug. Vask op i en balje eller to i stedet 

eller brug en energibesparende opvaskemaskine – uden 

at skylle servicet af i varmt vand inden det sættes i opvaskemaskinen. 


53 


Fælles elforbrug 

I etageboliger er der et elforbrug til fælles bedste, og derfor 

afregnes det også af alle lejlighederne. Det drejer sig 

især om belysning udendørs såvel som indendørs. Og her 

kan der let være et for stort elforbrug, hvis der ikke er 

foretaget en gennemgang af belysningen ud fra, hvilken 

funktion belysningen skal opfylde. Der skal naturligvis 

være en udendørs belysning om aftenen/natten, men 

behøver den at være der hele tiden eller skal den kun 

være der, når der er behov – del af aftenen/natten eller 

når der er mennesker? Og hvad med belysningen i 

opgangen eller kælderen - skal den være der hele tiden 

eller kun, når der er mennesker til stede? Det mest effektive 

råd er at slukke for lyset, når der ikke er brug for det, 

så det handler om at finde ud af, hvornår der er brug for 

lys, og hvornår der ikke er. Et andet godt råd er at bruge 

energibesparende udstyr, herunder lysstyring, få gode 

råd her: www.faba.dk/Default.aspx?ID=128. 

Udendørsbelysning 

Udendørsarealer er stier, P-pladser og eventuelt garageanlæg. 

Her kan udendørsbelysningen have mange funktioner. 

For det første naturligvis at sørge for at et 

bestemt udeareal er oplyst, så alle kan færdes sikkert, når 

det er mørkt. For det andet at byde velkommen og skabe 

tryghed, også ved at forebygge indbrud. Alt efter funktionen 

er der forskellige måder at styre lyset på, selvom al 

belysning ikke egner sig til automatik: 

Brug A-pærer, hvis lyset skal være tændt længere tid ad 

gangen 

A-pærerne tænder langsomt ved lave temperaturer og 

giver måske ikke fuld lysstyrke. Lysstyrken er nedsat, hvis 

lampehuset er åbent, men sjældent hvis det er lukket. I 

kolde omgivelser er det bedst, hvis A-pærerne vender 

soklen nedad. Vælg en pære fra www.a-paere.dk. 

Kompaktrør eller lysstofrør er en anden energieffektiv 

mulighed i lukkede lamper, der også er billige i drift. Vælg 

armaturer med såkaldte HF-forkoblinger og undgå en 

mulig flimmer-effekt fuldstændigt. HF-forkobling er i 

øvrigt standard på stort set alle nyere installationer. LEDpærer 

kan også være en mulighed og er især gode til 

f.eks. dørpartier, husnumre og stibelysning.. 

Brug bevægelsesmelder hvis lyset kun skal være tændt i 

kortere tid ad gangen 

En bevægelsesmelder (bevægelsesføler eller PIR-føler – 

Passiv Infrarød sensor) består af en detektor, der registrerer 

en varmestråling (IR-stråling) og en elektronikdel, der 

tænder eller slukker pærerne. Styringen kombineres ofte 

med en sensor, der registrerer belysningsniveauet og sikrer, 

at lyset kun tændes, hvis der ikke er tilstrækkeligt 

med dagslys. En bevægelsesmelder tænder automatisk 

lyset ved en bevægelse i et bestemt område og slukker 

automatisk, når der ikke længere sker en bevægelse i 

området. Derfor er bevægelsesføleren også god til at 

forebygge indbrud. Vær opmærksom på, at der er stor 

forskel på, hvor stort et område sensoren dækker. 

Ulempen ved en bevægelsesmelder er, at den står standby 

hele tiden og har et mindre energiforbrug på ca. 9 

kWh om året. En bevægelsesmelder bruges bedst sammen 

med glødepærer og ikke med A-pærer, da styringselektronikken 

hele tiden udsender en svag krybestrøm, 

der kan forkorte A-pærens levetid. 

For nylig er der kommet en speciel A-pære på markedet, 

der tåler et ubegrænset antal tænd og sluk og derfor kan 

erstatte brugen af almindelige pærer i kombination med 

bevægelsesmeldere (Osram El Dulux Facility, find den 

her: 

www.osram.dk/B2B/brochurer/energisparepaerer_og_ko 

mpaktroer/DULUX-EL-FACILITY_Imponeren.pdf). Pærerne 

bruger op til 80 % mindre el end almindelige glødepærer 

og har en lang levetid på 15.000 timer. 

Kompaktlysrør og lysstofrør kan ikke bruges udendørs, da 

de kun dårligt tåler frost og kulde - de tænder langsomt 

ved lave temperaturer. 

Brug tænd/sluk-ur sammen med et skumringsrelæ 

Et tænd/sluk ur - med tidsindstillet føler - tænder og 

slukker lyset automatisk efter den tid, det er indstillet til. 

En sådan urstyring kan indstilles til at tænde/slukke for 

lyset på forskellige tidspunkter alle ugens 7 dage, hvis 

det ønskes. Det er også velegnet til f.eks. forebyggelse af 

indbrud og til lyskæder i juletiden. Kan med fordel ofte 


54 


55 



kombineres med et skumringsrelæ (lysføler), der tænder 

lyset automatisk, når det bliver mørkt og slukker igen, 

når det bliver lyst - uanset tidspunktet på dagen. 

Kombineret med et tænd/sluk-ur kan det stilles på natblokering, 

hvor lyset slukkes automatisk i en bestemt 

periode. Brug A-pærer eller måske LED-pærer. Til udendørs 

brug kan man således vælge mellem enten at bruge 

glødepærer med bevægelsesmelder, eller at bruge Apærer 

med tænd/sluk ur. 

Brug flere former for automatik i samme armatur 

Det er også muligt at kombinere de forskellige former for 

automatik i det samme armatur, f.eks. urstyring og bevægelsesmeldere, 

hvor lyset slukkes fra f.eks. 23 – 06, men 

tænder hvis bevægelsesmelderen bliver aktiveret. 

Armaturer med indstilling for lysfølsomhed, bevægelse, 

tid og konstant belysning er også en mulighed. Hvilken 

løsning, der er mest rentabel til hvilken etagebolig, vil 

energikonsulenten rådgive om i energimærkningsrapporten. 

Fordel belysningen jævnt 

Tilrettelæg belysningen således, at armaturerne giver en 

jævnt fordelt belysning som orienteringslys uden bratte 

overgange fra stærkt lys til mørke. Samtidig må belysningen 

ikke blænde og ikke give nogen spejlingseffekt. Det 

er vigtigt at vedligeholde armaturer og rengøre dem med 

jævne mellemrum. For at lette orienteringen er det en 

god ide med en kraftigere belysning ved indgange og lignende. 

Indendørsbelysning 

De fælles indendørs arealer er typisk trappeopgange, 


REGNSKAB 

gange og kældre og i visse tilfælde fælleslokaler. Også 

her har belysningen den primære funktion at sørge for, 

at arealet er oplyst, så alle kan færdes sikkert, men har 

også en funktion i at byde velkommen og skabe tryghed. 

Alt efter funktionen er der forskellige måder at styre lyset 

på, selvom ikke al belysning egner sig til automatik: 

Brug A-pærer, hvis lyset skal være tændt længere tid ad 

gangen 

A-pærer er derfor velegnede til trappeopgange og andre 

fællesarealer inklusiv en eventuel elevator – såfremt man 

ikke bruger bevægelsesmeldere. Og så giver det en tryghed 

for nogle beboere, at der er oplyst hele tiden. Vælg 

en pære fra www.a-paere.dk. Kompaktrør eller lysstofrør 

er en anden energieffektiv mulighed I større trappeopgange 

er kompaktrør eller lysstofrør en energieffektiv 

mulighed, der også er billig i drift. Vælg armaturer med 

såkaldte HF-forkoblinger, der giver flimmerfrit lys, giver 

større lysudbytte og har længere levetid. HF-forkobling er 

i øvrigt standard på stort set alle nyere installationer. 

Husk at brugte lysstofrør skal afleveres som elektronikaffald. 

Brug bevægelsesmelder, hvis lyset kun skal være tændt i 

kortere tid ad gangen 

Bevægelsesmeldere (bevægelsesføler eller PIR-føler – 

Passiv Infrarød sensor) egner sig fint til gangarealer og 

fællesvaskerier. En bevægelsesmelder tænder automatisk 

lyset ved en bevægelse i et bestemt område og slukker 

automatisk, når der ikke længere sker en bevægelse i 

området. Som nævnt står en bevægelsesmelder stand-by 

hele tiden, og den bruges bedst sammen med glødepærer 

og ikke med A-pærer. 


Brug trykknapper med indbygget tidsstyring 

Brug af trykknapper, der slukker automatisk efter en indstillet 

tid er også en god og billig løsning i trappeopgange 

og bagtrapper. 

Brug eventuelt lydstyring i større kældre 

Lydstyring af lyset betyder, at lyset tændes når anlægget 

registrerer en lyd. Velegnet i større kældre, hvor en installation 

af flere bevægefølere kan være for dyr set i forhold 

til energibesparelsen. 

Ventilation 

Etageejendomme med mekanisk udsugning bruger el til 

drift af udsugningsanlægget. Et slag på tasken siger, at der 

bruges op til 17 % af det samlede fælles elforbrug til luftudskiftning. 

Se mere under afsnit om ventilation side 37. 

Elevator 

Installation af elevator betyder et nyt energiforbrug, 

medmindre der er tale om erstatning af en ældre, der 

ofte bruger mere energi end den ny. Til gengæld giver en 

elevator og andre handicapforanstaltninger øget sikkerhed, 

tryghed og livskvalitet for ældre og gangbesværede. 

I gennemsnit koster det ca. 5 kroner i energiforbrug, hver 

gang du tager elevatoren. Derfor er det altid en god ide 

at tage trappen, også for motionens skyld. Brug A-pærer 

til belysning i elevatoren. 

Fællesvaskeri 

Fællesvaskerier er miljø- og energimæssigt en fordel frem 

for individuelle vaskemaskiner. Rigtig brug af industrivaskemaskiner 

kan spare på både vaskepulver, vand- og 

energiforbrug til opvarmning og tørring. Imidlertid er rigtig 

brug ikke en selvfølge. Der kører en kampagne i 9 

kommuner i Storkøbenhavn med overskriften “Mit skønne 

vaskeri”. Kampagnen har til formål at informere fællesvaskerierne 

om, hvordan de kan mindske vand- og 

energiforbruget samtidig med, at de kan undgå at bruge 

miljøskadelige vaskemidler. Desuden giver den gode råd 

om brugervenlighed og driftsikkerhed ved vaskemaskinerne. 

I forbindelse med kampagnen er der udgivet en 

folder, som giver gode råd om valg af vaskemidler og 

vaskemaskiner i forbindelse med miljøvenlig etablering 

og drift af fællesvaskerier i bl.a. boligforeninger. Find den 

her: www.miljoe.kk.dk/vaskerikampagne 

Brug lavtemperaturvask 

Der er ingen grund til at vaske ”kogevask” ved 95° - 60° er 

tilstrækkeligt til f.eks. sengetøj. Nogle almene boligforeninger 

har deltaget i et forsøg med renovering/fornyelse 

af fællesvaskeriet for fremme af lavtemperaturvask. I 

forsøget sænkedes vasketemperaturen fra hhv. 60 grader 

til 30 grader og fra 40 grader til 20 grader svarende til en 

elbesparelse på 60 % opnået ved den mindre opvarmning 

af vandet. Det skete med vask med et nyudviklet 

særligt enzymbaseret og flydende lavtemperatur-vaskemidddel, 

der kunne leve op til både Svanemærkets (det 

nordiske miljømærke) og Astma-Allergiforbundets krav. 

Vaskemidlet doseres automatisk for at undgå overdose- 

ring. Vaskeresultatet var på niveau med vask med almindeligt 

miljømærket vaskepulver. I forsøget blev der 

anvendt nye energieffektive vaskemaskiner, der i sig selv 

halverede elforbruget. 

Skift vaskemaskinen og gør vask ved lav temperatur billigst 

Forsøget viste, at der er en økonomisk fordel ved at 

udskifte vaskemaskiner, der er mindst 10 år gamle. 

Besparelserne på el- og vandforbruget er så store, at 

investeringen er tjent hjem på 4-5 år. I forhold til det 

”gamle” fællesvaskeri skal systemet ved sæbeautomaterne 

ændres således, at 20 graders vask skal være markant 

billigere end 40 graders vask og vaskemaskinerne skal 

være udstyret med en mere avanceret temperaturvælger 

mekanisme end i dag. 

Sluk for rullerne, når de ikke er i brug 

Hvis fællesvaskeriet er udstyret med ruller: En rulle, der 

står tændt 1 time i døgnet, bruger for ca. 2000 kr el pr år. 

Derfor: Sluk for rullerne, når de ikke er i brug. 

Tilslut vaskemaskinerne til varmt vand 

Hvis fællesvaskeriet kun er tilsluttet til koldt vand, bruger 

maskinerne el på at varme vandet til vask op til 40 eller 

60 grader. Her vil det give en større besparelse at få 

vaskemaskinerne sluttet til varmt vand, der jo opvarmes 

via fjernvarme eller naturgas, som er billigere og mere 

miljøskånsom. 

Tør tøjet i det fri – gerne i en overdækket aflåst gård 

Det er stadig det energimæssigt bedste valg at tørre tøj i 

det fri. I mange etageboliger er det muligt at etablere 

tørresnore mellem bygningerne eller andre steder til 

brug for tørring af det nyvaskede tøj. Etabler en overdækket 

aflåst tørregård. Tørring i det fri var i øvrigt meget 

almindeligt, før tørretumbleren blev opfundet. 

Tørretumbling er meget energikrævende. Hvis det er nødvendigt 

at bruge tørretumblere, så anskaf de A-mærkede 

med naturgasopvarmning og fugtføling, hvis det er 

muligt. 

Naturgasopvarmning i stedet for elektrisk opvarmning af 

tørretumbleren vil give en energibesparelse på helt op til 

35 %. Tørretiden bliver op til 50 % kortere og tøjet tørres 

mere skånsomt, da det er kortere tid i tørretumbleren. En 

tørretumbler med naturgasopvarmning har en strømtilslutning 

som en almindelig el-tørretumbler, men derudover 

har den en gastilslutning, hvor gassen tilføres samt 

et aftræksrør, hvor både den fugtige luft fra tøjet og forbrændingsluften 

føres ud i det fri, samt en friskluftåbning, 

hvor luft til tørring og forbrænding tilføres. Køb en 

A-mærket kondenstørretumbler med automatisk fugtføling 

og spar på energien. 

Gør det dyrere at vaske ved høje temperaturer 

Brug et betalingssystem, hvor det er dyrere at vaske ved 

høje temperaturer. Det koster reelt også mere i energiforbrug 

og vil få nogen til at vælge 60 grader frem for 95 

grader. 


56 


57 



Eget elforbrug 

Elforbruget afhænger af boligens og familiens størrelse, 

husstandsindkomsten, antallet af elforbrugende apparater 

og ikke at forglemme dine elvaner. Elsparefonden 

angiver 1000 kWh pr. person om året som et vejledende 

pejlemærke for et fornuftigt elforbrug – og det uden at 

give afkald på lys, fjernsyn, computer og hårde hvidevarer. 

Det kan opnås ved mere bevidst brug og ved at 

købe de mest energieffektive apparater. Hvis du bor alene 

er et mere realistisk pejlemærke 1.500 kWh/år, da der er 

et fast grundforbrug pr. husstand til fx køleskab uafhængigt 

af antal beboere i husstanden. Tabellen viser et mere 

specificeret normalforbrug afhængig af størrelsen af 

bolig og husstand. Der er store muligheder for besparelser, 

op til 40-50 % af det beregnede normalforbrug. Se 

mere her: www.elsparefonden.dk/forbruger/kom-godt-igang/kom-ned-paa-1000kwh. 

Du kan - uden at forringe din komfort og/eller købe nyt – 

sagtens skære ca. 20 % af elforbruget ved først og fremmest 

at holde øje med elforbruget, skære overflødigt forbrug 

væk, ændre vaner og gøre nogle ting lidt anderledes 

end du plejer. Find gratis generel rådgivning om elbesparelser 

hos: 

Elsparefonden giver på hjemmesiden www.elsparefonden.dk 

råd til dig, der ikke vil bruge mere strøm end højst 

nødvendigt, og til dig, der gerne vil vide, om din husstand 

bruger mere eller mindre el end andre, samt gerne vil 

vurdere dit elforbrug. Elsparefonden står også bag en frivillig 

mærkningsordning - et anbefalingsmærke – der 

bruges til de mest energieffektive produkter inden for en 

bestemt produktkategori. Mærket findes for A-pærer, 

Lejligheder, normalforbrug af el pr. år uden elvarme – i kWt. 


REGNSKAB 

kolde hårde hvidevarer, cirkulationspumper og elspareog 

måleudstyr, herunder elspareskinner. 

Elselskaberne giver gerne gratis råd - både i form af pjecer 

og via deres hjemmeside - om, hvordan du kan spare 

energi ved bl.a. madlavning, vask og opvask, og låner dig 

gerne et sparOmeter – en elmåler – hvor du nemt kan 

tjekke dine elapparaters strømforbrug. Find dit elselskab 

her: www.danskenergi.net/Web/Indhold/Om+os/ 

Medlemmer. 

Forbrugerstyrelsen og Forbrugerrådet tester en lang 

række el-apparater i husholdningen, hvor energiforbruget 

inddrages. Tjek om det apparat, du står for at købe, er 

testet her: www.forbrug.dk/test/om/samarbejde-meddansk-bibliotekscenter-dbc. 

Generelt er det en god idé at kigge lidt nærmere på energislugerne 

i din bolig – dit standby-forbrug, dine hårde 

hvidevarer og din belysning. Her er der store besparelser 

at hente: 

Standby-forbrug er den energi, der forbruges, når elektriske 

apparater er på standby funktion og ikke anvendes. 

Normalt udgør standby forbruget ca. 10 % af din husholdnings 

elforbrug med en stigende tendens, da antallet 

af apparater med standby funktion stiger i boligen. 

Eksempelvis kan et TV bruge lige så meget standby el i 

de 20 timer, det er slukket, som i de 4 timer, det er tændt. 

Specielt multimedier såsom computere, modems, printere, 

TV, parabolmodtagere, DVD- og musikanlæg bruger 

meget strøm på standby funktion. Du kan kende apparater 

på standby ved, at de ofte har et rødt eller grønt øje, 

m2 boligareal 1 person 2 personer 3 personer 4 personer 5 personer 6 personer 

40 1130 1480 1830 2180 2530 2880 

60 1350 1700 2050 2400 2750 3100 

80 1570 1920 2270 2620 2970 3320 

100 1790 2140 2490 2840 3190 3540 

120 2010 2360 2710 3060 3410 3750 

140 2230 2580 2930 3280 3630 3980 

160 2450 2800 3150 3500 3850 4200 

180 2670 3020 3370 3720 4070 4420 

Kilde: Energitjenesten. Beregnet på basis af Gram Hansen, Kirsten: Husholdningers elforbrug- hvem bruger hvor meget, 

til hvad og hvorfor. SBI 2005:12. Elforbrug beregnet således: Elforbrug/år=340kWh + m 2 boligareal x 11 kWh + antal personer 

x 350kWh. 


TV-spareskinne 

der lyser, når de er på standby. Normalt er det unødvendigt 

at lade apparater stå på standby. Køb en TV-spareskinne 

og kobl den til dit TV-udstyr (såsom DVD-afspiller/optager, 

satelit-modtager, antenneforstærker, 

surround-anlæg og video), så sørger den for automatisk 

at slukke for det hele, når du slukker for TV’et med fjernbetjeningen. 

Køb en elspareskinne og kobl den til PC´en, så sørger den 

for automatisk at slukke for alle de enheder, der er koblet 

til PC´en, når du slukker for den efter brug - som skærm, 

printer, modem, scanner, højtalere m.v. Når du slukker 

afbrydes strømmen til elspareskinnens stik og du undgår 

derfor et standbyforbrug. 

Tjek dit eget standby forbrug på www.sluknu.dk og find 

apparater med det laveste standby forbrug på 

www.energipilen.dk. Vælg elektriske apparater med et 

lavt standby forbrug, når du køber nyt - både af hensyn 

til pengepungen og miljøet. 

Selvom dit tv har en afbryder på fronten kan det sagtens 

bruge strøm alligevel. Alle dine elforbrugende apparater 

(opladere til mobiltelefoner, radio, paraboler, antenneforstærkere 

m.v.) kan på den måde i mange tilfælde udgøre 

op til 10 % af dit samlede elforbrug. Sluk derfor altid på 

afbryderen (kontakten) på væggen. 

Hvidevarer er de mest elforbrugende apparater i hjemmet 

og derfor her, du kan spare mest. Hold en fornuftig 

temperatur i dit køleskab (+5 grader) og din fryser (-18 

grader). Fyld maskinerne helt op – det gælder vasketøj, 

opvask og så vidt muligt også mad i ovnen. Vælg de mest 

energieffektive hvidevarer (med energimærke A++, A+, 

evt. A) - der kan være flere hundrede kroner at spare om 

året pr. apparat. Vælg om muligt også miljømærkede 

hårde hvidevarer, hvor der ud over krav til energiforbrug 

også stilles krav til de anvendte materialer eller f.eks. 

vandforbrug (opvaskemaskiner og vaskemaskiner). Find 

de energirigtige hvidevarer og priser her: www.hvidevarepriser.dk 

og de miljømærkede hvidevarer på: www.ecolabel.dk/produkter. 

Brug en emhætte med lavt elforbrug 

Der ligger store el- og varmebesparelser ved at vælge en 

emhætte med lavt elforbrug til belysning og ventilator, 

samt med et minimum af udsuget luftmængde for at 

fjerne madosen. Skift til en a-pære, hvis det er muligt. Stil 

emhætten på det lavest mulige trin, der kan holde madosen 

ude af køkkenet - en emhætte bruger ca. halvanden 

gang mere energi på det højeste trin end på det laveste. 

Der findes endnu ikke en mærkningsordning, men indtil 

da findes der en frivillig ordning her: www.spareemhaette.dk. 

Spørg efter, hvor meget luft, emhætten skal suge 

ud af køkkenet for at fjerne madosen – jo mindre luftmængde, 

jo mindre elforbrug (se også under ventilation). 

Belysning bruger meget energi, og der ligger derfor store 

muligheder for energibesparelser. Du kan reducere elforbruget 

ved at udnytte dagslyset (bedre), vælge de rigtige 

pærer (A-pærer til f.eks. loftsbelysning og anden grundbelysning) 

og ved at placere lamper og armaturer med 

omtanke. Brug kun energiforbrugende lys, hvor du skal 

læse eller arbejde. Lyset skal kun være tændt, når der er 

behov for det - sluk det manuelt eller ved hjælp af styringsenheder 

- dagslysmålere og bevægelsesmålere. Læs 

om A-pærer og egnede lamper her: www.a-paere.dk og 

find gode råd om indretning af din bolig med den bedst 

mulige belysning her: www.boliglys.dk. Køb kun lyskilder, 

hvor det klart fremgår, hvad energiforbruget er. 

Brug elektroniske lysdæmpere 

Dæmp lysstyrken efter behov og brug elektroniske lysdæmpere 

til at regulere lysstyrken frem for de drejelige 

lysdæmpere, der bruger strøm til en lille modstand, der 

er indbygget i lysdæmperen. Der findes 2 typer dæmpbare 

A-pærer på markedet, hvor lyset dæmpes trinvist 

enten ved hjælp af en elektronisk lysdæmper eller ved 

hjælp af tryk på tænd/sluk kontakten. Ved dæmpning af 

en pære kan der opnås op til 60 % energibesparelse i forhold 

til pærens normale forbrug. 

Brug lysdioder – fremtidens lyskilde 

Lysdioder (LED) er små elektroniske komponenter, som 

udsender lys, når der sendes strøm igennem dem. 


58 


59 



Lysdioder er fremtidens lyskilde til belysning med muligheder 

for store energibesparelser, da en lysdiode typisk 

kun bruger fra 0,1 W til 5 W. Fordelene ved dioderne er, at 

de er små, robuste og har en meget lang levetid i forhold 

til traditionelle lyskilder – helt op til 25.000-50.000 timer 

er mulige (25-50 gange længere end glødepærer). Da de 

ikke er særlig store kan de bygges ind i f.eks. hylder, 

skabe, gelændere og trapper. Der findes lysdioder, der kan 

sættes i almindelige fatninger, men ulempen er, at lyset 

fra en LED-pære ikke er så kraftigt og rækkevidden ikke så 

stor. Lysdiodepærer skal derfor sættes relativt tæt på det 

emne, der skal belyses. 

Halogenpærer udvikler meget varme og halogenpærer 

spilder derfor en del energi til andet end at lave lys. 

Derfor skal der benyttes en særlig ”safe-box” til indbygning. 

Halogenlys er ”godt lys” og sammen med glødepærer 

er halogenpærer stadig de lyskilder, der kommer tættest 

på dagslys. De nyeste sparepærer er dog meget tæt 

på at være lige så gode. Vær opmærksom på, at mange 

lamper er ”født” med en 50 W halogenpære og en transformator, 

men ofte er 20 eller 40 W mere end rigeligt. Da 

transformatoren bruger strøm hele tiden uanset om der 

er lys i pæren er det en god ide at slukke på kontakten på 

væggen. Halogenpærer afgiver meget varme og derfor er 

elforbruget relativt højt i forhold til lysmængden. Hvis 

der bruges halogenpærer i lamper, der er tændt i mange 

timer hver dag, kan det betale sig at investere i de nye 

metalhalogener, men de passer ikke til alle fatninger. Tjek 

derfor, om der kan bruges en metalhalogen-pære i stedet. 


REGNSKAB 


Litteraturliste: 

Bedre vinduer. En vejledning til bygningsejere. Lading 

arkitekter + konsulenter. 2. udgave. Grundejernes 

Investeringsfond, 2006. Findes som pdf-fil på www.gi.dk. 

Bliv varm på dit vindue. Samvirkende Energi- og 

Miljøkontorer. 2000. 

Evaluering af Energiledelsesordningen. Slutrapport. 

Energistyrelsen, 2001 

Jensen, Ole Michael: Barrierer for realisering af energibesparelser 

i bygninger, Statens Byggeforskningsinstitut, 

2004. 

Nielsen, Rie Mayland: Implementering af EU´s bygningsdirektiv 

om energimæssig ydeevne. Anbefalinger 

omkring lejligheder. Byggecentrum., 2004. 

Ny energiattestordning for lejligheder. 

Kommunikationskompagniet, 2004. 

Nørregård Larsen m.fl. Barrierer for implementering af 

energibesparende foranstaltninger i den almene boligsektor. 

Rambøl, 2002. 

Internet: 

www.bl.dk Boligselskabernes Landsforening 

www.llo.dk Lejernes LO 

www.abf-rep.dk Andelsboligernes Fællesrepræsentation 

www.ejl.dk Ejerlejlighedernes Landsforening 

www.gi.dk Grundejernes Investeringsfond. 

www.lbf.dk Landsbyggefonden. 

www.energitjenesten.dk 

www.ecocouncil.dk 

www.bygningsbevaring.dk 


60 


Energibesparelser 

i etageboliger 

Der er store muligheder for at spare 

energi i etageboliger – både almene, private 

udlejnings-, andels- og ejerlejligheder. 

Der er simple ting, der kan gøres, 

som kan spare på f.eks. elforbruget og 

det varme vand. Der kan desuden opnås 

meget ved efterisolering, udskiftning af 

vinduer, ventilationsanlæg m.v. Dette vil 

ofte med fordel kunne gøres i forbindelse 

med, at bygningerne af andre grunde 

renoveres. Vi har et godt redskab i energimærkningen 

af ejendomme. Men det 

skal også følges op af, at de anbefalede 

forbedringer faktisk gennemføres. 

Der er også barrierer, der skal overvindes. 

Det kan være økonomien mellem ejere 

og lejere – om de, der finansierer investeringerne, 

også får gevinsten ved, at der 

spares på energi. Det kan være manglende 

viden eller rådgivning. Dette hæfte 

giver en god start og anviser samtidig, 

hvor der kan søges mere viden. 

Blegdamsvej 4B · 2200 København N 

www.ecocouncil.dk · info@ecocouncil.dk

Guide til energiforbedringer i etagebyggeri - Elspareportalen ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?