Nordsø - Jensens Safaris

Jagt & JægERE juni/juli
10
våbENtEkNik våbENtEkNik
hånden nødvendiggjort en betydelig
øgning af de informationer der trykkes
på geværer, patroner og ikke mindst
patronæsker, til brug indenfor CIP.
Denne æske indeholder næsten alle de
krav der stilles til patroner fremstillet af et
CIP medlem:
1: Kaliber.
2: Patronlængde.
3: Haglladningens vægt.
4: Hagldiameter.
5: Haglstørrelse (her er en fejl på etiketten
da 3,5mm svarer til UK2, men dansk 3).
6: Haglhastighed V2,5.
7: Maksimum trykklasse (næppe denne
patrons eget maksimumtryk, der sandsynligvis
nok nærmere ligger omkring
800 bar, så den kan sælges på det amerikanske
marked)
8: Antal hagl på en 36 grams ladning.
9: Haglmateriale.
10: Etiket med de påbudte advarsler om
opspringere, stålgodkendt løb og hastighedsklasse,
men mangler oplysning om
CIP påbudt stempel på løb godkendt til
High Performance stålpatroner (Fleur de
Lis stempel). Det ville også have været
ønskeligt, set fra et rent dansk synspunkt,
om man havde opgivet vægtfylden på
haglmaterialet.
Ifølge CIP må denne patron altså affyres
i et gevær der har et kammer
på mindst 76mm og er godkendt til
High Performance patroner (minimum
trykprøvning til 1200/1370 bar og
maksimum V2,5 på 415 m/sek) hvilket
markeres med et Fleur de Lis.
CIP stempel (Fleur de Lis)
der angiver, at det pågældende
våben er konstrueret,
trykprøvet og godkendt til
brug med High Performance
kaliber 12 patroner.
Efter at have tydet teksten på
ammunitionsæskerne skal
oplysningerne sammenholdes
med geværets stempler. Men vær
opmærksom på forskellen mellem de
amerikanske regler og de europæiske,
der kan være ret store.
I sommeren 1914 enedes Frankrig,
Tyskland, Italien og Belgien om
indførelsen af ensartede regler
for afprøvning og mærkning af
skydevåben, herunder jagtgeværer og
ifølge disse regler skulle alle kaliber
12 og 16 haglgeværer (kaliber 20 kom
senere) som minimum kunne modstå
et tryk på 850 kg/cm².
Desværre besluttede de fire lande (der
senere er blevet til fjorten under CIP)
ikke samtidigt at indføre ensartede
stempler, så vi må i dag leve med en
stribe forskellige stempler.
På denne gamle Belgier fra 1924 er det
bestemt ikke umiddelbart til at aflæse om
geværet er trykprøvet, eller til hvor højt
tryk. Men på undersiden af begge kamre
findes der et stempel med en stilistisk løve
og bogstaverne P.V.
Dette stempel tilkendegiver, at våbnet,
i overensstemmelse med protokollen
fra 1914 er testet til 850 kg/cm2 efter
”crushermetoden”.
På denne Spanioler (AYA fra 1982) er det
meget lettere da den aktuelle værdi er
stemplet ind i bunden af kamrene. Det
er interessant at se, at Spaniolerne har
valgt at trykprøve våbnet 50 Kg over det
normale krav.
Men på denne Østtysker fra 1968 skal
man igen kende betydningen af det
aktuelle stempel, selv om det er gjort
lettere ved at skrive Nitro ved siden af det
Kronede N, der står for 850 kg/cm2.
De tre ovenstående geværer er altså
alle afprøvet til 850/960 bar og må
ifølge CIP derfor kun anvende patroner
af Standard trykstyrke kaliber 12
patroner med maksimalt arbejdstryk
på 74MPa (740 bar).
Haglstørrelsen må ligeledes maksimalt
være 3,25mm (dansk haglstørrelse
nr. 4) og ikke overskride en
hastighed på 400m/sek 2,5meter fra
mundingen. Ligeledes er maksimum
haglladningsvægten på 30gram
(men må dog anvende 32gram, hvis
hastigheden nedsættes til 375m/sek).
Her er en moderne Spanioler (Zabala
Hermanos fra 2005) hvor trykafprøvningen
er angivet efter den nye ”transducermetode”.
Dette geværs trykafprøvningsværdi
på 1370bar svarer altså til 1200bar
efter den gamle metode. Desuden er
geværet påstemplet den franske lilje
-Fleur de Lis- der angiver godkendelse til
brug med stålhagl af High Performance
typen.
Som det fremgår af de foregående fire
fotografier, er Side by Side jagtgeværer
udstyret med et utal af stempler, der tilsammen
fortæller en længere historie
om våbnets oprindelse og data. Men
på O/U geværer er man generelt meget
mere nærige med stemplerne.
Tysk Blaser fra 2004. Stempel nr.1
(ørn over V) angiver trykprøvning til
1200/1370bar og nr. 2 angiver kaliber
og patronlængde. Denne mærkning, der
både viser den almindelige europæiske
kaliber på 12/76 såvel som den amerikanske
3”, er ganske fornuftig, da det
giver ejeren sikkerhed for, at fabrikken
godkender deres våben både efter CIP
High Performance og SAAMI.
Italiensk Fabarm fra 2007. Nr.1 viser
stempel for trykprøvning til
1200/1370bar (to rosetter over PSF) og
nr.2 er godkendelse til High Performance
stål. Fabarm har også valgt at stemple
våbnet med 3” på løbet for godkendelse
til SAAMI værdier.
Browning Cynergy med moderne Belgisk
proof-house stempel og Fleur de Lis. De
tre viste O/U er altså alle trykprøvet til
brug med CIP High Performance patroner.
Denne Remington 870 Express Magnum
er markeret på den typisk amerikanske
måde med kaliber og patronlængde.
Denne kaliber 12 til 70mm og 76mm
patroner (2 ¾” og 3”) er altså ifølge SA-
AMI godkendt til de omtalte patroner
der maksimum må udvikle et tryk på
11.500PSI (794 bar).
Havde den også været påstemplet 3½”
(89mm) ville den dog have været godkendt
til 14.000PSI (965 bar).
Fremtiden banker allerede
på døren, da det italiensk
firma Fabarm er begyndt at
teste sine Fleur de Lit stemplede
våben til 1630bar!
Og selv højere værdier kan forekomme.
At der er så stor forskel på de europæiske
og amerikanske regler synes
helt uforståeligt og unødvendigt. De
meget stramme regler for CIP standartpatroner
skyldes måske et ønske om
at beskytte ældre våben, men det ville
sikkert være hensigtsmæssigt i stedet
at indføre et helt separat regelsæt for
patroner til ældre geværer, da man
på den måde ville undgå de meget
restriktive regler omkring haglstørrelser
-vægt og udgangshastigheder på
resten af standardpatronerne. Netop
disse begrænsninger gør det jo faktisk
vanskeligt, at finde stålpatroner af
Standart typen, der overholder både
CIP regler og det nye danske krav om
minimum udgangshastighed på 400m/
sek. Endvidere kolliderer SAAMI maksimum
tilladte tryk med de højere CIP
tal. Hvis amerikanerne derimod indførte
godkendelse med trykprøvning
til brug for Fleur de Lit stemplet og
europæerne til gengæld hævede maksimum
udgangshastighederne ville
meget være opnået. Men såfremt de to
sider kunne enes om at bruge samme
regelsæt, ville alle nok spare begge
parter for en hel del bekymringer.
Det er nok de færreste jægere der kender
disse forskelle i de to regelsæt, men
man kunne måske forestille sig muligheden
for problemer ved en eventuel
retssag efter et uheld, hvor en SAAMI
producent værger sig ved at give erstatning
hvis der har været anvendt
udstyr godkendt efter CIP og omvendt.
Det skal for øvrigt bemærkes, at Danmark
ikke er tilknyttet hverken CIP eller
SAAMI og derfor ikke er forpligtet til at
efterfølge hverken det ene eller andet
regelsæt. Men det kan kraftig anbefales,
at den enkelte jæger gør det!
Jagt & Jægere juni/juli
11