29.07.2013 Views

MK TRÆ

MK TRÆ

MK TRÆ

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>MK</strong> <strong>TRÆ</strong><br />

Birkevej 26 - 3320 Skævinge<br />

Telefon: +45 48 25 27 95 - Fax: +45 48 25 27 87<br />

e-mail: mktrae@mktrae.dk www: www.mktrae.dk<br />

Fakta:<br />

(Kilder: Skovforeningen, Skov og Naturstyrelsen, Bolius, Forbrugerstyrelsen,<br />

Teknologisk Institut, Miljøstyrelsen/Grøntansvar, Træ er miljø)<br />

Der bruges tre mål for brændemængder:<br />

• To for stablet brænde (rummeter og skovrummeter)<br />

• Et for brænde i bunker, hvor der er mere luft mellem træet (kasserummeter)<br />

Mål:<br />

Rummeter (rm)=m3,(1 meter længde x 1 meter bredde x 1 meter højde):<br />

opskåret, kløvet og stablet; typisk mellem 30-45 cm i længden<br />

Skovrummeter (skrm), (1 x 1 x 1 m eller 2 x 1 x 0,5 m): ca. 70 % af rummeter,<br />

når det bliver opskåret, kløvet og stablet i stykker under 60 cm i længden<br />

Kasserummeter (ksrm), (1 x 1 x 1 m): Ca. 50 % af rummeter, når det bliver<br />

opskåret, kløvet, men ikke stablet<br />

Vores palletårne:<br />

Er med mindre andet er angivet 2,1 m3 (2,1 rummeter) eller 3 skovrummeter<br />

Brændværdi:<br />

Alle træarter varmer lige meget pr. kg brænde. Men træarterne er ikke lige tunge.<br />

(Se tabeller nedenfor)<br />

Træarternes egenskaber<br />

Træart Rumtæthed<br />

(kg tørstof/m3)<br />

Kløvelighed<br />

Bøg 580 3<br />

Eg 570 2<br />

Ask 570 3<br />

Elm 565 4<br />

Birk 540 4<br />

Ær (= ahorn) 500 3<br />

Bjergfyr 490 4<br />

Pil 460 2<br />

El 440 2<br />

Skovfyr 430 2<br />

Lind 420 2<br />

Gran og poppel 370 1


<strong>MK</strong> <strong>TRÆ</strong><br />

Birkevej 26 - 3320 Skævinge<br />

Telefon: +45 48 25 27 95 - Fax: +45 48 25 27 87<br />

e-mail: mktrae@mktrae.dk www: www.mktrae.dk<br />

Sådan brænder træ<br />

De lette træarter er letantændelige og lette at kløve. Derfor er de gode som<br />

optændingsbrænde. Til gengæld brænder de hurtigere end de tunge træarter og<br />

giver mindre varme.<br />

Tommelfingerregel<br />

Brændværdien i 1 kg tørt træ er 14-19 megajoule. Det svarer cirka til ½ liter olie. I<br />

praksis vil der dog altid være en smule vand i brændet, og brændeovnens<br />

virkningsgrad er ikke så høj som oliefyrets. Som tommelfingerregel kan man sige at<br />

1000 liter olie svarer ca. til 7rm løvtræ.<br />

Rumtætheden kan svinge 10-20 % til hver side. Kløveligheden er angivet på en<br />

skala, hvor 1= meget let kløveligt, 2= let kløveligt, 3=svært kløveligt, 4= meget<br />

svært kløveligt.<br />

Vægten af frisk brænde<br />

Brænde fra nyligt fældet træ indeholder - meget groft sagt - lige så mange kg vand<br />

som træ. Hvis man skal transportere frisk brænde ud af skoven og vil vide hvor<br />

meget det vejer, udregnes det sådan:<br />

2 x (rumtætheden fra tabellen på denne side) x (fastmassetallet fra tabellen under<br />

opmåling) x (antal rummeter brænde).<br />

Tørring og måling af vandindhold:<br />

Man kan ikke regne med at kunne købe alt det tørre brænde, man får brug for til<br />

vinteren, om efteråret. Køb ind senest foråret før eller køb lagret eller ovntørret træ.<br />

Ved køb af frisk træ må man påregne et års liggetid; for bøg, eg og ask skal man<br />

regne med længere tørretid.<br />

Det anbefales at vandindholdet er max 18 % ved fyring for at undgå ringe varme, sur<br />

røg i rummet og ud af skorstenen, løbesod i skorstenen og - når det går helt galt –<br />

skorstensbrand. Vand i brændet afkøler ovnen og giver uren forbrænding.<br />

Ved udendørs opbevaring skal man være opmærksom på, at allerede i september<br />

begynder brændet at optage vand fra luften, selv når det ligger i et udeskur.<br />

Vinterens forbrug skal helst indendørs, for eksempel i en fyrkælder.<br />

Tag gerne brændet ind i stuen en uge før det skal bruges. Dunk stykkerne mod noget<br />

hårdt, så biller og stankelben ikke kommer med ind. Det er rarest for både dyrene og<br />

familien. I stuen kan brændets vandindhold bringes ned under de anbefalede 18 %.<br />

Er træet tørt? Man kan forsøge sig med de gammeldags metoder:<br />

• Slå brændestykkerne mod hinanden. Tørt brænde giver en skarp klang. Vådt<br />

brænde giver en dump lyd.<br />

• Spyt på brændestykkets ene ende, eller dyp den i sæbevand. Pust hårdt på<br />

den anden. Hvis luften slipper igennem så spytklatten bobler, er brændet tørt<br />

• Lad det komme an på en prøve: Hvis brændet ikke brænder let med en klar<br />

gul flamme, men udvikler meget røg, så er det ikke tørt nok.


<strong>MK</strong> <strong>TRÆ</strong><br />

Birkevej 26 - 3320 Skævinge<br />

Telefon: +45 48 25 27 95 - Fax: +45 48 25 27 87<br />

e-mail: mktrae@mktrae.dk www: www.mktrae.dk<br />

Veje-/tørremetoden (den sikre)<br />

Den mest eksakte metode til at bestemme fugtindholdet i træet er den såkaldte veje-<br />

/tørremetode, der er en destruktiv måling. Ved denne metode anvender man vejning<br />

i henholdsvis våd (mvåd) og udtørret tilstand (m0), og fugtindholdet i procent kan<br />

således udtrykkes som:<br />

w =<br />

mvåd - m0<br />

m0<br />

x 100<br />

Skær et mindre stykke af brændet, som vejes før det sættes i mikrobølgeovnen og<br />

efter.<br />

En mikrobølgeovn med en effekt på 200 watt til 490 watt kan anvendes. Er effekten<br />

for høj, begynder prøvestykkerne at brænde. Tørretiden varierer med emnestørrelsen,<br />

men er omkring 20 til 30 minutter for frisk træ. Procedurerne med vejning før og efter<br />

tørring er de samme.<br />

Fugtmåler: Der findes flere fugtmålere på markedet med større eller mindre<br />

målesikkerhed. Brug evt. en fugtmåler fra Morsø på et stykke brænde, der har ligget i<br />

stuen i en uge. Overfladefugt fra udendørs opbevaring kan snyde resultatet<br />

Korrekt fyring med brænde:<br />

• Fyr kun med rent træ<br />

Brænd aldrig malet træ, imprægneret træ, tryksager, mælkekartoner og plast.<br />

Fyrer du med andet end rent træ i din brændeovn, udvikles der miljø- og<br />

sundhedsskadelig dioxin<br />

• Brændet skal være tørt<br />

Opbevar træet et tørt og ventileret sted. Tag det ind i stuetemperatur en uge<br />

før.<br />

• Ved optænding skal ovnen varmes op så hurtigt som muligt<br />

Brug særlige optændingspinde eller brug bare rigeligt med aviser, pap, tørt<br />

pindebrænde, spåner, bark og kvas. Men undgå gerne glittet papir (fx<br />

skinnende reklamer) som giver meget aske.<br />

• Papir er et godt og tørt brændsel<br />

Papir er lavet af træ, og det er knastørt. Derfor er papir et rent og godt<br />

brændsel. Læg for eksempel en måtte af aviser i bunden af ovnen og tænd op<br />

som normalt oven på. Papirmåtten isolerer ovnbunden, og dens egen<br />

forbrænding vil hæve temperaturen i ovnen.


<strong>MK</strong> <strong>TRÆ</strong><br />

Birkevej 26 - 3320 Skævinge<br />

Telefon: +45 48 25 27 95 - Fax: +45 48 25 27 87<br />

e-mail: mktrae@mktrae.dk www: www.mktrae.dk<br />

• Brug ikke for store stykker brænde<br />

Der bør være luft imellem brændet og væggene i brændkammeret. Så kan<br />

hele brændestykket varmes op og brænde på én gang. Til de fleste ovne bør<br />

brændet ikke være længere end 30 cm og ikke tykkere end 10 cm.<br />

• Fyld ikke ovnen mere end halvt op<br />

Når træ varmes op, afgiver det gasser. Gasserne kræver lufttilførsel - udover<br />

stærk varme - for at blive brændt af. Hvis der er for meget brænde i ovnen,<br />

bliver forbrændingen bliver uren. Det ses ved at træet soder.<br />

• Tjek røgen fra skorstenen<br />

Røgen skal være klar – næsten usynlig og næsten lugtfri.<br />

• Luk for lufttilførslen når der ikke er ild i ovnen<br />

Gløder har afgivet alle træets gasser og brænder altid rent. Luk for luften når<br />

der ikke er flere gule flammer. Så suges stuens varme luft ikke ud til fuglene.<br />

Mange gør den fejl, at lægge et sidste stykke brænde i ovnen og skrue næsten helt<br />

ned for luften, så det holder natten over. Det øger risikoen for løbesod og<br />

skorstensbrand.<br />

Se OBS indslag om korrekt fyring her:<br />

http://www.groentansvar.dk/Default.aspx?ID=435<br />

Andre former for opvarmning med træ:<br />

Træbriketter er komprimeret savsmuld, som har en rigtig god brændværdi. Nogle<br />

producenter fraråder, at man bruger træbriketter i deres ovne, fordi temperaturen<br />

under forbrændingen bliver meget høj, hvilket efter længere tids brug kan ødelægge<br />

brændeovnen. Man skal også være opmærksom på at træbriketter støver en anelse<br />

mere end almindeligt brænde.<br />

Træpiller kan kun bruges, hvis ovnen er specielt indrettet til at fyre med disse.<br />

Undgå kul og koks i din brændeovn, da de forurener meget og på længere sigt kan<br />

ødelægge ovnen på grund af den høje temperatur under forbrændingen<br />

Hvor kan du købe brænde, og hvor er det billigst?<br />

En almindelig husstand bruger gennemsnitligt 10-20 rummeter om året, som<br />

alternativ varmekilde. Som primær varmekilde skal man forvente noget mere.<br />

Det letteste, er at købe træbriketter eller færdigkløvet og opskåret brænde fra en<br />

forhandler. Nogle steder skal man selv hente brændet, andre steder kan man få det<br />

leveret direkte til døren.<br />

Det billigste og mest tidskrævende er selv at gå i skoven og hente sit brænde. Det<br />

foregår typisk i det tidlige forår og kræver tilladelse fra skovdistriktet eller<br />

skovfogden (sankekort). Du kan enten hente brænde fra træer, der allerede er fældet<br />

og opskåret, eller du kan selv fælde, opskære og kløve træet.


<strong>MK</strong> <strong>TRÆ</strong><br />

Birkevej 26 - 3320 Skævinge<br />

Telefon: +45 48 25 27 95 - Fax: +45 48 25 27 87<br />

e-mail: mktrae@mktrae.dk www: www.mktrae.dk<br />

For at kunne sammenligne priserne hos forskellige forhandlere kan man spørge om<br />

følgende:<br />

• Hvilken træsort er der tale om?<br />

• Hvordan er mængden af brændet opgjort (rummeter, skovrummeter eller<br />

kasserummeter)?<br />

• Hvilken længde har brændestykkerne, og er brændet kløvet?<br />

• Har brændet ligget til lagring eller er det frisk?<br />

• Ikke mindst - skal man selv hente brændet, eller bliver det leveret?<br />

• Kan det leveres i paller eller bliver det aftippet i bunke?<br />

• Ved palletårn: Hvad er størrelsen på palletårnet?<br />

Andre gode råd:<br />

Pejs:<br />

Vær opmærksom på at selvom en pejs er hyggelig, så hiver den i realiteten mere<br />

varme ud af rummet end den afgiver.<br />

Pilleovn:<br />

Anskaf eventuelt en pilleovn frem for den traditionelle brændeovn, så behøver man<br />

ikke at fylde på så ofte. I dag fås de i smarte designs, der også giver frit syn til den<br />

hyggelige ild. il De kan også fås med automatik, så ovnen fjernstyres og f.eks.<br />

tændes, før man kommer hjem efter arbejde. Nogle ovne kan arbejde uden opsyn i<br />

24 timer og har et kammer, der kun skal fyldes sjældent.<br />

Varmefordeling:<br />

Udnyt den gode og miljørigtige varme bedre. Man kan få installeret eller selv montere<br />

varmefordelingsanlæg, der transporterer varmen fra rum med brændeovn til andre<br />

rum.<br />

Spejderbål eller bålfad:


<strong>MK</strong> <strong>TRÆ</strong><br />

Birkevej 26 - 3320 Skævinge<br />

Telefon: +45 48 25 27 95 - Fax: +45 48 25 27 87<br />

e-mail: mktrae@mktrae.dk www: www.mktrae.dk<br />

Det er enkelt og hyggeligt at lave en god bålplads i haven til hele familien. Hvis den<br />

laves godt flyver gløderne ikke bort, bålet kan blot brænde ned, og asken kan blive<br />

liggende til næste gang.<br />

Et egnet sted i haven skal opfylde følgende: For det første skal det være sikkert at<br />

tænde bål; langt fra huse, træer, hegn og buske. For det andet er det en god idé, at<br />

bålet ligger, så det kan ses fra terrassen. Så kan børnene stege deres egen mad over<br />

bålet, mens de voksne griller. Og det er for resten dejligt at sidde og kigge på bålet,<br />

når mørket falder på.<br />

Mærk en cirkel op til bålpladsen, og fjern evt. græs (hele tørven). Selve bålpladsen<br />

må gerne være 1 m i diameter, for sikkerhedsafstand. Løsn jorden, og sæt store sten<br />

fast i en cirkel i den bløde jord. Blæser det meget på stedet, kan du grave bålpladsen<br />

et spadestik ned. Det kræver lidt småsten som dræn i bunden, så bålet ikke skal<br />

tændes i en vandpyt.<br />

Man kan bruge sten til kanten på bålpladsen. Man kan også købe en færdig<br />

bålpladser i granit eller støbejern, man kan købe brosten til kanten eller man kan<br />

anvende klodser i hårdt træ.<br />

Forholdsregler<br />

Afbrænding af haveaffald er forbudt i mange kommuner.<br />

Bålpladsen skal være mindst 5 m fra bygninger med fast tag - og 15 m fra stråtag.<br />

Pas på, at røgen ikke generer naboer eller trafik på vejen.<br />

Tænd ikke bål, hvis det er så tørt, at græsset kan brænde.<br />

Tænd aldrig bål, hvis det blæser meget.<br />

Kilde: Beredskabsstyrelsen<br />

Kilde: Træ er miljø<br />

http://www.trae.dk/index.asp?page=/Dokumenter/Dokument.asp%3FDokumentID%<br />

3D980<br />

Kilde: Skov og Naturstyrelsen<br />

http://www.skovognatur.dk/Service/Salg/Braende/opmaal.htm<br />

Kilde: Skovforeningen<br />

http://www.skovognatur.dk/Service/Salg/Braende/Fyringsraad.htm<br />

Kilde: Bolius<br />

http://www.bolius.dk/viden/fakta/installationer-og-energi/opvarminggeneralt/brende-til-brendeovne-og-pejse<br />

Kilde: Forbrugerstyrelsen<br />

http://www.forbrug.dk/klage/love/forbrugerlove/mfl/retningslinjer/braende/

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!