Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>MK</strong> <strong>TRÆ</strong><br />
Birkevej 26 - 3320 Skævinge<br />
Telefon: +45 48 25 27 95 - Fax: +45 48 25 27 87<br />
e-mail: mktrae@mktrae.dk www: www.mktrae.dk<br />
Fakta:<br />
(Kilder: Skovforeningen, Skov og Naturstyrelsen, Bolius, Forbrugerstyrelsen,<br />
Teknologisk Institut, Miljøstyrelsen/Grøntansvar, Træ er miljø)<br />
Der bruges tre mål for brændemængder:<br />
• To for stablet brænde (rummeter og skovrummeter)<br />
• Et for brænde i bunker, hvor der er mere luft mellem træet (kasserummeter)<br />
Mål:<br />
Rummeter (rm)=m3,(1 meter længde x 1 meter bredde x 1 meter højde):<br />
opskåret, kløvet og stablet; typisk mellem 30-45 cm i længden<br />
Skovrummeter (skrm), (1 x 1 x 1 m eller 2 x 1 x 0,5 m): ca. 70 % af rummeter,<br />
når det bliver opskåret, kløvet og stablet i stykker under 60 cm i længden<br />
Kasserummeter (ksrm), (1 x 1 x 1 m): Ca. 50 % af rummeter, når det bliver<br />
opskåret, kløvet, men ikke stablet<br />
Vores palletårne:<br />
Er med mindre andet er angivet 2,1 m3 (2,1 rummeter) eller 3 skovrummeter<br />
Brændværdi:<br />
Alle træarter varmer lige meget pr. kg brænde. Men træarterne er ikke lige tunge.<br />
(Se tabeller nedenfor)<br />
Træarternes egenskaber<br />
Træart Rumtæthed<br />
(kg tørstof/m3)<br />
Kløvelighed<br />
Bøg 580 3<br />
Eg 570 2<br />
Ask 570 3<br />
Elm 565 4<br />
Birk 540 4<br />
Ær (= ahorn) 500 3<br />
Bjergfyr 490 4<br />
Pil 460 2<br />
El 440 2<br />
Skovfyr 430 2<br />
Lind 420 2<br />
Gran og poppel 370 1
<strong>MK</strong> <strong>TRÆ</strong><br />
Birkevej 26 - 3320 Skævinge<br />
Telefon: +45 48 25 27 95 - Fax: +45 48 25 27 87<br />
e-mail: mktrae@mktrae.dk www: www.mktrae.dk<br />
Sådan brænder træ<br />
De lette træarter er letantændelige og lette at kløve. Derfor er de gode som<br />
optændingsbrænde. Til gengæld brænder de hurtigere end de tunge træarter og<br />
giver mindre varme.<br />
Tommelfingerregel<br />
Brændværdien i 1 kg tørt træ er 14-19 megajoule. Det svarer cirka til ½ liter olie. I<br />
praksis vil der dog altid være en smule vand i brændet, og brændeovnens<br />
virkningsgrad er ikke så høj som oliefyrets. Som tommelfingerregel kan man sige at<br />
1000 liter olie svarer ca. til 7rm løvtræ.<br />
Rumtætheden kan svinge 10-20 % til hver side. Kløveligheden er angivet på en<br />
skala, hvor 1= meget let kløveligt, 2= let kløveligt, 3=svært kløveligt, 4= meget<br />
svært kløveligt.<br />
Vægten af frisk brænde<br />
Brænde fra nyligt fældet træ indeholder - meget groft sagt - lige så mange kg vand<br />
som træ. Hvis man skal transportere frisk brænde ud af skoven og vil vide hvor<br />
meget det vejer, udregnes det sådan:<br />
2 x (rumtætheden fra tabellen på denne side) x (fastmassetallet fra tabellen under<br />
opmåling) x (antal rummeter brænde).<br />
Tørring og måling af vandindhold:<br />
Man kan ikke regne med at kunne købe alt det tørre brænde, man får brug for til<br />
vinteren, om efteråret. Køb ind senest foråret før eller køb lagret eller ovntørret træ.<br />
Ved køb af frisk træ må man påregne et års liggetid; for bøg, eg og ask skal man<br />
regne med længere tørretid.<br />
Det anbefales at vandindholdet er max 18 % ved fyring for at undgå ringe varme, sur<br />
røg i rummet og ud af skorstenen, løbesod i skorstenen og - når det går helt galt –<br />
skorstensbrand. Vand i brændet afkøler ovnen og giver uren forbrænding.<br />
Ved udendørs opbevaring skal man være opmærksom på, at allerede i september<br />
begynder brændet at optage vand fra luften, selv når det ligger i et udeskur.<br />
Vinterens forbrug skal helst indendørs, for eksempel i en fyrkælder.<br />
Tag gerne brændet ind i stuen en uge før det skal bruges. Dunk stykkerne mod noget<br />
hårdt, så biller og stankelben ikke kommer med ind. Det er rarest for både dyrene og<br />
familien. I stuen kan brændets vandindhold bringes ned under de anbefalede 18 %.<br />
Er træet tørt? Man kan forsøge sig med de gammeldags metoder:<br />
• Slå brændestykkerne mod hinanden. Tørt brænde giver en skarp klang. Vådt<br />
brænde giver en dump lyd.<br />
• Spyt på brændestykkets ene ende, eller dyp den i sæbevand. Pust hårdt på<br />
den anden. Hvis luften slipper igennem så spytklatten bobler, er brændet tørt<br />
• Lad det komme an på en prøve: Hvis brændet ikke brænder let med en klar<br />
gul flamme, men udvikler meget røg, så er det ikke tørt nok.
<strong>MK</strong> <strong>TRÆ</strong><br />
Birkevej 26 - 3320 Skævinge<br />
Telefon: +45 48 25 27 95 - Fax: +45 48 25 27 87<br />
e-mail: mktrae@mktrae.dk www: www.mktrae.dk<br />
Veje-/tørremetoden (den sikre)<br />
Den mest eksakte metode til at bestemme fugtindholdet i træet er den såkaldte veje-<br />
/tørremetode, der er en destruktiv måling. Ved denne metode anvender man vejning<br />
i henholdsvis våd (mvåd) og udtørret tilstand (m0), og fugtindholdet i procent kan<br />
således udtrykkes som:<br />
w =<br />
mvåd - m0<br />
m0<br />
x 100<br />
Skær et mindre stykke af brændet, som vejes før det sættes i mikrobølgeovnen og<br />
efter.<br />
En mikrobølgeovn med en effekt på 200 watt til 490 watt kan anvendes. Er effekten<br />
for høj, begynder prøvestykkerne at brænde. Tørretiden varierer med emnestørrelsen,<br />
men er omkring 20 til 30 minutter for frisk træ. Procedurerne med vejning før og efter<br />
tørring er de samme.<br />
Fugtmåler: Der findes flere fugtmålere på markedet med større eller mindre<br />
målesikkerhed. Brug evt. en fugtmåler fra Morsø på et stykke brænde, der har ligget i<br />
stuen i en uge. Overfladefugt fra udendørs opbevaring kan snyde resultatet<br />
Korrekt fyring med brænde:<br />
• Fyr kun med rent træ<br />
Brænd aldrig malet træ, imprægneret træ, tryksager, mælkekartoner og plast.<br />
Fyrer du med andet end rent træ i din brændeovn, udvikles der miljø- og<br />
sundhedsskadelig dioxin<br />
• Brændet skal være tørt<br />
Opbevar træet et tørt og ventileret sted. Tag det ind i stuetemperatur en uge<br />
før.<br />
• Ved optænding skal ovnen varmes op så hurtigt som muligt<br />
Brug særlige optændingspinde eller brug bare rigeligt med aviser, pap, tørt<br />
pindebrænde, spåner, bark og kvas. Men undgå gerne glittet papir (fx<br />
skinnende reklamer) som giver meget aske.<br />
• Papir er et godt og tørt brændsel<br />
Papir er lavet af træ, og det er knastørt. Derfor er papir et rent og godt<br />
brændsel. Læg for eksempel en måtte af aviser i bunden af ovnen og tænd op<br />
som normalt oven på. Papirmåtten isolerer ovnbunden, og dens egen<br />
forbrænding vil hæve temperaturen i ovnen.
<strong>MK</strong> <strong>TRÆ</strong><br />
Birkevej 26 - 3320 Skævinge<br />
Telefon: +45 48 25 27 95 - Fax: +45 48 25 27 87<br />
e-mail: mktrae@mktrae.dk www: www.mktrae.dk<br />
• Brug ikke for store stykker brænde<br />
Der bør være luft imellem brændet og væggene i brændkammeret. Så kan<br />
hele brændestykket varmes op og brænde på én gang. Til de fleste ovne bør<br />
brændet ikke være længere end 30 cm og ikke tykkere end 10 cm.<br />
• Fyld ikke ovnen mere end halvt op<br />
Når træ varmes op, afgiver det gasser. Gasserne kræver lufttilførsel - udover<br />
stærk varme - for at blive brændt af. Hvis der er for meget brænde i ovnen,<br />
bliver forbrændingen bliver uren. Det ses ved at træet soder.<br />
• Tjek røgen fra skorstenen<br />
Røgen skal være klar – næsten usynlig og næsten lugtfri.<br />
• Luk for lufttilførslen når der ikke er ild i ovnen<br />
Gløder har afgivet alle træets gasser og brænder altid rent. Luk for luften når<br />
der ikke er flere gule flammer. Så suges stuens varme luft ikke ud til fuglene.<br />
Mange gør den fejl, at lægge et sidste stykke brænde i ovnen og skrue næsten helt<br />
ned for luften, så det holder natten over. Det øger risikoen for løbesod og<br />
skorstensbrand.<br />
Se OBS indslag om korrekt fyring her:<br />
http://www.groentansvar.dk/Default.aspx?ID=435<br />
Andre former for opvarmning med træ:<br />
Træbriketter er komprimeret savsmuld, som har en rigtig god brændværdi. Nogle<br />
producenter fraråder, at man bruger træbriketter i deres ovne, fordi temperaturen<br />
under forbrændingen bliver meget høj, hvilket efter længere tids brug kan ødelægge<br />
brændeovnen. Man skal også være opmærksom på at træbriketter støver en anelse<br />
mere end almindeligt brænde.<br />
Træpiller kan kun bruges, hvis ovnen er specielt indrettet til at fyre med disse.<br />
Undgå kul og koks i din brændeovn, da de forurener meget og på længere sigt kan<br />
ødelægge ovnen på grund af den høje temperatur under forbrændingen<br />
Hvor kan du købe brænde, og hvor er det billigst?<br />
En almindelig husstand bruger gennemsnitligt 10-20 rummeter om året, som<br />
alternativ varmekilde. Som primær varmekilde skal man forvente noget mere.<br />
Det letteste, er at købe træbriketter eller færdigkløvet og opskåret brænde fra en<br />
forhandler. Nogle steder skal man selv hente brændet, andre steder kan man få det<br />
leveret direkte til døren.<br />
Det billigste og mest tidskrævende er selv at gå i skoven og hente sit brænde. Det<br />
foregår typisk i det tidlige forår og kræver tilladelse fra skovdistriktet eller<br />
skovfogden (sankekort). Du kan enten hente brænde fra træer, der allerede er fældet<br />
og opskåret, eller du kan selv fælde, opskære og kløve træet.
<strong>MK</strong> <strong>TRÆ</strong><br />
Birkevej 26 - 3320 Skævinge<br />
Telefon: +45 48 25 27 95 - Fax: +45 48 25 27 87<br />
e-mail: mktrae@mktrae.dk www: www.mktrae.dk<br />
For at kunne sammenligne priserne hos forskellige forhandlere kan man spørge om<br />
følgende:<br />
• Hvilken træsort er der tale om?<br />
• Hvordan er mængden af brændet opgjort (rummeter, skovrummeter eller<br />
kasserummeter)?<br />
• Hvilken længde har brændestykkerne, og er brændet kløvet?<br />
• Har brændet ligget til lagring eller er det frisk?<br />
• Ikke mindst - skal man selv hente brændet, eller bliver det leveret?<br />
• Kan det leveres i paller eller bliver det aftippet i bunke?<br />
• Ved palletårn: Hvad er størrelsen på palletårnet?<br />
Andre gode råd:<br />
Pejs:<br />
Vær opmærksom på at selvom en pejs er hyggelig, så hiver den i realiteten mere<br />
varme ud af rummet end den afgiver.<br />
Pilleovn:<br />
Anskaf eventuelt en pilleovn frem for den traditionelle brændeovn, så behøver man<br />
ikke at fylde på så ofte. I dag fås de i smarte designs, der også giver frit syn til den<br />
hyggelige ild. il De kan også fås med automatik, så ovnen fjernstyres og f.eks.<br />
tændes, før man kommer hjem efter arbejde. Nogle ovne kan arbejde uden opsyn i<br />
24 timer og har et kammer, der kun skal fyldes sjældent.<br />
Varmefordeling:<br />
Udnyt den gode og miljørigtige varme bedre. Man kan få installeret eller selv montere<br />
varmefordelingsanlæg, der transporterer varmen fra rum med brændeovn til andre<br />
rum.<br />
Spejderbål eller bålfad:
<strong>MK</strong> <strong>TRÆ</strong><br />
Birkevej 26 - 3320 Skævinge<br />
Telefon: +45 48 25 27 95 - Fax: +45 48 25 27 87<br />
e-mail: mktrae@mktrae.dk www: www.mktrae.dk<br />
Det er enkelt og hyggeligt at lave en god bålplads i haven til hele familien. Hvis den<br />
laves godt flyver gløderne ikke bort, bålet kan blot brænde ned, og asken kan blive<br />
liggende til næste gang.<br />
Et egnet sted i haven skal opfylde følgende: For det første skal det være sikkert at<br />
tænde bål; langt fra huse, træer, hegn og buske. For det andet er det en god idé, at<br />
bålet ligger, så det kan ses fra terrassen. Så kan børnene stege deres egen mad over<br />
bålet, mens de voksne griller. Og det er for resten dejligt at sidde og kigge på bålet,<br />
når mørket falder på.<br />
Mærk en cirkel op til bålpladsen, og fjern evt. græs (hele tørven). Selve bålpladsen<br />
må gerne være 1 m i diameter, for sikkerhedsafstand. Løsn jorden, og sæt store sten<br />
fast i en cirkel i den bløde jord. Blæser det meget på stedet, kan du grave bålpladsen<br />
et spadestik ned. Det kræver lidt småsten som dræn i bunden, så bålet ikke skal<br />
tændes i en vandpyt.<br />
Man kan bruge sten til kanten på bålpladsen. Man kan også købe en færdig<br />
bålpladser i granit eller støbejern, man kan købe brosten til kanten eller man kan<br />
anvende klodser i hårdt træ.<br />
Forholdsregler<br />
Afbrænding af haveaffald er forbudt i mange kommuner.<br />
Bålpladsen skal være mindst 5 m fra bygninger med fast tag - og 15 m fra stråtag.<br />
Pas på, at røgen ikke generer naboer eller trafik på vejen.<br />
Tænd ikke bål, hvis det er så tørt, at græsset kan brænde.<br />
Tænd aldrig bål, hvis det blæser meget.<br />
Kilde: Beredskabsstyrelsen<br />
Kilde: Træ er miljø<br />
http://www.trae.dk/index.asp?page=/Dokumenter/Dokument.asp%3FDokumentID%<br />
3D980<br />
Kilde: Skov og Naturstyrelsen<br />
http://www.skovognatur.dk/Service/Salg/Braende/opmaal.htm<br />
Kilde: Skovforeningen<br />
http://www.skovognatur.dk/Service/Salg/Braende/Fyringsraad.htm<br />
Kilde: Bolius<br />
http://www.bolius.dk/viden/fakta/installationer-og-energi/opvarminggeneralt/brende-til-brendeovne-og-pejse<br />
Kilde: Forbrugerstyrelsen<br />
http://www.forbrug.dk/klage/love/forbrugerlove/mfl/retningslinjer/braende/