Borgmester Anders Andersen - Frode Sørensens hjemmeside

Borgmester Anders Andersen (1901-1969)
Af byrådskandidat Frode Sørensen
Sønderborgs borgmester 1946-1969
Valgkampen er i fuld gang og den 17. november har vi afgørelsen. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl:
Socialdemokratiet får et godt valg og kan fortsætte det fremadrettede og visionære arbejde som vore 15
byrådskolleger har udført i den valgperiode som nu snart er forbi.
Jeg ved godt at mange fuldt korrekt siger, at det bedste ved historien er at vi ikke kan ændre en tøddel på
den og den vender aldrig tilbage, vi kan diskutere historien og stille spørgsmål, hvornår? hvordan og
hvorfor? Alligevel er os som i dag er aktive politikere, påvirket af historien og de dygtige socialdemokrater
som siden 1920 har været så dominerende i kommunerne på Als og Sundeved. Siden 1920 har Sønderborg,
Gråsten, Broager, Augustenborg og Nordborg i længere eller kortere perioder været anført af dygtige
socialdemokratiske borgmestre og byrødder/sognerådsmedlemmer. Som en lille historisk appetitvækker til
det forestående valg har jeg lyst til at nævne en enkelt af de borgmestre, som i 46 år satte sit store præg på
Sønderborgs udvikling.
Navnet er Anders Andersen, som flere andre markante socialdemokrater var han ikke sønderjyde, han blev
født i Middelfart den 29. marts 1901, men allerede i 1923 kom han til Sønderborg, han rejste på valsen og
fik først arbejde ved Stein og Meyland og senere var han søfyrbøder på fjordbådene. I 1925 fik han arbejde
på Sønderborg Amts Socialdemokrat, han var nærmest alt-mulig-mand og deltog både i det redaktionelle
arbejde og ekspeditionsopgaver, men fra 1. januar 1926 blev han maskinsætter (stereotypør) efter at avisen
nu skulle trykkes her i byen og ikke i Kolding. Fra starten var han aktiv i DSU og især i DUI, men også
fagbevægelsen og partiforeningen nød godt af ungdommens gå på mod. Hans motto må have været ”Viden
er magt”, for i de efterfølgende år var det oplysningsarbejdet for arbejderne i Sønderborg der fik hans første
prioritet og han var med fra stiftelsen af Arbejdernes Oplysningsforbund i 1924, her så han mulighederne
for at tilbyde arbejderne en systematisk oplysningsvirksomhed. Hans indsats blev belønnet af Arbejdernes
Fællesorganisation i 1926, man betalte for hans 5-måneders studieophold på den tyske arbejderhøjskole
Schloss Tinz i Thüringen, stedet hvor mange store danske socialdemokrater i perioden frem til Hitlers

magtovertagelse i 1933 studerede, den senere statsminister Hans Hedtoft studerede i Tinz nogenlunde på
samme tid som Andersen.
Fra starten af den socialdemokratiske bevægelse i Sønderborg var der stort sammenfald mellem lederne af
fagbevægelsen og partiet og Anders Andersen blev ingen undtagelse. I oktober 1929 blev han som 28-årig
valgt til formand for Arbejdernes Fællesorganisation, en post som han bestred indtil 1964, en
formandsperiode på 35 år er næppe set noget andet sted inden for fagbevægelsen, og alligevel overgået af
hans periode som medlem af Sønderborg Byråd, der strakte sig fra 1930 og indtil hans død i 1969. På den
tid var der ikke problemer med socialdemokratiske dobbeltmandater, så da Augustenborg-kredsen stod og
manglede en folketingskandidat, så fald loddet på Anders Andersen og samme dag i 1943 som Sønderborgkredsen
valgte redaktør Frede Nielsen, som afløser for den populære J. P. Nielsen, så valgte
socialdemokraterne i Augustenborg-kredsen Anders Andersen til folketinget.
Folketingsarbejdet skulle dog ikke blive langvarigt, for ved byrådsvalget i 1946 – på grund af krigen det
første siden 1937 – vandt socialdemokraterne med Anders Andersen som borgmesterkandidat en flot sejr
og afsluttede dermed 13 års borgerligt styre i Sønderborg og en periode på 23 år med Anders Andersen ved
roret som borgmester var indledt. Borgmesterperioden kunne allerede have været startet den 1. april 1937.
Socialdemokratiet var ved byrådsvalget blevet absolut største parti med 10 mandater ud af 21. Ved første
runde til borgmestervalget fik Anders Andersen 10 stemmer, bankdirektør Hans Nielsen 7 (5 fra de
konservative, 1 fra Venstre og 1 fra RV) den tyske kulgrosserer Otto Petersen fik 4 stemmer, i anden runde
stemte S blankt, Hans Nielsen fik igen 7 og Otto Petersen 4 stemmer. Ved tredje runde hvor afgørelsen var
endelig fik Hans Nielsen 11 stemmer, da tyskerne stemte på ham og dermed var han genvalgt til borgmester.
Borgmester Anders Andersen blev det man i folkemunde betegner som – Bykonge – han samlede stemmer
ved de mange efterfølgende valg fra alle samfundslag, byens borgere afgav deres stemme på Andersen
uden at tænke på partiinteresser, man kan i høj grad tale om borgmestereffekt. Som tilfældet var i perioden
med Sønderborgs første socialdemokratiske borgmester, Johan Jacobsen fra 1922-1933, så gennemgik byen
en stor udvikling med Anders Andersen i borgmesterstolen, f. eks. udstykningen af Ladegårdens jorder til
hundredvis af boliger fandt sted i Andersens borgmesterperiode og blev fuldført af de efterfølgende
socialdemokratiske borgmestre, erhvervslivet blomstrede og skabte mange arbejdspladser og som det
tredje, Sønderborg blev skolernes by.
Den 27. november 1969 døde Anders Andersen efter nogle måneders svær sygdom og 46 års arbejde for
Sønderborg sluttede. Jeg har endnu til gode at høre folk, som stadig husker ham, udtale sig negativt om
ham. Han var fynboen som kom, så og sejrede. Heldigvis var han også en systematisk person. I
Arbejderbevægelsens Arkiv nyder vi godt af hans mange værdifulde optegnelser fra hans lange og aktive
politiske liv. Som den indtil nu eneste borgmester efter Genforeningen fik han i 1970 helt fortjent en vej –
Borgmester Andersens Vej opkaldt efter sig.