Skotland / Edinburgh

Skotland / Edinburgh
Der findes sammenlagt 7 monumenter i Edinburgh, hvoraf de fem opfylder kriterierne for
en rytterstatue. De to øvrige rubriceres som ”borderline ”, fordi den navngivne person ikke
sidder på sin hest, men står ved dens side.
Paradegaden i Skotlands hovedstad hedder Princes Street og går i øst-vestlig retning.
Længst mod øst finder vi ...
3
2
5
1. Wellington
2. Royal Scots Greys
3. Prince Albert
4. Charles II
5. Earl Haig
6. Alexander den store
7. John. 4th Earl of Hopetoun
7
6
4
1

Wellington
Nr 1 på kortet.
På postamentet står rytterens navn med store bogstaver, men intet andet. Det forudsættes
altså at betragteren ved hvem Wellington er. Det er dog ikke helt sikkert, at dagens ungdom
kender til hertugens bedrifter. En kort rekapitulation : Han fødtes 1769 i Dublin som Arthur
Wellesley, men efter 1814, hvor han adledes, fik han navnet Duke of Wellington.
Han deltog i kolonikrigene i Indien. I Danmark er han kendt som den, der erobrede den
danske flåde efter at have bombarderet København 1807. Men bedst kendt over hele verden
er han dog som sejrherren fra Waterloo 1815, da han slog Napoleon sammen med Blüchers
tyske armé.Han gik derefter ind i politiken og var en periode Englands premierminister. Han
døde 1852.Der står tre rytterstatuer af ham i London
Statuen af ham i Edinburgh rejstes i maj 1849 under festlige former. Skulptøren var Sir
John Steel. Rytteren, klædt i uniform, slår ud med sin højre hånd som en hilsen til folket,
samtidigt med at han holder sin stejlende hest tilbage. Hesten som hed Copenhagen var en
gave ? erobring ? fra felttoget på Sjælland 1807. Denne hest har efter sigende båret sin herre
i mange år og i talrige slag, bl.a.ved Waterloo 1815. Postamentet er relativt kort og cirka af
samme højde som selve rytterstatuen. Der findes ingen udsmykninger, bronzeplader eller
anden tekst udover WELLINGTON.
Statuen står foran National Archives of Scotland og har kurs mod North Bridge, som leder
ned mod den gamle bydel med slottet og borgen. Kursen er stik syd.
l.Venstre profil. Wellington på ”Copenhagen”med monumentet over Walter Scott i baggrunden.
2.Statuen foran Royal Archives of Scotland .

Royal Scots Greys.
Nr 2 på kortet
Cirka ved midten af Princes Street, og straks syd for selve paradegaden, ude i Princes Street
Gardens, står et monument over faldne soldater i Boerkrigen 1899-1902. Monumentet
rejstes 1906 af kunstneren W.Bernie Rhind som en hyldest til de skotske soldater, der faldt i
Sydafrika. Navnet ”Grey” hentyder til, at såvel soldaterne som hestene kamufleredes med grå
khaki uniformer respektive hestedækken .
Statuen med sin unavngivne rytter står på sit postament som udgøres af en klippeblok.
Hesten står med alle 4 hove mod underlaget i hvile, men med sin opmærksomhed rettet
fremad. Dette fremgår af ørernes stilling, pandeprofilen og den lodrette forreste halsprofil.
Efter første og anden verdenskrig sattes store mindeplader op på monumentet med navne på
de faldne i disse krige, så nu er det altså et minde fra tre krige.
Billede 1. Højre profil. Rytteren sidder stramt i sin khakiuniform med karakteristisk
hovedbeklædning med kurs mod vest og mod Edinburgh Castle.
1. Höjre profil Rytteren sidder stramt i sin khakiuniform med karakteristisk hovedbeklädning med kurs mod
vest og mod Edinburgh Castle
2. Venstre profil.Viser det store klippepostament

Prince Albert på Charlotte Square.
Nr.3 på kortet
Ikke langt fra den vestlige del af Princes Street og lidt mod nord ligger en indhegnet park,
hvortil der ikke fandtes lovlig adgang. Midt i denne park – Charlotte Square - står en stor
rytterstatue af prince Albert, omgivet af skulpturer af beundrende og taknemlige undersåtter.
Postamentet er meget højt og giver rytteren en iøjnefaldende position.
Fotografen forcerede stakittet og kunde uden indgreb fra politiet gøre sit job. På billedet man
se hvordan.
Rytteren er prince consort Albert of Sachsen-Coburg-Gotha, gift med dronning Victoria,
1819-1861 Han var en betydende kulturperson og var den, der stod for verdensudstillingen i
London 1851.
Skulpturen er gjort af tidligere omtalte John Steel. Den indviedes af dronning Victoria
1876 under festlige former til musik, komponeret af prins Albert. Postamentet er gjort af
Aberdeengranit, og dekorationerne deromkring, som illustrerer videnskab og lærdom, er
udført af D.V. Stevenson. Øvrige dekorationer og relieffer, illustrerende Hær og Flåde,
er udført af Clark Stanton.
1.Höjre profil.Prinsen rider barhovedet , ifört feltmarskaluniform, med sin hovedbeklädning i höjre hånd.
Han har töjlerne i sin venstre hånd og holder hesten tilbage. Den har alle fire hove i kontakt med underlaget
og står stille med nedadböjet hoved. Postamentet er rigt dekoreret med kobberrelieffeer på piedestalen og
talrige figurer i naturlig störrelse på soklen. Prinsen rider mod syd og mod stadens centrum, mod Holyrood
m.m., uden at man dog kan tillägge dette nogen symbolvärdi.
2.viser prinsen forfra og en del af parken.

Går vi till Royal Mile, som ligger i den gamle bydel, og som strækker sig fra Holyrood
Palace en engelsk mil mod vest till The Castle, så finder vi en gammel blystatue af
Charles II
Nr.4 på kortet
Han står på bagsiden af St Gileskatedralen, mellem den og indgangen till High Court på
Parliament Square, og kan ikke ses fra selve The Royal Mile. Han rider mod öst, uden at
man kan se nogen symbolik deri.Charles II afløste Cromwell som regent over England 1660.
Han fødtes år 1630 som søn af Charles I, han som blev henrettet af bemeldte Cromwell
1649, og Anna, søster til den danske konge Christian IV. Charles levede 65 nydelsesrige år,
delvis landsforvist, hvad der skaffede ham tilnavnet the merry monarch, og døde 1685. Han
nåede dog at se sig selv i bly til hest, inden han sagde farvel til livets goder.Han er klædt
som en romersk kejser med laurbærkrans og rider uden våben og uden stigbøjler. Hesten
går sagte frem i højre diagonal med næsten lodret hængende hale. Ligheden med Marcus
Aureliusstatuen i Rom er således slående, hvilket også stemmer med ørernes position, samt
relationen mellem postament og statue. Skulpøören – hvem det nu kan være –har utvivlsomt
været i Rom.Bly er et meget dårligt materiale at gøre statuer af, hvilket man meget vel
kender til i København, hvor en statue af Christian V måtte kopieres og udskiftes med en ny
af bronze. I Edinburgh har man gentagne gange måttet reparere statuen og oven i købet tage
den ned for restaurering, hvilket tog 9 år. Også i dag ses diverse skavanker på hestens ben.
Ifølge turistbrochyren vilde man hædre kongen fordi han besejrede covenanterne i et slag ved
Bothwell Bridge 1679. Covenanterne var en sammenslutning af skotske presbyterianere, som
bekæmpede både papisme og episkopalisme, og var en yderliggående gren af Calvinisme.
Fotograferingen vanskeliggjordes af regn og af dårlig kontrast mod baggrunden.Man ser dog en rytter med
en kommandostav i höjre hånd.Han rider frem i langsom takt, hvilket fremgår af benstillingen og af den
lodret nedhängende hale. Omgivelserne er St Giles katedralen og regeringsbygninger

Om man fortsætter op ad The Royal Mile kommer man til The Castle –borgen. Her finder
man på Castle Esplanade, north side, en rytterstatue af
Earl Haig.
nr 5 på kortet.
Denne omstridte general fra første verdenskrig fødtes 1861som Douglas Haig. Han
adledes efter første verdenskrig 1919 på grund af sine militære indsatser på vestfronten til
Earl Haig of Bemersyde. Som øverstbefalende kritiseredes han imidlertid p.g.a.de enorme
mennesketab, som man anså han var skyld i. Ikke desto mindre står der en rytterstatue af ham
på Whitehall i London og altså også her i Edinburgh. Den er dog skænket af en privatperson
Sir Dhunjibhoy Bomanij of Bombay og udført av G.E.Wade 1922-23.
1.Skråt forfra og fra höjre.Rytteren er klädt i sin uniform med tilhörende hovedbeklädning og sidder ned i
sadlen på sin stillestående hest. Dens örer antyder en lyttende position – på billede l ser det nästen ud som
den kun har eet öre.
Postamentet består af klippeformationer uden anden udsmykning end et messingskilt som viser hvem rytteren
er og hvem der har skänket statuen.
2 viser statuens närhed til pladsen og parkeringen.

På The Royal Mile finder vi endnu en statue som egentlig ikke er en rytterstatue, men som tages med
p.g.a.dens historiske indhold. Det handler om
Alexander den store, 356 – 323 f. Kr.
Nr 6 på kortet
Han står ved siden af sin trofaste hest Bucephalus. Hestens fødselsår kender vi ikke, men den
døde i slaget mod den indiske fyrste Potos år 326 f.Kr., efter at den havde båret Alexander
over floden Indus. Alexander gav den by, han grundlagde der, hestens navn.
Statuen stod oprindelig et andet sted – på St. Andrew Square –men flyttedes 1917 til den
nuværende plads : Courtyard of City Chambers.
Statuen er - ligesom to andre i Edinburgh - udfört af Sir John Steel. Modeleret 1832, men
først støbt i bronze 1883.
Ifölge overleveringen og filmen var Alexander den eneste som kunde bemestre og ride den balstyrige hingst.
Det er muligt at det er skulptörens hensigt at illustrere dette.

På St Andrew Square står endnu en ”Borderline ” d.v.s.en statue som tages med p.g.a.
kuriositeten og i inkonsekvensens hellige navn. Det handler også om et mindesmærke over
en betydende militärperson,
John, 4th Earl of Hopetoun,
Nr 7 på kortet
Sir John var næstkommanderende under Wellington og deltog altså i Napoleonskrigene.
Statuen, som er gjort af Thomas Campbell 1834, står foran The Royal Bank of Scotland.
Sir John er klädt som en romersk general med en kommandostav.Han står med ryggen mod sin hest som om
han lige er stået ned fra den. Hans relation til den bagved liggende Royal Bank of Scotland er uklar.

Kilder: Michael Turnbull.Monuments and Statues. Chambers år ?
Turistbrochyrer.