Læs et 18 siders uddrag - Forfatterhaab.dk

dem i opvaskeren, sådan at jeg var nødt til at tage vores krus. Ellers ville det bare
virke dumt.
Mit værelse lå for enden af gangen, da vi var kommet op ad trapperne. Jane
kom ud fra sit værelse og forsvandt ind på badeværelset, da vi gik forbi. Hun var
for optaget af at snakke i telefon til overhovedet at gide skule til os.
Tommy smed sig på min seng og så sig omkring, mens jeg tændte for min
playstation og samtidig var pinligt bevidst om mit Spiderman-sengetøj og alle
plakaterne. For en enkelt dag ville jeg gerne have byttet med alle Janes plakater af
fede rockgrupper - og endda dem skjult i hendes skuffe med Paris Hilton.
”Hun er lækker, din storesøster.”
Jeg rakte ham det ene joystick med en vantro grimasse. ”Jane?!”
”Ja, sgu da! Har hun en kæreste?”
Jeg trak let på skuldrene og satte spillet i gang. Hvorfor var Tommy
interesseret i, hvem Jane gik ud med? Hun var jo to år ældre end os.
”Er du egentlig interesseret i Julie, eller hva’?”
Jeg trak behersket på skuldrene, koncentrerede mig om spillet for ikke at
rødme. ”Måske lidt …”
”Fint. Så skal jeg nok sørge for, at hun kommer med til Lars’ fest. Men hvis der
er en anden, du hellere vil have, så bare sig det. Jeg skal nok få dem med.”
Mine tanker fór automatisk videre til Trine fra vores parallelklasse. Jeg havde
været hemmeligt forelsket i hende i over et år, men hun var ikke en del af slænget,
og hun kendte sikkert ikke engang mit navn.
Men på den anden side … engang kendte Tommy heller ikke mit navn!
”Kender du Trine?” spurgte jeg tøvende.
”Hende den rødhårede?”
Jeg nikkede med rynket pande. Tommy var ved at tryne mig i mit eget
racerspil.
”Er du vild med hende?”
”Lidt.”
Løgn! Jeg var skrupforelsket i hende.
”Så er Julie pænere,” mumlede han og rynkede på næsen. ”Men hvis du gerne
vil have Trine, skal jeg nok få hende med.”
Jeg smilede stort. Så var jeg altså ikke helt ude i kulden endnu. Men det var nok
bedst at sikre sig. ”Du må for resten undskylde det der med min mor. Hun kan
godt være sådan lidt klæbende og pylret.”
Tommy grinede. ”Hun er da fin!”
Jeg skævede over til ham. Grinet virkede rigtigt nok, men det kunne nogle
gange være svært at vide, om der lå noget mere bag. ”Okay. Men hvis hun bliver
for meget, så … må du altså undskylde.”
”Helt i orden. Vi kan jo ikke selv vælge vores forældre.”
10