Læs et 18 siders uddrag - Forfatterhaab.dk

pisse i stride strømme, men for hver øl man fik ned, var advarslen desto kortere,
inden blæren pludselig truede med at sprænge.
Derfor blev jeg også irriteret, da jeg opdagede, at badeværelset var optaget.
Især fordi det ikke lød som om, nogen optagede det for at få tømt blæren.
Nogen bollede på lokummet.
Jeg hamrede på døren og råbte, at de vel for fanden kunne finde et værelse
ovenpå, så vi andre kunne få lov til at pisse i fred. Imens var der et stigende behov
for at slå knude på mig selv, inden jeg pissede i bukserne. Det gjorde det ikke
bedre, at der blev grinet på den anden side af døren.
Jeg bankede hårdt på endnu engang. Endelig blev der trukket op i toilettet –
som om det gjorde det mindre åbenlyst, hvad de havde lavet – og låsen blev
drejet. Niels var den første, der kom ud derfra. Lige bag ham var Julie, fnisende og
med røde kinder.
Lille Niels og Julie.
Jeg var lige ved at glemme, at jeg skulle pisse, før min blære igen gjorde mig
opmærksom på problemet. Jeg fór ud på toilettet, smækkede og låste døren efter
mig.
Lettelse!
Jeg lynede op og vaskede hænder. Mødte mit eget blik i spejlet. Giraffen. Nej,
det var sgu ikke noget at samle på, intet i forhold til Tommy.
Men i forhold til Niels?
Tja, Julie måtte jo mene, at han havde noget, jeg ikke havde. Men hvad? Måske
fordi han havde en kommentar til alt? Måske fordi Niels hverken var genert eller
en stammende idiot foran pigerne?
Ja, det var jo nok noget i den stil.
Jeg tog mig sammen og gik tilbage til festen, eller resterne af den i hvert fald.
Nogle var skredet. En lå og hyggede sig med sin brandert under spisebordet.
Tommy sad i sofaen sammen med Sille, der kælent havde lænet sig op ad ham.
Julie og Niels havde sammen erobret en lænestol og syntes at være blevet syet
sammen ved læberne.
Tommy fik øje på mig, så hen på Niels og Julie og så tilbage på mig med et
skævt, beklagende smil. Som for at sige ’sådan går det, når man ikke er hurtig nok’.
Jeg overvejede at tage hjem, men jeg skulle jo sove hos Tommy. Der var endnu
nogle timer til morgengry og den oprydning, der skulle sikre, at Lars ikke blev
afsløret.
Huset var et bombet lokum. Det lugtede endda, som om nogen havde brækket
sig et sted, måske i køkkenvasken.
Tommy trak Sille op af sofaen og kom over til mig.
”Skal vi skride?”
Jeg så spørgende på ham. ”Nu? Hvad med Lars?”
”Fuck Lars. Kom, lad os skride. Vi er alligevel løbet tør for sprut.”
15