afrensning af offshore vindmøllefundamenter - Offshoreenergy.dk

Afrensning af offshore vindmøllefundamenter
AUV’en ved at styre hastigheden på thrusterne. Fordelen ved dette system er at det ikke
fylder meget, dog vil AUV kunne synke, hvis strømmen går og thrusterne går ud. For at
undgå at AUV’en ligger på bunden kræver det at thrusterne er i gang hele tiden, dette
vil være med til at øge energibehovet væsentligt.
3.4.5.3 Flydeelement
Bruges der et flydeelement på AUV’en, vil den ikke skulle bruge energi på opdrift. Et
flydeelement kan forekomme i mange forskellige udformninger. Mange AUV’er og
ROV’er bruger et flydeelement. Det virker ved at elementet fortrænger vandet, og pga.
dens mindre densitet vil den stige opad. Flydeelementet skal have en passende størrelse
til AUV’en, da hvis elementet er for stort, vil den ikke kunne dykke ned under vandet,
hvis den derimod er for lille vil AUV’en synke. Overholdes disse kriterier ikke, skal
AUV’en bruge energi på at skabe en anden form for opdrift.
3.4.5.4 Delkonklusion
Hvert system har deres fordele og ulemper. Ballasttanke har den fordel at den vil kunne
holde dybden selv ved et strømsvigt, men kræver mere plads. Et thruster system vil
fylde mindre, men AUV’en ville kunne synke hvis strømmen går. En mulig løsning vil
være en blanding af de to systemer.
3.5 Biofouling på maskinen
En AUV skal for det meste af tiden rense under vandet, og bliver derfor udsat for
biofouling. Biofoulingen kan sætte sig på AUV’ens sensorer, hvilket så medfører en
nedgang i præcision af dens funktioner. Biofouling er også med til at gøre AUV’en
tungere, hvilket betyder at den skal bruge mere energi for at kunne bevæge sig rundt.
Samtidig øger det også den hydrodynamiske belastning, som AUV’en bliver udsat for.
Disse faktorer skal tages med i betragtning under udviklingen af AUV’en. Der kunne
muligvis tænkes at anvende en speciel coating på robotten, der afviser snavs og bl.a.
også biofouling. Dette har man set anvendt på skibe og vindmøller. Ellers kan der
udvikles en automatiseret løsning, hvor AUV’en kan selvafrenses. (33)
3.6 Platform til AUV
AUV’en kræver en platform hvorfra at den kan komme i læ i tilfælde af fx storm.
Nogen af de mulige platforme som AUV’en kan operere ud fra er:
• Søsat fra servicebåd som skal udføre service på vindmølletårnet
• Er tilknyttet en vindmølle; altså hver vindmølle har sin egen AUV stationære
platform i vindmølleparken
3.6.1 Søsætning fra båd
Hvis AUV’en bliver søsat fra en servicebåd, og stadig fungerer automatisk, fjernes
problemstillingen med hvorfra den skal få strøm, da den vil kunne trække strømmen via
et kabel fra båden. Samtidig minimeres tiden i vandet og derved påvirkningen af
biofoulingen. Service på AUV’en vil også kunne gøres ofte, da den altid kommer med
tilbage til land.
Side 24