Årbog 2011 - Sømandsmissionen

En sømandsmissionærs hverdag
En sømandsmissionærs arbejde er et spændende,
alsidigt og udfordrende job, hvor dagene sjældent
ligner hinanden. Evangeliet til søfolk og fiskere får
krop og handling på mange forskellige måder i arbejdet
som sømandsmissionær. Forkyndelsen er naturligt
en helt central del. Man kommer rundt i landet
til møder i Indre Mission, i Y-mens klubber, i menighedsfællesskaber,
i sømandskredse og på Sømandshjemmene.
Andagter på Sømandshjem, ved bestyrelsesmøder,
udvalgsmøder, vagter i Arken, ombord
på Det sejlende Sømandshjem og flere andre steder
giver også en god mulighed for at forkynde evangeliet.
Det giver mig rigtig mange lejligheder til at
forkynde Jesus og fortælle vidnesbyrd fra hverdagen.
Det er en af de store velsignelser ved arbejdet, at jeg
får lov til at opleve at Gud går foran og baner vejen,
så jeg får hjælp til at forkynde Kristus. Vi kan heller
ikke selv – jeg kan ikke selv. Er der noget man bliver
klar over som sømandsmissionær, er det at man er
helt afhængig af at Gud selv virker – at Han går foran
og går med. Uden det går det ikke. En af privilegierne
er samtidig, at man ved, at der er mange der bærer
med i forbøn – tak for det.
Som jeg fortalte er hverdagen meget alsidig. Den
ene dag går måske på Arken i Esbjerg med skibsbesøg,
forberedelse, til sømandskreds og vagt på Arken.
Skibsbesøgene giver mange oplevelser som f.
eks. en dag jeg kom med julegaver til besætningen
på et forsyningsskib. Det blev til en samtale med en
af besætningsmedlemmerne og efterfølgende en
samtale sluttende med andagt i kaptajnskahytten
sammen med kaptajnen som også er en kristen. Da
jeg efter nytår besøger dem igen får jeg stukket en
kuvert i hånden af kaptajnen. Kuverten indeholder
en pæn pengegave som er samlet ind juleaften fra
besætningen til Sømandsmissionen som tak. Det
er en af de oplevelser der varmer og giver glæde i
hverdagen.
En anden måske i Hvide Sande med andagt på Sømandshjemmet,
besøg på havnen, besøg af syge el-
8
Sømandsmissionær
Finn Løvlund Pedersen
ler andre. Om aftenen afholde sømandshjemsaften
eller som formand lede et bestyrelsesmøde på Sømandshjemmet.
En tredje går måske med forberedelse og gennemførelse
af udsendelse af Redningsbåden & Duen. Det
er spændende at få enderne til at hænge sammen,
når man skal samle materiale til Redningsbåden &
Duen. Få det klar til deadline hos layouteren. Ikke
mindst når der må laves om på planen fordi en artikel
ikke nåede frem til tiden eller slet ikke kom. Efterfølgende
få læst korrektur, så bladet kan sendes ud,
uden stavefejl eller det, der er værre. Det er svært at
beskrive, men måske kan man fornemme at intensiteten
er høj lige inden det går i trykken. Glæden
kommer når man ser resultatet og får tilkendegivelser
om, at det er et flot og rigtig godt blad.
En fjerde dag går måske med at skrive til Årbogen
– tale i telefonen, - hente en pakke på posthuset,
- besøge en på sygehuset, – tage i banken med pengegave
fra et møde. Forberedelse af forkyndelse og
om aftenen til møde for at forkynde.
En femte dag går måske på Det sejlende Sømandshjem
Bethel med rundvisning og samtaler med gæster.
Det bliver til mange gode samtaler, lige fra
formålet med skibet til en samtale om Ham der kan
give liv og glæde og frelse. Indimellem skal støvsugeren
og gulvskrubberen frem så skibet bliver ved
med at være indbydende. Til aften skal der laves
millionbøf eller frikadeller med kartofler til inden der
gøres klar til de gæster der måske kommer fra en
sømandskreds for at besøge os.
En sjette dag går måske med at slå græsset hjemme
eller vaske bilen, på kontoret, gøre rent, besøge venner
og familie.
En syvende med at gå til gudstjeneste, få gæster,
være gæst, lave mad og holde konen i hånden.
Det er ikke kedeligt. Ej heller problemfrit, men man
bliver velsignet på så mange måder gennem tjenesten
som sømandsmissionær.