NYVIDEN September 2012 · nr. 7 Papirarbejde truer frivillige foreninger efter kommunalreformen har de frivillige foreninger fået mere skrivebordsarbejde og flere faste møder med kommunen. ekstra-arbejdet <strong>kan</strong> få de små foreninger til at bukke under Frivillige foreninger bruger mere tid og energi på udfyldelse af skemaer, skriftlige kontrakter og overholdelse af ansøgningsfrister. Siden kommunalreformens indførelse i 2007 bruger frivillige foreninger mere tid ved skrivebordet eller på at holde møder med kommunen for at få støtte. – tidligere mødte foreningerne i de små kommuner op på kommunen, når de manglede penge eller havde andre behov. men nu er der ansøgningsfrister, skemaer som skal udfyldes og faste møder på kommunen, siger videnskabelig assistent malene thøgersen fra Institut for Idræt og biome<strong>kan</strong>ik på Syddansk Universitet. Hun har skrevet en ph.d.-afhandling om, hvordan kommunalreformen har påvirket de frivillige foreninger. Her har hun nærstuderet Svendborg og Assens Kommune. Hendes forskning viser, at en stor andel af de frivillige foreninger og kommunalpolitikere har oplevet, at samspillet mellem kommunerne og foreningslivet er blevet mere formaliseret efter reformen. en formand for en ældreforening i den tidligere egebjerg Kommune på Sydfyn oplever, at kommunen efterhånden har så mange regler, at de skal på kursus for at lave kaffe. Formanden for Frivillighedsrådet i Svendborg påpeger over for malene thøgersen, at formalisering er lettere at håndtere for store foreninger, som er vant til at formulere sig. <strong>De</strong> frivillige foreninger har fået mere skrivebordsarbejde i forbindelse med kommunalreformen. <strong>De</strong>r er flere paprier og ansøgningsskemaer, der skal udfyldes. Foto: Scanpix 14 Små foreninger rammes efter kommunalreformen gik de nye kommuner i gang med en hovedrengøring af deres aftaler med de frivillige foreninger. Alt fra økonomisk støtte til den lokale badmintonklub til pibelaugets lån af lokaler blev gennemgået. – I de gamle kommuner var der en række særlige støtteordninger og lån af lokaler. <strong>De</strong>t blev aftalt uformelt mellem den enkelte forening og forvaltningen på kommunen. Før har der været foreninger, som <strong>ikke</strong> var berettiget til støtte, som fik det. <strong>De</strong>t er der gjort op med i dag, siger malene thøgersen. Hun understreger, at det er positivt, at der er en gennemskuelighed og retfærdighed i ansøgningsprocedurerne for de frivillige foreninger, men det <strong>kan</strong> samtidig gøre livet mere besværligt for mindre foreninger at leve op til de nye formelle krav. – både politikere og foreninger er enige om, at det er vigtigt at tage hensyn og værne om forskelligheden i foreningslivet, men man <strong>kan</strong> forestille sig, at de mindre foreninger bliver ramt af de nye krav. <strong>De</strong>n øgede standardisering <strong>kan</strong> gøre det svært at finde fleksible løsninger, som tager hensyn til de enkelte foreninger, siger malene thøgersen. en idrætsforening i Aarup, som malene thøgersen har talt med, oplever den manglende fleksibilitet fra kommunen, når græsset på boldbanerne skal slås. Græsslåning er skemalagt til hver mandag
nr. 7 · September 2012 NYVIDEN 15
Change language