ny screen.indd - Hejnsvig Bynet

KIRKEBLADET 

FOR HEJNSVIG SOGN 

I dette nummer: ·Farvel til Christian 

A P R I L · M A J 2 0 0 6 

·Hvad har Frands oplevet? 

·Min Gud, min Gud ... 

·Den nye skole i Hejnsvig 

·Kirkemusikalsk fornyelse 

·Konfirmander 2006

Sognepræst: NAVNE OG ADRESSER 

Frands Erik Nedergaard Pedersen 

Hejnsvig Præstegård 

Kirkevej 2, 7250 Hejnsvig 

Tlf.: 75 33 50 63 - fridag fredag 

E-mail: fen@km.dk 

Organist: 

Ragna Hennelund 

Hasselvej 10, 7260 Sdr. Omme 

Tlf.: 75 34 19 17 - fridag mandag 

Hejnsvig Kirke: 

Graverkontor/Kirkegård: 

Kirkevej 1, 7250 Hejnsvig 

Tlf.: 75 33 52 02 

Bedst ml.: 11.30-12.00 og 14.00-14.30 

Graver: 

Hugo Rechnagel Kristensen 

Søgårdvej 35, 7250 Hejnsvig 


Kirkeværge: 

Bjarne Jensen 

Boldingvej 23, 7250 Hejnsvig 

Tlf.: 75 33 53 66 

Menighedsrådsformand: 

Ole Kruse 

Ørnsbjergvej 35, 7250 Hejnsvig 

Tlf.: 75 33 52 12 

Vesterhede Kirke: 

Graverkontor/Kirkegård: 

Daugårdvej 21, Vesterhede 

7250 Hejnsvig 

Tlf.: 29 42 70 71 

Graver: 

Ernst Nissen 

Rugbjergvej 61, 6623 Vorbasse 


Kirkeværge: 

Karl G. Knudsen 

Staruphøjevej 16, Vesterhede 


Tlf.: 75 33 53 50 

Menighedsrådsformand: 

Carsten Fredsgård Larsen 

Refshøjvej 67, Vesterhede 


Tlf.: 75 33 57 43 

Hjemmeside: 

www.hejnsvigbynet.dk - se ”Kirke” 

Forsidefoto: Hejnsvig Kirkes orgel fra 

1972 er med 10 stemmer, 2 manualer 

og pedal. Fremstillet af P. Bruhn, 

Årslev. Kirkemusik og orgel hører selvfølgelig 

sammen! 

Præstens spalte 

TAK til Christian Haahr Andersen for god og trofast tjeneste 

i Hejnsvig Sogn i perioden 1. december 2005 til 28. februar 

2006! 

Menighedsrådene i Hejnsvig og Vesterhede 

Sognepræst Frands Pedersen 

Tak for tre gode måneder 

Når dette kirkeblad kommer ud til jer i sognet, er det snart flere 

uger siden, jeg er sluttet i Hejnsvig og Vesterhede, og jeg er nu 

konstitueret som sognepræst i Harboøre-Engbjerg. Men jeg vil gerne 

benytte lejligheden til at sige tak for den gode modtagelse, jeg fik 

i de tre måneder, jeg var præst i Hejnsvig sogn. Da jeg begyndte 1. 

december kom jeg lige ind i advents- og juletiden. Det var en travl 

tid med mange gudstjenester, men også en dejlig og hyggelig tid. 

I januar meldte vinteren for alvor sin ankomst med frost og sne, 

uden at der dog var de store problemer med at køre fra Herning til 

Hejnsvig. I februar kunne det for alvor mærkes, at dagene var blevet 

længere, og det kunne fornemmes, at foråret nok ikke var så langt 

borte. Perioden efter jul og nytår blev en lidt mere rolig periode, 

hvor der også blev tid til at besøge nogle af jer i hjemmene. Jeg vil 

gerne sige tak for al venlighed og hjælpsomhed, som jeg har mødt, 

og også tak for den forbøn, jeg har været omgivet af. 

Alle mennesker skal frelses 

Paulus skriver i sit første brev til Timothus kapitel 2 versene 3-6: 

”Det er godt og værdsat hos Gud, vor frelser, som vil, at alle mennesker 

skal frelses og komme til erkendelse af sandheden. For der er 

én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus 

Jesus, som gav sig selv som løsesum for alle – det var vidnesbyrdet, 

da tiden var inde.” 

Gud tænker globalt, det vil sige, Gud tænker på alle mennesker i 

hele verden og har frelsestanker med alle mennesker på jorden. For 

en jøde var det nærliggende at tænke, at når de var Guds udvalgte 

folk, så gjaldt frelsen dem først og fremmest. At Gud også ville 

frelse alle andre folk på jorden var ikke så let for Jesu disciple at 

forstå. Men de kom til erkendelse af Guds frelsesplaner med alle folk 

på jorden og ved deres vidnesbyrd er evangeliet også kommet til 

os, sådan at vi hver søndag kan samles til gudstjeneste og høre om 

Jesus Kristus, der gav sig selv som løsesum for alle. 

Ingen er undtagen 

Gud måtte betale en høj pris for at udføre sin frelsesplan. Prisen var 

hans eneste søns liv, der blev givet hen til ufattelig lidelse, korsfæstelse 

og død. 

Guds frelse omfatter alle mennesker, og derfor omfatter den også 

dig, der bor i Hejnsvig og Vesterhede. Vort svar på Guds frelse må 

være modtagelse, tro og tak. 

Christian H Andersen 

konstitueret sognepræst

Min Gud, min Gud …. 

Den Danske Salmebog nr. 197. 

Melodi: Merete Wendler 1991. Morten Nyord 1999. 

Tekst: Hans Anker Jørgensen 1991-1993. 

1. “Min Gud, min Gud, 

hvorfor har du forladt mig!” 

Det var dit sidste råb, min bror, 

den dag, da smerten blev for stor, 

da du blev tvunget helt i knæ 

og naglet fast til korsets træ: 

“Min Gud, min Gud, hvorfor har du 

forladt mig!” 



Det var dit skrig i dødens vold, 

da solen sortned’ klokken tolv, 

og man ku’ høre mørket le, 

indtil du råbte klokken tre: 





Det råber jeg, når alt bli’r sort, 

når én, jeg elsker, rives bort, 

når ensomhed og angst og vold 

gør verden her langfredagskold: 





Det høje skrig, det dybe råb, 

er hjertets trøst og verdens håb. 

Det slår med nagler fast, at du 

er ét med dem, der råber nu: 





Det er dit råb fra jordens små, 

fra dem, som magten tramper på, 

fra dem, der kender korsets gru, 

fra alle dem, der råber nu: 

”Min Gud, min Gud, hvorfor har du 




Det råb er Himlens ramaskrig 

mod fjendemagt og vennesvig. 

Det tvinger alle os i knæ 

for dig, som er nu livets træ: 

“Min skyld, min Gud, min skyld, min 

Gud, 

forlad mig!” 



Det skrig, det siger mig, min bror, 

når smertens byrde bli’r for stor, 

når jeg er allermest forladt, 

ja, selv i dødens sorte nat, 

selv da har ikke du, min Gud, 

forladt mig. 

3

Den tilbagevendte præsts spalter! 

Hvor går 3 måneders orlov hrutigt! 

Her sidder jeg d. 1. marts tilbage igen efter endt 

orlov og må indrømme, at jeg har glædet mig utrolig 

meget - først over muligheden for at få orlov, 

men sidst har jeg glædet mig til at komme tilbage 

til sognet igen! 

Først stor tak til Christian for at have varetaget 

sognet i mit fravær. Det kan være en utaknemmelig 

opgave at være ”gæste-præst” i et sogn i 3 

måneder. Tak fordi du har varetaget alle opgaverne 

trofast og med ”rettidig omhu” i de forgangne 

måneder. Og tak til både menighedsråd, kirkebetjening 

og sogn for villighed til at påtage sig ekstra 

opgaver i stedet for mig. Tak også for interesse og 

medleven i min orlovsperiode. 

Og hvad er tiden så gået med?! 

Ja, nu vil jeg så gerne fortælle lidt om, hvad jeg 

har fået tiden til at gå med. Overskriften for denne 

artikel skulle egentlig være: ”Den tilbagevendte 

præsts spalte” - altså i ental! Men jeg synes, at jeg 

har oplevet så meget, at jeg kan fylde flere spalter, 

så derfor får I i første omgang en to-siders reportage 

– med forlov! 

Se - meningen med min orlov var, at jeg ville undersøge, 

hvordan kirken kunne bidrage til at styrke 

parforhold, familier og ægteskaber for på længere 

sigt at undgå skilsmisse. Særligt håbede jeg at lære 

Karl Johan Gatan - Strøget i Oslo - var julepyntet 

op til 1. søndag i advent. Oslo Domkirke ses i 

baggrunden. 

4 

noget om, hvordan kirken kunne give gode redskaber 

med i forbindelse med vielsen, så ægteskabet 

må blive som et solidt hus, der er bygget på klippen 

og kan modstå de storme og kriser, som vil komme i 

ethvert ægteskab - uden undtagelse! 

Ægteskabet er ikke et ”nøglefærdigt 

hus!” 

Jeg har fået meget god inspiration i Norge, hvor 

jeg har været på besøg i to omgange. Den norske 

diakon Mari Wirgenes har sagt, at et godt samliv 

ikke leveres som et færdigt hus med ”nøglen i døren, 

men bygges op over mange år.” Altså over- og 

indtager et brudepar ikke et ”nøglefærdigt”, når de 

efter vielsen vender sig om og forlader alteret sammen. 

Byggeriet af deres ægteskabs hus er først lige 

begyndt - et spændende og inspirerende byggeri, 

men også et udfordrende og krævende byggeri. 

Storme og kriser i et ægteskab 

Virkelighedens huse rives omkuld af tsunamier, 

orkaner, flodbølger, jordskred, snelaviner o.s.v. 

Ægteskabets hus kan rives omkuld af pengespekulationer, 

dagligdags pligter, børnefødsler, bleskift, 

teenage-konflikter, børnenes ”flyven fra reden”, 

seksuelle frustrationer, personlige kriser i forbindelse 

med sygdom, arbejdsløshed, pensionering, 

uenighed i holdninger og tro o.s.v. Ægteskabets hus 

skal derfor være bygget på en solid klippe, og det 

skal til stadighed stives godt af for at modstå de 

mange ydre påvirkninger. 

Vi kan lære af vore naboer i Norge! 

I min søgen efter ”afstivninger” til ægteskabet 

var jeg som nævnt i Norge i to omgange. Først til 

en norsk familie- og samlivskonference i 2 dage i 

november. Vi var 6 danskere blandt 300 nordmænd, 

men så længe de ikke snakker nynorsk, er de kære 

nordmænd lette at forstå! 

Det var meget inspirerende at høre, hvordan kommune, 

amt, stat, kirke og private organisationer i 

Norge arbejder sammen om forebyggende par- og 

familiearbejde. De første norske tiltag på samlivsområdet 

blev taget i mellemkrigsårene - d.v.s. for 

mere end 60 år siden. De første ægteskabskurser 

blev afholdt efter opfordring fra norske husmoderforeninger! 

I januar var jeg igen i Norge - denne gang i 8 dage 

- og besøgte det norske familieministerium, det 

norske center for familieudvikling (Samlivssenteret

Kærlighed, samliv, ægteskab og familieliv! 

Mange store emner blev drøftet på den norske samlivskonference, som jeg deltog på i november i Oslo. 

ved Modum Bad nordvest for Oslo), Kirkens 

Familieværns Hovedkontor og et statsligt 

Familieværnskontor. Jeg boede også et par dage 

hos en norsk præst, som havde par-arbejdet som en 

del af sin præstelige arbejdsopgave. 

Dansk familie- og par-rådgivning 

I Danmark er der begyndt at komme fokus på forebyggende 

parrådgivning, bl.a. er der på Finansloven 

afsat 40 mill. kr. til forsøgsprojekter omkring det 

forebyggende arbejde. Et dansk Center for Familieudvikling 

er stiftet, flere og flere kirker tilbyder 

efterhånden parkurser, og en del kirker og private 

organisationer tilbyder førægteskabelig rådgivning, 

parkurser, terapi, sjælesorg og konfliktmægling. 

Et besøg i København i januar måned gav mig 

et spændende indtryk af, hvad der er af tiltag i 

Danmark. Og så var jeg så heldig, at jeg på det 

moderne kunstmuseum Arken fik set den jødiske 

kunstner Marc Chagalls særudstilling ”Kærlighedens 

Univers”! Jeg hamstrede en hel del postkort med 

kærestemotiver - hvem ved, hvornår man kan få 

brug for sådan et kærestepostkort!? 

Hvad så nu …? 

I første omgang regner jeg med, at vi fra og med 

næste nr. af kirkebladet kan lave en side med anmeldelse 

af en bog om ét af emnerne: Parforhold, 

ægteskab og familieliv. Det vil være sådan, at alle 

bøger kan lånes gratis hos mig. Derudover forestiller 

jeg mig at skrive en tema-artikel om samliv i 

hvert nr. af kirkebladet. Temaerne vil blive konkrete 

med eksempler og gode råd til parforholdet. Og 

hver gang vil der være et ”Gyldent råd til parforholdet!” 

Når tankerne nu får lov at bundfælde sig, forestiller 

jeg mig også, at vi i sognet kan få planlagt forskellige 

arrangementer omkring samlivsspørgsmål. 

Og så er man selvfølgelig altid velkommen til at 

henvende sig til mig som enkeltpersoner eller som 

par - med glæder og sorger, med spørgsmål, kommentarer 

og gode idéer. Også hvis man ønsker forbøn 

eller skriftemål. 

Med kærlig hilsen 

Frands Pedersen 

5

Skolens historie 

i Hejnsvig Sogn 

Jeg har fået lov til at skrive lidt om Hejnsvig skole. 

Tak for det! 

Jeg har gjort alle dens leveår (godt og vel 30) sammen 

med den. Og både den og jeg er her stadig. Da 

der er begrænset plads til rådighed, kommer beskrivelsen 

nok til at handle mere om indhold end om 

”mursten”. 

Den nye skole 

Den nye skole i Hejnsvig blev officielt indviet den 

16. august 1974. 

Et skolebyggeri i Hejnsvig havde været på 

tapetet i nogle år, men først da skolekomissionen 

i Grindsted besluttede sig for at lave en plan for 

skolestrukturen i kommunen således at der var to 

store skoler med overbygning i Grindsted by, og 

én med overbygning i henholdsvis den nordlige og 

sydlige ende af kommunen, blev planerne om den 

nuværende skole en realitet. Ja, - egentlig stod 

valget mellem enten at bygge den oprindeligt planlagte 

7-klassede skole i Hejnsvig og så lave skolen 

i Stenderup til overbygningsskole, - eller at lade 

skolen i Stenderup bestå, som den var og bygge en 

helt ny skole i Hejnsvig med overbygning. Heldigvis 

valgte man det sidste. 

6 

HEJNSVIG SKOLE 

– den nye på Bakkevej! 

I serien ”Skolens historie i Hejnsvig Sogn” er 

turen nu kommet til Hejnsvig Skole - nærmere 

betegnet ”den nye” på Bakkevej, hvor den 

ligger i dag. Vi har fået en kompetent skribent 

i form af viceinspektør Leo Pedersen, der er 

”vokset op” sammen med skolen. 

Alle tidligere artikler om skolerne i Hejnsvig 

Sogn kan læses på www.hejnsvigbynet.dk 

- under ”Hejnsvig Sognearkiv” eller under 

”Egnshistorie”. 

Tak for bidragene til skoleserien! 

På redaktionens vegne 

Frands Pedersen 

Efter en byggeperiode på knapt halvandet år, 

havde man en ny skole inklusive grund, bygninger, 

inventar, omkostninger, undervisningsmateriel 

og moms til 13 millioner og 510.000 kroner. 

Hovedentreprenøren var Ove Christensen & Søn i 

Fredericia, mens byggesystemet var Funktionelt 

Skolebyggeri. 

Skolen var beregnet til 574 elever og byggeudgiften 

pr. elev var 23.534 kr. Den udgift lå noget 

under landsgennemsnittet, hvilket blev lovprist især 

af politikere ved indvielsen. 

Efter godt 30 års samliv lærer man hinanden at 

kende både for de gode sider, og dem man gerne 

ville lave om, hvis man kunne. Sådan har det også 

været med skolen. 

Hvis vi havde kendt til de problemer, der i årenes 

løb er opstået, først og fremmest med vandindtrængning 

forskellige steder, kan det jo godt være, 

at man ville have valgt at bygge af andre materialer, 

og måske lave lidt mere hældning på taget, så 

vandet bedre kunne løbe af - hvad ved jeg. Men 

indretningsmæssigt har skolen været forud for 

sin tid, og der er stadig mulighed for at opfylde 

de krav, der stilles til lokaler til en tidssvarende 

undervisning. Hejnsvig skole står blandt andre 

nævnt i en publikation fra undervisningsministeriet 

som et eksempel på en skole med en funktionel og 

fremtidsrettet indretning.

En nybygget skole står 

klar til brug på Bakkevej i 

Hejnsvig i 1974. 

Behovene for lokaler - eller skulle man sige rum for 

læring - ændrer sig konstant i takt med udviklingen 

af folkeskolen og dens undervisningsformer. Fra 

starten var skolen udstyret med mange gruppelokaler. 

De er i årenes løb inddraget til mange andre 

formål, ligesom begreber som ”sproglaboratorium” 

og ”maskinskrivningslokale” ikke findes mere. 

Der er i årenes løb ændret væsentligt både inde 

og ude. Blandt andet er der tilbygget nye lokaler til 

SFO-en på grund af pladsmangel, nyt indgangsparti, 

udvendige vindfang ved klyngerne, og det allersidste 

er en ny legeplads ved klynge 2. Der er stadig 

ønsker tilbage, f.eks. en udbygning af hallen til 

glæde for både skolen, foreningslivet og borgerne. 

Indvendigt er der renoveret klasselokaler, fysiklokale, 

billedkunstlokale, sløjdlokale, lærerværelse 

og kontorer. Der er etableret forberedelseslokale til 

lærerne og IT-lokaler - et område, hvor Hejnsvig 

skole hører til de bedst udstyrede i kommunen. 

Det næste projekt her er en renovering af kantinen, 

det vil ske i dette kalenderår. 

Uddelegering - eller historien om en 

oliepind 

En skole består af nogle fysiske rammer, bygninger, 

udendørsarealer, elever, lærere og elevernes forældre. 

For at drive skole, skal man bruge penge. De er 

hvert år blevet tildelt via de kommunale budgetter. 

I årenes løb er større og større dele af økonomien 

blevet uddelegeret, hvilket betyder at ikke alene 

det driftsmæssige ansvar, men også det økonomiske 

ansvar er placeret på skolen. Den seneste uddelegering 

vedrører lønningerne, så også den rette løn 

til lærere, rengøringsassistenter, pedeller, sekretær 

pædagoger, pædagogmedhjælpere, ledere og til 

lederen af værestedet nu er skolens ansvar. Skolen 

har ligeledes det driftsmæssige og økonomiske 

ansvar vedrørende Hejnsvig Stadion. Det samlede 

budget til driften af Hejnsvig skole var i 2005 på 

18,3 millioner kr. Det er således mere, end det i sin 

tid kostede at bygge skolen! 

Det siger næsten sig selv, at med uddelegeringen 

er det blevet noget sjovere at drive skole. Til 

gengæld er det også en temmelig meget større 

udfordring end tidligere, både på det økonomiske, 

på det personalemæssige og på det pædagogiske 

område. 

Når året er opgjort, kan det konstateres, om der 

er overskud eller underskud. De seneste par år har 

vi haft overskud, hvilket har betydet, at vi har kunnet 

foretage nogle af de allerede nævnte ændringer. 

Et af de områder der har bidraget mest til overskuddet 

er besparelser på energien. 

Energiforbruget kom i centrum, allerede da den 

første uddelegering kom. Indtil da havde vi lavet 

ugentlige rapporteringer til Grindsted kommune 

om energiforbruget f.eks. ved at måle oliestanden 

i olietanken. Efter uddelegeringen aflæstes stadig 

hver uge, men nu beholdt vi selv tallene, og de gav 

grund til undren: Det så nemlig ud til, at vi nogle 

uger næsten ingen olie brugte og i andre brugte 

temmelig meget. Udsvingene kunne ikke forklares 

i vejrliget, så enten havde vi jævnligt besøg af en 

olietyv, eller også var der noget andet galt. Der var 

7

noget andet galt. Det viste sig, at den oliepind, 

der i årevis var brugt til at måle oliestanden med, 

ikke passede til tankstørrelsen. Vi fik fat i en, der 

passede og så passede tallene også! 

Livet i skolen 

Det skole handler om, er at undervise børn: Tage 

udgangspunkt i elevens alsidige personlige udvikling, 

som der blandt andet står i folkeskolens formålsparagraf. 

At tilrettelægge en undervisning, der støtter det 

enkelte barns alsidige udvikling kræver en skole, 

der ” kan spille på mange strenge”. Der skal satses 

på det faglige, der skal satses på det dannende, der 

skal satses på det kreative og ikke mindst - der skal 

satses på et tillidsfuldt samarbejde med forældrene. 

Der er brug for mange måder at lære på, hvis vi 

skal opfylde formuleringerne i formålsparagraffen. 

Samtidig strammes kravene om dokumentation og 

evaluering, og der skal testes på forskellige årgange 

for at se, om børnene nu også lærer det de skal. 

Krav, der først og fremmest er kommet på bordet på 

baggrund af forskellige forsøg på at sammenligne 

elever i skoler i hele verden - undersøgelser, hvor 

danske børn ikke klarede sig så godt (som forventet) 

i det, der blev målt på. 

Uanset hvad man måtte mene om disse under- 

Legepladsen 

8 

Den nye SFO-tilbygning 

søgelser og værdien af dem, så har det medført, 

at der er sat fokus på nogle ganske bestemte 

færdigheder i skolen, og det er i disse færdigheder, 

der bliver flere tests og prøver. Derfor kan der p.t. 

spores en vis bekymring hos skolefolk om, at undervisningen 

i højere og højere kommer til at rette sig 

mod disse prøver og derfor giver mindre plads til 

f.eks. de kreative fag i skolen. Det er ikke alt, der 

kan måles og vejes. 

Fremtiden 

Jeg synes, at Hejnsvig skole er godt rustet til 

fremtiden, både med hensyn til bygninger, til 

veluddannede lærere og pædagoger - og vi har en 

forældregruppe, der er positivt interesserede i deres 

børns skolegang. Men vi ved ikke, hvad fremtiden 

vil bringe. 

Fra januar 2007 slås Grindsted og Billund kommuner 

sammen, og det medfører, at der skal ske 

nogle tilpasninger af de to kommuners skolevæsner 

- hvilke kender vi ikke i skrivende stund, men vi ved 

at tilpasningerne vil komme til at omhandle både 

indhold, økonomi, struktur og f.eks. skoledagens 

længde. 

Det er i den forbindelse afgørende, at skole og 

forældre fortsat arbejder for, at børnene fra vores 

område bliver støttet bedst muligt i deres personlige, 

faglige og alsidige udvikling. 

Leo Pedersen 

Viceinspektør på Hejnsvig Skole 

Tak! 

Jeg vil gerne rette en stor og varm tak til alle jer, sognebørn i Hejnsvig og Vesterhede, som har tænkt 

på mig i forbindelse med mit 25-års jubilæum som organist. Tak for hilsener, blomster, gaver og rare 

ord. Tak, fordi I mødte så talstærkt op til receptionen på hotellet og var med til at give mig en uforglemmelig 

dag. Tak for det hele! 

Kærlig hilsen 

Ragna

Konfirmander år 2006 

HEJNSVIG KIRKE • SØNDAG DEN 30. APRIL KL. 10.30 

10 Piger: 

• Angela Rita Bennedsen - Rogusavej 8, Hejnsvig 

• Eva Hjortlund Nielsen - Kolding Landevej 12, Hejnsvig 

• Gabrielle Fredsgård Larsen - Refshøjvej 67, Vesterhede 

• Johanne Lucie Skov Nielsen - Gråhedevej 9, Hejnsvig 

• Line Søgaard Madsen - Tegnhøjvej 16, Vesterhede 

• Maria Fyhn Nygaard - Smedevej 19, Hejnsvig 

• Marie Louise List Nissen - A. G. Jensens Vej 8, Hejnsvig 

• Nanett Yoo Jin Bruun Gregersen - Søgårdvej 74, Hejnsvig 

• Nanna Cassøe Fyhn - Møllevej 7, Hejnsvig 

• Sandra Vinding Olesen - Egebjerg Landevej 150, Hejnsvig 

10 Drenge: 

• Jørgen-Nicolai Norlyk Larsen - Søndervold 12, Grindsted 

• Klaus Rasmussen - Egebjerg Landevej 123, Vesterhede 

• Lasse Philipp Petersen - Mejerivej 8, Hejnsvig 

• Michael Bilander Thorstensen - Klodhøjvej 43, Hejnsvig 

• Niclas Gatting Edel Wad - Vesterhedevej 20, Grindsted 

• Niels Christian Sønderlund Larsen - A. G. Jensens Vej 5, Hejnsvig 

• Per Marqard Jessen - Søllingdalvej 26, Hejnsvig 

• Peter Brink - Klinkvej 25, Hejnsvig 

• Phillip Rechnagel Andersen - Nyvej 1B, Hejnsvig 

• Simon Søndergaard Jensen - Kirkevej 56, Hejnsvig 

VESTERHEDE KIRKE • SØNDAG DEN 7. MAJ KL. 10.30 

2 Drenge: 

• Jens Kristian Vingborg - Vinkelvej 78, Hejnsvig 

• Nikolaj Dyhrberg Hansen - Daugårdvej 40, Vesterhede 

Konfirmationer i 2007: 

Hejnsvig Kirke - 7A 

Søndag d. 29. april 

Vesterhede Kirke 

Ingen 

Hejnsvig Kirke - 7B 

Søndag d. 13. maj 

Konfirmationer i 2008: 

Hejnsvig Kirke - 7A 

Søndag d. 27. april 

Vesterhede Kirke 

Kristi Himmelfarts Dag 

Torsdag d. 1. maj 

Hejnsvig Kirke - 7B 

Søndag d. 4. maj 

9

Kirkemusik og fornyelse! 

Hvad er kirkemusik? 

Det er et meget simpelt spørgsmål, som i hvert 

fald umiddelbart kan se ud til at kunne besvares 

med et lige så simpelt svar: Kirkemusik er den 

musik, man hører i kirken. Hvis man anlægger den 

betragtning, så er kirkemusik i vor tid et meget 

rummeligt begreb med meget vide grænser. Det 

vender jeg tilbage til senere. 

Der har gennem tiderne været skrevet og debatteret 

vældigt meget om, hvad kirkemusik er, og mit 

ovenstående meget forenklede svar på spørgsmålet 

rækker heller ikke, hvis man skal forsøge at se bare 

lidt nuanceret på tingene. 

Man kan betragte emnet kirkemusik på fl ere planer. 

Der er nemlig den musik, som helt indlysende 

er kirkemusik. Her kan fx nævnes gamle orgelmestre 

som Buxtehude og Johann Sebastian Bach, som 

med deres orgelkoraler og præludier helt tydeligt 

har et tilhørsforhold til kirken – disse komponisters 

værker er direkte beregnet til brug i kirken. Musik i 

kirken kan være meget andet end kirkemusik. Musik 

i kirken kan være verdslig musik som orkestermusik 

og kammermusik, der fi nt kan opføres i en kirke, 

men som ikke af den grund bliver kirkelig. Den 

slags musik er på et højt kunstnerisk plan, men der 

10 

fi ndes også en anden form for kirkemusik, nemlig 

menighedssangen. Når en menighed – stor eller lille 

- synger en salme, så er det kirkemusik, uanset af 

hvilken kvalitet salmesangen måtte være. 

Menighedssang og kirkemusik 

Måske er det sådan, at netop menighedssangen 

er grundpillen i kirkemusikken? Når diskussionen 

går på fornyelse af kirkemusikken, er det i hvert 

fald meget ofte salmerne, der er fokus på. Og netop 

fornyelsen inden for salmesangen tager komponisten 

Bernhard Lewkovitch fat på i en artikel fra 

Kristeligt Dagblad fra lørdag den 11. september 

1999. 

De synspunkter, Lewkovitch bringer til torvs i 

artiklen, kunne lige såvel have været fremsat i dag, 

og han står ikke ene med dem. 

Bernhard Lewkovitch skriver bl.a. om den fejltagelse, 

han mener, det er at bilde sig ind, at blot en 

salme får ”en melodi med en rytmisk puls understøttet 

af bas eller guitar”, så tror man på, at der 

kommer fl ere unge til gudstjeneste. Han fortsætter: 

”Det er de færreste, der tænker på, at det, der indføres, 

stort set ikke er andet end slagger fra det store 

fælleseuropæiske overskudslager af udtjent pop- eller 

rockmusik, mere eller mindre som arvegods fra USA 

og England.” Videre skriver han: ”Det, der tæller som 

noget ”positivt” i disse synspunkter, er, at man med 

hovedværkende og lemmedaskende deltagere skaber 

mere liv i gudstjenesten…..Sandheden er imidlertid, 

at det, der her er tale om, intet har med fornyelse at 

gøre, men langt snarere er en forandring, hvor den

gamle tradition, på hvilken en fornyelse skulle bero, 

anfægtes. Det, man her kalder rytmisk eller kristen 

musik, er som kirkemusik betragtet ikke det papir 

værd, det er skrevet på….”. Lewkovitch fortsætter 

med at argumentere for, at religiøs musik ikke automatisk 

er kirkelig, og at der ikke er langt fra denne 

såkaldte fornyelse til stemningsbetonet og tåget 

meditation uden ”berøring til hverken Gl. eller Ny 

Testamentes emneverden med frelseslæren som det 

centrale”. 

Lewkovitch har efter min mening helt ret i, at 

man må kræve kvalitet i fornyelsen, og at man 

bestemt ikke skal falde på halen for enhver form for 

fornyelse, blot fordi det er fornyelse, specielt ikke i 

kirken og inden for kirkemusikken. Jeg er helt enig 

med ham i, at der ikke skal lefl es for en gruppe af 

kirkegængere med f.eks. underlødig kirkemusik på 

bekostning af andre grupper. 

Nye melodier til nye salmer 

Til gengæld er jeg ikke enig med Lewkovitch i 

den hårde dom, han fælder over de mange forsøg, 

der er gjort og gøres i vor tid på at forny 

kirkemusikken. Ser man på den nye salmebog med 

tilhørende koralbog, så består fornyelsen inden 

for kirkemusikken i en række nye salmer, der har 

fået deres egne nykomponerede melodier i deres 

eget tonesprog, hvor der før har været kutyme for, 

at nye tekster blot blev sunget på gamle, kendte 

melodier. De mange nye melodier betragter jeg som 

en styrkelse og en berigelse af kirkemusikken, fordi 

en ny salmetekst nu engang er bedst tjent med 

en ny melodi, og fordi både kirken, kirkemusikken 

og kirkemusikerne har brug for positiv og frugtbar 

udvikling og ikke har godt af sat stagnation. De 

nye melodier betragter jeg således ikke som et 

irritationsmoment eller som utidig indblanding på 

kirkemusikkens domæne, men som et værdifuldt 

supplement til det overleverede stof fra den gamle 

koralbog. 

Sangbare som menighedssang 

Det er klart, at de nye salmemelodier vil være og 

er af vidt forskellig stil og kvalitet. Sådan er det jo 

også med al anden både kirkelig og verdslig musik. 

Det er også set fra min synsvinkel klart, at der er 

nogle af de nye rytmiske salmemelodier, der har 

fundet vej til vores nye salmebog, som reelt ikke er 

velegnede til menighedssang, og som man måske 

med rette kan mene falder uden for det, man kunne 

kalde for et normalbegreb inden for kirkemusikken. 

Her kan Lewkovitch måske nok siges at have ret i 

noget af sin kritik. En del af disse rytmiske melodier 

er i deres udtryksform langt fra folkelige og 

lader sig ganske enkelt ikke udføre som fællessang, 

men på længere sigt kan man vel realistisk håbe på, 

at den rytmiske musik vil gennemgå en udvikling og 

fi nde en form, der passer til kirkens specielle krav 

og behov. 

Hvad er kirkemusik? 

Et simpelt spørgsmål, som der måske alligevel 

ikke gives noget helt simpelt svar på! Kirkemusik 

er mange ting. Det er vigtigt, at vi, når vi diskuterer 

og vurderer kirkemusik, ikke indsnævrer og 

begrænser, men at vi giver plads til fornyelse og 

rummelighed. Lad os bare prøve af og vurdere. Den 

del af fornyelsen, der er af underlødig kvalitet, vil 

forsvinde af sig selv. Den del, der er af tilpas kvalitet, 

vil fi nde sin naturlige plads og blive en del af 

vores værdifulde kirkemusikalske tradition. 

Til allersidst blot en forsigtigt løftet pegefi nger: 

Når man vurderer kirkemusik og fornyelse inden for 

kirkemusikken, skal man være varsom, så man ikke 

på forhånd kommer til at sige nej til noget, som 

man reelt ikke kender nok til, sådan som jeg af og 

til fornemmer, der kan være en tendens til - ikke 

mindst måske hos højtkvalifi cerede og højtuddannede 

eksperter inden for musikverdenen. Det kan 

godt være, at disse eksperter og smagsdommere 

kan have ret i, at de nye salmetekster kan have 

mangler, når vi snakker litterær kvalitet og forkyndelse, 

og at melodierne kan have en aparte rytme 

og melodiføring, som er meget anderledes end det, 

vi er vant til at lægge øre til i vore kirker. Men 

kvalitet er et vidt begreb. For netop det letforståelige 

sprog, de livsbekræftende rytmer og den 

umiddelbare glæde kan være et kvalitetsstempel, 

hvis man spørger børn og unge – og mig med for 

den sags skyld. 

Jeg er ikke spor bange for, 

at kvaliteten i kirkemusikken vil blive forringet, 

fordi vi tillader nye toner i vore kirker - tværtimod. 

Vi har jo tyngden, den litterære kvalitet, videreførelsen 

af traditionerne i de gamle, solide kernesalmer, 

som stadig er at fi nde i salmebogen og dermed 

i kirken. 

Organist i Hejnsvig og Vesterhede kirker 

Ragna Hennelund 

11

KIRKEN INVITERER TIL 

Bibelmaraton i Hejnsvig Sogn 

Første onsdag i hver måned. 

Onsdag d. 5. april kl. 19.00. 

BIBELMARATON NR. 28 i Hejnsvig Kirke. 

Fælleslæsning: Uddrag af Jakobs 

Brev 

Hjemmelæsning til næste gang: 

Peters, Johannes’ og Judas’ breve. 

Efter Bibelmaraton vises i konfirmandstuen 

filmen: Martin Luther 

- hans vision ændrede verden. 

Onsdag d. 3. maj kl. 19.00 


Fælleslæsning: Uddrag af Johannes’ brev. 

Hjemmelæsning til næste gang: 

Johannes Åbenbaring. 

Onsdag d. 7. juni kl. 19.00 


Fælleslæsning: Uddrag af Johannes Åbenbaring. 

Afrunding på Bibelmaraton-forløbet. 

Kaffe i Konfirmandstuen. 

Kirkehøjskole for Brande-Grene provsti 

Sted: Give Sognehus, Bøgetorvet 1, Give. 

Lørdag d. 8. april kl. 10.00 – 15.00 

Dagens tema: Videnskab og tro. 

Formiddag: Hjerneforsker Peter Lund Madsen, 

København. 

Emne: Menneskehjernen - Hvad har vi mennesker at 

være stolte af? 

Eftermiddag: Provst Carsten Johansen, Nørup. 

Emne: Har Gud skabt verden? - om skabelse og 

Darwinisme 

Pris for frokost m/kaffe: 50,- kr. pr. dag (tilmelding). 

Pris pr. foredrag: 50,- kr. pr. dag. 

Tilmelding til Give Sognehus på tlf. 75 73 10 09. 

Påskegudstjeneste for ældre og 

gangbesværede i Hejnsvig Kirke 

Tirsdag d. 18. april kl. 10.30. 

En festlig påskegudstjeneste, som er en forkortet 

højmesse med altergang. Der er hjælpere til gangbesværede. 

Arrangeret i samarbejde med Hejnsvig 

Plejecenter. 

12 

Forårs- og Påskekunst 

i Konfirmandstuen 

Lørdag d. 8. april kl. 13.00. 

Fernisering på kunstudstilling i konfirmandstuen af 

Mona Hansen, Varde. Galleriejer, kunstner, pædagog 

m.v. er ord, som kan beskrive Mona Hansen. Det 

lille galleri ”Kunst og Kluns” i Varde er normalt rammen 

om Mona Hansens kunst, men her i Hejnsvig 

konfirmandstue har vi fået lov at låne et udvalg af 

billeder. 

Om sig selv fortæller Mona Hansen: 

”Mine inspirationskilder er alt hvad jeg ser; i blade, 

på tv, i naturen osv. osv. Jeg maler abstrakt, men 

med genkendelige figurer. Ofte opstår der menneskefigurer 

i mine billeder. De er, for mig, med til 

at skabe balance i billedet. I nogle af mine billeder 

fremkommer der skåle. Jeg kalder dem for ”Livets 

skåle”. Heri kan vi 

gemme vores gode oplevelser. 

Jeg er meget glad 

for stærke farver, men 

nyder også i høj grad de 

lyse og sarte nuancer. 

Jeg vil gerne have at billederne 

udtrykker glæde 

og ro.” 

I parentes bemærket er Mona datter af én af vore 

tidligere kunstnere i konfirmandstuen, Ingelise 

Madsen fra Grindsted. Så den kunstneriske åre har 

Mona ikke fra fremmede! Se også www.kunstogkluns.dk 

Reception i Konfirmandstuen kl. 13.00. 

Menighedsrådet er vært ved en lille forfriskning. 

Mona Hansen fortæller om sine motiver og malerier. 

Gratis adgang for alle. 

Samme dag arrangerer Afrika in Touch Basar i 

Hejnsvig Missionshus fra kl. 14.00 til 17.00. 

Basaren byder på kaffe, kage, gavebod, påskedekorationer 

og tombola til støtte for Afrika-projekter. 

De to arrangementer 

er planlagt, så alle 

kan være med både 

ved udstillingen og 

ved Basaren. Og så er 

man velkommen til at 

”sive” frem og tilbage 

mellem Missionshus og 

Konfirmandstue. 

Udstillingen i konfirmandstuen hænger til ind i maj 

måned.

Sogneeftermiddag i Konfirmandstuen 

Torsdag d. 18. maj kl. 14.30. 

”Fred og forsoning i spændingsfeltet mellem kristendom 

og islam!” 

Efter Muhammed-tegningerne er der ekstra grund til 

at sætte fokus på forsoning mellem kristendom og 

islam. Voluntørkoordinator Jeanette Wind vil fortælle 

om den kristne organisation ”Musalaha”, der 

arbejder for fred og forsoning i Israel og de palæstinensiske 

områder. Bl.a. på grund af Muhammedtegningerne 

er Musalahas udvidelse af sin målgruppe 

til også at omfatte muslimer aktuel og vigtig. 

Musalaha er arabisk og betyder tilgivelse og forsoning. 

Siden 1990 er Musalaha vokset fra at være 

en lille græsrodsbevægelse til at være en stærk 

organisation i Jerusalem. Musalaha vil fortsat give 

jøder og palæstinensere mulighed for at gå ind i en 

dialog med hinanden og lære af hinanden gennem 

deltagelse i kvalitative seminarer og udveksling 

af erfaringer, hvilket kan resultere i åben og ægte 

forsoning. 

Fra Danmark støttes Musalaha bl.a. via Israels- 

missionens Unge, hvor Jeanette Wind er ansat som 

voluntørkoordinator. Se evt. www.israel.dk eller 

www.musalaha.org 

Legestuen ”Spiren” 

På Vesterhede Gl. Skole kl. 9.30 – 11.30. 

- en kreativ, folkekirkelig legestue for alle børn fra 

0 år ifølge med en voksen. 

Tirsdag d. 4. april kl. 9.30 – 11.30. 

Vi skriver påskebrev til én, vi holder af. 

Tirsdag d. 18. april kl. 9.30 – 11.30. 

Vi planter frø i urtepotter. 

Tirsdag d. 2. maj kl. 9.30 – 11.30. 

Det er ”store-bage-dag”. 


Snurretop! 


Afslutning - vi ønsker hinanden god sommerferie. 

Vi mødes hos Kirsten på Gyvelvej 11 i Grindsted. 

Legestueleder Kirsten Sandfeld Nielsen 

kan kontaktes på tlf. 75 32 42 94. 

Fredagsfamilien 

Kirkens familiearbejde – for familier med børn 

og andre interesserede. 

Fredag d. 28. april kl. 19.30. 

Familieaften i Hejnsvig Missionshus. 

Tale og underholdning i børnehøjde ved 

fritidsforkynder Oda Mølgaard Hansen, Ølgod. 


”Varme-hveder-udflugt” med gå-tur rundt om 

Grindsted Engsø! 

Vi mødes hos Kirsten og Jens Oluf Sandfeld Nielsen 

på Gyvelvej 11 i Grindsted. 

Aftensang og aftenandagt. 

Fredagsfamilieudvalget: 

Lis og Finn Møberg, 75 33 60 43. 

Susanne og Claus Søgaard, 75 33 55 24. 

Ellen og Henrik Krogh Larsen, 75 33 63 63. 

Karin og Frands Pedersen, 75 33 50 63. 

Familiegudstjenester 

Søndag d. 9. april kl. 10.00. 

Palmesøndag- og Familiegudstjeneste i Hejnsvig 

Kirke. 

Mini-Konfirmander fra 4B på Hejnsvig Skole viser 

påskebilleder. 

En gudstjeneste for hele familien. 

Søndag d. 21. maj kl. 10.00. 

Bedsteforældre- og Familiegudstjeneste i Hejnsvig 

Kirke. 

Afslutning på forårets Mini-konfirmandforløb med 4B. 

Tema: Mig og min familie - i Guds hus! 

KICKK-aftner for Unge 

(KIrke, Café, Kristen Klub) 

(Arrangeret af KFUM & KFUK-Teenklub og sognepræst 

Frands Pedersen.) 

Fredag d. 7. april kl. 19.00 

i Hejnsvig Kirke. Entré: 25 kr. 

Watermark - ungdomskoncert 

Watermark – et kristent ungdomsteam – besøger 

kirker, skoler, ungdomsklubber, institutioner og 

fængsler i USA og Danmark. Vi skal opleve en ung 

gudstjeneste med musik, drama, teater, lovsang og 

meget mere. Efter koncerten i kirken er der KICKK- 

Ungdomscafé i Hejnsvig Missionshus. Læs mere om 

Watermark på www.youthencounter.org eller 

www.indremission.dk/musik/watermark 

13

arrangementer i VESTERHEDE & HEJNSVIG 

Vesterhede 

BIBELKREDS FOR UNGE FAMILIER: 

Se under Hejnsvig. 

BORGERFORENING: 

Kontakt: John Schøneberg, 25 36 39 50. 

Hejnsvig 

AFRIKA IN TOUCH: 

Sudan Missionens Børneklub. 

Kontakt: Lene Terkelsen, 75 33 57 81. 

Hver fredag kl. 14 - 16.00 

for alle piger og drenge i skolealderen. 

Vi holder til i Billedkunst-lokalet på Hejnsvig Skole. 

Lørdag d. 8. april kl. 14.00 - 17.00. 

Afrika in Touch Basar i Missionshuset. 

Der er boder, tombola og kaffebord. 

Gaver til tombolaen modtages med tak. 

Sanu / Vi ses ! 

AFTENHØJSKOLE: 

På Petersmindecentret. 

Kontakt: Henning Brun, 75 33 52 16. 

Aftenhøjskolesæsonen 2005/2006 er slut. 

BIBELKREDS FOR UNGE FAMILIER: 


Tirsdag d. 9. maj kl. 19.30. 

Gruppe 1 - Kontakt: 

Karin og Frands Pedersen, tlf. 75 33 50 63. 


Onsdag d. 10. maj kl. 19.30. 

Gruppe 2 - Kontakt: 

Susanne og Claus Søgaard, tlf. 75 33 55 24. 

BORGERFORENING: 

Kontakt: Svend Andersen, 75 33 56 11. 

INDRE MISSION: 

Kontakt: Helmer Laursen, 75 33 55 71. 


Bibelmaraton nr. 28 i Hejnsvig Kirke. 

Derefter kaffe og film i konfirmandstuen. 

”Martin Luther: Hans vision ændrede historien.” 

14 


Watermark i Hejnsvig Kirke. 

Ung Amerikansk Kristent Band giver koncert i 

Kirken. 

Derefter ungdomscafé ”KICKK” i Missionshuset. 





Onsdag d. 12. april. 

Bibelkreds i hjemmene. 

Tekst: Påskedag: Matt. 28, 1 - 8. 

Hejnsvig by: Kis og Herluf Saugmann. 

Trøllund: Bodil og Frederik Grove. 

Gilbjerg: Ida og Kristian Pedersen. 

Bolding-Fugdal: Signe og Kristian Gade. 

Mandag d. 24. april kl. 19.30. 

IM-Kredsmøde i Løvlund Missionshus. 

Taler: Provst Børge Terp, Ejstrupholm. 

Emne: Guds forvaltere på jord. 1. Kor. 4, 1 - 2. 


Familieaften for alle aldre. 

Tale v/Oda Mølgaard Hansen, Ølgod. 



Onsdag d. 10. maj. 

Bibelkredse i hjemmene: 

Tekst: 4. s. e. Påske: Joh. 8, 28 - 36. 

Hejnsvig by: Niels Rahbek. 

Trøllund: Vera og Holger Jensen. 

Gilbjerg: Else og Ejler Jacobsen. 

Bolding-Fugdal: Agnes Christensen. 


Sangaften med nye og kendte sange. 

V/Doris og Carsten Fredsgård Larsen. 

Mandag d. 22. maj kl. 19.30. 

IM-Kredsgeneralforsamling i Billund Missionshus. 

Tale v/sognepræst Jørgen Bækgaard Thomsen, 

Vorbasse. 


Møde i Missionshuset. 

Tale v/missionær Henning Sørensen, Grindsted. 

Onsdag d. 7. juni kl. 19.00. 


Derefter kaffe i konfirmandstuen. 

Afslutning på Bibelmaraton-forløbet. 

KFUM & KFUK’S TEENKLUB: 

Kontakt: Allan Nielsen, 20 99 20 84. 

For alle fra 6. kl. og opefter. 

Teenklubben har ingen faste aktiviteter for tiden på 

grund af ledermangel.

arrangementer i HEJNSVIG 

BEMÆRK: 


Watermark i Hejnsvig Kirke. 

Ung Amerikansk Kristent Band giver koncert i 

Kirken. 

Derefter ungdomscafé ”KICKK” i Missionshuset. 

Hvis nogen er interesseret i at hjælpe, kan man 

henvende sig til Allan eller til formanden for 

bestyrelsen Finn Møberg, 75 33 60 43. 

KFUM SPEJDERNE: 

Kontakt: René Eriksen, 26 83 65 73 / 75 33 52 52. 

Se også: www.spejder.7250.dk 

Lørdag d. 29. april. 

Avisindsamling. 

Bæverflokken: 

Onsdag kl. 17.00 - 18.30. 

Ulveflokken: 

Onsdag kl. 18.30 - 20.00. 

Juniorer og spejdere: 

Onsdag kl. 19.00 - 21.00. 

Senior / Rover: 

Fredag i lige uger 19.30 – 22.00. 

KORSHÆRSKREDSEN: 

Kontakt: Esther Jensen, 75 33 56 44. 


Hos Rosa Andersen, Bredgade 77. 


Hos Jonna Nielsen, Torvegade 13. 

PETERSMINDECENTRET: 

Kontakt: 

(C) Centerråd - Hans Pedersen, 75 33 53 49. 

(P) Pensionistforening - Else Nielsen, 75 33 52 24. 

(P) Torsdag d. 6. april kl. 14.00. 

”Barn under krigen.” 

Levende og humoristisk foredrag ved Erling Bøgh, 

Hobro. 

(C) Torsdag d. 27. april kl. 14.00. 

Besøg af Leif Hansen, Varde. 

Søn af dansk mor og tysk soldat. 

(P) Torsdag d. 4. maj kl. 14.00. 

”Humor i ord og toner.” 

Kom og bliv i godt humør med Carlo Mathiesen. 

(C) Torsdag d. 11. maj kl. 14.00. 

Generalforsamling og banko. 

(P) Tirsdag d. 16. maj kl. 9.00. 

Løvspringstur til dyre- og blomsterpark ved Hobro. 

Bemærk: Afgang fra Centret kl. 9.00. 

PLEJECENTRETS VENNEKREDS: 

På Hejnsvig Plejecenter. 

Kontakt: Viggo Jørgensen, 75 33 51 02. 


Lene Terkelsen fortæller om sin tur til Afrika sidste 

sommer. 


Jens Skov fra Grindsted fortæller minder fra 

Sønderjylland. 

SOLDATERMISSIONEN: 

Kontakt: Ejler Jacobsen, 75 33 50 97. 


Soldatervennestævne i Hejnsvig Missionshus. 

Soldaterhjemsleder Ester Kofoed, Fredericia, fortæller 

om arbejdet. 

Kaffebord og lotteri. Alle er velkomne. 

Arr.: Hejnsvig-Vorbasse Soldatervennekreds 

SUDAN KVINDEKREDS: 

Kontakt: Else Jacobsen, 75 33 50 97. 


Hos Mona Kruse, Kirkevej 13. 






Sudan-Regionsmøde i Starup Missionshus. 

Ved Rikke Vestergård. 

SUDAN MØDER: 

Kontakt: Niels Rahbek, 75 33 54 95. 


Hos Esther og Carlo Jensen, Rosengårdsvej 11. 


Hos Gerda Kristensen, Torvegade 23 


Kredsforbundsmøde i Tofterup Missionshus. 

Taler: Rikke Vestergård. 

Se under Sudan Kvindekreds. 

SYNG DIG GLAD: 

Fællessang på Plejecentret. 

Kontakt: Margit Hansen 75 33 50 53. 


Ved Ragna Hennelund. 


Ved Karin Pedersen. 

Generalforsamling. 

15

GUDSTJENESTER 

APRIL 2006: Hejnsvig Vesterhede 

Søn. 2. (Marie Bebudelse) 10.00 8.30 

Ons. 5. 19.00 Bibelmaraton 

Film i Konf.stuen: Martin Luther 

Søn. 9. (Palmesøndag) 10.00 Familiegudstj. 8.30 

Påskemotiver - Mini-Konf. 4B 

Tors. 13. (Skærtorsdag) 19.30 10.00 

Fre. 14. (Langfredag) 10.00 Passionslæsninger 8.30 Passionslæsninger 

Søn. 16. (Påskedag) 8.30 10.00 

Man. 17. (2. Påskedag) 10.00 Ingen 

Tirs. 18. 10.30 Påskegudstj. for ældre og gangbesv. 

Søn. 23. (1 s. e. Påske) Ingen 10.00 Ove Noe Nielsen 

Søn. 30. (2 s. e. Påske) 10.30 Konfi rmation 8.30 Altergang 

MAJ: 

Ons. 3. 19.00 Bibelmaraton 

Søn. 7. (3. s. e. Påske) 8.30 Altergang 10.30 Konfi rmation 

Fre. 12. (Bededag) 10.00 8.30 

Søn. 14. (4. s. e. Påske) 8.30 10.00 

Søn. 21. (5. s. e. Påske) 10.00 Familie- og bedsteforældregudstj. 8.30 

Afslutning for Mini-Konf. 4B 

Tors. 25. (Kristi Himmelfart) 8.30 10.00 

Søn. 28. (6 s. e. Påske) 19.30 Jørgen Bækgaard Thomsen Ingen 

JUNI: 

Søn. 4. (Pinsedag) 10.00 8.30 

Man. 5. (2. Pinsedag) Ingen 10.00 

Ons. 7. 19.00 Bibelmaraton - Afslutning 

Kaffe i Konf.stuen 

Søn. 11. (Trinitatis) 10.00 8.30 

KIRKEBIL: 

Til alle gudstjenester, sogneeftermiddage eller lignende 

arrangementer bestilles hos Hejnsvig Taxi, 

tlf. 75 33 62 22. Man bliver afhentet på bopælen. 

INDSAMLINGER: 

1. og 2. Påskedag : KFUM & KFUK i Danmark (O). 

Kristi Himmelfartsdag: Folkekirkens Ydre Mission (O) 

1. og 2. Pinsedag: Folkekirkens Nødhjælp, kirkehjælpen. 

Juni og juli: Ydre Mission. 

(O) betyder indsamling ved ”Offergang” 

MENIGHEDSRÅDSMØDER: 

Hejnsvig: Onsdage d. 19. april og 17. maj i 

Konfi rmandstuen. 

Vesterhede: Mandag d. 8. maj. 

Fællesmøde: Onsdag d. 3. april kl. 19.30 i 

Konfi rmandstuen. 

Dagsorden og referat kan ses på opslagstavle i våbenhusene. 

SOGNEPRÆST: 

Frands Erik Nedergaard Pedersen, Kirkevej 2, Hejnsvig 

tlf. 75 33 50 63, e-mail: fen@km.dk 

Fredag er fridag. 

Friweekend: 22 - 23. april. 

Ferie: 27. maj - 2. juni. 

Embedet passes af sognepræsten i Vorbasse, Jørgen 

Bækgaard Thomsen, tlf. 75 33 30 35. 

KIRKEBLADET: 

Kirkebladet udgives af menighedsrådene. 

Redaktionsudvalg: Ragna Hennelund, Gitte Østergård, 

Mildred Nissen og sognepræsten (ansvarshavende) 

BEMÆRK: Stof til næste nr. afl everes senest mandag 

d. 1. maj til sognepræsten. 

Salmisten skriver: 

”Fra det dybe råber jeg til dig, Herre. 

Herre, hør mit råb, lad dine ører lytte til min tryglen! 

Hvis du, Herre, vogtede på skyld, hvem kunne da bestå, Herre? 

Men hos dig er der tilgivelse, for at man skal frygte dig.” 

(Salmernes Bog, Salme 130. Tekstlæsning til Bededag) 

Layout: Graphic Care Tryk: Øko-Tryk

ny screen.indd - Hejnsvig Bynet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?