Lokalplan nr. 67, Lille Heddinge - Stevns Kommune

STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 67
___________________________________________________________________________
Det kommende kommuneatlas' kortlægning af bevaringsværdig bebyggelse mv. skal indarbejdes
i lokalplanen og evt. udbygges.
b. En lokalplan skal indeholde retningslinier for regulering af trafikken, med henblik på at
forbedre forhold for cyklister og fodgængere.
c. En lokalplan kan fastlægge gang- og cykelstiers indføring i landsbyen.”
02. LANDSBYENS HOVEDKARAKTER
Det jævnt bølgende, skovløse landskab, karakteristisk for Stevns, stiger fra syd op mod Lille
Heddinge, men daler fra bygrænsen atter ned mod selve landsbyen, hvor den største højde er
ca. 32 m o. h. Da landsbyen således ligger markant ved et højdedrag, er der fine udsigtsmuligheder,
såvel udefra mod helstøbte, smukke panoramaer - med den gamle, højtbeliggende
mølle og med kirken på en mindre forhøjning i midten som dominanter - som indefra over
landskabet til Østersøen nedenfor Stevns Klint.
Afslutningen af byen mod det åbne land samt den tydelige markering af markskel med diger
– fra udskiftningens tid – i landskabet omkring med levende hegn og store træer, bidrager til
den samlede, harmoniske karakterrigdom.
Inde i landsbyen er der flere smukke udsyn gennem byens gader og ud mod det omgivende
åbne land, således f.eks. mod nord fra Rytterskolen , her mod byens afslutning, der – i kraftig,
høj beplantning – tegnes af den lidt tilbagetrukne præstegård og en smuk, men stærkt forfalden
gårdlænge, næsten i gadelinien, og en mindre, markant bygning på modsatte gadeside.
Det er netop planer om en nedrivning af den sidstnævnte, nærmest ruinøse gård – Bakkegård
eller tidligere Vandløbsgård kaldet – samt planer om ny bebyggelse på ejendommen, der er
baggrunden for udarbejdelse af nærværende lokalplan, som efter bestemmelserne i kommuneplanen,
PLAN 21 06, omfatter hele landsbyen.
Lille Heddinge er én af de bedst bevarede landsbyer på Stevns. Den oprindelige landsbys
struktur er stadig intakt trods det kraftige, trafikale indgreb - ad flere omgange - som amtsvejen
(der oprindeligt har været to små stikveje mod nord og syd) har betydet, og den er især
synlig i den øst/vestgående tidligere ”hovedgade”, Broveshøjvej og Ryttervej/Storemarksvej .
Især byens østlige del er enestående og næsten uændret i sin struktur gennem de sidste 2-300
år.
Det snoede, smalle gadenet, der fastholdes af huse og gårde, charmerende og velplejede gadekær
og grønne åbninger, udgør fortsat et særdeles oplevelsesrigt samlet billede og havde
således allerede tidligt anlæg til de store miljøkvaliteter, som nu møder os, især ved kirken,
langs Broveshøjvej og dens små bagstræder Murervej og Malervej, de grønne byrum ved gadekærene,
ved den gamle Rytterskole og ved Storemarksvej.
03. LANDSBYENS HISTORIE
Lille Heddinge er allerede tidligt kendt som selvstændig landsby, fra 1257 som Heddingæ paruum
og Hedingæ litlæ, idet det i Sct.Clara’s Kloster i Roskildes annaler er noteret, at klosteret
på dette tidspunkt fik overladt gods i byen. Senere, i 1337, kaldes den Litlæhæddingæ.
Landsbyen er en typisk vej-og forte-by, hvor bebyggelsens gårde og huse er grupperet omkring
en åben plads – forten – der var fællesejet område.
Lige siden vikingetiden, frem til 1799 – udskiftningens år i Lille Heddinge - har landsbyen
bestået af ca. 25 næsten lige store gårde og nogle mindre huse, beboet af daglejere og håndværkere
(ved folketællingen i 1782 var der i Lille Heddinge 22 gårde og 230 indbyggere).
Gårdene var placeret i to rækker, der omgav 3 gadekær og grønne arealer til fælles brug.
På ældre kort, se fig.2, ses de to, uregelmæssige gårdrækker tydeligt, omkransende forten og
samtidigt afgrænsende byen mod det åbne land. Forten dannede også ramme for bystævnet
4