Partnerskabsguide - projekt innovation i folkeskolen

PARTNERSKABS GUIDE
Gensidige forpligtende samarbejder
Skoler - Virksomheder - Organisationer

Partnerskabsguide
Forfattere:
Inger Veng Rasmussen, UU-centerleder
Anette Lauridsen, Pædagogisk udviklingskonsulent
Grafisk tilrettelæggelse:
Janni Langelund S. Pedersen
Illustrationer:
Modelfotos optaget på Maskinfabrikken Brdr. Markussen med elever fra Vildbjerg Skole
Scienceevent 09 med elever fra Vissenbjerg Skole og Assensskolen
Fotos optaget på Scan A/S med scienceelever fra Vissenbjerg Skole
Udgivet med støtte fra:
Det Lokale Beskæftigelsesråd - Herning
Nordea-fonden
Selvstændighedsfonden
Kan rekvireres hos:
Herning Kommune
Skoleafdelingen
Rådhuset, Torvet
7400 Herning
Tlf.: 96 28 70 06
E-mail: sklah@herning.dk
Assens Kommune
Børn og Kultur
Willemoesgade 15
5610 Assens
Tlf.: 64 74 68 49
E-mail: anlau@assens.dk
Download:
www.uu-herning.dk
www.assens.dk/page4891.aspx

INDHOLDSFORTEGNELSE
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse .................................................................................................................................... 3
Indledning ................................................................................................................................................... 4
Hvorfor skal vi bruge tid på partnerskaber? ................................................................................................. 5
Hvorfor partnerskaber i stedet for samarbejder? ......................................................................................... 6
Assens Kommune .........................................................................................................................................7
Herning Kommune ...................................................................................................................................... 8
Fra samarbejde til partnerskab .................................................................................................................... 9
Hvad skal eleverne lære - anvendt faglighed...............................................................................................11
Partnerskab eller samarbejde? ...................................................................................................................12
Tiltag, organisering og arbejdsdeling .........................................................................................................13
Forankring og ledelsens betydning for partnerskaber ................................................................................ 14
Bilag 1 - Inspirationsdag og caseforløb i Tommerup Erhvervspark A/S .........................................................15
Bilag 2 - Partnerskab mellem Skov - og Naturstyrelsen og Feldborg Skole ................................................. 16
Bilag 3 - Partnerskab mellem Scan A/S og Vissenbjerg Skole ....................................................................... 17
Bilag 4 - Eksempel på partnerskabsaftale .................................................................................................. 18
Bilag 5 - Kommunikation med virksomheder ............................................................................................. 19
Bilag 6 - Oplæg til elever ............................................................................................................................ 20
☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼
☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼
3

☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼
4
☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ INDLEDNING
Indledning
Denne guide er udgivet af Børn og Kultur i Assens Kommune og Børn og Unge i Herning Kommune. Guiden er udarbejdet
af projektleder Anette Lauridsen og projektleder Inger Veng Rasmussen.
Målet med guiden er at inspirere og give gode råd, så kommende partnere kan styre udenom de største problemer og
faldgruber, når de skal arbejde på tværs af deres normale kulturelle baggrund, f.eks. når en folkeskole skal arbejde sammen
med en stor international industrivirksomhed.
Der er ikke tale om en facitliste eller en bestemt måde at gøre tingene på, men en række anvisninger, der beskriver
”best practice” på de områder, vi i projekterne har erfaringer med. Derfor er det op til deltagerne i nye partnerskaber at
tilpasse både råd og partnerskaber til deres lokale virkelighed.
Når det lykkes, kan partnerskaber skabe et ”fælles tredje” og løfte læringsmulighederne for børn og unge op på et niveau,
som hverken skolen eller virksomheden kan nå hver for sig.
Guidens forfattere har valgt eksempler fra de projekter, der er gennemført. Men gode partnerskaber med fuldt udbytte
tager år at udvikle. Det har der ikke været mulighed for i projektperioden, men de beskriver dertil, hvor man er kommet
og har idéer til, hvordan man kan komme videre. Ligeledes tages der primært afsæt i partnerskaber mellem skoler og
virksomheder, fordi erfaringer viser, at netop her er mødet mellem to kulturer kraftfuldt, men også fordi der kræves en
stor indsats for at vedligeholde og udbygge.
”Det er kanon - det bedste jeg har været
med til i skolen”
Elev 8. klasse, Haderup Skole

Hvorfor skal vi bruge tid på partnerskaber?
Skolen kan styrke læringsmiljøet ved at udnytte de læringsressourcer
og uformelle læringsmiljøer, som findes
i lokalområdet. I en tid med kriser, knappe økonomiske
ressourcer og nedskæringer har det stor betydning at
kigge sig omkring mod ”det, der findes i forvejen”, men
sammenkoble og anvende det på en ny måde. At gå på
opdagelse i virksomheder i sit lokalområde og få skabt
netværk lokalt, kan skabe helt nye læringsarenaer og
pædagogisk nytænkning. Det behøver ikke kræve store
økonomiske ressourcer, men handler primært om at skabe
nye muligheder for skolen i de ressourcer, der ligger lige
for. Mange af de samme samarbejdsformer kan anvendes
uanset hvilken samarbejdspartner, der er tale om.
”At gå på opdagelse i virksomheder i sit
lokalområde og få skabt netværk lokalt, kan
skabe helt nye læringsarenaer og pædagogisk
nytænkning.”
Når en skole og en virksomhed indgår et partnerskab, er
det ofte ud fra intentionen om, at der i samarbejdet kan
opnås noget, som man ikke kan opnå hver for sig.
Eleverne skal klædes på til fremtiden, hvor kompetencer
som mod, selvtillid, at kunne mestre noget, at være
kreativ samt skabe noget, der kan omsættes til værdi for
andre, er helt afgørende.
Det at skabe noget med værdi for andre end en selv er et
af grundprincipperne i den entreprenante læringsproces
og i begrebet innovation. Det betyder, at enten den idé,
det produkt eller den oplevelse, man har opfundet, skal
medføre en merværdi hos den, der modtager den. Det er
modtageren, der vurderer, om der opleves merværdi.
Som skole er det nærliggende at finde sine modtagere i
lokalsamfundet. Elever og lærere får desuden et nuanceret
og konkret billede af livet på en arbejdsplads og
virksomheden får mulighed for at kende morgendagens
samfundsborgere.
Erfaringerne fra projektet viser også, at særligt drengene
profiterer af at flytte læringsarenaen udenfor skolen. Partnerskabsidéen
har ligeledes en betydning for de børn, der
ikke kan hente råd og vejledning om uddannelse hjemme,
og som måske vil få problemer med at gennemføre en
ungdomsuddannelse. De har brug for masser af inspiration
og motivation på vejen.
☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼
☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼HVORFOR SKAL VI BRUGE TID PÅ PARTNERSKABER?
5

☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼
6
☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ HVORFOR PARTNERSKABER I STEDET FOR SAMARBEJDER?
Hvorfor partnerskaber i stedet for samarbejder?
Erfaringerne fra projekterne i Assens og Herning viser, at
der ikke er en fast model for, hvordan man bedst indgår
partnerskaber. Nogle samarbejder har karakter af at være
”løse aftaler” mellem f.eks. en lærer og en ansat på en
virksomhed eller aftaler med en forælder til en elev i klassen.
Andre samarbejder har været formuleret i formelle
flerårige gensidige aftaler, indgået mellem direktøren for
en virksomhed og en skoleleder.
Fra evalueringen af pilotprojektet i Herning giver virksomhedslederne
udtryk for, at det har betydning, at en aftale,
der er lavet mellem skole og virksomhed, foregår fra leder
til leder.
Vi ved fra andre samarbejder mellem skoler og virksomheder,
at kontakter nemt tabes, når en lærer ikke længere er
på skolen eller arbejder med et bestemt klassetrin.
”Vi vil gerne være brobygger mellem skolen
og det erhvervsliv, som nogle unge på
et tidspunkt skal arbejde indenfor, og som
virksomhed har vi pligt til at spille en rolle i
det samfund, som vi er en del af”
Tips og idéer
Torben Andersen
Direktør, AUBO Production A/S
Der kan tages udgangspunkt i følgende tips og idéer, når
der indgås partnerskaber:
• Det er naturligt at tage udgangspunkt i de erfaringer,
der allerede er mellem skolen og lokalsamfundet. Er
der tradition for samarbejde, kan det være en god idé
at fortsætte med dette, indtil det fælles behov opstår
for ”noget mere”.
• Partnerskaber er en pædagogisk ramme, som virksomheden
og skolen bliver enige om. Partnerskabet
indgås med en skriftlig aftale og er gensidig således,
at både virksomhed og skole bidrager.
• Skriftlige partnerskaber lægger grunden til flerårige
samarbejder. På sigt sparer det både skolen og
virksomheden for at bruge unødig tid på at lære en
ny samarbejdspartner at kende. Man kan gå direkte
i gang med at udvikle autentiske læringsforløb med
anvendt faglighed.
• Ledelsesmæssigt forankret - aftalerne bør være
underskrevet af lederen af virksomheden og skolelederen.

BILLED - OG CITATSERIE
Assens Kommune
Finn Brunse, Borgmester for Assens Kommune
”Samarbejde mellem skoler og virksomheder samt udvikling af nye læringsarenaer i dette samspil kan blive en vigtig
ramme, når vi i Assens Kommune skal løse nogle af de store udfordringer med at få flere unge i job og beskæftigelse. Partnerskabsaftaler
mellem skoler og lokale virksomheder giver flere børn og unge mulighed for at opleve arbejdspladsen som
læringsarena samtidig med, at det giver virksomhederne mulighed for at møde morgendagens medarbejdere og ledere.
Eleverne bliver ressourcer for virksomhederne og i et kreativt og innovativt læringsmiljø motiveres eleverne via den anerkendelse
de mødes med, når de f.eks. præsenterer deres idéer for en virksomhed.
Det er glædeligt, hvis fremtidens folkeskole åbner sig og samarbejder med virksomheder og det omliggende samfund,
sådan som folkeskolens formålsparagraf allerede foreskriver det: at skolen forbereder eleverne til at deltage og tage medansvar
for samfundet.”
Lotte Bundgaard, Planlægningsansvarlig hos Scan A/S
”Hos Scan A/S er vi altid interesserede i at udbrede budskabet om vores gode brændeovne. I vores samarbejde med Vissenbjerg
Skole har vi fået andre input end dem, vi normalt agerer efter, og det er lærerigt og sjovt at høre, hvordan vores
produkt og fabrik opfattes i ”børnehøjde”.
Vi har fundet mange emner at samarbejde om, f.eks. nye designs, nye idéer til tilbehør til brændeovne, kreativ genanvendelse
af vores skrot og affald (stål, pap, plast), god og dårlig optænding/fyring i brændeovne med målinger på CO2- og
partikeludledning, præsentationer/salgsbrochurer og besparelser ved god udnyttelse af vores stålplader.
Vi er glade for at kunne åbne vores fabrik for skolebørn, og på sigt regner vi også med at have inspireret nogle af de unge i
deres uddannelsesvalg.”
Troels Eriksen, Direktør for Tommerup Erhvervspark
”Jeg synes, det er godt med et stærkt samarbejde mellem skoleverdenen og erhvervslivet. Jo tættere kontakt elever og
studerende har med erhvervslivet, jo nemmere er det for unge at vælge på den store erhvervspalet, den dag de skal det. En
tæt forbindelse kan give sejre hele vejen rundt.
Et samarbejde mellem skole og virksomheder kan foregå på mange måder. Det kan være en virksomhed, der stiller en skoleklasse
en konkret opgave. Fagene kan på den måde blive meget virkelighedsnære. Jeg tror, at et tæt samarbejde mellem
skole og erhvervsliv åbner op for unge, der kan få lyst til selv at blive iværksættere og tænke innovativt.
For erhvervslivet kan samarbejdet med skolerne også være givet godt ud. Tidligt kan de spotte ny arbejdskraft, og de kan
være med til at præge og forme de unge, da de jo netop ved alt om, hvordan man begår sig i den store verden uden for
bøgerne.”
7
☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼
☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼

☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼
8
☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼
Herning Kommune
BILLED - OG CITATSERIE
Lars Krarup, Borgmester for Herning Kommune
”Herning Kommune værdsætter iværksætteri.
Historisk set er egnen kendt for, at driftige folk med en god idé, der kan skimte en god forretning, bare går i gang. Den
holdning vil vi, som kommune, gerne opmuntre og understøtte. Vi skal sørge for, at børnenes iboende idérigdom og kreativitet
stimuleres og videreudvikles gennem hele uddannelsesforløbet. Fra daginstitution til videregående ungdomsuddannelse.
I Herning har vi en politisk målsætning om ungdomsuddannelse til alle, herunder Projekt Partnerskab for fremtiden.
Det er et projekt, hvor folkeskoler og private virksomheder eller offentlige institutioner laver en forpligtende aftale til fælles
bedste. De involverede skoler arbejder med entreprenørskab i undervisningen og idéudvikler til gavn for ”partneren”.
Det er et projekt, der allerede det første år, har været en succes. Det skyldes ikke mindst netværksdannelse på alle niveauer,
hvilket er helt i tråd med samfundsudviklingen i øvrigt.
Dygtige, engagerede medarbejdere i et velfungerende og konkurrencedygtigt erhvervsliv er en forudsætning for vækst i
vores kommune. Et skolevæsen i verdensklasse arbejder vi også hen imod. Derfor er initiativet omkring partnerskaber mellem
skoler, virksomheder og organisationer noget, vi klart vil satse på for at forny og vedligeholde den iværksætterkultur,
der kendetegner Herning området.”
Steen Jonassen, Formand for LO Herning og Ikast-Brande,
Medlem af det Lokale Beskæftigelsesråd - Herning
”Hvis vi skal fremtidssikre det danske samfund, skal vi øge antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Vi
skal forbedre folkeskolen. Vi skal fremtidssikre erhvervsuddannelserne og skabe nye muligheder for videreuddannelserne.
Vi skal sikre livslang læring gennem voksen- og efteruddannelse og vi skal udvikle skole- og institutionssystemet.”
Projekt Entrepenørskab i Undervisningen har dokumenteret, at et reelt samarbejde mellem skolen, kommunen, LO/DA,
Ungdommens Uddannelsesvejledning og andre gode kræfter er det bedste fundament for at sikre, at vi kan nå ovennævnte
mål.”
Jens-Ole Aagaard Jensen, Bestyrelsesformand for Erhvervsrådet Herning, Ikast-Brande
”Hvis vi sammen med folkeskolen kan medvirke til at skabe en god og innovativ proces, hvor de unge kan få afprøvet og
udviklet deres kompetencer, er det en god investering for alle.”

FRA SAMARBEJDE TIL PARTNERSKAB
Fra samarbejde til partnerskab
Motivationen for at indlede et partnerskab kan være
mange. Afgørende faktorer kan være skolens placering i
lokalområdet og de virksomheder, institutioner og organisationer,
der er placeret i lokalområdet og dermed er
indenfor en radius, som er tilgængelig enten i gåafstand
eller cykelafstand. Dette har betydning i forhold til de ressourcer
skolen har og vil bruge på transport, når man skal i
gang med aktiviteterne.
Men det globale og internationale perspektiv kan også
være en motivationsfaktor. Her kan afstand være irrelevant,
fordi samarbejdet måske foregår via IT, internet og
virtuelle mødesteder.
Figur 1
Samarbejde
Kvalitetssikring
Arbejdsdeling
Partnerskab
Organisering
Tiltag
Mange skoler har allerede tradition for samarbejde med
virksomheder eller andre aktører i lokalområdet, så her
er der allerede etableret en kontakt, som det kan være
oplagt at videreudvikle til et partnerskab.
Som for ethvert andet undervisningsforløb i grundskolen
er det vigtigt, at samarbejdet tager udgangspunkt i fælles
mål og læseplaner således, at det bliver en integreret del
af skolens undervisning. Det er skolen, der som udgangspunkt
byder ind og sætter rammen for, hvad skole og
virksomhed kan samarbejde om.
P
A
R
T
N
E
R
E
Figur 2
Virksomhed
Skole
Behov
Som figuren viser, er det vigtigt, at tiltagene er realistiske
i forhold til de disponible rammer. Når skolen og virksomheden
skal etablere et partnerskab, er det naturligt at tage
udgangspunkt i de erfaringer, skolen og virksomheden
allerede har med skole- og virksomhedssamarbejde. Med
udgangspunkt i disse samarbejdserfaringer og trinmål for
de enkelte fag må det afklares, hvilke behov og interesser
de har for at etablere samarbejde.
M
Å
L
Tiltag
R
E
S
S
O
U
R
C
E
R
☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼
☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼
9

☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼
10
☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ FRA SAMARBEJDE TIL PARTNERSKAB
Vejene ind til partnerskabet kan være vidt forskellige:
Figur 3
VEJ 1
VEJ 2
PARTNERSKAB
VEJ 3
Vej 1: Et partnerskab mellem Vissenbjerg Skole og virksomheden
Scan A/S, hvor flere lærere og klasser fra
skolen samarbejder med den pågældende virksomhed
om undervisningsforløb, der har meget forskellige mål og
perspektiver. Her har skolen og virksomheden inspireret
hinanden og i et samarbejde udviklet forskellige undervisningsforløb.
Da Assens Kommune er sciencekommune, har
det naturvidenskabelige perspektiv haft en stor vægtning
som indgang til dette samarbejde.
Vej 2: Virksomheden stiller skolen en udfordring, som
eleverne skal løse. Det kan være idéer til udvikling af et
produkt, målrettet børn/unge, en markedsundersøgelse de
vil have lavet eller mere åbne opgaver.
”På denne her måde får vi eleverne ud og giver dem
kontakt med rigtige direktører ude fra det virkelige liv.
Det reagerer de meget positivt på, fordi man kan mærke
på dem, at de synes, der er nogen, der tager dem seriøst,
nogen der synes, de er vigtige og har nogle ressourcer, de
kan bruge til noget.” Jette H. Kjær, lærer, Vildbjerg Skole.
Vej 3: Virksomheden udgør en faglig ressource, som skolen
gør brug af. Virksomheden stiller f.eks. faciliteter og faglig
viden til rådighed, som skolen ellers ikke ville få mulighed
for at gøre brug af. Det kan være særligt laboratorieudstyr,
fagperson(er), en begivenhed, lokaler og meget andet.
Hvordan kan man gribe det an?
Som noget af det første bør skolen kortlægge læringsressourcerne
i lokalsamfundet med afsæt i læseplaner,
kvalitetsplaner og fælles mål for fagene således, at man
beslutter hvilke mål, man vil opfylde og hvornår.
”De er kommet frem med nogle rigtig gode
ting, som vi ikke nødvendigvis har tænkt
over”
Kim Berg Jacobsen
Business Development Manager, KVIK A/S
Der findes mange måder at lave kortlægning på:
1. Netværkskort over samarbejdspartnere i lokalsamfundet
– eleverne kan med fordel inddrages i denne
proces.
2. Spørgeskema eller interview med aktører i lokalsamfundet
(virksomheder, foreninger, organisationer)
med det formål at undersøge, hvad de kan bidrage
med.
3. Forældremøder, hvor man kortlægger, hvad de enkelte
forældre kan bidrage med, eller hvilke kontakter
de har, som kan bidrage.
4. Formidle til aktører i lokalsamfundet, hvad skolen har
brug for hjælp til og undersøge, om de kan bidrage og
med hvad.
5. Indkalde til møder og planlægge, hvordan dette samarbejde
kan organiseres.
Disse metoder ekskluderer ikke hinanden, men kan fint
bruges i samspil.

Hvad skal eleverne lære - anvendt faglighed
I denne guide defineres entreprenørskab som den bevidste
sammenhæng mellem kreativitet, innovation og iværksætteri.
Når vi taler om entreprenørskab, så bygger det
på innovativ viden med fokus på, hvordan radikal ny viden
opstår. Her er tale om en mere radikal eller innovativ form
for ny viden, som bl.a. kan opstå i mødet mellem forskellige
professioner og kulturer. Det er her, at samarbejdet
mellem skoler og virksomheder og partnerskabers opståen
finder sin begrundelse for skabelse af læringsarenaer, der
medvirker til ny viden, innovation og mestringskompetencer
hos elever.
Claus Otto Scharmer taler om en ny form for viden, hvor
det ikke blot handler om at styre vidensproduktionen, men
også og måske i stigende grad især om at muliggøre ny
vidensdannelse.
Denne tredimensionelle viden rækker ud over kvalifikationer
– de fagfaglige, som er en endimensionel proces og
kompetencer, som er en to-dimensionel proces mellem
handling og refleksion og refleksion over praksis.
Innovative og entreprenørielle læreprocesser indikerer en
forskydning fra en viden, hvad ved du? – til en kunnen,
hvad kan du? - formidlet af en gøren, hvad gør du?
En sådan anvendelsesorientering indeholder en ny forståelse,
hvormed fagenes eksisterende indholdsbeskrivelser
- hvad skal vi vide? - må suppleres af en række nye kompetencebeskrivelser
- hvad skal vi kunne?
Det må her demonstreres, hvordan og på hvilke måder
viden kan praktiseres, omsættes og anvendes i praksis.
Det vil sige, hvad man skal gøre for at omsætte sin viden til
en kunnen.
”Et partnerskab mellem skole og virksomhed
giver mulighed for erhvervsvejledning i
limousineudgave, hvor eleverne har ”handson”
og deltager i virkelige processer på
virksomheden”
Entreprenørskabspædagogik er således både relateret til
den pædagogiske praksis i læringsrummet, men måske
først og fremmest til, hvordan der opstår nye praksisfællesskaber,
hvor kulturen fra det enkelte læringsrum kan
overskrides.
Entreprenørskabspædagogik handler om at skabe nye
former for relationer i skolen – og om at kunne give og få
feedback på processerne i disse relationer.
Med udgangspunkt i fælles mål vil det nye læringsrum, der
kan opstå i et partnerskab, medvirke til at skabe motivation
og give potentiale til endnu højere vidensskabelse hos
eleverne og – måske også hos samarbejdspartneren.
Ved at arbejde entreprenørielt med fagene skabes sammenhæng,
anvendelighed og MENING. Fagfaglighed og
entreprenørskab er således ikke hinandens modsætninger
- men hinandens forudsætninger.
☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼
☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼HVAD SKAL ELEVERNE LÆRE - ANVENDT FAGLIGHED
11

☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼
12
☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ PARTNERSKAB ELLER SAMARBEJDE?
Partnerskab eller samarbejde?
I figur 1 på side 9 er der en indledende proces som vi har
kaldt ”samarbejde”. Det er en indledende del, hvor man
lærer hinanden at kende og måske prøver det første initiativ
af. Nogle samarbejder stopper her og udvikler sig ikke
til partnerskaber, og andre går videre til formelle partnerskabsaftaler.
Mål med partnerskabet
I de gennemførte projekter i Assens og Herning har følgende
eksempler været mål for et partnerskab:
• Motivation for læring gennem autentiske læringssituationer.
• Motivation ved, at eleverne ser meningen med bestemte
fags mål, anvendt i reelle kontekster.
• Introduktion til erhvervslivet og uddannelsesmuligheder
for unge.
• Motivere skoletrætte elever via andre læringsformer.
• Skabe billeder på en mulig fremtid for unge.
• Forbedre det faglige niveau hos eleverne.
• Styrke og forny lærerrollen.
• Påvirke læringssynet og elevsynet.
• Skabe ”det fælles tredje” mellem skole og virksomhed
som ikke kan skabes hver for sig.
• En eventuel fremtidig rekruttering.
• Markedsføring og social ansvarlighed i virksomhederne.
• Motivere til vækstiværksættere og selvstændighed.
”Erfaringerne fra projektet viser desuden,
at særligt drengene profiterer af at flytte
læringsarenaen udenfor skolen. Partnerskabsidéen
har ligeledes en betydning for de
børn, der ikke kan hente råd og vejledning
om uddannelse hjemme, og som måske vil
få problemer med at gennemføre en ungdomsuddannelse.
De har brug for masser af
inspiration og motivation på vejen.”
Uanset hvilke mål skolen og partneren i fællesskab sætter
op for samarbejdet, er det helt grundlæggende, at processen
starter med en drøftelse af, hvad man vil og hvad man
vil sammen. ”Hvad vil vi” og ”Hvad skal børnene lære?”
er ligeledes det helt centrale i den første kontakt med en
virksomhed, inden man indleder et samarbejde. Derfor
skal skolen gøre sig disse overvejelser, inden man retter
den første henvendelse.

Tiltag, organisering og arbejdsdeling
I et partnerskab bør der være en gruppe bestående af
repræsentanter fra virksomheden og fra skolen, som har
ansvaret for samarbejdet. Hovedansvaret vil i de fleste tilfælde
være lærernes, fordi det er dem, der har ansvaret for
at leve op til målene for undervisningen. Men det er helt
afgørende, at virksomhedens og skolens ledelse engagerer
sig.
Tips og idéer
Det er vigtigt, at den lærergruppe, der har ansvaret for
partnerskabet, tænker igennem:
• Hvad skal der samarbejdes om? Hvilke mål i fællesmål
tager vi udgangspunkt i og hvad skal eleverne lære?
• Hvad vil vi?
• Hvor omfattende skal samarbejdet være?
• Hvem skal involveres i arbejdet – ud over de, der er i
gruppen?
• Hvordan skal vi organisere samarbejdet?
• Hvordan skal eleverne involveres i samarbejdet og
hvornår?
• Hvilket gensidigt udbytte forventer vi at få?
”Når skole og virksomhed etablerer et partnerskab,
udvikles der autentiske læringsarenaer.
Elever fra Vissenbjerg Skole har i
samarbejde med virksomheden Scan A/S arbejdet
med forbrændingsprocesser, C02 og
formidling af naturvidenskab til almindelige
borgere. Det faglige mål var i forvejen en del
af undervisningen i 8. årgang – se Fælles Mål
2009 Fysik/kemi. ”
Kvalitetssikring
Partnerskabsaftaler skal følges op og evalueres for, at de
har værdi. Erfaringerne fra Herning viser, at UU kan spille
en væsentlig rolle i samarbejde med skoleleder og lærere
i forhold til at følge op på aftalerne. Konkret kan følgende
evalueringspunkter være gode at drage ind i den opfølgningssamtale,
der bør gennemføres med virksomheden
og skolen efter entreprenante aktiviteter eller minimum
en gang om året for at vedligeholde partnerskabsaftaler.
• Hvilke oplevelser har været positive?
• Hvilke oplevelser har brug for udvikling?
• Blev forventningerne indfriet?
• Hvilke ændringer bør laves med henblik på det fortsatte
partnerskab?
☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼
☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼TILTAG, ORGANISERING OG ARBEJDSDELING
13

☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼
14
☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼
Forankring og ledelsens betydning for partnerskaber
For at partnerskaber skal lykkes og blive gode relationer
for lærerne og eleverne, er det afgørende, at skolelederen
engagerer sig i processen. Det kan gøres på mange måder,
men man er som leder nødt til at tænke igennem, hvad
man ønsker at opnå i samarbejde med en partner. Derfor
kan det være en idé at drøfte med lærerne:
”Partnerskabsaftalerne betyder for Vissenbjerg
Skole, at vi gennem samarbejdet med
erhvervslivet får mulighed for at øge elevernes
udbytte af undervisningen, styrke deres
faglige niveau og udvikle deres kreativitet
og problemløsningsevne.”
Per Helding Madsen
Skoleleder, Vissenbjerg Skole
Tips og idéer til drøftelser med lærerne:
• Hvilke visioner har jeg som skoleleder for min skoles
udvikling over de næste 3-5 år?
• Hvilke læringsformer og didaktisk grundlag ønsker
jeg, at skolen skal hvile på?
• Hvilke værdier og læringssyn har vi på skolen?
• Hvad forstår vi ved entreprenørskab?
• Hvad forstår vi ved innovation?
• Hvordan skal processen være med lærerne?
• Hvem ønsker jeg som skoleleder til at gå forrest i
processen?
• Skal alle lærerne med fra starten, eller begynder vi
med et team?
• Hvordan vil vi brede vore første erfaringer ud til hele
skolen?
• Hvilken progression ønsker vi i elevernes kompeten-
FORANKRING OG LEDELSENS BETYDNING FOR PARTNERSKABER
ceudvikling? Skal alle trin samarbejde med en ekstern
partner, eller er det bestemte elever i bestemte perioder
af et skoleår?
• Ønsker vi entreprenørskab som en kultur på skolen,
eller er det OK med enkelte isolerede aktiviteter hen
over et skoleår?
• Har vi brug for at ændre nogle faglige niveauer, og kan
vi bruge partnerskaberne og de autentiske læringsarenaer
til dette?
På et mere overordnet plan viser erfaringerne fra Assens
og Herning, at en forankring er nødvendig, hvis man
ønsker en større kulturforandring på skolerne og i undervisningen
for, at der kan afspejles entreprenørskab som
strategi for kompetenceudvikling af elevernes innovative,
kreative og iværksættende kompetencer.
Forankringen kan ske på mange forskellige måder – det
nedenstående er idéer til, hvorledes forankring kan foretages:
• Indskrivning i kommunale indsatsområder og servicemål.
• Indskrivning i pædagogiske udviklingsplaner på skolerne.
• Fokusområder i udarbejdelse af kvalitetsplaner
• Kommunale indsatsområder i respektive politikområder.
• En strategi for Det Lokale Beskæftigelsesråds rådgivning
af kommunen omkring beskæftigelsespolitikken
overfor unge.

Bilag 1 - Inspirationsdag og caseforløb i Tommerup Erhvervspark A/S
Kort om TEP:
Tommerup Erhvervspark blev stiftet af stærke lokale kræfter
ved årsskiftet 2006. De første virksomheder flyttede
ind i erhvervsparken i den følgende måned.
Baggrunden for etableringen af Tommerup Erhvervspark
var, at de daværende ejere - AB Electrolux i Stokholm
- i midten af 2005 havde besluttet at omlægge og flytte
deres produktion fra fabrikken i Tommerup.
Vejen var dermed åben for nytænkning, og et behov for
udvikling var skabt. Mulighederne for både at fastholde
arbejdspladser og udvikle erhvervslivet i området blev
grundstenen i skabelsen af Tommerup Erhvervspark.
Fra erhvervsparkens side var man interesseret i at støtte
projektet med partnerskaber mellem skoler og virksomheder
i Assens Kommune, og projektet har profiteret meget
af at have haft en fast base og god lokal opbakning. TEP
har bl.a. bidraget med gode idéer, kontakter til virksomheder
og med at stille lokaler og forplejning til rådighed i
forbindelse med lærer- og lederkurser.
En stor udfordring i et begyndende samarbejde mellem
skoler og virksomheder er at kende til hinandens kultur
og finde ud af, hvad der skaber mening for begge parter.
Derfor blev lærerne på en inspirationsdag sat til - ligesom
elever - at arbejde med forskellige cases, som de deref-
ter skulle præsentere og drøfte med fire virksomheder i
erhvervsparken med henblik på at finde samarbejdsmuligheder.
Efter denne indledende og uformelle kontakt
afsluttedes dagen med en fælles dialog om, hvorvidt det
gav mening for begge parter, og om man kunne forestille
sig, at dette kunne blive til et videre samarbejde. Det var
fra starten gjort klart, at ingen var forpligtede på mere end
dette møde. Nedenstående to cases dannede udgangspunkt
for det første møde mellem skoler og virksomheder.
Case 1
En skoleklasse har udviklet et koncept for cykelturisters
brug af primitiv camping, hvor brug af bålplads/grilludstyr
indgår.
Klassen ønsker at afprøve dette idégrundlag/markedsmulighed
og har taget kontakt til Nielsen Steel Solution A/S,
som producer Outdoor Udstyr.
Nielsen Steel Solution A/S har produktionslokaler i Tommerup
Erhvervspark A/S, og yderligere oplysninger om
firmaet kan findes på nettet.
Virksomheden byder klassen velkommen mandag den 8.
juni 2009 kl. 13.15.
Case 2
Jeres skoleklasse har gennem vinteren arbejdet med
nedbringelse af CO2 udslip i naturen og i den forbindelse
gjort en del observationer, som man mener vil kunne have
indflydelse på netop produkter fra Hidrostal, som man
kender fra lokalområdet (oplysninger om selskabet via
www.hidrostal.dk)
Hidrostal er selv meget opmærksom på denne problemstilling
og har derfor inviteret skoleklassen til et møde på
virksomheden i Tommerup Erhvervspark A/S mandag den
8. juni 2009 kl. 13.15.
☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼
☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ARBEJDSDOKUMENTER
15

☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼
16
☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ARBEJDSDOKUMENTER
Bilag 2 - Partnerskab mellem Skov - og Naturstyrelsen og Feldborg Skole
Feldborg Skole indgik i et partnerskab med Skov- og
Naturstyrelsen, Midtjylland, med det formål, at 3.-4. klassetrin
skulle prøve kræfter med entreprenørskab. Projektet
havde en varighed af tre uger og udfordringen som
børnene skulle arbejde med, lød på at designe forskellige
modeller til en motionsudfordringsbane.
Skolens grundlag for at give sig i kast med entreprenørskab
lå i et ønske om at undersøge, om denne anderledes
undervisningsform kunne bidrage til at motivere elever,
der til dagligt ikke udnytter deres potentiale fuldt ud. Også
ønsket om inddragelse af idé-generering i undervisningen
var en motivationsfaktor, ligesom man håbede, at forløbet
ville styrke børnenes selvtillid og derved fremme tiltroen
til deres egne evner. Nytteværdien for Skov- og Naturstyrelsen
Midtjylland lå i, at de fik en række mulige idéer
til, hvordan de kunne udforme motionsudfordringsbanen
således, at børn og deres familier får mere lyst til at tage i
skoven.
For at styrke den kreative proces benyttede skolen sig af
en række forskellige idégenereringsmetoder. Heriblandt
3D-øvelser, hvor børnene bl.a. udforskede papirs bæreevne,
konstruerede modeller lavet af spagetti og skumfiduser.
Post-its blev taget i brug til idémylder og kategorisering
og mindmaps blev udformet for at bevare overblikket.
Gennem forløbet blev de opstillede mål i høj grad realiserede.
Man så tydeligt et større engagement fra elever, der
i dagligdagen ikke udnytter deres potentiale fuldt ud, og
det var eleverne selv, der med deres idéer styrede forløbet.
De stod selv for tidsplan, havde meget medindflydelse og
de uddelegerede opgaverne på egen hånd samt udnyttede
hinandens potentialer. Eleverne begyndte desuden også
at se kreative øvelser som en integreret del af undervisningen.
Udover de opstillede mål oplevede lærerne også en
adfærdsændring hos eleverne. Der var et minimum af
sladder blandt eleverne, og ingen sagde: ”Det kan jeg ikke
finde ud af”, ligesom eleverne ikke havde brug for lærerens
bekræftelse på, at deres arbejde var godt nok.
Det er skolens hensigt, at flere klassetrin skal være repræsenteret
i næste entreprenørskabsforløb.
”Må vi blive efter skoletid?”
Elev, Feldborg Skole

Bilag 3 - Partnerskab mellem Scan A/S og Vissenbjerg Skole
Vissenbjerg
Skole
Vissenbjerg Skole og Scan A/S har indledt et partnerskab
med det formål at afprøve undervisningsforløb, der ud fra
et scienceperspektiv kan øge elevernes udbytte af undervisningen
og skabe entreprenørielle læreproceser.
Det første møde mellem skole og virksomhed bestod i en
grundig rundvisning på virksomheden, hvor alle dele af
produktionen og virksomhedens udviklingsafdeling blev
præsenteret. Undervejs blev der reflekteret over indtrykkene.
På dette første besøg deltog skolens leder og fire lærere
fra den naturfaglige gruppe.
Efter en interessant rundtur på virksomheden blev besøget
afsluttet med en fælles brainstorming mellem Lotte
Bundgaard, Scan A/S og de fire lærere om mulige temaer
for samarbejde og undervisningsforløb. Besøget afsluttedes
med en aftale om, hvem der skulle tage den næste
kontakt.
Samarbejdet har resulteret i, at flere klasser og lærere fra
Vissenbjerg Skole har samarbejdet med Scan om meget
forskellige undervisningsforløb.
Eksempel: 9.a. besøgte Scan og havde forberedt sig hjemmefra
på besøget. Det var på forhånd besluttet at:
• en gruppe ville kigge kritisk på Scans katalog.
• en gruppe ville kigge kritisk på Scans hjemmeside.
• to grupper ville undersøge muligheden for at udar-
bejde en børnesikring som løst tilbehør til en brændeovn,
uden at det ødelagde det flotte design. (Scan
har modtaget ”reddot design award” for en af deres
brændeovne.)
Under arbejdet blev der talt om materialer. Eleverne har
taget udgangspunkt i deres fysik, og den viden de har om
materialers varmelednings- og isoleringsevne. De vidste,
at man kan røre ved en ovndør, selvom den er tændt, så
udgangspunktet blev en skærm i "en slags" glas, så man
stadig kunne se den smukke Scanovn.
Klassens arbejde har resulteret i ændringsforslag til kataloget
og to forslag til, hvordan en sikringsskærm kan se ud.
Disse forslag skal nu præsenteres for Scan.
Eksempel: Sciencevalghold 8. årgang har samarbejdet
med Scan om et naturfagligt tema vedrørende forbrænding
og luftforurening. I de faglige elementer indgik bl.a.
kemiske processer, partikelforurening, energiregnskab og
eksistentielle emner om udvikling af sin egen energi på
den bedst mulige miljøvenlige måde.
Eleverne havde udført en del forsøg på skolen og deltog
derefter sammen med virksomhedens udviklingsafdeling i
forskellige forsøg med forbrænding.
Eleverne vurderede, at der var behov for brugervenlig formidling
til almindelige brændeovnsbrugere om, hvordan
man anvender sin brændeovn og tænder op på en miljørigtig
måde. De aftalte derfor, at de skulle fremstille en DVD,
der på en formidlingsvenlig måde illustrerer en miljørigtig
korrekt optænding. I DVD’en skal indgå forskellige forsøg,
der på letforståelig måde illustrerer nødvendigheden af at
anvende den rigtige optændingsteknik.
☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼
☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ARBEJDSDOKUMENTER
17

☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼
18
☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ARBEJDSDOKUMENTER
Bilag 4 - Eksempel på partnerskabsaftale
Brevet her er et eksempel
på en partnerskabsaftale
mellem skole og virksomhed.

ARBEJDSDOKUMENTER
Bilag 5 - Kommunikation med virksomheder
Brevet her er et eksempel
på, hvordan et informationsbrev
fra skolen til
virksomheden kan se ud.
☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼
☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼
19

☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼
20
☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼ ☼
Bilag 6 - Oplæg til elever
ARBEJDSDOKUMENTER
Brevet her er et eksempel
på, hvordan et oplæg til
eleverne kan se ud.

Hvis du vil vide mere:
Laue, Kerstin (2002). Entreprenørskap : Progresjonsmodell
for grunnskolen og videregående
opplæring. Oslo, Læringssenteret.
Duus, Valdemar red.(2008): Entreprenørskab i
Undervisningen. Selvstændighedsfonden
Duus, Valdemar red. (2008): Elevguide til entreprenørskab.
Selvstændighedsfonden
Støckel, Jan Toftegaard (2008): Guide til PART-
NERSKABER, DGI Fyn og Region Syddanmark
Nissen, Bente (2008): Virksomheder adopterer
skoleklasser. CABI
Scharmer, Claus Otto (2000): Self-Transcending
Knowledge: Sensing and Organizing Around
Emerging Opportunities. MIT Sloan School of
Management, Society for Organizational Learning
Hjemmesider:
Herning: www.uu-herning.dk
Assens: www.assens.dk/page4891.aspx
www.selvstændighedsfonden.dk
www.pionerprisen.dk
www.nhoung.no/nis
www.herning.dk

Noter

Noter

Partnerskabsguide
Guiden til det gode partnerskab bygger på erfaringer fra udviklingsprojekter indenfor entreprenant undervisning i Assens
og Herning kommuner. Projekter, der i perioden august 2008 til december 2009 har haft til formål at udvikle autentisk
læring for børn og unge i grundskolens 1.- 9. klasser. Assens Kommune er sciencekommune og har arbejdet med 4 skoler,
4 virksomheder og organisationer.
Herning Kommune har valgt entreprenørskab som strategi til at styrke motivation for uddannelse og for at øge antallet
af unge, der gennemfører en kompetencegivende uddannelse. Der er arbejdet med 8 grundskoler, 19 virksomheder, 3
institutioner og 2 organisationer.
Gældende for begge kommuner er, at man med initiativet ønsker at styrke unges kreative, innovative og iværksættende
kompetencer i en tro på, at det er aktiv livslang deltagelse i samfundet, der forudsætter disse kompetencer.
Begge projekter har været støttet af Selvstændighedsfonden. I Herning Kommune har Det Lokale Beskæftigelsesråd
ligeledes støttet projektet økonomisk.
”Øv - er timen allerede gået”
Elev, Feldborg Skole