Red din ven fra skader - Jan Rosenthal

Foto: Jan Rosenthal
Helse
F REDERIKSBORG AMT
Red din ven fra skader
NR. 8 AUGUST 2002
En skoledag på Høvelte Kaserne med forhindringer og
poster skal vise fjerde-klasser på amtets skoler, hvad man
gør, hvis ens kammerater taber en tand, har slået et dybt
hul på knæet eller har brændt sig på fingrene.
Læs også om et blindt par, som fortæller, at der skal mod
til for at bevæge sig ud i verden som blind.
I

Helse
Af Jan Rosenthal Journalist
Der skal mod til at gå en tur ud af huset,
når man er blind. Mange er bange for at
fare vild og gå i panik. Men det bekymrer
ikke Pia Nordlund og Henry Petersen. De
bor i et rækkehus i udkanten af Hillerød
sammen med Pias førerhund, som de deles
om. De tager ofte på lange gåture både
alene eller sammen.
»Jeg går de ture, jeg plejer at gå,« fortæller
Pia. »Så føler jeg mig mest tryg.
Skal jeg vænne mig til ad nye veje, kan jeg
få undervisning, indtil jeg kender ruterne
godt.«
II Helse 8 • 2002
F REDERIKSBORG AMT
Mange blinde frygter at fare
vild og blive grebet af panik.
Den frygt kan en førerhund
ikke afhjælpe. Men overvinder
man frygten, åbner der sig en
verden af oplevelser.
Hund og
blind imellem
Fotos: Jan Rosenthal
Når Pia og Henry går rundt i Hillerød,
har de som regel førerhunden med,
schæferhunden Petra. Den er suveræn til
at hjælpe dem sikkert uden om forhindringer
og huller. Her er Petra på arbejde,
og det stiller den gerne op til mange
gange dagligt. Men der bliver også tid til,
at Petra holder frikvarter, når de er på tur
i naturen.
Mærker markerne
Ofte kan man se Henry nær marker og
enge med hundens seletøj på ryggen.
Imens løber Petra frit omkring med en
klokke om halsen. Klokken hjælper Hen-
ry med at holde rede på, hvor hunden er.
Og mens Petra går på opdagelse, forcerer
Henry gerne grøfter og skel for at komme
til at dufte og føle på markernes afgrøder.
Det er nemlig dufte, lyde og andre sanseoplevelser,
Pia og Henry søger, når de
er på tur udenfor hjemmet. Og i deres søgen
efter sanseindtryk er turen gået til så
fjerne egne som Madeira, Singapore og
Vietnam. Her er det ikke udsigtspunkter
eller kunstmuseer, der trækker. Det er lydene
og duftene fra markedernes boder,
som fortæller om en fremmedartet kultur.
Som regel tager en af Pias gode veninder
med på deres rejser.
Rejser efter mad, vin og charme
»Vi kan spørge, hvad det er, der lugter af,
eller hvad det er, der lyder så underligt,«
fortæller Pia. »Det er hun god til at beskrive
for os. Ellers går vi mest efter pladser
med atmosfære, vinsmagninger og
eksotisk mad, når vi er i udlandet. Det
bedste, jeg har prøvet, var at være i mudderbad
(hvorhenne?). Jeg fik et vådt og
varmt mudderlag svøbt rundt om kroppen,
og bagefter fik jeg massage i nakken
og på skuldrene. Det var fantastisk.«
I Pia og Henrys rækkehus hænger der
souvenirs fra deres rejser. Hatte af rispapir
fortæller om markeder i Vietnam og
en konkylie fra de Vestindiske øer. I det
hele taget ligner huset et almindeligt
hjem. I stuen er der både klaver, fjernsyn
og stuelamper. For selv om hverken Pia
eller Henry har glæde af lyset fra lamperne,
behøver deres gæster ikke at sidde i
mørke.
Går rundt i mørkt hus
»Folk må sige, hvis de vil have lyset
tændt. Vi går gerne rundt herhjemme

uden at have lyset tændt, men vi tænder
af og til noget lys, så gæster, naboer og
eventuelle indbrudstyve kan se, at vi er
hjemme. Vi beder bare gæsterne om at
huske slukke lyset efter sig, når de går,«
siger Henry. »Det kan godt virke lidt underligt
at bede folk om slukke lyset i køkkenet,
mens jeg fx står og steger frikadeller,
men ellers er jeg selv nødt til at huske
på det.«
I køkkenet er der god plads mellem
køkkenbord og spisebordet, så det er
nemt at komme rundt i køkkenet. I skabene
er krydderiglassene forsynet med en
mærkat med blindskrift, og køkkenvægten
fortæller højt og klart, hvor meget
mel der er i skålen. Ellers ligner det ethvert
andet køkken.
Computeren taler
På kontoret står computere med skærme
og printere, som er magen til alle andre
computere. Pia og Henry har blot sat en
talerobot til deres computer, som læser
breve og dokumenter højt. Den lyder lidt
som en robot fra filmen Stjernekrigen,
men et trænet øre kan uden videre skelne
ord og tegn.
De fleste af hjælpemidlerne har kommunen
stillet til rådighed for dem. Det
gælder også det vigtigste og dejligste
hjælpemiddel, nemlig deres hund. Den
giver dem både glæde og motion samtidig
med, at den er ferm i at finde en sikker
passage gennem gadernes
virvar af tøjstativer
og sandwichskilte.
Skrappe krav
til hunden
Petra er efterhånden blevet
ti år, og blandt hun-
Når Pia Nordlund Hansen
shopper i tøjforretninger
med sin veninde, har hun
nogle farve kort med sig.
Så kan veninden fortælle
hende, om tøjet matcher
til hendes yndlingsfarver.
Helse
deejere betragter man det som en høj alder.
Det er ikke nemt at få fat i en erstatning
for Petra, den dag hun ikke kan
mere. En førerhund koster ca. 140.000 kr.
i træning og lægeregninger. Det er en
stor sum penge for et hjælpemiddel, men
Petra er både særligt udvalgt og toptrænet.
Hunde, som skal være førerhunde,
må kun være ét år gamle, og kravene for
at blive udvalgt er skrappe. Hunde, som
egner sig til at blive førerhunde, skal have
et roligt væsen, må hverken løbe efter
katte og hunde eller være bange for skud.
Den skal være pålidelig i enhver situation.
»Jeg tager hende med alle vegne både i
forretninger med porcelæn og i teatret,«
siger Pia. »Engang var jeg på Nationalmuseet
for at høre skuespilleren Jens Okking
læse op. Jeg kom i god tid for at få
en plads foran med plads til Petra. Jens
Okking var allerede kommet og var ved
at forberede sig. Han kom ned til mig, for
at fortælle at han i løbet af aftenen kunne
finde på at tale meget højt. Han var bekymret
for, om hunden ville blive bange
og begynde at gø. Jeg forsikrede ham om,
at hunden ville forholde sig rolig. Jens
Okking ville dog teste hunden, så han gik
roligt rundt på scenen for lige pludselig
at eksplodere i en heftig monolog. Petra
løftede hovedet og kiggede på ham og
lagde sig til ro igen. Og så var Okking
overbevist.« ■
F REDERIKSBORG AMT
Smagsprøve på
sygehusarbejde
Introduktionsmøder
om erhvervspraktik
på sygehuset
Af Jan Rosenthal Journalist
Igen i år får skolelever mulighed for
at være en uge i praktik på sygehuset.
I det nye skoleår får de unge chancen
for at få et indblik i arbejdet som enten
sygeplejerske, social- og sundheds
assistent, fysioterapeut, radiograf,
bioanalytiker, køkkenassistent, lægesekretær
eller farmakonom.
Bag de forholdsvis nye fagområder
gemmer sig kendte funktioner. Bioanalytikere
tager blandt andet blodprøver
og undersøger vævsprøver
under operationer, en farmakonom
er en slags sygehusapoteker, mens en
radiograf tager røntgenbilleder og
foretager scanninger.
Spilder ikke tiden
I løbet af praktikopholdet kan ottende-
og niendeklasserne finde ud af,
om de er interesseret i et job i sundhedssektoren.
Der vil blive hårdt brug
for medarbejdere på sygehusene, men
et praktikophold kan også bruges til
at finde ud, om det vil være spild af
tid at bruge mange år på at uddanne
sig til et job, man i grunden ikke har
lyst til.
Der er introduktionsmøde på Helsingør
Sygehus den 22. august, på
Hillerød Sygehus den 26. august og
på Frederikssund Sygehus den 29. august.
For at de unge både kan nå i
skole og på et eventuelt fritidsjob, er
tidspunktet for alle møder fra kl.
12.30-15.30.
Helse 8 • 2002 III

Helse
Af Jan Rosenthal Journalist
F REDERIKSBORG AMT
Skrammer uden skader
Når børn cykler eller spiller bold, kan det
gå hårdt for sig. Ofte så hårdt at én af
dem kommer til skade. De 7 til 14-årige
er hyppige gæster på amtets skadestuer,
og det vil Frederiksborg Amt nu prøve at
ændre på. Derfor har amtet inviteret alle
fjerde klasser til en dag på Høvelte Kaserne
i august måned, hvor der venter forskellige
aktiviteter på kasernens øvelsesområde.
»Skræmmekampagner overfor børn og
unge virker sjældent ret godt,« mener
forebyggelseskonsulent Gitte Dalsgaard
fra Forebyggelsesrådet i Frederiksborg
Amt. »De skal opleve en anderledes skoledag,
hvor de både får brugt deres krop
og samtidigt lærer, hvordan man kan
forebygge skader.«
På øvelsesområdet er der lagt ti poster
ud, hvor de tiårige både skal klatre og
springe over forhindringer.
Men de vil også blive
spurgt om, hvordan man
skal reagerer, hvis en kammerat
forstuver benet, slår
en tand ud eller brænder
sig på armen.
Uheld uden voksne
»Ofte er der ikke voksne
i nærheden, når et barn
falder eller vælter på cykel,
og så er det vigtigt, at
de unge kan handle fornuftigt,«
siger Gitte
Dalsgaard.
Billedtekst
Billedtekst
Billedtekst
Billedtekst
Billedtekst
Billedtekst
IV Helse 8 • 2002
Alle fjerde-klasser lærer om børneførstehjælp
på Høvelte Kasernes forhindringsbane.
Ud af 205 skoler i amtet har 141 skoler
sagt ja til at deltage i aktivitetsdagen.
Kampagnen har fået tilnavnet »Ekspedition
skadefri«, og det er meningen, at
aktivitetsdagen skal blive en årlig
tilbagevendende begivenhed på linie
med skolernes idrætsdag.
»Fjerde-klasserne har allerede modtaget
en bog, som vi håber, at lærerne vil
læse højt fra. Den skal ses som en appetitvækker
til aktivitetsdagen, hvor børnene
bliver hentet i busser og kørt til
Høvelte. Senere på året får klasserne
mere undervisningsmateriale i håb om,
at forebyggelse af skader vil indgå som
en naturlig del af skolernes hverdag.«
Selvom sikkerheden vil være i top i
Høvelte, vil der sikkert blive behov for
et plaster eller to i løbet af de 14 dage,
de ca. 3000 børn knokler igennem øvelsesterrænet.
■
Foto: Jan Rosenthal
I N F O
Kommunikationssekretariat
Telefon 48 20 50 22
Information
Vil du vide mere om Frederiksborg
Af Amt Jan og Rosenthal amtets sundhedsvæsen
Journalist
– se:
Patienter, www.frederiksborgamt.dk
som har svært ved at gå eller er
handicappede, www.sundhed.dk/fa kan have svært ved at
komme hen på sygehuset for at få taget
en Patientvejledning
blodprøve. Derfor tilbyder amtet nu,
at Vil en bioanalytiker du i kontakt med kan tage en patient- på hjemmebesøgvejleder,
hos gangbesværede. kan du ringe på Det et afkræver
blot, følgende at lægen numre: beder sygehuset om det.
»Tidligere Hillerød Sygehus var det den praktiserende
48 29 30 24
læge, Helsingør som tog Sygehus blodprøverne 48 i 29 sin 22 prak- 89
sis,« Hørsholm fortæller Sygehus bioanalytiker 48 Jessi 29 22 Parsby. 89
»Det Frederikssund behøver lægen ikke længere at tage
sig Sygehus af. Bioanalytikerne har 48 stor 29 erfaring 50 00
med Psykiatrisk at holde Sygehus styr på de mange 48 29 typer 30 24glas,
som Patientvejledningen
findes til de forskellige blodtyper,
man i Sundhedsvæsenets
kan tage«.
De Administration er vant til at stikke folk 48 24 i armen, 40 35 og
det gør sjældent ondt, når det er eksperter,
som har kanylen i hånden.
»Det Bloddonor gør ofte ikke så ondt, som folk
regner Du kan med«, tilmelde siger Jessi dig det Parsby. frivillige »Som regel
bloddonorkorps stikker vi i armen, på dér følgende hvor man bøjer
albuen. telefonnumre: Men er man blevet stukket det
samme Hillerød sted Sygehus mange gange, 48 kan 29 man 41 63 i stedet
Helsingør tage en blodprøve Sygehus fra håndryggen«.
48 29 22 28
Jessi Hørsholm Parsby Sygehus og hendes kolleger 48 29 28 når 85kun
at Frederikssund
stikke 5- 20 patienter om dagen, for
det Sygehus tager tid at køre rundt 48 til 29 patienterne. 53 96
På Hillerød Sygehus tage bioanalytikerne
flere hundrede blodprøver i døgnet,
så Psykiatrisk man er i trygge hjælp hænder hos bioanalytikerne.
Et akutteam tilbyder psykiatrisk ■
akuthjælp i aften- og nattetimerne.
Tilbuddet henvender sig både til psykisk
syge, pårørende, naboer
og medarbejdere, der kommer i kontakt
med sindslidende med
behov for akut hjælp i hjemmet i
aften- og nattetimer. Akutteamets
medarbejdere bliver på stedet,
indtil krisen er ovre, eller der er
ankommet anden hjælp.
Akutteamet har telefon 70 26 87 00.