Åben sangbogen - NORDISC Music & Text

Volumen I
LYT NODER
natridt.mid natridt.pdf
Natteridt
1 Når det brænder i hjernen af dagens fortræd
- livet, som lo, hvor man ikke var med;
- å, da er det lise at spore sin hest,
at jage, hvor sletten er værste [den] er bedst;
- at gå mod den kølige, hjemløse vind;
- at skvulpe i natten - en døv - en blind -.
2 Det hænder, der brænder i hjernen en ild;
- en glød som en Helvedes funke, et spild
af hede, af lede ved løgn og ved tant;
af kval ved at lede, hvor aldrig man fandt;
- af leg og af løfter, som aldrig blev dåd;
- af sviende smerte, som ikke blev gråd.
3 Men da er det lise at spore sin hest;
at drive mod sønder - at skvulpe mod vest
kun fulgt af en dreng på det målløse ridt
ad vildene vej over sand og granit;
- en dreng, der er stum
som en stjerne er stum,
og som mørket er stumt
i det mulmende rum.
4 I sådan en stund er man selv og ens hest
en duvende rytme - en gudernes gæst.
Og vinden, der vifter, er summende sang
mod hovslagets plaskende, klirrende klang
i trommestiktravende, trippende il
på skinnet af stjerneskudslysende mil.
5 I sådan en stund er man festligt spændt ud;
- en dug på en lanse i næven på Gud.
Og da er man selv, to heste, en dreng,
der skvulper som bedst over hede og eng,
en bølgende hær og et vuggende hav
af tusinde foler i tordnende trav.
6 Forkullede løfter vil grønnes og gro,
hvor jorden berøres af folernes sko,
og hjertet, der var som en kølig rubin,
vil risle og skælve med varmende vin.
Og himlen vil løftes på søjler af ild
fra lænkede stjerne, som aldrig fo'r vild.
7 Til daggryet finder ens hest ved dens stald,
og morgenen minder om lysenglens fald,
når solen står op over menneskers færd
med virke af trældom og kummerligt værd
- med smil som af lede -
med gråd som af lyst;
- og hjertet er hårdt som rubin i ens bryst.
Tekst af Nis Petersen © copyright forlaget Gyldendal,
gengivet med tilladelse fra arvingerne og forlaget
Gyldendal
Musik af H.W. Gade © copyright 1976
Nis Petersen & H.W. Gade, Samlede sange 1969-1992 13