30.07.2013 Views

Åben sangbogen - NORDISC Music & Text

Åben sangbogen - NORDISC Music & Text

Åben sangbogen - NORDISC Music & Text

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Volumen II

LYT NODER

faering.mid faering.pdf

Færinger - frænder

Kirkebogen for Kvalbø-Trangisvåg pastorat oplyser, at en trediedel af den mandlige

befolkning omkommer "uden for hjemmet" ...... d.v.s. på søen eller fjeldet

1 Når lomviens unge vågner en dag

ved, at havet har kaldt,

da puffer dens mor den fra reden

og følger dens vej, hvor den faldt.

Som et lyn går hun ned og griber

sit barn på vingernes sejl

- taber det, griber det, taber det -

fører det ømt mod det vældige spejl,

til det vugger på vandet.

2 Færingens vej er som fuglens -

en vårdag har vandene kaldt:

- Kom, barn, vi vil vugge dig varsomt -

kom, flygt fra de øers basalt!

Kom ned fra de lunende fjelde

og op mod det lysende nord.

Vi griber dig, løfter dig, lover dig

færden med livet og døden ombord,

mens du vugger på vandet.

3 Kun Han, der ser slangerne parres

og bjerggeden føde sit kid,

veed lomviens tilmålte dage

og færingens tilmålte tid.

Han udmåler jubel og klage

og afvejer gravfærd og dans, -

Hans vælde er stor som Hans vilje,

og intet er stort som Hans glans.

4 Vi kender jer, færinger, frænder -

og kender den færøske nat;

vi ved, at I ikke for intet

en vædder i våbnet har sat.

Kun svæklingen klynker om armod -

den stærke har trods i sit bryst,

for ham er det frydefuld viden:

Gud skovlede mad om hans kyst.

5 Han ved, at der ligger en stormunge

gemt i hver krog af det land,

og en stump af en storm i hver færing -

en glød til en fræsende brand.

Hans trods gi'r ham trivsel i trængsel

og tro, når hans håb ebber ud;

men færingens vej er som fuglens,

og havet er færingens brud.

6 Det er mands værk at hugge på havet,

og kvindens at følge hans færd;

- hans stundom at blive derude

og hendes at mindes hans værd.

Det er mands værk at bøde med livet -

hun bøder iblandt med sit barn;

således er boden og prisen,

når stormguden drager sit garn.

7 Dog - færingens vej er som fuglens -

ved vår kalder havet påny,

og drengene drager af huse mod havet

fra bø og fra by.

De ved vel, at livet er flygtigt

som Nolsøens tusinde slør;

men to vender sagtens tilbage,

om een bli'r derude og dør.

8 I nat er det høst, og det stormer -

jeg mindes den færøske nat,

hvor huldrerne buldrer på fjeldet,

og havene opkræver skat.

Da skælver de stolteste klipper,

og søerne pisker hvert skær.

Våger I, færinger, frænder -

i nat vil jeg våge med jer!

Tekst af Nis Petersen © copyright forlaget Gyldendal,

gengivet med tilladelse fra arvingerne og forlaget Gyldendal

Musik af H.W. Gade © copyright 1975

Nis Petersen & H.W. Gade, Samlede sange 1969-1992 27

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!