KL's Klar, parat, international! - Det Syddanske EU-Kontor

Klar, parat, international!
Ti historier om kommunal internationalisering

Klar, parat, international!
Ti historier om kommunal internationalisering

Klar, parat, international!
Ti historier om kommunal internationalisering
© Kommuneforlaget A/S
KL
1. udgave, 1. oplag 2008
Redaktionen er afsluttet den 11. august 2008
Redaktion: Peter Fjerring
Fotos i pjecen er venligst lånt af:
Forside og side 3: KL. Side 8: Nordisk Ministerråd. Side 11: Anders Gade. Side 13 og 15: Ballerup Kommune. Side 18
og 21: Fanø Venskabsbyforening. Side 23 og 24: Fredericia Kommune. Side 28: Hillerød Kommune. Side 31 og 39:
Europa-Kommissionen. Side 32 og 33: Jammerbugt Kommune. Side 36: Kalundborg Kommune. Side 40 og 42:
Lejre Kommune. Side 45 og 47: Nordfyns Erhvervsråd. Side 50 og 53: Viborg Kommune. Side 55: Århus Kommune.
Side 57: VisitDenmark.
Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen
Design: Kontrapunkt
Sats: Kommuneforlaget A/S
Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S
Produktion: Kommuneforlaget A/S
Prod.nr. 816581
ISBN: 978-87-92002-87-7
Udgivet af:
KL
Weidekampsgade 10
2300 København S
Tlf. 3370 3370
www.kl.dk
Pjecen udgives med støtte fra:

Forord
Kommunerne har haft travlt de sidste par år. Opgave- og strukturreformen
har ændret på mange ting, og medarbejderne har løbet stærkt. Men på
trods af det har mange kommuner også nået et eftersyn af de internationale
aktiviteter.
Internationale aktiviteter er mange steder blevet en naturlig del af kommunens
udvikling og fornyelse. Det gælder venskabsbysamarbejde, internationale
projekter og udveksling af erfaringer med udenlandske kommuner.
Og der kan være tale om aktiviteter inden for alt lige fra skole og kultur til
arbejdsmarked og erhvervsområdet.
KL’s indtryk er, at det er meget forskelligt fra kommune til kommune, hvordan
det internationale område gribes an. Det må kun forstås positivt – at
den enkelte kommune har fundet en model for det internationale arbejde,
der passer til dens ønsker og behov.
KL vil med denne pjece præsentere ti forskellige eksempler på kommunal
internationalisering. Vi har fået ti kommuner til at fortælle om, hvilke resultater
det internationale arbejde har givet hos dem.
Formålet med pjecen er at gøre det muligt for kommunerne at lære af andre
kommuners erfaringer – og informere borgere, foreninger og andre interesserede.
Vi vil gerne rette en stor tak til de ti medvirkende kommuner.
København, september 2008
Erik Fabrin Peter Gorm Hansen
Formand Adm. direktør
Klar, parat, international!
Erik Fabrin
Peter Gorm Hansen
3

Indhold
7 Internationale aktiviteter i kommunerne
– år 2 efter reformen
13 Ballerup – en international politik bliver til
18 Fanø – borgmesterhåndtryk er ikke nok
23 Fredericia – børn og unge i verden
28 Hillerød – internationalt arbejde er
kommunal kompetenceudvikling
Klar, parat, international!
32 Jammerbugt – ny kommune med internationalt udsyn
36 Kalundborg – med på den internationale scene
40 Lejre – ti års venskab med Letland
45 Nordfyn – internationale aktiviteter
for det lokale erhvervsliv
50 Viborg – succes med systemeksport
55 Århus – udenlandske ansatte skal føle sig hjemme
5

Internationale aktiviteter
i kommunerne – år 2 efter reformen
Har opgave- og strukturreformen givet os mere internationalt orienterede
kommuner? Det er et spørgsmål, der har samlet sig stor interesse om.
Denne pjece søger at belyse dette.
Mange har ment, at de nye og større kommuner vil være bedre i stand til
at prioritere det internationale område. Der er en udbredt erkendelse af, at
den stigende globalisering også påvirker kommunerne – på områder som
erhvervsudvikling, arbejdsmarked, uddannelse og miljø. Og de fleste er
enige om, at kommunerne får mest ud af globaliseringen gennem et aktivt
medspil.
Internationalt arbejde i kommunerne forklares bedst gennem konkrete eksempler.
Denne pjece indeholder derfor ti gode – og forskellige – historier
om kommunal internationalisering.
Men hvordan ser billedet ud, hvis man ikke blot ser på de ti eksempler i pjecen,
men på samtlige 98 kommuner?
KL’s EU-kontor har i 1. halvår 2008 indhentet oplysninger om det internationale
arbejde i de nye kommuner. Det er sket gennem korte telefoninterviews
med samtlige kommuners ansvarlige medarbejder for de internationale
aktiviteter. Altså en svarprocent på 100%.
Forskelligt, hvad kommunerne gør
På baggrund af kontakten til kommunerne har KL lanceret en oversigt, hvor
hver kommune bidrager med en kort beskrivelse af dens internationale aktiviteter.
I øjeblikket er 83 kommuner med i oversigten. Den er tilgængelig på
KL’s hjemmeside: www.kl.dk/oversigt.
Klar, parat, international!
7

Klar, parat, international!
De danske kommu-
ner har tilsammen
523 venskabsbyer.
Det er særligt kom-
muner i nordiske
lande, der arbejdes
sammen med.
8
Læser man oversigtens beskrivelser igennem, må man konkludere, at det
er umuligt at drage en entydig konklusion om det internationale arbejde i
kommunerne.
Det er meget forskelligt, hvad kommunerne gør. Både hvad angår formålet
med det internationale arbejde, konkrete indsatsområder, hvordan området
er organiseret i kommunen, og hvilke lande der samarbejdes med.
72 kommuner har et skriftligt grundlag
KL’s rundspørge i 1. halvår 2008 viste, at 72 kommuner har et skriftligt
grundlag for det internationale arbejde. Som det fremgår af faktaboksen,
kan der være tale om en international strategi, byrådsbeslutning, venskabspolitik
el.lign.
28 kommuner har vedtaget eller er ved at udarbejde en international strategi
eller politik. Det dækker over en overordnet og tværgående beslutning
om det internationale arbejde, rettet mod alle kommunens forvaltninger og
institutioner.

En byrådsbeslutning (21 kommuner) er typisk mindre omfattende og detaljeret
end en international strategi eller politik. En byrådsbeslutning drejer sig
oftest om, hvilke venskabsbyer kommunen skal have.
Så er der en række kommuner (14), hvor venskabsbyerne er den centrale
aktivitet, og hvor man derfor har en politik eller handlingsplan for venskabsbysamarbejdet.
”Andet skriftligt grundlag” (ni kommuner) omfatter f.eks. de kommuner, der
har vedtaget en strategi for den internationale dimension i folkeskolen.
Hvad er grundlaget for det internationale arbejde i kommunerne?
Antal kommuner
International strategi eller politik 28
Byrådsbeslutning 21
Venskabsbypolitik 14
Andet skriftligt grundlag 9
Intet formelt grundlag 13
Uafklaret/ved ikke 13
Total 98
NB: Tallene er baseret på oplysninger indsamlet i 1. halvår 2008. Der kan være sket ændringer
siden da.
Som bekendt er der tale om, at 66 kommuner er blevet til gennem sammenlægning.
Mange steder har sammenlægningen givet anledning til at
udarbejde et skriftligt grundlag for det internationale område. Blandt de 32
kommuner med uændret kommunegrænse har man typisk fortsat med det
hidtidige grundlag.
Venskabsbyer som omdrejningspunkt
Venskabsbysamarbejdet er stadig omdrejningspunktet for det internatio-
nale arbejde i mange kommuner. Opgave- og strukturreformen har dog betydet,
at det samlede antal venskabsbyer er reduceret markant.
Klar, parat, international!
9

Klar, parat, international!
10
88 danske kommuner har venskabsbyer – tilsammen 523. Ti kommuner har
af forskellige årsager valgt ikke at have venskabsbyer. De 523 er næsten en
halvering i forhold til tiden før opgave- og strukturreformen, hvor de 271
kommuner havde tilsammen ca. 900 venskabsbyer.
Reduktionen skyldes, at mange af de kommuner, der har været gennem en
sammenlægning, ikke har ønsket at overtage samtlige venskabsbyer, som
de gamle kommuner havde.
Placering af danske venskabsbyer
1. Sverige 107
2. Norge 87
3. Finland 71
4. Tyskland 55
5. Polen 27
6. Island 21
7. Grønland 20
8. Letland 17
9. Storbritannien 16
10. Ungarn 11
Andre lande 91
Total 523
NB: Tallene er baseret på oplysninger indsamlet i 1. halvår 2008. Der kan være sket ændringer
siden da.
Under den gamle kommunestruktur var det dog ikke alle 900 venskabsbyforbindelser,
der var lige aktive. Derfor er der også mange inaktive forbindelser
blandt de venskabsbyer, som der er sagt farvel til.
Der er tale om en markant tilbagegang i antallet af venskabsbyer. Men man
kan også stille det op på en anden måde: Hvor de 271 kommuner i gennemsnit
havde tre venskabsbyer, har de nye kommuner i gennemsnit fem venskabsbyer.

Det er stadig nordiske og nordeuropæiske lande, som danske kommuner
særligt arbejder sammen med. Og en topti over de 900 venskabsbyer under
den gamle kommunestruktur og en topti over de nuværende venskabsbyer
indeholder de samme ti lande. På nær Storbritannien, der er kommet med
på bekostning af Estland.
Indholdet af samarbejdet
Samtidig er mange kommuner i gang med at udvikle og forny indholdet af
venskabsbysamarbejdet – fokus er i høj grad på aktiviteter, hvor der skabes
håndgribelige resultater til gavn for kommunen.
Traditionelt kan man sige, at mellemfolkelig kontakt har stået stærkt i venskabsbysamarbejdet.
Det gælder kontakt mellem skoler, foreninger, kunstnere,
idrætsudøvere mv. Det er aktiviteter, som mange kommuner gerne vil
fortsætte.
Klar, parat, international!
Mange kommuner
har ikke blot blikket
rettet mod lokal-
området, men også
mod samarbejde
med kommuner i
udlandet.
11

Klar, parat, international!
12
Men der er også mange kommuner, der i højere grad ønsker at inddrage
andre aktiviteter i venskabsbysamarbejdet. Det gælder f.eks. erhvervsområdet,
turisme, oplevelsesøkonomi og erfaringsudveksling mellem venskabsbyernes
forvaltninger.
Selvom venskabsbysamarbejdet er en traditionel form for internationalt
samarbejde, er der også andre typer samarbejde, der vinder frem. Det drejer
sig bl.a. om tidsbestemte projekter med udenlandske kommuner (eventuelt
med støtte fra EU-programmer). Der findes også kommuner, der deltager
i internationale netværksorganisationer for kommuner, og endelig er der
eksempler på helt uformelle kontakter mellem danske og udenlandske kommuner.
Selvom venskabsbyerne står centralt i mange kommuner, kan man derfor alligevel
forestille sig en udvikling, hvor venskabsbysamarbejdet kombineres
med andre former for internationale aktiviteter.
Inspiration på tværs af kommunegrænser
KL mærker – trods travlheden med at gennemføre opgave- og strukturrefor-
men – en stor interesse blandt kommunerne for det internationale arbejde.
De store forskelle i det internationale arbejde, der findes fra kommune til
kommune, gør udveksling af idéer og erfaringer på tværs af kommunegrænser
helt oplagt. Denne pjeces ti historier om kommunal internationalisering
skal bidrage hertil.
KL’s EU-kontor, september 2008

Ballerup
– en international politik bliver til
Under overskriften ”Ballerup i verden – verden i Ballerup” har Ballerup
Kommune fået sin første internationale politik med tilhørende handleplan.
Politikken blev vedtaget af det internationale politiske udvalg efter forberedelse
i den internationale embedsmandsgruppe og efter høring i lokalsamfundet
og med inspiration fra en stort anlagt international konference.
En verden i forandring
”Verden ligger lige uden for døren, vi skal træde ud og være en del af den”,
sagde Ballerups borgmester, Ove E. Dalsgaard, i forbindelse med lanceringen
af den nye politik.
En kommune er ikke længere en rolig og tilbagetrukket enhed, der behandler
sygedagpenge, sikrer vandforsyning og holder bogbestanden ved lige
på det lokale bibliotek. Den hidtidige kommunale virkelighed er i hastigt
opbrud og afløst af en ny slags kommune, der fungerer som en aktiv og
fremskudt del af samfundet i tæt kontakt med borgerne, virksomhederne
og uddannelsesinstitutionerne og samtidig i hård konkurrence med andre
kommuner og andre serviceudbydere.
Når EU lancerer sin Lissabon-strategi (for vækst og beskæftigelse), eller når
den danske regering lancerer sin globaliseringsstrategi, er det alt sammen
et udtryk for, at ikke bare kommunerne er i konkurrence, men hele Europa er
i konkurrence med voksende økonomier i Asien og en stærk økonomi i USA.
Det billede er kommunerne en væsentlig del af.
Og den fremtidige kommunale udvikling må således ses som en kombination
af specifikke lokale forhold og mere generelle erfaringer fra den nationale
såvel som fra den internationale verden.
Klar, parat, international!
Af Susse Bøtefyhr,
international ko-
ordinator, Ballerup
Kommune
13

Klar, parat, international!
14
Internationalt samarbejde i faste rammer
Ballerup Kommune har en meget lang tradition for internationalt samarbejde,
og i slutningen af 2006 var tiden kommet til at lægge det i mere
faste rammer.
Første skridt på vejen var etablering af et internationalt politisk udvalg
under forsæde af borgmesteren. Udvalget er et såkaldt ”§ 17, stk. 4-udvalg”
under økonomiudvalget og består af fire økonomiudvalgsmedlemmer og
tre eksterne medlemmer fra Internationalt Samråd, en paraplyorganisation
bestående af de lokale venskabsforeninger. En vigtig del af udvalgets kommissorium
var udarbejdelse af en international politik for kommunen.
Næste skridt var nedsættelse af en embedsmandsgruppe med repræsentation
fra de områder, der traditionelt har arbejdet meget internationalt, eller
som var potentielle nye områder. Denne gruppe fik til opgave at betjene det
politiske udvalg, hvilket i første omgang hovedsageligt indebar at udarbejde
et udkast til den internationale politik.
Inden gruppen gik i gang, blev der foretaget en hurtig ”hjemmelavet” undersøgelse
af de sidste fem års internationale aktiviteter i kommunen, som
viste mærkbare stigninger på flere områder.
En bredt funderet proces
Efter nedsættelse af både udvalg og gruppe i slutningen af 2006 drog medlemmerne
af den internationale embedsmandsgruppe så af sted til kommunens
kursusejendom for at foretage en indledende åben og kreativ brainstorming,
som blev meget konstruktivt hjulpet på vej af to KL-konsulenter.
Vi interviewede hinanden om, hvordan vi så kommunens internationale opgave,
fokus og prioritet, og vi valgte og begrundede billeder, der skulle illustrere
vores visioner. Alle disse mange sprudlende idéer og tanker blev samlet
til et første råudkast centreret om fem emner, der også blev de endelige:
branding, uddannelse, erhverv, mellemfolkelige relationer og international
kompetenceudvikling.

Efter et o.k. fra det politiske udvalg til dette første råudkast var næste skridt
en større international konference i juni 2007 med deltagelse af diverse eksterne
lokale interessenter og ikke mindst med deltagelse af oplægsholdere,
der skulle give deres perspektivering af de fem forskellige fokusområder, vi
havde udvalgt.
Vi hørte således en meget inspirerende Poul Nyrup Rasmussen, der med helikopterperspektivet
gav en generel opdatering af tingenes tilstand på den
globale og europæiske scene, og som understregede, hvor vigtigt det er at få
de fire demokratiske rum til at hænge sammen: det lokale, det regionale, det
nationale og det europæiske. ”Kun ved at have verdens bedste kommuner
kan Danmark forblive forrest i den globale værdikæde”, pointerede Nyrup.
Erhvervslederen gav gode konkrete råd om branding-strategier, lektoren
talte om internationale uddannelsesstrategier, forskeren fortalte om lokalpolitiske
og administrative lederes internationale læring på tværs af landegrænser,
og kommunaldirektøren fra Kolding fortalte om erfaringer med
mellemfolkelige relationer.
Klar, parat, international!
Kunst ved Ballerups
rådhus. Kommunen
er kendt for sine
mange kulturelle
aktiviteter, et dyna-
misk erhvervsliv og
sit internationale
engagement.
15

Klar, parat, international!
16
Anden fase af konferencen var en workshopdel med fem caféborde svarende
til de fem fokusområder. Hver konferencedeltager – der hovedsagelig
kom fra lokalsamfundet – kunne så vælge sig ind på to forskellige grupper
og give sit besyv med om, hvad vedkommende syntes var vigtigt at få med i
den internationale politik.
Alle disse gode input fra konferencen blev enten tilføjet i råudkastet eller
gemt til den efterfølgende handleplan. Herefter blev det tilrettede andet
udkast sendt ud i en bred høring til politiske udvalg og råd, institutioner
og skoler osv., hvorved mange andre end blot den internationale embedsmandsgruppe
og deltagerne i den internationale konference fik mulighed
for at sætte et fingeraftryk på kommunens internationale politik.
Efter indarbejdelse af de mange høringssvar blev politikken præcis et år efter
lanceringen, i december 2007, forelagt kommunalbestyrelsen til vedtagelse.
Samtidig havde den internationale embedsmandsgruppe udarbejdet
et forslag til en handleplan, som også blev vedtaget.
Herefter var kommunen klar til implementeringen af politik og handleplan.
Implementering og videre perspektiver
Nu skulle der konkret kød og blod på handleplanen. De fem forskellige fo-
kusområder blev i starten af 2008 fordelt på forskellige direktørområder, og
der blev skrevet en køreplan med rollefordeling, tidsperspektiver for gennemførelse
og et budget for de enkelte handlinger. Der var af kommunalbestyrelsen
i forbindelse med vedtagelsen af 2008-budgettet blevet afsat
ekstra midler til forskellige tiltag under de fem fokusområder.
Det detaljerede indhold er nu i færd med at blive udarbejdet i adskillige
tværfaglige arbejdsgrupper, som derved får lejlighed til at arbejde med og
forholde sig til, hvordan man kan bruge det internationale aspekt til at optimere
kommunens funktion.
Hvordan kan kommunen for eksempel konkret bruge den internationale
dimension til at højne attraktionsværdien og både tiltrække og holde på velkvalificerede
medarbejdere, innovative virksomheder, ressourcestærke bor-

gere og fremtidsorienterede uddannelsesinstitutioner? Eller hvad skal den
internationale handleplan for børn og unge indeholde for at sikre de bedste
muligheder for at berede de unge på en tilværelse som borgere i en internationaliseret
verden? Og hvor skal fokus i kommunens erhvervsservicering
ligge? Hvordan fremmer vi de mellemfolkelige relationer bedst, og hvordan
skal kommunens internationale lærings- og kompetencestrategi se ud?
Alle disse spørgsmål behandles nu ude i organisationen og koordineres og
videreudvikles af det politiske internationale udvalg og den administrative
internationale gruppe.
Næste skridt bliver derefter, at de forskellige tiltag indarbejdes i de forskellige
afdelingers årlige udviklingsplaner, hvorved de er sikret fortsat bæredygtighed.
Konklusion
Da Danmark for et par år siden kom på alverdens avisforsider og blev tophistorie
i alverdens tv-aviser i forbindelse med Muhammed-tegningerne, fik
danskerne pludseligt og ikke på den allermest behagelige måde øjnene op
for, at vi virkelig lever i en meget globaliseret verden. Dét, der står i avisen
i Århus den ene dag, får vidtrækkende konsekvenser på den anden side af
kloden den næste dag.
Derfor er det af allerstørste vigtighed, at det internationale aspekt indgår
som et helt naturligt redskab i den kommunale hverdag, og at det er bredt
ud i hele organisationen og ikke bare begrænset til en enkelt international
medarbejder. Kun på den måde kan kommunerne med Poul Nyrup Rasmussens
ord blive de bedste i verden og dermed sikre både Danmark og Europa
en fortsat plads i den globale værdikæde.
Læs om Ballerup Kommunes internationale politik og andre internationale
aktiviteter på hjemmesiden www.ballerup.dk/get/11639.html.
Klar, parat, international!
17

Klar, parat, international!
Af Annelise Houmann,
formand for Fanø
Venskabsbyforening
18
Fanø
– borgmesterhåndtryk er ikke nok
På Fanø har byrådet besluttet at lade samarbejdet med Fanøs venskabsbyer
blive varetaget af en forening, som nu er en af øens 90 foreninger. På den
måde knyttes venskaberne på græsrodsniveau. Fanø Venskabsbyforening
har med succes skabt et nordisk samarbejde, hvor også politikerne har deltaget
aktivt.
Hvordan knyttes venskaber på tværs af landegrænser? Foreningen Norden
har især siden 1950’erne formidlet venskabsbyer mellem de nordiske lande.
Det har været en stor succes. Samarbejdet har været forankret i det kommunale
regi. Venskabsbyerne blev således i starten valgt ud fra, hvilket
nummer i rækken af kommuner man var, målt i indbyggertal.
Så stift er det ikke mere. Nu kan man gå på frierfødder og finde den venskabsby,
der passer bedst til ens egen kommune. Men stadig har venskaberne
bestået mest i, at kommunale embedsmænd og politikere tog på
udvekslingsrejser til hinandens byer og så, hvordan man løste kommunale
problemer ”hinsidan”.
På Fanø, Danmarks nu næstmindste kommune, besluttede byrådet i 2001
at gå en anden vej. Det nedsatte en arbejdsgruppe, der skulle finde ud af at
lægge venskabsbysamarbejdet over i foreningsregi. Den daværende borgmester,
Kjeld Nielsen, sagde dengang, at han ikke mente, der kom noget
frugtbart venskabsbysamarbejde ud af, at borgmestre mødtes og trykkede
hinanden i hånden med års mellemrum.
Den slags kunne man overlade til handelsdelegationer fra fjerne lande, hvor
det kan have en betydning, at borgmesteren ved sin tilstedeværelse bakker
erhvervslivet i kommunen op. Men da målet for byrådet på Fanø var, at øens
borgere knyttede venskaber med borgere i andre lande, så duede ”borgmestermodellen”
ikke. Ja, bureaukratiet stillede sig måske endda hindrende i
vejen for, at græsrodssamarbejdet kunne komme i stand.

Optager andre foreninger som medlemmer
Fanø Venskabsbyforening blev stiftet. Den er speciel på den måde, at den
optager både enkeltmedlemmer og andre foreninger som medlemmer. Kontingentet
er 50 kr. om året. Dertil kommer et kommunalt tilskud på 35.000
kr. om året. Der er 44 enkeltmedlemmer og syv foreninger (deriblandt Ældre
Sagen, der repræsenterer over 800 medlemmer alene på Fanø, motorcykelklubben
og museumsforeningerne på øen).
Gennem Foreningen Norden blev Fanø ”forlovet” med Gol i Norge, Årjäng i
Sverige og Virrat i Finland. Dertil kommer et gammelt venskab med den sydfrisiske
ø Terschelling, der dog ikke er en selvstændig kommune i Holland.
Målet for Fanø Venskabsbyforening er at skabe reelle venskaber på tværs af
landegrænserne. I maj 2005 arrangerede foreningen således en tur til Terschelling,
hvor repræsentanter for bl.a. folkedanserne, Shantykoret (sange
fra sejlskibenes tid), naturfredningsforeningen, museerne, Agendagruppen
(bæredygtig udvikling) og Kulturelt Samråd deltog. Det blev så stor en succes,
at et hold på 40 folkedansere i november 2007 tog til Terschelling og
gav opvisning sammen med de lokale folkedansere der.
Nordisk Træf på Fanø
I september 2005 arrangerede Fanø Venskabsbyforening et Nordisk Træf
med emnet ”Turisme og lokal identitet”, hvor repræsentanter for de tre andre
nordiske byer var inviteret. I invitationen lagde venskabsbyforeningen
vægt på, at både børn og unge deltog sammen med foreningsfolk, embedsmænd
og politikere. Der kom 50 fra de tre nordiske lande og lige så mange
fra selve Fanø.
Der var arrangeret workshopper, som bl.a. beskæftigede sig med autentisk
turisme, lokal identitet, en fælles hjemmeside, husbytning og ældresamarbejde.
Og ikke mindst samarbejdet om at få de unge på venskabsbyernes
skoler til at skrive sammen pr. e-mail – og måske mødes.
Lørdag var der koncert, hvor de unge fra de fire nordiske lande gav forrygende
eksempler på deres musikalitet sammen med Shantykoret fra Fanø.
Fanøs politikere og øverste embedsmænd var også inviteret, og de fik også
lejlighed til at trykke ligesindede i hånden fra de andre byer. Men det var
Klar, parat, international!
19

Klar, parat, international!
20
klart for alle, at træffets vigtigste formål var at skabe venskaber på græsrodsniveau
og at udvikle dette venskab, så borgerne i de fire kommuner fik
lyst til at besøge hinanden og lære af hinanden.
Det nystartede TV Fanø dækkede træffet og lavede en fortræffelig udsendelse,
som blev stillet gratis til rådighed for de andre venskabsbyers tvstationer.
Nordisk træf i Sverige
I september 2007 var 30 personer fra Fanø til træf i Årjäng, hvor også ven-
skabsbyen Gol i Norge deltog med 30 personer i fire dage. Yderligere var tre
folkevalgte fra Vasteliina i Estland inviteret af Årjäng Kommune, der stod for
arrangementet.
Træffet var bygget op med workshopperne:
• Musik for unge mellem 13 og 16 år, hvor man arbejdede med fælles musikstykker
og havde en fremragende koncert i kirken om lørdagen
• En demokratigruppe med unge fra 15 til 20 år, som diskuterede, hvordan
man som ung kan påvirke ens egen kommune
• En kunstgruppe for kunstinteresserede voksne, som arbejdede sammen i
værksted og efterfølgende udstillede værkerne
• En turismegruppe, som prøvede at finde samarbejdsformer for fremtiden
• En skoleorganisationsgruppe, som havde udveksling af erfaringer og
besøg på skoler
• En offentlig forvaltningsgruppe med besøg på forskellige institutioner
og erfaringsudveksling byerne imellem.
En ny venskabsø: Norderney
Norderney er en tysk, frisisk ø, som er interessant for Fanø på grund af en
Vadehavsaftale og en kulturaftale. Fanø Venskabsbyforening forsøger i øjeblikket
at knytte øen tættere til Fanø. Seks personer fra foreningen er inviteret
til Norderney, hvor man vil tage kontakt til forskellige foreninger på øen.
Et af målene er også at undersøge muligheden for udveksling af forskellige
vadehavsprodukter.

Hvem kan vi lære noget af?
Det har været diskuteret meget i Fanø Venskabsbyforening, hvilken type
venskabsby Fanø skal have. Skal det være øer, som ligner Fanø? – f.eks. øerne
Terschelling og Norderney, der begge ligger i Vadehavet og har et rigt turistliv,
som Fanøs erhvervsliv nok kan lære af. Eller skal det være en by som
Årjäng, der ligger inde i landet nordøst for Göteborg? Her er der nok turisme
i forbindelse med søerne, men især vil Fanø måske kunne lære af byrådets
samarbejde med kommunens over 200 foreninger.
Ved at lægge venskabsbysamarbejdet i hænderne på kommunens borgere
på Fanø har byrådet sluppet gode lokale kræfter løs i det internationale
samarbejde. Fanø har altid været en ø med et kosmopolitisk livssyn. For bare
100 år siden havde øen således over 1.000 store sejlskibe – den næststørste
flåde uden for København.
Fanø kan derfor ikke sammenlignes med andre vestjyske kommuner, hvor
fiskeri har været hovederhvervet, indtil turismen tog over. Derfor giver det
heller ikke problemer, at der i sommerperioden konstant er 25.000 gæster
på øen. Øens 3.200 fastboende borgere er glade for de besøgende og for at
vise, hvad øen formår.
Klar, parat, international!
Når Fanø mødes
med venskabsby-
erne, er der altid rig
lejlighed til musi-
kalsk udfoldelse.
21

Klar, parat, international!
22
Med kommunalreformens berømte ”kattelem” fik Fanø mulighed for at forblive
en selvstændig kommune, hvis et flertal af borgerne ønskede det. 2/3
stemte for selvstændighed ved en folkeafstemning i 2005. Kun 1/3 ønskede
sammenlægning med Esbjerg.
Du kan læse mere om Fanø Venskabsbyforening på www.north-twins.com.
Reportage fra Fanø Venskabsbyforenings Nordiske Træf kan du se på www.
tv-fano.dk.

Fredericia
– børn og unge i verden
Fredericia Kommune har 15 folkeskoler og ca. 5.600 skoleelever inklusive elever
i specialtilbud. Siden 2003 har den internationale dimension i folkeskolen
været et politisk indsatsområde, og fra 2005 blev indsatsen intensiveret,
bl.a. via målrettet konsulentstøtte fra hhv. skoleafdeling og Pædagogisk Udviklingsafdeling.
I 2005 fik skolerne til opgave at udvikle en model for internationalisering
frem mod 2008. Skolerne fik således tre år til at udvikle en individuel model,
som skulle indeholde en beskrivelse og en pædagogisk målsætning for,
hvordan man ønskede at arbejde med området fra 0. til 9. klasse (10. klasse
skulle beskrives for sig).
Vejledning om internationalisering
Til hjælp for dette udarbejdede konsulenterne en ”Vejledning om interna-
tionalisering i Fredericia Kommune”. Her kunne skolerne lade sig inspirere til
at finde idéer til modelarbejdet. I arbejdet blev skolerne bedt om at tænke i
to niveauer: organisationsperspektivet og elevperspektivet.
På organisationsniveau skulle skolerne drøfte spørgsmål vedrørende sammensætningen
af skolens internationale udvalg, koordinering af indsatserne,
sikring af ”den røde tråd” i arbejdet osv. På elevniveau skulle skolerne
drøfte spørgsmål af mere pædagogisk og didaktisk karakter: Hvad skulle der
arbejdes med på de forskellige årgange? Hvilke fag skulle indgå? Hvilke aktiviteter?
Hvordan ville man arbejde?
Denne skelnen mellem de to niveauer viste sig at være særdeles relevant.
At udvikle en model for internationalisering på en hel skole fordrer, at man
tænker helhed og sammenhæng ind i forløbet. Den indsats, der igangsættes
i 0. klasse, skal have sammenhæng med den, der følger i 1., 2., 3. osv. I
skrivende stund er skolerne i Fredericia i fuld gang med at færdiggøre deres
Klar, parat, international!
Af Elise Venndt,
pædagogisk ud-
viklingskonsulent,
cand.pæd.pæd., Pæ-
dagogiskUdviklings- afdeling, Fredericia
Kommune
23

Klar, parat, international!
Fredericias ønske er
at få skolerne ”ud
i verden”. I marts
2008 var 8. b på
Egumvejens Skole på
besøg i Grønlands
næststørste by Ilu-
lissat.
24
model, så den kan træde i værk fra skoleåret 2008/2009. For at synliggøre
skolernes arbejde med internationalisering lægger alle skoler deres model
ud på skolens hjemmeside, så den samtidig kan tjene til videndeling skolerne
imellem.
Som en væsentlig del af arbejdet med internationaliseringen har der været
nedsat et tværgående netværk bestående af lærere fra hver skole. Tre
gange om året er disse blevet inviteret til inspirationsmøder, hvor konsulenterne
fra skoleafdelingen og Pædagogisk Udviklingsafdeling var tovholdere.
Ud over netværksmøderne blev skolernes internationale udvalg også inviteret
til en årlig værkstedsdag. Her har modelarbejdet været på dagsordenen
hvert år. Konsulenternes opgave har således været at facilitere, inspirere og
udfordre deltagerne til at arbejde med temaet. For skoleåret 2008/2009
arbejdes der på at bruge netværkstimerne til en studietur til Europa-Parlamentet
og Europa-Kommissionen i Bruxelles for netværksmedlemmerne.

Etablering af internationale linje
En helt central indsats i forbindelse med internationalisering i folkeskolen
har været etableringen af den internationale linje på en af byens store midtbyskoler,
Købmagergade Skole. Den startede i 2001, men kom for alvor rigtig
i gang fra skoleåret 2006/2007. En væsentlig årsag til, at man fra politisk
hold ønskede at etablere en international linje i Fredericia Kommune, var
samfundets krav om øget grad af internationalt samarbejde og globalisering.
For at være godt rustet til at medvirke i det internationale samfund så man
det som overordentlig væsentligt at skabe et tilbud, som kunne give eleverne
mulighed for allerede i folkeskolen at blive tosprogede (dansk og engelsk)
samtidig med, at de kunne udvikle en bredere interkulturel forståelse.
Fra skoleåret 2007/2008 åbnede endnu en skole dørene for en international
linje – og fra 2008/2009 etableres yderligere én mere på en af kommunens
øvrige skoler. Målet er, at der etableres en international linje i hvert af de
fire skoledistrikter i kommunen. Det helt centrale ved linjerne er, at der undervises
af ”teachers who are native speakers of English” i de naturfaglige
fag – ikke i de kulturbærende fag. Dette er helt afgørende.
Elever drager ud i verden
Ønsket om at få skolerne ”ud i verden” – at få den internationale dimension
ind i klasserummet – er ganske klart. Flere og flere skoler begynder at prøve
kræfter med at drage ud i verden. I marts 2008 drog en 8. klasse med to
lærere til Ilulissat i Grønland. Klassen blev indkvarteret på den ene af Ilulissats
to folkeskoler. Eleverne var af sted i 12 dage og oplevede utrolig mange
spændende ting undervejs. En af eleverne havde følgende umiddelbare
kommentar fra turen: ”Jeg blev helt mundlam af benovelse over de naturoplevelser,
som vi blev udsat for undervejs”.
Kommunens 10. klasseskole deltager i dette og i næste skoleår i et projekt
under EU’s skoleprogram Comenius i samarbejde med lærere og elever fra
Tyskland, Storbritannien, Norge og Frankrig. Temaet for samarbejdet kalder
de: Geographical distance – mental awareness.
Klar, parat, international!
25

Klar, parat, international!
26
I april 2008 fik skolen besøg af ca. 40 gymnasieelever samt deres lærere. De
havde arbejdet med temaet ”Traditional games”, og i Fredericia skulle alle
spille håndbold – på mix-hold på tværs af nationaliteterne. Eleverne havde
forklaret reglerne via en videofilm, de havde lavet. Alle elever skulle lære
hinanden forskellige spil, som de fremlagde for hinanden, da de mødtes i
april 2008. Temaet for næste års samarbejde bliver ”drama”, men titlen skal
lærerne først drøfte på et planlægningsmøde.
På en af de øvrige skoler har man etableret et samarbejde med en skole i
North Carolina, USA. Projektet hedder ”NC in the World”. I første omgang
kommer en gruppe lærere og skoleledere til Fredericia i efteråret 2008, og
i foråret 2009 tager en delegation fredericianske lærere og skoleledere til
North Carolina på en genvisit. Projektet er etableret gennem Cirius under
Videnskabsministeriet og er blot starten på et samarbejde, som med tiden
gerne skulle brede sig til et større skolesamarbejdsprojekt.
Internationalisering – dagpasning og klubområdet
I Fredericia satses der ikke blot på internationalisering i folkeskolerne, men
også på at inddrage dagpasnings- og klubområdet. Man kan endnu ikke tale
om, at det er på dagsordenen alle steder, men stadig flere daginstitutioner
begynder at indtænke området i det daglige arbejde. Kulturdimensionen
indgår på flere måder.
I nogle daginstitutioner vægtes det, at børnene besøger hinandens børnehaver.
Målet med dette er tidligt at give børnene en tryghed og glæde
ved at ”drage ud i verden og møde det fremmede”. I andre daginstitutioner
fokuseres der på børnenes egne forskellige kulturer, men ud fra temaet
”Vi har mere til fælles, end vi er forskellige”. Børnenes egne spørgsmål og
undren i forhold til sprog, påklædning, madvaner osv. er her et væsentligt
afsæt for arbejdet med den internationale dimension. En enkelt daginstitution
har valgt at indskrive arbejdet med den internationale dimension som
et vigtigt aspekt i institutionens værdigrundlag.
Klubområdet har nogle særlige muligheder for at arbejde med den internationale
dimension, og også her kræves der en fokuseret indsats for at få
processerne i gang. Af projekter på dette felt kan nævnes, at tre klubber har

deltaget i et udvekslingsprojekt med Antalya i Tyrkiet i 2007. Dette var særdeles
vellykket og afstedkom en række meget interessante ”unge-fortællinger”,
der indgår i det videre arbejde i klubberne.
Inspirationsseminar i støbeskeen
Sideløbende gør man sig i øjeblikket tanker om at lave et inspirationssemi-
nar om internationalisering. Dette skal dels inspirere til praksis og samtidig
give svar på spørgsmålet: Hvorfor skal vi arbejde med internationalisering
også på klubområdet? Det er tanken, at man via dette seminar skal få flere
klubber i gang med at arbejde med temaet.
Union of Baltic Cities, som er en organisation for havnebyer i de baltiske
lande, er et andet felt, som man har i kikkerten for en mulig kontakt, som
kunne dyrkes. Desuden arbejdes der med en idé omkring lærer/pædagogudveksling
med en kristen organisation fra Zambia i 2008/2009.
Fredericia Kommune har også i dette skoleår haft besøg af sprogassistenter
(udenlandske sproglærere) arrangeret gennem Cirius. I skrivende stund har
vi fire: en fra Tyskland, en fra Italien og to fra Tyrkiet. Dette er utrolig givtigt
for skolerne. Indkvartering, koordinering og evaluering osv. koordineres via
konsulenterne i skoleafdelingen og i Pædagogisk Udviklingsafdeling.
Vejledning om internationalisering i Fredericia Kommune og evalueringsrapporten
om den internationale linje på Købmagergades Skole kan hentes på
adressen www.paedagogisk.dk.
Klar, parat, international!
27

Klar, parat, international!
Af Per Kristensen,
skolekonsulent,
Hillerød Kommune
28
Hillerød
– internationalt arbejde er
kommunal kompetenceudvikling
Er det at besidde kompetencer blevet mere betydningsfuldt end det at have
centrale kundskaber og færdigheder? Eller er det bare et nyt hurra-ord?
Mange oplever kompetencer som bredere og mere handlingsorienterede
end det, vi kalder kundskaber og færdigheder. International kompetenceudvikling
må forstås som udviklingen af evnen til at agere og drage nytte af at
leve i et globalt samfund. Det internationale arbejde er et nyt element, der
spiller en større og større rolle i kommunernes servicetilbud. I den forbindelse
er kulturforståelse og tilegnelse af sprog vigtige elementer.
Når vi i Hillerød prioriterer det internationale arbejde som en del af kommunens
aktiviteter, er det først og fremmest, fordi vi gerne vil give medarbejderne
mulighed for at lære af andre kommuners måde at fungere på.
Grunden er, at vi hele tiden ønsker at udvikle kommunens service over for
borgere og virksomheder. Derudover vil vi gerne spille en mere central rolle
som katalysator for vækst i lokalområdet. Det betyder, at vejledningen og
servicen fra det offentlige skal være på et niveau, der står mål med de krav
og forventninger, man med rette kan stille til en udviklingsorienteret kommune
som Hillerød.
International forståelse blandt medarbejderne
Servicen skal naturligvis også ydes til kommunens egne internationale virksomheder
samt virksomheder, der påtænker at slå sig ned i kommunen. Det
kræver en international forståelse blandt medarbejderne i kommunen. Den
internationale forståelse eller gehør er vanskelig at tilegne sig uden internationale
aktiviteter – man kan godt lære sprog på skolebænken, men et internationalt
gehør kræver aktiviteter i et internationalt miljø.

Der er naturligvis forskel på, hvordan den internationale verden påvirker
den enkelte medarbejder. For en ingeniør er det afgørende, at arbejdet har
en høj standard, ellers bliver man udkonkurreret af udenlandske ingeniører.
For en lærer er kvaliteten ligeledes afgørende, men indholdet i folkeskolen
er forankret i dansk kultur og tradition. Her handler internationalisering især
om, at læreren gennem sin undervisning kan formidle viden og holdninger,
der sætter eleverne i stand til at begå sig i et internationalt samfund uden
tab af national og personlig identitet.
Den yngre generation har i øvrigt en god international forståelse, de har
gehør for det internationale – måske en kompetence, de har tilegnet sig via
deres rejseaktiviteter.
Udlandsophold for lærere og elever
Hvad er det så for aktiviteter, vi bør deltage i? Aktiviteter, der udvikler vel-
færdsservice til borgerne, skal være i centrum, fordi velfærd ikke kun er for
den enkelte, men for samfundet. Det offentlige har en velfungerende uddannelsessektor,
sundhedstilbud, omsorgsordninger for børn og ældre og et
fleksibelt arbejdsmarked, der giver tryghed. Kan de internationale erfaringer
udvikle disse områder?
I Hillerød Kommune sender vi lærere på studieophold – de seneste år har
det været til lande, hvor sproget er engelsk. Studieturen finansieres i sin
væsentlighed af Cirius under Videnskabsministeriet, der fordeler EU-midler.
Men kommunen betaler for arbejdstiden og eventuelle merudgifter. Sproget
forbedres, og refleksion over egen undervisning vil her være i centrum.
Derudover benytter vi mulighederne for at sende skoleklasser på udveksling;
disse rejser finansieres ofte i et samarbejde mellem skole, hjem, kommune
og Cirius. Vi giver – så vidt det er muligt – alle elever mulighed for
at deltage i en rejse til udlandet, inden de forlader skolen. Målet er at give
eleverne en international forståelse.
Klar, parat, international!
29

Klar, parat, international!
30
Kontorelever på uddannelsesophold
Vi tilbyder vores kontorelever et uddannelsesophold på 12 uger i deres elevtid.
Hvert år har vi kontorelever på ophold i Storbritannien og Irland. Kommunen
betaler elevernes løn, forsikring samt transport. Kontorelevernes
studieophold skal være planlagt i god tid. Kommunen skal ofte finde et sted,
hvor eleverne kan bo, og vi skal lave en skriftlig aftale med kommunen, de
skal arbejde i. Eleverne vil ofte gerne bo i hovedstaden, hvilket naturligvis
gør deres husleje højere.
Målet med kontorelevernes ophold er udvikling af et fremmedsprog samt
en international forståelse. Derudover benytter vi det til rekruttering og
fastholdelse.
Studie- og inspirationsrejser
Vi laver studie- og inspirationsrejser for medarbejdere og politikere med
det formål at medvirke til udviklingen af faglige og personlige kompetencer,
inddrage globale erfaringer med andre velfærdsmodeller og dermed
bidrage til udviklingen af nye velfærdsmodeller. Vi håber ligeledes, at vi kan
styrke den mellemfolkelige forståelse og nyttiggøre relationerne i netværk.
For eksempel samarbejder vi med befolkningsgrupper af anden etnisk
herkomst, der er bosiddende i Hillerød, om at skabe en kontakt til deres oprindelsesland.
I øjeblikket får vi den største påvirkning gennem de mange internationale
grupper, der besøger kommunen. Disse besøg giver anledning
til, at forskellige dele af kommunen bliver involveret i arbejdet. Det er ikke
kun den kommunale administration og vores institutioner, der bliver involveret,
også lokalområdets aktører inddrages, når det er relevant.
Alle disse aktiviteter kræver et godt og velfungerende netværk – et netværk,
som skal passes og plejes, hvis det skal fungere. Det koster tid og
penge, men det er nødvendigt for at kunne tilbyde medarbejderne en bred
vifte af internationalt arbejde.

Vi er godt på vej med udviklingen af medarbejdernes internationale kompetence.
Medarbejdernes interesse for at deltage i den internationale indsats
er stigende. Mangfoldigheden af tilbud såvel indenlands som udenlands tiltager
stadig, og hver aktivitet giver mulighed for dannelsen af nye netværk.
Derfor har vi gode muligheder for at udvikle vores evner til at agere og
drage nytte af at leve i et internationalt samfund og dermed øge de internationale
kompetencer.
Klar, parat, international!
Hillerød tilbyder
sine kontorelever et
ophold i udlandet
som en del af deres
elevtid. Opholdene
finder sted i Irland
og Storbritannien,
bl.a. i London.
31

Klar, parat, international!
Af Sonia Dornhoff
Jensen, international
koordinator, Jam-
merbugt Kommune
32
Jammerbugt
– ny kommune med
internationalt udsyn
Globaliseringen påvirker hverdagen for os alle verden over – de nye generationer,
den enkelte borger, uddannelsessektoren, internationale og verdensomspændende
virksomheder og medarbejdere. Alle har hele kloden
som deres daglige arbejdsplads: institutioner, hele den offentlige sektor og
det mellemfolkelige område. Udfordringerne på den europæiske og globale
dagsorden er mange og stiller krav til nationer, nærmiljøer og hele vores
samfundsstruktur.
Derfor har der for Jammerbugt Kommune i Nordjylland heller ikke været
nogen tvivl om, at kommunen vil være at finde på den internationale scene i
form af partnerskaber og samarbejde med kommuner i det øvrige Europa.
Kommunesammenlægning
Med ændringen af hele den offentlige struktur, der trådte i kraft den 1.
januar 2007, var Jammerbugt Kommune en realitet som den visionære,
globale og internationalt bevidste kommune med indbyggertallet 38.944.
Jammerbugt Kommune opstod som en sammenlægning af kommunerne
Aabybro, Brovst, Fjerritslev og Pandrup, med direkte adgang til en ca. 60 km.
lang kystlinje mod Nordsøen. Jammerbugt Kommune er dermed også ét af
Danmarks mest driftige turist- og ferieområder med et stort antal feriegæster
og besøgende fra ind- og udland.
Som det var tilfældet for hovedparten af de danske kommuner ved kommunalreformen,
var det også i Jammerbugt Kommune nødvendigt at foretage
en udvælgelse og reduktion i antallet af officielle udenlandske partnerskaber
ud fra bl.a. hidtidigt aktivitetsniveau.

Det var kommunalbestyrelsens helt klare holdning, at ambitionerne i Jammerbugt
Kommunes internationale engagement skal være høje, og at det
skal være et aktiv for kommunen. Det var også holdningen, at der i valget af
deciderede venskabsbyer i det øvrige Europa skulle ses både øst- og sydpå,
og at det på sigt også ville være relevant at engagere sig i både Tyskland og
Storbritannien, f.eks. i samarbejde med de officielle venskabsbyer.
Effektueringen af det internationale engagement
Disse overvejelser kom på plads med Jammerbugt Kommunes opstart.
Kommunalbestyrelsen vedtog fundamentet for kommunens internationale
engagement i form af Jammerbugt Kommunes internationale strategi, og
der er stiftet officielt samarbejde med kommuner i Polen, Finland, Sverige
og Norge. Området er organisatorisk placeret under borgmesteren, der er
i økonomiudvalgets regi afsat penge til finansiering af engagementet som
helhed, og der er oprettet et Venskabsbysekretariat, der tager sig af alle
anliggender i relation hertil og øvrige ad hoc-opgaver i international sammenhæng.
Klar, parat, international!
Underskrivelse
af officiel samar-
bejdsaftalemel- lem Jammerbugt
Kommune og den
polske kommune
Strzelce Krajenskie
– i overværelse af
repræsentanter for
Polens Parlament og
gæster fra venskabs-
byen Stadt Tornesch
i Tyskland.
33

Klar, parat, international!
34
Seneste skud på stammen var de tysk-danske drøftelser i foråret 2008 om
etablering af fremtidigt samarbejde – et samarbejde, som Jammerbugt
Kommune har taget initiativ til, og som også kan blive et spændende og
perspektivrigt trepartssamarbejde, idet både Jammerbugt Kommune og
den tyske kommune Stadt Tornesch har den samme polske by, Strzelce Krajenskie,
som officiel venskabsby.
Borgmester ønsker internationalt engagement
Borgmester Mogens Gade lægger vægt på, at Jammerbugt Kommunes in-
ternationale engagement tager sigte på hele den kommunale struktur. Det
betyder, at alle områder kan gøres til genstand for temadrøftelser eller blive
fokusområder.
Det gælder også det mellemfolkelige område, hvor internationalt engagement
kan medvirke til den europæiske integration og kontakten mellem
borgere i alle aldre.
Mogens Gade fortæller:
– Vi vil på alle måder være opmærksom på at gøre brug af de internationale
muligheder i bestræbelserne på at gøre Jammerbugt Kommune til en af landets
bedste bosætningskommuner og turist- og ferieområder, men også i
bestræbelserne på at synliggøre dansk måde at tænke, udvikle og agere på.
Vores engagement er bredt, og vi har i international sammenhæng senest
gennemført EU-relaterede projekter omkring bl.a. europæisk landbrugspolitik.
Meget at byde på i Jammerbugt
Mogens Gade fremhæver, at Jammerbugt Kommune har rigtig meget at
byde på. Kommunen øser meget gerne af sine erfaringer inden for alle områder,
bl.a. er det kommunens holdning, at den netop afsluttede danske
kommunalreform kan gøres til en spændende temadebat politisk og administrativt
i forhold til udlandet og venskabsbyer.

Borgmesteren kan også nævne andre gode eksempler:
– Jammerbugt Kommunes Ældreråd har sammen med administrativt
personale for nylig aflagt virksomhedsbesøg og studier omkring svenske
drifts- og fremtidsperspektiver for social- og ældresektoren i vores svenske
venskabsby. Kommunens ungdomsskole har ansat en international
projektmedarbejder, som vi forventer os meget af – vi forventer et stærkt
engagement fra skole- og undervisningssektoren. Endvidere har vi her i
Jammerbugt Kommune haft besøg af USA’s ambassadør James P. Cain, der
har ønsket at stifte bekendtskab med Jammerbugt Kommune som led i ambassadørens
ReDiscovery Tour.
Miljø- og erhvervssamarbejde
Mogens Gade fremhæver et par håndgribelige resultater fra samarbejdet
med Jammerbugts tyske venskabsby, Stadt Tornesch:
– Vi ser også her i Jammerbugt Kommune frem til et snarligt fagligt-politisk
møde i Tyskland på miljøområdet som led i arbejdet omkring dansk miljøsektor
– Agenda 21, og erhvervslivet i Jammerbugt Kommune vil i det kommende
efterår deltage i et erhvervsfagligt arrangement i Tyskland, hvor der
også vil blive lejlighed til at mødes med repræsentanter for de største virksomheder
i den nordtyske region.
– Det er vigtigt, at vi alle føler ejerskab til det internationale område og kan
se mulighederne og udfordringerne heri. Dét er jeg helt sikker på, at alle vil
gøre i dag, hvor hele verden kan ”være arbejdspladsen”, slutter borgmesteren
i Jammerbugt Kommune.
Se hjemmesiden www.jammerbugt.dk for nærmere information om Jammerbugt
Kommune.
Klar, parat, international!
35

Klar, parat, international!
Af udviklingschef
Claus Steen Madsen,
Kalundborg Kom-
mune
36
Kalundborg
– med på den internationale scene
Kalundborg er indtil videre den eneste danske kommune, der er repræsenteret
med eget kontor i Bruxelles, og der er flere gode grunde til, at Kalundborg
satser internationalt.
De fire vigtigste grunde er:
• Internationalisering og EU
• Kalundborg som industriby og ”Den industrielle symbiose”
• Venskabsbyerne
• Erhvervs- og udviklingspolitikken.
Internationalisering og EU
Internationaliseringen og globaliseringen påvirker hverdagen for både
borgere, institutioner og virksomheder og sætter nye og bredere rammer
for vores handlemuligheder. Den øgede konkurrence om arbejdspladser
og medarbejdere sætter krav til forbedret servicelevering og fordrer nytænkning,
fornyelse og omstilling i kommunerne. Internationaliseringen
forstærkes af EU’s stadig voksende rolle og indflydelse på den kommunale
opgaveportefølje.
Medlemskabet af EU indebærer samtidig nye muligheder for kommunerne.
Gennem deltagelse i regionale og internationale netværk, fælles projekter
med støtte fra EU’s økonomiske fonde og programmer kan kommunerne
opnå international kompetence og viden samt økonomisk støtte, som tilsammen
bidrager til at skabe udvikling.

Kalundborg som industriby
og ”Den industrielle symbiose”
Industribyen og ”Den industrielle symbiose” præger Kalundborg Kommune.
”Den industrielle symbiose” er et eksempel på systematisk og kontinuerlig
(gen)anvendelse af spild- og affaldsstrømme mellem et antal virksomheder.
Symbiosen tiltrækker international opmærksomhed og bringer fokus på
Kalundborg.
Kalundborg er kendetegnet ved tilstedeværelsen af store – og internationale
– virksomheder (Novo Nordisk, Novozymes, Statoils raffinaderi, DONG
Energy, Grypoc, NKT Flexibles, Kalundborg Havn osv.). Kommunen har også
et godt iværksættermiljø med innovation og idéudvikling (produktudviklingsklubben
på Produktionsskolen Saltoftevænge). Kommunen har stor
glæde af ”Den industrielle symbiose” – der fortsat er unik i verden.
Venskabsbyerne
Venskabsbyerne er et godt udgangspunkt for international erfaringsudveksling,
samarbejde og læring. Efter kommunesammenlægningen har Kalundborg
Kommune ni venskabsbyer:
• I Skåne: Bjuv, Svälöv og Örkelljunga
• En nordisk ”ring” bestående af: Kimito (Finland), Lillesand (Norge) og
Nynäshamn (Sverige)
• I Polen: Mielno/Koszalinski og Ladek/Slupca
• I Kina: Tianjin.
Venskabsbysamarbejdet skal være præget af konkrete projekter og fælles
initiativer, som sikrer nye og bedre løsninger på forestående opgaver – mere
end et samarbejde, der er præget af den traditionelle form for udvekslingsbesøg
mellem politikere og topembedsmænd.
– Jeg håber, at vi fremover får noget mere konkret ud af venskabsbysamarbejdet,
f.eks. samarbejde om forskellige EU-projekter, udtalte borgmester
Kaj Buch Jensen i forbindelse med et besøg i Polen og fortsatte: – Her kan
Kalundborg Kommunes EU-kontor spille en vigtig rolle.
Klar, parat, international!
37

Klar, parat, international!
38
Venskabsbysamarbejdet hviler på partnerskabsaftaler, der angiver konkrete
samarbejdsområder. Kommunalbestyrelsen har godkendt en aftale med de
skånske kommuner. Den nordiske ring såvel som Polen er under forhandling.
Aftalen med de skånske kommuner består af fem indsatsområder:
• Udveksling af information og besøg i hinandens kommuner
• Biobrændsel
• Iværksættere
• Turisme- og demokratiprojekter
• Finansiering af projekter gennem EU’s programmer og fonde.
Erhvervs- og udviklingspolitikken
Erhvervs- og udviklingspolitikken er central i forhold til vores internationale
satsning. Den årlige erhvervskonference er fælles for de traditionelt opfattede
områder: erhvervspolitik, udviklingspolitik, turistpolitik og detailhandelspolitik.
Politikken udmøntes i et samarbejde med Kalundborgegnens
Erhvervsråd, med hvem der også er indgået en partnerskabsaftale, og et af
indsatsområderne er det internationale – med omdrejningspunkt i vores
EU-kontor i Bruxelles.
Indsatsområdet lyder: ”Ved udgangen af 2008 skal Kalundborgegnens Erhvervsråd
sammen med Kalundborg Kommune have lokaliseret og konkret
afdækket mindst syv projektforslag, der involverer virksomheder”. Vores
EU-kontor skal først og fremmest hjælpe og fremme udvikling i vores virksomheder.
Vores EU-kontor i Bruxelles er katalysator for frembringelse af EU-relaterede
og bilaterale midler. Det gøres ved at tilbyde følgende: screene og matche
projekter, søge og formidle partnerskab, fundraising, koordination og skrivning
af projekter og være administrativ partner for virksomhederne. Endvidere
er EU-kontoret løftestang for at initiere nye projekter. EU-kontoret har
indgået samarbejdsaftaler med flere parter og udfører i dag arbejde for bl.a.
Odsherred Kommune, Svälöv Kommune i Skåne og en række virksomheder i
Kalundborg Kommune.

Vores arbejde i EU-kontoret er centreret om Kalundborg Kommunes og virksomhedernes
satsning:
• Etablering af Energicenter Sjælland
• En klynge (et område med virksomheder og institutioner) for forskning
og udvikling af 2. generation bioethanol
• Klimakonference 2009 (COP 15)
• Døråbner i forhold til ”nye markeder”, f.eks. Kina og Tyrkiet.
Klar, parat, international!
Kalundborg deltager
i EU-finansierede
projekter – for heri-
gennem at opnå in-
ternationalkompe- tence og økonomisk
støtte til udvikling i
kommunen.
39

Klar, parat, international!
Af Lisbet Kristiansen,
Letlandssamarbejdet
i Lejre Kommune
og Erik Mikkelsen,
Letlandssamarbejdet
i Lejre Kommune
40
Lejre
– ti års venskab med Letland
Den 2. juni 1997 besøgte en delegation fra Roskilde Amt venskabsamtet
Talsi i Letland. Med i delegationen var repræsentanter fra tre kommuner i
Roskilde Amt: Bramsnæs, Skovbo og Lejre, da disse tre kommuner havde taget
første skridt til et fremtidigt venskabsbysamarbejde.
Besøget fik en fantastisk stor betydning for det fremtidige venskabsbysamarbejde.
Det blev et berigende møde, hvor delegationen mødte de personer,
som i de næste ti år skulle blive en del af samarbejdet. Hvor de tidligere
besøg, som havde fundet sted, blot var blevet til indledende samtaler uden
reelle opfølgninger, viste det sig nu, at der var basis for at skabe handling
bag de mange ord.
I juni måned 1997 var letterne kommet så langt i deres tanker om samarbejde,
at de gerne så resultater af de mange møder. Nu var de parat til at
samarbejde, og det blev vi i Bramsnæs også.
Et efterfølgende besøg af en delegation fra byen Gibuli i Letland i Bramsnæs
i august 1997 bekræftede den gensidighed, der var i ønskerne om samarbejde.
En venskabsbyaftale blev underskrevet, og i maj 1998 så den første
handleplan dagens lys. Det var en handleplan og ikke blot en aftale om
muligheder. Og meget snart skulle det vise sig, at begge parter ønskede at
gennemføre handleplanens aktivitetspunkter.
Personlige relationer afgørende
Mange handleplaner er siden blevet besluttet, og en meget stor del af indholdet
i disse er blevet virkeliggjort. Bl.a. fordi der i begge kommuner har
været personer, som har været med hele vejen – i alle ti år. Samtidig med,
at der i begge kommuner har været stor politisk bevågenhed og opbakning
omkring projektet.

Personrelationer og kontinuitet har været de bærende kræfter i samarbejdet.
Begge kommuner har ønsket dette venskabsbysamarbejde. Et
samarbejde, som ikke blot handlede om at sende noget af danskernes overskudsudstyr
til Letland, men som i langt højere grad handlede om at skabe
relationer mellem mennesker, at knytte bånd, at give hinanden oplevelser,
at lære om hinandens kulturer, at udvikle kulturer og aktiviteter i fællesskab
og at skabe forståelse for hinandens hverdag.
At nogle få mennesker bliver grebet af lyst til at skabe og udvikle venskaber
og aktiviteter er ikke ensbetydende med, at en hel kommune ønsker det
samme. Derfor tog det også lidt tid, inden Bramsnæs Kommunes borgere fik
lyst til at vide noget om Letland, at opleve landet og at møde letterne.
Gennem det lokale netværk, Støttegruppen til Letlandskomitéen i Bramsnæs,
blev kendskabet til samarbejdet øget, og det samme gjorde viljen
og lysten. Og lysten blev altid forstærket af oplevelserne, som fulgte med
samarbejdet. Når borgere havde været i kontakt med gæster fra Letland, var
der nye medlemmer til støttegruppen. Når unge mennesker havde været i
Letland, var ønsket om endnu en tur blevet større.
Mødet mellem mennesker er det stærkeste i venskabsbysamarbejdet. Mange
venskaber er blevet skabt og fastholdt. Private ture både til Danmark og til
Letland er blevet en del af venskabets resultat.
Vi har kørt computere til Letland, skriveborde, møbler, en bus og andre
materielle ting. Men vigtigst er, at vi også har sendt os selv til Letland for
at lære om en anden kultur, for at møde andre mennesker med en anden
hverdag end den danske. Vigtigt har det også været, at rigtig mange familier
i Bramsnæs har åbnet deres hjem for gæster fra Letland. Det har været
lærerigt, og det har været berigende.
Kulturelle og musikalske aktiviteter
I de ti år har mange borgere deltaget i fællesprojekter mellem Gibuli og
Bramsnæs. En dansk-lettisk kulturuge var det første store projekt mellem de
to kommuner i 1999. Men inden da havde unge mennesker været på besøg
i Gibuli. Igen blev det klart, at det stærkeste indtryk var mødet med de unge
letter og med de lettiske familier gennem den private indkvartering.
Klar, parat, international!
41

Klar, parat, international!
Det seneste årti er
der sendt forskellige
former for udstyr
til Letland – bl.a.
en skolebus, som
Bramsnæs for-
ærede sin lettiske
venskabsby Gibuli.
Den vigtigste del
af samarbejdet har
imidlertid været det
personlige møde
med letterne.
42
Fremtidsværksteder er blevet afholdt for voksne og for unge i Gibuli, hvor
der blev rig lejlighed til at drøfte både nutid og fremtid. Gennem dette arbejde
øgedes kendskabet yderligere til hinanden, den måde vi tænker og
lever på, og dermed også den indbyrdes forståelse.
I 2001 afvikledes et meget stort ungdomsprojekt, hvor 90 unge deltog.
”Musical for Europa” var titlen. Hovedmålet var at skabe en fælles musical,
hvor unge fra både Danmark og Letland deltog i samme musical på samme
tid. Det blev et fantastisk projekt, som resulterede i en utrolig flot musical,
Sebastians ”Skatteøen”. Først blev den opført i Letland, hvor de danske unge
fra Bramsnæs Ungdomsskole boede i en uge, først tre dage i én kommune,
Druva, og derefter to dage i vores venskabsby Gibuli.
Det blev meget lærerige dage – både for elever og lærere. Efter Letland kom
alle til Bramsnæs, dvs. foruden de danske elever kom 70 personer fra Letland
for at deltage i præsentationen af musicalen i Bramsnæs Kommune.
Denne begivenhed har ingen glemt. I Bramsnæs er der hvert år siden blevet
spillet musical i Ungdomsskolen og hvert år med bedre og bedre resultat

og med flere og flere borgere, som gerne kommer og ser den. Et meget flot
resultat af et ungdomssamarbejde og en meget flot videreudvikling af det
arbejde, som påbegyndtes i 2001. Nu er det Lejre Ungdomsskole, som fører
musicaltraditionen videre – en tradition, som blev skabt af det tætte og inspirerende
dansk-lettiske samarbejde.
Kommunesammenlægning – ny fase i samarbejdet
Nu har vi fejret de første ti år i dette venskabsbysamarbejde med et indhold,
som ingen ville have troet på ved projektets start. I begge kommuner har
der været personer, som har været med i alle ti år. Det er personer, som har
ønsket det samarbejde, som har været baseret på mødet mellem mennesker,
på udveksling mellem mennesker. Intet er stærkere end de menneskelige
relationer, som skabes i et venskabsbysamarbejde. Mødet, samværet og
de fælles oplevelser udvikler stærke følelser og stærke bånd.
Vi er nu i gang med en ny epoke i venskabsbysamarbejdet. Lejre Kommune
er blevet til gennem en sammenlægning af Bramsnæs, Hvalsø og Gl. Lejre,
og hver af de tre gamle kommuner havde en venskabsby i Letland. Den nye
kommune har således tre lettiske venskabsbyer. De første fælles møder er
blevet afholdt, de to første arrangementer er blevet afviklet, nu skal vi i
gang med at opbygge en fælles venskabsbytradition, som baseres på de nye
muligheder i en større kommune.
Og vi fastholder de menneskelige relationer. Vores erfaring fra de ti år er, at
det er af afgørende betydning for udviklingen af samarbejdet, at der er gennemgående
personer, som har et godt kendskab og venskab, og som derved
kan sikre kontinuiteten. Samarbejdet skal være præget af ansvarsfølelse fra
begge sider.
Det er desuden vigtigt med opbakning fra den politiske del af Lejre Kommune.
Det giver flere handlemuligheder, og det er med til at fastholde en
større respekt for arbejdet. I venskabsbykomitéerne i Lejre sidder i alt seks
politikere, udpeget af kommunalbestyrelsen. Det er vigtigt at have forbindelsen,
repræsentationen og indsigten i orden. Politikerne har besluttet
venskabsbysamarbejdet og skal derfor naturligvis også medvirke og have
medansvar i det samarbejde.
Klar, parat, international!
43

Klar, parat, international!
44
Samarbejdet fortsætter
Vi er ikke færdige med venskabsbysamarbejdet, blot fordi Letland er blevet
medlem af EU. Vi er lige begyndt. Samarbejdet skal fortsætte, og vi ser rigtig
mange kulturelle udfordringer og oplevelser i det fremtidige samarbejde.
Kulturmødet vil altid være vigtigt. Det er vigtigt for de unge at forstå den
verden, de er en del af, og det er vigtigt for os alle at blive mindet om, at vi
er ikke så forskellige, at vi ikke kan samarbejde. Den gensidige forståelse
bringer mange positive oplevelser med sig. Vi lever i en globaliseret verden,
og gennem venskabsbysamarbejdet kan vi give vores lille bidrag til en øget
forståelse af andre kulturer.
Venskabsbyforbindelsen med Gibuli i Letland har været en fantastisk oplevelse
for mange mennesker i de to kommuner. Et jubilæumsskrift fortæller
historien, som vi er mange i Gl. Bramsnæs – nu Lejre – som meget gerne
fortæller igen og igen.

Nordfyn
– internationale aktiviteter
for det lokale erhvervsliv
Nordfyns Erhvervsråd har altid set det internationale samarbejde som en
naturlig del af sit virke. Derfor greb vi muligheden for at engagere os i et tæt
samarbejde med den litauiske by Jurbarkas, da den bød sig i begyndelsen af
1990’erne.
I 1992 deltog daværende efterskoleforstander Bent Rasmussen fra Særslev
på Nordfyn i en konference i Vilnius. Konferencens tema var de danske
skolers forhold, som der på det tidspunkt var en stor interesse for i Litauen.
Bent Rasmussen blev inspireret på sin tur og kom hjem med et ønske om at
hjælpe med at forbedre de daværende litauiske forhold.
De officielle kontakter til Jurbarkas Kommune blev etableret, og adskillige
gensidige, både private og officielle, besøg fandt efterfølgende sted. De
kendte organisationer som Lions Club og Rotary indsamlede penge, edbudstyr,
kørestole og lignende til Jurbarkas.
Alle disse aktiviteter kulminerede i en venskabsbyaftale. Den 13. april 1999
aflagde borgmesteren for Jurbarkas et besøg i Bogense og underskrev en
venskabsbyaftale med Bogense. Sammen med den litauiske borgmester
fulgte 30 repræsentanter for det litauiske erhvervsliv. De ville lade sig inspirere,
knytte kontakter og skabe gensidigt samarbejde.
Nordfyns Erhvervsråd involveres
På baggrund af en bevilling fra Indenrigsministeriets Landdistriktspulje på
200.000 kr. etablerede Nordfyns Erhvervsråd sammen med daværende Bogense
Kommune i 1997 Udviklingspark Nord (UpN). Udviklingsparken har til
opgave at være sparringspartner inden for etablering af nye virksomheder
og virksomhedsudvikling på Nordfyn.
Klar, parat, international!
Af Birger Munter,
erhvervschef ved
Nordfyns Erhvervs-
råd og eksportforbe-
redelseskonsulent
45

Klar, parat, international!
46
På dette tidspunkt blev både Nordfyns Erhvervsråd og UpN meget involveret
i de litauiske delegationsbesøg. Vi så det som en mission at formidle
kontakter mellem de danske og de litauiske virksomheder. UpN havde programmer
for eksportfremme på dagsordenen. Der skulle handles.
2000-2003: Jurbarkas Business Center
Et erhvervscenter i Jurbarkas blev etableret i maj 2000 og fik kort efter
besøg af repræsentanter fra Nordfyns Erhvervsråd, Lions og Rotary fra Bogense.
Formålet med rejsen blev opfyldt: Vi vendte hjem med et hav af gode
tilbud til nordfynske virksomheder. Et systematisk, mangeårigt samarbejde
mellem de to erhvervscentre blev skudt i gang.
Centret fik til opgave at fungere som kontorhotel for både lokale litauiske
virksomheder og danske virksomheder under etablering i Litauen, kursusvirksomhed
og markedsføringshjælp. I september 2000 blev der etableret
et kontor i Jurbarkas for Nordfyns Erhvervsråd med nordfynboen Per
Nielsen som kontaktperson. Selve Centret blev startet af to nyuddannede
universitetsøkonomer, Linas og Ernesta, fra Litauen. Idéerne blev omgående
omdannet til handling, og efter en rejse til Nordfyn kunne Linas præsentere
et væld af henvendelser fra både litauiske og danske virksomheder.
2004-2006: Virksomheder og landbrug inddrages
I efteråret 2004 gennemførte Nordfyns Erhvervsråd en endags inspirations-
tur for mere end 60 erhvervsdrivende fra Fyn til Litauen med fly fra Odense
Lufthavn til Vilnius.
Fra januar til juni 2005 kunne vi drage nytte af et EU-program angående
videnoverførsel. Erfaringer, arbejdsmetoder, Nordfyns erhvervspolitik og erhvervsservice
i Danmark var emner, der flittigt blev undervist i.
I marts 2006 ankom 29 litauiske landmænd til Bogense for at studere dansk
landbrug. I løbet af besøget blev de litauiske landmænd bekendt med et lokalt
fremstillet produkt – en fugtighedsmåler. Produktet havde relevans for
de udenlandske landmænd, som tit oplever store problemer med høj fugtighed
i korn. Siden dette besøg er en del fugtighedsmålere solgt til Litauen.

Samarbejdet med Litauen i dag
Mange af de ildsjæle, som har været involveret i Centret fra begyndelsen, er
på en eller anden vis i kontakt med både Centret og Nordfyns Erhvervsråd
på nuværende tidspunkt. Jurbarkas Business Center er i dag en integreret
del af det kommunale tilbud til virksomheder.
Nordfyns Erhvervsråd yder støtte til at etablere kontakt på vegne af interesserede
fynske virksomheder samt service omkring forundersøgelser,
handelsdelegationer og etablering af joint ventures mellem litauiske og
nordfynske virksomheder.
I perioden 1992-2007 blev over 400 litauiske virksomheder besøgt af danske
erhvervsfolk, der blev forhandlet med cirka 60 danske virksomheder, der
blev udarbejdet en større markedsundersøgelse om emnet ”Fra landbrug til
solenergi”. Bogense Rotary Klub har startet 40 klubber i hele Litauen. Centret
er i dag fast forankret som ”brohoved” for nordfynske virksomheder.
En del nordfynske virksomheder har etableret nyttige kontakter og realiseret
konkrete projekter, såsom salg af døre og vinduer, produktion af specialemballage,
lysestøbning, syning af vaskeposer mv.
Klar, parat, international!
Venskabsbysamar-
bejdet mellem Nord-
fyns Kommune og
Jurbarkas i Litauen
har indebåret flere
hundrede kontakter
mellem fynske og
litauiske virksom-
heder. Her gælder
det deltagelse i en
erhvervsmesse.
47

Klar, parat, international!
48
Vi har en fast personlig kontakt med de involverede i Litauen. Vi har haft
mange intense og positive oplevelser. Besøgende fra begge lande har absolut
fået mange nye idéer og inspiration til deres gøren og laden. Kort sagt:
Det var det hele værd!
Ønsker til fremtidigt internationalt samarbejde
Nordfyns Erhvervsråd har et klart og helt konkret ønske om at udvikle et
samarbejde med få udvalgte venskabsbyer med fokus på erhvervsliv og muligheder
for unge. Vi ønsker bl.a. et samarbejde med kommuner i Centralog
Østeuropa. De nye EU-økonomier er dynamiske, og den unge generation
vokser op i en globaliseret verden.
Skal Danmark forblive den innovative og proaktive økonomi, den er, skal
omverdenen ikke undervurderes, men tages med i den enkelte kommunes
overvejelser og planer for fremtiden. Det skal understreges, at ligeværdighed
og skabelse af en win-win-situation er forudsætningen for et vedvarende
og indbringende venskabsbysamarbejde.
Vi fortsætter samtidig et tæt samarbejde med Jurbarkas Business Center.
Konkrete forespørgsler fra erhvervsdrivende fra begge lande bliver behandlet
jævnligt.
Nordfyns Erhvervsråd deltog i maj 2007 i den internationale venskabsbykonference
”Twinning for Tomorrow’s World” på Rhodos for at fortælle
om samarbejdet med Jurbarkas og for at deltage i en workshop med andre
europæiske, kommunale ledere.
Vi mener, at det fremtidige kommunale internationale samarbejde bør fokusere
på følgende emner, der er under behandling i Nordfyns Kommune:
• Nogle få, men ligeværdige partnerskaber. Forslag om to-tre byer ud over
Jurbarkas
• Fokus på Tjekkiet, Slovakiet eller Rumænien
• At finde indbyrdes fællesnævnere: smv’er, vækstfora, landsdistriktsudvikling,
turisme
• Børn og unge. eTwinning er eksempelvis et nyttigt og anvendeligt værktøj
til en internationalisering af undervisningen.

Hvorfor skal Nordfyn kaste sig ud i et nyt venskabsbysamarbejde? Fordi globaliseringen
vedrører alle i dag. Nordfyns Kommune skal konkurrere med de
andre områder om investeringer, arbejdskraft og turister. De internationale
aktiviteter skal bidrage til, at Nordfyn er og forbliver et attraktivt område
for både erhvervsdrivende og borgere.
Fakta: Nordfyns Erhvervsråd er en interesseorganisation for mere end 300
medlemsvirksomheder. Vi fungerer som sparringspartner for erhvervsvirksomheder
i hele Nordfyns Kommune og tilbyder etableringsvejledning til
iværksættere. Læs mere på www.nordfynerhverv.dk.
Klar, parat, international!
49

Klar, parat, international!
Af Marianne Fauer-
holdt,marketing- konsulent, Viborg
Kommune
50
Viborg
– succes med systemeksport
Viborg Kommune har sat eksporten af viden om vand- og spildevandsrensning,
affaldsbehandling, regnskabsmetoder, kommunikation – og meget
mere – i system. Det har resulteret i succesfulde projekter – specielt i de baltiske
lande, men senest også under mere eksotiske himmelstrøg i Thailand
og Kina.
Da den gamle Viborg Kommune i 1995 skulle revidere kommunens erhvervspolitik,
kom der fra erhvervslivet et ønske om, at kommunen stillede sig til
rådighed for samarbejde med private firmaer om løsning af opgaver i udlandet.
Det private erhvervsliv mente, at de ville kunne øge deres konkurrenceevne
i udlandet, hvis deres egne ekspertiser blev kombineret med kommunens
ekspertiser i anlægsdrift, administration og ledelse.
Det var på basis af disse ønsker, at kommunen fik øje på mulighederne i ”systemeksport”
og den lovgivning, der giver danske kommuner mulighed for
at eksportere viden og ekspertise til udenlandske kunder.
Madona blev første skridt på vejen
Et lokalt ingeniørfirma opfordrede i 1997 Viborg Kommune til at medvirke i
en feasibility-undersøgelse (forundersøgelse) af et vandforsynings- og spildevandsprojekt
i Madona i Letland.
– Vi indvilgede i at deltage i undersøgelsen, og det blev – lidt tilfældigt –
startskuddet til vores arbejde med systemeksport, fortæller stabschef Frank
Mikkelsen, som er chef for kommunens projektudviklingsafdeling og ansvarlig
for Viborg Kommunes systemeksport.

Viborg Kommunes deltagelse i undersøgelsen udviklede sig nemlig på den
måde, at man endte med at indgå i et treårigt projekt fra 1998 til 2001.
Kommunen har stået for at hjælpe letterne i Madona med at gennemgå
udbudsmateriale og kontrakter i forbindelse med byggeriet af et nyt anlæg
til spildevandsrensning.
– Men det var ikke kun vores viden om rensningsanlæg, som letterne kunne
bruge, fortæller Frank Mikkelsen. Vi hjalp også med at uddanne det tekniske
og administrative personale, der skulle køre anlægget, og på den måde blev
det en meget omfattende opgave, som involverede mange af kommunens
medarbejdere – lige fra miljøfolk til økonomi- og kommunikationskyndige.
Derefter gik det slag i slag
Siden det første projekt i Madona har Viborg Kommune været involveret i
otte projekter i Letland og et enkelt i Estland, hvor hovedformålet har været
at få nye, kommunale anlæg for vand- og spildevandsrensning optimeret,
så man kunne rette op på fortidens miljøsynder. Og i kølvandet på selve det
miljøtekniske har kommunen i alle projekterne også hjulpet vandværkerne
med at effektivisere den administrative drift.
I de ni baltiske projekter har Viborg Kommune arbejdet sammen med forskellige
danske ingeniørfirmaer. Og de kommunalt ejede vandværker i Letland
og Estland har alle fået finansiel støtte fra den nordiske organisation
NEFCO (Nordic Environment Finance Corporation). Til gengæld for støtten
kræver NEFCO, at vandværkerne indgår samarbejde med nordiske kommuner,
som kan vejlede dem i anlæg og drift af vand- og spildevandsanlæg
samt give medarbejderne på værkerne en administrativ og ledelsesmæssig
opgradering.
Viljandi Veevärk
Et andet godt eksempel på systemeksport er Viborg Kommunes involvering
i Viljandi Veevärk, et kommunalt ejet vandværk, renseanlæg og laboratorievirksomhed
i den estiske by Viljandi, som har 20.000 indbyggere og ligger
ca. 1V times kørsel fra Tallinn.
Klar, parat, international!
51

Klar, parat, international!
52
I Viljandi har Viborg Kommune i perioden 2003-2007 været involveret i følgende
opgaver:
• Uddannelse af tekniske og administrative medarbejdere
• Hjælp til indkøring af spildevandsanlæg
• Optimering af drift af spildevands- og rensningsanlæg
• Udarbejdelse af langtidsbudgetter, debitorhåndtering mv.
• Indførelse af moderne budget- og regnskabsmetoder
• Opstilling og udarbejdelse af årsregnskab
• Ajourføring af ledelsesfunktionerne
• Intern og ekstern kommunikation.
Viborg Kommunes miljøchef, Niels Eriksen, der var med i Viljandi-projektet
fra starten, fortæller:
– Første gang, vi kom til Viljandi i 2003, oplevede jeg, at vi blev mødt med
megen venlighed, men også med en god portion reservation. Vi blev lige
kigget an, og det var tydeligt, at esterne ikke vidste, hvad de skulle forvente
af os.
– Jeg skulle sammen med en kollega fra arbejdsmarkedsafdelingen fortælle
vandværkets direktør og afdelingsledere om ledelse. Vi tog blandt andet
afsæt i de virksomhedsplaner, som miljøafdelingen og Teknisk Forvaltning i
Viborg Kommune havde lavet, og fortalte om, hvordan man sætter sig mål
og laver succeskriterier, og hvordan man styrer efter målene og kriterierne.
Vi talte også med esterne om, hvor vigtigt det er at få indkredset de værdier,
som de gerne vil lede deres virksomhed efter. Lidt efter lidt skete der
heldigvis det, at reservationen forvandlede sig til nysgerrighed, interesse og
lyst til handling. Og vi fornemmede, at vi faktisk trængte igennem og kunne
gøre en forskel, siger Niels Eriksen.
Niels Eriksen, som var med i projektet indtil 2005, tilføjer, at det gennem
hele forløbet var meget spændende at vende tilbage til Viljandi, fordi der
hver gang var sket store fremskridt.
I dag arbejder ledelsen hos Viljandi Veevärk efter langsigtede virksomhedsplaner,
som de bruger til at styre virksomheden uden hjælp udefra.

Gode fremtidsudsigter
De to nyeste projekter, som Viborg Kommunes systemeksport er involveret
i, er et EU-projekt i Thailand, som primært handler om affaldshåndtering
samt drift og vedligeholdelse af renseanlæg – og et projekt i Kina, som
handler om bedre affaldshåndtering. Desuden har kommunen ansøgninger
ude om nye projekter i Tyrkiet, Rusland og Thailand og er på vej til at indgå
en aftale som underentreprenør med i en større dansk virksomhed om et
projekt i Polen.
Klar, parat, international!
Viborg Kommunes
systemeksport har
bl.a. indebåret råd-
givning til et vand-
værk i Estland, hvor
fotoet er fra.
53

Klar, parat, international!
54
Den ansvarlige for systemeksport i Viborg Kommune, Frank Mikkelsen, mener,
at fremtiden for systemeksport i den nye storkommunes regi byder på
mange muligheder:
– Da den nye Viborg Kommune blev dannet i 2007, blev systemeksporten
organisatorisk placeret i en projektudviklingsafdeling, hvor der er stor fokus
på kommunens internationale relationer. Men systemeksporten er ikke
blot noget, vi går og sysler med i projektudviklingsafdelingen. Det er et arbejdsområde,
der giver muligheder for international erfaring og personlig
udvikling for medarbejdere i hele organisationen. Nogle af de forretningsområder,
vi regner med at kigge på i fremtiden, er bl.a. pasnings- og skoleområdet
samt uddannelsesområdet, hvor vi har mange erfaringer, som er
værd at eksportere, slutter Frank Mikkelsen.
Læs mere om Viborg Kommunes systemeksport, og find kontaktpersoner
på www.viborg.dk/systemeksport.

Århus
– udenlandske ansatte
skal føle sig hjemme
Århus Kommune tager initiativ til at oprette ”International Community”, der
skal videreudvikle Århus som en attraktiv by for udenlandske medarbejdere,
introducere dem til livet i Århus og skabe sociale netværk og tilhørsforhold
i byen.
”At skaffe velkvalificeret arbejdskraft”. Sådan svarer mange århusianske
virksomhedsledere, når de bliver spurgt til den alvorligste hindring for at
fastholde den økonomiske vækst.
Det er en problemstilling, Århus Kommune ikke kan sidde overhørig. En
af måderne at imødekomme behovet for veluddannet arbejdskraft er at
gøre det attraktivt og nemt for udenlandske medarbejdere at bosætte sig
i Århus. Desuden skal byen gøre en indsats for, at de udenlandske medarbejdere,
forskere og studerende, som kommer hertil for at arbejde eller studere,
føler sig velkomne.
Derfor har Århus Kommune haft kontakt til en række virksomheder og
Aarhus Universitet for at undersøge, hvad der skal til for at understøtte en
sådan udvikling.
International skole og borgerservice på engelsk
Der er stor enighed om, at tilstedeværelsen af den internationale skole i
Århus er af stor betydning. Når en af Vestas’ amerikanske medarbejdere står
over for at skulle sige ja til at komme til Danmark for at arbejde i en periode
på to år, så er det vigtigt, at hans børn kan starte i en skole, hvor undervisningen
foregår på engelsk og opfylder internationale standarder.
For de fleste familier, der skal flytte til et andet land på grund af arbejde, er
det ikke tilstrækkeligt, at der er tale om godt job. Det er lige så vigtigt, at
familien har et klart indtryk af, at det nye sted åbner muligheder for, at hele
Klar, parat, international!
Af Helle Friis,
konsulent, Århus
Kommune, Borg-
mesterens Afdeling
55

Klar, parat, international!
56
familien kan trives. Den internationale skole, der blev startet i 2004 i Århus,
oplever i øjeblikket en så stor søgning, at der er overvejelser i gang om at
udvide skolens tilbud.
En god og lettilgængelig velkomstguide på engelsk med de oplysninger,
man har brug for som udenlandsk tilflytter, nævnes også af virksomhederne
som en vigtig service. Derfor arbejdes der i øjeblikket på at styrke kommunens
borgerservice på engelsk, så udenlandske medarbejdere, der kommer
til Århus for at arbejde, har hurtig og nem har adgang til de mest basale,
praktiske informationer.
Men der er brug for mere end det.
Århus opretter ”International Community”
Danskere kan være svære at komme ind på livet af. Selvom de medarbej-
dere, der kommer hertil, hurtigt får danske kolleger, tager det ofte lang tid
at få skabt en omgangskreds – ikke mindst for ægtefællerne til de udenlandske
medarbejdere. Der findes i dag forskellige sociale klubber, eksempelvis
i forbindelse med den internationale skole og Aarhus Universitet.
Klubberne er ofte baseret på frivillig arbejdskraft og bidrager til opbygningen
af sociale netværk.
Som supplement til det frivillige arbejde er der brug for, at de udenlandske
medarbejdere og deres familier får en mere systematisk introduktion til
de muligheder og tilbud, der findes i Århus i form af f.eks. sportsklubber,
foreninger, sociale arrangementer mv. Det kan ske ved at holde intromøder,
ved arrangementer, velkomstpakker, mentorkorps og personlig dialog.
I Århus Kommunes drøftelse med virksomhederne og Universitetet kom det
frem, at byen har brug for en platform kaldet ”International Community”.
Formålet er at videreudvikle Århus som en attraktiv by for udenlandske
medarbejdere, at introducere dem til livet i Århus og at skabe sociale netværk
og tilhørsforhold i byen.
I dag er det især virksomhederne – i form af personaleafdelingerne, chefer
og kolleger – der fungerer som medarbejdernes vigtigste kilde til information
og social kontakt. Samtidig er det også ofte virksomhederne, der står

for at hjælpe en evt. medfølgende ægtefælle med at finde et job. Men der
eksisterer ikke nogen systematisk erfaringsudveksling og samarbejde mellem
de århusianske virksomheder, der har eller får behov for internationale
medarbejdere.
Etablering af ”International Community” skal for det første understøtte
virksomhederne i arbejdet med at få deres udenlandske ansatte til at føle
sig hjemme i Århus. Det skal ikke være en ekstra byrde for virksomhederne
at ansætte udenlandske medarbejdere i forhold til at ansætte danskere.
For det andet skal ”International Community” være en platform for et udbygget
samarbejde mellem virksomhederne og vidensinstitutionerne, f.eks.
i forbindelse med tiltrækning af medarbejdere og udveksling af job til medfølgende
ægtefæller.
Organisering af ”International Community”
”International Community” er etableret som en del af Erhverv Århus, som er
erhvervslivets interesseorganisation i Århus.
Klar, parat, international!
Århus er smilets by,
beliggende ved skov
og strand. Men hvis
Århus i højere skal
grad tiltrække kvali-
ficeret arbejdskraft
fra udlandet, kræver
det en ekstra indsats
for at få udenland-
ske kolleger til at
føle sig hjemme. Det
skal projektet ”In-
ternationalCommu- nity” råde bod på.
57

Klar, parat, international!
58
”International Community” har en selvstændig formålsparagraf, strategi og
økonomi, og et Advisory Board med en formand samt medlemmer fra virksomhederne,
Aarhus Universitet, Erhverv Århus og Århus Kommune.
Der er ansat en koordinator med fysisk hjemsted i miljøet omkring Erhverv
Aarhus, Studenterhus Aarhus, Visit Aarhus, Århus Cityforening mv. for at
udnytte den synergi, der er fra disse organisationer.
Koordinatorens opgaver er eksempelvis at:
• Etablere og vedligeholde og løbende videreudvikle et website om Århus
som et godt sted at bo og arbejde
• Afholde regelmæssige intromøder for udenlandske medarbejdere og
deres familier
• Arrangere sociale arrangementer
• Bidrage til jobudveksling for medfølgende ægtefæller
• Bidrage til erfaringsudveksling og samarbejde mellem virksomheder
med udenlandske medarbejdere.
Kommunens rolle
Det er først og fremmest byens virksomheder og vidensinstituioner, der
fremover skal drive ”International Community”.
Århus Kommune har startet initiativet ved at bringe parterne sammen
og har støttet initiativet økonomisk i opstartsfasen. Tiltrækning og fastholdelse
af velkvalificeret arbejdskraft er en udfordring, der skal findes
løsninger på, og etablering af ”International Community” er en måde at
understøtte virksomhedernes og vidensinstitutionernes internationaliseringsproces.
Målet er, at ”International Community” bliver et middel til at udvikle Århus’
profil og identitet som en åben og imødekommende by for alle uanset nationalitet.

KL
Weidekampsgade 10
2300 København S
Tlf. 3370 3370
www.kl.dk
Prod.nr. 816581
ISBN: 978-87-92002-87-7