eller blot flere gåder? - Folkemuseet

NoMus 17
Fig. 4. Tømmeret løftes op med gravemaskine.
foregik al videre udgravning pr. håndkraft, i første omgang
med skovle, senere med skeer. Tømmeret lå i et
meget fint forløb af, hvad man i første omgang kunne
tro, var tre parallelle brædder. Disse var tilsyneladende
forsøgt holdt sammen med nogle små stykker træ, der
var banket på, tværs henover. Forløbet var 4 meter
langt og ca.1½ meter bredt og lå stik øst-vest (Fig.
3). Det samme var udgravningshullet, så det kneb
ærlig talt med pladsen! Efter at brædderne var frilagt,
blev de tegnet i målestok 1:20 og fotograferet efter
alle kunstens regler. Herefter skulle brædderne tages
op, men det viste sig nu at være massive, vanddrukne
bjælker – og de var tunge (Fig. 4). Endnu engang
måtte der tyes til maskinel kraft. Men trængslerne
var ikke ovre her, for neden under de øst-vestgående
lange bjælker lå nu nord-sydgående korte bjælker, som
fungerede som en slags strøer (Fig. 5). Også disse blev
frilagt, opmålt, tegnet og fotograferet. Hvorefter de
blev taget op. Snævert omkring træet var enkelte fund
af især munkesten, der bidrog til opfattelsen af ældre
bygningstømmer.
Tolkning
Men hvordan skal dette fund nu tolkes? I første omgang
er der grund til at tro, at tømmeret ikke blot lå
under fundamentet, men i stedet indgik som en del af
fundamentet til sydlængen fra 1. halvdel af 1800tallet.
Hele området er meget sumpet, idet det er gammel
mose. Ikke desto mindre har man valgt at bygge
denne store gård på netop dette sted. Men man har
været meget opmærksom på problemet med sætningsskader.
Dette har man forsøgt at tage højde for og
afhjælpe ved at stabilisere fundamentet mest muligt.
Man har afgravet tørv i præcis den længde og bredde,
man skulle bruge. Herefter er der lagt et lag gråt, let
gruset sand. Godt pakket ned i sandet har man lagt
korte, men solide bjælker med ca. 80 cm mellemrum,
hvilket omregnet til oprindelige måleenheder svarer
til omtrent 30 tommer. Mellemrummene er fyldt op
med omhyggeligt lagte, knytnævestore sten. Endnu
et lag sand er strøet, hvorefter der er lagt lange, solide
Fig. 5. De nord-sydgående løsholter, der fungerede
som en slags strøer for de andre bjælker.