30.07.2013 Views

Blad 3 - JAK

Blad 3 - JAK

Blad 3 - JAK

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Finansiering af samfundsmæssige opgaver<br />

Foruden finansieringen af private vil der blive tale om finansiering<br />

af de samfundsmæssige opgaver, f.eks. anlæg<br />

af veje og broer, bygning af skoler og hospitaler.<br />

Uanset hvilke samfundsmæssige opgaver, det drejer<br />

sig om, må princippet for finansieringen være, at disse anlæg<br />

skal afskrives i samfundets bogholderi på samme vis,<br />

som det er gældende for de private investeringer.<br />

Derfor er det nødvendigt at afvikle lånene (inddrage<br />

den udstedte pengemængde) inden for en passende periode<br />

- alt efter det pågældende projekt. Dette vil ikke skabe<br />

problemer, da den nytteværdi, anlæggene har, enten i trafikal<br />

betydning, som sygdomsbehandler eller som undervisningssted,<br />

vil opveje omkostningerne rigeligt.<br />

Alle kan få en bolig<br />

Efter oprettelsen af en samfundsbank behøver begrebet<br />

“bolignød” ikke at eksistere, da bygningen af boliger efterhånden<br />

er så gennemrationaliseret, at den økonomiske<br />

indsats, samfundet skal yde, for at alle kan få en god og<br />

sund bolig, er så ringe, at det ikke vil være nogen anstrengelse.<br />

I et rentefrit finansieret samfund vil der kun være behov<br />

for en brøkdel af de indtægter, vi kender i de offentlige<br />

kasser i dag, da der ikke vil være noget videre behov for<br />

støtte til samfundets medlemmer. Priserne vil falde til et<br />

naturligt niveau, nemlig til det, som det koster at producere<br />

og distribuere (de faktiske omkostninger uden renter i<br />

alle led).<br />

Konklusion om Samfundsbanken<br />

Hvad er så konklusionen på <strong>JAK</strong>s ideer om Samfundsbanken?<br />

Et kort resume kan i punktform opstilles således:<br />

– At Samfundsbanken kan være en realitet i samme øjeblik,<br />

alle forstår betydningen heraf.<br />

– At vort fælles eje - jorden - stilles som garant for vore<br />

penge og herved gøres “likvid” ved, at Samfundsbanken<br />

“køber” al jord ved at behæfte den med et første-prioritetslån,<br />

som er rente- og afdragsfrit.<br />

– At alle menneskeskabte værdier finansieres med et anden-prioritetslån,<br />

som er rentefrit, men med afdrag.<br />

– At alle samfundsmæssige opgaver finansieres af Samfundsbanken.<br />

– At al skattebetaling kan ske som en grundskyldsskat.<br />

– At pengenes købekraft forøges i samme tempo, som<br />

produktionen billiggøres.<br />

Læserbrev<br />

Fuld grundskyld – retfærdigt<br />

skattesystem<br />

Af Henry nIeLSen, Ebeltoft<br />

De stærkeste skuldre bærer de største byrder.<br />

Yde efter evne og nyde efter behov.<br />

Det er vel det, der ligger til grund for vort<br />

skattesystem, såfremt det kan tilpasses det<br />

umættelige skattebehov.<br />

Fuld grundskyld ligger langt uden for skat<br />

efter evne, når al produktionsjord beskattes,<br />

efter hvad der kan produceres, og ikke efter<br />

hvad der bliver produceret. Man kan ikke holde<br />

en produktion i gang, hvis den ikke kan afsættes<br />

til det, som det koster at få varen fremstillet.<br />

Skal virksomhederne ofte justeres, vil det<br />

hurtigt blive uoverkommeligt.<br />

Jo bedre vores produktionsapparat bliver, jo<br />

mere der kan produceres pr. time, jo mere velhavende<br />

bliver samfundet. Skal det give staten<br />

ret til at opkræve en herlighedsværdi efter<br />

grundens størrelse uanset ejerens indtægt.<br />

Det vil sige, at jordrenten – jordlejeværdien -<br />

den skat, der bliver pålignet den grund, man<br />

lægger beslag til en bolig, skal efter Syntesetanken<br />

forhøjes, bare boligområdet følger med<br />

i samfundets løbende udvikling uden hensyn<br />

til ejerens indtægt. Så vil det betyde, at der er<br />

risiko for at blive beskattet væk fra sin bolig,<br />

da der ikke er sat nogen øvre skattegrænse. Et<br />

eksempel: To naboer med lige stor grund, den<br />

ene grund bebos af pensionister, på den anden<br />

er der en millionindtægt. Der skal betales<br />

samme skat. Kommer man så ikke uvilkårligt<br />

til at tænke på skattely for velhavere.<br />

Kan fuld grundskyld – jordskat - harmonere<br />

med basisindkomst?<br />

Statens skatteindtægter var omkring 850<br />

milliarder i 2012, deraf var de 50 milliarder<br />

ejendomsskatter. Kan det lade sig gøre at få<br />

så mange penge ind gennem jordskatter? Det<br />

er jo 17 gange så meget som den nuværende<br />

grundskyld.<br />

<strong>JAK</strong> BLADET JULI 2013<br />

9

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!