Blad 1 2012 - JAK

Tidsskrift for bæredygtig økonomi ∙ 82. årgang ∙ Nummer 1 ∙ januar 2012 

Bladet 

europaS økonomiSke 

kriSe og euroen 

af uffe madsen 

Se side 4 

klaSSekamp 

i den 

finanSielle 

kapitaliSme 

af ole bjerg 

Se side 10 

arbejdSgruppen om 

en bÆredygtig 

demokratiSk 

markedSøkonomi 

af jakob mikkelsen 

Se side 13 

JORD, ARBEJDE, KAPITAL – BÆREDYGTIG ØKONOMI SIDEN 1931 

nytårSknald 

eller fald 

for euroen? 

af finn bentzen 

Se side 6 

JAK BLADET januar 2012

2 

JAK bladet 

JAK medlemsblad for Landsforeningen 

Jord · Arbejde · Kapital 

Det er Landsforeningen JAKs formål gennem 

oplysning at rejse en bevægelse for gennemførelse 

af folkets menneskelige og økonomiske frigørelse 

– samt arbejde for oprettelse af praktiske funktioner 

til gennemførelse af dette formål. 

Landsforeningens adresse er: 

Herningvej 37, 8600 Silkeborg 

Tlf. 24 98 86 81 

www.jak.dk 

E-mail: landsforeningen@jak.dk 

Kontortid: 

Mandag, tirsdag og onsdag kl. 10.00 – 13.00 

Torsdag kl. 14.00 – 17.30 

Ansvarshavende redaktør: 

Lis Poulsen 

Redaktionsudvalg: 

Lis Poulsen. Tlf. 24 98 86 81 

E-mail: jak-bladet@jak.dk 

Poul Busk Sørensen. Tlf./fax 36 70 82 30 

E-mail: pbusks@mail.dk 

Uffe Madsen. Tlf. 86 82 94 94 

E-mail: UffeMadsen@mail.tele.dk 

Jakob Mikkelsen. Tlf. 75 27 12 70 

E-mail: Jakob.Mikkelsen@mail.dk 

Flemming Færge, Tlf. 30 26 12 88 

E-mail: flemming@faerge.dk 

Niels Erik Bach Boesen. Tlf. 86 80 07 06 

E-mail: neb@bachboesen.dk 

Martha Petersen. Tlf. 86 81 16 11 

E-mail: mmp@folkesparekassen.dk 

Henvendelse til Landsforeningens 

ledelse: 

Formand: Jakob Mikkelsen, 

Broengvej 2, 6840 Oksbøl 

Tlf. 75 27 12 70 / 20 20 70 50 

E-mail: Jakob.Mikkelsen@mail.dk 

Næstformand: Helle Munch Oldefar, 

Turkisvej 4 B, 5210 Odense NV 

Tlf. 50 55 57 27 

E-mail: oldefar@usa.com 

Sekretær: Morten Schjøtt, 

Rødamsvej 30, 5856 Ryslinge 

Tlf. 42 96 22 20 

E-mail: m.schjoett@mail.dk 

Layout: Niels Erik Bach Boesen, 

Nygade 39 B 8600 Silkeborg, 

Tlf. 86 80 07 06 

E-mail: neb@bachboesen.dk 

I N D H O L D 

3 JAK er JAK – og det er vi stolte af! 

Jakob Mikkelsen 

4 Europas økonomiske krise og Euroen 

Uffe Madsen 

6 Nytårsknald eller fald for Euroen? 

Finn Bentzen 

8 Hvad skal vi gøre med pengene? 

Lars Pehrson 

10 Klassekamp i den fi nansielle kapitalisme 

Ole Bjerg 

13 Arbejdsgruppen om en bæredygtig 

demokratisk markedsøkonomi 


14 Nyt fra Folkesparekassen 

18 JAK Fonden 

Rentefrie uddannelseslån 

Uffe Madsen 

19 Pressemeddelelse fra Skriveforlaget 

20 Den globale gældskrise 

oversat af Poul Busk Sørensen 

21 Aktuelle aktiviteter i JAK 


22 Læserbrev 

Henry Nielsen 

22 Årsmøder i JAK regionerne 

23 Landsforeningen JAKs årsmøde 

Deadlines 

Nr. 2 udkommer primo april 2012 

Deadline 15. februar 2012 

Eftertryk velkommen 

ved kildeangivelse. 

Indholdet i de enkelte artikler 

udtrykker ikke nødvendigvis 

Landsforeningen JAKs holdning. 

Henvendelse ang. medlemskab, 

abonnement, artikler og 

annoncer: 


Redaktør 

Lis Poulsen, Drejergårdsvej 4, 

8600 Silkeborg 

Tlf. 24 98 86 81 

E-mail: jak-bladet@jak.dk

jak er jak – og det er vi Stolte af! 

>> AF jAKob MIKKeLsen FORMAND FOR LANDSFORENINGEN JAK 

Kære medlemmer, kære læsere. 

Vi kan være stolte af at være med 

i JAK. Vi er ikke mange i forhold 

til tidligere, men vi har holdt liv i 

ideen, og det vil vi fortsat gøre. 

Vi vil med stolthed fremføre JAKs 

grundlæggende ideer igen og 

igen, når der brug for dem – og 

det er der nu. Verden står i en dyb 

krise, og vore politiske ledere står 

magtesløse. Ordet ”krise” betyder 

”vendepunkt” - og det er dét, der 

er brug for! 

Nok kan politikerne komme med løsninger, der tilsyneladende 

løser den øjeblikkelige situation, men det vil grundlæggende 

være de nederste i den økonomiske fødekæde, 

der kommer til at betale prisen – igen og igen, og på et 

tidspunkt har vi alle fået nok og kræver grundlæggende 

reformer af det økonomiske system. 

Vi har netop taget hul på et nyt år, et år, hvor JAKs ideer forhåbentlig 

kan danne grundlag for en ny indsigt i økonomi og 

en ny udvikling. Om kort tid vil JAK sammen med Retsforbundet 

og Basisindkomstbevægelsen gennem Syntesetanken 

offentliggøre vore ideer til en økonomisk reform, der anviser 

en ny og bedre vej. Det er med stolthed, jeg kan sige, at 

JAKs ideer er helt centrale i den foreslåede reform. 

Flere har spurgt, om JAK nu har inddraget de to andre ideer 

i vort idegrundlag. Det er ikke tilfældet. JAK står stadig for et 

retfærdigt økonomisk system, hvor penge er et byttemiddel 

og ikke et middel til udbytning. I arbejdet med et reformforslag 

har de tre ideer været ligeværdige, men vi er ikke 

”blevet gift” med nogen, og vi står stadig med vort forslag til 

en pengereform som et selvstændigt bud på en økonomisk 

reform. En gennemførelse af pengereformen vil skabe visse 

problemer, som kan løses ved at samarbejde de tre reformer, 

men det er ikke en nødvendighed. Vi må dog anerkende, 

at det samlede reformforslag og ikke mindst arbejdet frem 

mod det samlede forslag har bragt JAKs ideer op på et 

højere niveau i forhold til en gennemførelse i dag. Vi har løst 

fl ere problemer i forhold til de gamle formuleringer. Vi må 

erkende, at samfundet i dag er et ganske andet end for 81 

år siden, og at der nu kræves andre løsninger. Det betyder 

ikke, at vi har forladt de grundlæggende principper, men at 

vi også er realistiske. At skabe et økonomisk system bygget 

op om en samfundsbank med monopol på pengeskabelsen 

og al fi nansiering vil i dag ikke 

være muligt! 

Næste skridt på vejen mod en 

større udbredelse af JAK er 

nu, at du, kære læser, kender 

og kan argumentere for JAKs 

ideer i dag. Derfor har vi sammen 

med regionerne planlagt 

en række offentlige møder i 

forbindelse med årsmøderne, 

hvor du kan komme og høre 

mere. Benyt dig af lejligheden 

og tag naboen med. Se datoer på side 22-23 med indkaldelser 

til regionsmøderne. 

JAK har svarene på mange af de frustrationer, som mange 

mennesker går med i dag. Vi har mødtes med medlemmer 

af Occupy Danmark-bevægelsen, der er inspireret af 

Occupy Wall Street i New york, og vi har fortalt om vore 

reformtanker. Occupy reagerer på den uretfærdighed, som 

det nuværende pengesystem afstedkommer, og sammen 

med de to andre ideer i Syntesetankens reformforslag har vi 

mødt stor interesse og anerkendelse af vore ideer. Occupy 

Danmark anbefaler vore pengeinstitutter i deres ”Skift-bank 

kampagne”, hvor de anbefaler folk at skifte til et pengeinstitut 

med et etisk forsvarligt grundlag. Igen viser det sig, at vor 

kombination af gode ideer og en praksis, der spejler disse, er 

en god kombination. 

Et stort og vigtigt stykke arbejde ligger foran JAK. Derfor har 

vi brug for dig. Vi har brug for, at du – hvis du ikke allerede 

er medlem – melder dig ind og støtter vort meget nødvendige 

arbejde. Vi har brug for, at du møder op på din regions 

årsmøde og er med til at vælge et aktivt repræsentantskab. 

Husk, at regionen i år kan vælge én repræsentant for hver 

påbegyndt 10 medlemmer i regionen. Det giver mulighed 

for, at vi kan blive over 50 medlemmer i repræsentantskabet. 

Det tegner spændende! 

Sidst, men ikke mindst, har vi brug for, at du fortæller om 

JAKs ideer i din familie og omgangskreds. JAK har budskabet: 

Ikke med vold og ej heller ved kunstgreb, men ved jævn 

sund fornuft, for en ny tid vindes kun ved et arbejde derfor! 

Også du har en plads i det arbejde! Vel mødt! Jeg ser frem til 

at arbejde sammen med dig! 

JAK BLADET januar 2012 

3

europaS økonomiSke kriSe og euroen 

>> AF uFFe MADsen 

Helt konkret er Europa i færd 

med en opsplitning mellem 

de økonomisk stærke og 

svage lande. I de aktuelle forhandlinger 

presser de stærke lande på for at 

gennemføre væsentlige opstramninger 

i økonomien i de svage lande. Vi har 

sågar set, at dette pres har bevirket 

regeringsændringer i et par af de 

svageste lande. 

De svageste lande har efterhånden oparbejdet 

en gæld, som er langt større, 

end de er i stand til at forrente og 

tilbagebetale. Mange års låneoptagelse 

til fi nansiering af forbedringer i 

infrastruktur og forbrug har skabt 

en uoverskuelig gældsbyrde i en 

række lande. Samtidig bevirker 

den økonomiske krise, at landene 

har vanskeligt ved at afsætte 

deres produkter, og dermed forringes 

muligheden for at forrente 

og afdrage på gælden. 

I de svage lande stiger arbejdsløsheden 

som følge af vanskelige afsætningsmuligheder, 

og det skaber igen 

manglende skattegrundlag til bl.a. at 

hjælpe de indbyggere, som er uden for 

arbejdsmarkedet. Som i enhver anden 

økonomi – privat eller erhverv – bliver 

man kvalt i for store gældsforpligtelser i 

forhold til indtægtsgrundlaget. 

Da Euroen blev grundlagt med baggrund 

i de økonomiske bestemmelser i 

ØMU’en (Den økonomiske og monetære 

union), var politikerne og deres 

rådgivere naturligvis helt opmærksomme 

på, at et så snævert økonomisk 

samarbejde kræver en ensretning af 

4 JAK BLADET januar 2012 

vi hører og læser om det hver dag – europa er i en dyb økonomisk krise. 

de ledende politikere samles jævnligt til topmøder, hvor der skal tages stilling til 

enkelte landes optagelse af yderligere gæld for at kunne klare de løbende forpligtelser. 

det overvejes hvilke stramninger, der skal pålægges de svageste lande, for at 

de kan komme på ret kurs igen. der tales også om, at enkelte lande skal have en 

sanering af gældsforpligtelserne. 

de enkelte landes økonomi. Der blev 

derfor stillet krav om en række grænseværdier, 

som de enkelte lande ikke 

måtte overskride, herunder størrelsen 

på den offentlige gæld og de løbende 

budgetunderskud. 

Euro-samarbejdet blev indgået i en 

økonomisk opgangsperiode, hvor alle 

var i stand til at overholde de givne 

grænseværdier, men siden har de 

fl este lande overskredet grænserne. 

Nedenfor gives nogle nøgletal for de 

svageste 5 lande i Europa. Tallene er 

opgjort i 2010. 

Land 

Offentlig 

gæld i % af 

BNP 

Offentligt 

budgetunderskud i 

% af BNP 

Det voldsomme budgetunderskud i 

Irland skyldes hovedsageligt ekstraordinære 

kapitaloverførsler som følge af 

fi nanskrisen. 

For at sætte tallene i perspektiv er der i 

ØMU’en fastsat følgende grænseværdier: 

• Den offentlige gæld må ikke overstige 

60 % af BNP 

• Det offentlige budgetunderskud må 

ikke overstige 3 % af BNP 

• Der er ingen grænseværdier for 

ledigheden, idet den tilsyneladende 

ikke betragtes som et fokusområde. 

Den meget store gæld er fi nansieret 

gennem salg af statsobligationer, som 

fortrinsvist er afsat til udenlandske investorer 

– herunder især pengeinstitutter. 

Tyskland er den helt store aftager af 

statsobligationer i de svage lande, fx 

ligger 22 % af de spanske obligationer 

og 19 % af de græske obligationer 

i Tyskland. Det skal også nævnes, at 

Frankrig har købt 30 % af de italienske 

obligationer. 

Gennem opkøb af udenlandske statsobligationer 

er de europæiske lande 

dybt infi ltreret i hinandens økonomi, og 

et økonomisk krak i ét land vil derfor 

smitte af på de øvrige lande. Med de 

meget store beholdninger, som 

Tyskland har af statsobligationer 

i de svageste lande, har det 

en meget stor interesse i at 

medvirke til en redning af deres 

økonomier. I de igangværende 

drøftelser om sanering af den 

græske økonomi har det været 

på tale at nedskrive den græske 

gæld med 50 %. En sådan nedskrivning 

vil gøre ondt på bankerne i de 

stærke lande, som til gengæld har krævet 

endnu en ”Bankpakke” for at blive 

kompenseret for tabet. En nedskrivning 

af den græske gæld er ikke specielt 

alarmerende, da det kun er en lille 

økonomi, men Italien, der har en gæld 

6 gange større end den græske, venter 

sandsynligvis i kulissen som det næste 

land, som har behov for en sanering af 

gælden, og det vil kunne mærkes i et 

helt andet omfang. 

Ledighed 

i pct. 

Grækenland 144,9 10,5 14,1 

Italien 118,4 4,6 8,2 

Irland 94,9 32,4 14,6 

Portugal 93,3 9,1 12,4 

Spanien 61,0 9,2 20,4 

stramme krav til de svage lande 

De enkelte lande i Euroen er meget 

forskellige, og i den nuværende 

lavkonjunktur bliver forskellen større

og større. Inden Euro-samarbejdet blev 

forskellene udlignet gennem kursen 

på det pågældende lands valuta. Lad 

os tage Grækenland som eksempel. 

Den stigende gæld og mange års 

underskud på de offentlige budgetter 

ville tidligere medføre en svækket 

tillid til den græske valuta - og dermed 

fald i kursen. Med lavere kurs styrkes 

den græske eksport og produktion, og 

derigennem kan landets økonomi genetableres. 

Euro-samarbejdet gør denne 

udligning umulig, og derfor må andre 

lande træde til og forsøge at genskabe 

tilliden til landet. 

Kravene, som de økonomisk stærke 

lande nu har stillet til både Grækenland 

og Italien, er bl.a. reduktion af 

det offentlige budgetunderskud. Der 

skal spares på de offentlige udgifter, 

og der skal skaffes større indtægter 

gennem skat og afgifter. Samtidig 

gives der tilsagn om at yde lån til at 

dække de løbende behov – herunder 

betaling af renter på den store gæld til 

bl.a. de stærke lande. I realiteten tages 

de pågældende lande under administration 

af de stærke lande, og det har 

naturligvis resulteret i frustration blandt 

landenes indbyggere, der reagerer 

med strejker og protester. 

De stillede krav til reduktion af offentlige 

udgifter og investeringer medfører 

afskedigelse af mange ansatte i det 

offentlige og i erhverv, der afsætter 

varer til offentligt forbrug. Ledigheden 

forøges dermed yderligere, og produktions-erhvervene 

er ikke i stand til at 

samle de afskedigede op. Grækenlands 

ledighed er i forvejen blandt Europas 

højeste, men de helt store problemer 

opstår, når der stilles tilsvarende krav til 

Spanien, der har Europas højeste ledighed 

med over 20 % og en ungdomsarbejdsløshed 

på over 40 %. 

udtræden af euro-samarbejdet 

Den førte politik med indførelse af 

Euroen kunne lade sig gøre i en 

opgangsperiode, men når opgangen 

afl øses af nedgang, kommer forskellighederne 

og svaghederne i de enkelte 

landes økonomi til syne. Euro-projektet 

kan kun lade sig gøre mellem lande, 

som er ensartede med hensyn til 

budgetunderskud, gæld og ledighed, 

og en ensretning vil være helt umulig 

at indføre med selvstændige regerin- 

ger og forskellige kulturer. Efter min 

opfattelse vil en økonomisk fremtid 

for de svage lande kun være mulig, 

såfremt de giver afkald på Euroen og 

går tilbage til selvstændige valutaer 

med fl ydende kurser, hvorved der igen 

kommer ligevægt mellem landenes 

produktion og deres muligheder for 

afsætning. 

Danmark har klogelig nok holdt sig 

uden for Euroen, men i stedet knyttet 

sig op på værdien af kronen gennem 

en fastkurspolitik. Det er en politik, som 

hidtil har givet en international tillid 

til kronen, men med en svagere Euro 

kan det måske være en tanke værd at 

tage denne politik op til overvejelse. 

At Danmark i efterhånden mange år 

har haft en god og stabil økonomi, 

og bl.a. er kommet ud af den tidligere 

meget store gæld til udlandet, 

skyldes i hovedsagen salg af naturgas 

fra Nordsøen, som jo ikke fortsætter 

i det uendelige. På dette område 

kunne vi lære meget af Norge, som 

har indkapslet væsentlige dele af deres 

olieindtægter i offentlige fonde, som 

kan være til glæde for indbyggerne i 

mange år fremover. 


5

nytårSknald 

eller fald 

for euroen? 

>> AF FInn benTZen 

Ikke mindst Tyskland og Frankrig 

vil nu lancere en ny reform – en 

vanskelig reform – som skal skabe 

en fi nanspolitisk union. 

Skal en sådan union være redningsplanken 

for €-en? 

Betyder det, at Tysklands ønsker om en 

traktatfæstet, central styring og kontrol 

med Euro-landenes fi nanslove er og 

bliver en fortsættelse af mindre lokalstyring 

for de enkelte medlemslande? 

Betyder dette ønske, at de lande, som 

ikke kan leve op til kapitalstyringen, 

skal kunne dømmes ved EU-domstolen? 

Nu har jeg aldrig troet på, at trusler og 

skarpe sanktioner hjælper ubegrænset 

på et godt samarbejde, men der gælder 

måske andre regler, når man taler 

om europæisk samarbejde og fælles 

mønt? 

Følger man med i dagspressen og tv, 

forekommer det som om, at der i dag 

er mindst to euro-medlemmer, nemlig 

Frankrig og Tyskland, som ønsker at 

styre det hele i mere eller mindre fællesskab 

- og så de øvrige medlemmer. 

De øvrige medlemmer deles så op i 

Nord/Syd/Øst og Storbritannien. 


der er kun gået ca. to år, siden europa 

underskrev lissabon-traktaten – endnu 

et forsøg på at ”hele” europa – men 

resultatet er atter en gang blevet, 

at kontrakten ikke var god nok.

Man skal være rigtig god til geografi 

og historie for helt at forstå, hvordan et 

sådant samarbejde, som jo for mange 

drømmere skal føre til De Forenede 

Europæiske Stater eller noget lignende, 

nogensinde skal kunne føres ud i livet 

til glæde for fællesskabet. 

Ønsker Tyskland virkelig en overnational 

indgriben i national finanspolitik? 

Og ønsker Frankrig virkelig, at Den 

Europæiske Central Bank fortsat skal 

redde gældstruede lande og skabe fælles 

euro-obligationer for på den måde 

solidarisk at dele gældsbyrden mellem 

alle landene i møntunionen? 

Efter at denne artikel er skrevet, skal 

der mandag den 5. december 2011 

være endnu et møde mellem Tyskland 

og Frankrig om nye forslag til ændring 

af EU´S traktater. 

Torsdag den 8. december 2011 afholdes 

der 2-dages EU-topmøde om 

gældskrisen, forslag til traktatændringer 

og fremtidsmuligheder for det europæiske 

samarbejde, hvor også Danmarks 

statsminister Helle Thorning-Schmidt 

deltager. 

Man kan roligt skrive – uden at 

komme i konflikt med nogen som helst 

holdning – at her er tale om en lang, 

løbende proces, hvor almindelige mennesker 

kan føle, at der famles i blinde 

eller i hvert fald uden langsigtede mål. 

Vi var et flertal – måske er vi flere nu – 

der ikke kunne anbefale deltagelsen i 

euro-samarbejdet. Vi ønsker stadig den 

danske krone og bare en lille smule 

selvbestemmelse! 

Der tales om katastrofale klimaændringer 

i verden. Vi oplever så sandelig også 

store økonomiske kreditkriser, hvor de 

fleste europæiske lande maner til offentlige 

og private besparelser, der meget 

let kan ende i en negativ euro-spiral. 

Her er virkelig tale om en økonomisk 

katastrofal klimaændring, som jeg allerede 

i tidligere artikler om €€-en, om 

Grækenlands-krisen osv. i dette tidsskrift 

– før det blev moderne at skrive 

om det – advarede imod med (synes 

jeg selv) vægtige dokumentationer. 

Det er stadig sådan, at hvis man vil 

opnå positive resultater, så giver det 

hård hud i hænderne! 

Vi læser og hører via medierne, at 

flere virksomheder begynder at tænke 

”valuta-alternativt”, som en nødvendighed 

for et evt. euro-sammenbrud. Det 

sætter bestemt ikke flere hjul i gang eller 

får flere mennesker i beskæftigelse. 

De største pessimister er allerede 

begyndt at tale om ”dyb recession”, 

”Euroens snarlige opløsning” og 

”umyndiggørelse af ikke alene Grækenlands, 

men også Portugals, Spaniens 

og Italiens økonomiske handlefrihed”. 

Når man nu skriver denne artikel til 

et pengeinstitut-relateret tidsskrift, kan 

man vist roligt tilføje, at da man i oktober 

måned 2011 roste bankplanerne 

og betegnede dem som en kæmpesucces 

for de europæiske lande, hvor 

det var svært for mange europæiske 

ledere at få armene ned og finde de 

smukkeste ord i formulering af begejstringen, 

så er det, som om ballonen 

har mistet ”gassen”, fordi gældskrisen 

har vist sig stadig voksende, og kapitalkravene 

synes uden ende. Det betyder, 

at alt går næsten i stå. 

Er det ikke en sandhed og realitet, at 

mange virksomheder, banker, revisorer 

og advokater og andre godtfolk over 

det meste af kloden overvejer, hvad 

de skal gribe og tage i, hvis/når €-en 

bryder sammen?? 

At det ikke bare er tom snak, bekræftes 

bl.a. af finansdirektøren i Novo 

Nordisk, der i Børsen udtaler ”at det er 

svært at lave detaljerede planer, men 

vi er nødt til at gennemtænke, hvordan 

det vil gå med vores prisstrategi, hvis 

€-en pludselig falder fra hinanden”. 

Selv om Novo-Nordisk er en stor 

verdensomspændende virksomhed, 

så vær ikke så naiv at tro, at der ikke 

er mange andre store og mellemstore 

virksomheder verden over, der virkelig 

kan blive ramt. 

Rekord-renter i Italien, Spanien og 

Portugal m.fl. lande presser også den 

fremtidige udvikling til det yderste. 

Nok kan man sælge statsobligationer 

med højere og højere rente. De 

fleste ved, at på et tidspunkt kommer 

regningen. Hvem skal så betale? 

Vore efterkommere, som ikke har haft 

nogen indflydelse på vort begærlige og 

egoistiske spekulations-pengeforbrug?? 

Ja, det kan sagtens blive resultatet. 

FACIT? 

Hvem har det? De bestemmende! De 

rige! De magtfulde! 

Jeg nævner ikke navne eller lande, 

men kan slutte med at citere udtalelser 

fra Forbundsdagen i Tyskland: 

Møntunionen skal konverteres 

til en stabilitets- og finanspolitisk 

union. 

Ret til at gribe ind i forbindelse 

med medlemslandenes finanslovsvedtagelser. 

Dette gælder også de lande, 

som ikke er med i Euro-zonen. 

Der tales ikke om en stabilitets-union. 

Vi går i gang med 

at skabe den. 

Euro-zonen befinder sig i en 

kredit- og troværdighedskrise. 

Historien fortsætter helt sikkert også i 

år 2012! 


7

Store virkSomhederS dilemma: 

hvad Skal vi gøre 

med pengene? 

>> AF LArs peHrson ADM. DIREKTØR, MERKUR ANDELSKASSE 

Offentlig gæld er et af de 

mest omtalte emner for 

tiden, mens det går næsten 

upåagtet hen, at den plagsomme 

offentlige gæld modsvares af forøget 

opsparing i den private sektor. Gæld 

og tilgodehavender er altid lige store, 

det følger af bogførings-matematikken. 

Underskuddene søges adresseret med 

besparelser, mens potentiel beskatning 

af overskuddene er tabu. 

Finanskrisen har som en af sine næsten 

uomtalte konsekvenser haft en større 

koncentration af kapital i de store virksomheder. 

Disse har kunnet udnytte 

deres markedsposition til at stramme 

op på omkostninger, underleverandører 

etc. og tjener nu ofte flere penge 

end før. Taberne har været mange små 

og mellemstore virksomheder, der 

ikke har en position, der muliggør den 

samme øvelse, i hvert fald ikke med 

samme effekt. 

En opgørelse i Nyhedsbrev for Bestyrelser 

(Økonomisk Ugebrev) fra marts 

2011 peger på, at de frie likvider i Danmarks 

ti største ikke-finansielle børsnoterede 

selskaber er steget fra minus 

39 mia. kr. i 2008 til plus 55 mia. kr. 

i 2010. Adskillige store virksomheder 

som FL Smidth, Novo Nordisk, ØK 

og Lundbeck er nu i praksis gældfrie, 

mens andre er tæt på at være det. 

Der er tale om en forbedring af den 

finansielle stilling i meget stort omfang 

og på meget kort tid. 

Tendensen ses også i de store multinationale 

selskaber. Tag fx Apple 

Inc. (USA), som mange af dette blads 

læsere utvivlsomt har været med til at 


berige ved indkøb af Iphones, Ipods 

og anden hip elektronik. I en pressemeddelelse 

fra 19. juli 2011 rapporterer 

de ”All-Time Record Revenue 

and Earnings”. Og imponerende ser 

det ud: For den 9-mdr. periode, som 

der rapporteres for, er omsætningen 

i forhold til samme periode året før 

steget fra 44,9 til 80 milliarder dollars 

(418 mia. kr.), og overskuddet er steget 

fra 9,7 mia. dollars til 19,3 mia. dollars 

(101 mia. kr.). Pengestrøms-opgørelsen 

viser endda, at driften har genereret 

kontanter for hele 27 mia. dollars. Ser 

vi på balancen, ser det ikke mindre 

imponerende ud: På aktivsiden ser vi, 

at beholdningen af kontanter samt 

kortfristede og langfristede omsættelige 

værdipapirer er vokset fra 51 

mia. dollars til 76 mia. dollars (næsten 

400 mia. kr.). Gæld er der ikke meget 

af, egenkapitalen udgør hele 65 % af 

passivsiden. 

Og dette er kun én virksomhed – man 

kan gøre tilsvarende iagttagelser med 

fx de multinationale olieselskaber, der 

begunstiges af høje råvarepriser, eller 

de store amerikanske banker, som nu 

igen tjener store penge på handel med 

alskens finansielle instrumenter. 

Dette skaber nu et dilemma, for hvad 

skal man gøre, når al gæld er betalt, 

og man fortsætter med at tjene penge 

som før? Shareholder value logikken 

tilsiger, at virksomheden skal arbejde 

aktivt med kapitalen for at skabe øget 

afkast til aktionærerne, altså tjene endnu 

flere penge. Kan virksomheden ikke 

det, vil aktionærerne have pengene 

tilbage, så de selv kan investere dem et 

andet sted. Dette synspunkt er bl.a. de 

store pensionskasser blandt de første 

til at fremføre. Store virksomheder kan 

ofte kun forøge forretningsomfanget 

ved at købe andre virksomheder, dvs. 

anvende den opsparede kapital til 

opkøb af aktiemajoriteten hos konkurrenter 

etc. Derved havner pengene i 

princippet hos de samme aktionærer, 

fx pensionskasser, der jo også ejer 

disse aktier. Der betales en overpris, 

som aktionærerne selvfølgelig er glade 

for, men som i næste omgang lægger 

et pres på virksomheden for at forrente 

den (måske for) høje købesum – et 

pres der føres videre ud i systemet til 

leverandører etc. 

De store akkumulerede overskud vil 

vedblive at cirkulere blandt de store 

aktionærer, herunder pensionskasserne, 

som købesummer for overtagne 

virksomheder. Imens øges selv samme 

akkumulerede overskud. 

Hvor hensigtsmæssigt er det for 

samfundet (som virksomhederne jo er 

en del af), at penge, som ikke engang 

er nødvendige for virksomhedens 

drift, i og med at al gæld er betalt, 

hober sig op? Virksomhederne er dybt 

afhængige af det omgivende samfund, 

men dettes infrastruktur og evne til at 

berede fremtiden gennem fx forskning 

og uddannelse kommer under pres på 

grund af de svage offentlige finanser. 

Dette vil langsomt også blive til skade 

for virksomhederne. Er der efterhånden 

opstået proportions-forvridning 

mellem de udækkede behov for 

investeringer i de fælles strukturer og 

de store nationale og internationale 

virksomheders indtjening?

Vi har i år været vidne til et bizart 

politisk drama om den amerikanske 

statsgæld, som drejede sig en forøgelse 

af det i forvejen astronomiske gældsloft 

fra 14.300 mia. dollars. Situationen 

blev benyttet til ideologisk motiveret 

afpresning i den splittede amerikanske 

kongres, således at gældsproblemet 

kun blev adresseret med besparelser, 

først og fremmest på sociale programmer 

og sygesikring, selv om man trods 

alt også tog fat på de ekstreme amerikanske 

militærudgifter. Men skatter 

af enhver art var absolut tabu – ikke 

engang lukning af åbenlyst urimelige 

huller i skattelovgivningen kunne der 

skabes flertal for. På den ene side ser 

vi altså en mere og mere forarmet 

stat, der bliver ude af stand til at skabe 

social tryghed for sine borgere og ude 

af stand til at investere i den infrastruktur, 

alle er afhængige af (og som i USA 

høj grad er helt nedslidt) – på den 

anden side ser vi store virksomheder, 

der bugner af økonomiske midler, som 

det faktisk i stigende grad bliver et 

problem at finde fornuftig anvendelse 

for. Uligheden bliver større, og stadig 

mere rigdom koncentreres hos et lille 

mindretal. Det økonomiske kredsløb 

i samfundet er slået i stykker, og der 

skabes en permanent og stadig voksende 

ubalance. 

Erhvervs-organisationerne taler gerne 

om behovet for lavere selskabsskat – 

men for de store virksomheders vedkommende 

forekommer behovet ikke 

påtrængende. De kunne faktisk betale 

mere, uden at de nøgternt set ville lide 

nogen skade ved det. 

Og hvad med fri forskning og kultur – 

dér hvor kimen til fremtidens økonomi 

lægges? Set på længere sigt har 

virksomhederne faktisk en interesse i 

at styrke dette område ved at bidrage 

i betydeligt omfang – vel og mærke 

uden at kontrollere indholdet i forskningen 

eller kulturaktiviteterne. 

Der er behov for at se spørgsmålet om 

anvendelse af overskud i en større og 

langt mere nuanceret helhed og lægge 

et helt nyt perspektiv på begrebet 

”virksomhedernes samfundsansvar”. 


9

klaSSekamp i den 

finanSielle kapitaliSme 

>> AF oLe bjerg SOCIOLOG OG LEKTOR VED INSTITUT FOR LEDELSE, POLITIK OG FILOSOFI, 

COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 

Under parolen ’Vi er de 99 %’ 

vinder Occupy Wall Street 

bevægelsen i disse dage mere 

og mere tilslutning over hele verden. 

Bevægelsen har endnu ikke fundet 

nogen fast politisk identitet, og den 

er indtil videre blot holdt sammen 

af en fælles modstand mod de store 

bankers position i verdenssamfundet. 

Det er oplagt at se Occupy Wall Street 

som udtryk for en form for klassekamp, 

men samtidig er det vanskeligt 

at forstå den inden for rammerne af 

den traditionelle arbejderklasses kamp 

mod kapitalismen. Occupy Wall Street 

tvinger os således til at gentænke, hvad 

klassekamp er i den finansielle kapitalismes 

tidsalder. Occupy Wall Street 

er ikke udtryk for arbejderklassens 

modstand mod kapitalisterne, men 

derimod skyldnernes modstand mod 

kreditorerne. 

Den gamle klassekamp 

Når vi i dag taler om klasser og klassekamp, 

så tænker vi det typisk ud fra 

Karl Marx’s gamle analyse af samfundet 

som bestående af arbejdere og 

kapitalister. Kapitalisterne er dem, som 

ejer og kontrollerer produktionsmidlerne, 

mens arbejderne er dem, som 

lever af at sælge deres arbejdskraft. 

Ifølge Marx er der en strukturel ubalance 

indbygget i selve den kapitalistiske 

samfundsform, som gør det muligt 

for kapitalisterne at udbytte arbejderklassen 

ved at betale dem en løn, som 

ligger under den egentlige værdi af 

deres arbejde. Klassekamp er således 

en kamp for anstændige og retfærdige 

løn- og arbejdsvilkår for arbejderklassen. 

Den gamle marxistiske analyse er på 

en gang forældet og højaktuel, når vi 

skal forstå bevægelsen Occupy Wall 


Street. Identificeringen af modsætningen 

mellem arbejder og kapitalist 

som den grundlæggende konfliktlinje i 

samfundet er jo oprindeligt formuleret 

i 1800-tallets industrielle kapitalisme. 

Selvom vi stadigvæk lever i et kapitalistisk 

samfund, så er det imidlertid 

problematisk at begribe dette samfund 

som industriel kapitalisme. Analysen 

har ganske vist stadigvæk en vis berettigelse 

i de dele af verden, hvortil den 

industrielle produktion i løbet af de 

seneste 3-4 årtier er blevet udflyttet, 

men den synes ikke rigtigt at fange de 

problemer, som befolkningerne i den 

vestlige verden står overfor i dag. Den 

traditionelle danske arbejders mest 

presserende problem i dag er ikke, at 

han bliver udbyttet af sin arbejdsgiver. 

Det er i stedet, at hans arbejdsgiver har 

fundet en kineser, en koreaner eller en 

inder, som arbejdsgiveren kan udbytte 

i stedet for. 

Den traditionelle venstrefløj i Danmark 

og mange andre vestlige lande 

har i de senere år sat deres lid til, at en 

omstilling fra industriel kapitalisme til 

såkaldt post-industriel vidensøkonomi 

i sig selv ville kunne løse den traditio- 

nelle arbejderklasses problemer. Gennem 

massive satsninger på forskning 

og uddannelse kan vi angiveligt styrke 

vores konkurrenceevne på det globale 

marked og derved bevare det økonomiske 

fundament for velfærdsstaten. I 

stedet for beskidt, kedeligt og dårligt 

betalt arbejde i den industrielle sektor 

kan den traditionelle arbejderklasse – 

eller i det mindste deres børn – finde 

beskæftigelse som højt betalte, selvrealiserende 

vidensarbejdere. Og den del 

af arbejderklassen, som er blevet for 

gamle til denne omstilling, kan i stedet 

træde tilbage på efterløn. Denne vision 

for samfundet, som herhjemme står 

at læse med store bogstaver i regeringsgrundlaget 

for den nye socialdemokratisk 

ledede regering, beror på 

en forestilling om, at kapitalismen i sig 

selv vil være i stand til at løse klassemodsætningerne 

i samfundet. I dag 

synes arbejder og kapitalist forenet i en 

stræben efter mere vækst, og denne 

stræben annonceres da også fra venstre 

til højre hen over hele det politiske 

spektrum. 

skyldnere og kreditorer 

Problemet med denne forestilling er, 

at den ikke tager højde for en helt 

central del af de seneste 3-4 årtiers 

udvikling af verdensøkonomien. Siden 

1970’erne er vores samfund blevet 

underkastet en større og større grad af 

såkaldt finansialisering. Det er muligt, 

at der i samfundets produktionsform 

er sket en transformation fra industrielt, 

maskinelt arbejde til post-industriel 

vidensarbejde, men samtidig er hele 

pengesystemet blevet underlagt en 

global finanskapitalisme. Det er åbenlyst 

for de fleste, at telefoni, transport, 

energiforsyning og andre centrale dele 

af samfundets infrastruktur i løbet af

de seneste årtier er blevet privatiseret 

og således i dag ikke længere kontrolleres 

af staten. Det er imidlertid mindre 

åbenlyst, at selve produktionen af 

penge og kontrollen med, hvordan 

pengene sættes i cirkulation i vores 

samfund, på lignende vis er blevet 

overladt til private aktører i form af 

banker og finansinstitutioner. I dag er 

penge ikke længere blot et medium 

for produktion og udveksling af varer 

inden for det kapitalistiske samfund. 

Selve produktionen af penge er det 

centrale omdrejningspunkt for akkumulation, 

udbytning og omfordeling af 

ressourcer i samfundet. Vi lever således 

i den finansielle kapitalismes tidsalder. 

Det er her, at den traditionelle marxistiske 

klasseanalyse nu bliver højaktuel 

- den skal blot korrigeres, så den 

passer til de nutidige samfundsforhold. 

I den finansielle kapitalisme findes den 

grundlæggende klassemodsætning ikke 

længere mellem arbejder og kapitalist, 

men mellem kreditor og skyldner. I den 

traditionelle analyse er kapitalistklassen 

kendetegnet ved ejerskab og kontrol 

over apparatet til produktion af varer. 

I en mere tidssvarende analyse kan vi 

identificere klassen af kreditorer som 

bestående af dem, der har ejerskab og 

kontrol med midlerne til at producere 

de penge, som er hele forudsætningen 

for den økonomiske aktivitet i samfundet. 

Og ligesom arbejderen står over for 

kapitalisten, så finder vi skyldneren som 

kreditorens modsætning. Skyldneren 

kan ikke selv producere og kontrollere 

de penge, som er nødvendige for hans 

ageren i samfundet. Han er således 

afhængig af kreditoren. 

Den traditionelle analyse af industrikapitalismen 

stiller følgende spørgsmål: 

Hvad er arbejde? Hvordan producerer 

arbejdet værdi? Hvem tilfalder frugterne 

af denne værdiskabelse? I en 

nutidig analyse af finanskapitalismen 

bør vi stille følgende spørgsmål: Hvad 

er penge? Hvordan laves penge i 

økonomien? Hvem tilfalder værdien af 

denne produktion af penge? 

De fleste mennesker tænker umiddelbart, 

at penge basalt set er de 

mønter og sedler, som vi 

går rundt med i lommen, 

og at disse penge kommer 

ind i verden ved at 

blive møntet eller trykt i 

Nationalbanken. Dette billede 

er ikke forkert, men 

dog stærkt misvisende, for 

så vidt at kontante penge 

udgør under 5 % af den 

samlede pengemængde i 

Danmark. Langt de fleste 

penge i cirkulation er den 

slags penge, som vi låner 

i banken, som står på 

vores bankkonto, og som 

vi kan betale med via. Dankort, PBS, 

netbank, osv. Det er også denne slags 

kreditpenge, som udgør de astronomiske 

summer, der cirkulerer rundt på 

de globale finansielle markeder. Disse 

penge stammer ikke fra Nationalbanken, 

men er sat i verden af private 

banker. Hvis man som privatperson 

tror, at alle disse bankpenge, man har 

i banken, modsvares af en tilsvarende 

mængde kontante penge eller måske 

guld i bankernes kældre, så er man i 

fare for at blive slemt skuffet. I bedste 

fald modsvares de af den gæld, som 

man selv eller andre skyldnere har 

til banken, eller som staten skylder 

bankerne. Bankerne skaber penge ved 

på den ene side at udstede et lån til en 

privatperson eller en virksomhed og 

på den anden side sætte et tilsvarende 

beløb ind på låntagerens hævekonto. 

Selvom disse penge, særligt når de 

optræder på de finansielle markeder, 

kan synes have have en meget virtuel 

og uvirkelig karakter, så har de ikke 

desto mindre særdeles reelle og meget 

virkelige effekter. De har blandt andet 

muliggjort, at de finansielle markeder 

har opnået en volumen, hvor det er 

markederne og ikke politisk styrede 

centralbanker, der sætter priserne 

på penge (renter, valutakurser, etc.) 

og bestemmer mængden af penge i 

økonomien. 

Finansiel udbytning 

Det siger sig selv, at det er en særdeles 

lukrativ forretning at stå for produktionen 

af penge i et samfund. Så meget 

desto mere kan det undre, at vi som 

samfund har udliciteret denne forretning 

til private banker. Profitten består 

naturligvis ikke i selve skabelsen af 

de nye kreditpenge, sådan som når 

en falskmøntner trykker nye penge. 

Profitten består imidlertid i, at låntageren 

forpligter sig til løbende at betale 

renter af nogle penge, som banken 

basalt set har skabt ud af ingenting. 

I takt med at større og større dele af 

samfundsøkonomien finansieres ved 

hjælp af låntagning, dvs. produktion af 

kreditpenge i private banker, så opstår 

der en større og større klasse af skyldnere. 

Det er således en stadigt mindre 

del af befolkningen, som i dag er fuldstændigt 

gældfrie. Er man ejer af et hus 

eller måske bare en bil, vil ens pengemæssige 

nettoformue typisk være 

negativ. De renter, som denne klasse 

løbende betaler til den langt mindre 

klasse af kreditorer, kan betragtes som 

en form for løbende skat på penge. 

Selv nationalstater finansierer deres 

budgetunderskud ved hjælp af låntagning 

i private banker og betaler således 

også denne skat på penge, selvom vi 

jo normalt netop betragter dem som 

værende i besiddelse af det suveræne 

privilegium at lave nye penge. 

Når produktionen og cirkulationen 

af penge i samfundet overlades til 

private banker, så underkastes værdien 

af disse penge også de hysteriske 

svingninger, som efterhånden er blevet 

hverdag på de globale finansielle markeder. 

Den finans- og gældskrise, der i 

løbet af de seneste 3-4 år har bredt sig 

til flere og flere dimensioner af samfundet, 

er ikke en midlertidig forstyrrelse 

af vores økonomiske system. Det 

er kulminationen på en finansiel og 

monetær udbytning, der har stået på 

i de seneste 3-4 årtier. For så vidt som 

hele vores økonomi efterhånden er 

organiseret omkring cirkulationen af 


11

kreditpenge, forplanter disse svingninger 

sig næsten øjeblikkeligt til 

almindelige menneskers privatøkonomi. 

Selv almindelige mennesker, 

som allerhelst blot ville tjene til dagen 

og vejen gennem ganske almindeligt 

produktivt arbejde, bliver underkastet 

den fi nansielle kapitalismes spekulative 

logik, for så vidt som de i deres 

dagligdag er henvist til at gøre brug 

af kreditpengesystemet. 

Den nye klassekamp 

Hvis vi ser Occupy Wall Street som 

udtryk for en gryende klassebevidsthed 

i klassen af skyldnere og som et 

oprør mod den klasse af kreditorer, 

der kontrollerer og profi terer af det 

eksisterende system for produktion 

og cirkulation af penge i økonomien, 

så afhænger bevægelsens succes af, 

at den er i stand til at fi nde frem til 

nogle tidssvarende modstandsformer. 

I øjeblikket foregår bevægelsens 

mobilisering som simple og fortrinsvis 

fredelige demonstrationer på 

Wall Street og andre steder, hvor 

repræsentanter for kreditorklassen 

formodes at holde til. Det er spørgsmålet, 

om denne mobiliseringsform 

er tilstrækkelig til at skabe nogen 

egentlig forskydning af den nuværende 

økonomiske magtbalance. Selve 

demonstrationsformen henvender 

sig snarere til politikere og regeringer 

end til den fi nansielle elite, som er 

den egentlige modstander. Dermed 

overlader Occupy Wall Street 

handlings-potentialet til de politikere, 

som agerer inden for det etablerede 

politiske system. Og selv hvis der her 

skulle være den fornødne vilje, så er 

det tvivlsomt, om dette system overhovedet 

har evnen til at skabe radikal 

forandring. 

Tilbage i den industrielle kapitalisme 

forstod den traditionelle 

arbejderklasse tidligt, at demonstrationer 

først bliver rigtigt effektive, når 

de er bakket op af strejker, der har 

evnen til at lægge produktionen død. 

Denne form for modstand appellerer 

ikke blot til modstanderens velvilje 

og samvittighed, men truer i stedet 

med simpelthen at nedbryde hans 

indtjeningsevne. For så vidt som kreditorklassen 

bestående af fi nans- og 


bankeliten ikke hidtil synes at være 

særligt påvirket af samvittighed og 

samfundssind, så skal skyldnerklassen 

i form af Occupy Wall Street måske 

fi nde på tilsvarende modstandsformer, 

som truer den dominerende 

klasse på selve deres eksistensgrundlag. 

For så vidt som vi ikke lever i den 

industrielle kapitalisme, og skyldnerklassen 

netop ikke er sammenfaldende 

med arbejderklassen, giver det 

ikke mening at bruge strejken som 

våben. Store dele af skyldnerklassen 

er præcis karakteriseret ved ikke at 

have et arbejde, som de kan true 

med at nedlægge. Skyldnerklassens 

skæbnefællesskab består i, at de har 

gæld. Denne gæld udgør samtidig 

også deres revolutionære potentiale. 

Mens den traditionelle arbejderklasses 

ultimative våben var den kollektive 

arbejdsnedlæggelse, så er 

skyldnerklassens ultimative våben den 

kollektive gældsforsømmelse. Den 

globale fi nans- og bankelite kan mageligt 

tillade sig at overhøre alverdens 

protester, som udtrykkes ved hjælp 

af skilte, bannere, taler, blogs, sange, 

Facebook, youtube-klip, Tweets, osv. 

Men hvis betydelige dele af under- 

og middelklassen i USA, Europa og 

andre steder i verden omsider fi k nok 

af at sidde og vente på, at de hver 

for sig gik fallit, og i stedet bestemte 

sig for kollektivt at holde op med at 

betale af på deres gæld, så ville det 

have en helt anderledes effekt, som 

det ville være svært for selv den mest 

kyniske hedgefund manager at ignorere. 

Så ville det pludselig være folket 

og ikke de fi nansielle markeder, der 

bestemte værdien af pengene. 

Hvorvidt den politiske mobilisering, 

som for øjeblikket fi nder sted inden 

for rammerne af Occupy Wall Street 

bevægelsen, kommer så vidt, er 

tvivlsomt. Det afhænger af, hvor stor 

en del af middelklassen, der fortsat 

identifi cerer sig med kreditorklassens 

ideologi, og hvor stor en del, der 

efterhånden er nået til et punkt, hvor 

de oplever snart ikke at have andet 

tilbage at miste end deres gæld. 

pengemagt 

eller demokrati? 

Konference om omstilling til en 

bæredygtig demokratisk 

markeds økonomi 

Øko-systemet er ved at bryde sammen. 

uligheden er vokset dramatisk. 

Vi er nødt til at: 

• Fjerne det økonomiske systems iboende 

vækstkrav 

• Holde os inden for naturens bæreevne 

• Lade de natur- og samfundsskabte værdier 

tilfalde fællesskabet 

• Tackle arbejdsløshed og udstødning 

Program for 23. januar 2012 

Kl. 13.00 – 16.30: Problem og løsninger 

• Velkomst ved Ole Bjerg fra CBS og 

facilitator Ib Ravn fra DPU 

• Oplæg og debat om det økonomiske 

systems grundlæggende problemer 

– og et samlet løsningsforslag herpå 

ved Mikkel Klinge Nielsen, Erik Christensen 

og Uffe Madsen fra Syntesetanken 

Kl. 16.45 – 18.15: Næste skridt 

• Initiativer og involvering 

Copenhagen Business School, Solbjerg 

Plads 3, Frederiksberg, Aud. SP 2.01 

Gratis deltagelse. Tilmelding (først til mølle): 

mpp-relations@cbs.dk

ARBEJDSGRUPPEN OM 

EN BæREDyGTIG 

DEMOKRATISK 

MARKEDSØKONOMI 


Nu er det mere end to år siden, 

de første små skridt blev 

taget til det, der skulle blive et 

projekt om udarbejdelsen af et reformforslag 

for omstilling til en bæredygtig 

demokratisk markedsøkonomi. Mange 

møder har været afholdt, og mange 

diskussioner er taget - det har været 

en meget frugtbar proces. Jeg vil her 

forsøge at opridse, hvordan det ser ud 

her ved indgangen til det nye år. 

Når jeg siger sådan, er det, fordi der 

hele tiden sker en udvikling – nyt, som 

vi ikke selv er herre over, men som vi 

tager imod, når vi kan. 

Arbejdet med reformudkastet er slet 

ikke færdigt endnu. Meget arbejde 

venter forude. Mange ideer skal gennemtænkes 

og tilrettes, og teorierne 

skal efterprøves i realistiske modeller. 

Det er dog nu tiden at præsentere vore 

tanker og involvere flere i processen. 

Hidtil har vi haft avisomtale i Jyllandsposten 

og Information samt foromtale 

af et arrangement i Silkeborg i november 

2011. 

100 dage 

Mange vil vide, at ”100 dage” er 

titlen på en idébank, som Dagbladet 

Information har skabt for at give den 

nye regering inspiration til fornyelse. I 

samarbejde med vores arbejdsgruppe 

har Information lavet en gruppe med 

overskriften ”Hvordan skaber vi en 

bæredygtig og retfærdig økonomi?”. 

Det var i denne gruppe, vort reformforslag 

blev præsenteret i begyndelsen 

af december 2011. Vort reformforslag 

består af tre dele, der herefter hver 

især præsenteres som selvstændige 

forslag. 

Du finder ”100 dage” på: 

www.100dage.information.dk. Her kan 

du oprette dig som bruger, se vore 

forslag og give din mening til kende. 

syntesetanken 

Vor arbejdsgruppe har fået et navn: 

Syntesetanken. Navnet er valgt ud fra 

den kendsgerning, at vi her har at gøre 

med tre gamle tankesæt, der hver for 

sig ikke har opnået det helt store, men 

som sammen gennem en syntese har 

opnået en synergieffekt, som vi allerede 

nu ser resultater af. Find mere på: 

www.syntesetanken.dk. 

p1 Formiddag 

Tirsdag den 13. december havde Poul 

Friis i P1 Formiddag inviteret Mikkel 

Klinge ind til interview og lytterspørgsmål 

omkring Syntesetanken og dens 

arbejde. 

occupy Denmark 

I forbindelse med gruppens arbejde 

har vi fået forbindelse med Occupy 

Denmark, der er inspireret af Occupy 

Wallstreet i frustration over den økonomiske 

magts tilsidesættelse af demokratiet. 

Vi har haft møde med forskellige 

folk i gruppen, og der blev afholdt et 

møde i København den 14. december, 

hvor vi fortalte dem om vort reformforslag. 

Der var stor interesse for mødet, 

som blev overværet af mere end 50 

deltagere. 

rapporten udgives 

I midten af januar udgives rapporten 

”Omstilling til Bæredygtig Demokratisk 

Markedsøkonomi”. Den vil blive trykt 

i et antal til rundsendelse i forbindelse 

med Konferencen den 23. januar. 

Rapporten vil tillige kunne hentes på 

JAK.dk eller tilsendes pr. e-mail ved 

henvendelse til landsformanden. 

Konference på Cbs 

Den 23. januar afholdes en konference 

med ca. 175 deltagere på Copenhagen 

Business School, hvor ”Institut for Ledelse, 

Politik og Filosofi” er vært og står 

for det praktiske. Formålet med konferencen 

er dels at få præsenteret hele 

projektet for offentligheden og dels at 

involvere flere i det fortsatte arbejde. 

Se i øvrigt program og information i 

annoncen på modstående side. 

Vallekilde Højskole 

På konferencen vil være et eller to hold 

fra Vallekilde Højskole, der vil se på, 

om de kan bruge vort projekt i deres 

arbejde med kommunikation, og der 

vil blive afholdt en 4-dages workshop i 

løbet af foråret. 

jAKs årsmøde 

På årsmødet den 28. april vil reformen 

naturligvis være et hovedtema, og der 

vil blive givet yderligere information og 

fortalt, hvor langt vi er kommet med 

den. Mød op og vær med! 

Yderligere information 

Følg med på jak.dk - på Facebook: JAK 

Danmark - og på syntesetanken.dk. 


13

Nyt 

fra Folkesparekassen 

godt nyt til 

dig, der 

Sparer op til 

at købe huS 

ny opsparing med dobbelt lånemulighed 

Folkesparekassen fordobler den rentefrie 

lånemulighed, når du skal købe 

bolig og har sparet op til det i forvejen. 

- Det kan komme til at betyde 1000 kr. 

om måneden mere til familiens rådighed, 

siger direktør i Folkesparekassen, 

Martha Petersen. 

Hun afviser dog, at de ekstra kroner får 

folk til at sætte forbruget op for lånte 

penge. 

- Nej tværtimod. Vi opfordrer til at 

spare. Dernæst belønner vi dem, der 

viser, de kan spare, med en lavere 

rente. Og de almindelige kreditvurderinger 

gælder også stadig, siger Martha 

Petersen. 

Boligopsparing og dermed den øgede 

lånemulighed kan kun bruges til bolig. 

Skal pengene så mod forventning 

bruges på andet end bolig, kan kontoen 

blive til en almindelig konto for 

opsparing med lånemulighed. Men det 

modsatte går ikke - boligopsparingens 

dobbelte lånemulighed gives kun, hvis 

kontoen fra start er en boligopsparing. 

sådan virker årskroner 

Lånemuligheden beregnes efter 

princippet om årskroner, som er det 

beløb, kontoen vokser med hvert år. 

Man lægger årsopsparingen sammen. 

Sætter du for eksempel 100 kroner 

ind hvert år den 1. januar, er de på 3 

år blevet til 100 + 200 + 300 = 600 

årskroner. På en rentefri boligopsparing 

dobles op til 1200 årskroner. En opsparing 

på 300 kr. giver således mulighed 

for at låne 1.200 i to år. Ønsker du at 

låne penge i 10 år, bliver lånebeløbet 

tilsvarende mindre, nemlig 240 kr. 

Eksempel: Køb af bolig til 1,5 mio. kr. 


En bolig finansieres typisk ved 80 % 

kreditforeningslån, 15 % lån i sparekassen 

og 5 % udbetaling. 

I et eksempel med en pris på 1,5 mio. 

kr. anbefaler Folkesparekassen, at du 

har en opsparing på omkring 75.000 

kr. Er de penge indbetalt på Folkesparekassens 

rentefrie boligopsparing på 3 

år med 2.100 kr. om måneden, er der 

i alt 75.000 kroner til udbetaling samt 

225.000 årskroner at gøre godt med. 

De 225.000 årskroner betyder, at huskøberen 

kan låne 45.000 kr. over 10 år 

til en rente på 3,5 % om året - resten 

af lånet er så til 9 %. For at undgå, 

at du sidder med to lån, beregner vi 

en forholdsmæssig mixrente af de to 

renter. 

sådan sparer du endnu flere 

årskroner op 

Du kan også vælge at spare mere op. 

Derudover er der også andre måder at 

samle årskroner til et lån på: 

• Du kan starte din opsparing tidligere. 

• Du kan spare mere op. 

• Det gennemsnitlige beløb, du har på 

en rentefri løn- eller budgetkonto, 

giver også årskroner. 

Og så kan du overdrage dine opsparede 

årskroner til dine børn, familie 

eller venner. 

- Er der årskroner nok til, at hele lånet 

bliver til den lave rente, er der mindst 

1.000 kroner at spare om måneden 

på renteudgifterne. Det er da en pæn 

gevinst at få, blot ved at vise, at du kan 

spare op, og så selvfølgelig have det 

rigtige pengeinstitut, understreger 

Martha Petersen.

tilmeld dig eventyrløbet 2012 Sammen 

med folkeSparekaSSen 

Meld dig til før nytår og kom gratis 

med! 

Vi har længe snakket om, at vi gerne 

vil tilmelde et helt hold fra Folkesparekassen 

til Eventyrløbet. I 2012 skal det 

være, fastslår Hans Kjems, afdelingsleder 

for Folkesparekassen i Odense. 

Han og kollegaerne i afdelingen har 

besluttet sig. Medarbejderne strammer 

snørebåndene, når Eventyrløbet 2012 

løber af stablen den 17. maj. Og helst 

sammen med så mange kunder som 

muligt. 

- Vi sørger for trykte trøjer til deltagerne 

og en bod ved standpladserne, 

hvor deltagerne kan nyde en øl, pølse 

eller sunde snacks, når strabadserne 

er overstået, forklarer Hans Kjems og 

inviterer alle kunder med til turen. 

Der er tre ruter til Eventyrløbet. En 

børnerute på 2,3 kilometer, en rute på 

5 kilometer og en på 10 kilometer. Hvis 

du har ambitioner om at slå rekorden, 

skal du slå Wilson Kogo, som i 2002 

løb 10 km på 29,33 minutter! 

Men ro på! Der er ingen krav om, 

hvor hurtigt du gennemfører løbet, så 

alle kan være med. Derfor inviterer vi 

medarbejdere og kunder til at gå, lunte 

eller sprinte med os. 

Vi giver dig en gratis løbetrøje, og hvis 

du tilmelder dig før nytår, betaler vi 

også tilmeldingsgebyret på 150 kroner 

for dig. 

Du skal tilmelde dig i afdelingen på 

Kronprinsensgade 7B, 5000 Odense 

C. - eller sende en mail til Dorthe på 

dve@folkesparekassen.dk. Du kan 

tilmelde dig fra i dag og frem til 1. 

februar. 

uffe madSen og Søren dahl faldt i hack 

Godt 60 lækkersultne lyttere havde 

reserveret billet, da Folkesparekassen i 

Aarhus bød velkommen til Café Hack 

Special med Søren Dahl fra det populære 

søndags-program på Danmarks 

Radios P4. Gæsten var tidligere direktør 

Uffe Madsen, og fra scenen talte de to 

om alt fra gamle MG’er, over en barndom 

med biodynamisk landbrug før 

den slags rigtig blev opfundet, til Uffe 

Madsens 47 år i finansverdenen - ikke 

mindst i Folkesparekassen. 

Side om side med en lækker middag 

fra Café Hack og god vin i glasset fik 

de fremmødte serveret adskillige specialiteter 

fra den tidligere direktørs liv. 

Høj underholdningsværdi 

Med Sørens Dahls lune nordjyske 

humor og Uffe Madsens åbenhjertige 

svar var der intim og varm stemning i 

den tætpakkede café. Denne blanding 

gav også episoderne fra Uffe Madsens 

liv og Folkesparekassens barndom stor 

underholdningsværdi. En af anekdoterne 

fortæller en hel del om den sidste 

danske sparekasses første direktørs 

økonomiske sans og “grønne” tankegang. 

genbrugstanken 

EDB holdt sit indtog - og også dengang 

var der færre penge end ønskeligt til 

den slags. Det var imidlertid kommet 

direktøren for øre, at de ældre sparekasser 

var ved at skifte til nyere udstyr. 

Genbrug er grønt - og efter nogle 

køreture havde Uffe Madsen samlet 

et større lager af EDB-terminaler, 

printere osv, i kælderen. EDB’en kørte 

upåklageligt, og der var i årevis ingen 

ventetid på udstyr, når noget gik itu. 

Og medarbejderne kunne så glæde sig 

over, at udstyret, de til dagligt arbejdede 

med, samtidigt blev hædret på 

EDB-museum. 

Lyttede med 

Det var anden gang, Folkesparekassen 

og lokalrådet i Aarhus inviterede 

kunder og andre nysgerrige til det populære 

arrangement med Søren Dahl. 

Igen tog publikum rigtigt godt imod 

arrangementet og lyttede opmærksomt 

med, da Uffe Madsen rullede sit liv ud 

i Søren Dahls hyggelige Café Hack ved 

siden af Aarhus Teater 


15

Nyt 

fra Folkesparekassen 

folkeSparekaSSen Samarbejder med totalkredit 

om realkredit til private 

De færreste køber hus kontant. I stedet 

sker det med et realkreditlån plus et 

banklån - og så betaler man som regel 

en del af prisen med penge, som man 

har sparet sammen. 

Det kan du med fordel gøre ved at 

benytte Folkesparekassens boligopsparing 

med dobbelt op på årskronerne. 

- Vi samarbejder med Totalkredit om 

realkredit. Det er en vigtig partner og 

en væsentlig del af vores forretning. 

Totalkredit sikrer, at vi kan yde de 

rigtige realkreditlån til den rigtige pris, 

fortæller afdelingsleder i Odense, Hans 

Kjems. 

Fordelen for Folkesparekassen ved at 

benytte Totalkredit er, at kreditforeningen 

ikke er knyttet til en bestemt bank, 

som det kendes fra nogle af de andre 

store realkreditforeninger. 

- Når du skal købe hus, kan vi derfor 

tilbyde finansiering af det. Vi vurderer 

ejendommen for Totalkredit, der yder 

lån på op til 80 procent af handelsprisen 

- og så er det Folkesparekassen, 

der yder finansiering med fradrag af 

købers egenkapital på den resterende 

del. 

Når Folkesparekassen rådgiver dig, 

sker det efter en almindelig kreditvurdering. 

Du kan vælge lån med 

fast rente, lån med variabel rente, lån 

med variabel rente med loft. Alle lån 

kan ydes med eller uden afdrag i op 

til 10 år. Som udgangspunkt skal du 

som køber kunne sidde i dit hus med 


fast rente og afdrag. Også selv om du 

vælger et lån med variabel rente eller 

uden afdrag. 

- Fordelen ved lån med variabel rente 

er jo, at renten lige nu er meget lav. 

Men du skal være bevidst om, at den 

kan stige. Din økonomi skal kunne 

bære, at det kan ske hvert år, hvis du 

vælger et F1-lån. Fleks-lån er ok, hvis 

du bruger de penge, som du sparer, 

på at nedbringe anden gæld. For 

eksempel banklån eller dyre forbrugslån. 

Hvis du i stedet bruger de ekstra 

penge til at øge dit forbrug, så er 

anbefalingen at vælge den faste rente, 

forklarer Hans Kjems. 

Med fast rente kender du din ydelse 

- eller husleje - over hele lånets løbetid. 

Desuden kan du konvertere dit lån. 

Det betyder, at du kan nedbringe den 

samlede gæld ved at skifte lån over 

perioden. 

- Vi forklarer folk forskellen og giver så 

gode råd, som vi kan. Vi snakker om 

det med kunden og finder i fællesskab 

frem til, hvad der er bedst for den 

enkelte, fortæller Hans Kjems. 

I januar ser du sikkert mere til 

Folkesparekassens realkreditpartner, 

når Totalkredit er hovedsponsor for 

herrelandsholdet i håndbold. 

De unges marked 

Uanset hvordan du vælger din boligfinansiering, 

er renten historisk lav i 

dag. Det giver en fordel til de unge, 

som måtte stå og overveje at købe 

bolig. Desuden er huspriserne på vej 

nedad i forhold til de glade 00´ere, 

hvor huspriserne steg voldsomt. 

- Der er selvfølgelig forskel fra område 

til område. Men lige nu er der masser 

af billige boliger, som har ligget længe 

på boligmarkedet. Det er købers marked. 

Og renten er lav – 4 procent på 

fastforrentede lån er meget billigt, siger 

Hans Kjems, afdelingsleder i Odense. 

Et scenarie, der peger på, at de unge 

i dag har ekstra gode muligheder i 

boligmarkedet end tidligere. 

Et hurtigt pristjek hos boliga.dk bekræfter 

tallene fra Hans Kjems. Boligpriserne 

er nedadgående. 

For eksempel er prisen per kvadratmeter 

på parcel- og rækkehuse - ifølge 

boliga.dk - i Odense Kommune faldet 

med knapt 13 procent fra 2. kvartal 

2007 (14.464 kr. / m²) til i dag (12.494 

kr. / m²). 

I Aarhus Kommune er den tilsvarende 

pris faldet med knapt 9 procent fra 

2007 (19.638 kr. / m²) til i dag (17.878 

kr. / m²). 

I Silkeborg Kommune er prisen per 

kvadratmeter på parcel- og rækkehuse 

faldet med 7 procent fra 2007 (12.961 

kr. / m²) til i dag (12.041 kr. / m²). 

- Så det er billigere at købe hus for de 

unge i dag, end det har været længe, 

understreger Hans Kjems.

en god idé at bruge e-bokS 

Har du hørt om e-Boks? Sandsynligvis. 

Hvis du bruger netbank, vil du måske 

have lagt mærke til et punkt i menuen 

til venstre, hvor der står e-Boks. Måske 

er du allerede full-time bruger af e- 

Boksen. Så kan du roligt springe denne 

artikel over. 

e-Boks er din postkasse på nettet. I den 

modtager du post fra det offentlige, din 

bank eller dit forsikringsselskab. Og det 

er faktisk en fordel: 

For det første er det gratis 

For det andet kan du selv vælge hvilken 

post, du vil modtage i din e-Boks i 

stedet for i din postkasse derhjemme. 

Du er med til at spare os i Folkespare- 

kassen for nogle udgifter og arbejdsgange. 

Vi slipper for at printe og poste 

din kontoudskrift, en overførsel eller 

hvad vi ellers sender til dig. 

Du er med til at spare miljøet for en 

masse papirspild. 

Faktisk sparede danskerne i 2011 

miljøet for 3.135 ton papir ved at bruge 

e-Boks. Og gennemsnitligt sparer 

virksomhederne - som Folkesparekassen 

- op mod 80 procent af udgifterne 

til forsendelse, når kunderne vælger 

e-Boks i stedet for papir. 

De dokumenter, som e-Boks distribuerer, 

dækker alt fra lønsedler til 

længere bank- og pensionsopgørelser. 

grønnere bolig med økontolån 

Med energiprisernes himmelflugt er 

mange boligejere, også førstegangskøbere, 

på stikkerne for at spare på 

omkostninger til energiforbrug. Er årskronernes 

lånemulighed brugt til købet 

af for eksempel håndværkertilbudet 

på et hus, kan et Økontolån til en årlig 

rente på 5 % være en billig måde til at 

finansiere bæredygtige forbedringer. 

Et lån på for fx 250.000 kr. med en løbetid 

på 10 år kan tilbagebetales med 

2.645,37 kr. om måneden. 

Såfremt en almindelig kreditvurdering 

tillader det, er muligt at låne helt op til 

en halv million kroner i 10 år. 

Økologisk bæredygtig 

Skal der isoleres, er det en god ide at 

overveje et bæredygtigt isoleringsmateriale; 

skal et gammelt oliefyr ud, kan 

en CO2 neutral masseovn komme ind. 

Og så er der de mange andre muligheder 

for at gøre boligen grønnere: 

Vedvarende energi som sol- , jord- og 

vindenergi, rodzoneanlæg i stedet for 

septiktank og meget mere - alt sammen 

med lån fra ØKOnto. 

råd godkender lån 

I sidste ende er det ØKOnto-rådet, 

der afgør, hvad lånene må bruges til. 

Rådet, der består af 5 medlemmer, 

laver de generelle retningslinjer, men 

Et gennemsnitsdokument er på to 

A4-sider. Dermed består de samlede 

forsendelser af 380 mio. sider papir 

plus konvolutter, oplyser e-Boks på 

deres hjemmeside. 

Det er enkelt at tilmelde sig e-Boks. 

Det gælder både som privat og som 

erhvervskunde. Du kan logge ind på 

din kontooversigt i netbank, klikke på 

e-Boks i venstre menu og tilmelde dig. 

Hvis du har spørgsmål eller skal bruge 

hjælp til at oprette dig i e-Boks, kan du 

altid ringe til os i én af Folkesparekassens 

afdelinger. 

det afgør også, om der kan ydes lån, 

hvis et projekt ikke ligger inden for 

rammerne. 

ØKOnto er blevet til i samarbejde 

mellem Landsforeningen JAK og 

JAK pengeinstitutterne, og pengene 

kommer fra de kunder, der har valgt 

at stille deres opsparede årskroner til 

rådighed for miljøforbedringer bredt. 

ØKOnto-rådets medlemmer er udpeget 

af Landsforeningen JAK og JAK 

pengeinstitutterne. 

De grønne årskroner 

Som sparer har man to muligheder for 

at gøre årskroner grønne. 

Den ene er at oprette en ØKOnto, 

hvor de opsparede årskroner går 

direkte i JAK pengeinstitutternes fælles 

ØKOnto pulje. 

Den anden mulighed går ud på at 

donere en del eller alle sine årskroner 

fra for eksempel en lønkonto til den 

grønne pulje. 


17

JAK FONDEN 

>> AF uFFe MADsen FORMAND FOR JAK FONDEN 

JAK Fonden blev stiftet i 1990 med det 

formål at yde støtte til Landsforeningen 

JAK. Hensigten var at modtage 

donationer fra medlemmer af JAK og 

kunder i JAK pengeinstitutterne samt 

andre interesserede personer, som ville 

sikre sig, at midlerne gik til det ønskede 

formål. 

I 1998 blev Fondens formål udvidet til 

følgende formulering, som stadig er 

gældende: 

Fondens formål er at virke for fremme 

af humanitet, tolerance og næstekærlighed 

i teori og praksis – såvel inden 

for som uden for Danmarks grænser. 

Hensigten i den forbindelse er at give 

støtte til aktiviteter, der udbreder kendskabet 

til JAKs ideologi (Jord – Arbejde 

– Kapital) til fremme af økonomisk og 

åndelig frigørelse. 

Fonden blev etableret gennem en 

donation fra fhv. skotøjshandler og 

biavler Jens Marinus Revsbech Sørensen, 

Ørsted på Djursland, som i 1990 

skænkede et beløb på 211.000 kr., og 

samtidig indsatte han Fonden som 

universalarving, idet han ikke havde 

nære familiemedlemmer. Han afgik 

ved døden i 1996, hvorefter Fonden 

overtog hans ejendomme, kunstgenstande 

samt andre aktiver. De samlede 

værdier, som gennem salg af aktiverne 

dermed tilfl ød Fonden, blev på 

134.000 kr. 

Efterfølgende har Landsforeningen JAK 

overført midlerne fra 

K. E. Kristiansens Mindefond 

Frederik K. Kristiansens Mindefond 

Peter Madsens Mindefond 

til JAK Fonden. 

Siden Fondens start er der ydet donationer 

til Fonden på i alt 1.241.000 kr. 

Fonden har siden starten ydet tilskud til 

Landsforeningen JAK på 206.000 kr., 

hvoraf langt den største del er anvendt 


til fi nansiering af ”Bogen om JAK”. Derudover 

er der ydet et tilskud på 25.000 

kr. til ”Projekt Bæredygtig Økonomi”. 

Fondens samlede formue er ifølge årsregnskabet 

for 2010 på ca. 1.064.000 

kr., der er placeret på følgende måde: 

Garantbeviser i Folkesparekassen 413.000 kr. 

Andelsbeviser i Fælleskassen, København 250.000 kr. 

Andelsbeviser i Andelskassen JAK Slagelse 54.000 kr. 

Obligationsbeholdning 262.000 kr. 

Likvid beholdning 85.000 kr. 

Aktiver i alt 1.064.000 kr. 

Ud over de indbetalte donationer har 

en række personer overdraget rentefrie 

lånemuligheder i JAK pengeinstitutterne 

til Fonden. Disse lånemuligheder 

anvendes sammen med Fondens egen 

lånemulighed, der er optjent gennem 

garant- og andelsbeviserne, som rentefrie 

uddannelseslån til unge mennesker. 

Fonden disponerer på nuværende 

tidspunkt over ca. 6 mio. rentefrie 

årskroner. 

Hvordan kan man donere midler til 

Fonden? 

Der kan gives støtte til Fonden på 

mange måder - ikke nødvendigvis kun 

pengegaver. Hidtil er der bl.a. skænket 

Fonden et ubebygget jordstykke, en 

mønt- og smykkesamling samt andels-/ 

garantbeviser i JAK pengeinstitutter. 

Især den sidstnævnte mulighed kan 

være særdeles interessant, idet en del 

ældre JAK kunder har mange andels-/ 

garantbeviser i deres JAK pengeinstitut, 

hvilket kan skabe problemer for 

pengeinstituttet, hvis arvingerne ikke 

ønsker at beholde beviserne. For at 

undgå denne situation kan nogle af 

beviserne skænkes til Fonden, der 

ikke vil kræve dem indløst, og dermed 

sikrer de såvel pengeinstituttet som de 

formål, der støttes af Fonden. 

Derudover kan der overdrages rentefrie 

lånemuligheder i JAK pengeinstitutter, 

såfremt kontohaver ikke selv har 

behov for at gøre brug af lånemulighederne. 

Midlerne er i Fonden øremærket 

til billige uddannelseslån. 

Fondens bestyrelse 

Fondens bestyrelse skal ifl g. fundatsen 

bestå af 5-7 personer, hvoraf 2 bestyrelsesmedlemmer 

udpeges af bestyrelsen 

for Landsforeningen JAK. I øjeblikket 

består bestyrelsen af 6 medlemmer. 

At være medlem af JAK Fondens bestyrelse 

kræver opmærksomhed over 

for gældende lovgivning, men naturligvis 

også over for fundatsens forskrifter, 

hvor bl.a. kan nævnes, 

– at et bestyrelsesmedlem ikke kan 

klæbe til taburetten, hvis et fl ertal 

af de øvrige bestyrelsesmedlemmer 

fremsætter begæring om hans/hendes 

udtræden 

– at ingen kan vedblive som bestyrelsesmedlem, 

men skal fratræde ved 

det fyldte 70. år 

– at ingen kan være medlem af Fondens 

bestyrelse, som ikke opfylder 

betingelserne for medlemskab af 

bestyrelsen i et dansk aktieselskab 

– at bestyrelsen ikke modtager vederlag 

for bestyrelsesarbejdet 

– at bestyrelsens beslutninger afgøres 

ved simpelt stemmefl erhed 

Den nuværende bestyrelse består af: 

Anne Grete Buhl, Ørbæk 

Tonni Carlsen, Taars 

Jakob Mikkelsen, Oksbøl (udpeget af 

Landsforeningen JAK) 

Uffe Madsen, Silkeborg (formand) 

Wolmer Møller, Hvidovre 

Helle Oldefar, Odense (udpeget af 

Landsforeningen JAK) 

Med undtagelse af medlemmer udpeget 

af Landsforeningen JAK er bestyrelsens 

medlemmer selvsupplerende, 

og der er udpeget suppleant for hvert 

enkelt medlem. 

Alle bestyrelsesmedlemmer i Fonden 

tager meget gerne imod henvendelser, 

såfremt der måtte være spørgsmål el.l. 

til Fondens arbejde. Telefonnumre og 

e-mail adresser kan fi ndes under 

www.jak.dk

enTeFrIe 

uDDAnneLsesLån 

genneM jAK 

FonDen 

JAK Fonden råder over betydelige 

rentefrie lånemuligheder i JAK pengeinstitutter, 

og disse lånemuligheder 

skal anvendes til at hjælpe unge 

mennesker med økonomien under 

deres uddannelse. I den forbindelse er 

en uddannelse ikke nødvendigvis en 

længerevarende teoretisk uddannelse 

– også kortere faglige uddannelser er 

omfattet af lånemuligheden. 

Hvert lån kan maksimalt ydes på 

60.000 kr., og beløbet skal anvendes 

til uddannelsesrelevante udgifter. Lånebeløbet 

udbetales løbende til dækning 

af uddannelsesudgifter. Efter uddannelsens 

færdiggørelse afvikles lånet over 

maksimalt 5 år. 

Lånene ydes til lånsøger af et JAK pengeinstitut, 

som Fonden har samarbejde 

med. Når Fonden modtager en ansøgning 

om uddannelseslån, videresendes 

den godkendte ansøgning til det JAK 

pengeinstitut, der ligger nærmest ansøgeren, 

og hvor det er mest hensigtsmæssigt 

at etablere kundeforholdet. 

Ansøgeren kan også selv fremsætte 

ønske om et bestemt pengeinstitut. 

Det er pengeinstituttet, som suverænt 

tager stilling til lånsøgers kreditværdighed, 

sikkerhedsstillelse m.v., og har 

drøftelserne med ansøger om lånet. 

Lånet ydes billigst muligt – dvs. til det 

administrationsgebyr, som det pågældende 

pengeinstitut beregner sig for 

rentefrie udlån. 

Låneansøgning findes på www.jak.dk 

under JAK Fonden. 

Den udfyldte ansøgning fremsendes 

til: 

jak fonden 

ved Uffe Madsen 

Slåenbakken 6 


E-mail: uffemadsen@mail.tele.dk 

Pressemeddelelse fra Skriveforlaget 

Vi har glemt, at penge kun er papir 

Finanskapitalen ligger på valen, og det er hen i vejret at give den kunstigt 

åndedræt. Så bastant lyder udmeldingen fra forfatter Rico Bo, der i en ny 

bog gør op med den måde, vi opfatter begrebet penge på. 

”Det moderne samfund i alle afkroge af verden tildeler penge en rolle, 

der har udviklet sig til det gale vanvid”. 

Sådan indleder forfatteren Rico Bo sin nye bog - Det skrantende tyranni 

– der udkom den 8. november 2011 på Skriveforlaget. Og som bogens 

undertitel angiver, handler den om virkelighedens matadorspil, og hvad 

vi kan bruge som afløser for de penge, der ikke længere blot er det byttemiddel, 

de oprindeligt var tænkt som. 

penge skal have en mere social rolle 

I Det skrantende tyranni gennemgår Rico Bo kort pengenes historie, lige 

fra dengang nogle fandt på at præge mønter og udveksle dem med 

varer - og frem til i dag, hvor alverdens finansfolk med deres måde at 

give selve pengene en værdi er ved at styrte verden i grus – hvilket de 

fleste har mærket med de senere års verdensomspændende finanskrise. 

Men Rico Bo kigger også fremad. ”Bogen er et forsøg på at vise, hvad 

der skal til for at fjerne vanviddet og give pengene en mere social rolle. 

Det er på tide, vi lærer at styre pengene og gør dem til redskab for retfærdighed, 

gensidighed medmenneskelighed og omsorg, for kun på den 

måde vil vi kunne frigøre os fra tvangen til økonomisk vækst og skabe en 

bedre fordeling i stedet”, forklarer Rico Bo. 

en filosofisk hjertesag 

Rico Bo har ingen akademisk uddannelse eller er på anden måde økonomi-professor. 

Han har med egne ord i stedet brugt det meste af livet på 

at studere pengesystemets måde at fungere på, og efter en del års tilløb 

er det nu endt ud i bogen Det skrantende tyranni. 

”Min tilgang er filosofisk og tværfaglig. Og den er en hjertesag! Jeg vil 

som i eventyret ”Kejserens nye klæder” vise, hvordan pengene ikke har 

noget på! At de er tal og papir, skabt af intet – og kan forsvinde som 

intet. Alligevel har man med Einsteins ord gjort pengene til ’alle tiders 

største tyran’. Og vi accepterer det – indtil videre,” siger Rico Bo. 

Rico Bo giver gerne interview og kan kontaktes på 26 24 67 70 eller via 

ricobo@sol.dk. 

Titel: Det skrantende tyranni 

Forfatter: Rico Bo 

Pris: 109 kroner 

ISBN: 978€87€92573€69€8 

Sider: 105 

Kan købes hos: Alle landets boghandlere, diverse netboghandlere og 

www.skriveforlaget.dk. 


19

den globale 

gÆldSkriSe 

Rig og fattig er relative begreber og 

handler om, hvordan folk opfatter 

deres livssituation i forhold til andre. 

Men vi kan stadig tale om reelle 

forskelle i levestandard og uretfærdig 

fordeling af resurser og magt. Uanset 

store forskelle mellem landene kan 

verden opdeles i Nord, lande med høj 

materiel standard, sløseri med resurser 

og en vis overfl od af penge - og Syd, 

lande med relativt få penge, og hvor 

de fl este mennesker har en lav materiel 

standard. Situationen udnyttes ofte af 

Nord til underbetaling af Syds råvarer 

og produktion. 

Dette kapitel i JAK Boken omhandler 

den globale gældskrise. I over 25 år 

har de fl este af verdens fattigste lande 

levet med uoverskuelige gældsbyrder. 

Disse lande har meget begrænsede 

resurser til at opfylde borgernes basale 

behov med. Renter og afdrag på lån 

dræner fattige lande for de resurser, 

der ellers kunne bruges til sociale ydelser 

som uddannelse og sundhedspleje. 

Syd betaler i dag omkring 4 gange 

mere i renter og afdrag til långivere 

i Nord, end de modtager i bistand. 

Så længe dette får lov at fortsætte, vil 

kløften mellem rige og fattige i verden 

blive større og større. 

Syd betaler mere i rente, end de 

modtager i bistand. Der er stor forskel 

på rentebetaling og bistandshjælp. Donorerne 

får selv del i bistandspengene 

ved at levere maskiner og personale, 


Gældsbyrden i relation til bistandshjælp i 2006 

Bistand: 76.065 mio. USD 

Gældsbyrde: 

Renteudgift: 76.904 mio. USD 

Amortisering: 275.319 mio. USD 

mens renter og afdrag skal betales 

kontant. Modtagere af støtte har ikke 

selv kontrol over disse penge. 

Bistands- og långivere er blevet 

kritiseret for at tvinge ulandene til at 

privatisere social service og prioritere 

rentebetalinger før investeringer, som 

ville være til gavn for befolkningen. Ud 

over at skabe sociale problemer undergraver 

disse krav demokratiet. Hvordan 

vil man kunne opbygge demokrati, 

hvis vigtige økonomiske beslutninger 

træffes af bistands- og långivere, og de 

lokale politikere bliver magtesløse? 

På grund af renter har Syd tilbagebetalt 

meget mere, end de lånte. De fattige 

landes indtægter i form af eksport 

af råvarer som kakao og kaffe til Nord 

er små og usikre, og de har måttet 

betale renter med nye lån. Store dele 

af den amortisering, som er foretaget, 

er også sket ved nye lån, fordi man var 

ude af stand til at betale påløbne renter 

på gamle lån. Amortiseringen er derfor 

“gamle” renter, der blev konverteret til 

lån. 

baggrunden for gældskrisen 

Når lande i Syd blev selvstændige 

stater, ønskede de hurtigt at opbygge 

deres lande. De lånte penge, moderniserede 

og satsede på produktion til 

eksport. Samtidig dominerede “take 

off” teorien, som forudsiger, at hvis 

man pumper penge nok i et fattigt 

land, vil det snart blive udviklet og blive 

rigt. Man sammenlignede det med, når 

et fl y forlader jorden for at nå himlens 

højder. 

I 1973 forhøjede de olieproducerende 

lande priserne kraftigt. Pludselig var 

der masser af “oliepenge”, som blev 

indsat i bankerne i Nord. Bankerne 

ønskede på deres side, at pengene 

skulle forrente sig. Da den indenlandske 

efterspørgsel ikke havde behov for 

så mange penge på én gang, blev de 

fattige lande overøst med lån. Men i 

stedet for en “take off” blev ulandene 

stærkt forgældede og endnu fattigere. 

Da lånene blev taget, var det fordelagtigt 

at låne, fordi infl ationen var højere 

end renten. Men lånene blev pludselig 

dyre, da infl ationen faldt, renten steg, 

og dollaren, som lånene skulle betales 

med, blev dyrere. Samtidig faldt prisen 

på råvarer, som er fattige landes største 

indtægtskilde. I 1982 var krisen en 

kendsgerning, da Mexico erklærede, at 

de ikke kunne betale deres lån. 

Kun en lille del af lånene er kommet 

befolkningen til gode og investeret i 

udvikling. Hovedparten af lånene er 

gået til renter og amortisering - og en 

stor del til ulovlig kapitalfl ugt (pengene 

blev indsat på konti i fx Schweiz, ofte til 

fordel for statsoverhovedet), våbenimport 

og luksus. Långivere var ofte var 

klar over dette, men de udlånte alligevel, 

og i dag er det landets indbyggere, 

som skal tilbagebetale gælden.

gældseftergivelse 

Fra forskellig side er det blevet 

foreslået at afskrive de fattige landes 

gæld. I 2000-tallet er en del gæld 

eftergivet de fattigste af de gældstyngede 

lande, hvilket har betydet 

større fokus på fattigdomsbekæmpelse 

og sociale tiltag. Men disse 

gældslettelser udgør kun 20 % af, 

hvad der kræves for en “bæredygtig” 

gæld baseret på grundlæggende 

menneskelige behov. For lidt er 

blevet tilbudt – og til alt for få lande. 

Nord har ikke levet op til, hvad de 

lovede. 

For at forhindre nye gældskriser ønsker 

mange, at långiverne vedkender 

sig deres rolle i årsagen til krisen, så 

de i fremtiden vil tage ansvar for långivningen. 

Långiverne ønsker på deres 

side at sikre kreditværdigheden 

og beskytte det fi nansielle systems 

legitimitet. Gældseftergivelse betales 

ofte med penge fra bistandshjælpen, 

hvilket stærkt kritiseres. I den viste 

illustration er ikke medregnet gældsafskrivning 

fra udviklingsbistand. 

Artiklen ”Den globale gældskrise” 

er et kapitel fra den svenske ”JAK 

Boken om räntefri ekonomi och 

ekonomisk frigörelse” 

– oversat af Poul Busk Sørensen. 

Fra samme bog bragtes i JAK bladet 

årgang 2010 (nr. 2, 3 og 4) artiklerne 

”Hvilke spilleregler skal vi have i vores 

økonomi” - ”Renten som et problem” 

- ”Almindelige argumenter for 

og imod rente” – og i årgang 2011 

(nr. 2 og 3) kunne artiklerne ”Renten 

betyder kortsigtede investeringer” og 

”Økonomisk vækst” læses. 

aktuelle 

aktiviteter 

i jak 


Der sker rigtig meget omkring JAK 

netop nu. På repræsentantskabsmødet 

i oktober redegjorde Uffe Madsen 

og Mikkel Klinge for udviklingen i arbejdsgruppen 

omkring en økonomisk 

reform. Siden er gruppen kommet 

videre, er blevet nævnt i aviserne og så 

videre. Det kan du læse mere om i den 

særskilte artikel i dette nummer af JAK 

bladet (se side 13). 

samarbejde med jAK i sverige 

I august måned deltog jeg i et internationalt 

kursus i Sverige, hvilket tidligere 

har været nævnt her i bladet. Efterfølgende 

har vi haft besøg at formanden 

for svensk JAK og en konsulent fra JAK 

Sverige. De var mest interesserede i 

vores pengeinstitutter, og derfor var 

deltagerne i mødet Wolmer Møller, 

Uffe Madsen og undertegnede. Mødet 

forløb i en meget positiv atmosfære, 

og der har efterfølgende været kontakt 

med henblik på forskelligt samarbejde. 

bliv gratis medlem af Landsforeningen 

jAK. 

Landsforeningens bestyrelse har 

besluttet at tilbyde gratis medlemskab 

indtil næste opkrævning! Medlemsåret 

løber fra 1. juli til 30. juni. Du får således 

et halvt års medlemskab gratis ved 

at melde dig ind nu. 

Men hvorfor blive medlem af Landsforeningen 

JAK? Landsforeningens 

formål er at oplyse om og arbejde for 

praktiske funktioner, der kan lede til 

menneskelig og økonomisk frigørelse. 

Kan du støtte det, skal du selvfølgelig 

være medlem. Det betyder meget for 

foreningen, at der er medlemmer, som 

støtter, og som vil indgå i arbejdet, enten 

lokalt eller på landsplan. De næste 

år vil blive præget af vort arbejde med 

oplysning om den økonomiske reform, 

som vi arbejder på i øjeblikket. Kunne 

du tænke dig at være den del af det? 

Meld dig straks ind! Send de nødvendige 

oplysninger til sekretariatet på 

landsforeningen@jak.dk, meld dig ind 

via hjemmesiden eller ring til sekretariatet. 

Kom og vær med i noget stort! 

Er du allerede medlem, kender du 

måske nogen, der kunne tænke sig at 

se, hvad det er vi gør og tænker. Tilbyd 

dem at blive medlem straks. 

ØKonto 

ØKOnto-rådet har taget initiativ til at 

involvere medarbejdere fra alle de deltagende 

pengeinstitutter i en gentænkning 

af konceptet for at få det frem på 

disken i pengeinstitutterne. Det vil ske 

i samarbejde med ØKOnto-rådet. Vi 

venter os meget af denne proces. 

bæredygtig demokratisk markedsøkonomi 

Årsmøderne i regionerne ligger i februar 

måned i henhold til vedtægterne. 

På de fl este af årsmøderne vil der være 

en gennemgang af pengereformen, 

hvor du som medlem/bruger af JAK vil 

kunne sætte dig ind i, hvordan pengereformen 

vil fungere, og hvordan den 

passer ind i vore gamle tanker. Mød 

op og deltag – og inviter en ven eller 

nabo med. Det er meget vigtigt, at 

du som bruger/medlem kan gå ind i 

en snak om dette. Vel mødt til årsmøderne. 

Facebook 

Når dette læses, har Landsforeningen 

oprettet en profi l på Facebook under 

navnet ”JAK Danmark”. Her vil du hele 

tiden kunne følge med i, hvad der 

sker! 


21

LæSERBREV 

For tiden er der en del skriveri om 

en påtænkt nedsættelse af skat på 

arbejde. 

Hvorfor ikke afskaffe al skat på indkomst 

og flytte det over på forbrug? 

Skat på indkomst fordyrer produktionen 

med det beløb, der opkræves i 

skat. Fjernelse af skat på produktion 

vil give et bedre bytteforhold over for 

udlandet og en realløns-forbedring, da 

der kan fås flere varer for de samme 

penge. En måde at gøre det på er, at 

når finansloven er vedtaget, sendes 

den til Nationalbanken, hvor staten har 

en kassekredit, der står for udbetaling 

af pengene. Statens lønudbetalinger, 

pensioner og lignende reduceres 

selvfølgelig med den indkomstskat, der 

ikke skal betales - det private erhverv 

får også lønnen nedreguleret med 

den del, der betales i indkomstskat, og 

staten får pengene ind igen gennem 

ejendomsskatter og forbrugsafgifter. 

Det vil jo sige, at det er salget af varerne, 

der er skatten - og ikke som nu, 

hvor varen skal sælges, før skatten kan 

betales. Pengene er tilbage i statskassen 

og kan bruges igen. 

Det er jo bare Nationalbanken, som 

giver et rentefri lån, der virker som et 

effektivt smøremiddel til en velkørende 

samfundsøkonomi. 

Nationalbanken kunne nemt yde rentefrie 

lån alle de steder, hvor der er en 

rimelig sikkerhed for tilbagebetaling, 

når blot de udgifter, der er forbundet 

med oprettelse af lånene, kommer 

tilbage til Nationalbanken gennem en 

administrationsafgift. 

Henry Nielsen, Ebeltoft 


debataftener om jakS 

forSlag til økonomiSk 

reform 

– og årsmøder i Landsforeningen JAKs regioner 

I februar-marts afholder Landsforeningen jAKs regioner årsmøder 

med bl.a. valg til Landsforeningens repræsentantskab. I forbindelse 

hermed inviterer flere af regionerne til et debatmøde, hvor medlemmerne 

af arbejdsgruppen vil redegøre for reformforslaget, der 

sammen med en jordreform og et basisindkomstforslag udgør syntesetankens 

samlede økonomiske reformforslag, der præsenteres på 

Cbs den 23. januar (se annoncen side 12). på årsmøderne, der er offentlige, 

er det som sagt pengereformen, der er på dagsordenen. Tag 

naboen med! Tilmelding ikke nødvendig, men en god ide af hensyn 

til arrangørerne! 

jAK region Vest- og sydsjælland 

Indbyder til debatmøde om JAKs 

forslag til økonomisk reform tirsdag 

den 14. februar kl. 19.00–21.30 i 

Andelskassens mødelokale, Løvegade 

63, Slagelse. Alle er velkomne. 

Direktør i Andelskassen JAK Slagelse 

Wolmer Møller og Landsforeningens 

formand Jakob Mikkelsen orienterer 

om, hvordan JAKs tanker om en 

retfærdig og rentefri økonomi kan 

implementeres i dag! 

JAK Region Vest- og Sydsjælland afholder 

årsmøde tirsdag den 14. 

februar 2012 kl. 21.30 i Andelskassens 

mødelokale, Løvegade 63, Slagelse. 

Dagsorden ifølge vedtægterne. 

På regionens vegne 

Else Larsen 

mail: elserebien@gmail.com 

jAK region Øst- og nordsjælland 

JAK Region Øst- og Nordsjælland 

afholder årsmøde onsdag den 22. 

februar 2012 kl. 19.00 i Fælleskassens 

lokaler, Bülowsvej 48 A, Frederiksberg. 

Dagsorden: 

1. Velkomst 

2. Valg af mødeleder 

3. Godkendelse af dagsorden 

4. Valg af stemmeudvalg 

5. Beretning 

6. Regnskab 

7. Indkomne forslag 

8. Valg af regionsbestyrelse 

9. Valg af revisor 

10. Valg til Landsforeningens Repræsentantskab 

11. Valg af meddeler til JAK bladet 

12. Eventuelt 

Forslag, der ønskes behandlet under 

punkt 7, bedes sendt til Poul Busk 

Sørensen, Tårnvej 449, 2610 Rødovre 

(evt. mail: pbusks@mail.dk), inden den 

8. februar 2012. 

Regionen er vært ved en kop kaffe 

med brød. 

Alle er velkomne. 

Kun medlemmer har stemmeret. 

Vel mødt 

Bestyrelsen

jAK region syd- og sønderjylland 

Regionen indbyder til debatmøde 

om JAKs forslag til økonomisk reform 

torsdag den 23. februar 2012 kl. 

19.00–21.30 i Rødt Lokale på Tobakken, 

Gasværksvej 2, 6700 Esbjerg. 

Tobakkens mødelokaler er beliggende 

på 1.sal. For at komme til 1. Sal skal du 

benytte indgang 1 eller elevatoren. Alle 

er velkomne. 

Tidligere direktør i Folkesparekassen 

Uffe Madsen og Landsforeningens formand 

Jakob Mikkelsen orienterer om, 

hvordan JAKs tanker om en retfærdig 

og rentefri økonomi kan gennemføres 

i dag! Gerne tilmelding senest den 20. 

februar af hensyn til bestilling! 

JAK Region Syd- og Sønderjylland 

afholder årsmøde torsdag den 23. 

februar 2012 kl. 21.30 i Rødt Lokale 

på Tobakken, Gasværksvej 2, 6700 

Esbjerg. 


På regionens vegne Jakob Mikkelsen 

Mail: jakob.mikkelsen@mail.dk 

Mobil: 20 20 70 50 

jAK region nordjylland 



onsdag den 29. februar 2012 kl. 

19.00–21.30 i Idræts- og Kulturcenters 

mødelokale, Bredgade 6-8, 9750 

Østervrå. Alle er velkomne. 






i dag! Gerne tilmelding af hensyn til 

bestilling! 

JAK Region Nordjylland afholder årsmøde 

onsdag den 29. februar 2012 

kl. 21.30 i Idræts- og Kulturcenters mødelokale, 

Bredgade 6 - 8, 9750 Østervrå. 


Kontakt og tilmelding: J.A.K. Andelskassen 

Østervrå, Tlf. 98 95 20 88, 

e-mail: jakjak@mail.dk 

jAK region Østjylland 



torsdag den 1. marts 2012 

kl. 19.00–21.30 i Økologiens Hus, 

Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj. Mødet 

foregår i Mødelokalet i kælderen. Alle 

er velkomne. 






i dag. 

Gerne tilmelding af hensyn til bestilling! 

JAK Region Østjylland afholder årsmøde 

torsdag den 1. marts 2012 kl. 

21.30 i Økologiens Hus, Silkeborgvej 

260, 8230 Åbyhøj. 


Tilmelding kan ske på lkm@okologi.dk 

eller på Tlf. 20 58 50 24. 


Lone Klit Malm 

jAK region Midt- og Vestjylland 



lørdag den 3. marts 2012 kl. 

13.30–16.00 i Pakhuset, Havnen 1, 

7900 Nykøbing M. Alle er velkomne. 






i dag! 

Gerne tilmelding af hensyn til bestilling! 

Regionen afholder årsmøde lørdag 

den 3. marts 2012 kl. 16.00 i Pakhuset, 

Havnen 1, 7900 Nykøbing M. 


Tilmelding kan ske på bodilevald@ 

live.dk eller på Tlf. 8688.0046 / 

4089.0046. 


Thomas Nielsen 

jAK region Fyn 

Hermed indbydes til årsmøde og 

valg af repræsentanter til JAKs repræsentantskab. 

Afholdes tirsdag den 7. 

februar 2012 kl. 18.00 i forbindelse 

med lokalrådsmødet i Folkesparekassen 

i Odense, Kronprinsensgade 7 B. 

Bindende tilmelding af hensyn til forplejning 

til Folkesparekassen på 

tlf. 66 11 22 31 / dve@folkesparekassen.dk 

senest den 3.februar. 

Dagsorden i henhold til vedtægterne. 

JAK Region Fyn indbyder til debatmøde 

om JAKs forslag til økonomisk 

reform tirsdag den 7. feb. 2012 kl. 

19.00–21.30 i Folkesparekassens 

Odense-afdeling, Kronprinsensgade 7 

B kl. 18.00. Alle er velkomne. 

Uffe Madsen, tidligere direktør i Folkesparekassen, 

og Landsforeningens formand 




i dag! 

Kontaktperson: Morten Schjøtt, mail: 

m.schjoett@mail.dk 

Landsforeningen jAK 

årsmøde i Mødecenter 

Odense lørdag den 28. 

april 2012. Mødet vil blive 

afholdt i umiddelbar forbindelse 

med Foreningen 

af JAK pengeinstitutters 

generalforsamling. 

Det bliver således et fælles 

arrangement, som forhåbentlig 

mange vil deltage i. 

Se nærmere program i 

næste nummer af JAK bladet 

samt på www.jak.dk 


23

Opret en rentefri indlånskonto i vores 

regnbueafdeling. Kontoformen giver mulighed 

for grønne og bæredygtige udlån indenfor 

miljø, kulturelle og sociale områder. 

Regnbueafdelingens “etiske råd” varetages af 

Regnbueforeningen, der er en selvstændig 

forening. 

Nærmere information: 

John Wismann – Andelskassen JAK Slagelse 

Læs mere på www.jak.dk 

Opret en 

– og dine penge bliver økologisk aktive 

JAK Fonden 


Funder Fælleskasse Andelskasse 

afholder ordinær generalforsamling torsdag den 

22. marts 2012 kl. 19.30 

i mødelokalerne Herningvej 37, 8600 Silkeborg. 

Dagsorden i henhold til vedtægterne. 

Bestyrelsen 


Tlf. 86 81 15 44 

E-mail: funder.faelleskasse@mail.dk 

www.funderfaelleskasse.dk 

En fond der virker for JAKs tanker 

– Rentefrie lån 

– Fremme af humanitet, tolerance 

og næstekærlighed i teori og 

praksis 

Donationer til fonden kan ske på 

mange måder. Bl.a. andels/garantibeviser 

der vil kunne udnyttes til 

at yde lavtforrentede lån til unge 

mennesker under uddannelse 

Studiekreds i JAK 

Region Fyn 

Region Fyn inviterer interesserede 

til at deltage i en møderække 

med bundne emner 

med tilknytning til økonomi 

og værdi. 

Nærmere oplysning om næste 

mødedato og emne fås 

på mail: m.schjoett@mail.dk

Bogen om 

J.A.K.s 

historie 

sorgsfuld kommunikation 

reemptive communication 

kommunikation semiotisk 

ikation omtale kurser i 

ationstræning udvikling 

kampagner netværkspleje 

tværksopdyrkning public 

ions massekommunikation 

host writing ord omtale 

kst billeder redigering 

out tekst skrivearbejde 

erater interview intern 

mmunikation ord ekstern 

ikation firma magasiner 

lsk dansk tysk facebook 

sider branding design 

grupper omtale blogging 

s weblogs youtube viral 

markedsføring 

heder pressemeddelelser 

ord journalist web 

ring krisekommunikation 

amer flash storytelling 

ytelling pressestrategi 

eklamer industritekster 

r erhvervskommunikation 

yheder freelancearbejde 

rd pressefotos artikler 

yout visitkort plakater 

jemmesider mailreklamer 

Google AdWords apps ord 

eo omtale grafik design 

smsservice smartphones 

ontraktarbejde branding 

”J.A.K. – en bevægelse i og med 

tiden” kan købes af alle i J.A.K. til 

100 kr. plus forsendelsesomkostninger. 

Bogen kan købes i J.A.K. 

pengeinstitutterne samt bestilles 

på landsforeningen@jak.dk. 

pengemagt 

eller demokrati? 

Konference om omstilling til en 

bæredygtig demokratisk markeds økonomi 

23. januar 2012 på Copenhagen Business School. 

Se opslag på side 12. 

Strandgade 36 a, st. th. 

1401 København Ø 

Tlf. 3295 9403 Fax. 3295 9409 

Mobil 2120 9404 

E-mail: elmebech@elmabech.dk 

Henning Bech Frederiksen 

rådgivende Civiløkonom, HD 

• Service/reparation 

• Periodisk syn 

• Skader 

• Dæk 

• Person- og varebiler 

– alle mærker 

ord omtale tekst billeder 

redigering layout corporate 

tekst kommunikation skrivearbejde 

referater interview foto 

ekstern intern strategi 

kommunikation pressemeddelelser 

omtale engelsk dansk tysk 

facebook sider bøger ghost 

facebook designs ads grupper 

apps omtale blogging blogs 

weblogs youtube viral markedsføring 

flash mobs reklame mail 

nyheder pressemeddelelser 

ord nyhedsopdatering kontakt 

web pressehåndtering 

krisekommunikation 

Bedre og mere webreklamer flash 

omtale af journalistik 

storytelling 

din virksomhed 

pressestrategier 

omtale netreklamer 

industritekster 

vejledninger 

erhvervskommunikation erhvervsnyheder 

freelancearbejde ord 

pressefotos taler 

artikler logo design visitkort merchandise 

plakater brochurer hjemmesider 

mailreklamer Google Google 

AdWords Google seo omtale 

grafik design sms smsservice 

smartphones kontraktarbejde 

branding guerilla marketing 

ord apps online spil marketing 

gaming budskaber information 

finansjournalistik analyser 

chib pressebureau 

klik www.chib.dk 

ring: 31 65 01 89 

Gletcher Energiteknik - 70 22 48 89 www.gletcher.dk 

• Salg og service af varmepumper, køleanlæg, solpaneler og 

solfangere 

• Solvarmepumpen EVI-Heat med markedes højeste COP 

værdi på 6 

• Opstartsbesøg og årlige eftersyn 

• Gør det selv hjælp, dimensionering og montagevejledning 

• Gratis telefon- og emailrådgivning fra klimaskærm til 

varmekilde 

Beplantning – Træpleje – Beskæring 

– Fældning – Hegn – rådgivning 

– Pleje og vedligeholdelse 

Anders Matthiessen 

Anlægsgartnerfirma 

Skudehavnsvej 17 a 

2100 København Ø 

Tlf. 35 26 70 38 

Tilsluttet 

Dansk 

Teknologisk 

Instituts 

Værkstedskontrol 

Funder Auto Service 

Kurt Poulsen · Drejegårdsvej 4 · 8600 Silkeborg 

Tlf. 86 85 10 58 


25


Tlf. 86 81 16 11 

Grønne energilån 

Folkesparekassen vil gerne give alle en mulighed for at spare på 

energien og skåne vores fælles miljø. 

Derfor låner vi penge ud – ekstra billigt – til tiltag, der gør energitabet 

mindre i din ejerlejlighed eller i dit hus. Det kalder vi for grønne energilån. 

Vi vil gerne gøre det nemmere for dig at træffe beslutningen om 

at gå i gang, hvis du går og tænker på at gøre dit hus eller din 

ejerlejlighed lidt grønnere. Derfor tilbyder vi grønne energilån til 

5,5 procent. 

Renere miljø – renere samvittighed 

Det kan være energibesparelser som for eksempel ekstra isolering, 

nye vinduer, solceller, jordvarme eller noget helt tredje. 

På den måde kan du sætte dit forbrug af energi ned, spare penge på 

de faste udgifter og oven i købet få en renere samvittighed overfor 

miljøet. 

Kronprinsensgade 7 B, 5000 Odense C 

Tlf. 66 11 22 31 

www.folkesparekassen.dk E-mail: info@folkesparekassen.dk 

Banegårdsgade 19, 8000 Aarhus C 

Tlf. 86 13 51 00

JAK pengeinstitutter 

JAK Andelskassen Østervraa 

Vrængmosevej 1, 9750 Østervraa 

Tlf.: 98 95 20 88 / Fax: 98 95 20 31 

www.jak-oestervraa.dk 

E-mail: jakjak@mail.dk 

Åbningstid: 

Mandag kl. 9.00 – 12.00 

Torsdag kl. 15.00 – 17.45 

Telefontid: Tirsdag – onsdag – fredag 

kl. 9.00 – 12.00 

Ebeltoft Andelskasse 

Østerallé 8 A, Postboks 56, 8400 Ebeltoft 

Tlf.: 86 34 09 00/Fax 87 52 53 64 

E-mail: ebeltoft-andelskasse@post.tele.dk 

Åbningstid: 

Mandag til onsdag kl. 9.30 – 13.00 

Torsdag kl. 9.30 – 18.00 

Fredag kl 9.30 – 12.00 

Lånesager ekspederes i ugens første fire 

dage fra kl. 9.30 – 16.00 



Tlf.: 86 81 15 44 

www.jak.dk/~funder 

E-mail: funder.faelleskasse@mail.dk 

Åbningstid: 

Tirsdag kl. 10.00 – 12.30 

Torsdag kl. 15.30 – 17.30 

JAK Andelskassen Varde 

Storegade 43, 6800 Varde 

Tlf. 75 22 53 93 / Fax: 75 22 53 99 

www.jak-varde.dk 

E-mail: info@jak-varde.dk 

Åbningstid: 

Tirsdag kl. 13.30 – 15.30 

Torsdag kl. 13.30 – 17.30 

Foreningen af JAK pengeinstitutter 


Tlf. 24 98 86 81 / fax 86 81 13 75 

E-mail: andelskasseforeningen@jak.dk 

Kontortid: 

Mandag, tirsdag og onsdag kl. 10.00 – 13.00 

Torsdag kl. 14.00 – 17.30 

Folkesparekassen, Silkeborg 

Herningvej 37, Postboks 169, 


www.folkesparekassen.dk 

E-mail: 

info@folkesparekassen.dk 

Tlf.: 86 81 16 11/Fax: 86 81 13 75 

Åbningstid: 

mandag – fredag kl. 10.00 – 16.00 

torsdag kl. 10.00 – 17.30 

Folkesparekassen, Odense 

Kronprinsensgade 7 B, 

5000 Odense C 

Tlf.: 66 11 22 31/Fax: 65 91 62 31 


E-mail: 


Åbningstid: 

Mandag – fredag kl. 10.00 – 16.00 

Torsdag kl. 10.00 – 17.30 

Folkesparekassen Aarhus 

Banegårdsgade 19, 8000 Aarhus C 

Tlf. 86 13 51 00/ Fax 86 18 03 08 


E-mail: 


Åbningstid: 

Mandag – fredag kl. 10.00 – 16.00 

Torsdag kl. 10.00 – 17.30 

Andelskassen JAK Slagelse 

Løvegade 63, 4200 Slagelse 

Tlf.: 58 50 47 70 / Fax: 58 50 12 57 

www.andelskassen-jak-slagelse.dk 

E-mail: info@andelskassen-jak-slagelse.dk 

Åbningstid: 

Mandag kl. 12.00 – 16.00 

Tirs-, ons- og fredag kl. 10.00 – 16.00 

Torsdag kl. 10.00 – 18.00 

JAK Andelskassen Brenderup afd. 


Brenderupvej 12, 5464 Brenderup 

Tlf./Fax: 64 44 13 64 

E-mail: andelskassen@jak-brenderup.dk 

Åbningstid: 

Torsdag kl. 18.30 – 19.30 

Morsø Andelskasse afd. 


Jernbanegade 9, 7900 Nykøbing Mors 

Tlf. 97 71 01 44. Fax. 97 71 01 64 

www.mors-andelskasse.dk 

E-mail: post@mors-andelskasse.dk 

Åbningstid: 

Mandag og onsdag kl. 10.00 – 13.00 

Tirsdag lukket 

Torsdag kl. 12.30 – 16.30 

Fredag kl. 12.30 – 14.30 

Telefonerne er lukket om fredagen, men der 

kan lægges besked, så ringer vi tilbage. 

Thisted Andelskasse afd. 


Frederiksgade 6, 7700 isted 

Tlf.: 97 91 04 44 / fax 97 92 57 44 

E-mail:thisted-andelskasse@mail.dk 

Åbningstid: 

Mandag og onsdag 10.00 – 12.00 

Tirsdag og torsdag 11.00 – 17.00 


27

ID-nr. 42743 

www.jak.dk 

Besøg JAK på 

Internettet 

Landsforeningen JAK er talerøret over 

for offentligheden om bevægelsens 

langsigtede mål: Gennemførelse af 

det danske folks økonomiske frigørelse 

ved oprettelse af en rentefri samfundsbank. 

Landsforeningen udgiver 

JAK bladet, der stiller tidens økonomiske 

problemer under debat og anviser 

nye veje og midler til at løse problemerne. 

JAK regionerne varetager på det 

lokale plan »markedsføringen« af 

Landsforeningens ideer om det rentefri 

samfund og støtter det til enhver tid 

værende praktiske arbejde. 

JAK andelskasserne er pengeinstitutter, 

der inden for den danske lovgivnings 

rammer er et skridt på vejen 

mod det rentefri samfund. JAK andelskassernes 

væ sentligste virke er en 

m 

Medlemskab af 

Landsforeningen JAK. 

Abonnement på 


Landsforeningen JAK. – for menneskelig 

og økonomisk frigørelse – ikke ved vold 

– ikke ved kunstgreb – men ved jævn 

sund fornuft. 

Undertegnede ønsker at tegne medlemskab af 

Landsforeningen JAK 

og/eller abonnement på JAK bladet: 

Sæt kryds ved det ønskede 

❑ kr 400,00 for medlemskab af Landsforeningen JAK, incl. JAK. bladet 

❑ kr 225,00 for medlemskab af Landsforeningen JAK, excl. JAK bladet 

❑ kr 225,00 for pensionister , incl. JAK bladet 

❑ kr 225,00 for studerende, incl. JAK bladet 

❑ kr 200,00 for abonnement på JAK bladet uden medlemskab 

Navn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Adresse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Postnr. og by . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Dato . . . . . . . . . . . . . . . . . 

På ”www.jak.dk” kan du få en lang 

række oplysninger om Landsforeningen 

JAK og regionerne samt om JAK 

pengeinstitutterne. Nedenfor bringes 

et uddrag fra en af siderne. 

»rentefri afdeling«, hvor rentefri indlån 

giver mulighed for rentefri udlån (til 

dækning af andelskassens omkostninger 

betales et administrations-bidrag, 

typisk 4-5% om året). 

JAK kan ikke løse denne store opgave 

alene. 

Vi indbyder derfor til en dialog med 

andre bevægelser, foreninger og organisationer 

– ligesom JAK opfordrer 

ethvert menneske til at overveje, om 

der er brug for tanker om økonomisk 

og menneskelig frigørelse. 

JAK viser een vej og indbyder til 

sam arbejde herom.

Blad 1 2012 - JAK

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?