Blad 1 2012

Tidsskrift for bæredygtig økonomi ∙ 82. årgang ∙ Nummer 1 ∙ januar 2012

Bladet

europaS økonomiSke

kriSe og euroen

af uffe madsen

Se side 4

klaSSekamp

i den

finanSielle

kapitaliSme

af ole bjerg

Se side 10

arbejdSgruppen om

en bÆredygtig

demokratiSk

markedSøkonomi

af jakob mikkelsen

Se side 13

JORD, ARBEJDE, KAPITAL – BÆREDYGTIG ØKONOMI SIDEN 1931

nytårSknald

eller fald

for euroen?

af finn bentzen

Se side 6

JAK BLADET januar 2012

JAK bladet

JAK medlemsblad for Landsforeningen

Jord · Arbejde · Kapital

Det er Landsforeningen JAKs formål gennem

oplysning at rejse en bevægelse for gennemførelse

af folkets menneskelige og økonomiske frigørelse

– samt arbejde for oprettelse af praktiske funktioner

til gennemførelse af dette formål.

Landsforeningens adresse er:

Herningvej 37, 8600 Silkeborg

Tlf. 24 98 86 81

www.jak.dk

E-mail: landsforeningen@jak.dk

Kontortid:

Mandag, tirsdag og onsdag kl. 10.00 – 13.00

Torsdag kl. 14.00 – 17.30

Ansvarshavende redaktør:

Lis Poulsen

Redaktionsudvalg:

Lis Poulsen. Tlf. 24 98 86 81

E-mail: jak-bladet@jak.dk

Poul Busk Sørensen. Tlf./fax 36 70 82 30

E-mail: pbusks@mail.dk

Uffe Madsen. Tlf. 86 82 94 94

E-mail: UffeMadsen@mail.tele.dk

Jakob Mikkelsen. Tlf. 75 27 12 70

E-mail: Jakob.Mikkelsen@mail.dk

Flemming Færge, Tlf. 30 26 12 88

E-mail: flemming@faerge.dk

Niels Erik Bach Boesen. Tlf. 86 80 07 06

E-mail: neb@bachboesen.dk

Martha Petersen. Tlf. 86 81 16 11

E-mail: mmp@folkesparekassen.dk

Henvendelse til Landsforeningens

ledelse:

Formand: Jakob Mikkelsen,

Broengvej 2, 6840 Oksbøl

Tlf. 75 27 12 70 / 20 20 70 50

E-mail: Jakob.Mikkelsen@mail.dk

Næstformand: Helle Munch Oldefar,

Turkisvej 4 B, 5210 Odense NV

Tlf. 50 55 57 27

E-mail: oldefar@usa.com

Sekretær: Morten Schjøtt,

Rødamsvej 30, 5856 Ryslinge

Tlf. 42 96 22 20

E-mail: m.schjoett@mail.dk

Layout: Niels Erik Bach Boesen,

Nygade 39 B 8600 Silkeborg,

Tlf. 86 80 07 06

E-mail: neb@bachboesen.dk

I N D H O L D

3 JAK er JAK – og det er vi stolte af!

Jakob Mikkelsen

4 Europas økonomiske krise og Euroen

Uffe Madsen

6 Nytårsknald eller fald for Euroen?

Finn Bentzen

8 Hvad skal vi gøre med pengene?

Lars Pehrson

10 Klassekamp i den fi nansielle kapitalisme

Ole Bjerg

13 Arbejdsgruppen om en bæredygtig

demokratisk markedsøkonomi

Jakob Mikkelsen

14 Nyt fra Folkesparekassen

18 JAK Fonden

Rentefrie uddannelseslån

Uffe Madsen

19 Pressemeddelelse fra Skriveforlaget

20 Den globale gældskrise

oversat af Poul Busk Sørensen

21 Aktuelle aktiviteter i JAK

Jakob Mikkelsen

22 Læserbrev

Henry Nielsen

22 Årsmøder i JAK regionerne

23 Landsforeningen JAKs årsmøde

Deadlines

Nr. 2 udkommer primo april 2012

Deadline 15. februar 2012

Eftertryk velkommen

ved kildeangivelse.

Indholdet i de enkelte artikler

udtrykker ikke nødvendigvis

Landsforeningen JAKs holdning.

Henvendelse ang. medlemskab,

abonnement, artikler og

annoncer:

JAK bladet

Redaktør

Lis Poulsen, Drejergårdsvej 4,

8600 Silkeborg

Tlf. 24 98 86 81

E-mail: jak-bladet@jak.dk

jak er jak – og det er vi Stolte af!

>> AF jAKob MIKKeLsen FORMAND FOR LANDSFORENINGEN JAK

Kære medlemmer, kære læsere.

Vi kan være stolte af at være med

i JAK. Vi er ikke mange i forhold

til tidligere, men vi har holdt liv i

ideen, og det vil vi fortsat gøre.

Vi vil med stolthed fremføre JAKs

grundlæggende ideer igen og

igen, når der brug for dem – og

det er der nu. Verden står i en dyb

krise, og vore politiske ledere står

magtesløse. Ordet ”krise” betyder

”vendepunkt” - og det er dét, der

er brug for!

Nok kan politikerne komme med løsninger, der tilsyneladende

løser den øjeblikkelige situation, men det vil grundlæggende

være de nederste i den økonomiske fødekæde,

der kommer til at betale prisen – igen og igen, og på et

tidspunkt har vi alle fået nok og kræver grundlæggende

reformer af det økonomiske system.

Vi har netop taget hul på et nyt år, et år, hvor JAKs ideer forhåbentlig

kan danne grundlag for en ny indsigt i økonomi og

en ny udvikling. Om kort tid vil JAK sammen med Retsforbundet

og Basisindkomstbevægelsen gennem Syntesetanken

offentliggøre vore ideer til en økonomisk reform, der anviser

en ny og bedre vej. Det er med stolthed, jeg kan sige, at

JAKs ideer er helt centrale i den foreslåede reform.

Flere har spurgt, om JAK nu har inddraget de to andre ideer

i vort idegrundlag. Det er ikke tilfældet. JAK står stadig for et

retfærdigt økonomisk system, hvor penge er et byttemiddel

og ikke et middel til udbytning. I arbejdet med et reformforslag

har de tre ideer været ligeværdige, men vi er ikke

”blevet gift” med nogen, og vi står stadig med vort forslag til

en pengereform som et selvstændigt bud på en økonomisk

reform. En gennemførelse af pengereformen vil skabe visse

problemer, som kan løses ved at samarbejde de tre reformer,

men det er ikke en nødvendighed. Vi må dog anerkende,

at det samlede reformforslag og ikke mindst arbejdet frem

mod det samlede forslag har bragt JAKs ideer op på et

højere niveau i forhold til en gennemførelse i dag. Vi har løst

fl ere problemer i forhold til de gamle formuleringer. Vi må

erkende, at samfundet i dag er et ganske andet end for 81

år siden, og at der nu kræves andre løsninger. Det betyder

ikke, at vi har forladt de grundlæggende principper, men at

vi også er realistiske. At skabe et økonomisk system bygget

op om en samfundsbank med monopol på pengeskabelsen

og al fi nansiering vil i dag ikke

være muligt!

Næste skridt på vejen mod en

større udbredelse af JAK er

nu, at du, kære læser, kender

og kan argumentere for JAKs

ideer i dag. Derfor har vi sammen

med regionerne planlagt

en række offentlige møder i

forbindelse med årsmøderne,

hvor du kan komme og høre

mere. Benyt dig af lejligheden

og tag naboen med. Se datoer på side 22-23 med indkaldelser

til regionsmøderne.

JAK har svarene på mange af de frustrationer, som mange

mennesker går med i dag. Vi har mødtes med medlemmer

af Occupy Danmark-bevægelsen, der er inspireret af

Occupy Wall Street i New york, og vi har fortalt om vore

reformtanker. Occupy reagerer på den uretfærdighed, som

det nuværende pengesystem afstedkommer, og sammen

med de to andre ideer i Syntesetankens reformforslag har vi

mødt stor interesse og anerkendelse af vore ideer. Occupy

Danmark anbefaler vore pengeinstitutter i deres ”Skift-bank

kampagne”, hvor de anbefaler folk at skifte til et pengeinstitut

med et etisk forsvarligt grundlag. Igen viser det sig, at vor

kombination af gode ideer og en praksis, der spejler disse, er

en god kombination.

Et stort og vigtigt stykke arbejde ligger foran JAK. Derfor har

vi brug for dig. Vi har brug for, at du – hvis du ikke allerede

er medlem – melder dig ind og støtter vort meget nødvendige

arbejde. Vi har brug for, at du møder op på din regions

årsmøde og er med til at vælge et aktivt repræsentantskab.

Husk, at regionen i år kan vælge én repræsentant for hver

påbegyndt 10 medlemmer i regionen. Det giver mulighed

for, at vi kan blive over 50 medlemmer i repræsentantskabet.

Det tegner spændende!

Sidst, men ikke mindst, har vi brug for, at du fortæller om

JAKs ideer i din familie og omgangskreds. JAK har budskabet:

Ikke med vold og ej heller ved kunstgreb, men ved jævn

sund fornuft, for en ny tid vindes kun ved et arbejde derfor!

Også du har en plads i det arbejde! Vel mødt! Jeg ser frem til

at arbejde sammen med dig!

JAK BLADET januar 2012

europaS økonomiSke kriSe og euroen

>> AF uFFe MADsen

Helt konkret er Europa i færd

med en opsplitning mellem

de økonomisk stærke og

svage lande. I de aktuelle forhandlinger

presser de stærke lande på for at

gennemføre væsentlige opstramninger

i økonomien i de svage lande. Vi har

sågar set, at dette pres har bevirket

regeringsændringer i et par af de

svageste lande.

De svageste lande har efterhånden oparbejdet

en gæld, som er langt større,

end de er i stand til at forrente og

tilbagebetale. Mange års låneoptagelse

til fi nansiering af forbedringer i

infrastruktur og forbrug har skabt

en uoverskuelig gældsbyrde i en

række lande. Samtidig bevirker

den økonomiske krise, at landene

har vanskeligt ved at afsætte

deres produkter, og dermed forringes

muligheden for at forrente

og afdrage på gælden.

I de svage lande stiger arbejdsløsheden

som følge af vanskelige afsætningsmuligheder,

og det skaber igen

manglende skattegrundlag til bl.a. at

hjælpe de indbyggere, som er uden for

arbejdsmarkedet. Som i enhver anden

økonomi – privat eller erhverv – bliver

man kvalt i for store gældsforpligtelser i

forhold til indtægtsgrundlaget.

Da Euroen blev grundlagt med baggrund

i de økonomiske bestemmelser i

ØMU’en (Den økonomiske og monetære

union), var politikerne og deres

rådgivere naturligvis helt opmærksomme

på, at et så snævert økonomisk

samarbejde kræver en ensretning af

4 JAK BLADET januar 2012

vi hører og læser om det hver dag – europa er i en dyb økonomisk krise.

de ledende politikere samles jævnligt til topmøder, hvor der skal tages stilling til

enkelte landes optagelse af yderligere gæld for at kunne klare de løbende forpligtelser.

det overvejes hvilke stramninger, der skal pålægges de svageste lande, for at

de kan komme på ret kurs igen. der tales også om, at enkelte lande skal have en

sanering af gældsforpligtelserne.

de enkelte landes økonomi. Der blev

derfor stillet krav om en række grænseværdier,

som de enkelte lande ikke

måtte overskride, herunder størrelsen

på den offentlige gæld og de løbende

budgetunderskud.

Euro-samarbejdet blev indgået i en

økonomisk opgangsperiode, hvor alle

var i stand til at overholde de givne

grænseværdier, men siden har de

fl este lande overskredet grænserne.

Nedenfor gives nogle nøgletal for de

svageste 5 lande i Europa. Tallene er

opgjort i 2010.

Land

Offentlig

gæld i % af

BNP

Offentligt

budgetunderskud i

% af BNP

Det voldsomme budgetunderskud i

Irland skyldes hovedsageligt ekstraordinære

kapitaloverførsler som følge af

fi nanskrisen.

For at sætte tallene i perspektiv er der i

ØMU’en fastsat følgende grænseværdier:

• Den offentlige gæld må ikke overstige

60 % af BNP

• Det offentlige budgetunderskud må

ikke overstige 3 % af BNP

• Der er ingen grænseværdier for

ledigheden, idet den tilsyneladende

ikke betragtes som et fokusområde.

Den meget store gæld er fi nansieret

gennem salg af statsobligationer, som

fortrinsvist er afsat til udenlandske investorer

– herunder især pengeinstitutter.

Tyskland er den helt store aftager af

statsobligationer i de svage lande, fx

ligger 22 % af de spanske obligationer

og 19 % af de græske obligationer

i Tyskland. Det skal også nævnes, at

Frankrig har købt 30 % af de italienske

obligationer.

Gennem opkøb af udenlandske statsobligationer

er de europæiske lande

dybt infi ltreret i hinandens økonomi, og

et økonomisk krak i ét land vil derfor

smitte af på de øvrige lande. Med de

meget store beholdninger, som

Tyskland har af statsobligationer

i de svageste lande, har det

en meget stor interesse i at

medvirke til en redning af deres

økonomier. I de igangværende

drøftelser om sanering af den

græske økonomi har det været

på tale at nedskrive den græske

gæld med 50 %. En sådan nedskrivning

vil gøre ondt på bankerne i de

stærke lande, som til gengæld har krævet

endnu en ”Bankpakke” for at blive

kompenseret for tabet. En nedskrivning

af den græske gæld er ikke specielt

alarmerende, da det kun er en lille

økonomi, men Italien, der har en gæld

6 gange større end den græske, venter

sandsynligvis i kulissen som det næste

land, som har behov for en sanering af

gælden, og det vil kunne mærkes i et

helt andet omfang.

Ledighed

i pct.

Grækenland 144,9 10,5 14,1

Italien 118,4 4,6 8,2

Irland 94,9 32,4 14,6

Portugal 93,3 9,1 12,4

Spanien 61,0 9,2 20,4

stramme krav til de svage lande

De enkelte lande i Euroen er meget

forskellige, og i den nuværende

lavkonjunktur bliver forskellen større

og større. Inden Euro-samarbejdet blev

forskellene udlignet gennem kursen

på det pågældende lands valuta. Lad

os tage Grækenland som eksempel.

Den stigende gæld og mange års

underskud på de offentlige budgetter

ville tidligere medføre en svækket

tillid til den græske valuta - og dermed

fald i kursen. Med lavere kurs styrkes

den græske eksport og produktion, og

derigennem kan landets økonomi genetableres.

Euro-samarbejdet gør denne

udligning umulig, og derfor må andre

lande træde til og forsøge at genskabe

tilliden til landet.

Kravene, som de økonomisk stærke

lande nu har stillet til både Grækenland

og Italien, er bl.a. reduktion af

det offentlige budgetunderskud. Der

skal spares på de offentlige udgifter,

og der skal skaffes større indtægter

gennem skat og afgifter. Samtidig

gives der tilsagn om at yde lån til at

dække de løbende behov – herunder

betaling af renter på den store gæld til

bl.a. de stærke lande. I realiteten tages

de pågældende lande under administration

af de stærke lande, og det har

naturligvis resulteret i frustration blandt

landenes indbyggere, der reagerer

med strejker og protester.

De stillede krav til reduktion af offentlige

udgifter og investeringer medfører

afskedigelse af mange ansatte i det

offentlige og i erhverv, der afsætter

varer til offentligt forbrug. Ledigheden

forøges dermed yderligere, og produktions-erhvervene

er ikke i stand til at

samle de afskedigede op. Grækenlands

ledighed er i forvejen blandt Europas

højeste, men de helt store problemer

opstår, når der stilles tilsvarende krav til

Spanien, der har Europas højeste ledighed

med over 20 % og en ungdomsarbejdsløshed

på over 40 %.

udtræden af euro-samarbejdet

Den førte politik med indførelse af

Euroen kunne lade sig gøre i en

opgangsperiode, men når opgangen

afl øses af nedgang, kommer forskellighederne

og svaghederne i de enkelte

landes økonomi til syne. Euro-projektet

kan kun lade sig gøre mellem lande,

som er ensartede med hensyn til

budgetunderskud, gæld og ledighed,

og en ensretning vil være helt umulig

at indføre med selvstændige regerin-

ger og forskellige kulturer. Efter min

opfattelse vil en økonomisk fremtid

for de svage lande kun være mulig,

såfremt de giver afkald på Euroen og

går tilbage til selvstændige valutaer

med fl ydende kurser, hvorved der igen

kommer ligevægt mellem landenes

produktion og deres muligheder for

afsætning.

Danmark har klogelig nok holdt sig

uden for Euroen, men i stedet knyttet

sig op på værdien af kronen gennem

en fastkurspolitik. Det er en politik, som

hidtil har givet en international tillid

til kronen, men med en svagere Euro

kan det måske være en tanke værd at

tage denne politik op til overvejelse.

At Danmark i efterhånden mange år

har haft en god og stabil økonomi,

og bl.a. er kommet ud af den tidligere

meget store gæld til udlandet,

skyldes i hovedsagen salg af naturgas

fra Nordsøen, som jo ikke fortsætter

i det uendelige. På dette område

kunne vi lære meget af Norge, som

har indkapslet væsentlige dele af deres

olieindtægter i offentlige fonde, som

kan være til glæde for indbyggerne i

mange år fremover.

JAK BLADET januar 2012

nytårSknald

eller fald

for euroen?

>> AF FInn benTZen

Ikke mindst Tyskland og Frankrig

vil nu lancere en ny reform – en

vanskelig reform – som skal skabe

en fi nanspolitisk union.

Skal en sådan union være redningsplanken

for €-en?

Betyder det, at Tysklands ønsker om en

traktatfæstet, central styring og kontrol

med Euro-landenes fi nanslove er og

bliver en fortsættelse af mindre lokalstyring

for de enkelte medlemslande?

Betyder dette ønske, at de lande, som

ikke kan leve op til kapitalstyringen,

skal kunne dømmes ved EU-domstolen?

Nu har jeg aldrig troet på, at trusler og

skarpe sanktioner hjælper ubegrænset

på et godt samarbejde, men der gælder

måske andre regler, når man taler

om europæisk samarbejde og fælles

mønt?

Følger man med i dagspressen og tv,

forekommer det som om, at der i dag

er mindst to euro-medlemmer, nemlig

Frankrig og Tyskland, som ønsker at

styre det hele i mere eller mindre fællesskab

- og så de øvrige medlemmer.

De øvrige medlemmer deles så op i

Nord/Syd/Øst og Storbritannien.

6 JAK BLADET januar 2012

der er kun gået ca. to år, siden europa

underskrev lissabon-traktaten – endnu

et forsøg på at ”hele” europa – men

resultatet er atter en gang blevet,

at kontrakten ikke var god nok.

Man skal være rigtig god til geografi

og historie for helt at forstå, hvordan et

sådant samarbejde, som jo for mange

drømmere skal føre til De Forenede

Europæiske Stater eller noget lignende,

nogensinde skal kunne føres ud i livet

til glæde for fællesskabet.

Ønsker Tyskland virkelig en overnational

indgriben i national finanspolitik?

Og ønsker Frankrig virkelig, at Den

Europæiske Central Bank fortsat skal

redde gældstruede lande og skabe fælles

euro-obligationer for på den måde

solidarisk at dele gældsbyrden mellem

alle landene i møntunionen?

Efter at denne artikel er skrevet, skal

der mandag den 5. december 2011

være endnu et møde mellem Tyskland

og Frankrig om nye forslag til ændring

af EU´S traktater.

Torsdag den 8. december 2011 afholdes

der 2-dages EU-topmøde om

gældskrisen, forslag til traktatændringer

og fremtidsmuligheder for det europæiske

samarbejde, hvor også Danmarks

statsminister Helle Thorning-Schmidt

deltager.

Man kan roligt skrive – uden at

komme i konflikt med nogen som helst

holdning – at her er tale om en lang,

løbende proces, hvor almindelige mennesker

kan føle, at der famles i blinde

eller i hvert fald uden langsigtede mål.

Vi var et flertal – måske er vi flere nu –

der ikke kunne anbefale deltagelsen i

euro-samarbejdet. Vi ønsker stadig den

danske krone og bare en lille smule

selvbestemmelse!

Der tales om katastrofale klimaændringer

i verden. Vi oplever så sandelig også

store økonomiske kreditkriser, hvor de

fleste europæiske lande maner til offentlige

og private besparelser, der meget

let kan ende i en negativ euro-spiral.

Her er virkelig tale om en økonomisk

katastrofal klimaændring, som jeg allerede

i tidligere artikler om €€-en, om

Grækenlands-krisen osv. i dette tidsskrift

– før det blev moderne at skrive

om det – advarede imod med (synes

jeg selv) vægtige dokumentationer.

Det er stadig sådan, at hvis man vil

opnå positive resultater, så giver det

hård hud i hænderne!

Vi læser og hører via medierne, at

flere virksomheder begynder at tænke

”valuta-alternativt”, som en nødvendighed

for et evt. euro-sammenbrud. Det

sætter bestemt ikke flere hjul i gang eller

får flere mennesker i beskæftigelse.

De største pessimister er allerede

begyndt at tale om ”dyb recession”,

”Euroens snarlige opløsning” og

”umyndiggørelse af ikke alene Grækenlands,

men også Portugals, Spaniens

og Italiens økonomiske handlefrihed”.

Når man nu skriver denne artikel til

et pengeinstitut-relateret tidsskrift, kan

man vist roligt tilføje, at da man i oktober

måned 2011 roste bankplanerne

og betegnede dem som en kæmpesucces

for de europæiske lande, hvor

det var svært for mange europæiske

ledere at få armene ned og finde de

smukkeste ord i formulering af begejstringen,

så er det, som om ballonen

har mistet ”gassen”, fordi gældskrisen

har vist sig stadig voksende, og kapitalkravene

synes uden ende. Det betyder,

at alt går næsten i stå.

Er det ikke en sandhed og realitet, at

mange virksomheder, banker, revisorer

og advokater og andre godtfolk over

det meste af kloden overvejer, hvad

de skal gribe og tage i, hvis/når €-en

bryder sammen??

At det ikke bare er tom snak, bekræftes

bl.a. af finansdirektøren i Novo

Nordisk, der i Børsen udtaler ”at det er

svært at lave detaljerede planer, men

vi er nødt til at gennemtænke, hvordan

det vil gå med vores prisstrategi, hvis

€-en pludselig falder fra hinanden”.

Selv om Novo-Nordisk er en stor

verdensomspændende virksomhed,

så vær ikke så naiv at tro, at der ikke

er mange andre store og mellemstore

virksomheder verden over, der virkelig

kan blive ramt.

Rekord-renter i Italien, Spanien og

Portugal m.fl. lande presser også den

fremtidige udvikling til det yderste.

Nok kan man sælge statsobligationer

med højere og højere rente. De

fleste ved, at på et tidspunkt kommer

regningen. Hvem skal så betale?

Vore efterkommere, som ikke har haft

nogen indflydelse på vort begærlige og

egoistiske spekulations-pengeforbrug??

Ja, det kan sagtens blive resultatet.

FACIT?

Hvem har det? De bestemmende! De

rige! De magtfulde!

Jeg nævner ikke navne eller lande,

men kan slutte med at citere udtalelser

fra Forbundsdagen i Tyskland:

Møntunionen skal konverteres

til en stabilitets- og finanspolitisk

union.

Ret til at gribe ind i forbindelse

med medlemslandenes finanslovsvedtagelser.

Dette gælder også de lande,

som ikke er med i Euro-zonen.

Der tales ikke om en stabilitets-union.

Vi går i gang med

at skabe den.

Euro-zonen befinder sig i en

kredit- og troværdighedskrise.

Historien fortsætter helt sikkert også i

år 2012!

JAK BLADET januar 2012

Store virkSomhederS dilemma:

hvad Skal vi gøre

med pengene?

>> AF LArs peHrson ADM. DIREKTØR, MERKUR ANDELSKASSE

Offentlig gæld er et af de

mest omtalte emner for

tiden, mens det går næsten

upåagtet hen, at den plagsomme

offentlige gæld modsvares af forøget

opsparing i den private sektor. Gæld

og tilgodehavender er altid lige store,

det følger af bogførings-matematikken.

Underskuddene søges adresseret med

besparelser, mens potentiel beskatning

af overskuddene er tabu.

Finanskrisen har som en af sine næsten

uomtalte konsekvenser haft en større

koncentration af kapital i de store virksomheder.

Disse har kunnet udnytte

deres markedsposition til at stramme

op på omkostninger, underleverandører

etc. og tjener nu ofte flere penge

end før. Taberne har været mange små

og mellemstore virksomheder, der

ikke har en position, der muliggør den

samme øvelse, i hvert fald ikke med

samme effekt.

En opgørelse i Nyhedsbrev for Bestyrelser

(Økonomisk Ugebrev) fra marts

2011 peger på, at de frie likvider i Danmarks

ti største ikke-finansielle børsnoterede

selskaber er steget fra minus

39 mia. kr. i 2008 til plus 55 mia. kr.

i 2010. Adskillige store virksomheder

som FL Smidth, Novo Nordisk, ØK

og Lundbeck er nu i praksis gældfrie,

mens andre er tæt på at være det.

Der er tale om en forbedring af den

finansielle stilling i meget stort omfang

og på meget kort tid.

Tendensen ses også i de store multinationale

selskaber. Tag fx Apple

Inc. (USA), som mange af dette blads

læsere utvivlsomt har været med til at

8 JAK BLADET januar 2012

berige ved indkøb af Iphones, Ipods

og anden hip elektronik. I en pressemeddelelse

fra 19. juli 2011 rapporterer

de ”All-Time Record Revenue

and Earnings”. Og imponerende ser

det ud: For den 9-mdr. periode, som

der rapporteres for, er omsætningen

i forhold til samme periode året før

steget fra 44,9 til 80 milliarder dollars

(418 mia. kr.), og overskuddet er steget

fra 9,7 mia. dollars til 19,3 mia. dollars

(101 mia. kr.). Pengestrøms-opgørelsen

viser endda, at driften har genereret

kontanter for hele 27 mia. dollars. Ser

vi på balancen, ser det ikke mindre

imponerende ud: På aktivsiden ser vi,

at beholdningen af kontanter samt

kortfristede og langfristede omsættelige

værdipapirer er vokset fra 51

mia. dollars til 76 mia. dollars (næsten

400 mia. kr.). Gæld er der ikke meget

af, egenkapitalen udgør hele 65 % af

passivsiden.

Og dette er kun én virksomhed – man

kan gøre tilsvarende iagttagelser med

fx de multinationale olieselskaber, der

begunstiges af høje råvarepriser, eller

de store amerikanske banker, som nu

igen tjener store penge på handel med

alskens finansielle instrumenter.

Dette skaber nu et dilemma, for hvad

skal man gøre, når al gæld er betalt,

og man fortsætter med at tjene penge

som før? Shareholder value logikken

tilsiger, at virksomheden skal arbejde

aktivt med kapitalen for at skabe øget

afkast til aktionærerne, altså tjene endnu

flere penge. Kan virksomheden ikke

det, vil aktionærerne have pengene

tilbage, så de selv kan investere dem et

andet sted. Dette synspunkt er bl.a. de

store pensionskasser blandt de første

til at fremføre. Store virksomheder kan

ofte kun forøge forretningsomfanget

ved at købe andre virksomheder, dvs.

anvende den opsparede kapital til

opkøb af aktiemajoriteten hos konkurrenter

etc. Derved havner pengene i

princippet hos de samme aktionærer,

fx pensionskasser, der jo også ejer

disse aktier. Der betales en overpris,

som aktionærerne selvfølgelig er glade

for, men som i næste omgang lægger

et pres på virksomheden for at forrente

den (måske for) høje købesum – et

pres der føres videre ud i systemet til

leverandører etc.

De store akkumulerede overskud vil

vedblive at cirkulere blandt de store

aktionærer, herunder pensionskasserne,

som købesummer for overtagne

virksomheder. Imens øges selv samme

akkumulerede overskud.

Hvor hensigtsmæssigt er det for

samfundet (som virksomhederne jo er

en del af), at penge, som ikke engang

er nødvendige for virksomhedens

drift, i og med at al gæld er betalt,

hober sig op? Virksomhederne er dybt

afhængige af det omgivende samfund,

men dettes infrastruktur og evne til at

berede fremtiden gennem fx forskning

og uddannelse kommer under pres på

grund af de svage offentlige finanser.

Dette vil langsomt også blive til skade

for virksomhederne. Er der efterhånden

opstået proportions-forvridning

mellem de udækkede behov for

investeringer i de fælles strukturer og

de store nationale og internationale

virksomheders indtjening?

Vi har i år været vidne til et bizart

politisk drama om den amerikanske

statsgæld, som drejede sig en forøgelse

af det i forvejen astronomiske gældsloft

fra 14.300 mia. dollars. Situationen

blev benyttet til ideologisk motiveret

afpresning i den splittede amerikanske

kongres, således at gældsproblemet

kun blev adresseret med besparelser,

først og fremmest på sociale programmer

og sygesikring, selv om man trods

alt også tog fat på de ekstreme amerikanske

militærudgifter. Men skatter

af enhver art var absolut tabu – ikke

engang lukning af åbenlyst urimelige

huller i skattelovgivningen kunne der

skabes flertal for. På den ene side ser

vi altså en mere og mere forarmet

stat, der bliver ude af stand til at skabe

social tryghed for sine borgere og ude

af stand til at investere i den infrastruktur,

alle er afhængige af (og som i USA

høj grad er helt nedslidt) – på den

anden side ser vi store virksomheder,

der bugner af økonomiske midler, som

det faktisk i stigende grad bliver et

problem at finde fornuftig anvendelse

for. Uligheden bliver større, og stadig

mere rigdom koncentreres hos et lille

mindretal. Det økonomiske kredsløb

i samfundet er slået i stykker, og der

skabes en permanent og stadig voksende

ubalance.

Erhvervs-organisationerne taler gerne

om behovet for lavere selskabsskat –

men for de store virksomheders vedkommende

forekommer behovet ikke

påtrængende. De kunne faktisk betale

mere, uden at de nøgternt set ville lide

nogen skade ved det.

Og hvad med fri forskning og kultur –

dér hvor kimen til fremtidens økonomi

lægges? Set på længere sigt har

virksomhederne faktisk en interesse i

at styrke dette område ved at bidrage

i betydeligt omfang – vel og mærke

uden at kontrollere indholdet i forskningen

eller kulturaktiviteterne.

Der er behov for at se spørgsmålet om

anvendelse af overskud i en større og

langt mere nuanceret helhed og lægge

et helt nyt perspektiv på begrebet

”virksomhedernes samfundsansvar”.

JAK BLADET januar 2012

klaSSekamp i den

finanSielle kapitaliSme

>> AF oLe bjerg SOCIOLOG OG LEKTOR VED INSTITUT FOR LEDELSE, POLITIK OG FILOSOFI,

COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL

Under parolen ’Vi er de 99 %’

vinder Occupy Wall Street

bevægelsen i disse dage mere

og mere tilslutning over hele verden.

Bevægelsen har endnu ikke fundet

nogen fast politisk identitet, og den

er indtil videre blot holdt sammen

af en fælles modstand mod de store

bankers position i verdenssamfundet.

Det er oplagt at se Occupy Wall Street

som udtryk for en form for klassekamp,

men samtidig er det vanskeligt

at forstå den inden for rammerne af

den traditionelle arbejderklasses kamp

mod kapitalismen. Occupy Wall Street

tvinger os således til at gentænke, hvad

klassekamp er i den finansielle kapitalismes

tidsalder. Occupy Wall Street

er ikke udtryk for arbejderklassens

modstand mod kapitalisterne, men

derimod skyldnernes modstand mod

kreditorerne.

Den gamle klassekamp

Når vi i dag taler om klasser og klassekamp,

så tænker vi det typisk ud fra

Karl Marx’s gamle analyse af samfundet

som bestående af arbejdere og

kapitalister. Kapitalisterne er dem, som

ejer og kontrollerer produktionsmidlerne,

mens arbejderne er dem, som

lever af at sælge deres arbejdskraft.

Ifølge Marx er der en strukturel ubalance

indbygget i selve den kapitalistiske

samfundsform, som gør det muligt

for kapitalisterne at udbytte arbejderklassen

ved at betale dem en løn, som

ligger under den egentlige værdi af

deres arbejde. Klassekamp er således

en kamp for anstændige og retfærdige

løn- og arbejdsvilkår for arbejderklassen.

Den gamle marxistiske analyse er på

en gang forældet og højaktuel, når vi

skal forstå bevægelsen Occupy Wall

10 JAK BLADET januar 2012

Street. Identificeringen af modsætningen

mellem arbejder og kapitalist

som den grundlæggende konfliktlinje i

samfundet er jo oprindeligt formuleret

i 1800-tallets industrielle kapitalisme.

Selvom vi stadigvæk lever i et kapitalistisk

samfund, så er det imidlertid

problematisk at begribe dette samfund

som industriel kapitalisme. Analysen

har ganske vist stadigvæk en vis berettigelse

i de dele af verden, hvortil den

industrielle produktion i løbet af de

seneste 3-4 årtier er blevet udflyttet,

men den synes ikke rigtigt at fange de

problemer, som befolkningerne i den

vestlige verden står overfor i dag. Den

traditionelle danske arbejders mest

presserende problem i dag er ikke, at

han bliver udbyttet af sin arbejdsgiver.

Det er i stedet, at hans arbejdsgiver har

fundet en kineser, en koreaner eller en

inder, som arbejdsgiveren kan udbytte

i stedet for.

Den traditionelle venstrefløj i Danmark

og mange andre vestlige lande

har i de senere år sat deres lid til, at en

omstilling fra industriel kapitalisme til

såkaldt post-industriel vidensøkonomi

i sig selv ville kunne løse den traditio-

nelle arbejderklasses problemer. Gennem

massive satsninger på forskning

og uddannelse kan vi angiveligt styrke

vores konkurrenceevne på det globale

marked og derved bevare det økonomiske

fundament for velfærdsstaten. I

stedet for beskidt, kedeligt og dårligt

betalt arbejde i den industrielle sektor

kan den traditionelle arbejderklasse –

eller i det mindste deres børn – finde

beskæftigelse som højt betalte, selvrealiserende

vidensarbejdere. Og den del

af arbejderklassen, som er blevet for

gamle til denne omstilling, kan i stedet

træde tilbage på efterløn. Denne vision

for samfundet, som herhjemme står

at læse med store bogstaver i regeringsgrundlaget

for den nye socialdemokratisk

ledede regering, beror på

en forestilling om, at kapitalismen i sig

selv vil være i stand til at løse klassemodsætningerne

i samfundet. I dag

synes arbejder og kapitalist forenet i en

stræben efter mere vækst, og denne

stræben annonceres da også fra venstre

til højre hen over hele det politiske

spektrum.

skyldnere og kreditorer

Problemet med denne forestilling er,

at den ikke tager højde for en helt

central del af de seneste 3-4 årtiers

udvikling af verdensøkonomien. Siden

1970’erne er vores samfund blevet

underkastet en større og større grad af

såkaldt finansialisering. Det er muligt,

at der i samfundets produktionsform

er sket en transformation fra industrielt,

maskinelt arbejde til post-industriel

vidensarbejde, men samtidig er hele

pengesystemet blevet underlagt en

global finanskapitalisme. Det er åbenlyst

for de fleste, at telefoni, transport,

energiforsyning og andre centrale dele

af samfundets infrastruktur i løbet af

de seneste årtier er blevet privatiseret

og således i dag ikke længere kontrolleres

af staten. Det er imidlertid mindre

åbenlyst, at selve produktionen af

penge og kontrollen med, hvordan

pengene sættes i cirkulation i vores

samfund, på lignende vis er blevet

overladt til private aktører i form af

banker og finansinstitutioner. I dag er

penge ikke længere blot et medium

for produktion og udveksling af varer

inden for det kapitalistiske samfund.

Selve produktionen af penge er det

centrale omdrejningspunkt for akkumulation,

udbytning og omfordeling af

ressourcer i samfundet. Vi lever således

i den finansielle kapitalismes tidsalder.

Det er her, at den traditionelle marxistiske

klasseanalyse nu bliver højaktuel

- den skal blot korrigeres, så den

passer til de nutidige samfundsforhold.

I den finansielle kapitalisme findes den

grundlæggende klassemodsætning ikke

længere mellem arbejder og kapitalist,

men mellem kreditor og skyldner. I den

traditionelle analyse er kapitalistklassen

kendetegnet ved ejerskab og kontrol

over apparatet til produktion af varer.

I en mere tidssvarende analyse kan vi

identificere klassen af kreditorer som

bestående af dem, der har ejerskab og

kontrol med midlerne til at producere

de penge, som er hele forudsætningen

for den økonomiske aktivitet i samfundet.

Og ligesom arbejderen står over for

kapitalisten, så finder vi skyldneren som

kreditorens modsætning. Skyldneren

kan ikke selv producere og kontrollere

de penge, som er nødvendige for hans

ageren i samfundet. Han er således

afhængig af kreditoren.

Den traditionelle analyse af industrikapitalismen

stiller følgende spørgsmål:

Hvad er arbejde? Hvordan producerer

arbejdet værdi? Hvem tilfalder frugterne

af denne værdiskabelse? I en

nutidig analyse af finanskapitalismen

bør vi stille følgende spørgsmål: Hvad

er penge? Hvordan laves penge i

økonomien? Hvem tilfalder værdien af

denne produktion af penge?

De fleste mennesker tænker umiddelbart,

at penge basalt set er de

mønter og sedler, som vi

går rundt med i lommen,

og at disse penge kommer

ind i verden ved at

blive møntet eller trykt i

Nationalbanken. Dette billede

er ikke forkert, men

dog stærkt misvisende, for

så vidt at kontante penge

udgør under 5 % af den

samlede pengemængde i

Danmark. Langt de fleste

penge i cirkulation er den

slags penge, som vi låner

i banken, som står på

vores bankkonto, og som

vi kan betale med via. Dankort, PBS,

netbank, osv. Det er også denne slags

kreditpenge, som udgør de astronomiske

summer, der cirkulerer rundt på

de globale finansielle markeder. Disse

penge stammer ikke fra Nationalbanken,

men er sat i verden af private

banker. Hvis man som privatperson

tror, at alle disse bankpenge, man har

i banken, modsvares af en tilsvarende

mængde kontante penge eller måske

guld i bankernes kældre, så er man i

fare for at blive slemt skuffet. I bedste

fald modsvares de af den gæld, som

man selv eller andre skyldnere har

til banken, eller som staten skylder

bankerne. Bankerne skaber penge ved

på den ene side at udstede et lån til en

privatperson eller en virksomhed og

på den anden side sætte et tilsvarende

beløb ind på låntagerens hævekonto.

Selvom disse penge, særligt når de

optræder på de finansielle markeder,

kan synes have have en meget virtuel

og uvirkelig karakter, så har de ikke

desto mindre særdeles reelle og meget

virkelige effekter. De har blandt andet

muliggjort, at de finansielle markeder

har opnået en volumen, hvor det er

markederne og ikke politisk styrede

centralbanker, der sætter priserne

på penge (renter, valutakurser, etc.)

og bestemmer mængden af penge i

økonomien.

Finansiel udbytning

Det siger sig selv, at det er en særdeles

lukrativ forretning at stå for produktionen

af penge i et samfund. Så meget

desto mere kan det undre, at vi som

samfund har udliciteret denne forretning

til private banker. Profitten består

naturligvis ikke i selve skabelsen af

de nye kreditpenge, sådan som når

en falskmøntner trykker nye penge.

Profitten består imidlertid i, at låntageren

forpligter sig til løbende at betale

renter af nogle penge, som banken

basalt set har skabt ud af ingenting.

I takt med at større og større dele af

samfundsøkonomien finansieres ved

hjælp af låntagning, dvs. produktion af

kreditpenge i private banker, så opstår

der en større og større klasse af skyldnere.

Det er således en stadigt mindre

del af befolkningen, som i dag er fuldstændigt

gældfrie. Er man ejer af et hus

eller måske bare en bil, vil ens pengemæssige

nettoformue typisk være

negativ. De renter, som denne klasse

løbende betaler til den langt mindre

klasse af kreditorer, kan betragtes som

en form for løbende skat på penge.

Selv nationalstater finansierer deres

budgetunderskud ved hjælp af låntagning

i private banker og betaler således

også denne skat på penge, selvom vi

jo normalt netop betragter dem som

værende i besiddelse af det suveræne

privilegium at lave nye penge.

Når produktionen og cirkulationen

af penge i samfundet overlades til

private banker, så underkastes værdien

af disse penge også de hysteriske

svingninger, som efterhånden er blevet

hverdag på de globale finansielle markeder.

Den finans- og gældskrise, der i

løbet af de seneste 3-4 år har bredt sig

til flere og flere dimensioner af samfundet,

er ikke en midlertidig forstyrrelse

af vores økonomiske system. Det

er kulminationen på en finansiel og

monetær udbytning, der har stået på

i de seneste 3-4 årtier. For så vidt som

hele vores økonomi efterhånden er

organiseret omkring cirkulationen af

JAK BLADET januar 2012

kreditpenge, forplanter disse svingninger

sig næsten øjeblikkeligt til

almindelige menneskers privatøkonomi.

Selv almindelige mennesker,

som allerhelst blot ville tjene til dagen

og vejen gennem ganske almindeligt

produktivt arbejde, bliver underkastet

den fi nansielle kapitalismes spekulative

logik, for så vidt som de i deres

dagligdag er henvist til at gøre brug

af kreditpengesystemet.

Den nye klassekamp

Hvis vi ser Occupy Wall Street som

udtryk for en gryende klassebevidsthed

i klassen af skyldnere og som et

oprør mod den klasse af kreditorer,

der kontrollerer og profi terer af det

eksisterende system for produktion

og cirkulation af penge i økonomien,

så afhænger bevægelsens succes af,

at den er i stand til at fi nde frem til

nogle tidssvarende modstandsformer.

I øjeblikket foregår bevægelsens

mobilisering som simple og fortrinsvis

fredelige demonstrationer på

Wall Street og andre steder, hvor

repræsentanter for kreditorklassen

formodes at holde til. Det er spørgsmålet,

om denne mobiliseringsform

er tilstrækkelig til at skabe nogen

egentlig forskydning af den nuværende

økonomiske magtbalance. Selve

demonstrationsformen henvender

sig snarere til politikere og regeringer

end til den fi nansielle elite, som er

den egentlige modstander. Dermed

overlader Occupy Wall Street

handlings-potentialet til de politikere,

som agerer inden for det etablerede

politiske system. Og selv hvis der her

skulle være den fornødne vilje, så er

det tvivlsomt, om dette system overhovedet

har evnen til at skabe radikal

forandring.

Tilbage i den industrielle kapitalisme

forstod den traditionelle

arbejderklasse tidligt, at demonstrationer

først bliver rigtigt effektive, når

de er bakket op af strejker, der har

evnen til at lægge produktionen død.

Denne form for modstand appellerer

ikke blot til modstanderens velvilje

og samvittighed, men truer i stedet

med simpelthen at nedbryde hans

indtjeningsevne. For så vidt som kreditorklassen

bestående af fi nans- og

12 JAK BLADET januar 2012

bankeliten ikke hidtil synes at være

særligt påvirket af samvittighed og

samfundssind, så skal skyldnerklassen

i form af Occupy Wall Street måske

fi nde på tilsvarende modstandsformer,

som truer den dominerende

klasse på selve deres eksistensgrundlag.

For så vidt som vi ikke lever i den

industrielle kapitalisme, og skyldnerklassen

netop ikke er sammenfaldende

med arbejderklassen, giver det

ikke mening at bruge strejken som

våben. Store dele af skyldnerklassen

er præcis karakteriseret ved ikke at

have et arbejde, som de kan true

med at nedlægge. Skyldnerklassens

skæbnefællesskab består i, at de har

gæld. Denne gæld udgør samtidig

også deres revolutionære potentiale.

Mens den traditionelle arbejderklasses

ultimative våben var den kollektive

arbejdsnedlæggelse, så er

skyldnerklassens ultimative våben den

kollektive gældsforsømmelse. Den

globale fi nans- og bankelite kan mageligt

tillade sig at overhøre alverdens

protester, som udtrykkes ved hjælp

af skilte, bannere, taler, blogs, sange,

Facebook, youtube-klip, Tweets, osv.

Men hvis betydelige dele af under-

og middelklassen i USA, Europa og

andre steder i verden omsider fi k nok

af at sidde og vente på, at de hver

for sig gik fallit, og i stedet bestemte

sig for kollektivt at holde op med at

betale af på deres gæld, så ville det

have en helt anderledes effekt, som

det ville være svært for selv den mest

kyniske hedgefund manager at ignorere.

Så ville det pludselig være folket

og ikke de fi nansielle markeder, der

bestemte værdien af pengene.

Hvorvidt den politiske mobilisering,

som for øjeblikket fi nder sted inden

for rammerne af Occupy Wall Street

bevægelsen, kommer så vidt, er

tvivlsomt. Det afhænger af, hvor stor

en del af middelklassen, der fortsat

identifi cerer sig med kreditorklassens

ideologi, og hvor stor en del, der

efterhånden er nået til et punkt, hvor

de oplever snart ikke at have andet

tilbage at miste end deres gæld.

pengemagt

eller demokrati?

Konference om omstilling til en

bæredygtig demokratisk

markeds økonomi

Øko-systemet er ved at bryde sammen.

uligheden er vokset dramatisk.

Vi er nødt til at:

• Fjerne det økonomiske systems iboende

vækstkrav

• Holde os inden for naturens bæreevne

• Lade de natur- og samfundsskabte værdier

tilfalde fællesskabet

• Tackle arbejdsløshed og udstødning

Program for 23. januar 2012

Kl. 13.00 – 16.30: Problem og løsninger

• Velkomst ved Ole Bjerg fra CBS og

facilitator Ib Ravn fra DPU

• Oplæg og debat om det økonomiske

systems grundlæggende problemer

– og et samlet løsningsforslag herpå

ved Mikkel Klinge Nielsen, Erik Christensen

og Uffe Madsen fra Syntesetanken

Kl. 16.45 – 18.15: Næste skridt

• Initiativer og involvering

Copenhagen Business School, Solbjerg

Plads 3, Frederiksberg, Aud. SP 2.01

Gratis deltagelse. Tilmelding (først til mølle):

mpp-relations@cbs.dk

ARBEJDSGRUPPEN OM

EN BæREDyGTIG

DEMOKRATISK

MARKEDSØKONOMI

>> AF jAKob MIKKeLsen FORMAND FOR LANDSFORENINGEN JAK

Nu er det mere end to år siden,

de første små skridt blev

taget til det, der skulle blive et

projekt om udarbejdelsen af et reformforslag

for omstilling til en bæredygtig

demokratisk markedsøkonomi. Mange

møder har været afholdt, og mange

diskussioner er taget - det har været

en meget frugtbar proces. Jeg vil her

forsøge at opridse, hvordan det ser ud

her ved indgangen til det nye år.

Når jeg siger sådan, er det, fordi der

hele tiden sker en udvikling – nyt, som

vi ikke selv er herre over, men som vi

tager imod, når vi kan.

Arbejdet med reformudkastet er slet

ikke færdigt endnu. Meget arbejde

venter forude. Mange ideer skal gennemtænkes

og tilrettes, og teorierne

skal efterprøves i realistiske modeller.

Det er dog nu tiden at præsentere vore

tanker og involvere flere i processen.

Hidtil har vi haft avisomtale i Jyllandsposten

og Information samt foromtale

af et arrangement i Silkeborg i november

2011.

100 dage

Mange vil vide, at ”100 dage” er

titlen på en idébank, som Dagbladet

Information har skabt for at give den

nye regering inspiration til fornyelse. I

samarbejde med vores arbejdsgruppe

har Information lavet en gruppe med

overskriften ”Hvordan skaber vi en

bæredygtig og retfærdig økonomi?”.

Det var i denne gruppe, vort reformforslag

blev præsenteret i begyndelsen

af december 2011. Vort reformforslag

består af tre dele, der herefter hver

især præsenteres som selvstændige

forslag.

Du finder ”100 dage” på:

www.100dage.information.dk. Her kan

du oprette dig som bruger, se vore

forslag og give din mening til kende.

syntesetanken

Vor arbejdsgruppe har fået et navn:

Syntesetanken. Navnet er valgt ud fra

den kendsgerning, at vi her har at gøre

med tre gamle tankesæt, der hver for

sig ikke har opnået det helt store, men

som sammen gennem en syntese har

opnået en synergieffekt, som vi allerede

nu ser resultater af. Find mere på:

www.syntesetanken.dk.

p1 Formiddag

Tirsdag den 13. december havde Poul

Friis i P1 Formiddag inviteret Mikkel

Klinge ind til interview og lytterspørgsmål

omkring Syntesetanken og dens

arbejde.

occupy Denmark

I forbindelse med gruppens arbejde

har vi fået forbindelse med Occupy

Denmark, der er inspireret af Occupy

Wallstreet i frustration over den økonomiske

magts tilsidesættelse af demokratiet.

Vi har haft møde med forskellige

folk i gruppen, og der blev afholdt et

møde i København den 14. december,

hvor vi fortalte dem om vort reformforslag.

Der var stor interesse for mødet,

som blev overværet af mere end 50

deltagere.

rapporten udgives

I midten af januar udgives rapporten

”Omstilling til Bæredygtig Demokratisk

Markedsøkonomi”. Den vil blive trykt

i et antal til rundsendelse i forbindelse

med Konferencen den 23. januar.

Rapporten vil tillige kunne hentes på

JAK.dk eller tilsendes pr. e-mail ved

henvendelse til landsformanden.

Konference på Cbs

Den 23. januar afholdes en konference

med ca. 175 deltagere på Copenhagen

Business School, hvor ”Institut for Ledelse,

Politik og Filosofi” er vært og står

for det praktiske. Formålet med konferencen

er dels at få præsenteret hele

projektet for offentligheden og dels at

involvere flere i det fortsatte arbejde.

Se i øvrigt program og information i

annoncen på modstående side.

Vallekilde Højskole

På konferencen vil være et eller to hold

fra Vallekilde Højskole, der vil se på,

om de kan bruge vort projekt i deres

arbejde med kommunikation, og der

vil blive afholdt en 4-dages workshop i

løbet af foråret.

jAKs årsmøde

På årsmødet den 28. april vil reformen

naturligvis være et hovedtema, og der

vil blive givet yderligere information og

fortalt, hvor langt vi er kommet med

den. Mød op og vær med!

Yderligere information

Følg med på jak.dk - på Facebook: JAK

Danmark - og på syntesetanken.dk.

JAK BLADET januar 2012

Nyt

fra Folkesparekassen

godt nyt til

dig, der

Sparer op til

at købe huS

ny opsparing med dobbelt lånemulighed

Folkesparekassen fordobler den rentefrie

lånemulighed, når du skal købe

bolig og har sparet op til det i forvejen.

- Det kan komme til at betyde 1000 kr.

om måneden mere til familiens rådighed,

siger direktør i Folkesparekassen,

Martha Petersen.

Hun afviser dog, at de ekstra kroner får

folk til at sætte forbruget op for lånte

penge.

- Nej tværtimod. Vi opfordrer til at

spare. Dernæst belønner vi dem, der

viser, de kan spare, med en lavere

rente. Og de almindelige kreditvurderinger

gælder også stadig, siger Martha

Petersen.

Boligopsparing og dermed den øgede

lånemulighed kan kun bruges til bolig.

Skal pengene så mod forventning

bruges på andet end bolig, kan kontoen

blive til en almindelig konto for

opsparing med lånemulighed. Men det

modsatte går ikke - boligopsparingens

dobbelte lånemulighed gives kun, hvis

kontoen fra start er en boligopsparing.

sådan virker årskroner

Lånemuligheden beregnes efter

princippet om årskroner, som er det

beløb, kontoen vokser med hvert år.

Man lægger årsopsparingen sammen.

Sætter du for eksempel 100 kroner

ind hvert år den 1. januar, er de på 3

år blevet til 100 + 200 + 300 = 600

årskroner. På en rentefri boligopsparing

dobles op til 1200 årskroner. En opsparing

på 300 kr. giver således mulighed

for at låne 1.200 i to år. Ønsker du at

låne penge i 10 år, bliver lånebeløbet

tilsvarende mindre, nemlig 240 kr.

Eksempel: Køb af bolig til 1,5 mio. kr.

14 JAK BLADET januar 2012

En bolig finansieres typisk ved 80 %

kreditforeningslån, 15 % lån i sparekassen

og 5 % udbetaling.

I et eksempel med en pris på 1,5 mio.

kr. anbefaler Folkesparekassen, at du

har en opsparing på omkring 75.000

kr. Er de penge indbetalt på Folkesparekassens

rentefrie boligopsparing på 3

år med 2.100 kr. om måneden, er der

i alt 75.000 kroner til udbetaling samt

225.000 årskroner at gøre godt med.

De 225.000 årskroner betyder, at huskøberen

kan låne 45.000 kr. over 10 år

til en rente på 3,5 % om året - resten

af lånet er så til 9 %. For at undgå,

at du sidder med to lån, beregner vi

en forholdsmæssig mixrente af de to

renter.

sådan sparer du endnu flere

årskroner op

Du kan også vælge at spare mere op.

Derudover er der også andre måder at

samle årskroner til et lån på:

• Du kan starte din opsparing tidligere.

• Du kan spare mere op.

• Det gennemsnitlige beløb, du har på

en rentefri løn- eller budgetkonto,

giver også årskroner.

Og så kan du overdrage dine opsparede

årskroner til dine børn, familie

eller venner.

- Er der årskroner nok til, at hele lånet

bliver til den lave rente, er der mindst

1.000 kroner at spare om måneden

på renteudgifterne. Det er da en pæn

gevinst at få, blot ved at vise, at du kan

spare op, og så selvfølgelig have det

rigtige pengeinstitut, understreger

Martha Petersen.

tilmeld dig eventyrløbet 2012 Sammen

med folkeSparekaSSen

Meld dig til før nytår og kom gratis

med!

Vi har længe snakket om, at vi gerne

vil tilmelde et helt hold fra Folkesparekassen

til Eventyrløbet. I 2012 skal det

være, fastslår Hans Kjems, afdelingsleder

for Folkesparekassen i Odense.

Han og kollegaerne i afdelingen har

besluttet sig. Medarbejderne strammer

snørebåndene, når Eventyrløbet 2012

løber af stablen den 17. maj. Og helst

sammen med så mange kunder som

muligt.

- Vi sørger for trykte trøjer til deltagerne

og en bod ved standpladserne,

hvor deltagerne kan nyde en øl, pølse

eller sunde snacks, når strabadserne

er overstået, forklarer Hans Kjems og

inviterer alle kunder med til turen.

Der er tre ruter til Eventyrløbet. En

børnerute på 2,3 kilometer, en rute på

5 kilometer og en på 10 kilometer. Hvis

du har ambitioner om at slå rekorden,

skal du slå Wilson Kogo, som i 2002

løb 10 km på 29,33 minutter!

Men ro på! Der er ingen krav om,

hvor hurtigt du gennemfører løbet, så

alle kan være med. Derfor inviterer vi

medarbejdere og kunder til at gå, lunte

eller sprinte med os.

Vi giver dig en gratis løbetrøje, og hvis

du tilmelder dig før nytår, betaler vi

også tilmeldingsgebyret på 150 kroner

for dig.

Du skal tilmelde dig i afdelingen på

Kronprinsensgade 7B, 5000 Odense

C. - eller sende en mail til Dorthe på

dve@folkesparekassen.dk. Du kan

tilmelde dig fra i dag og frem til 1.

februar.

uffe madSen og Søren dahl faldt i hack

Godt 60 lækkersultne lyttere havde

reserveret billet, da Folkesparekassen i

Aarhus bød velkommen til Café Hack

Special med Søren Dahl fra det populære

søndags-program på Danmarks

Radios P4. Gæsten var tidligere direktør

Uffe Madsen, og fra scenen talte de to

om alt fra gamle MG’er, over en barndom

med biodynamisk landbrug før

den slags rigtig blev opfundet, til Uffe

Madsens 47 år i finansverdenen - ikke

mindst i Folkesparekassen.

Side om side med en lækker middag

fra Café Hack og god vin i glasset fik

de fremmødte serveret adskillige specialiteter

fra den tidligere direktørs liv.

Høj underholdningsværdi

Med Sørens Dahls lune nordjyske

humor og Uffe Madsens åbenhjertige

svar var der intim og varm stemning i

den tætpakkede café. Denne blanding

gav også episoderne fra Uffe Madsens

liv og Folkesparekassens barndom stor

underholdningsværdi. En af anekdoterne

fortæller en hel del om den sidste

danske sparekasses første direktørs

økonomiske sans og “grønne” tankegang.

genbrugstanken

EDB holdt sit indtog - og også dengang

var der færre penge end ønskeligt til

den slags. Det var imidlertid kommet

direktøren for øre, at de ældre sparekasser

var ved at skifte til nyere udstyr.

Genbrug er grønt - og efter nogle

køreture havde Uffe Madsen samlet

et større lager af EDB-terminaler,

printere osv, i kælderen. EDB’en kørte

upåklageligt, og der var i årevis ingen

ventetid på udstyr, når noget gik itu.

Og medarbejderne kunne så glæde sig

over, at udstyret, de til dagligt arbejdede

med, samtidigt blev hædret på

EDB-museum.

Lyttede med

Det var anden gang, Folkesparekassen

og lokalrådet i Aarhus inviterede

kunder og andre nysgerrige til det populære

arrangement med Søren Dahl.

Igen tog publikum rigtigt godt imod

arrangementet og lyttede opmærksomt

med, da Uffe Madsen rullede sit liv ud

i Søren Dahls hyggelige Café Hack ved

siden af Aarhus Teater

JAK BLADET januar 2012

Nyt

fra Folkesparekassen

folkeSparekaSSen Samarbejder med totalkredit

om realkredit til private

De færreste køber hus kontant. I stedet

sker det med et realkreditlån plus et

banklån - og så betaler man som regel

en del af prisen med penge, som man

har sparet sammen.

Det kan du med fordel gøre ved at

benytte Folkesparekassens boligopsparing

med dobbelt op på årskronerne.

- Vi samarbejder med Totalkredit om

realkredit. Det er en vigtig partner og

en væsentlig del af vores forretning.

Totalkredit sikrer, at vi kan yde de

rigtige realkreditlån til den rigtige pris,

fortæller afdelingsleder i Odense, Hans

Kjems.

Fordelen for Folkesparekassen ved at

benytte Totalkredit er, at kreditforeningen

ikke er knyttet til en bestemt bank,

som det kendes fra nogle af de andre

store realkreditforeninger.

- Når du skal købe hus, kan vi derfor

tilbyde finansiering af det. Vi vurderer

ejendommen for Totalkredit, der yder

lån på op til 80 procent af handelsprisen

- og så er det Folkesparekassen,

der yder finansiering med fradrag af

købers egenkapital på den resterende

del.

Når Folkesparekassen rådgiver dig,

sker det efter en almindelig kreditvurdering.

Du kan vælge lån med

fast rente, lån med variabel rente, lån

med variabel rente med loft. Alle lån

kan ydes med eller uden afdrag i op

til 10 år. Som udgangspunkt skal du

som køber kunne sidde i dit hus med

16 JAK BLADET januar 2012

fast rente og afdrag. Også selv om du

vælger et lån med variabel rente eller

uden afdrag.

- Fordelen ved lån med variabel rente

er jo, at renten lige nu er meget lav.

Men du skal være bevidst om, at den

kan stige. Din økonomi skal kunne

bære, at det kan ske hvert år, hvis du

vælger et F1-lån. Fleks-lån er ok, hvis

du bruger de penge, som du sparer,

på at nedbringe anden gæld. For

eksempel banklån eller dyre forbrugslån.

Hvis du i stedet bruger de ekstra

penge til at øge dit forbrug, så er

anbefalingen at vælge den faste rente,

forklarer Hans Kjems.

Med fast rente kender du din ydelse

- eller husleje - over hele lånets løbetid.

Desuden kan du konvertere dit lån.

Det betyder, at du kan nedbringe den

samlede gæld ved at skifte lån over

perioden.

- Vi forklarer folk forskellen og giver så

gode råd, som vi kan. Vi snakker om

det med kunden og finder i fællesskab

frem til, hvad der er bedst for den

enkelte, fortæller Hans Kjems.

I januar ser du sikkert mere til

Folkesparekassens realkreditpartner,

når Totalkredit er hovedsponsor for

herrelandsholdet i håndbold.

De unges marked

Uanset hvordan du vælger din boligfinansiering,

er renten historisk lav i

dag. Det giver en fordel til de unge,

som måtte stå og overveje at købe

bolig. Desuden er huspriserne på vej

nedad i forhold til de glade 00´ere,

hvor huspriserne steg voldsomt.

- Der er selvfølgelig forskel fra område

til område. Men lige nu er der masser

af billige boliger, som har ligget længe

på boligmarkedet. Det er købers marked.

Og renten er lav – 4 procent på

fastforrentede lån er meget billigt, siger

Hans Kjems, afdelingsleder i Odense.

Et scenarie, der peger på, at de unge

i dag har ekstra gode muligheder i

boligmarkedet end tidligere.

Et hurtigt pristjek hos boliga.dk bekræfter

tallene fra Hans Kjems. Boligpriserne

er nedadgående.

For eksempel er prisen per kvadratmeter

på parcel- og rækkehuse - ifølge

boliga.dk - i Odense Kommune faldet

med knapt 13 procent fra 2. kvartal

2007 (14.464 kr. / m²) til i dag (12.494

kr. / m²).

I Aarhus Kommune er den tilsvarende

pris faldet med knapt 9 procent fra

2007 (19.638 kr. / m²) til i dag (17.878

kr. / m²).

I Silkeborg Kommune er prisen per

kvadratmeter på parcel- og rækkehuse

faldet med 7 procent fra 2007 (12.961

kr. / m²) til i dag (12.041 kr. / m²).

- Så det er billigere at købe hus for de

unge i dag, end det har været længe,

understreger Hans Kjems.

en god idé at bruge e-bokS

Har du hørt om e-Boks? Sandsynligvis.

Hvis du bruger netbank, vil du måske

have lagt mærke til et punkt i menuen

til venstre, hvor der står e-Boks. Måske

er du allerede full-time bruger af e-

Boksen. Så kan du roligt springe denne

artikel over.

e-Boks er din postkasse på nettet. I den

modtager du post fra det offentlige, din

bank eller dit forsikringsselskab. Og det

er faktisk en fordel:

For det første er det gratis

For det andet kan du selv vælge hvilken

post, du vil modtage i din e-Boks i

stedet for i din postkasse derhjemme.

Du er med til at spare os i Folkespare-

kassen for nogle udgifter og arbejdsgange.

Vi slipper for at printe og poste

din kontoudskrift, en overførsel eller

hvad vi ellers sender til dig.

Du er med til at spare miljøet for en

masse papirspild.

Faktisk sparede danskerne i 2011

miljøet for 3.135 ton papir ved at bruge

e-Boks. Og gennemsnitligt sparer

virksomhederne - som Folkesparekassen

- op mod 80 procent af udgifterne

til forsendelse, når kunderne vælger

e-Boks i stedet for papir.

De dokumenter, som e-Boks distribuerer,

dækker alt fra lønsedler til

længere bank- og pensionsopgørelser.

grønnere bolig med økontolån

Med energiprisernes himmelflugt er

mange boligejere, også førstegangskøbere,

på stikkerne for at spare på

omkostninger til energiforbrug. Er årskronernes

lånemulighed brugt til købet

af for eksempel håndværkertilbudet

på et hus, kan et Økontolån til en årlig

rente på 5 % være en billig måde til at

finansiere bæredygtige forbedringer.

Et lån på for fx 250.000 kr. med en løbetid

på 10 år kan tilbagebetales med

2.645,37 kr. om måneden.

Såfremt en almindelig kreditvurdering

tillader det, er muligt at låne helt op til

en halv million kroner i 10 år.

Økologisk bæredygtig

Skal der isoleres, er det en god ide at

overveje et bæredygtigt isoleringsmateriale;

skal et gammelt oliefyr ud, kan

en CO2 neutral masseovn komme ind.

Og så er der de mange andre muligheder

for at gøre boligen grønnere:

Vedvarende energi som sol- , jord- og

vindenergi, rodzoneanlæg i stedet for

septiktank og meget mere - alt sammen

med lån fra ØKOnto.

råd godkender lån

I sidste ende er det ØKOnto-rådet,

der afgør, hvad lånene må bruges til.

Rådet, der består af 5 medlemmer,

laver de generelle retningslinjer, men

Et gennemsnitsdokument er på to

A4-sider. Dermed består de samlede

forsendelser af 380 mio. sider papir

plus konvolutter, oplyser e-Boks på

deres hjemmeside.

Det er enkelt at tilmelde sig e-Boks.

Det gælder både som privat og som

erhvervskunde. Du kan logge ind på

din kontooversigt i netbank, klikke på

e-Boks i venstre menu og tilmelde dig.

Hvis du har spørgsmål eller skal bruge

hjælp til at oprette dig i e-Boks, kan du

altid ringe til os i én af Folkesparekassens

afdelinger.

det afgør også, om der kan ydes lån,

hvis et projekt ikke ligger inden for

rammerne.

ØKOnto er blevet til i samarbejde

mellem Landsforeningen JAK og

JAK pengeinstitutterne, og pengene

kommer fra de kunder, der har valgt

at stille deres opsparede årskroner til

rådighed for miljøforbedringer bredt.

ØKOnto-rådets medlemmer er udpeget

af Landsforeningen JAK og JAK

pengeinstitutterne.

De grønne årskroner

Som sparer har man to muligheder for

at gøre årskroner grønne.

Den ene er at oprette en ØKOnto,

hvor de opsparede årskroner går

direkte i JAK pengeinstitutternes fælles

ØKOnto pulje.

Den anden mulighed går ud på at

donere en del eller alle sine årskroner

fra for eksempel en lønkonto til den

grønne pulje.

JAK BLADET januar 2012

JAK FONDEN

>> AF uFFe MADsen FORMAND FOR JAK FONDEN

JAK Fonden blev stiftet i 1990 med det

formål at yde støtte til Landsforeningen

JAK. Hensigten var at modtage

donationer fra medlemmer af JAK og

kunder i JAK pengeinstitutterne samt

andre interesserede personer, som ville

sikre sig, at midlerne gik til det ønskede

formål.

I 1998 blev Fondens formål udvidet til

følgende formulering, som stadig er

gældende:

Fondens formål er at virke for fremme

af humanitet, tolerance og næstekærlighed

i teori og praksis – såvel inden

for som uden for Danmarks grænser.

Hensigten i den forbindelse er at give

støtte til aktiviteter, der udbreder kendskabet

til JAKs ideologi (Jord – Arbejde

– Kapital) til fremme af økonomisk og

åndelig frigørelse.

Fonden blev etableret gennem en

donation fra fhv. skotøjshandler og

biavler Jens Marinus Revsbech Sørensen,

Ørsted på Djursland, som i 1990

skænkede et beløb på 211.000 kr., og

samtidig indsatte han Fonden som

universalarving, idet han ikke havde

nære familiemedlemmer. Han afgik

ved døden i 1996, hvorefter Fonden

overtog hans ejendomme, kunstgenstande

samt andre aktiver. De samlede

værdier, som gennem salg af aktiverne

dermed tilfl ød Fonden, blev på

134.000 kr.

Efterfølgende har Landsforeningen JAK

overført midlerne fra

K. E. Kristiansens Mindefond

Frederik K. Kristiansens Mindefond

Peter Madsens Mindefond

til JAK Fonden.

Siden Fondens start er der ydet donationer

til Fonden på i alt 1.241.000 kr.

Fonden har siden starten ydet tilskud til

Landsforeningen JAK på 206.000 kr.,

hvoraf langt den største del er anvendt

18 JAK BLADET januar 2012

til fi nansiering af ”Bogen om JAK”. Derudover

er der ydet et tilskud på 25.000

kr. til ”Projekt Bæredygtig Økonomi”.

Fondens samlede formue er ifølge årsregnskabet

for 2010 på ca. 1.064.000

kr., der er placeret på følgende måde:

Garantbeviser i Folkesparekassen 413.000 kr.

Andelsbeviser i Fælleskassen, København 250.000 kr.

Andelsbeviser i Andelskassen JAK Slagelse 54.000 kr.

Obligationsbeholdning 262.000 kr.

Likvid beholdning 85.000 kr.

Aktiver i alt 1.064.000 kr.

Ud over de indbetalte donationer har

en række personer overdraget rentefrie

lånemuligheder i JAK pengeinstitutterne

til Fonden. Disse lånemuligheder

anvendes sammen med Fondens egen

lånemulighed, der er optjent gennem

garant- og andelsbeviserne, som rentefrie

uddannelseslån til unge mennesker.

Fonden disponerer på nuværende

tidspunkt over ca. 6 mio. rentefrie

årskroner.

Hvordan kan man donere midler til

Fonden?

Der kan gives støtte til Fonden på

mange måder - ikke nødvendigvis kun

pengegaver. Hidtil er der bl.a. skænket

Fonden et ubebygget jordstykke, en

mønt- og smykkesamling samt andels-/

garantbeviser i JAK pengeinstitutter.

Især den sidstnævnte mulighed kan

være særdeles interessant, idet en del

ældre JAK kunder har mange andels-/

garantbeviser i deres JAK pengeinstitut,

hvilket kan skabe problemer for

pengeinstituttet, hvis arvingerne ikke

ønsker at beholde beviserne. For at

undgå denne situation kan nogle af

beviserne skænkes til Fonden, der

ikke vil kræve dem indløst, og dermed

sikrer de såvel pengeinstituttet som de

formål, der støttes af Fonden.

Derudover kan der overdrages rentefrie

lånemuligheder i JAK pengeinstitutter,

såfremt kontohaver ikke selv har

behov for at gøre brug af lånemulighederne.

Midlerne er i Fonden øremærket

til billige uddannelseslån.

Fondens bestyrelse

Fondens bestyrelse skal ifl g. fundatsen

bestå af 5-7 personer, hvoraf 2 bestyrelsesmedlemmer

udpeges af bestyrelsen

for Landsforeningen JAK. I øjeblikket

består bestyrelsen af 6 medlemmer.

At være medlem af JAK Fondens bestyrelse

kræver opmærksomhed over

for gældende lovgivning, men naturligvis

også over for fundatsens forskrifter,

hvor bl.a. kan nævnes,

– at et bestyrelsesmedlem ikke kan

klæbe til taburetten, hvis et fl ertal

af de øvrige bestyrelsesmedlemmer

fremsætter begæring om hans/hendes

udtræden

– at ingen kan vedblive som bestyrelsesmedlem,

men skal fratræde ved

det fyldte 70. år

– at ingen kan være medlem af Fondens

bestyrelse, som ikke opfylder

betingelserne for medlemskab af

bestyrelsen i et dansk aktieselskab

– at bestyrelsen ikke modtager vederlag

for bestyrelsesarbejdet

– at bestyrelsens beslutninger afgøres

ved simpelt stemmefl erhed

Den nuværende bestyrelse består af:

Anne Grete Buhl, Ørbæk

Tonni Carlsen, Taars

Jakob Mikkelsen, Oksbøl (udpeget af

Landsforeningen JAK)

Uffe Madsen, Silkeborg (formand)

Wolmer Møller, Hvidovre

Helle Oldefar, Odense (udpeget af

Landsforeningen JAK)

Med undtagelse af medlemmer udpeget

af Landsforeningen JAK er bestyrelsens

medlemmer selvsupplerende,

og der er udpeget suppleant for hvert

enkelt medlem.

Alle bestyrelsesmedlemmer i Fonden

tager meget gerne imod henvendelser,

såfremt der måtte være spørgsmål el.l.

til Fondens arbejde. Telefonnumre og

e-mail adresser kan fi ndes under

www.jak.dk

enTeFrIe

uDDAnneLsesLån

genneM jAK

FonDen

JAK Fonden råder over betydelige

rentefrie lånemuligheder i JAK pengeinstitutter,

og disse lånemuligheder

skal anvendes til at hjælpe unge

mennesker med økonomien under

deres uddannelse. I den forbindelse er

en uddannelse ikke nødvendigvis en

længerevarende teoretisk uddannelse

– også kortere faglige uddannelser er

omfattet af lånemuligheden.

Hvert lån kan maksimalt ydes på

60.000 kr., og beløbet skal anvendes

til uddannelsesrelevante udgifter. Lånebeløbet

udbetales løbende til dækning

af uddannelsesudgifter. Efter uddannelsens

færdiggørelse afvikles lånet over

maksimalt 5 år.

Lånene ydes til lånsøger af et JAK pengeinstitut,

som Fonden har samarbejde

med. Når Fonden modtager en ansøgning

om uddannelseslån, videresendes

den godkendte ansøgning til det JAK

pengeinstitut, der ligger nærmest ansøgeren,

og hvor det er mest hensigtsmæssigt

at etablere kundeforholdet.

Ansøgeren kan også selv fremsætte

ønske om et bestemt pengeinstitut.

Det er pengeinstituttet, som suverænt

tager stilling til lånsøgers kreditværdighed,

sikkerhedsstillelse m.v., og har

drøftelserne med ansøger om lånet.

Lånet ydes billigst muligt – dvs. til det

administrationsgebyr, som det pågældende

pengeinstitut beregner sig for

rentefrie udlån.

Låneansøgning findes på www.jak.dk

under JAK Fonden.

Den udfyldte ansøgning fremsendes

til:

jak fonden

ved Uffe Madsen

Slåenbakken 6

8600 Silkeborg

E-mail: uffemadsen@mail.tele.dk

Pressemeddelelse fra Skriveforlaget

Vi har glemt, at penge kun er papir

Finanskapitalen ligger på valen, og det er hen i vejret at give den kunstigt

åndedræt. Så bastant lyder udmeldingen fra forfatter Rico Bo, der i en ny

bog gør op med den måde, vi opfatter begrebet penge på.

”Det moderne samfund i alle afkroge af verden tildeler penge en rolle,

der har udviklet sig til det gale vanvid”.

Sådan indleder forfatteren Rico Bo sin nye bog - Det skrantende tyranni

– der udkom den 8. november 2011 på Skriveforlaget. Og som bogens

undertitel angiver, handler den om virkelighedens matadorspil, og hvad

vi kan bruge som afløser for de penge, der ikke længere blot er det byttemiddel,

de oprindeligt var tænkt som.

penge skal have en mere social rolle

I Det skrantende tyranni gennemgår Rico Bo kort pengenes historie, lige

fra dengang nogle fandt på at præge mønter og udveksle dem med

varer - og frem til i dag, hvor alverdens finansfolk med deres måde at

give selve pengene en værdi er ved at styrte verden i grus – hvilket de

fleste har mærket med de senere års verdensomspændende finanskrise.

Men Rico Bo kigger også fremad. ”Bogen er et forsøg på at vise, hvad

der skal til for at fjerne vanviddet og give pengene en mere social rolle.

Det er på tide, vi lærer at styre pengene og gør dem til redskab for retfærdighed,

gensidighed medmenneskelighed og omsorg, for kun på den

måde vil vi kunne frigøre os fra tvangen til økonomisk vækst og skabe en

bedre fordeling i stedet”, forklarer Rico Bo.

en filosofisk hjertesag

Rico Bo har ingen akademisk uddannelse eller er på anden måde økonomi-professor.

Han har med egne ord i stedet brugt det meste af livet på

at studere pengesystemets måde at fungere på, og efter en del års tilløb

er det nu endt ud i bogen Det skrantende tyranni.

”Min tilgang er filosofisk og tværfaglig. Og den er en hjertesag! Jeg vil

som i eventyret ”Kejserens nye klæder” vise, hvordan pengene ikke har

noget på! At de er tal og papir, skabt af intet – og kan forsvinde som

intet. Alligevel har man med Einsteins ord gjort pengene til ’alle tiders

største tyran’. Og vi accepterer det – indtil videre,” siger Rico Bo.

Rico Bo giver gerne interview og kan kontaktes på 26 24 67 70 eller via

ricobo@sol.dk.

Titel: Det skrantende tyranni

Forfatter: Rico Bo

Pris: 109 kroner

ISBN: 978€87€92573€69€8

Sider: 105

Kan købes hos: Alle landets boghandlere, diverse netboghandlere og

www.skriveforlaget.dk.

JAK BLADET januar 2012

den globale

gÆldSkriSe

Rig og fattig er relative begreber og

handler om, hvordan folk opfatter

deres livssituation i forhold til andre.

Men vi kan stadig tale om reelle

forskelle i levestandard og uretfærdig

fordeling af resurser og magt. Uanset

store forskelle mellem landene kan

verden opdeles i Nord, lande med høj

materiel standard, sløseri med resurser

og en vis overfl od af penge - og Syd,

lande med relativt få penge, og hvor

de fl este mennesker har en lav materiel

standard. Situationen udnyttes ofte af

Nord til underbetaling af Syds råvarer

og produktion.

Dette kapitel i JAK Boken omhandler

den globale gældskrise. I over 25 år

har de fl este af verdens fattigste lande

levet med uoverskuelige gældsbyrder.

Disse lande har meget begrænsede

resurser til at opfylde borgernes basale

behov med. Renter og afdrag på lån

dræner fattige lande for de resurser,

der ellers kunne bruges til sociale ydelser

som uddannelse og sundhedspleje.

Syd betaler i dag omkring 4 gange

mere i renter og afdrag til långivere

i Nord, end de modtager i bistand.

Så længe dette får lov at fortsætte, vil

kløften mellem rige og fattige i verden

blive større og større.

Syd betaler mere i rente, end de

modtager i bistand. Der er stor forskel

på rentebetaling og bistandshjælp. Donorerne

får selv del i bistandspengene

ved at levere maskiner og personale,

20 JAK BLADET januar 2012

Gældsbyrden i relation til bistandshjælp i 2006

Bistand: 76.065 mio. USD

Gældsbyrde:

Renteudgift: 76.904 mio. USD

Amortisering: 275.319 mio. USD

mens renter og afdrag skal betales

kontant. Modtagere af støtte har ikke

selv kontrol over disse penge.

Bistands- og långivere er blevet

kritiseret for at tvinge ulandene til at

privatisere social service og prioritere

rentebetalinger før investeringer, som

ville være til gavn for befolkningen. Ud

over at skabe sociale problemer undergraver

disse krav demokratiet. Hvordan

vil man kunne opbygge demokrati,

hvis vigtige økonomiske beslutninger

træffes af bistands- og långivere, og de

lokale politikere bliver magtesløse?

På grund af renter har Syd tilbagebetalt

meget mere, end de lånte. De fattige

landes indtægter i form af eksport

af råvarer som kakao og kaffe til Nord

er små og usikre, og de har måttet

betale renter med nye lån. Store dele

af den amortisering, som er foretaget,

er også sket ved nye lån, fordi man var

ude af stand til at betale påløbne renter

på gamle lån. Amortiseringen er derfor

“gamle” renter, der blev konverteret til

lån.

baggrunden for gældskrisen

Når lande i Syd blev selvstændige

stater, ønskede de hurtigt at opbygge

deres lande. De lånte penge, moderniserede

og satsede på produktion til

eksport. Samtidig dominerede “take

off” teorien, som forudsiger, at hvis

man pumper penge nok i et fattigt

land, vil det snart blive udviklet og blive

rigt. Man sammenlignede det med, når

et fl y forlader jorden for at nå himlens

højder.

I 1973 forhøjede de olieproducerende

lande priserne kraftigt. Pludselig var

der masser af “oliepenge”, som blev

indsat i bankerne i Nord. Bankerne

ønskede på deres side, at pengene

skulle forrente sig. Da den indenlandske

efterspørgsel ikke havde behov for

så mange penge på én gang, blev de

fattige lande overøst med lån. Men i

stedet for en “take off” blev ulandene

stærkt forgældede og endnu fattigere.

Da lånene blev taget, var det fordelagtigt

at låne, fordi infl ationen var højere

end renten. Men lånene blev pludselig

dyre, da infl ationen faldt, renten steg,

og dollaren, som lånene skulle betales

med, blev dyrere. Samtidig faldt prisen

på råvarer, som er fattige landes største

indtægtskilde. I 1982 var krisen en

kendsgerning, da Mexico erklærede, at

de ikke kunne betale deres lån.

Kun en lille del af lånene er kommet

befolkningen til gode og investeret i

udvikling. Hovedparten af lånene er

gået til renter og amortisering - og en

stor del til ulovlig kapitalfl ugt (pengene

blev indsat på konti i fx Schweiz, ofte til

fordel for statsoverhovedet), våbenimport

og luksus. Långivere var ofte var

klar over dette, men de udlånte alligevel,

og i dag er det landets indbyggere,

som skal tilbagebetale gælden.

gældseftergivelse

Fra forskellig side er det blevet

foreslået at afskrive de fattige landes

gæld. I 2000-tallet er en del gæld

eftergivet de fattigste af de gældstyngede

lande, hvilket har betydet

større fokus på fattigdomsbekæmpelse

og sociale tiltag. Men disse

gældslettelser udgør kun 20 % af,

hvad der kræves for en “bæredygtig”

gæld baseret på grundlæggende

menneskelige behov. For lidt er

blevet tilbudt – og til alt for få lande.

Nord har ikke levet op til, hvad de

lovede.

For at forhindre nye gældskriser ønsker

mange, at långiverne vedkender

sig deres rolle i årsagen til krisen, så

de i fremtiden vil tage ansvar for långivningen.

Långiverne ønsker på deres

side at sikre kreditværdigheden

og beskytte det fi nansielle systems

legitimitet. Gældseftergivelse betales

ofte med penge fra bistandshjælpen,

hvilket stærkt kritiseres. I den viste

illustration er ikke medregnet gældsafskrivning

fra udviklingsbistand.

Artiklen ”Den globale gældskrise”

er et kapitel fra den svenske ”JAK

Boken om räntefri ekonomi och

ekonomisk frigörelse”

– oversat af Poul Busk Sørensen.

Fra samme bog bragtes i JAK bladet

årgang 2010 (nr. 2, 3 og 4) artiklerne

”Hvilke spilleregler skal vi have i vores

økonomi” - ”Renten som et problem”

- ”Almindelige argumenter for

og imod rente” – og i årgang 2011

(nr. 2 og 3) kunne artiklerne ”Renten

betyder kortsigtede investeringer” og

”Økonomisk vækst” læses.

aktuelle

aktiviteter

i jak

>> AF jAKob MIKKeLsen FORMAND FOR LANDSFORENINGEN JAK

Der sker rigtig meget omkring JAK

netop nu. På repræsentantskabsmødet

i oktober redegjorde Uffe Madsen

og Mikkel Klinge for udviklingen i arbejdsgruppen

omkring en økonomisk

reform. Siden er gruppen kommet

videre, er blevet nævnt i aviserne og så

videre. Det kan du læse mere om i den

særskilte artikel i dette nummer af JAK

bladet (se side 13).

samarbejde med jAK i sverige

I august måned deltog jeg i et internationalt

kursus i Sverige, hvilket tidligere

har været nævnt her i bladet. Efterfølgende

har vi haft besøg at formanden

for svensk JAK og en konsulent fra JAK

Sverige. De var mest interesserede i

vores pengeinstitutter, og derfor var

deltagerne i mødet Wolmer Møller,

Uffe Madsen og undertegnede. Mødet

forløb i en meget positiv atmosfære,

og der har efterfølgende været kontakt

med henblik på forskelligt samarbejde.

bliv gratis medlem af Landsforeningen

jAK.

Landsforeningens bestyrelse har

besluttet at tilbyde gratis medlemskab

indtil næste opkrævning! Medlemsåret

løber fra 1. juli til 30. juni. Du får således

et halvt års medlemskab gratis ved

at melde dig ind nu.

Men hvorfor blive medlem af Landsforeningen

JAK? Landsforeningens

formål er at oplyse om og arbejde for

praktiske funktioner, der kan lede til

menneskelig og økonomisk frigørelse.

Kan du støtte det, skal du selvfølgelig

være medlem. Det betyder meget for

foreningen, at der er medlemmer, som

støtter, og som vil indgå i arbejdet, enten

lokalt eller på landsplan. De næste

år vil blive præget af vort arbejde med

oplysning om den økonomiske reform,

som vi arbejder på i øjeblikket. Kunne

du tænke dig at være den del af det?

Meld dig straks ind! Send de nødvendige

oplysninger til sekretariatet på

landsforeningen@jak.dk, meld dig ind

via hjemmesiden eller ring til sekretariatet.

Kom og vær med i noget stort!

Er du allerede medlem, kender du

måske nogen, der kunne tænke sig at

se, hvad det er vi gør og tænker. Tilbyd

dem at blive medlem straks.

ØKonto

ØKOnto-rådet har taget initiativ til at

involvere medarbejdere fra alle de deltagende

pengeinstitutter i en gentænkning

af konceptet for at få det frem på

disken i pengeinstitutterne. Det vil ske

i samarbejde med ØKOnto-rådet. Vi

venter os meget af denne proces.

bæredygtig demokratisk markedsøkonomi

Årsmøderne i regionerne ligger i februar

måned i henhold til vedtægterne.

På de fl este af årsmøderne vil der være

en gennemgang af pengereformen,

hvor du som medlem/bruger af JAK vil

kunne sætte dig ind i, hvordan pengereformen

vil fungere, og hvordan den

passer ind i vore gamle tanker. Mød

op og deltag – og inviter en ven eller

nabo med. Det er meget vigtigt, at

du som bruger/medlem kan gå ind i

en snak om dette. Vel mødt til årsmøderne.

Facebook

Når dette læses, har Landsforeningen

oprettet en profi l på Facebook under

navnet ”JAK Danmark”. Her vil du hele

tiden kunne følge med i, hvad der

sker!

JAK BLADET januar 2012

LæSERBREV

For tiden er der en del skriveri om

en påtænkt nedsættelse af skat på

arbejde.

Hvorfor ikke afskaffe al skat på indkomst

og flytte det over på forbrug?

Skat på indkomst fordyrer produktionen

med det beløb, der opkræves i

skat. Fjernelse af skat på produktion

vil give et bedre bytteforhold over for

udlandet og en realløns-forbedring, da

der kan fås flere varer for de samme

penge. En måde at gøre det på er, at

når finansloven er vedtaget, sendes

den til Nationalbanken, hvor staten har

en kassekredit, der står for udbetaling

af pengene. Statens lønudbetalinger,

pensioner og lignende reduceres

selvfølgelig med den indkomstskat, der

ikke skal betales - det private erhverv

får også lønnen nedreguleret med

den del, der betales i indkomstskat, og

staten får pengene ind igen gennem

ejendomsskatter og forbrugsafgifter.

Det vil jo sige, at det er salget af varerne,

der er skatten - og ikke som nu,

hvor varen skal sælges, før skatten kan

betales. Pengene er tilbage i statskassen

og kan bruges igen.

Det er jo bare Nationalbanken, som

giver et rentefri lån, der virker som et

effektivt smøremiddel til en velkørende

samfundsøkonomi.

Nationalbanken kunne nemt yde rentefrie

lån alle de steder, hvor der er en

rimelig sikkerhed for tilbagebetaling,

når blot de udgifter, der er forbundet

med oprettelse af lånene, kommer

tilbage til Nationalbanken gennem en

administrationsafgift.

Henry Nielsen, Ebeltoft

22 JAK BLADET januar 2012

debataftener om jakS

forSlag til økonomiSk

reform

– og årsmøder i Landsforeningen JAKs regioner

I februar-marts afholder Landsforeningen jAKs regioner årsmøder

med bl.a. valg til Landsforeningens repræsentantskab. I forbindelse

hermed inviterer flere af regionerne til et debatmøde, hvor medlemmerne

af arbejdsgruppen vil redegøre for reformforslaget, der

sammen med en jordreform og et basisindkomstforslag udgør syntesetankens

samlede økonomiske reformforslag, der præsenteres på

Cbs den 23. januar (se annoncen side 12). på årsmøderne, der er offentlige,

er det som sagt pengereformen, der er på dagsordenen. Tag

naboen med! Tilmelding ikke nødvendig, men en god ide af hensyn

til arrangørerne!

jAK region Vest- og sydsjælland

Indbyder til debatmøde om JAKs

forslag til økonomisk reform tirsdag

den 14. februar kl. 19.00–21.30 i

Andelskassens mødelokale, Løvegade

63, Slagelse. Alle er velkomne.

Direktør i Andelskassen JAK Slagelse

Wolmer Møller og Landsforeningens

formand Jakob Mikkelsen orienterer

om, hvordan JAKs tanker om en

retfærdig og rentefri økonomi kan

implementeres i dag!

JAK Region Vest- og Sydsjælland afholder

årsmøde tirsdag den 14.

februar 2012 kl. 21.30 i Andelskassens

mødelokale, Løvegade 63, Slagelse.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

På regionens vegne

Else Larsen

mail: elserebien@gmail.com

jAK region Øst- og nordsjælland

JAK Region Øst- og Nordsjælland

afholder årsmøde onsdag den 22.

februar 2012 kl. 19.00 i Fælleskassens

lokaler, Bülowsvej 48 A, Frederiksberg.

Dagsorden:

1. Velkomst

2. Valg af mødeleder

3. Godkendelse af dagsorden

4. Valg af stemmeudvalg

5. Beretning

6. Regnskab

7. Indkomne forslag

8. Valg af regionsbestyrelse

9. Valg af revisor

10. Valg til Landsforeningens Repræsentantskab

11. Valg af meddeler til JAK bladet

12. Eventuelt

Forslag, der ønskes behandlet under

punkt 7, bedes sendt til Poul Busk

Sørensen, Tårnvej 449, 2610 Rødovre

(evt. mail: pbusks@mail.dk), inden den

8. februar 2012.

Regionen er vært ved en kop kaffe

med brød.

Alle er velkomne.

Kun medlemmer har stemmeret.

Vel mødt

Bestyrelsen

jAK region syd- og sønderjylland

Regionen indbyder til debatmøde

om JAKs forslag til økonomisk reform

torsdag den 23. februar 2012 kl.

19.00–21.30 i Rødt Lokale på Tobakken,

Gasværksvej 2, 6700 Esbjerg.

Tobakkens mødelokaler er beliggende

på 1.sal. For at komme til 1. Sal skal du

benytte indgang 1 eller elevatoren. Alle

er velkomne.

Tidligere direktør i Folkesparekassen

Uffe Madsen og Landsforeningens formand

Jakob Mikkelsen orienterer om,

hvordan JAKs tanker om en retfærdig

og rentefri økonomi kan gennemføres

i dag! Gerne tilmelding senest den 20.

februar af hensyn til bestilling!

JAK Region Syd- og Sønderjylland

afholder årsmøde torsdag den 23.

februar 2012 kl. 21.30 i Rødt Lokale

på Tobakken, Gasværksvej 2, 6700

Esbjerg.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

På regionens vegne Jakob Mikkelsen

Mail: jakob.mikkelsen@mail.dk

Mobil: 20 20 70 50

jAK region nordjylland

Regionen indbyder til debatmøde

om JAKs forslag til økonomisk reform

onsdag den 29. februar 2012 kl.

19.00–21.30 i Idræts- og Kulturcenters

mødelokale, Bredgade 6-8, 9750

Østervrå. Alle er velkomne.

Tidligere direktør i Folkesparekassen

Uffe Madsen og Landsforeningens formand

Jakob Mikkelsen orienterer om,

hvordan JAKs tanker om en retfærdig

og rentefri økonomi kan gennemføres

i dag! Gerne tilmelding af hensyn til

bestilling!

JAK Region Nordjylland afholder årsmøde

onsdag den 29. februar 2012

kl. 21.30 i Idræts- og Kulturcenters mødelokale,

Bredgade 6 - 8, 9750 Østervrå.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Kontakt og tilmelding: J.A.K. Andelskassen

Østervrå, Tlf. 98 95 20 88,

e-mail: jakjak@mail.dk

jAK region Østjylland

Regionen indbyder til debatmøde

om JAKs forslag til økonomisk reform

torsdag den 1. marts 2012

kl. 19.00–21.30 i Økologiens Hus,

Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj. Mødet

foregår i Mødelokalet i kælderen. Alle

er velkomne.

Tidligere direktør i Folkesparekassen

Uffe Madsen og Landsforeningens formand

Jakob Mikkelsen orienterer om,

hvordan JAKs tanker om en retfærdig

og rentefri økonomi kan gennemføres

i dag.

Gerne tilmelding af hensyn til bestilling!

JAK Region Østjylland afholder årsmøde

torsdag den 1. marts 2012 kl.

21.30 i Økologiens Hus, Silkeborgvej

260, 8230 Åbyhøj.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Tilmelding kan ske på lkm@okologi.dk

eller på Tlf. 20 58 50 24.

På regionens vegne

Lone Klit Malm

jAK region Midt- og Vestjylland

Regionen indbyder til debatmøde

om JAKs forslag til økonomisk reform

lørdag den 3. marts 2012 kl.

13.30–16.00 i Pakhuset, Havnen 1,

7900 Nykøbing M. Alle er velkomne.

Tidligere direktør i Folkesparekassen

Uffe Madsen og Landsforeningens formand

Jakob Mikkelsen orienterer om,

hvordan JAKs tanker om en retfærdig

og rentefri økonomi kan gennemføres

i dag!

Gerne tilmelding af hensyn til bestilling!

Regionen afholder årsmøde lørdag

den 3. marts 2012 kl. 16.00 i Pakhuset,

Havnen 1, 7900 Nykøbing M.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Tilmelding kan ske på bodilevald@

live.dk eller på Tlf. 8688.0046 /

4089.0046.

På regionens vegne

Thomas Nielsen

jAK region Fyn

Hermed indbydes til årsmøde og

valg af repræsentanter til JAKs repræsentantskab.

Afholdes tirsdag den 7.

februar 2012 kl. 18.00 i forbindelse

med lokalrådsmødet i Folkesparekassen

i Odense, Kronprinsensgade 7 B.

Bindende tilmelding af hensyn til forplejning

til Folkesparekassen på

tlf. 66 11 22 31 / dve@folkesparekassen.dk

senest den 3.februar.

Dagsorden i henhold til vedtægterne.

JAK Region Fyn indbyder til debatmøde

om JAKs forslag til økonomisk

reform tirsdag den 7. feb. 2012 kl.

19.00–21.30 i Folkesparekassens

Odense-afdeling, Kronprinsensgade 7

B kl. 18.00. Alle er velkomne.

Uffe Madsen, tidligere direktør i Folkesparekassen,

og Landsforeningens formand

Jakob Mikkelsen orienterer om,

hvordan JAKs tanker om en retfærdig

og rentefri økonomi kan gennemføres

i dag!

Kontaktperson: Morten Schjøtt, mail:

m.schjoett@mail.dk

Landsforeningen jAK

årsmøde i Mødecenter

Odense lørdag den 28.

april 2012. Mødet vil blive

afholdt i umiddelbar forbindelse

med Foreningen

af JAK pengeinstitutters

generalforsamling.

Det bliver således et fælles

arrangement, som forhåbentlig

mange vil deltage i.

Se nærmere program i

næste nummer af JAK bladet

samt på www.jak.dk

JAK BLADET januar 2012

Opret en rentefri indlånskonto i vores

regnbueafdeling. Kontoformen giver mulighed

for grønne og bæredygtige udlån indenfor

miljø, kulturelle og sociale områder.

Regnbueafdelingens “etiske råd” varetages af

Regnbueforeningen, der er en selvstændig

forening.

Nærmere information:

John Wismann – Andelskassen JAK Slagelse

Læs mere på www.jak.dk

Opret en

– og dine penge bliver økologisk aktive

JAK Fonden

24 JAK BLADET januar 2012

Funder Fælleskasse Andelskasse

afholder ordinær generalforsamling torsdag den

22. marts 2012 kl. 19.30

i mødelokalerne Herningvej 37, 8600 Silkeborg.

Dagsorden i henhold til vedtægterne.

Bestyrelsen

Funder Fælleskasse Andelskasse

Tlf. 86 81 15 44

E-mail: funder.faelleskasse@mail.dk

www.funderfaelleskasse.dk

En fond der virker for JAKs tanker

– Rentefrie lån

– Fremme af humanitet, tolerance

og næstekærlighed i teori og

praksis

Donationer til fonden kan ske på

mange måder. Bl.a. andels/garantibeviser

der vil kunne udnyttes til

at yde lavtforrentede lån til unge

mennesker under uddannelse

Studiekreds i JAK

Region Fyn

Region Fyn inviterer interesserede

til at deltage i en møderække

med bundne emner

med tilknytning til økonomi

og værdi.

Nærmere oplysning om næste

mødedato og emne fås

på mail: m.schjoett@mail.dk

Bogen om

J.A.K.s

historie

sorgsfuld kommunikation

reemptive communication

kommunikation semiotisk

ikation omtale kurser i

ationstræning udvikling

kampagner netværkspleje

tværksopdyrkning public

ions massekommunikation

host writing ord omtale

kst billeder redigering

out tekst skrivearbejde

erater interview intern

mmunikation ord ekstern

ikation firma magasiner

lsk dansk tysk facebook

sider branding design

grupper omtale blogging

s weblogs youtube viral

markedsføring

heder pressemeddelelser

ord journalist web

ring krisekommunikation

amer flash storytelling

ytelling pressestrategi

eklamer industritekster

r erhvervskommunikation

yheder freelancearbejde

rd pressefotos artikler

yout visitkort plakater

jemmesider mailreklamer

Google AdWords apps ord

eo omtale grafik design

smsservice smartphones

ontraktarbejde branding

”J.A.K. – en bevægelse i og med

tiden” kan købes af alle i J.A.K. til

100 kr. plus forsendelsesomkostninger.

Bogen kan købes i J.A.K.

pengeinstitutterne samt bestilles

på landsforeningen@jak.dk.

pengemagt

eller demokrati?

Konference om omstilling til en

bæredygtig demokratisk markeds økonomi

23. januar 2012 på Copenhagen Business School.

Se opslag på side 12.

Strandgade 36 a, st. th.

1401 København Ø

Tlf. 3295 9403 Fax. 3295 9409

Mobil 2120 9404

E-mail: elmebech@elmabech.dk

Henning Bech Frederiksen

rådgivende Civiløkonom, HD

• Service/reparation

• Periodisk syn

• Skader

• Dæk

• Person- og varebiler

– alle mærker

ord omtale tekst billeder

redigering layout corporate

tekst kommunikation skrivearbejde

referater interview foto

ekstern intern strategi

kommunikation pressemeddelelser

omtale engelsk dansk tysk

facebook sider bøger ghost

facebook designs ads grupper

apps omtale blogging blogs

weblogs youtube viral markedsføring

flash mobs reklame mail

nyheder pressemeddelelser

ord nyhedsopdatering kontakt

web pressehåndtering

krisekommunikation

Bedre og mere webreklamer flash

omtale af journalistik

storytelling

din virksomhed

pressestrategier

omtale netreklamer

industritekster

vejledninger

erhvervskommunikation erhvervsnyheder

freelancearbejde ord

pressefotos taler

artikler logo design visitkort merchandise

plakater brochurer hjemmesider

mailreklamer Google Google

AdWords Google seo omtale

grafik design sms smsservice

smartphones kontraktarbejde

branding guerilla marketing

ord apps online spil marketing

gaming budskaber information

finansjournalistik analyser

chib pressebureau

klik www.chib.dk

ring: 31 65 01 89

Gletcher Energiteknik - 70 22 48 89 www.gletcher.dk

• Salg og service af varmepumper, køleanlæg, solpaneler og

solfangere

• Solvarmepumpen EVI-Heat med markedes højeste COP

værdi på 6

• Opstartsbesøg og årlige eftersyn

• Gør det selv hjælp, dimensionering og montagevejledning

• Gratis telefon- og emailrådgivning fra klimaskærm til

varmekilde

Beplantning – Træpleje – Beskæring

– Fældning – Hegn – rådgivning

– Pleje og vedligeholdelse

Anders Matthiessen

Anlægsgartnerfirma

Skudehavnsvej 17 a

2100 København Ø

Tlf. 35 26 70 38

Tilsluttet

Dansk

Teknologisk

Instituts

Værkstedskontrol

Funder Auto Service

Kurt Poulsen · Drejegårdsvej 4 · 8600 Silkeborg

Tlf. 86 85 10 58

JAK BLADET januar 2012

Herningvej 37, 8600 Silkeborg

Tlf. 86 81 16 11

Grønne energilån

Folkesparekassen vil gerne give alle en mulighed for at spare på

energien og skåne vores fælles miljø.

Derfor låner vi penge ud – ekstra billigt – til tiltag, der gør energitabet

mindre i din ejerlejlighed eller i dit hus. Det kalder vi for grønne energilån.

Vi vil gerne gøre det nemmere for dig at træffe beslutningen om

at gå i gang, hvis du går og tænker på at gøre dit hus eller din

ejerlejlighed lidt grønnere. Derfor tilbyder vi grønne energilån til

5,5 procent.

Renere miljø – renere samvittighed

Det kan være energibesparelser som for eksempel ekstra isolering,

nye vinduer, solceller, jordvarme eller noget helt tredje.

På den måde kan du sætte dit forbrug af energi ned, spare penge på

de faste udgifter og oven i købet få en renere samvittighed overfor

miljøet.

Kronprinsensgade 7 B, 5000 Odense C

Tlf. 66 11 22 31

www.folkesparekassen.dk E-mail: info@folkesparekassen.dk

Banegårdsgade 19, 8000 Aarhus C

Tlf. 86 13 51 00

JAK pengeinstitutter

JAK Andelskassen Østervraa

Vrængmosevej 1, 9750 Østervraa

Tlf.: 98 95 20 88 / Fax: 98 95 20 31

www.jak-oestervraa.dk

E-mail: jakjak@mail.dk

Åbningstid:

Mandag kl. 9.00 – 12.00

Torsdag kl. 15.00 – 17.45

Telefontid: Tirsdag – onsdag – fredag

kl. 9.00 – 12.00

Ebeltoft Andelskasse

Østerallé 8 A, Postboks 56, 8400 Ebeltoft

Tlf.: 86 34 09 00/Fax 87 52 53 64

E-mail: ebeltoft-andelskasse@post.tele.dk

Åbningstid:

Mandag til onsdag kl. 9.30 – 13.00

Torsdag kl. 9.30 – 18.00

Fredag kl 9.30 – 12.00

Lånesager ekspederes i ugens første fire

dage fra kl. 9.30 – 16.00

Funder Fælleskasse Andelskasse

Herningvej 37, 8600 Silkeborg

Tlf.: 86 81 15 44

www.jak.dk/~funder

E-mail: funder.faelleskasse@mail.dk

Åbningstid:

Tirsdag kl. 10.00 – 12.30

Torsdag kl. 15.30 – 17.30

JAK Andelskassen Varde

Storegade 43, 6800 Varde

Tlf. 75 22 53 93 / Fax: 75 22 53 99

www.jak-varde.dk

E-mail: info@jak-varde.dk

Åbningstid:

Tirsdag kl. 13.30 – 15.30

Torsdag kl. 13.30 – 17.30

Foreningen af JAK pengeinstitutter

Herningvej 37, 8600 Silkeborg

Tlf. 24 98 86 81 / fax 86 81 13 75

E-mail: andelskasseforeningen@jak.dk

Kontortid:

Mandag, tirsdag og onsdag kl. 10.00 – 13.00

Torsdag kl. 14.00 – 17.30

Folkesparekassen, Silkeborg

Herningvej 37, Postboks 169,

8600 Silkeborg

www.folkesparekassen.dk

E-mail:

info@folkesparekassen.dk

Tlf.: 86 81 16 11/Fax: 86 81 13 75

Åbningstid:

mandag – fredag kl. 10.00 – 16.00

torsdag kl. 10.00 – 17.30

Folkesparekassen, Odense

Kronprinsensgade 7 B,

5000 Odense C

Tlf.: 66 11 22 31/Fax: 65 91 62 31

www.folkesparekassen.dk

E-mail:

info@folkesparekassen.dk

Åbningstid:

Mandag – fredag kl. 10.00 – 16.00

Torsdag kl. 10.00 – 17.30

Folkesparekassen Aarhus

Banegårdsgade 19, 8000 Aarhus C

Tlf. 86 13 51 00/ Fax 86 18 03 08

www.folkesparekassen.dk

E-mail:

info@folkesparekassen.dk

Åbningstid:

Mandag – fredag kl. 10.00 – 16.00

Torsdag kl. 10.00 – 17.30

Andelskassen JAK Slagelse

Løvegade 63, 4200 Slagelse

Tlf.: 58 50 47 70 / Fax: 58 50 12 57

www.andelskassen-jak-slagelse.dk

E-mail: info@andelskassen-jak-slagelse.dk

Åbningstid:

Mandag kl. 12.00 – 16.00

Tirs-, ons- og fredag kl. 10.00 – 16.00

Torsdag kl. 10.00 – 18.00

JAK Andelskassen Brenderup afd.

Andelskassen JAK Slagelse

Brenderupvej 12, 5464 Brenderup

Tlf./Fax: 64 44 13 64

E-mail: andelskassen@jak-brenderup.dk

Åbningstid:

Torsdag kl. 18.30 – 19.30

Morsø Andelskasse afd.

Andelskassen JAK Slagelse

Jernbanegade 9, 7900 Nykøbing Mors

Tlf. 97 71 01 44. Fax. 97 71 01 64

www.mors-andelskasse.dk

E-mail: post@mors-andelskasse.dk

Åbningstid:

Mandag og onsdag kl. 10.00 – 13.00

Tirsdag lukket

Torsdag kl. 12.30 – 16.30

Fredag kl. 12.30 – 14.30

Telefonerne er lukket om fredagen, men der

kan lægges besked, så ringer vi tilbage.

Thisted Andelskasse afd.

Andelskassen JAK Slagelse

Frederiksgade 6, 7700 isted

Tlf.: 97 91 04 44 / fax 97 92 57 44

E-mail:thisted-andelskasse@mail.dk

Åbningstid:

Mandag og onsdag 10.00 – 12.00

Tirsdag og torsdag 11.00 – 17.00

JAK BLADET januar 2012

ID-nr. 42743

www.jak.dk

Besøg JAK på

Internettet

Landsforeningen JAK er talerøret over

for offentligheden om bevægelsens

langsigtede mål: Gennemførelse af

det danske folks økonomiske frigørelse

ved oprettelse af en rentefri samfundsbank.

Landsforeningen udgiver

JAK bladet, der stiller tidens økonomiske

problemer under debat og anviser

nye veje og midler til at løse problemerne.

JAK regionerne varetager på det

lokale plan »markedsføringen« af

Landsforeningens ideer om det rentefri

samfund og støtter det til enhver tid

værende praktiske arbejde.

JAK andelskasserne er pengeinstitutter,

der inden for den danske lovgivnings

rammer er et skridt på vejen

mod det rentefri samfund. JAK andelskassernes

væ sentligste virke er en

Medlemskab af

Landsforeningen JAK.

Abonnement på

JAK bladet

Landsforeningen JAK. – for menneskelig

og økonomisk frigørelse – ikke ved vold

– ikke ved kunstgreb – men ved jævn

sund fornuft.

Undertegnede ønsker at tegne medlemskab af

Landsforeningen JAK

og/eller abonnement på JAK bladet:

Sæt kryds ved det ønskede

❑ kr 400,00 for medlemskab af Landsforeningen JAK, incl. JAK. bladet

❑ kr 225,00 for medlemskab af Landsforeningen JAK, excl. JAK bladet

❑ kr 225,00 for pensionister , incl. JAK bladet

❑ kr 225,00 for studerende, incl. JAK bladet

❑ kr 200,00 for abonnement på JAK bladet uden medlemskab

Navn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Adresse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Postnr. og by . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dato . . . . . . . . . . . . . . . . .

På ”www.jak.dk” kan du få en lang

række oplysninger om Landsforeningen

JAK og regionerne samt om JAK

pengeinstitutterne. Nedenfor bringes

et uddrag fra en af siderne.

»rentefri afdeling«, hvor rentefri indlån

giver mulighed for rentefri udlån (til

dækning af andelskassens omkostninger

betales et administrations-bidrag,

typisk 4-5% om året).

JAK kan ikke løse denne store opgave

alene.

Vi indbyder derfor til en dialog med

andre bevægelser, foreninger og organisationer

– ligesom JAK opfordrer

ethvert menneske til at overveje, om

der er brug for tanker om økonomisk

og menneskelig frigørelse.

JAK viser een vej og indbyder til

sam arbejde herom.

Blad 1 2012 - JAK

products

Resources

Company

Blad 1 2012 - JAK

Delete template?

Save as template?

products

Resources

Company