katten som symbol til fastelavn og i historien - Folkemuseet

More documents

Recommendations

Info

4 Farvel til kødet Carne vale er latin og betyder farvel til kød. Ligesom karnevallet markerer fastelavn på festlig vis indledningen til fasten, der følger efter fastelavn. Fasten som religiøs praksis kendes i mange forskellige religiøse sammenhænge, men er især inden for den katolske kirke en vigtig tradition. Ordet fastelavn stammer fra det plattyske fastelovend eller fastnacht, der betyder aftenen før fasten. Inden for kristendommen varer fasten varer i 40 dage fra askeonsdag til påske - og man må gerne spise fisk, men ikke kød. stået som symbol for enten det gode eller onde i skiftende historiske virkeligheder. Når det netop skulle være en kat, der efter skikken skulle i tønden til fastelavn, hænger det sammen med, at katten i folkloren blev anset for dæmonisk. Måske var det fanden selv, man slog til, når man slog katten af tønden? Heldigvis stoppede dette rædselsfulde dyrplageri i 1800-tallet. Det siges, at være pastor Holm i Tved på Mols, der i 1830’erne fik standset tøndeslagning med levende katte i tønden. At det skulle gå ud over katten, hænger sammen med, at man traditionelt mente, at den levende kat var månens listige, hellige dyr, der måtte ofres for at sikre lysere tiders komme. Eksempelvis kunne en by slippe for pest, hvis en sort kat blev slået ihjel. I Frankrig smed man levende katte ind i sankthansbålet, mens tyskerne smed dem i det bål, man brændte ved påsketid. En anden variation bestod i at smide katten ud fra et kirketårn. Kattens skæbne har tydeligvis været grusom, men som vi skal se, har det ikke været sådan gennem hele historien! NoMus Da hollænderne kom til Danmark Siden middelalderen har katten været udsat for en skånselsløs jagt, og man har både symbolsk og bogstavelig talt ombragt katte i hele Europa ved fastelavn. Oprindelig stammer tøndeslagningen fra dødsritualer, hvor man slog potter i stykker, for at den døde ikke skulle gå igen. Men med hollændernes indvandring til Danmark bragte de traditionen med at slå katten af tønden med sig. Kong Christian II foranledigede tidligt i 1500tallet, at 184 hollandske bønderfamilier indvandrede til Danmark. De fik tildelt hele øen Amager med undtagelse af Dragør samt øen Saltholm. De bosatte sig både på Amager og Københavns Vestegn, hvor de sørgede for friske landbrugsvarer til Christian II og København. Amager blev forvandlet til én stor køkkenhave, hvor hollænderne dyrkede hvidkål, kørvel, roer, løg, gulerødder, salat, spinat, selleri, persille, pastinak, timian, skalotter og kartofler, som de solgte på Amager Torv. Hollænderne nøjedes ikke med at dyrke deres haver. De medbragte egne skikke og traditioner, heriblandt det at slå katten af tønden. Traditionen bredte sig og inden længe stod feststemte bønder landet over og slog løs på tønden, indtil den gik i stykker, og katten faldt ud. Hvis der stadig var liv i det rædselsslagne dyr, og den ikke nåede at stikke af, Fig. 2. Christian II foranledigede, at hollændere kunne bosætte sig på Amager.
NoMus 5 Hollænderne Hvornår hollændere præcist ankom vides ikke med sikkerhed. Godsejeren og historikeren Arild Huitfeldt (1546 - 1609) skrev i sin Danmarks Riges Krønike blandt andet følgende om indvandringen: ”1515 lod Kongen forhandle udi Vaterlandene udi Holland, at hid skulde indkomme nogle Hollændere at bo, hvilket han tilsagde i stor Frihed, og Foraaret 1516 kom nogle herind, hvilke Han gav en By på Amager at bo på, kaldet Hollænderbyen, hvortil Dronningen meget hjalp, fordi det Folk særlige ved at omgaas Smør, Ost, Rødder, Løg, Hauger at anrette og Vildgaasefang, hvilket var Gavn for København By”. kunne børnene afslutte de grove løjer med at prygle dyret ihjel med kæppe og kviste. Kattene led således til fastelavnsfesten, og der er ingen tvivl om, at det i forbindelse med fastelavnsløjerne kunne gå temmelig voldsomt til. En ophængt gås smurt ind i fedt Traditionerne var mange. Et andet eksempel på fastelavnsløjer på Amager var, at en levende gås blev hængt op i benene og smurt ind i fedt. Når fastelavnsrytteren red til gåsen, blev man gåsekonge, hvis man kunne rive hovedet af gåsen. Den slap altså for at blive lagt i tønden, men ikke for de grove løjer og den sikre død. Ringridning var også populært og blev afholdt i andre egne af landet. Man mener, at ringridning er en arv fra de gamle ridderlege. Rytteren skulle med en lang stang fange en ring, der var fastgjort på en udspændt snor. Fastelavnsridning kan være opstået som en religiøs, symbolsk handling til minde om Jesus´ lidelser. Men en gammel folkelig opfattelse gik også ud på, at den, som slår, bringer lykke. Af nordiske beretninger Fig. 3. Hollandske bønder på Amagertorv, som i sit navn bærer erindringen om hollænderne. Hollænderne boede hovedsageligt i Store Magleby, eller Hollænderby, som den også blev kaldt. fremgår det, at det var karlene, der skulle rise pigerne. Dette kan have rødder i romerske ritualer, hvor kvinderne blev pisket for at fremme frugtbarheden. Den guddommelige kat Selv om katten har været et jaget dyr, har tamkatten igennem mange århundrede også været værdifuld som beskyttelse af korn- og madlagre mod mus og rotter. I det gamle Ægypten var katten hellig og blev balsameret efter døden, og det siges, at ægypterne barberede deres øjenbryn af i sorg, når deres katte døde. I det gamle Ægypten var kattene ukrænkelige, og drab af en kat straffedes med døden. De døde kattes lemmer blev med omhyggelighed bisat/begravet. De blev enten balsameret eller brændt. De førtes ”til hjemstedet” til de dertil indviede begravelsespladser
Page 1: Det var kattens! - katten som symbo
Page 5 and 6: NoMus Kattene i Rom Romerne blev re

katten som symbol til fastelavn og i historien - Folkemuseet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?