Hvem holder - Dansk Kennel Klub

Aktuelt - DKK’s JURIDIsKe R ÅDGIVNING
Alle fotos brugt til at illustrere
denne artikel er modelbilleder,
og personerne har derfor ingen
faktuel relation til verserende
eller tidligere sager hos DKK.
44 HUNDeN NR. 3 - MARTs 2009
Hvem holder
DKK med?
Hvert år bliver
der handlet
20-25.000 DKKstambogsførte
hvalpe. Langt
de fleste
handler forløber
efter
bogen og til
begge parters
tilfredshed.
Men ikke alle,
og HvaD
sKer Der så?
Langt de fleste gange en opdrætter
sælger en hvalp foregår
det uden problemer og
til begge parters tilfredshed.
(Modelfoto: Wiegaarden/
Marlene Hedegaard)
Nogle gange holder hvalpekøberens glæde og forventninger
til familiens nye firbenede medlem ikke
– og hvad gør man så? (Modelfoto: Wiegaarden/Marlene
Hedegaard)
n Tek s t : V ibeke K nudsen,
kommunikationskonsulent hos DKK
Der foregår p.t. ca. 23.000 årlige hvalpehandler
med DKK-stambogsførte hvalpe. I forbindelse
med handlerne modtager DKK’s juridiske
konsultation 700-900 årlige telefoniske
forespørgsler fra enten køber eller sælger. I
ca. 30 af sagerne kan køber og sælger trods
den telefoniske rådgivning ikke blive enige,
og en af parterne – typisk køberen – indbringer
sagen for DKK’s klagenævn. I ca. 70% af
sagerne får hvalpekøberen helt eller delvis
medhold. I ca. 3-4 af sagerne bliver klagenævnets
kendelse ikke fulgt, hvorefter ”synderen”
indbringes for DKK’s disciplinærnævn
– typisk med udelukkelse til følge.
Parterne har også mulighed for at indbringe
handelssager for Forbrugerklagenævnet eller
for domstolene, hvilket sker sjældent.
Seriøse opdrættere
Tallene tyder på, at det store flertal af DKK’s
opdrættere er seriøse både i forhold til deres
hunde, deres avlsarbejde og deres hvalpekøbere.
Det er flot, og dem er DKK stolte af!
Det er også klogt, for det er den seriøse indsats,
som sælger hvalp nummer to til samme
køber om 12-13 år, når den første hund er
væk. Hvis man første gang har fået en fysisk
og mentalt sund hund, som har levet længe,
så vender køberne ofte tilbage.
Klager danskerne mere?
Diverse ankenævn (rejseankenævn, diverse
branche-ankenævn) og klagenævn har de
seneste 5-10 år oplevet en markant stigning
i antallet af klager. Antallet af sager i DKK’s
klagenævn har ligget forholdsvis stabilt. Det
tyder på, at den telefoniske rådgivning virker.
Det gælder den meget omfattende del,
som udøves af de tre medarbejdere i DKK’s
information, og som bl.a. vedrører vejledning
inden købet af hunden. Her forebygges
mange forhold, fordi medarbejderne kan
rådgive om, hvad man skal være opmærksom
på som køber.
- Bl.a. gør vi køberne opmærksom på DKK’s
købsaftale, fortæller Tine Miang fra informationen.
- Hvis køberne har læst aftalen
ordentligt igennem derhjemme, inden de
sidder med hvalpen på skødet, så kan de
tænke sig meget bedre om, og så undgår
man en del problemer. Især hvis opdrætteren
i aftalen stiller krav til hvalpekøberen
om f.eks. at udstille hunden eller lade den
indgå i avl.
DKK’s juridiske
telefonkonsultation
Forebyggelse og afklaring af opståede uenigheder
bliver også resultatet af langt de fleste
henvendelser til DKK’s jurist, som kan forklare
parterne, hvilke pligter og rettigheder,
man har i handelssager. - Når først parterne
er oplyst om sådanne mere formelle forhold,
så er de oftest i stand til at komme overens,
fortæller jurist Kirsten Frikov. - Men man
skal være opmærksom på, at de telefoniske
svar bliver givet på grundlag af de oplysninger,
som spørgeren fremkommer med.
Hvis man udelader noget, eller giver sagen
en ”drejning”, så kan man naturligvis risikere,
at modparten får et andet svar, hvis
han/hun ringer en halv time senere og giver
sin version af sagen.
DKK stiller ikke en advokat, som kan føre
retssager for medlemmerne, til rådighed.
Det vil kræve medlemskontingenter i en
helt anden størrelsesorden. Vi stiller en
1/3
ann

Aktuelt - DKK’s JURIDIsKe R ÅDGIVNING
D K K ’ s J U r I D I s K e
T e L e F O N K O N s U LTaT I O N
TIRSDAGE
14.00-15.00: Åben for alle, der har gen-
nemgået DKK’s opdrætteruddannelse.
15.00-16.00: Åben for alle med DKK-med-
lemsnummer eller – i handelssager – vedr.
DKK-stambogsførte hunde, hvor hundens
DKK-registreringsnummer oplyses.
TORSDAGE
15.00-17.00: Åben for alle med DKK-med-
lemsnummer eller – i handelssager – vedr.
DKK-stambogsførte hunde, hvor hundens
DKK-registreringsnummer oplyses.
Inden man kontakter konsultationen i
handelssager, skal man have en evt. ind-
gået købsaftale parat samt eventuelle,
relevante dyrlægeerklæringer. Desuden
opfordres man til at have læst www.
dansk-kennel-klub.dk/439 og www.
dansk-kennel-klub.dk/783 samt bagsiden
på DKK’s købsaftale http://dansk-kennel-
klub.cms123.com/files/pdf/Koebsaftale.
PDF
Endvidere forudsættes det, at parterne
har forsøgt at løse problemerne i fælles-
skab, inden DKK involveres.
telefonisk, juridisk rådgivning til rådighed.
Klagenævnet
DKK’s klagenævn er nedsat af DKK’s
repræsentantskab og består af tre
personer: DKK’s formand, en repræsentant
for opdrætterne og en
repræsentant for de almindelige hundeejere.
Til nævnet er knyttet en af
repræsentantskabet valgt jurist (som
ikke er den samme som DKK’s ansatte
jurist).
Det koster penge at indbringe en sag
for Forbrugerklagenævnet. På samme
vis koster det 300 kr. at indbringe en
sag for DKK’s klagenævn. Beløbet returneres
helt eller delvis, hvis man får
helt eller delvis medhold i sin klage.
Sagsbehandlingen foregår skriftligt.
Der kan altså ikke afhøres vidner
under vidneansvar som i en retssal.
Klageren udfylder en klageblanket og
vedlægger al relevant dokumentation.
Modparten får klagen til udtalelse. I
visse tilfælde beslutter nævnet at indhente
supplerende faglig viden – typisk
fra en dyrlæge.
På baggrund af det indkomne materiale
træffer nævnet en afgørelse, som
meddeles parterne. Hvis afgørelsen
indebærer, at en af parterne skal betale
penge til den anden, er der fastsat
en tidsfrist.
DKK er ikke på nogen måde advokat
eller repræsentant for den ene eller
den anden part i sagen, men bestræber
sig på at opretholde neutralitet,
og det er Klagenævnets ambition, at
de afgørelser, som træffes også skal
kunne ”holde i byretten”, hvad enten
det er køber eller sælger, som er
”synderen”.
DKK er ikke et inkasso-kontor
Som i andre klagenævn, f.eks. Forbrugerklagenævnet,
har DKK heller ikke
myndighed til at opkræve penge, gennemføre
tilbagelevering af en hund
etc. Her må man med klagenævnets
afgørelse i hånden gå rettens vej – typisk
via en privat advokat. Man har
imidlertid sparet de adskillige tusinde
kroner, som det ville have kostet at
lade en privat advokat gennemføre
den indledende sagsbehandling, som
ligger til grund for Klagenævnets afgørelse.
Og selv om DKK ikke kan agere inkasso-kontor,
så lægger DKK mere
vægt bag sine klagenævnskendelser
end stort set alle andre brancher, vi
kender. Det sker ved, at personer, som
ikke efterlever en kendelse, indbringes
for DKK’s disciplinærnævn – stort
set altid med udelukkelse til følge i
en periode. En betingelse for at genindtræde
i DKK er, at Klagenævnets
afgørelse er blevet opfyldt – og pengene
betalt.
Ikke Klagenævnets bord
DKK modtager flere typer af henvendelser,
hvor vi må melde ”hus forbi”.
Vi får henvendelser om hvalpe, som
køberen troede, var DKK-stambogs-
K a n D K K i k k e s t o p p e d e n o p d r æ t t e r ? Ikke alle hunde er så
46 HUNDeN NR. 3 - MARTs 2009
Henvendelse til DKK: En køber bestiller en hvalp fra en DKK-opdrætter. Køberen har tidligere købt
hvalp af samme race hos samme opdrætter i 80’erne og igen i 90’erne. Da køberen får hvalpen hjem,
trives den dårligt. Opdrætteren fraråder dyrlægebesøg, da hvalpen angiveligt netop er vaccineret.
Køberen går alligevel til egen dyrlæge, som konstaterer en alvorlig bidfejl, alvorlig HD og en manglende
testikel. Køberen insisterer på, at handlen går tilbage, hvilket opdrætteren indvilliger i.
Herefter er det rent køberetlige ”på plads”. Men køberen henvender sig til DKK og spørger:
”Hvorfor standser DKK ikke salget af syge hvalpe? Hvorfor griber DKK ikke ind over for useriøse hvalpeopdrættere?
Hvad med de øvrige hvalpe fra kuldet? Hvorfor har opdrætterens dyrlæge ikke kendskab
til kuldet? Jeg forventer handling fra DKK!”
GRAFIKER: LHS
Med en DKK
købsaftale kan både
hvalpekøber og opdrætter
undgå mange problemer
senere, hvis der skulle opstå
uenighed.
førte (Se eksempel i boksen ”At rette
smed for bager”), men ikke var det.
Sørg altid for at sikre dig, at hvalpen er
stambogsført i DKK, inden du handler.
Hvis du møder søforklaringer om
forsinkede stambøger el. lign., så kontakt
DKK’s registreringsafdeling og
hør, om forklaringen er korrekt.
Vi får henvendelser om private aftaler
mellem køber og sælger om parringer,
udstationeringer, bodsbestemmelser
etc. (Se læserbrev i februarnummeret
af HUNDEN). Her må
parten anvende retssystemet. I den
forbindelse må det erindres, at en
sag altid har to sider. Bevisførelsen i
sagen er afgørende for udfaldet. Der
kan tillige foreligge særlige forhold
og omstændigheder, som en dommer
vil tillægge betydning. De aftaler,
som private indgår med hinanden, er
ikke nødvendigvis juridisk korrekte
og fyldestgørende, og kan heller ikke
opfattes som værende i overensstemmelse
med DKK’s opfattelse af, hvad
der er ret og rimeligt juridisk, etisk
og moralsk.
Vi får henvendelser af mere generel
karakter, hvor en køber mener, at
mentalt og fysisk fejlfrie som
denne – selv seriøse, erfarne
opdrættere kan begå fejl. (Modelfoto:
Wiegaarden/Marlene
Hedegaard)
Dansk Kennel Klub
Parkvej 1 · 2680 Solrød Strand · Telefon 56 18 81 55
Medlem af F.C.I. · Giro nr. 100-1787 · Telefax 56 18 81 91
www.dansk-kennel-klub.dk
Sælger: Køber:
Navn: Navn:
Kennelmærke:
Adresse: Adresse:
Post nr.: By: Post nr.: By:
Tlf.nr.: Tlf.nr.:
Mail-adr.: Mail-adr.:
KØBSAFTALE
DKK reg.nr.:
ID-nr.:
har d.d. indgået nedennævnte aftale om køb af hund/hundehvalp:
Hundens navn: Fødselsdato:
Race: Køn: ❑ han ❑ tæve
Anden identifikation af hunden end DKK reg.nr/ID-nr.:
på på følgende følgende vilkår: vilkår:
Købesummen Købesummen er er aftalt aftalt til til kr. kr. der der betales betales på på følgende følgende måde: måde:
Eventuelt Eventuelt depositum depositum kr. kr. er er erlagt erlagt den den
Hunden Hunden er er købt købt som som ❑❑ familiehund familiehund ❑❑ avlshund avlshund ❑❑ brugshund brugshund ❑❑ udstillingshund
udstillingshund
Overdragelse Overdragelse finder finder sted sted den den på på adresse: adresse:
Stambogen Stambogen skal skal følge følge hunden, hunden, og og ejerskifte ejerskifte skal skal foretages foretages af af sælger. sælger.
Sælger Sælger erklærer, erklærer, at at hunden hunden sælger sælger bekendt bekendt er er sund sund og og rask. rask. Sundhedsattest Sundhedsattest medfølger medfølger ❑❑ ja ja ❑❑ nej nej
Køber Køber er er blevet blevet gjort gjort bekendt bekendt med med følgende følgende fejl/mangler fejl/mangler ved ved hunden: hunden:
Køber Køber erklærer erklærer med med sin sin underskrift underskrift at at være være indforstået indforstået med med disse, disse, og og at at disse disse fejl/mangler fejl/mangler ikke ikke siden siden kan kan påberåbes. påberåbes.
Er Er der der givet givet prisnedslag prisnedslag for for disse disse fejl/mangler fejl/mangler ❑❑ ja ja ❑❑ nej nej Prisnedslag: Prisnedslag: Kr. Kr.
Har køber modtaget vejledning om fodring og pleje/pasning af hunden ❑ ja ❑ nej
Sælger og køber erklærer sig bekendt med omstående vejledning til købsaftalen.
Tvister kan behandles af Dansk Kennel Klubs klagenævn, forbrugerklagenævnet eller ved dansk domstol (ved sælgers hjemting).
Dansk Kennel Klubs klagenævn behandler kun tvister vedrørende DKK-stambogsførte hunde.
Særlige aftaler:
Udstillingspligt for køber: ❑ ja ❑ nej I hvilket omfang:
Forkøbsret for sælger ved evt. videresalg: ❑ ja ❑ nej Aftalt tilbagekøbspris ved evt. udnyttelse af forkøbsret: Kr.
Er der aftalt fortrydelsesret for køber: ❑ ja ❑ nej
Vilkår for evt. aftalt fortrydelsesret:
Andre aftaler:
Sælger
den
❑ ❑
DKK på den ene eller anden måde
skal ”komme efter” en opdrætter (Se
eksempel i boksen ”Kan DKK ikke
stoppe den opdrætter?”). Her er man
så nødt til at ”fintænke” det ønske
lidt nærmere. For det første skal man
sikre sig, at der er dokumentation for
diverse påstande – og det skal vel at
mærke være holdbar dokumentation.
For det andet er man nødt til at affinde
sig med, at selv stærkt seriøse
opdrættere – uden at ville det – kan
komme til at frembringe en hund
med alvorlige fejl.
Normer eller regler?
Overtrædelse af landets love, af DKK’s
love og øvrige bestemmelser – f.eks.
om obligatoriske sundhedsundersøgelser
inden brug i avl – kan DKK
”komme efter” via Klagenævn og
Disciplinærnævn, og det gør vi.
Men opdræt af hunde er en kompleks
affære, og der hverken kan eller
skal lovgives for alt. Den enkelte
opdrætter har og skal have et råderum.
I mange tyske specialklubber,
er det klubbernes avlsråd, som afgør,
hvilke hunde, der skal indgå i hver
Køber
den
a T r e T T e
s M e D F O r B a G e r
Henvendelse til DKK:
En køber finder en retrieverhvalp til
3.000 kr. på en salgsside på nettet. Han
køber hvalpen og får at vide, at han godt
kan få stamtavle på hvalpen, men at der
lige vil gå lidt tid, fordi papirerne er sendt
for sent ind. Realiteterne er, at forældredyrene
ikke opfylder racens sundhedskrav,
og hvalpene derfor ikke kan stambogsføres
i DKK.
Køberen ønsker at lade handlen gå tilbage,
hvilket sælger indvilliger i. Køber
ønsker imidlertid også dækning af udgifter
til transport til/fra anden landsdel.
Det kan parterne ikke blive enige om og
sagen ”strander” her.
Sælger har ikke kennelmærke i DKK, men
er almindeligt, ”menigt” DKK-medlem.
enkelt parring. En sådan form for
styring kan måske være nødvendigt
i helt specielle tilfælde. Men generelt
tror vi mere på, at opdrætterne skal
påvirkes til selv at træffe ansvarsbevidste
beslutninger.
Det kræver, at man har adgang til relevant
viden. Den har DKK langt hen
ad vejen tilvejebragt gennem www.
hundeweb.dk. Flere specialklubber
bakker op og hjælper deres opdrættere
med at fremstille den tilgængelige
viden i en – for racen – overskuelig
form. Det er en vigtig specialklubopgave.
Det kræver også, at opdrætterne bruger
denne viden. Det er ikke i orden at
”sætte kikkerten for det blinde øje”
og f.eks. forfølge et mål om at lave
udstillingschampions på en sådan
måde, at ”side-produktionen” (de
hvalpe i kuldet, som sælges som familiehunde)
belastes af allergilidelser,
hjerteproblemer el. lign. Her er
DKK’s opdrætteruddannelse nok
den vigtigste nøgle til at få DKK’s
opdrættere til at følge DKK’s avlsmål:
at avle fysisk og mentalt sunde
hunde, som lever længe! n
HUNDeN NR. 3 - MARTs 2009 47