Kan hentes i klubhuset eller læses her, klik på billedet. - DcH Hjørring

gelser (for at det skal lykkes, skal hunden
helst være helt afslappet, dvs. ligge stille
og roligt på siden…)
5. bindevævsmassage med en række
greb, der vanskeligt lader sig beskrive
med ord, men som skal opleves: ”rullen”,
”edderkoppen”, ”s-grebet” m. fl.
6. strækøvelser.
De medbragte hunde udviste større eller
mindre grad af ”massage-parathed”. Det er
tydeligvis ikke nemt at være hund og ligge
roligt og afslappet og lade sig manipulere,
når man er omgivet af 10-15 potentielle
hundelegekammerater.
De fleste tolererede dog at blive udsat for
både strygninger, greb og stræk, og blandt
menneskedeltagerne var der bred enighed
om, at man havde fået nogle gode redskaber
at arbejde videre med hjemme.
At det er en god idé at bruge tid på at
massere sin hund, er der iflg Pernille
Nyhuus ingen tvivl om. Forskning har vist,
at når et menneske kæler for en hund, øges
udskillelsen af stressreducerende hormoner
hos både hund og menneske. Det er bare
med at komme i gang!
Hvem kan stave til p-r-æ-c-i-s-i-o-n?
Dagens næste punkt var Mette Kjeldgaard
fra DKK. Vi havde inviteret Mette, fordi
der blandt hvalpetrænere og – assistenter
ikke er mange, der ved ret meget om
DKK’s program.
Dét vanskeliggør rådgivningen af de
hvalpe-førere, der efter endt hvalpekursus
gerne vil fortsætte i klubben, og som jo i
den forbindelse skal orienteres om, hvad de
forskellige træningstilbud går ud på.
Mette kunne bl.a. fortælle, at der i DKK
først og fremmest trænes lydighedsøvelser
OPVARMNING
(”stuedressur”) - med fokus på præcision.
Der trænes på fire niveauer (Klasse 1-3
samt Eliteklassen). Al træning foregår på
pladsen og mange af øvelserne kan med
fordel trænes hjemme i hus og have. Man
skal altså ikke ud i terrænet for at træne
DKK’s program.
På et typisk DKK-hold går der hundeførere
fra alle fire klasser. Det er en stor fordel
ikke mindst for nye hundeførere, der
kan lære meget af de gamle og garvede i
branchen.
Mette var mødt op ”med ledsager” – ingen
mindre end den ruhårede gravhund Bellis.
Sammen demonstrerede de, hvordan
øvelserne i DKK’s Klasse 1 kan tage sig
ud, når de udføres bedst. At Mette – efter
eget udsagn – ikke havde trænet med Bellis
hele vinteren (der jo har været lang), var
ikke til at se. Bellis’ blik veg ikke fra Mette
under øvelserne, og både hund og fører
præsterede et fodarbejde, der bare sad i lige
i skabet.
Sådan skal det gøres! Kom ikke og sig, at
gravhunde ikke kan lære noget!
Dagens sidste punkt…
… var en herlig middag, som Inge Holmen
havde tilberedt. De fleste gik til fadene
mere end én gang. Ikke mindst islagkagen
forårsagede en heftig trafik til og fra
anretterbordet.
Meningen med hele arrangementet var jo,
at hvalpefolket skulle komme hinanden
(lidt mere) ved. At dømme efter snakken
omkring bordene blev målet nået.
Vi gør det igen en anden god gang!
Naja Fuglsang-Damgård
SPORET JUNI 2013 13