Planter i vandløb – fortid, nutid og fremtid - DCE - Nationalt Center ...
Planter i vandløb – fortid, nutid og fremtid - DCE - Nationalt Center ...
Planter i vandløb – fortid, nutid og fremtid - DCE - Nationalt Center ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Hvorfor har plantesamfundene ændret sig ?<br />
Hyppighed (%)<br />
Hyppighed (%)<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
Figur 5. Svømmende vandaks vokser på mange forskellige typer af bundsubstrater.<br />
Årsagen til at den er blevet mindre hyppig på den skårne<br />
strækning i Gelså, skyldes derfor formentligt ikke, at den mangler egnede<br />
voksesteder. Det skyldes nok snarere, at den bliver fortrængt af hurtigt<br />
voksende arter.<br />
24<br />
Uden skæringer i mindst 20 år<br />
På disse bundsubstrater vokser<br />
svømmende vandaks på den ikke skårne<br />
strækning i Gelså.<br />
0<br />
Sten Grus Groft sand Fint sand Mudder Ler<br />
2 skæringer årligt<br />
100<br />
80<br />
Bundsubstratet på den skårne strækning ligner<br />
bundsubstratet på den ikke skårne strækning.<br />
På trods af det mangler svømmende vandaks næsten helt.<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
Sten Grus Groft sand Fint sand<br />
Bundsubstrat<br />
Mudder Ler<br />
Dybdeoverlap (%)<br />
Dybdeoverlap (%)<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
Uden skæringer i mindst 20 år<br />
Vandpest<br />
Høj sødgræs<br />
Smalbladet mærke<br />
Lådden dueurt<br />
Svømmende vandaks<br />
Vandranunkel<br />
Vandstjerne sp.<br />
0<br />
0 20 40 60 80 100<br />
2 skæringer årligt<br />
100<br />
Storblomstret vandranunkel<br />
80<br />
Vandpest<br />
Vandranunkel<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
0 20 40 60 80 100<br />
Substratoverlap (%)<br />
Figur 6. På figuren ses enkelt pindsvineknops<br />
dybde- <strong>og</strong> substratoverlap med arter på en<br />
strækning, som grødeskæres årligt i Gelså <strong>og</strong> på<br />
strækning, som ikke er blevet grødeskåret i en<br />
årrække. Enkelt pindsvineknop deler voksesteder<br />
med flere vandplantearter på den strækning, som<br />
ikke er blevet skåret. Det fremgår ved, at flere arter<br />
grupperer sig i øverste højre hjørne ved de høje<br />
procentvise overlap. Kun de fem hyppigste arter er<br />
medtaget.<br />
Plantearter <strong>og</strong> grødeskæring<br />
En stor landsdækkende undersøgelse har<br />
Svømmende vandaks er<br />
vist, at plantesamfund bestående af enkelt<br />
udbredt i de danske<br />
pindsvineknop <strong>og</strong> vandpest dominerer<br />
<strong>vandløb</strong>. Undersøgelser<br />
floraen i omkring 50 % af de danske <strong>vandløb</strong><br />
tyder imidlertid på, at<br />
svømmende vandaks<br />
i dag (Riis & Sand-Jensen, 2000). I Gelså <strong>og</strong><br />
kun dårligt tåler<br />
Gryde Å er enkelt pindsvineknop <strong>og</strong> vand-<br />
hyppige grøde-<br />
VESTERGAARD<br />
pest <strong>og</strong>så dominerende arter på de strækninskæringer.<br />
Det betyder,<br />
OLE<br />
ger, som grødeskæres (tabel 4), mens svøm-<br />
/<br />
at den kan forsvinde fra<br />
mende vandaks er den hyppigste art på de<br />
<strong>vandløb</strong>sstrækninger,<br />
KUFBL<br />
som grødeskæres flere<br />
strækninger, som ikke grødeskæres. I Gelså<br />
gange årligt. FOTO:<br />
var svømmende vandaks arealdækning