Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 0 / 1 1 - CENSORFORMANDSKABET ...

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 0 / 1 1 


Censorformandskabet 

Pædagoguddannelsen 

1

© Censorformandskabet for Pædagoguddannelsen 

Illustrationer: Venligst udlånt af Eva Joensen www.fabelkunst.dk 

Layout og grafisk produktion: Hanne Nissen 

Udgivelse: Censorformandskabet for Pædagoguddannelsen 2011 

Indholdsfortegnelse 

Forord 5 

Censorformandskabets sammensætning 7 

Censorformandskabets arbejde 9 

Allokering af censoropgaver 15 

Beretninger for fagene 21 

Pædagogik 21 

Dansk, kultur og kommunikation – fortsat ved at finde 

sine stabile ben 27 

Individ, institution og samfund 33 

Sundhed, krop og bevægelse 39 

Udtryk, musik og drama 45 

Værksted, natur og teknik 55 

Bachelorprojekt 63 

Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 69 

Ungdoms- og voksenunderviseruddannelsen 70 

Statistik 71 

3

Forord 

Censorformand Anders Refslund Hamming 

Denne beretning omfatter perioden 1 august 2010 til 31 juli 2011 

Beretningen er dermed den første hele beretning som det siddende cen- 

sorformandskab afgiver 

Beretningen henvender sig til flere målgrupper Undervisningsministeri- 

et, hvor beretningen er et væsentligt bidrag til den løbende kvalitetssik- 

ring af bedømmelsesarbejdet De enkelte censorer som løbende igen- 

nem året lægger et stort arbejde og engagement i bedømmelsesarbejdet 

Uddannelsesinstitutionerne som løbende igennem året får tilbagemel- 

dinger via censorberetningerne, men her får en samlet tilbagemelding 

Det har samtidig været det år, hvor den nye pædagoguddannelse for al- 

vor satte sit præg på prøvearbejdet De første studerende, som har gen- 

nemført hele uddannelsen under 2007 loven, har været til afsluttende 

prøver, og vi har nu nået et volumen i prøver i de enkelte fag, hvor cen- 

sorberetningernes vurderinger og kommentarer får signifikant betydning 

Beretningens råmateriale er de mange beretninger fra censorerne, hvil- 

ket er med til at give beretningens fokuseringer og diskussioner tyng- 

de og validitet 

Det generelle indtryk er, at overgangen til ny uddannelse på prøveom- 

rådet overordnet er vellykket Der er fag, hvor udfordringerne er stør- 

re end i andre, hvilket vil fremgå af de enkelte censornæstformænds 

beretninger 

Der er gennemført 1358 prøver med 14096 bedømmelser 

Censorerne er overvejende tilfredse med det faglige niveau de møder 

ved prøverne, hvilket også giver sig udtryk i gode karakterer, idet karak- 

5

terfordelingen på såvel den samlede uddannelse som på samtlige fag 

ligger over den anbefalede karakterfordeling for den nye karakterskala 

Formandskabet har igennem en årrække også varetaget formandska- 

bet for akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik og i løbet af 2010 

er akademiuddannelsen i Ungdoms- og Voksenundervisning også ble- 

vet en del af porteføljen 

Formandskabet har et fint og konstruktivt samarbejde med Professions- 

højskolernes Censorsekretariat primært ved sekretær Jette Alsing Møller 

(vores sekretær) og med sekretariatsleder Peter Thode Loft 

Vi vil her gerne takke censorerne, uddannelsesinstitutionerne, censor- 

sekretariatet, Pædagoguddannelsens Ledernetværk, Professionshøjsko- 

lernes Rektorkollegium, Censorformandskabernes Formandsnetværk og 

Undervisningsministeriet for det gode samarbejde 

Censorformandskabets 

sammensætning 

FORMAND 

Bachelorprojekt 

(intern) 

Pædagogik 

(intern) 

Individ, institution og 

samfund 

(intern) 

Dansk, kultur og 

kommunikation 

(intern) 

Sundhed, krop og bevægelse 

(intern) 

Anders Refslund Hamming 

Nebelvej 13 

6715 Esbjerg N 

Marianne Bech Larsen 

Fynsgade 3, st 

6700 Esbjerg 

Torben Munkholm 

Korshøjen 15 

8240 Risskov 

Henriette Vognsgaard 

Alexandragade 4, 1. tv. 

5000 Odense C 

Brian Krogh Lassen 

Vilhelmsborgvænget 17 

8330 Beder 

T: 7266 3096 

M: anha@ucsyd.dk 

T: 7266 3108 

M: mabl@ucsyd.dk 

T: 8755 3709 

M: tmu@viauc.dk 

T: 6318 4575 

M: hevh@ucl.dk 

T: 6130 4077 

M: brla@viauc.dk 

6 Udtryk, musik og 

drama 

Sonja Svendsen 

Wilstersgade 27, 1. 

T: 8755 3715 

M: ssv@viauc.dk 

7 

(intern) 

8000 Århus C 

Værksted, natur og 

teknik 

(intern) 


(aftager) 

Niels Ejbye-Ernst 

Virupvej 49 

8530 Hjortshøj 

Birthe Bøhm 

Hermanshøj 14 B 

8800 Viborg 

T: 8622 2037 

M: nee@viauc.dk 

T: 5040 4820 

M: birtheotto@ 

gmail.com

Censorformandskabets arbejde 


Censorformandskabet har i sit første arbejdsår afholdt 1 todagesmø- 

de og 6 dagsmøder I foråret 2011 afholdte vi 2 møder med censorer, 

den 28 marts i Slagelse og den 5 april i Århus Der var et fint frem- 

møde på de 2 censormøder, hvor der dels var en generel introduktion 

til censorarbejdet, dels var mulighed for censorerne at mødes med de 

enkelte næstformænd i fagene Vi havde valgt denne form af hensyn 

til de mange nye censorer, så der både var plads til introduktion til re- 

gelsæt, forpligtigelser m m , men også var plads til erfaringsudveksling 

med andre censorer I møderne deltog en god blanding af rutinerede 

og nybeskikkede censorer Efterfølgende har vi fået mange positive re- 

aktioner fra de censorer, som deltog 

I løbet af året har der løbende været henvendelser fra nye censorer, som 

har haft brug for information og vejledning i forhold til censorhvervet 

8 9 

Der er et tydeligt behov for tilbud om uddannelsesaktiviteter for censo- 

rer, og vi håber at professionshøjskolerne snarest får afklaret, hvordan 

man vil sikre finansieringen af denne opgave Censorformandskaberne 

står parate til at løfte opgaven med at gennemføre de fornødne kurser 

Allerede ved formandskabets tiltrædelse i august var det klart, at der 

ville opstå mangel på censorer i linjefagene Det var ikke lykkedes ved 

beskikkelsesrunden i foråret 2010 at få skabt et tilstrækkeligt stort korps 

af censorer i de 3 linjefag Særligt i forhold til Værksted, natur og tek- 

nik (VNT) og Udtryk, musik og drama (UMD) var der allerede i efter- 

året 2010 problemer med at skaffe censorer 

Efter aftale med Undervisningsministeriet gennemførte vi en tillægsbe- 

skikkelse henover efteråret/julen 2010 Det lykkedes at få udvidet cen- 

sorkorpset i de 3 linjefag, men der er stadig forholdsvis få censorer i 

VNT og UMD Udfordringen i en sådan situation er på den ene side at

10 

få udvidet korpset, på den anden side at sikre, at de nye censorer le- 

ver op til de kvalitetskriterier, som vi på baggrund af prøvebekendtgø- 

relsen har opstillet 

I løbet af året har der været en række samarbejdsaktiviteter Der af- 

holdes 2 møder årligt i styregruppen for censorsekretariatet I det ene 

møde deltog censornæstformand Torben Munkholm, i det andet møde 

var vi desværre forhindret i at deltage Heldigvis har vi en tæt kontakt 

til censorsekretariatet gennem sekretær Jette Alsing Møller og direkte 

kontakt til såvel sekretariatsleder Studiechef Peter Loft Thode og Rektor 

Søren Vang Rasmussen, der er formand for styregruppen 

Der afholdes hvert år i november måned et fællesmøde mellem Un- 

dervisningsministeriet og censorformandskaberne for de videregående 

uddannelser I 2010 deltog censorformand Anders Hamming og cen- 

sornæstformand Henriette Vognsgaard i mødet 

I forlængelse af mødet afholdtes der et møde i netværket for ”professi- 

onshøjskolernes” censorformandskaber 

I marts 2011 blev censorformand Anders Hamming af undervisningsmi- 

nisteren beskikket som medlem af pædagoguddannelsens følgegruppe 

Følgegruppen har i løbet af foråret/forsommeren afholdt 3 møder, hvor 

det væsentlige tema har været udarbejdelse af kravspecifikationer for en 

evaluering af pædagoguddannelsen Uddannelsen vil blive evalueret i 

løbet af efteråret 2011 og vi ser frem til at blive inddraget i det arbejde 

Bedømmelseskriterier 

Censorformandskabet har i løbet af året lavet en ny vejledning om be- 

dømmelseskriterier, denne vejledning ligger på vores hjemmeside Med 

den nye uddannelse i 2007 er begreberne kompetencemål og CKF-er 

blevet helt centrale elementer i forhold til bedømmelsen af de stude- 

rendes præstationer i prøvesammenhæng 

Der har været en del usikkerhed om, i hvilket omfang de studerende 

skal prøves i alle kompetencemål og alle CKF-er Censorformandska- 

bets bud er, at bedømmelse af fagets kompetencemål er skitseret som 

en central del i prøvebekendtgørelsen Kompetencemålene er det den 

færdiguddannede skal kunne, derfor vil en demonstration af disse til 

prøven være naturlig De faglige kompetencemål udtrykker specifik- 

ke kompetencer for pædagog professionen CKF-erne beskriver ind- 

holdselementer, der danner grundlag for opøvelse af disse kompeten- 

cer CKF-erne trækker på viden fra dele af forskellige videnskaber Ved 

prøven kan den studerende motivere og begrunde, hvilke af CKF-erne 

der er relevante at medregne i prøvebesvarelsen Ved prøven bør fagets 

kompetencemål og relevante samt begrundede udvalgte CKF-er indgå 

i bedømmelsesgrundlaget 

Censorformandskabet har i løbet af året medvirket i et mindre antal 

ankesager, hvor studerende har anket afgørelser i klagesager Censor- 

formandskabets opgave er primært at udpege 2 censorer til det pågæl- 

dende ankenævn, og vi har i første omgang valgt selv at påtage os op- 

gaverne Det giver en god mulighed for at få indsigt i klagesager I for- 

hold til det meget store antal bedømmelser der hvert år gennemføres 

på pædagoguddannelsen, er der meget få anker I det forløbende år har 

der været tale om 5 ankesager 

Censorformandskabet diskuterer løbende erfaringer og indmeldinger 

fra censorer, og i forbindelse med den årlige beretning får vi lejlighed 

til systematisk at gennemgå årets censorberetninger 

Jeg vil i dette følgende afsnit nævne enkelte ting, som rækker udover 

de enkelte fag 

Der er generelt stor tilfredshed med uddannelsesinstitutionernes infor- 

mation til censorerne Jeg vil hverken gå ind i ros eller ris her, da vi be- 

tragter disse kommentarer som censorernes tilbagemelding til uddan- 

nelsesinstitutionerne og regner med, at de enkelte uddannelsesinstitu- 

tioner læser og bruger censorberetningerne i forbindelse med den lø- 

bende interne kvalitetsudvikling 

11

Generelt er der stor tilfredshed med samarbejdet med censorsekreta- 

riatet Dog har der været store frustrationer over det nye allokeringssy- 

stem Denne problematik vil blive behandlet i et selvstændigt afsnit i 

nærværende beretning 

Censorernes vilkår er stadig et tema i censorberetningerne Det er her 

vigtigt at påpege, at censorerne har krav på de samme betingelser og 

vilkår som andre timelønnede medarbejdere Censorerne har krav på 

en kontrakt, der indeholder oplysninger om arbejdsopgavens omfang 

og aflønning 

Et tema som går igen i flere af censornæstformændenes beretninger er 

problematiseringer af prøveformer Jeg vil kort pege på nogle centrale 

punkter, men i øvrigt henvise til de enkelte censornæstformænds be- 

retninger 

I såvel Dansk, kultur og kommunikation (DKK) og Individ, institution 

og samfund (IIS) er der diskussioner om forholdet mellem rene skriftlige 

Vi ser frem til det kommende år og samarbejdet med uddannelsen gen- 

nem Pædagoguddannelsens Ledernetværk, de øvrige censorformand- 

skaber, Professionshøjskolernes Censorsekretariat og ikke mindst Un- 

dervisningsministeriet 

Gammel pædagoguddannelse 

Sideløbende med den nye uddannelse bliver prøverne på den gamle 

uddannelse afviklet Der er hovedsagelig tale om prøver, hvor stude- 

rende p g a orlov m m ikke har færdiggjort deres uddannelse sammen 

med de sidste ordinære hold Der er foretaget 300 allokeringer med i 

alt 676 studerende På de mange afgivne censorberetninger kan vi kon- 

statere, at prøverne har fungeret godt og at de studerende har fået en 

god og reel behandling 

I det omfang der stadig vil være brug for censorer til prøver på den gam- 

le uddannelse, vil censorsekretariatet allokere censorer fra den nye ud- 

dannelse Primært vil der være tale om censorer med erfaringer fra den 

12 

prøver og prøver med kombination af skriftligt oplæg og mundtlig prøve 

Der er i begge fag en klar forskel i karakterniveau mellem mundtlige 

gamle uddannelse 

13 

og skriftlige prøver med betydelig lavere karakterniveau i rene skriftlige 

Censorkorps 

prøver, hvilket giver anledning til overvejelser Magter mange studeren- 

de ikke den skriftlige prøveform? I DKK diskuteres det om det rent fak- 

tisk er muligt at opfylde fagets kompetencemål i en ren skriftlig prøve 

I de 3 linjefag diskuteres om der på de enkelte uddannelsesinstitutioner 

er afsat nok prøvetid til, at de studerende kan nå at demonstrere, i hvil- 

ket omfang de lever op til fagenes kompetencemål Et centralt spørgs- 

mål er, om de studerende både kan nå at demonstrere handlekompe- 

tencer og refleksionskompetencer på den korte prøvetid Den samme 

problemstilling finder man også i DKK 

Samlet kan man sige, at det nye censorformandskab er kommet godt i 

gang med en række spændende opgaver med såvel at sikre kvaliteten 

i bedømmelsesarbejdet på pædagoguddannelsen som at være med til 

at arbejde med kvalitetsudviklingen af uddannelsen 

Censorkorpset består på nuværende tidspunkt af 716 censorer, som 

er beskikkede til at varetage censoropgaver på pædagoguddannelsens 

fagprøver og bachelorprøver Censorerne har alle mindst en fagbe- 

skikkelse og beskikkelse til bachelorprøven med udgangspunkt i deres 

fagbeskikkelse(r) Mange censorer er beskikkede i mere end et fag Der- 

udover kan censorerne være beskikkede i 1-3 specialiseringer

Allokering af censoropgaver 


Der er ingen tvivl om, at det store diskussionstema blandt censorerne 

i det sidste halve år har været den nye måde at allokere censorer Cen- 

sorformandskabet har grundigt diskuteret problemerne og har været i 

løbende dialog med censorsekretariatet ved sekretariatsleder studiechef 

Peter Thode Loft og sekretær Jette Alsing Møller Vi regner med her i ef- 

teråret at lave justeringer på systemet, som skulle give en bedre forde- 

ling af censoropgaverne, og meget gerne mindre frustration hos cen- 

sorerne Vi har i august 2011 gennemført en elektronisk undersøgelse 

blandt censorerne som skal være med til at kvalificere disse justeringer 

Vi arbejder med en model, som ikke bygger på først til mølleprincippet, 

men hvor en noget større gruppe censorer får tilbudt konkrete censor- 

opgaver Ideen er, at der vil blive trukket lod mellem de censorer, som 

indenfor f eks 24 timer har lagt billet ind på opgaven 

Undersøgelsen tyder på, at en meget stor del af censorerne (62 %) ser 

positivt på, at opgaverne fordeles via lodtrækning efter udløb af 24 ti- 

mers fristen 24 % er negativt indstillede over for dette system og 14 % 

forholder sig neutralt 

Hvis vi ser på hvornår censorerne senest kan acceptere, at forespørgs- 

lerne sendes ud, tegner der sig følgende billeder: En tidsfrist på 3-4 uger 

ville være acceptabelt for 48 % af censorerne og en frist på 5-6 uger 

ville være acceptabelt for 77 % af censorerne 

384 ud af 716 censorer har svaret på undersøgelsen, hvilket giver en 

svarprocent på 53 

Vi takker censorerne for deres deltagelse i undersøgelsen, som giver os 

et vigtigt fingerpeg i forhold til en revision af modellen 

Men da dette er en beretning, som dækker perioden 1 august 2010 til 

31 juli 2011, vil jeg her koncentrere mig om de erfaringer, vi har gjort 

med det nye system i løbet af det sidste halve år 

15

Desuden vil jeg gøre rede for hvilken betydning censorkorpsets sam- 

mensætning har for allokeringen, samt redegøre for hvordan den fak- 

tiske allokering har set ud 

Den nye fremgangsmåde blev sat i værk den 21 februar 2011 Indtil 

da var opgaverne blevet fordelt på følgende måde 

Udgangspunktet var og er stadig, at censorerne er beskikkede i et eller 

flere fag og specialiseringer 

De enkelte censorer registrerede i systemet, hvornår de havde mulig- 

hed for at være censorer og hvor mange dage/opgaver de ville påtage 

sig Derefter sammenholdt ”maskinen” disse oplysninger med de cen- 

sorbestillinger, der lå fra uddannelsesinstitutionerne, og den censor som 

opfyldte flest kvalifikationskriterier og som havde markeret de pågæl- 

dende datoer, fik tildelt opgaven Da det ikke altid var muligt at få da- 

toer og kvalifikationer til at gå op, var det i en del tilfælde nødvendigt 

for censorsekretariatet at træde til og finde censorer til konkrete opga- 

ver via telefon og mail 

Det var et forholdsvis tungt system for censorsekretariatet at arbejde 

Der er på nuværende tidspunkt 716 censorer og der har i løbet af det 

16 17 

med og censorerne kom kun i betragtning til opgaverne, når de i god 

sidste år været 1358 allokeringer af censoropgaver Det vil sige, at der 

tid havde bundet sig til at stå til rådighed på bestemte dage i en peri- 

ode på 2-4 uger 

Det tidligere censorformandskab accepterede derfor en ny metode, hvor 

opgaverne løbende blev udbudt til en gruppe af censorer med de nød- 

vendige beskikkelser Fremgangsmåden er, at 10 censorer ad gangen bli- 

ver tilbudt konkrete censoropgaver Systemet sørger for, at de censorer, 

som har haft færrest allokeringer, først får opgaven tilbudt Det vil sige 

at systemet forsøger at fordele opgaverne bredt på hele censorkorpset 

Hvis der ikke er kommet tilsagn i løbet af de første 24 timer, bliver op- 

gaven tilbudt til de næste 10 på listen osv Nogen gange har opgaver- 

ne været i udbud i 5-6 dage før der var et positivt svar I enkelte fag har 

det ikke været muligt at finde en censor på denne måde, og det har væ- 

ret nødvendigt for censorsekretariatet eventuelt i samarbejde med den 

konkrete censornæstformand at finde en censor Enkelte gange er det 

nødvendigt at ad hoc beskikke en censor til opgaven 

Mange censorer har i løbet af det halve år oplevet en sand strøm af 

mails med tilbud om censoropgaver, og mange censorer har været fru- 

strerede over, at opgaven var afsat til anden side inden de fik trykket på 

knappen Denne frustration har censorformanden også oplevet Adskil- 

lige gange har jeg trykket på ”acceptere”, for straks efter at modtage en 

mail med ”tak for … opgaven er afsat til anden side ” 

Der er flere forklaringer på dette Ofte er der sket det, at opgaven er 

blevet meldt sent ind til censorsekretariatet og man har derfor skøn- 

net, at det var nødvendigt at spørge en større gruppe censorer ad gan- 

gen Det kan være både 20 eller 50 eller samtlige relevante censorer, 

man har spurgt 

Det kan også være, at når vi som censorer får tilbudt opgaven, har den 

allerede været i udbud 3-4 dage uden at være blevet afsat 

Jeg vil i det følgende gøre rede for nogle af de parametre, som spiller 

ind på fordelingen af allokeringerne 

i gennemsnit er ca 1,9 allokeringer pr censor Men her må man tage 

højde for, at de enkelte censorer har forskelligt antal beskikkelser Nogle 

er beskikkede i et fag og til bachelorprøve, andre har op til 10 beskik- 

kelser Langt den største del har 5 beskikkelser Jo flere beskikkelser jo 

flere prøver kan man komme i betragtning til 

Procentvisfordeling 

80 

70 

60 

50 

Procentvisfordeling 40 

30 

20 

10 

0 

Fordeling af allokeringer 

FORDELING AF ALLOKERINGER PR CENSOR 

1 2 3 

ANTAL ALLOKERINGER 5=>4 

4 5 

Antal allokeringer pr. censor 

EFTERÅR 

FORÅR

Men der er stadig kun i gennemsnit 1,9 allokeringer pr censor Oven- 

stående graf viser fordelingen af opgaver pr censor i henholdsvis efter- 

året 2010 og foråret 2011 

Som det fremgår af grafen, er der ikke væsentlig forskel på den procent- 

vise fordeling af allokeringer, når man sammenligner den gamle allo- 

keringsmodel (blå) med den nye (lilla) Langt de fleste opgaver bliver 

bredt fordelt på censorerne Når man ser på de enkelte fag, er der dog 

en tendens til, at der er enkelte censorer, som påtager sig mange cen- 

soropgaver Forklaringen er som oftest, at det ikke har været muligt at 

få andre til at påtage sig opgaven 

Det kunne tyde på, at en større gruppe censorer ikke har haft nogen 

allokeringer i 2010-2011 Det kan skyldes, at de ikke har ønsket allo- 

keringer, at de ikke har kunnet påtage sig opgaver når de var der, el- 

ler at andre har fået tildelt opgaven selv om de gerne ville og kunne 

Blandt de censorer, som er blevet allokerede, tegner der sig et pænt bil- 

begrænser de interne censorers muligheder for at blive allokeret Med 

18 19 

lede, hvor en stor gruppe har 1-2 allokeringer pr halvår og ganske få 

de gældende habilitetsregler, hvor man ikke må være censor på egen 

har mange allokeringer En idealfordeling kunne være, at flest mulige 

censorer har minimum 2 allokeringer om året 

Enkelte censorer har påtalt, at de ikke får så mange opgaver som de 

gerne ville Her må jeg understrege, at vores formål ikke er at sikre de 

enkelte censorer mange arbejdsopgaver, men at sikre god og kvalifice- 

ret censur ved afholdelsen af prøver på pædagoguddannelsen 

Men at være en god censor kræver selvfølgelig også erfaring 

Et andet væsentligt parameter er censordækningen på de enkelte fag 

Jeg vil her kun fremdrage eksempler til belysning af problemstillingen 

Jeg vil bruge 3 fag til at anskueliggøre de problemstillinger, der kan lig- 

ge i forhold til dette parameter I Individ, institution og samfund (IIS) er 

der beskikket 218 censorer Der har været 105 allokeringer, og det gi- 

ver en dækning på 2,08 

I pædagogik er der beskikket 279 censorer Der har været 273 alloke- 

ringer, og det giver en dækning på 1,02 

I Værksted, natur og teknik (VNT) er der beskikket 70 censorer Der har 

været 101 allokeringer, og det giver en dækning på 0,69 

Så alt andet lige må en censor i VNT regne med at blive allokeret flere 

gange end censorerne i pædagogik for slet ikke at tale om IIS 

På den anden side har censorerne i pædagogik og IIS ofte flere beskik- 

kelser i forhold til bachelorprøverne gennem specialiseringer end lin- 

jefagscensorerne 

Efter ønske fra uddannelsesinstitutionerne er det også muligt ved be- 

stilling af censorer at vægte den geografiske afstand Der er store øko- 

nomiske udgifter ved at transportere censorer langt og det er ofte kom- 

bineret med overnatningsudgifter 

38 % af censorerne er hentet indenfor en radius på 50 km, 21 % 50-100 

km, 19,6 % 100-150 km, 13 % 150-200 km, og de resterende fordeler 

sig ud over de 200 km med en enkelt, som har rejst mere end 300 km 

Vi har problematiseret afstandskriteriet, fordi det efter vores mening 

professionshøjskole, bor mange interne censorer langt fra de uddan- 

nelsesinstitutioner, hvor de må medvirke som censorer For mit eget 

vedkommende har jeg mellem 80 og 100 km til de nærmeste relevan- 

te uddannelsesinstitutioner 

Det er vigtigt for censorformandskabet, at opgaverne bliver fordelt så li- 

geligt som muligt mellem interne og eksterne censorer, lige så vel som 

mellem yngre og ældre censorer 

Censorerne skal også være opmærksomme på, at der vil være udsving 

i hvor mange allokeringer der er de enkelte år Vi har i en periode haft 

forholdsvis få studerende på mange af uddannelsesinstitutionerne, hvil- 

ket alt andet lige vil give færre prøver Det skulle meget gerne vende i 

løbet af et par år med de nuværende optagelsestal 

Mindre grupper af censorer er også censorer på de to akademiuddannel- 

ser, som censorformandskabet har ansvaret for Det drejer sig om Ung- 

domspædagogik og Ungdoms- og voksenunderviseruddannelsen Ung- 

domspædagogik har stabil aktivitet på ca 30 allokeringer om året, mens 

Ungdoms- og voksenunderviseruddannelsen har meget få allokeringer

Beretninger for fagene 

Pædagogik 

Censornæstformand Marianne Bech Larsen 

I det forløbne år har de første ordinære hold på den nye pædagogud- 

dannelse afsluttet prøve i faget pædagogik Det betyder, at de pågæl- 

dende hold har været undervist i faget efter uddannelsesbekendtgørel- 

sen af 2007 fra starten af deres uddannelse 

I perioden 1 august 2010 til 31 juli 2011 har der været afholdt 273 

prøver i pædagogik Der er udarbejdet 233 censorberetninger I alt har 

3665 studerende været til afsluttende prøve Karaktererne fordeler sig 

på følgende måde: 

Karakter Antal studerende 

i pædagogik 

fordelt på ka- 

Gennemsnitskarakter 

i % i 

pædagogik 


i % 

for hele pædagog- 

20 raktereruddannelsen 

21 

-3 2 0,1 0,1 

00 67 1,8 1,6 

2 217 5,9 5,5 

4 649 17,7 16 

7 1084 29,6 29,8 

10 985 26,9 28,8 

12 661 18,0 18,2 

Gennemsnit 7,5 7,69 

Karaktergennemsnittet er 7,5 og nærmer sig dermed gennemsnittet for 

uddannelsen som helhed, som er på 7,69 

Det faglige niveau 

Censorerne udtrykker overvejende tilfredshed med det faglige niveau 

i faget Fordelt på en skala fra 1- 5 (meget utilfredsstillende - særdeles 

tilfredsstillende) kan graden af tilfredshed udledes af følgende statistik, 

udtrykt i procent:

Procent 

Procent 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Nogle censorer finder anledning til at kommentere det faglige niveau 

mere dybtgående Her fremdrager en række censorer forhold, der fo- 

22 25 

23 

kuserer på, hvorvidt de studerendes behandling af emnerne ved prøven 

Serie1 

demonstrerer professionsfaglig relevans og praksisforankring 

To censorer udtrykker deres tilfredshed med følgende kommentarer: 

”Det faglige niveau i de skriftlige opgaver spændte fra det helt ud- 

mærkede til det, der ikke kunne passere. Alle valgte emner/problem- 

stillinger var professionsfagligt relevante, og i mange af opgaverne 

trak de studerende på erfaringer fra deres praktiske arbejde, og kom- 

binerede ofte disse erfaringer med rimelig velvalgt faglitteratur. Enkel- 

te viste sig at være for overfladiske, men generelt var det opløftende 

at bemærke, at flere studerende havde arbejdet grundigt med deres 

valgte emne og reflekteret på "den gode måde”. 

”De fleste præstationer lå over middel hvilket især skyldes at de stu- 

derende var rigtig gode til at inddrage deres praksiserfaringer i selve 

eksamenssituationen.” 

Fagligt niveau 

1 2 3 

1= ringe, 5= Udemærket 

1=ringe, 5=udmærket 

4 5 


Procent 

Procent 

En anden censor har haft mindre gode oplevelser med praksisforank- 

ringen ved prøven: 

”Det faglige niveau var af meget svingende kvalitet. Især havde de 

studerende problemer med at forstå og behandle praksisproblematik- 

ker i relation til de læste tekster.” 

Eksamensgrundlaget 

45 

40 

35 

30 

20 

15 

10 

5 

0 

I forhold til vurdering af eksamensgrundlaget er der stor tilfredshed 

blandt censorerne: 

Eksamensgrundlag 


1 2 3 4 5 

Der kommenteres hovedsageligt positivt på, hvorvidt der er tydelige 

retningslinjer vedrørende eksamensgrundlaget: 

”Grundlaget er klart og tydeligt formuleret og der var da heller ingen 

studerende der ikke havde begrebet dette grundlag i deres besvarelser.” 

En lille del af kommentarerne omhandler relevansen af forskellige op- 

gavetyper Her peger nogle få censorer på betydningen af, om der i

24 

prøven indgår et skriftligt produkt i en velvalgt form og med et tilstræk- 

keligt omfang: 

”Det er et problem - synes jeg - at de studerende ikke havde fået stil- 

let en 'almindelig' opgave med problemstilling, problemformule- 

ring, metode, teori, analyse osv. Opgaverne havde et essayistisk præg 

(uden at kunne leve op til denne genre, som er en meget vanskelig 

genre). De var løse i strukturen og uden klart fokus. To ud af det sam- 

lede antal levede op til den 'almindelige' opgave-struktur.” 

Og endnu en kommentar: 

”Jeg synes, at synopser er en underlig form for eksamen, da de stude- 

rende har så lidt plads (…)” 

Jeg har fundet det relevant at medtage ovenstående kommentarer, da 

en række censorer vurderer på eksamensgrundlaget i forhold til mulig- 

heden for at sikre de studerende en pålidelig bedømmelse ved prøven 

Glædeligvis er der generelt enighed blandt censorerne om, at der har 

været gode muligheder for at leve op til dette krav Nogle kommenta- 

rer vidner dog om, at ikke alle finder grundlaget for bedømmelse til- 

strækkeligt i forhold til fagets omfang Her peges der eksempelvis på 

den skriftlige opgaves længde og type, set i sammenhæng med den af- 

satte tid til den mundtlige prøve og fagets omfang: 

”Pædagogik er blevet et stort og centralt fag i uddannelsen. Jeg fandt, 

at 15 minutter og en to siders synopsis ikke afspejler fagets omfang.” 

Og endnu en kommentar: 

”Faget Pædagogik er et omfattende fag med mange CKF er og med 

mange mål. Jeg finder ikke, at eksamensformen med en to siders syn- 

opsis afspejler, at der er tale om et centralt fag i uddannelsen(…)” 

Det nye fag 

Censorernes bedømmelse af det nye fag pædagogik er overvejende po- 

sitiv En række censorer, fremhæver på forskellig vis positivt, hvad der 

kan betegnes som en opprioritering af faget i uddannelsen Der er imid- 

lertid også en del censorer der skriver, at de ikke opfatter faget som nyt 

Nogle censorer peger på, at faget er bredt og måske for bredt, mens an- 

dre fremhæver, at de opfatter faget som et tværfagligt og samlende fag 

Nogle få peger på, at det psykologiske perspektiv er blevet nedtonet i 

faget pædagogik Andre fremfører positivt, at såvel den psykologiske 

som den sociologiske dimension ses indeholdt i faget 

Nogle få kommentarer forholder sig til vægtningen af den didaktiske 

og metodiske dimension i faget Her er der forskellige opfattelser af, 

hvorvidt disse dimensioner er blevet vægtet tilstrækkeligt, for lidt, el- 

ler for meget 

Afrunding 

Den overvejende positive bedømmelse af faget kan måske tolkes i ret- 

ning af, at dette er ved at have etableret sig Det bliver spændende at 

se udviklingen af pædagogikfaget i de kommende år, hvor underviser- 

ne får mulighed for at justere indhold og form i lyset af erfaringer med 

et fuldt uddannelsesforløb Og det bliver spændende at se, hvordan en 

sådan udvikling sætter sig igennem og opleves af censorerne ved de 

kommende prøver 

Tak for samarbejdet med censorerne i pædagogik i mit første år i cen- 

sorformandskabet Jeg ser frem til det kommende års samarbejde 

25

Dansk, kultur og kommunikation – 

fortsat ved at finde sine stabile ben 

Censornæstformand Henriette Vognsgaard 

Denne beretning er min første beretning som nyvalgt censornæstfor- 

mand for faget Dansk, kultur og kommunikation (DKK) Både fagligt og 

organisatorisk synes jeg, det er et interessant hverv at varetage Faget 

er fortsat ved at finde sine stabile ben og identitet i pædagoguddannel- 

sen, i forskellige prøveformer og ikke mindst i forhold til de forander- 

lige organisatoriske rammer 

Faget udtrækkes som bekendt til ekstern censur skiftevis med Individ, 

institution og samfund, således at cirka halvdelen af alle studerende 

skal have ekstern censor ved den afsluttende prøve i 5 semester Faget 

er fuldt ud indfaset og behovet for censorer er fortsat stort – på nuvæ- 

rende tidspunkt er der 141 beskikkede censorer i DKK Aldersspred- 

ning ligger mellem 40-70 år Knap 1/5 er mellem 40-50 år, godt 1/5 er 

mellem 50-60 år og knap en 1/5 er mellem 60-70 år 

26 27 

I perioden fra 1 august 2010 til 31 juli 2011 har 1693 studerende væ- 

ret til afsluttende prøve i Dansk, kultur og kommunikation – med eks- 

tern censur Der har været afholdt 356 prøver De 1693 studerende der 

har været til prøve i 5 semester har i gennemsnit opnået bedømmel- 

sen 7,3 Gennemsnitskarakteren for hele uddannelsen er 7,69 – altså 

ligger bedømmelserne i DKK en smule under gennemsnittet for hele 

pædagoguddannelsen 


i DKK fordelt 

på 

karakterer 


i % i DKK 

-3 2 0,1 0,1 

00 39 2,3 1,6 

2 101 6 5,5 

4 299 17,7 16 

7 549 32,4 29,8 

10 456 26,9 28,8 

12 247 14,6 18,2 



i % 

for hele pædagoguddannelsen

Sidste år var karaktergennemsnittet for DKK 7,79 – det vil sige at der 

er tale om et fald på 0,5 karakter i forhold til sidste år Dette bør na- 

turligvis give anledning til nogen opmærksomhed – om end det kan 

være vanskeligt at analysere til bunds Der kan måske med rette spør- 

ges, om dette kan tilskrives uklarhed blandt andet i forhold til fagets 

kernefaglighed og identitet, dalende timetal, utydelighed i forhold til 

hvordan fagets kompetencemål dokumenteres og bedømmes? Mere 

om dette i det følgende 

Der er flere karakteristiske træk ved censorernes beretninger i år Ind- 

ledningsvist må det dog fremhæves at det samlede datagrundlag – dvs 

censorernes beretninger - er 37 % - dette er påfaldende lavt og kunne 

ønskes mere omfangsrigt Censorerne er generelt kommet med fyldige 

kommentarer i forhold til de syv spørgsmål, der stilles til censorerne 

Generelt er der fortsat mange positive tilkendegivelser, der peger i ret- 

ning af at fagets bredde er dets styrke og er godt på vej i at definere sig 

som et centralt fag i uddannelsen Samtidig er der kommentarer, der 

peger i forskellige retninger Jeg vil hefte mig ved følgende temaer og 

28 29 

problematikker i årets beretning: a prøveformer i relation til det fagli- 

Når dette er sagt, udtrykkes der generel tilfredshed med prøveformerne 

ge niveau samt b fagets identitet og bredde 

Prøveformer og det faglige niveau 

Et ganske påfaldende forhold i forbindelse med prøveformer, er at der 

de fleste steder afholdes mundtlige prøver i faget – ca 3/4 Ca ¼ af 

uddannelsesinstitutionerne afholder udelukkende skriftlige prøver Det- 

te synes at påvirke karaktergennemsnittet betydeligt Det kan konstate- 

res, at karaktergennemsnittet ved mundtlige prøver er 7,63 – hvorimod 

der ved de skriftlige prøver er et gennemsnit på 6,09 Dette efterlader 

et bekymrende spænd på 1,5 karakter! 

Jeg tillader mig at pege på følgende to spørgsmål, der retfærdigvis må 

overvejes: 1 kan den studerendes opnåelse af fagets kompetencemål 

fyldestgørende dokumenteres og efterfølgende bedømmes ensartet uaf- 

hængig af prøveform? 2 kan den studerendes retssikkerhed problema- 

tiseres i forhold til retfærdig og ensartet bedømmelse ved såvel mundt- 

lig som skriftlig prøveform? 

Det kan med rette problematiseres, hvorvidt den studerendes opnåel- 

se af kompetencemål udelukkende lader sig udfolde og demonstrere 

på skrift – og dette skal ses i lyset af at Bekendtgørelsen fremhæver, at 

fagenes kompetencemål er centrale 

”Synes generelt at de studerende har svært ved at få refleksionerne 

med. Det er desuden et problem at DKK faget udelukkende prøves 

skriftligt.” 

Hos en anden censor lyder det: 

”En skam med en skriftlig DKK prøve, da DKK også indeholder for- 

midling. En del studerende ville kunne profitere af også at have mulig- 

hed for at formidle sig mundtligt.” 

i faget Særlig tilfredshed er der ved afholdelse af kombinationsprøver, 

hvor prøven tager afsæt i et kort skriftligt oplæg med en efterfølgende 

mundtlig del Det fremhæves som noget centralt, at faget fortsat væg- 

ter empiri, praksisforankring og den musisk-æstetiske dimension Her- 

ved vægtes kompetencemålet om at kunne ”planlægge, gennemføre, 

dokumentere og evaluere pædagogiske og æstetiske processer” højt 

Denne prøveform vurderes generelt som en prøveform, der sikrer dels 

fagets bredde, dels fagets handledimension 

”Det praktiske projekt som en del af eksamen er en god idé i forhold 

til praksisorientering og æstetiske processer. De studerende havde et 

højt fagligt niveau, som tjener deres undervisere respekt!” 

Omvendt tematiseres også vanskeligheden i at tilfredsstillende at kun- 

ne bedømme de studerendes niveau, der hvor opgaveformuleringer-

ne er snævre og hvor gode hensigtserklæringer kommer til at erstatte 

praksisdimensionen 

”En meget snæver opgaveformulering som ikke gav mulighed for at 

tænke for meget ud ad boksen. På den anden side var der heller ikke 

nogen som faldt helt igennem da formuleringen ikke lagde op til selv- 

stændighed. Prøveformen på 8 timer giver ikke de studerende mulig- 

hed for at fordybe sig i opgaven.” 

Bekymringerne retter sig altså mod tendenser til at spare så meget på 

prøveafholdelsen, at den studerendes og fagets tarv dårligt kan tilgode- 

ses Herunder altså også problematikken om såvel mundtlig som skrift- 

lig prøveform sikrer den studerende en ensartet og retfærdig behand- 

ling Herudover bekymrer det nogle censorer, når prøvegrundlaget fore- 

kommer for tyndt eller for snævert 

Disse bemærkninger skal måske ses i forlængelse af det faktum, at det 

faglige niveau i faget ligger en smule under gennemsnittet for hele ud- 

forskellige uddannelsessteder effektuerer det.” 

30 31 

dannelsen Ligeledes kaldes der fortsat på præciseringer af prøvegrund- 

laget – altså hvad der vægtes og forventes af de studerende, således at 

censorerne kan yde en ensartet og retfærdig behandling samt pålide- 

lig bedømmelse 

Det er dog tydeligt, at censorerne samstemmende giver udtryk for, at 

den bedste prøvesituation opnås, når der forud for den mundtlige prø- 

ve foreligger praksisrelateret materiale og når tiden er tilstrækkelig til 

uddybende drøftelser – og når prøvegrundlaget ikke er for snævert Der 

synes fortsat at være en sammenhæng mellem de økonomiske og tids- 

mæssige ressourcer, der investeres i faget og prøven og så censorernes 

vurdering af niveau og kvalitet 

Endelig må det i forbindelse med censorernes vilkår fremhæves, at fle- 

re censorer bemærker de stramme tidsplaner, som i sidste ende er be- 

kymrende i forhold til kvaliteten i bedømmelserne 

”Tidsplan indeholdt ikke afsat tid til votering, ligesom de enkelte stu- 

derendes prøvetid skulle forlænges. Der var ikke indsat pauser imel- 

lem de enkelte eksaminer. Dette bevirkede, at den på forhånd ud- 

meldte tidsplan begge dage blev forlænget med 2 timer.” 

Faglighed, identitet og bredde 

Faget har i al sin bredde sin kerne og sin berettigelse, når det giver den 

studerende viden og indsigt – men ikke mindst færdigheder, der er nyt- 

tige i den pædagogiske praksis Med et væld af centrale kundskabs- og 

færdighedsområder synes kernen fortsat at centrere sig om sprog, kom- 

munikation, formidling, fortælling, kultur og kulturelle mønstre, æsteti- 

ske læreprocesser samt etiske, æstetiske, ideologiske og religiøse fore- 

stillinger og normer 

”Faget fungerer og er en ganske liflig og interessant sammensætning. 

Endvidere er det fantastisk berigende og interessant, så forskelligt de 

Trods fagets signalement, hvormed man kunne forestille sig større ens- 

artethed, er der noget der tyder på at faget fortolkes og praktiseres for- 

holdsvist forskelligt Dette afspejler sig i forskelligheder i uddannelses- 

institutionernes studieordninger, udvælgelse af stofområder og prøve- 

krav Censorernes formuleringer peger også i retning af, at forskellig- 

hederne kan true fagets kernefaglighed 

”DKK er et MEGET bredt fag, hvilket også åbner op for stor mang- 

foldighed. Dette har såvel gode som mere problematiske sider - men 

nu er det der, så vi må prøve at "rette ind" efter de retningslinier, der 

foreligger.” 

Der ligger en stor faglig opgave i at sikre et højt niveau og faglig ker- 

ne – måske er det censorernes fornemmeste opgave at medvirke her- 

til de kommende år

Afrunding 

At dømme efter censorernes mangeartede kommentarer er faget Dansk, 

kultur og kommunikation stadig på vej til at finde egne ben Det er glæ- 

deligt, at dette er lykkedes mange steder og det er glædeligt, at udfor- 

dringen om at fortolke og praktisere faget tages alvorligt og med blik for 

at det kan ske på mange kvalificerede måder Derudover er det opmun- 

trende, at fagets selvforståelse i høj grad vurderes at være et fortsat sam- 

spil mellem æstetisk produktion, teoretisk forankring og professionen 

Censorerne medvirker samtidig til at pege på perspektiver og proble- 

matikker, som giver stof til eftertanke Her er der blandt andet peget på 

problemstillingerne ved ensartet og retfærdig bedømmelse i relation til 

de prøveformer der pt praktiseres rundt på uddannelsesinstitutionerne 

Censorernes indspark er med til at kvalificere udviklingen af faget – og 

prøver - i de kommende år Opgaven er fortsat at værne om fagets fag- 

lige kerne og den tidskrævende professionsrettethed 

Individ, institution og samfund 

Censornæstformand Torben Munkholm 

Karakter- og allokeringsstatistik 

Der er som tidligere beskrevet sket store ændringer i både censorfor- 

mandskabets og i censorkorpsets sammensætning, det sidste afspejler 

sig til en vis grad i censorberetningerne, som jeg skal forsøge at gøre 

rede for nedenfor Men inden da vil jeg gøre rede for udvalgte dele af 

det statistiske materiale, det drejer sig om aspekter af den aktuelle dis- 

kussion omkring censorallokering og nogle af karakterstatistikkerne 

Men først nogle uddrag af materialet 

Beretningen er baseret på censorberetninger fra prøver afholdt i perio- 

den 1 august 2010 til 31 juli 2011 Der har været afholdt 105 prøver 

i Individ, institution og samfund (IIS) med et samlet antal studerende på 

1554, der har mødt og fået en karakter af i alt 80 censorer 

Prøveformen har været både mundtlig og skriftlig med en overvægt af 

mundtlige prøver, 67 i alt eller 63,8 % mod 38 skriftlige prøver sva- 

32 33 

rende til 36,2 % Karaktergennemsnittet for de mundtlige prøver er 

6,90, mens de skriftlige prøver har et lavere gennemsnit på 6,36, hvil- 

ket hverken er nyt eller et specielt fænomen for IIS Tallet for IIS ligger 

tæt på gennemsnittet for hele uddannelsen, med DKK under og pæda- 

gogik over gennemsnittet 

Det, der er bemærkelsesværdigt, er de mundtlige karakterer, der alt an- 

det lige er lavere end alle andre fag i uddannelsen Ser man bort fra de 

skriftlige prøver, der som allerede nævnt er lavere end de mundtlige, 

og som er særlige for de 3 store fag i uddannelsen, og ser man bort fra 

bachelorprøverne, der traditionelt ligger med de højeste gennemsnit, så 

ligger IIS alligevel i bunden karaktermæssigt set: 6,90 mod pædagogik 

og DKK med hhv 7,70 og 7,62, altså et spring på ca 0,8 Grunden til 

dette relativt store spring er uden tvivl komplekst og sammensat, der- 

for kan det kun være formodninger, der fremsættes her 

Det har ofte været nævnt, at den tidlige afslutning af faget på 4 seme- 

ster kan give censorer nogle vanskeligheder, når niveauet skal fastlæg- 

ges: Bliver der stillet for høje krav til de studerende, som de ikke kan

indfri på et så tidligt tidspunkt? Betyder den usikkerhed omkring nogle 

kompetencemål, der kan opfattes som mål, der gælder den færdigud- 

dannede pædagog, at censorer derfor bedømmer de studerende på et 

grundlag, der måske ikke er rimeligt? Det er som sagt uvist hvad der er 

årsagen til forskellen, men det ser ud som om censorerne også selv er 

utilfredse med niveauet, jf nedenfor 

At lave karakterer ikke er et generelt fænomen for IIS, viser sig i bache- 

lorprøverne, hvor IIS har et fint gennemsnit på 8,46, faktisk det næsthø- 

jeste af alle fag i uddannelsen Det ville være nærliggende, men også 

en forsimpling af problematikken, at se bachelorstatistikken i sammen- 

hæng med ovenstående 

Fordelingen af karakterer er ikke overraskende set i forhold til perio- 

den 2009 – 2010 Udsvingene er minimale og uden statistisk betyd- 

ning, der er således god kontinuitet i karaktergivningen internt i faget 

Karakter Antal studerenGennem- Gennemsnitskarakter 

Ved censorberetningen er censorerne blevet bedt om at besvare 7 

34 

-3 

00 

de i IIS fordelt 

på karakterer 

1 

47 

snitskarakter 

i % i IIS 

0,1 

3 

i % for hele pædagoguddannelsen 

0,1 

1,6 

spørgsmål, der forsøger at komme omkring både de formelle og de fagorienterede 

dele af censorarbejdet Jeg har valgt at prioritere den faglige 

del, fordi det er muligt at forfølge en diskussion om faget og det faglige 

35 

2 134 8,6 5,5 

niveau, jf karakterstatistikken ovenfor, og fordi det er her faget afviger 

4 326 21 16 

fra andre fag i uddannelsen Det betyder ikke, at de formelle forhold 

7 480 30,9 29,8 

ikke er vigtige, de skal være i orden og er en nødvendig forudsætning 

10 

12 

Gennemsnit 

401 

165 

25,8 

10,6 

6,7 

28,8 

18,2 

7,69 

for, at vi kan leve op til prøvebekendtgørelsens bestemmelser (§25), også 

i denne tid, hvor allokeringsprocedurer ændres radikalt Der er da også 

en del kritik af den nye allokeringsprocedure i censorberetningerne 

Set i forhold til de andre fag må det lavere gennemsnit naturligvis give sig 

udslag i karakterfordelingen Det er især topkarakteren 12 og i mindre 

grad 10 og 4, der udviser forskelle set i forhold til uddannelsen generelt 

Ser man på censorprofilen for de censorer, der er blevet allokeret i fa- 

get, viser det sig, at der er allokeret 46 eksterne censorer mod 34 in- 

terne censorer, dvs de eksterne censorer har stået for 57,5 % af cen- 

sorarbejdet i årets løb Det ser ikke ud som om det nye allokeringssy- 

stem og den nye procedure, som forudsagt af mange kritikere, har æn- 

dret afgørende på dette forhold Fra den 21 februar 2011 og frem til 

periodens slutning har de eksterne censorer fået tildelt 25 opgaver el- 

ler 59,5 % af arbejdet, mens de interne har taget sig af 17 I forhold til 

andre fag i uddannelsen ligger IIS i toppen mht de eksterne censorers 

del af opgaverne, kun overgået af pædagogik med 61,0 % Alle øvrige 

fag ligger langt under dette niveau 

Hvis der sammenlignes med fordelingen i det samlede censorkorps, er 

der for IIS vedkommende, alt andet lige, en noget ujævn fordeling mel- 

lem eksterne og interne censorer I det samlede censorkorps er der en 

næsten ligelig fordeling på 52 % mod 48 % i de internes favør 

Antallet af allokeringer pr censor fra februar 2011 har været således: 

31 er allokeret 1 gang, 8 er allokeret 2 gange og 1 er allokeret 3 gange 

Censorberetninger 

Det er blevet muligt at sammenligne svarene på de 7 spørgsmål mel- 

lem de enkelte fag, og det giver nogle nye muligheder for at få øje på 

afvigelser set i forhold til uddannelsen generelt I IIS har der været en 

svarprocent på de 7 spørgsmål, der svinger mellem 72 % og 83 % 

I spørgsmålet om fagligt niveau er der tydelig forskel til andre fag På 

spørgsmålet (nr 3)”Kommentarer og vurdering vedr. eksaminandernes 

faglige niveau i f.t. udd.bek. mål (§1) samt fagbeskrivelser”, svarer kun 

11 % ”meget tilfredsstillende”, mens tallet for hele uddannelsen er 24

% Den er også gal i den anden ende, hvor 4 % markerer sig som ”me- 

get utilfredse” mod 2,17 % på hele uddannelsen Det kan altså konsta- 

teres, at ikke blot er karakterniveauet lavere end i andre fag, censorerne 

er også mere utilfredse med niveauet end i andre fag 

I spørgsmålet om det ”nye” fag (nr 7)” Kommentarer og vurdering vedr. 

dine erfaringer med de(t) nye fag ved prøven.” placerer 47 % af sva- 

rene sig i kategori 3 mod 32 % på hele uddannelsen Det kunne tyde 

på en tøven i forhold til en vurdering af faget Der er også færre censo- 

rer, der er positive i deres vurdering af faget, 19 % er særdeles positive 

mod 28 % på hele uddannelsen 

De problematikker der har vist sig i censorberetningerne omkring fagligt 

niveau påvirker delvist selve prøveforløbet og voteringen I spørgsmå- 

lene om ”en ensartet og retfærdig behandling” (nr 4) og ”voteringspro- 

cedurens hensigtsmæssighed” (nr 5) er der flere IIS-censorer, der svarer 

på niveau 3 og lidt færre der svarer ”meget tilfredsstillende” 

ceret i forhold til tidligere. Det vil i visse job - sammenhænge kunne 

36 37 

Det var vurderingerne Tilsvarende kan selvfølgelig også findes i kom- 

give problemer. ” 

mentarerne, men der er her også positive kommentarer Følgende ci- 

tat udtrykker meget godt en lav vurdering af fagligheden, men også te- 

maer der præger årets kommentarer, nemlig den store udskiftning, der 

har været i censorkorpset og den deraf følgende usikkerhed i forhold 

til voteringen: 

”Det var lavt. Da det var min første gang som censor var det svært at 

bedømme det faglige niveau og jeg var langt fra lærerne under vo- 

teringen. Jeg forklarede dem situationen og vi endte ud med at blive 

enige omend især en lærer synes jeg lå for højt i min bedømmelse.” 

Andre mere erfarne udtrykker sig kortere og mere positivt: 

”Det bliver fortsat bedre, faget er ved at få form.” 

Der er også mange censorer der forholder sig konstruktivt til fagets ele- 

menter Det metodiske bliver nævnt hos flere censorer: 

”Generelt er de studerende meget svage metodisk. Der er generelt 

mange basale fejl og mangler i de studerendes opgaver. Der er en ud- 

talt mangel på grundlæggende viden om brug af samfundsvidenska- 

belig metode.” 

”Generelt god teoretisk viden og faglig niveau fint, men anvendelsen 

af den teoretiske viden kunne have været bedre. Generelt ønskvær- 

digt med mere focus på pædagogiske dilemmaer.” 

Et tilbagevendende tema, men derfor ikke mindre vigtigt, er fagets ju- 

ridiske elementer, der her kommenteres af 2 censorer: 

”Individ institution - - - . Den socialfaglige forekommer noget redu- 

”Det synes som om fagets juridiske aspekter er mindre prioriterede 

end eksempelvis sociologiske. Det er (som sidste gang jeg var censor) 

svært for en del af de studerende at integrere det relativt store stof- 

område.” 

Samlet set kan det for læseren se ud som om faget er i større proble- 

mer og har sværere ved at definere sig selv end tidligere Det kan ikke 

udelukkes, at materialet kan give rum for en sådan tolkning, men jeg 

mener der er andre faktorer, der er mere iøjnefaldende Vigtigst er uden 

tvivl de forbedrede muligheder for at udtrække statistisk relevant mate- 

riale, der gør det muligt at komme tættere på problematikker, der kun- 

ne være sværere at belyse tidligere Og det må jo under alle omstæn- 

digheder være positivt for faget og dets udvikling

38 

Sundhed, krop og bevægelse 

Censornæstformand Brian Krogh Lassen 

Censorkorpset i Sundhed, krop og bevægelse 

Der er på nuværende tidspunkt beskikket i alt 140 censorer til fagprø- 

ver i Sundhed, krop og bevægelse (SKB) Samtidig hermed er man auto- 

matisk beskikket til bachelorprøver, hvor prøveemnet er indenfor Sund- 

hed, krop og bevægelse 

Karakterfordeling 

Der har været 1539 studerende til fagprøve i Sundhed, krop og bevæ- 

gelse i den forgangne periode fordelt på 127 prøver Gennemsnittet for 

SKB er 7,93 og for hele pædagoguddannelsen 7,69 

Karaktererne fordeler sig på følgende måde: 


i SKB fordelt på 

karakterer 


i % i 

SKB 

-3 0 0 0,1 

00 20 1,3 1,6 

2 68 4,4 5,5 

4 223 14,5 16 

7 462 30 29,8 

10 490 31,8 28,8 

12 276 17,9 18,2 



i % for 

hele pædagoguddannelsen 

Karaktergennemsnittet i SKB er steget siden sidste studieår, hvor gen- 

nemsnittet ifølge årsberetningen var 7,45 Stigningen i karakterniveau 

kan måske hænge sammen med, at faget er ved at have etableret sig 

Desuden er talmaterialet væsentlig større denne gang 

39

Censorberetningerne 

Der er udarbejdet censorberetninger på 80 % af prøverne i SKB I dis- 

se beretninger er der generelt mange kommentarer tilknyttet de i alt 

7 spørgsmål I det følgende kommenteres nogle tendenser i de afgiv- 

ne svar 

Kommentarerne og vurderingerne vedrørende eksamensadministra- 

tionens orientering inden prøven er overordnet set meget tilfredsstil- 

lende På en skala fra 1- 5 (meget utilfredsstillende - meget tilfredsstil- 

lende) svarer 85 % enten tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende. 

I spørgsmålet omkring eksamensgrundlaget og retningslinjer vedr ud- 

arbejdelse af opgaver, eksamensspørgsmål mv er der en del kommen- 

tarer omkring prøvens forskellige dele (skriftligt produkt, mundtligt op- 

læg, praktisk demonstration) og vægtningen af disse, som kan være 

vanskelig for censorerne En censor skriver: 

40 41 

”Jeg synes, at det som censor til tider kan være svært at vurdere de 

I spørgsmålet om voteringsproceduren svarer 84 % enten tilfredsstil- 

studerendes niveau, når nogle uddannelsessteder inddrager praktisk 

forevisning, andre benytter ikke synopsen i vurderingen m.m. Det vil- 

le være rart med ens regler.” 

Forholdet med de forskellige dele i prøven går igen i specielt det sidste 

spørgsmål om de nye fag og behandles igen senere. 

I forhold til spørgsmålet om fagligt niveau, finder 2/3 dele af censorer- 

ne det faglige niveau tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende. 24 % 

svarer middel på dette spørgsmål, mens en gruppe på 9 % svarer util- 

fredsstillende. Dette viser på den ene side, at der er et markant flertal, 

der mener, det faglige niveau er i orden Samtidig hermed er der 24 % 

der svarer middel, og sammen med de 9 % der svarer utilfredsstillende. 

Dermed svarer 1/3 del af censorerne altså middel eller derunder til det 

faglige niveau Der er dermed plads til forbedringer 

En del kommentarer i spørgsmålet om fagligt niveau går på delelemen- 

terne i prøverne En censor udtrykker det således: 

”Der udestår jo et stykke arbejde vedr. overordnet afklaring af, hvor- 

dan de forskellige fagelementer skal prioriteres.” 

I prøvebekendtgørelsen skitseres fagets kompetencemål som centrale i 

bedømmelsen Dette skal ses sammen med det der står om bedømmel- 

se i den lokale studieordning i øvrigt om bedømmelse og prøvegrund- 

lag Dette er vigtige redskaber til at kunne navigere i en fagprøve med 

forskellige delelementer Det ændrer dog ikke ved, at ovennævnte ci- 

tat giver stof til eftertanke De enkelte fagelementer sammen og hver 

for sig kræver til stadighed meget bevågenhed 

lende eller meget tilfredsstillende Således mener et markant flertal, at 

voteringen fungerer upåklageligt 

Spørgsmålet omkring de nye fag affødte mange kommentarer 

Flest kommentarer er der omkring fagets bredde Mange skriver, at 

det er et bredt fag, men tager i øvrigt ikke stilling til, hvorvidt dette er 

godt eller skidt Næsten lige så mange synes at faget er for bredt Man- 

ge skriver der er for få timer i uddannelsen til at komme tilstrækkeligt 

rundt om de forskellige dele, og mener dette afspejler sig til prøverne, 

hvor de studerende i nogle tilfælde ikke kan håndtere den bredde fa- 

get har En del synes det er et plus med fagets bredde Der er ligeledes 

en del, der finder denne fagkonstruktion god og herunder kommente- 

rer flere, at det er meget relevant i pædagogisk arbejde En censor har 

udtrykt det således:

”SKB virker i praksis som et fag og ikke en sammensætning, De tre del- 

elementer supplerer hinanden godt, og der er en fin interaktion fagele- 

menterne imellem Der er ingen kunstige konstruktioner ” 

Mange kommenterer fagets delelementer Det kan både dreje sig om 

vægtningen af henholdsvis sundhed, krop og bevægelse samt prøvens 

forskellige dele (det skriftlige, det mundtlige samt det praktiske/demon- 

stration/produktion) Her findes både positive samt mindre positive til- 

kendegivelser Uanset hvad, er det til stadighed et stort opmærksom- 

hedspunkt, at der i forbindelse med afvikling af prøver i faget som regel 

er både en skriftlig, en mundtlig samt en praktisk del man skal forholde 

sig til Dertil kommer, at der i forbindelse med prøver er flere faglige ele- 

menter, der skal vurderes i sammenhæng (sundhed, krop og bevægelse) 

Der er en del kommentarer, der vedrører den praktiske del af prøver- 

ne Således er der både censorer, der ytrer, at der bliver brugt for lidt 

tid på praktisk demonstration og dem, der mener, at der er god mulig- 

42 43 

hed for dette Dette skal selvfølgelig ses i sammenhæng med, at der er 

forskellige prøveformer på de forskellige uddannelsesinstitutioner, hvor 

den praktiske demonstration har mere plads nogle steder end andre 

Afslutningsvis vil jeg stille spørgsmålstegn ved, om der stadig er tale 

om de nye fag foranlediget af flere censorers bemærkninger om dette: 

”Jeg har prøvet det så mange gange, at jeg ikke længere spekulerer 

over, at det er nyt.” 

En anden skriver således: 

”Faget er på vej til at finde sin form og eksistens rundt på seminarier- 

ne. De tre komponenter er ved at "give hinanden rum" også ved ek- 

samensbordet. Der arbejdes meget på dette, fornemmer jeg.” 

Vi har nogle erfaringer at trække på i forhold til prøver Faget er ikke 

længere nyt Men der er stadig masser af vigtige diskussioner omkring 

vægtning af delelementer, prøveform mv til gavn for censorerne i de- 

res fremtidige arbejde ved de kommende prøver og forhåbentlig til for- 

del for de studerende i faget fremover 

Tak for samarbejdet med censorer i SKB i mit første år i censorformand- 

skabet Jeg ser frem til det kommende års samarbejde

Udtryk, musik og drama 

Censornæstformand Sonja Svendsen 

Der er i perioden 1 august 2010 til 31 juli 2011 afholdt 140 prøver i 

Udtryk, musik og drama (UMD) fordelt på 964 studerende Denne be- 

retning for faget bygger på kommentarer fra censorerne fra ca 87 % 

af prøverne 

En stor del af censorberetningerne er suppleret med uddybende kom- 

mentarer Enkelte af kommentarerne medtages her for at give eksem- 

pler på synspunkter og holdninger fra censorerne 

Karaktergennemsnittet for fagprøverne er 8 Til sammenligning var gen- 

nemsnittet i 2010 på 8,44, hvilket kunne tyde på, at bedømmelserne i 

faget har fundet et passende leje 

For samtlige prøver på landsplan er gennemsnittet 7,69 Karaktererne 

fordeler sig således på de 140 fagprøver: 


i UMD fordelt 


Gennemsnits 

karakterer i % i 

UMD 

-3 0 0 0,1 

00 8 0,8 1,6 

2 55 5,7 5,5 

4 125 13 16 

7 284 29,5 29,8 

10 280 29 28,8 

12 212 22 18,2 

Gennemsnit 8 7,69 

Gennemsnits 

karakter i % for 


Det fremgår tydeligt af de generelt meget fyldige kommentarer i cen- 

sorberetningerne, at censorerne er opmærksomme på, hvordan CKF-er 

45

46 

og kompetencemål i det relativt brede, men dog specifikke faglige om- 

råde kan komme til udtryk og blive vurderet retfærdigt og rimeligt Man- 

ge kommentarer afspejler en vis skepsis over, om det vil kunne lade sig 

gøre at lave en samlet vurdering i én prøve Det er mit indtryk, at denne 

skepsis retter sig mod, at den studerende både skal udvikle håndværks- 

mæssige og refleksive kompetencer indenfor faget, og at det i bedøm- 

melserne kan være svært at finde og vurdere denne balance 

Færre undervisningstimer til UMD 

Der udtrykkes generelt stor bekymring overfor, at undervisningstimerne 

til faget med årene er forringet, som gør det vanskeligt med en rime- 

lig vurdering af de studerendes slutkompetencer Dette afspejles også 

i overvejende grad i censorernes kommentarer til, hvordan faget dels 

finder sin identitet og dels en tilfredsstillende balance mellem de fag- 

lige elementer 

Det er mit indtryk, at mange censorer særligt udtrykker bekymring 

overfor om, der er tid nok til at udvikle praktiske og håndværksmæssi- 

ge kompetencer indenfor faget 

I flere andre af de supplerende kommentarer kommer det til udtryk, 

at man ser nye og spændende tendenser, og at der flere steder begyn- 

der at tegne sig en profil i takt med, at underviserne får flere erfaringer 

med at integrere de faglige elementer Den tendens vil nok være der 

indtil underviserne erfarings- og uddannelsesmæssigt er rustet til hele 

bredden i faget Dvs , at ”… fagintegrationen først bliver rigtig UMD- 

agtigt i det øjeblik, at underviserne definerer sig som UMD-lærere og 

ikke henholdsvis som musiklærer og dramalærer” 

På en skala fra 1 – 5, hvor 5 er særdeles tilfredsstillende og 1 er meget 

utilfredsstillende svarer 21 % af censorerne, at de finder retningslin- 

jer, eksamensgrundlaget og udarbejdelse af opgaver, eksamensspørgs- 

mål m m særdeles tilfredsstillende 39 % svarer i kategori 4 og 23 % 

i kategori 3 

Flere af censorerne har supplerende kommentarer til bedømmelses- 

grundlaget Der kommenteres særligt på forholdet mellem skriftlige 

produkter og praktisk håndværksmæssig kunnen indenfor faget, f eks : 

”Her var tale om en skriftlig teoretisk opgave med kun meget lidt 

praksis. Her var ingen fremvisning af et produkt.10 min. fremlæggelse 

ved den studerende og 10 min. til drøftelse med eksaminator. Svært 

at bedømme karakter.” 

”Den håndværksmæssige kunnen er underprioriteret i forhold til te- 

orier, hvilket hæmmer den studerende i at få teori og praksis til at gå 

hånd i hånd. UMD må ikke bare gå hen og blive til en pædagogisk 

praksis i "at få tiden til at gå" sammen med børnene vs. et pædago- 

gisk fagligt udviklende/reflekterende/stimulerende "rum"!” 

Hvad angår voteringen, giver censorerne generelt udtryk for, at der er 

god overensstemmelse mellem censor og eksaminator God faglig dia- 

log om karakterer, bedømmelse og feed-back til de studerende Der 

er enkelte supplerende kommentarer, der udtrykker ønske om, at der 

kunne være en tydeligere udtrykt vægtning mellem den teoretiske og 

praktiske del 

De studerendes faglige niveau 

På beretningens spørgsmål om eksaminandernes faglige niveau forde- 

ler censorernes vurdering sig på kategorien 3, 4 og 5 I alt er der 68 % 

i kategorierne 3 og 4 og 16 % i kategori 5 Der er mange supplerende 

kommentarer til det faglige niveau, som i overvejende grad vurderes 

som tilfredsstillende Her følger nogle eksempler: 

”Jeg synes det faglige niveau var meget højt på en måde der på 

smukkeste vis viser faget i dets virke. De studerende var både godt te- 

oretisk klædt på og samtidig udviste de en fagforståelse af linjefagets 

brug i professionen.” 

47

Og en anden kommentar lyder: 

”Det var en rigtig god oplevelse, at være censor, efter mange egne 

eksaminationer i det nye fag. Målene for faget er omfattende så det 

blev meget tydeligt hvor vigtigt eksaminationen tager afsæt i en prak- 

tisk demonstration. Det kan sagtens lade sig gøre for den dygtige stu- 

derende at udfolde, diskutere og komme omkring alle målene, også 

selvom afsættet /den praktiske demonstration og gennemførte forløb 

tager fat i en del af faget, som her hvor det var "stand–up". 

Men der er yderligere nogle karakteristiske træk ved censorberetnin- 

gerne i denne kategori (Kommentarer og vurdering vedr. eksaminan- 

dernes faglige niveau). I de meget fyldige kommentarer, ser det ud som 

om, at de supplerende og kritiske bemærkninger samler sig omkring 

to gennemgående temaer, der har indflydelse på bedømmelsen af det 

faglige niveau Jeg hæfter mig ved følgende: 

Antal af undervisningstimer til faget, og dels vægtningen af de prak- 

Generelt suppleres der også her med meget fyldige kommentarer, der 

48 49 

tiske og håndværksmæssige elementer i faget 

udtrykker synspunkter og holdning til fagets vanskeligheder med at fin- 

Nogle eksempler: 

”Et OK niveau ud fra de vilkår, som faget er givet rent timemæssigt. 

Men som sagt ikke et højt niveau indenfor fagintegrative elementer, 

bortset fra 1 studerende.” 

”Niveauet var i orden i forhold til omstændighederne, men til dels 

præget af det reducerede antal undervisningstimer i UMD.” 

”Niveauet var her normalt som på landsplan. Jeg kunne generelt øn- 

ske mig større æstetisk udtryksevne og håndværk (altså på lands- 

plan).” 

”Det teoretisk faglige niveau lå som forventet. Det praksis faglige er 

meget afhængig af de færdigheder de studerende har erhvervet side- 

løbende med uddannelsesindholdet.” 

”Jeg finder det svært at vurdere deres evne til beherskelse og formid- 

ling af fagets teknikker, instrumenter og udtryksformer eftersom der 

ingen praktisk demonstration var.” 

Der synes at være en klar sammenhæng mellem de økonomiske og 

tidsmæssige ressourcer, der er investeret i faget og prøven, og censorer- 

nes vurdering af niveau og kvalitet Og dette er jo en sørgelig tendens 

På vej mod en UMD identitet 

Der er ligeledes ganske mange, som uddyber kategorivurderingen, når 

de i beretningen bliver bedt om at kommentere og vurdere erfaringer 

med de(t) nye fag og prøven. 

de sin identitet Når censorerne skal vurdere deres erfaringer med det 

nye fag har 20 % særdeles tilfredsstillende erfaringer, 33 % placerer sig 

i kategori 4, 26 % i kategori 3 og 20 % i kategori 2 

Der er altså fortsat en del censorer, der knytter en vis skepsis til det nye 

linjefag UMD Jeg vurderer, at censorernes kommentarer kan være ud- 

tryk for, at de reducerede timer til faget er en alvorlig bremse for en 

frugtbar videreudvikling af det nye fag 

Det er mit indtryk, at der her generelt peges på, at der ikke er tid nok 

til at udvikle generelle tværfaglige kompetencer indenfor det æstetis- 

ke felt Dette kunne få den konsekvens, at underviserne – af nød, fort- 

sat ”kun” forsøger at give de studerende basale færdigheder indenfor 

de ”gamle fag”, musik og drama frem for at udvikle erfaringer med de 

tværfaglige æstetiske elementer En tendens, der ikke vil kunne opfyl- 

de CKF-er og kompetencemål fyldestgørende

Her følger nogle illustrative eksempler på dette: 

” … selve faget er flere steder blevet udviklet med en profil som er 

inspirerende for de studerende. MEN ! der mangler ganske en kon- 

kret sammenhæng mellem de fine faglige og pædagogiske mål og så 

det katastrofalt lave timetal som det nye fag er tildelt. Dette finder jeg 

yderst kritisabelt!! Undervisningen kan være nok så vel tilrettelagt, 

spændende og inspirerende, men for at tilegne sig færdigheder som 

også fungerer i det praktiske virkefelt for pædagogerne, så skal der til- 

deles området flere timer.” 

”Det er svært at ligevægte Udtryk,Musik og Drama..bliver let kunstigt 

og lidt postuleret, men sådan er faget jo ( desværre) nu. Med så få ti- 

mer på uddannelsen, kan man ikke tale om en forbedring.” 

”Fagsammensætningen har - i kombination med få undervisningsti- 

mer i fagene absolut forringet de kommende pædagogers praktiske 

”Nu er faget knapt så nyt mere, og både eksaminator og censor har 

50 51 

færdigheder og ligevægten som eksamenskrav gør nemt opgaveløs- 

fundet et fornuftigt bud på, hvad man kan kræve af " udtryk " Musik 

ningerne fortænkte. Sammenhængen er der, men den er nok ikke er- 

kendt, da timegrundlavet for en faglig ballast er så lille.” 

Det fremgår som et generelt træk fra mange af kommentarerne, at den 

afsatte tidsramme til prøven ikke er tilstrækkelig Man hæfter sig her 

især ved den tidsramme, som den studerende har til rådighed for at de- 

monstrere sin kompetence ved en fremlæggelse af linjefaget 

Det fremgår endvidere fra en række kommentarer, at der er stor forskel 

på de enkelte uddannelsesinstitutioner hvad angår erfaringer med at 

integrere de faglige elementer i det nye fag 

Her følger en række eksempler: 

”… det er meget forskelligt hvordan de forskellige seminarier formår at 

få integreret håndværk og fagbegreber i et sammenhængende nyt fag. 

Tværfaglighed mellem udtryk, musik og drama opnås først når den 

studerende også i rimeligt omfang behersker de enkelte elementers 

faglighed.” 

”UMD virker som et spændende fag, der dog først og fremmest ved 

disse eksaminationer blev til drama.” 

”Faget er under udvikling. Der er fortsat usikkerhed på, hvordan ele- 

menterne i faget UMD kan og må vægtes i forhold til hinanden. Har 

eksamineret i det nye fag gennem tre år, så jeg har vist den erfaring, 

det kan forventes på nuværende tidspunkt.” 

og drama er mere konkret, selvom man i flere tilfælde accepterer en 

vægtning, således at focus er på enten musik eller drama.” 

”Det er min oplevelse, at UMD faget stadig optræder som to fag: Mu- 

sik og drama, og at de studerende også mangler en forståelse af det 

nye fag.” 

”Når prøven er fagligt tonet mod det ene fag, synes det overraskende 

for de studerende, at jeg spørger ind til faglige elementer i det andet 

fag, ligesom litteraturhenvisningerne også centrerer sig om den ene 

faglige vinkel.” 

”Der begynder at tegne sig en profil og vi fik i går nogle gode eksem- 

pler, synes jeg. Vi havde bla. på gulvet et par studerende som smelte- 

de drama (streetfight) og musik (stomp) forbilledligt sammen.”

52 

Afslutning 

Samlet set kan det konkluderes, at flere censorer ser tendenser på, at 

det nye fag er på vej mod en faglig identitet, men også at faget er truet 

af de reducerede undervisningstimer Jeg vurderer, at der her udtryk- 

kes en opfordring til uddannelsesinstitutionerne om at sørge for, at de 

studerende får bedre betingelser for at arbejde med og realisere fagets 

kompetencemål og CKF-er til en kvalificeret slutkompetence Censo- 

rerne har i overvejende grad givet udtryk for en tilfredshed med det 

faglige niveau ved prøverne, hvilket afspejles i karaktergennemsnit- 

tet Derimod er der i de supplerende kommentarer en entydig marke- 

ring af vigtigheden af, at de studerende får mulighed for at demonstre- 

re praktiske færdigheder ved prøven En censor udtrykker det således: 

”Der er et øget fokus på æstetikbegrebet, og det oplever jeg som en 

kvalificering af området, men til tider også som en hæmsko ift at teo- 

ridelen har tendens til at få forrang frem for de studerendes handle- 

færdigheder. Jeg vil anbefale mere tid til praksiselementerne og mere 

fokus på handlefærdigheder og kunnen.” 

Jeg vil derfor opfordre uddannelsesinstitutionerne til at sikre, at det 

bliver muligt at skabe rammer for et prøveforløb, hvor den studerende 

også praktisk kan demonstrere sin slutkompetence i forhold til de fag- 

lige kompetencemål Dette vil kvalificere faget betydeligt i processen 

frem mod en faglig identitet, der er i overensstemmelse med professi- 

onens virke og behov

54 

Værksted, natur og teknik 

Censornæstformand Niels Ejbye-Ernst 

Der har i alt været 1096 studerende til prøve i Værksted, natur og teknik 

(VNT) ved i alt 100 forskellige prøver Denne beretning for faget bygger 

på kommentarer fra censorerne fra ca 90 % af prøverne 


i VNT fordelt på 

karakterer 


i % i 

VNT 

-3 0 0 0,1 

00 15 1,4 1,6 

2 62 5,7 5,5 

4 183 16,7 16 

7 350 31,7 29,8 

10 301 27,5 28,8 

12 185 16,9 18,2 



i % for 


Det fremgår af ovenstående tabel, at karaktererne i VNT er helt at sam- 

menligne med karaktererne, der afgives i hele uddannelsen Karakterer- 

ne fordeler sig ensartet, som i de øvrige fag, og gennemsnittet er også 

at sammenligne med resten af uddannelsen 

Det kunne betyde, at faget VNT er kommet godt i gang i den ny ud- 

dannelse, idet 2011 er det første år, hvor mange studerende har været 

til prøve i VNT efter at have fulgt linjefaget gennem uddannelsens 3 ½ 

år I de ca 90 censorberetninger udarbejdet af 31 censorer er der dog 

en del kritiske bemærkninger til det nye fag, til det grundlag de stude- 

rende går til prøve på og til det faglige niveau 

55

Beretningens opbygning 

Alle censorer besvarer syv spørgsmål i forbindelse med afslutning af en 

prøve De syv spørgsmål besvares dels med en fem trins skala (Likert 

skala) der spænder mellem meget dårligt og meget godt 

Spørgsmål fra censorberetninger fra VNT-censorer er blevet sammen- 

holdt med samme spørgsmål fra hele pædagoguddannelsen for at un- 

dersøge om censorberetningerne fra de 100 prøver indenfor VNT for- 

deler sig som censorberetninger fra hele uddannelsen 

Indenfor to af spørgsmålene ligger VNT svarene helt som svarene fra 

de øvrige fag: 

– tilfredshed med information fra eksamensadministrationen 

– tilfredshed med censorformandskabet og censorsekretariatet 

Der er stor tilfredshed med uddannelsesinstitutionernes orientering an- 

gående studieordninger, planlægning, pensum og information om prø- 

vebekendtgørelsen, ligesom censorsekretariatets arbejde også ser ud til 

at fungere godt (se diskussion om allokering af censorer) 

Svarfordelingen indenfor VNT skiller sig ud fra svarene indenfor resten 

der svarer til 30 ECTS En del censorer skriver om prøveformer, 

56 57 

af uddannelsen indenfor flg fem spørgsmål: 

der ikke gør det muligt for de studerende at demonstrere CKF-er 

1 Eksamensgrundlag Kommentarer og vurdering vedr 

eksamensgrundlaget f eks retningslinjer vedr udarbejdelse af 

opgaver, eksamensspørgsmål mv 

2 Fagligt niveau Kommentarer og vurdering vedr eksaminandernes 

faglige niveau i f t uddannelses bekendtgørelse mål (§1) samt 

fagbeskrivelser 

3 Ensartet og pålidelig behandling Kommentarer og vurdering vedr 

forhold, som påvirker muligheden for at sikre eksaminanderne en 

ensartet og retfærdig behandling samt en pålidelig bedømmelse i 

overensstemmelse med gældende regler (jf prøvebek §25) 

4 Votering Kommentarer og vurdering vedr voteringsprocedurernes 

hensigtsmæssighed i f t målevaluering (jf karakterbek §12) 

5 Nye fag Kommentarer og vurdering vedr dine erfaringer med 

de(t) nye fag ved prøven 

Det er derfor oplagt at undersøge dette grundigere i beretningen 


Eksamensgrundlaget for prøven til VNT vurderes som svagere end eksa- 

mensgrundlaget indenfor fagene i pædagoguddannelsen i gennemsnit 

Der er flere kritiske kommentarer til eksamensgrundlaget indenfor VNT, 

idet 73 % af samtlige censorer vurderer eksamensgrundlaget positivt 

for hele pædagoguddannelsen, mens 52 % af VNT-censorerne tilslut- 

ter sig dette 

Kritikpunkterne er forskellige: 

– Der findes en del uddannelsesinstitutioner, hvor VNT ikke frem- 

står som et samlet fag Her afholdes stadig prøver, som om de stu- 

derende har den gamle uddannelses værksteds- eller naturfag 

Dette er en kritik, der fylder en del i flere af punkterne Denne 

kritik blev også fremhævet markant i årsberetningen fra 2010 

– På en del pædagoguddannelser er tiden til prøverne blevet ned- 

sat så meget, at de studerende ikke kan demonstrere deres færdig- 

heder indenfor VNT VNT afsluttes på 7 semester og har en fylde, 

og faglige kompetencemål 

– En del pædagoguddannelser kritiseres for, at de studerendes skrift- 

lige bidrag ikke vurderes, at der ikke tildeles tid til læsning af det 

skriftlige materiale, eller at de studerende bare afleverer en littera- 

turliste og en problemformulering 

– Enkelte censorer kritiserer prøver for at være fremlæggelser af al- 

mene pædagogisk/psykologiske teorier, uden at de studerende vi- 

ser viden, færdigheder eller kompetencer indenfor deres linjefag 


Også indenfor de studerendes faglige niveau ligger vurderingerne fra 

VNT-censorerne lavere end vurderinger fra alle censorer på uddannel- 

sen Hvor 62 % af samtlige censorer vurderer det faglige niveau posi- 

tivt, beskriver 53 % af VNT-censorerne det faglige niveau positivt 

Også i dette spørgsmål blev fortolkningen og praktiseringen af VNT 

kritiseret

58 

Mange skriver, at præstationerne var meget svingende En enkelt cen- 

sor (8 prøver) skriver gentagne gange, at prøveforholdene var for dår- 

lige til at lave en seriøs bedømmelse 

Flere censorer fremhæver, at de studerende enten var blevet rådet til 

at lægge vægt på praktiske aktiviteter uden teoretiske overvejelser el- 

ler teoretiske overvejelser af almen karakter uden at applicere disse på 

den fagprøve i VNT som prøven omhandlede 

Også indenfor spørgsmålet om fagligt niveau fremhæves markant, at 

VNT ikke fungerer som et samlet fag: 

”Som tidligere beskrevet var der slagside i de studerendes opfattelse 

af faget VNT: Enten var det værkstedsfaget (overvejende) eller natur- 

faget, der var omdrejningspunkt for deres opgave og fremlæggelse.” 

”Der var generelt ved alle studerende en kraftig toning i et element af 

faget, hvilket jeg finder betænkeligt.” 

”Jeg oplevede i flere tilfælde hos den enkelte studerende følgende: Et 

højt niveau i et fagområde fx værksted, og usikkerhed i resten af faget.” 

”Værksted, natur og teknik er et komplekst fagområde og i dette til- 

fælde kneb det med at vurdere værkstedskompetencerne.” 

”Det faglige niveau - er bestemt ikke godt nok. Naturfag er nærmest 

ikke eksisterende mere. Det er et stort misk mask mellem pædagogik 

og værksted - som kunne være udemærket - hvis det hele prioriteres 

ligeligt og på et højt kvalificeret niveau.” 

”De studerendes niveau fremstod forholdsvist svagt. Dette mener jeg 

delvist skyldes de studerendes generelle niveau, men også at faget er 

nyt og endnu ikke har fundet sin form.” 

”Det virker som om det faglige niveau mest er præget af det værk- 

stedsfaglige. Natur- og teknikdelen af VNT faget synes mere tynd.” 

(Citaterne skal ses som eksempler på kritik, der findes også mange po- 

sitive kommentarer) 

Ensartet og pålidelig behandling 

Som følge af kritik af eksamensgrundlag (tid til prøven, læsning af de 

studerendes arbejder) og fagligt niveau (fortolkning af det nye fag) frem- 

hæver flere censorer indenfor VNT problemer med prøverne Dette 

spørgsmål fremhæves af mere end 80 % af censorerne i uddannelsen 

generelt som positivt, mens kun ca 60 % indenfor VNT beskriver mu- 

ligheden for at sikre de studerende en ensartet og pålidelig behandling 

Kritikpunkterne er beskrevet ovenfor 

Votering 

Også indenfor spørgsmålet om votering skiller VNT sig ud fra tallene 

fra resten af uddannelsen Fordelingen ligner fordelingen ovenfor Det 

er overvejende fortolkningen af det nye fag, der kan betyde uenighe- 

der mellem censor og eksaminator, samt det at nogle UC’er har sparet 

massivt på gennemførelsen af prøver 

Om nye fag 

Hvor mere end 60 % finder at de nye fag generelt fungerer godt i pæ- 

dagoguddannelsen, er kun ca 40 % af censorerne indenfor VNT eni- 

ge i dette 

Dette punkt er det mest kritisk beskrevne af de 7 punkter i censorbe- 

retningerne 

Det er overvejende de problemer censorerne har set angående fortolk- 

ning af VNT, der fremhæves 

”Pædagoguddannelsen bør revurderes.” 

59

”Jeg håber at dette nye fag vil finde fodfæste, der ligger så mange mu- 

ligheder for at stimulere børn, unge og borgere med denne holistiske 

tilgang til værkstedsfag og naturfag i et samlet VNT.” 

”VNT opleves fortsat alt for bredt. Eksempelvis er det meget svært for 

de studerende at skabe projekter, hvor de trods uddannelsesstedets 

vægtning med 60 % Værksted og 40 % Natur og teknik kan udfolde 

sig med vægt. Især synes teori og praksis omkring naturfagsdelen at 

være underprioriteret.” 

”Jeg mangler erfaring med gamle fag for at kunne sammenligne. 

Værksted, natur og teknik giver god sammenhæng her.” 

”Det ville være ønskeligt, hvis der var en større forståelse for fagets 

bredde. De studerende var meget ensidige omkring deres selvvalgte 

projekt og havde meget svært ved at se og forstå fagets bredde. Det 

rører ved problematikken omkring et fag, som fagligt er så bredt, at 

60 61 

det er svært at se og finde kernen.” 

Beretningen fra 2011 uddyber den kritik der blev fremsat i 2010 

”Naturfag og værksted virker stadig som et underligt par.” 

Generelt om censorberetningerne 

Karaktergennemsnittet viser, at VNT vurderes som gennemsnittet af an- 

dre fag i pædagoguddannelsen 

Samlet set er der også indenfor VNT-censorberetningerne flest positi- 

ve tilkendegivelser i form af korte tilbagemeldinger som ”fint”, ”ok”, 

”i orden” osv eller som standardsvar, der skrives til mange forskellige 

uddannelsesinstitutioner af samme censorer, uden at der henvises til 

noget specifikt Der er samlet set også mange positive tilkendegivel- 

ser i censorberetningerne, men censorberetningerne for VNT er min- 

dre positive end censorberetningerne fra pædagoguddannelsen set ud 

fra samtlige fag (inklusiv VNT) 

Kritikken kan samles i følgende punkter: 

– Det er vanskeligt at eksaminere i VNT, der er et meget bredt 

fagområde, som ikke er blevet fortolket ensartet på landsplan Det 

fremgår også fra en del censorberetninger, at faget virker for bredt 

til, at de studerende kan arbejde nuanceret med det nye fag 

– Selv om eksamen skal undersøge udvalgte CKF-er og samtlige 

kompetencemål (viden, færdigheder og kompetencer), er tiden 

til eksamen i mange tilfælde reduceret for meget Den skriftlige 

del af eksamen er for ofte reduceret så meget, at censorerne 

bliver kritiske Der sendes f eks en del synopser ud, som ikke 

skal læses, som intet betyder og som derfor ofte er sjuskede og 

mangelfulde 

– Nogle uddannelsesinstitutioner underviser ikke i VNT, men i de 

dele af faget der er personale til Det kan betyde, at faget fortolkes 

ensidigt som natur- eller værkstedsfag Teknikbegrebet er næsten 

ikke nævnt i censorberetningerne


Censornæstformand Birthe Bøhm og 

censorformand Anders Refslund Hamming 

En årsberetning for bachelorprojekterne kunne lyde: Alt fungerer ef- 

ter hensigten! 

I censorberetningerne udtrykkes der generel tilfredshed med såvel in- 

formation, administration, samt selve afholdelsen af prøven Vi finder 

ingen områder, hvor censorerne i deres censorberetninger påpeger ge- 

nerelle problemer 

Kommentarerne fra censorerne er næsten alle udtryk for fremadrettet 

gode ideer til den enkelte uddannelsesinstitution i forhold til censor- 

Der har været 722 allokeringer I forbindelse med disse prøver har 

62 63 

censorerne udarbejdet 559 censorberetninger, hvilket giver en dæk- 

jobbet 

Årsberetningen for bachelorprojekterne er udfærdiget på baggrund af 

følgende: 

ning på 76 % 

Det samlede antal studerende ved bachelorprojekterne er 3431 


i bachelorprojekt 

fordelt 


Gennemsnitskarakterer 

i 

% i bachelorprojekt 

-3 2 0,1 0,1 

00 33 0,9 1,6 

2 129 3,6 5,5 

4 431 12,2 16 

7 967 27,3 29,8 

10 1149 32,5 28,8 

12 825 23,3 18,2 



i % for hele 

pædagoguddannelsen

Karaktergennemsnittet i 2011 er 8,4 Til sammenligning var gennem- 

snittet i 2010 8,0 

Når man sammenligner karakterprofilen i bachelorprojekterne i 2011 

med karakterprofilen for alle prøver på pædagoguddannelsen, tegner 

der sig et tydeligt billede af at der generelt gives flere topkarakterer i 

bachelorprojekterne 

55,8 % får karaktererne 10 eller 12 kendetegnet ved henholdsvis den 

fortrinlige og den fremragende præstation, hvis man sammenholder det 

med den foreskrevne idealfordeling, så ligger pædagoguddannelsen væ- 

sentligt over (20,8 %) Hvis man medregner 7, som er kendetegnet ved 

den gode præstation, bliver tallet 83,1 % Her giver en sammenligning 

med idealfordelingen en lignende forskel (18,1 %) 

Hvis man sammenligner karaktererne afgivet ved bachelorprojekterne 

med karakterfordelingen på den samlede uddannelse, så bliver udsla- 

gene mindre markante (8,8 % og 6,38 %) 

Disse forskelle kan give anledning til forskellige overvejelser En over- 

På den anden side kan man ikke udelukke, at censorerne vurderer det 

64 65 

vejelse kunne være, at man generelt ikke bruger 7 skalaen som abso- 

faglige niveau højt på baggrund af de afgivne karakterer 

lutte karakterer i forhold til opfyldelse af givne mål, men at man i hø- 

jere grad vurderer den enkelte præstation i sig selv En anden overve- 

jelse kunne være, at målene er for lavt sat Karakterstatistikken giver 

ikke i sig selv noget svar på disse spørgsmål 

En tredje mulighed er, at der rent faktisk er et højt fagligt niveau 

Spørgsmålet er om censorberetningerne giver den type svar Spørgsmå- 

let er hvad det er censorerne svarer på? Spørgsmålet lyder: Fagligt ni- 

veau: Kommentarer og vurdering vedr. eksaminandernes faglige niveau 

i f.t. udd.bek. mål (§1) samt fagbeskrivelser? 

Hvis vi ser på censorernes vurderinger af det faglige niveau tegner der 

sig følgende billede: 68 % afgiver vurderingen 4 eller 5, hvilket kan ta- 

ges som udtryk for at man anser niveauet er højt 24 % afgiver vurde- 

ringen 3 og forholder sig neutralt, og 8 % afgiver vurderingen 1 og 2, 

hvilket kan tages som udtryk for, at de vurderer niveauet er lavt 

Der forekommer censorkommentarer så forskellige som: niveauet er 

lavt, - middel, - højt! Med en overvægt af middel - høj 

“Bredt niveau, gående fra 02 til 12. Fint i fht. Bekendtgørelsen og fag- 

beskrivelser.” 

“var karaktermæssigt spredt ud over hele skalaen.” 

“relativt lavt fagligt niveau” - “Niveauet var absolut over middel” 

- to svar fra samme uddannelsesinstitution. 

“blandet, men ok”! 

Der er således ikke markant forskel på de afgivne karakterer og censo- 

rernes vurdering af at niveauet er højt på bachelorprojekterne 

Enkelte finder at der stadig kan arbejdes med en præcisering af krav til 

videnskabs-teori i opgaverne Det samme gør sig gældende for meto- 

deafsnit og kritisk analyse i opgaverne En censor skriver: 

“De studerende havde et forholdsvis højt fagligt niveau, men enkelte 

havde store mangler i opgaverne og havde svært ved at begrunde te- 

oretisk valg og manglede analyse af praksis. 

Største delen af de studerende udviste et højt fagligt niveau, med 

gode pædagogiske begrundelser og refleksioner over praksis.” 

Censorerne finder, at der er god overensstemmelse mellem eksamina- 

torernes og censorernes bedømmelse af opgaverne, og at voteringsar- 

bejdet foregår tilfredsstillende

66 

Flere nævner, at tiden til votering ikke må være for kort, da tidsplanen 

for dagen ellers let kan skride Hvilket ses som et irritationsmoment 

for alle parter 

Enkelte censorer peger på, at bedømmelseskriterierne for bachelorpro- 

jekterne ikke er særlig præcise, men som en skriver: 

”Der er ikke udarbejdet faglige kompetencemål og ckf for BA. Der 

bør der nok heller ikke. Men der bør udarbejdes mere beskrivende 

bestemmelser for BA-projektet - herunder ikke mindst, hvor fagligt af- 

grænset et BA-projekt kan være. Altså om projektet skal samle den 

studerendes forståelse af professionen pædagog, eller om det er til- 

strækkeligt at beskæftige sig med nogle delaspekter heraf.” 

Det sidste spørgsmål til censorerne handler om kommentarer til det 

“nye fag“ 

Det generelle indtryk af censorberetningerne er, at bachelorprojektet 

har etableret sig som institution i uddannelsen Der er på mange må- 

der konsensus om form og krav 

Som mange af censorerne skriver, så er bachelorprojektet ikke specielt 

nyt - og derfor knyttes der ikke kommentarer til spørgsmålet

68 

Akademiuddannelsen i Ungdoms- 

pædagogik 


Ungdomspædagoguddannelsen er en mindre uddannelse på akademi- 

niveau, som udbydes 3 steder i landet Uddannelsen har fundet et stabilt 

leje hvad angår udbud og dermed også antal allokeringer af censorer 

Der har gennem de år uddannelsen har eksisteret været et tæt samar- 

bejde mellem de 3 udbydere, som er med til at sikre uddannelsen en 

vis homogenitet på landsplan 

Uddannelsens censorkorps er sammensat af en mindre gruppe cen- 

sorer (32) fra pædagoguddannelsens censorkorps med særlige kom- 

petencer inden for det meget brede pædagogiske felt som uddannel- 

sen uddanner til 

Der blev i 2010 – 2011 afholdt 30 prøver med ekstern censur, det dre- 

jer sig om semesterprøver og afgangsprojekter Dækningsprocenten 

er tæt på 1, hvilket jævnligt giver udfordringer for censorsekretariatet 

med at få allokeret censorer til nogle af prøverne Vi overvejer derfor 

om gruppen af censorer skal udvides 

Der deltog 266 studerende i de 30 prøver Med et karaktergennem- 

snit på 8,38 

Censorerne beskriver i deres beretninger oplevelsen af studerende, som 

gennem uddannelsen gennemgår en meget stor udvikling 

Det faglige niveau bedømmes som tilfredsstillende til meget tilfreds- 

stillende 

Fordeling: 1 = 0 % 2 = 8 % 3 = 12 % 4 = 56 % 5 = 24 % 

1 = lavest, 5 = højest 

En vurdering af det faglige niveau, hvor 80 % giver vurderingen 4 (til- 

fredsstillende) eller 5 (meget tilfredsstillende) må tages som udtryk for, 

at niveauet ved prøverne på uddannelsen lever op til censorernes for- 

ventninger 

69

Ungdoms- og voksenunderviseruddannelsen 


Ungdoms- og voksenunderviseruddannelsen er en ny akademiuddan- 

nelse Censorformandskabet for Pædagoguddannelsen blev eftersom- 

meren 2010 af udbyderne af uddannelsen på foranledning af Undervis- 

ningsministeriet forespurgt, om man ville påtage sig at sammensætte en 

gruppe censorer som kunne dække denne uddannelse Det lykkedes at 

finde 20 censorer, som havde kompetencer på dette område Uddannel- 

Statistik 

Censorstatistik 

Antal censorer i alt: 716 

Antal kvinder: 280 = 39,1 % Antal mænd: 436 = 60,9 % 

Antal interne: 372 = 52 % Antal aftagere: 344 = 48 % 

Nybeskikkelser: 85 nybeskikkelser i 2011 (tillægsbeskikkelser i 

SKB, UMD og VNT) 

Karakterstatistik 

sen kvalificerer til arbejdsopgaver, som ikke er typisk pædagog arbejde 

Uddannelsen har et meget lille volumen På nuværende tidspunkt har 

Karakter 

-3 

Gennemsnitskarakter i % 

0,1 

der været allokeret censorer til 4 modulprøver, og så vidt vi er oriente- 

00 1,6 

rede er det svært at få uddannelsen løbet i gang 

2 5,5 

Til de 4 prøver har der været ca 60 studerende 

4 16 

7 29,8 

10 28,8 

70 12 18,2 

71 

Gennemsnit 7,69 

Allokeringsstatistik 

Antal allokeringer: 1358 

Antal censordage: 2078 

Antal studerende: 14096 

1 

Antal 

allokeringer 

3 

Antal allokeringer 

Allokeringer Allokeringer pr. censor pr censor pr. pr fag 

5 

Bachelor 

DKK 

IIS 

PÆD 

SKB 

UMD 

VNT 

Fag 

Fag 

Gennemsnit 

40 Procent 

20 

10 

0 

70 

60 

50 

30 

80 

Procent 

Bachelor 

DKK 

IIS 

PÆD 

SKB 

UMD 

VNT 

Gennemsnit

72 



Lembckesvej 7 

DK-6100 Haderslev 

T +45 7322 7400 

pc@ucsyd.dk 

censorformandskabet.dk 




73

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 0 / 1 1 - CENSORFORMANDSKABET ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?