Nr. 54 - Vejgaard Sogn
Nr. 54 - Vejgaard Sogn
Nr. 54 - Vejgaard Sogn
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Side 8<br />
På kirkecykel til gudstjeneste...<br />
’Kirkeglimt’ fra Kenya<br />
Allerede i Nairobis lufthavn fornemmer<br />
man, at i Kenya udfolder<br />
kristendommen sig anderledes end<br />
i Danmark.<br />
Det første, turister har brug for,<br />
er penge. Man putter derfor sit<br />
Visakort i en pengeautomat, trykker<br />
på et par taster, hvorefter sedlerne<br />
kommer ud af maskinen, ganske<br />
som i Danmark. Der kommer også<br />
en kvittering, forneden står på<br />
engelsk: Gud velsigne dig.<br />
I tra fikken<br />
ind mod Nairobi ser man,<br />
at på bussens bagende kan der stå<br />
et skriftsted fra Bibelen. Kenya er<br />
et land, hvor langt den største del af<br />
befolkningen er kristne.<br />
Hvordan mon en dansker oplever<br />
gudstjenestelivet i Kenya?<br />
Vi var nogle få danskere, der i<br />
september måned havde lejlighed<br />
til at deltage i fire gudstjenester<br />
i Nairobi. Det var som om<br />
gudstjenesten blev til, mens vi<br />
var samlet om den - og så var det<br />
alligevel ikke rigtigt, for når vi<br />
kom, fik vi hvert sted udleveret<br />
oversigt over den gudstjeneste, der<br />
snart skulle begynde. Ved de tre af<br />
gudstjenesterne slog det os, at der<br />
var meget få ritualer og i øvrigt<br />
heller ingen alter. Trosbekendelse,<br />
dåb og altergang indgik ikke i tre af<br />
de gudstjenester, vi deltog i.<br />
Derimod var der<br />
sang og musik: et kor af frivillige<br />
og en musikgruppe. Teksten blev<br />
via computer vist på storskærm,<br />
alle i kirken rejste sig, klappede<br />
i takt til melodien og ved nogle<br />
sange/ salmer foretog man små<br />
dansetrin. Og højttalere havde de!<br />
Højttalerlydniveauet var meget<br />
højt.<br />
Et par<br />
tekst læs ninger og meddelelser tog<br />
folk fra menigheden sig af. På et<br />
tidspunkt gav man hånd til dem, der<br />
var i nærheden af en selv i kirken.<br />
Og så fik vi, der på grund af hudfarve<br />
var lette at få øje på, en mikrofon<br />
i hånden og skulle fortælle, hvem<br />
vi var, hvor vi kom fra, og hvad vi<br />
lavede i Afrika. Når vi havde fortalt<br />
det, klappede alle i kirken.<br />
På det tidspunkt havde gudstjenesten<br />
varet ca. 1 time. Nu blev<br />
børnene ført ud, voksne tog dem med<br />
til en børnegudstjeneste i et andet<br />
lokale. Inde i kirken var det blevet<br />
tid for prædikenen. En prædiken<br />
varede mindst tre kvarter, præsten<br />
travede rundt med mikrofonen i<br />
hånden og talte meget højt. Teksten<br />
var ofte fra Det gamle Testamente.<br />
Via computeren blev der vist<br />
billeder, der havde sammenhæng<br />
med den del af prædikenen, vi var<br />
nået til.<br />
Den afrikanske del<br />
af menigheden sad med<br />
deres bibler, fulgte med i<br />
teksten og slog de steder<br />
op, der blev henvist til i<br />
prædikenen. Til sidst<br />
var der en lang bøn, og<br />
så var gudstjenesten<br />
slut.<br />
Kirkekaffe?<br />
Efter gudstjenesten<br />
giver man sig god<br />
tid, snakker sammen<br />
og mange kom for at<br />
veksle nogle ord med os danskere.<br />
Et glas saftevand og en tør kiks blev<br />
serveret et sted, et andet sted et krus<br />
the / kaffe og en sød kartoffel.<br />
Var alt anderledes?<br />
I den lutherske kirke mødte vi<br />
en gudstjenesteform, som vi<br />
genkendte. Ritualerne var en<br />
fast del af gudstjenesten, der var<br />
altergang, hvor man kunne drikke<br />
af fælleskalken, dyppe oblaten i<br />
fælleskalken eller bruge små glas. Vi<br />
bad fadervor, et led vi havde savnet<br />
ved de andre gudstjenester. Til<br />
gengæld var der ingen kirkekaffe,<br />
men udenfor kirken samledes alle<br />
efter gudstjenesten, og præsten lyste<br />
velsignelsen over os.