Nr. 54 - Vejgaard Sogn

More documents

Recommendations

Info

Side 8 På kirkecykel til gudstjeneste... ’Kirkeglimt’ fra Kenya Allerede i Nairobis lufthavn fornemmer man, at i Kenya udfolder kristendommen sig anderledes end i Danmark. Det første, turister har brug for, er penge. Man putter derfor sit Visakort i en pengeautomat, trykker på et par taster, hvorefter sedlerne kommer ud af maskinen, ganske som i Danmark. Der kommer også en kvittering, forneden står på engelsk: Gud velsigne dig. I tra fikken ind mod Nairobi ser man, at på bussens bagende kan der stå et skriftsted fra Bibelen. Kenya er et land, hvor langt den største del af befolkningen er kristne. Hvordan mon en dansker oplever gudstjenestelivet i Kenya? Vi var nogle få danskere, der i september måned havde lejlighed til at deltage i fire gudstjenester i Nairobi. Det var som om gudstjenesten blev til, mens vi var samlet om den - og så var det alligevel ikke rigtigt, for når vi kom, fik vi hvert sted udleveret oversigt over den gudstjeneste, der snart skulle begynde. Ved de tre af gudstjenesterne slog det os, at der var meget få ritualer og i øvrigt heller ingen alter. Trosbekendelse, dåb og altergang indgik ikke i tre af de gudstjenester, vi deltog i. Derimod var der sang og musik: et kor af frivillige og en musikgruppe. Teksten blev via computer vist på storskærm, alle i kirken rejste sig, klappede i takt til melodien og ved nogle sange/ salmer foretog man små dansetrin. Og højttalere havde de! Højttalerlydniveauet var meget højt. Et par tekst læs ninger og meddelelser tog folk fra menigheden sig af. På et tidspunkt gav man hånd til dem, der var i nærheden af en selv i kirken. Og så fik vi, der på grund af hudfarve var lette at få øje på, en mikrofon i hånden og skulle fortælle, hvem vi var, hvor vi kom fra, og hvad vi lavede i Afrika. Når vi havde fortalt det, klappede alle i kirken. På det tidspunkt havde gudstjenesten varet ca. 1 time. Nu blev børnene ført ud, voksne tog dem med til en børnegudstjeneste i et andet lokale. Inde i kirken var det blevet tid for prædikenen. En prædiken varede mindst tre kvarter, præsten travede rundt med mikrofonen i hånden og talte meget højt. Teksten var ofte fra Det gamle Testamente. Via computeren blev der vist billeder, der havde sammenhæng med den del af prædikenen, vi var nået til. Den afrikanske del af menigheden sad med deres bibler, fulgte med i teksten og slog de steder op, der blev henvist til i prædikenen. Til sidst var der en lang bøn, og så var gudstjenesten slut. Kirkekaffe? Efter gudstjenesten giver man sig god tid, snakker sammen og mange kom for at veksle nogle ord med os danskere. Et glas saftevand og en tør kiks blev serveret et sted, et andet sted et krus the / kaffe og en sød kartoffel. Var alt anderledes? I den lutherske kirke mødte vi en gudstjenesteform, som vi genkendte. Ritualerne var en fast del af gudstjenesten, der var altergang, hvor man kunne drikke af fælleskalken, dyppe oblaten i fælleskalken eller bruge små glas. Vi bad fadervor, et led vi havde savnet ved de andre gudstjenester. Til gengæld var der ingen kirkekaffe, men udenfor kirken samledes alle efter gudstjenesten, og præsten lyste velsignelsen over os.
Kirkerne var ikke præget af gammelt inventar med lang historie. En kirke, vi besøgte, var få år gammel med plads til 3500 og forsynet med farvede glasruder. Vores afrikanske chauffør var imponeret over kirken og sagde, at her følte man sig himlen lidt nærmere. Ude på landet Et sted tæt på Ækvator, ved Victoriasøens østside, mødte vi en præst med sin cykel. Vi faldt i snak med ham, hans kirke var en ny kirkeform i Afrika. Vi fandt ikke ud af, hvordan den adskilte sig fra de andre kirker, men præstens påklædning adskilte sig i hvert fald. Han brugte megen tid på at cykle rundt og snakke med folk og indbyde til gudstjeneste næste søndag. Om man har kirkebil i Afrika? Vi mødte ikke nogen kirkebil. Derimod mødte vi kirkecykler. Man kunne leje plads på en bagagebærer og så betale for at blive cyklet til kirke. For øvrigt er gennemsnitslevealderen i Kenya meget lavere end i Danmark. Det så vi i kirkerne, der var ingen ældre mennesker. Derimod synes man at have bred kontakt til børn, unge og familier, der følges ad til gudstjeneste. Om vi lærte noget ved mødet med den afrikanske kirke? Den teologi vi mødte, var meget forskellig fra den, vi kender. Vi så, hvordan menigheden var aktiv og medlevende. Vi fik anskuelighedsundervisning i ven lig hed og imøde kom menhed. Vi mødte en kirke, der er udsprunget af vesteuropæisk tradition og er ved at finde sine egne, afrikanske ben at stå på. Det er sådan, det skal og bør være. Hvordan vil fremtiden blive? Måske vil vores kirke- og gudstjenesteliv blive fornyet ved inspiration fra kirker andre steder. Jørn Schmidt Info Vejgaard Sogns kirkeblad nr. 55 Stof til næste kirkeblad som dækker månederne marts - april - maj 2009 afle veres på kordegnekontoret senest fredag 16/1 ’09. Næste kirkeblad udkommer onsdag 11/2 ’09 og bliver omdelt sammen med Vejgaard Avis til alle husstande i Vejgaard Sogn. Modtages kirkebladet ikke, be des det meddelt på kordegnekontoret, tlf: 98 12 69 40. Kirkebladet udgives af menighedsrådet i Vejgaard Sogn. Ansvarshavende redaktør er sog nemedhjælper Ole Michael Strange. De fleste fotos er taget af Finn Thorsen __________________________ Menighedsrådsmøder Er planlagt til: Tirsdag 20/1 ’09 i Sognehuset Tirsdag 24/2 ’09 i Sognehuset (Kontakt kordegnekontoret eller kontrollér sognets hjemmeside for præcis information). Menighedsrådsmøderne starter kl. 18:30. Der er offentlig adgang og dags orden fremlægges på Kordegnekontor og Bibliotek seks dage før mødet __________________________ Glemte ting Henvendelse vedr. ting, der er glemt i kirker og mødelokaler sker til kirketjenerne (mobil 40 40 13 12 / 22 61 04 02) eller til kordegnekontoret (tlf. 98 12 69 40) Side 9
Page 1 and 2: Til alle husstande i Vejgaard Den D
Page 3 and 4: Aalborg har fået en gadepræst I e
Page 5 and 6: Nyt MR Menighedsrådsvalg Da, der v
Page 7: Garden har igennem tiden kunnet opr
Page 11 and 12: ten i seng? Sogneindsamlingen har f
Page 13 and 14: Fredagsfamilien Den første fredag
Page 15 and 16: Særlige behov Gangbesværede, som

Nr. 54 - Vejgaard Sogn

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?