100580_Korshærsbladet 5-2010 - 8800 Viborg - Varmestuen

Korshæren
Kirkens Korshær nr. 5 • maj 2010
Afrikanerne
kommer

KIRKENS KORSHÆR
Nikolaj Plads 15 . 1067 København K
Åbningstid: kl. 8-16, fredag 9-13
Telefon 33 12 16 00
Girokonto 540-1429
kk@kobenhavn.kirkenskorshaer.dk
www.kirkenskorshaer.dk
Redaktion: Redaktør Poul Struve Nielsen,
Tlf. 4162 5552. poulstruvenielsen@kirkenskorshaer.dk
Bjarne Lenau Henriksen (ansv.)
De Gule Sider: Irene Søndergaard Friis og
Bent Friis, Vangvej 20, Vester Jølby,
7950 Erslev, Tlf. 9669 6400. bentfriis@karby.dk
Redaktionsudvalg: Olav Poulsen, Vibeke Lind, Lennart Billington,
Viggo Sørensen, Heiner Lützen Ank og redaktørerne
Korshærsbladet udkommer 10 gange om året i 5000
eksemplarer. Abonnement kan tegnes hos Kirkens Korshær
Pris 250 kr. Pensionister og studerende 125 kr.
Tryk: Tarm Bogtryk A/S.
Eftertryk med kildeangivelse er tilladt
Læs mere på: www.kirkenskorshaer.dk
Indhold
Afrikanere i København ..... side 3
Nye brugere i
varmestuerne ................ side 4
Livet handler om at
ramme rigtigt ................. side 6
Fort Europa ................... side 7
Afrikanere med
krop og sjæl .................. side 9
Kunstnere på
Blågårds Plads. ............... side 10
Vi skal være sammen
som ligeværdige ............. side 11
Den barmhjertige
afrikaner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12
Fiskeskipperen styrer
båden over Middelhavet .... side 14
Vi er med til at tage
brødet ud af munden
på afrikanerne . ............... side 15
Korshæren vandrer .......... side 16
Korshæren på kirkedage .... side 18
De Gule Sider ................ side 19
Adresseliste .................. side 23
Bagsidekommentar . ......... side 24
KONTAKT:
Korshærschef: Pastor Bjarne Lenau Henriksen
Tlf. 3312 1600. blh@kobenhavn.kirkenskorshaer.dk
Udviklingschef: Helle Christiansen. Tlf. 2992 2050.
helle.christiansen@kobenhavn.kirkenskorshaer.dk
Administrationschef: Lene Andreasen
Tlf. 3312 1600. lene.a@kobenhavn.kirkenskorshaer.dk
Personalekonsulent: Aurora Pilgaard
Tlf. 3312 1600. api@kirkenskorshaer.dk
Kampagneleder: Heiner Lützen Ank
Tlf. 2078 4257. heiner@kirkenskorshaer.dk
Informationssekretær: Vibeke Lind
Tlf. 4038 1051. vibeke@kirkenskorshaer.dk
Formand for landsstyrelsen: Stig Andreas Munch
Houvej 32, Lohals, 5953 Tranekær. Tlf. 6255 1264

Afrikanere i
København
Ad globaliseringens uransagelige
veje er en større gruppe vestafrikanere
nu kommet til Danmark
Køen når fra køkkenet i en rundkreds hele vejen gennem
lokalet og hen til døren. Der er travlt ved spisetid i varmestuen
Fedtekælderen på Christianshavn. Lokalet er fyldt op,
og gæsterne står i kø for at få suppe til frokost. De fleste er
vestafrikanere. Snakken mellem to personer ved et enkelt
bord er på fransk. Ellers er det afrikanske sprog, der varmer
øregangene. Ikke engelsk, ikke portugisisk, ikke arabisk,
ikke hovedsprog men lokale sprog.
Mellem vinduerne ud til Christianshavns Kanal hænger
et verdenskort. En afrikansk mand har rejst sig. Han ser på
kortet og peger med sin finger på et sted i Vestafrika. Mest
sandsynligt Nigeria, det er det mest folkerige land i Afrika,
men det kan være Ghana, eller Guinea Bissau?
Den seneste bølge
Måske er det hans hjemland. Vi ved meget lidt om de mange
afrikanere, der pludselig er dukket op i København. Vi ved
ikke, hvor de bor. Måske på gaden, måske flere sammen i
boliger rundt omkring.
Vestafrikanerne udgør den seneste bølge af håbefulde
immigranter, som globaliseringen har skyllet ind over Danmark.
For mange år siden kom der socialt dårligt stillede
mennesker fra Finland. For nogle år siden kom de fra Østeuropa.
De er kommet fra Polen, Rumænien og lidt længere
væk fra. Nu kommer de så fra Afrika.
Noget tyder på, at de har opholdt sig og haft arbejde i Sydeuropa.
Men her er de rejst videre fra. For ungdomsarbejdsløsheden
er voldsom sydpå, hvor den økonomiske krise gør
mere ondt end herhjemme.
Millioner lever illegalt i Europa
Ingen ved hvor mange, der er kommet fra Afrika til Europa.
Ingen ved hvor mange, der er kommet til København, hvorfra
de måske rykker videre ud i landet. Ifølge den amerikanske
tænketank Migration Policy Institute, som følger menneskers
bevægelser i verden, lever mellem syv og otte millioner
afrikanere illegalt i Europa.
Mens østeuropæerne som EU-borgere har ret til at opholde
sig i Danmark og til at søge arbejde, men ikke til nogen
form for sociale ydelser, heller ikke sundhedsydelser, så har
afrikanerne som hovedregel ikke ret til noget som helst.
– Udlændinge, der kommer fra et land uden for EU, har
I Fedtekælderen på Christianshavn holder man møder med både de danske
brugere og den vestafrikanske brugergruppe, som er meget dominerende.
slet ikke ret til at opholde sig i Danmark, hvis de ikke har
arbejde eller en særlig aftale om ophold, med mindre der
findes særlige aftaler med det pågældende land, siger professor,
dr. jur. Kirsten Ketscher, Københavns Universitet.
Det eneste job, de kan udføre legalt, er at samle flasker.
Men der går rygter om, at de har haft rengøringsarbejde,
og at en del afrikanere har arbejde på byggepladser på
Sluseholmen. Når vejret bliver bedre, skal der også plukkes
jordbær og udføres andet sæsonarbejde i Danmark, så der er
formentligt illegale muligheder.
Et problem for EU
EU er klar over, at immigranterne udgør et problem. En kommissionsmeddelelse,
der tager fat om problemet, beskriver
også meget godt, hvor farlig selve rejsen er for de fattige
afrikanere:
”Mange ulovlige indvandrere og personer med behov
for international beskyttelse rejser under ekstremt hårde
forhold og løber store personlige risici i deres forsøg på at
rejse ulovligt ind i EU ved at skjule sig i biler, fragtskibe osv.
Den seneste praksis med brug af usødygtige og overfyldte
både har drastisk forøget antallet af migranter, der drukner
i Atlanterhavet mellem Afrika og De Kanariske Øer og i Middelhavet,”
skriver Europakommissionen, som også fortæller,
hvad man agter gøre ved problemet:
”Det tragisk høje dødstal som følge af denne ulovlige
indvandring er uacceptabelt og skal derfor nedbringes markant.
Muligheden for at opspore små både på åbent hav
skal fremmes for at give bedre eftersøgnings- og redningsmuligheder
og derved bedre mulighed for at redde liv til
søs. Langsigtede løsninger på de udfordringer, der følger
af migrationsforvaltning kan imidlertid kun nås gennem en
samlet strategi, der omfatter samarbejde med tredjelande,
også om grænseovervågning.” PSN
3
FOTO: POUL STRUVE NIELSEN

Nye brugere i
varmestuerne
Globaliseringen mærkes på samfundets
bund: Nu kommer der brugere fra Afrika
Vestafrikanerne begyndte at komme i varmestuen i Stengade
i foråret 2008. Først var der nogle enkelte, og siden
kom der flere.
I løbet af et par måneder endte det med, at halvdelen af
brugerne var vestafrikanere.
– Vestafrikanerne kommer i varmestuen for at få en
pause. De arbejder rigtig hårdt for at få skabt sig et liv, for
at skabe sig et arbejde, siger lederen af Kirkens Korshærs
Nørrebroarbejde, Annemette Nyfos.
Hun fortæller, at nogle arbejder hårdere end andre, og
nogle har flere kvalifikationer, et større engagement og
mere initiativ.
– Nogle falder i og begynder at drikke og tage stoffer. De
er ikke anderledes end alle andre mennesker. De begynder
at dope sig selv fra den ulykke, der sker lige foran næsen
på dem. De er lige så forskellige som alle andre mennesker.
Nogle har temperament og er utålmodige, nogle er flegmatiske
og sætter sig ned. Nogle kan holde ud at være i det
kaos, som Stengade 40 er. Andre er ved at gå ud af deres
gode skind af at opholde sig der, siger Annemette Nyfos.
Stigende antal afrikanere
I foråret 2010 er status, at der kommer 20-25 vestafrikanere
om aftenen ud af de mere end 100 mennesker, som kommer
og spiser i Stengade 40. Der har desuden i vintermånederne
været rigtig mange rumænere.
– Efter at akutberedskabet "En varm seng" åbnede, er
presset taget af, fordi nogle af dem er begyndt at komme
der i stedet, fortæller Annemette Nyfos.
Til gengæld kommer der mange vestafrikanere på Christianshavn.
– Den store gruppe af psykisk syge og misbrugere kommer
ikke i Fedtekælderen efter at presset fra de mange nye
udenlandske brugere er blevet så stort, siger Sharon Parker,
som er leder af varmestuen Fedtekælderen på Christianshavn.
En del af de gamle brugere, som har søgt væk fra Fedtekælderen,
kommer i stedet i Kirkens Korshærs andet værested
på Christianshavn, Genbrugsen i Torvegade.
Den gamle kerne af stofmisbrugere og psykisk syge, som
4 KORSHÆRSBLADET 5/2010
plejede at komme i Fedtekælderen, kommer nu her, bekræfter
lederen af Genbrugsen, Ingrid Flye.
Stadig plads til alle
Genbrugsen kan godt rumme både de brugere, der traditionelt
er kommet på stedet, og som er en lidt sårbar gruppe af
beboere fra lokalområdet, og Fedtekælderens gamle brugergruppe.
Genbrugsen er delt op i en genbrugsbutik, et vaskeri
og en opholdsstue. En børnecafe for unge enlige forsørgere
og deres børn har egen indgang og lever sit eget liv. Men
Fedtekælderens gamle brugere har indtaget vaskeriet, mens
den sædvanlige brugergruppe mest holder til i opholdsstuen.
Der kommer også en afrikaner nu og da.
– Antalsmæssigt er det ikke noget problem, men en dag
sad der nogle afrikanere her, da de tidligere brugere fra Fedtekælderen
kom, og de vendte simpelthen om og gik igen.
Det ville de ikke finde sig i, siger Ingrid Flye.
– Det er nøden, som afgør, hvilke opgaver vi påtager os.
Når mennesker lider nød og mangler mad og et sted at være,
så er det vigtigt, at vi påtager os opgaven. Og det omfatter
også afrikanerne, siger Sharon Parker.
Men lige for tiden har hun en fornemmelse af at stedet bliver
rendt over ende. De gamle brugere er meget frustrerede
og vil gerne have deres gamle varmestue tilbage.
Vestafrikanerne spørger personalet, om de kan hjælpe
med at finde et arbejde. De synes ikke, det er spor sjovt at
sidde i en varmestue uden at lave noget. En af de få muligheder
de har for at få fodfæste i Danmark er, at finde en dansk
kæreste. Derfor bruges computeren flitigt til at få kontakt til
danske piger i jagten på en dansk fremtid.
Nye brugergrupper kommer og går
Det er nu ikke første gang, Kirkens Korshær oplever, at
brugergruppen udvides og ændrer sig. For år tilbage var det
mest alkoholikere, der kom. Så stødte narkomanerne til. I en
årrække var der store brugergrupper fra Finland. I takt med
nedlæggelsen af sengepladser i Psykiatrien er der kommet
et stigende antal psykisk syge. Således ændrer gruppen af
nødlidende og udstødte i sig i takt med, at det samfund, der
udstøder dem, ændrer sig.
FOTO: POUL STRUVE NIELSEN

FOTO: POUL STRUVE NIELSEN
I de senere år har EU's udvidelse betydet, at en stor
gruppe brugere fra Østeuropa er kommet til, og nu betyder
globaliseringen, fattigdommen og befolkningstilvæksten i
Den 3. Verden, at en gruppe Vestafrikanere er dukket op.
Meldingen fra Fedtekælderen er, at de vestafrikanske
brugere fortæller, at de håber at finde arbejde Danmark,
da det er et af de rigeste lande i Europa. Økonomisk krise
eller ej, så har de ret i det. Danmark ligger nummer syv på
Verdensbankens liste over de forskellige landes bruttonationalindkomst.
Større gruppe uden sikkerhedsnet
Med de mange vestafrikanere, der er kommet til landet i de
senere år, er gruppen af udlændinge uden sociale eller andre
rettigheder vokset yderligere. Endnu flere kan ende på bunden
af samfundet, fordi de ikke bliver samlet op af det sociale
sikkerhedsnet, der er spændt ud under danske statsborgere.
I Fedtekælderen har det været nødvendigt at ændre på
dagligdagens rutiner. Tidligere var der buffet, som blev
anrettet på et bord midt i spisestuen. Det fungerede ikke,
fordi der kom for mange mennesker og blev for meget rift
om maden.
Sharon Parker mener, at man på en måde har bevæget sig
lidt fra at være en 'dagligstue' til at være et suppekøkken.
Der kommer ekstremt mange mennesker. Når der er rigtig
travlt, må brugerne skiftes til at sidde ned.
– De gamle brugere har andre muligheder. De nye brugergrupper
er ikke velkomne på de kommunale væresteder.
Derfor er det vigtigt, at der er steder hvor alle nødstedte
mennesker er velkomne. Også dem uden rettigheder og
muligheder i Danmark.
Pakket med sorte mænd i Istedgade
Afrikanerne har også holdt til på Vesterbro.
Her har socialrådgiver Ole Andersen fra Mariatjenesten
mærket, hvor omskiftelige de socialt udsatte brugergrupper
kan være. Her hjælper man dem, der kommer, med tøj, kaffe,
ostemadder og måske lidt wienerbrød til kaffen.
– Der var fyldt med afrikanere. De rykkede ind omkring jul
og lige efter. Hvis det havde fortsat, ved jeg ikke, hvordan vi
skulle have grebet det an. Det ene rum var fyldt med afrikanere
og det andet med østeuropæere, mens vores rygerum
var fyldt med de gamle brugere. Vores rolle var hensat til at
have overblik og holde nogenlunde ro og orden i geledderne,
fortæller han.
Men nu er det slet ikke det samme problem, som det var
på et tidspunkt. I vinteraftenerne var der nærmest pakket
med sorte mænd langs højre side af Istedgade. Men det er
heller ikke så massivt længere.
De er rykket videre til andre dele af København. I Mariatjenesten
kommer der fast fire-fem vestafrikanere.
Nogle af dem, der har været her, har været i arbejde i Sydeuropa,
fortæller Ole Andersen.
Han har kendskab til en afrikaner, som er uddannet ingeniør
eller i hvert fald tekniker på et vist niveau. Han havde
en drøm om, at han kunne få et job. Han taler godt engelsk.
Men det er blevet ved forestillingen om et job, ved drømmen.
PSN
5

FOTO: POUL STRUVE NIELSEN
Livet handler om at
ramme rigtigt
Hvis man rejser i en lille båd med kurs mod De Canariske Øer,
kan man blive slugt af Atlanterhavet
De unge mænd i Bissau lever et nul-liv. De ejer ikke noget, kan ikke blive
gift og bliver ikke betragtet som rigtige mænd, siger Henrik Vigh.
En af de meget brugte ruter fra Vestafrika til Europa går via
østaten Kap Verde, som ligger i Atlanterhavet ca. 500 km ud
for Afrikas Vestkyst. Hvis man derfra kommer vel frem til De
Kanariske Øer, er man i Spanien, som er et EU-land.
Det er en rejse på ca. 1500 km gennem Atlanterhavets
bølger. Lektor PhD i antropologi Henrik Vigh fra Københavns
Universitet har kendskab til en ung mand, som tog af sted
fra Kap Verde mod De Kanariske Øer sammen med 52 andre.
De havde hver betalt mellem 1300 og 1500 Euro for rejsen.
For de fleste af dem, blev pengebeløbet ikke den højeste
pris, de betalte. De kom til at følge en forkert kurs med den
lille båd, som drev ud i Atlanterhavet. Den unge mand og 10
af de andre passagerer nåede i land – i Barbados. De andre
tog havet.
Henrik Vigh forsker i immigration fra byen Bissau i det
vestafrikanske land Guinea Bissau. På Verdensbankens
liste over de forskellige landes bruttonationalindkomst er
der 210 lande. Guinea Bissau er nummer 206. Kun i Liberia,
Congo og Burundi er de fattigere.
6 KORSHÆRSBLADET 5/2010
Alle vil væk
I Guinea Bissau er der ingen, som husker, at landet har
været skueplads for andet end krige og økonomisk tilbagegang.
Der er ingen mulighed for at få hverken job,
uddannelse eller noget at lave. Det handler udelukkende
om overlevelse. Kun når det gælder smugleri, korruption
og kriminalitet, ligger landet i toppen af de internationale
ranglister.
Ingen ved, hvor mange, der dør på turen fra Kap Verde
til Gran Canaria. Men alle i Bissau kender mennesker, der
er forsvundet. Alligevel har stort set alle den samme enslydende
karriereplan: et job i Europa.
– De kender alle folk, der er døde undervejs, fortæller
Henrik Vigh:
– De kender folk, der er er væk. Folk, der ligger og skvulper
et eller andet sted i Atlanterhavet. Det taler de om. Men de
spørger: ”Hvad skal jeg sige til mit barn, hvis jeg ikke prøver
at flygte? Hvordan skal jeg forsørge min kone?”
Den danske antropolog fortæller, at man har et begreb,
som dækker livet i Bissau: ”Vida de zero” – eller på dansk:
et nul-liv.
– At leve der er det nærmeste, vi kan komme på en interneringslejr.
Man kan ikke få en identitet. I Vestafrika lever
man i en storfamilie, ikke i kernefamilier som vi kender
dem. Hvis du ikke kan bidrage til husholdet, bliver du kaldt
ung. Når man er 40 og stadig bliver kaldt ung, svarer det til
ikke at have fået myndighed. Så betragtes du ikke som en
mand, fordi du ikke kan forsørge din familie. Du bliver ved
at være sådan en, der løber ærinder for folk. Det handler om
anerkendelse, siger han og konstaterer, at der er tale om et
mønster, som også gælder andre steder, hvor man ikke har
et socialt sikkerhedsnet at kaste forsørgelsen over på.
Ikke råd til et liv
Unge mænd fra Bissau har beskrevet for ham, at de ikke
kan blive gift med deres kærester, fordi de ikke kan forsørge
dem. De kan ikke give hende penge til at handle ind på markedet,
og så vil hun finde en anden mand, der har penge,
frygter de.
En ung mand har sagt om livet i Bissau, at det er ”a life
without sauce.” Et liv uden sovs. Umiddelbart et underligt
sprogligt billede. Men i Bissau er de vant til kun at spise en

gang om dagen. For de fleste består måltidet i en skål ris.
Hvis de er heldige med en fisk. Og måske med lidt krydderier
og en slags sovs. Men når tiderne er rigtig trange, så får
de kun en skål ris uden noget. Et liv uden sovs.
– Der er nogle strukturelle problemer, som fører til, at folk
lever en tilværelse uden muligheder, uden delikatesser. Der
er forskel på, om du har et værdigt liv eller et liv, hvor du
bare holder dig levende, siger Henrik Vigh.
Hvad de unge mænd i Bissau angår, finder han det relevant
at spørge:
– Hvad er forskellen på at være immigrant eller flygtning?
Hvis du er truet af socioøkonomiske strukturer, kan man så
ikke være flygtning? De ved godt, det er svært. For det første
kan man dø af rejsen. For det andet er det svært at komme
igennem. Men de er klar til at betale prisen, for de ser ikke
noget alternativ i Bissau.
Illegal eller på slavevisa
Selv om havet tager mange på vejen, er der også rigtig
mange unge mænd, som når frem til Europa. Henrik Vigh har
som forsker fulgt nogle de unge fra Bissau i bl.a. Portugal.
Ikke alle er kommet over havet. Der er også nogle, som er
kommet ind med et sundhedsvisum, som man kan få, fordi
Guinea Bissau som tidligere portugisisk koloni har en aftale
med den gamle kolonimagt om hospitalspleje. Nogle kan
også være kommet ind på et turistvisum.
– Når man beskriver de mennesker politisk korrekt,
skelner man mellem udokumenterede og irregulære. Udokumenterede
har ingen papirer, irregulære er folk med
forkerte papirer. Men jeg kalder dem illegale, selv om der er
mange, som ikke bryder sig om ordet, fordi det er en negativ
betegnelse. Men hvis der er noget, der kendetegner de
menneskers liv, så er det en kolossal illegalitet, som fylder
det hele. Illegaliteten er en præmis for deres liv, siger Henrik
Vigh.
Han tilføjer, at i Portugal kan de få en særlig arbejdstilladelse,
og efter syv år opholdstilladelse. Blandt immigranterne
kaldes det et ”slavevisa”, for i realiteten betyder det,
at lønnen for arbejdet stort set begrænser sig til udsigten
Fort Europa
Flere end nogensinde standses på vej til Europa
EU yder 55 procent af verdens udviklingsbistand og er
med et årligt bidrag på 49 mia. euro i offentlig bistand
til udviklingslandene den største donor i verden. I EU's
udviklingsaftaler med nabolandene og landene i Afrika
indgår særlige aftaler på flygtninge- og integrationsområdet,
som har til formålet at bremse strømmen af
til at få opholdstilladelsen. Det betyder, at de kommer til at
arbejde syv år gratis – eller bare for en underskrift.
Ny verdensdel – den samme klemme
En ung mand fra Bissau beskrev sin situation i Portugal
overfor Henrik Vigh med ordene: ”Another continent – the
same shit! På godt dansk svarer det til: ”En ny verdensdel,
men den samme klemme.” Direkte oversat siger de, at det
er et lorteliv.
Når nogle af dem lever et liv i Europa, som de selv kalder
et lorteliv, er det oplagt at spørge, hvorfor de da ikke rejser
hjem? Det spørgsmål har Henrik Vigh også stillet.
– Det gør de ikke, fordi det er en familieinvestering at få
folk af sted. Der er investeret i dig. Så du kan ikke komme
hjem kun med gælden. Du skal blive væk og sende penge
hjem. Du skal støtte og forsørge familien derhjemme. Hvis
du kommer hjem uden noget, kommer du hjem som en
manko, som et finansielt hul, fortæller han.
Arbejdsløshed rammer immigranterne
I gode økonomiske tider har afrikanske immigranter mulighed
for at få arbejde, men nu er der 20 procent unge
arbejdsløse i Spanien og Portugal.
– Så rykker grænsen for hvem, der vil tage hvilket job,
nedad. Men for mange arbejdsgivere er det da en fidus, at
de kan hyre billige afrikanske immigranter, som ikke koster
meget, ikke skal have nogen forsikring og ikke kan brokke
sig til politiet.
Den illegale præmis for tilværelsen er medvirkende til, at
de afrikanske immigranter ikke fylder meget i bybilledet om
dagen. Heller ikke i København.
– Social usynlighed er et behov for dem. Det er en skræmmende
oplevelse at gå ned ad Vesterbrogade midt på
dagen. Når man er illegal, er man tvunget til at være i skyggen,
siger Henrik Vigh.
De syner måske heller af meget, fordi de fylder meget mindre
end de fleste. Der kan for eksempel godt bo 20 mænd i
en lille lejlighed.
PSN
afrikanere, der søger lykken i Europa uden arbejds- og
opholdstilladelse.
Projektforsker i migration ved DIIS (Dansk Institut for
Internationale Studier) Thomas Gammeltoft-Hansen fortæller,
at grænsekontrollen virker bedre end nogensinde.
– Sidste år afviste man en kvart million mennesker ved
7

at lave grænsekontrol i Middelhavet og lave aftaler med
nordafrikanske, vesteuropæiske og østeuropæiske lande.
EU-fartøjer forestår grænsekontrol i tredjelandenes territorialfarvand,
så på en måde har man outsourcet kontrollen,
fortæller han.
Når EU-landene selv – med støtte fra lokale observatører
– patruljerer i de afrikanske landes territorialfarvande, er
det for at forsøge at undgå forpligtelser under flygtninge-
og menneskerettighedskonventionerne. I internationalt
farvand eller i EU-landenes territorialfarvand er der ingen
tvivl om, at konventionerne gælder, og så er det sværere
at sende folk tilbage, da de f.eks. kan bede om asyl. Ved at
outsource eller rykke kontrollen helt ind i andre landes territorialfarvand
bruges argumentet, at det i stedet er disse
landes ansvar at sikre rettigheder, også selvom de ikke
har ratificeret eller i praksis overholder konventionerne.
Brud på menneskerettighederne
Et af de lande, der ikke officielt er med i EU's aftaler med
nabolandene, er Libyen. Rigtig mange afrikanere er kommet
til Europa via ruten fra Libyen til Italien. Men nu har
den italienske regering lukket den korridor ved at lave en
aftale med Libyen, som til gengæld får fem milliarder Euro
over de næste 25 år.
– Man stopper ikke kun almindelige immigranter. Man
stopper også asylansøgere, flygtninge, mennesker der
risikerer tortur og i det hele taget folk, som juridisk set
har krav på ikke at blive sendt tilbage, siger Thomas
Gammeltoft-Hansen.
Han påpeger, at aftaler som den, Italien har indgået med
Libyen, ikke tager højde for de mange, der kommer for at
søge asyl.
– 75 procent af alle, der kom fra Libyen til Italien, før
aftalen blev indgået, søgte asyl, og mere end halvdelen af
disse fik det. Vi har et menneskerettighedsproblem i kraft
af dem, vi afviser, siger han.
Thomas Gammeltoft-Hansen er ikke i tvivl om, at EU og
visse medlemslande er på kant med menneskerettighederne,
idet man reelt forsøger at outsource selve menneskerettigheds-
og flygtningeansvaret til de lande, som
potentielle asylansøgere prøver at flygte fra på grund af
menneskerettighedskrænkelser.
– Der er ikke i tvivl om, at den italienske aftale fører
til daglige brud på flygtningekonventionen og den europæiske
menneskerettighedskonvention. Libyen har ikke
underskrevet flygtningekonventionen, siger han og tilføjer
endnu et eksempel:
– Marokko har, men landet overholder ikke konventionen.
Problemet er, at når du outsourcer kontrollen, har du
ingen garanti for, at konventionerne bliver overholdt, siger
Thomas Gammeltoft-Hansen.
Uretfærdig behandling
Han mener også, at der opstår en uretfærdig forskelsbehandling
i asylsager, fordi man skal søge asyl i det land,
8 KORSHÆRSBLADET 5/2010
man kommer til i EU, og internt i EU er der meget stor
forskel på, hvordan man behandler asylansøgere.
– Der er så stor forskel, at den samme flygtning i et land
har næsten 80 procent chance for at få asyl, mens chancen
i andre lande er lig nul. Det sidste gælder for eksempel i
Grækenland og Malta. Hvis du i første omgang er kommet
til et af de lande, og du sidenhen bliver opdaget af de danske
myndigheder, sender de dig tilbage hertil, forklarer
han.
Det vil sige, at en asylansøger, som formentligt ville få
asyl, hvis Danmark var det første EU-land, han kom til,
risikerer at blive sendt direkte tilbage til de forhold, han er
flygtet fra, fordi han er kommet til Danmark via et EU-land,
som er meget restriktivt.
– Det kan være en del af forklaringen på, at vi ser afrikanske
immigranter, der lever som hjemløse i Danmark.
Det betyder ikke, at nogen af dem ikke kan have et legitimt
krav eller behov for beskyttelse. Men på grund af EU's
interne regler, frygter de at blive sendt tilbage og undgår
derfor helt at henvende sig til myndighederne, siger Thomas
Gammeltoft-Hansen.
Perfekt grænsekontrol en utopi
Selv om Fort Europa fremstår mere lukket overfor fattige
og håbefulde immigranter end nogensinde, understreger
han, at man godt kan glemme alt om en perfekt grænsekontrol
i en globaliseret tidsalder. Det vil være en ren
utopi.
– Det vil lægge for mange forhindringer i vejen for alle
dem, som vi er afhængige af kan rejse relativt nemt. Det
gælder os selv, turister og diplomater. Hvert år krydses
EUs ydre grænser legalt af 300 millioner mennesker, siger
Thomas Gammeltoft-Hansen.
Han nævner som eksempel på problemets omfang, at
EU udadtil har 8.000 km landegrænser, 80.000 km grænser
til søs og 665 internationale lufthavne.
– Man sætter ind der, hvor man tror, det svageste led i
kæden er. Men der vil altid komme nye ruter. Menneskesmuglere
er ofte på forkant. Det kræver kun en enkelt korrupt
grænsevagt, så har du en adgangsportal. Men man
stopper i dag flere end nogensinde, fordi man efterhånden
har lagt en ringmur af krigsskibe og radarfly ned gennem
Middelhavet, siger han.
Der er forskellige ruter ind i EU. Her i bladet har vi
eksempler på vejen fra Kap Verde til De Canariske Øer
og fra Libyen til Italien. Efter at Italiens premierminister
Berlusconi har lavet den stærkt kritiserede aftale med
den libyske diktator Gaddafi, forsøger flere og flere nu at
komme fra Tyrkiet ind i Grækenland.
EU har endnu ikke nogen aftaler med Tyrkiet, og i
praksis er det svært at kontrollere de mange græske og
tyrkiske øer.
Nu forsøger EU selvfølgelig at forhandle en aftale om
hjemsendelse igennem med Tyrkiet.
PSN

FOTO: JACOB CRAWFORD
Afrikanere med krop
og sjæl
Gennem kunsten og kulturen kan vi lære hinanden at kende
Rapperen og samfundsrevseren Xuman fra Senegal og de to kvindelige rappere fra Elfenbenskysten Priss K & Nash, som gav koncert flere steder i Danmark
sidste år arrangeret af Center for Kultur og Udvikling. Priss K & Nash er kvindelige forbilleder i deres hjemland og bruger musikken som instrument
for social kritik og bekæmpelse af bl.a. racisme, sexisme og fattigdom. Xuman optræder i Danmark i forbindelse med festivalen ”My World Images”.
Afrika er ikke bare et sted, hvorfra sorte mennesker vælter
ud i havet i forsøget på at kæmpe sig frem til de europæiske
kyster og skabe sig en bedre tilværelse.
Afrika er et kontinent, som er lige så sammensat som
Europa, med lige så mange forskellige kulturer, etniske
grupper og nationer. Det er et kontinent af mennesker med
sjæl og krop, mennesker som er lige så forskellige som alle
andre mennesker, og de repræsenterer lige så store kulturrigdomme,
som vi gør i Europa.
Den vestafrikanske forfatter Wole Soyinka fra Nigeria har
således modtaget Nobelprisen i litteratur. Da ni unge blev
dræbt ved en tragisk ulykke under Roskilde Festival i 2000,
viste den vestafrikanske sanger Youssuo N’Dour fra Senegal
stor empati, da han samme eftermiddag, som daværende
9

De afrikanske kunstnere sætter fokus på problemstillinger, der rører sig i
deres samfund, ved at appellere til nogle følelser, siger leder af CKU, Jens
Kaare Rasmussen.
biskop Jan Lindhardt havde holdt gudstjeneste fra festivalens
store Orange scene, under sangen ”7 seconds away” gik
ned mellem publikum for at lægge en buket blomster på det
mindested, der spontant var opstået, og som stadig er der.
Der var mange unge europæere, som fik hjælp fra en afrikansk
kunstner til at komme videre midt i det meningsløse
den dag.
Afrikansk kultur på festival
Center for Kultur og Udvikling (CKU) i København varetager
kultursamarbejdet mellem Danmark og udviklingslandene
i Afrika, Asien, Caribien, Latinamerika og Mellemøsten.
Centret har til opgave at præsentere udviklingslandenes
kultur for den danske befolkning i et samarbejde med danske
kulturelle institutioner, organisationer, foreninger og
kulturgrupper og med tilsvarende kulturelle institutioner og
grupper i udviklingslandene.
Fra den 26. august til den 12. september bliver en række
kunstnere fra blandt andet Afrika præsenteret rundt omkring
i Danmark gennem festivalen ”My World Images”.
– Mange kunstnere arbejder med de problemstillinger, der
rører sig i deres samfund. De sætter fokus på dem ved at
appellere til nogle følelser. Der er nogle af de samme grundlæggende
problemstillinger over hele verden. Det handler
for eksempel om unge, som skal finde deres identitet i et
samfund under hastig forandring, siger leder af CKU, Jens
Kåre Rasmussen.
Under Images vil danskerne møde mange kunstneres,
blandt andet flere afrikaneres, forskellige blik på verden,
lover han.
– De kommer med en samtidskunst, der beskæftiger sig
med nogle fælles menneskelige og livsbekræftende emner.
De repræsenterer nogle spændende udtryksformer, der rykker
ved alle de stereotype billeder, vi kan have af dem, siger
han.
10 KORSHÆRSBLADET 5/2010
Bongo Flavour
Jens Kåre Rasmussen fortæller, at den amerikanske gadekultur
hiphop har udviklet sig til en at være en afrikansk
ungdomskultur, som kører på nogle helt andre præmisser
end i USA. I Østafrika kalder man det Bongo Flavour.
I Senegal i Vestafrika kom de unge hiphoppere til at spille
en betydelig rolle ved det seneste præsidentvalg, fordi de
i det offentlige rum satte fokus på blandt andet de manglende
muligheder for unge mennesker og korruption. – Godt
nok kommer der nogle gange inspiration fra Vesten. Men
kunsten bliver meget afrikansk, den får et helt andet udtryk,
siger han.
Forståelse for vestlig kultur
Fordi den vestlige verden har domineret økonomisk og gennem
massemedierne i så mange år, har afrikanere generelt
en fin forståelse for den vestlige kultur. Men samtidig har de
udover et vestligt sprog som engelsk, fransk eller portugisisk
også et afrikansk sprog, og de har en kultur med myter, fortællinger,
sange, danse og andre udtryksformer, som kun de
færreste i Vesten har begreb om.
– Også i Afrika spiller kunstens evne til at komme ud over
de stereotype opfattelser af andre kulturer en vigtig rolle. For
Afrika er ikke kun en stor masse. Der er mange nationer og
mange etniske grupper. I mange afrikanske lande har man
Kunstnere på
Blågårds Plads
I forbindelse med “My World Images” vil to kunstnere
fra Mellemøsten operere i kvarteret omkring Blågårds
Plads, hvor Kirkens Korshær også har aktiviteter.
Målgruppen for de to kunstneres arbejde er unge
mænd i kvarteret, som de vil inddrage i det kunstneriske
projekt på en måde, så erfaringer fra de unges
dagligdag og de sociale rammer, de lever i, bliver
udtrykt gennem kunsten.
Den første arabiske kunstner, der slår sig ned på
Blågårds Plads er egypteren Ayman Ramadan, som
kommer i maj og juni. Han er vant til at skabe kunst
i samarbejde med beboere i lokalområder i Egypten.
Han har tradition for at udtrykke sin kunst ikke blot i
samarbejde med mennesker fra lokalområdet, men
også i materialer, som er tilgængelige på stedet, hvor
han slår sig ned.
I området driver Kirkens Korshær varmestuen i
Stengade og butikken og værestedet ”Lille Mollerup”,
som er et aktivitetssted for kvinder fra Mellemøsten.
Desuden støtter Kirkens Korshærs aktiviteter
for børn i kvarteret, for eksempel fodboldtræning

i høj grad modsætninger mellem stammerne og de etniske
grupper, siger Jens Kåre Rasmussen.
Han mener, at det også er vigtigt at få billederne af de
andre stammer nuanceret.
Som leder af CKU mærker han, at det betyder meget, at
kunstnere bliver valgt til at optræde, udstille eller blive udgi-
Vi skal være sammen
som ligeværdige
Som kristne bør vi støtte udviklingen i Afrika –
og hjælpe de afrikanere, der kommer her
Den fortælling fra Bibelen, som Kirkens Korshær mest
henviser til, er historien om den barmhjertige samaritaner
(Lukas 10, 25-37).
– Han var ikke i tvivl om, hvad han skulle gøre, da han så
et menneske, som havde brug for hjælp, siger teolog Anne
Slinger, som er mangeårigt medlem af Kirkens Korshærs
Landsstyrelse og tidligere redaktør af Danmissions blad
"Ord til handling".
Hun kender således til diakonalt arbejde både i Danmark
og i Afrika.
– Vi bor i én verden, og som kristne tror vi jo, at hvert
eneste menneske er skabt i Guds billede, siger hun.
– Om vi så er afrikanere eller danskere, så er vi lige for
Gud. Gud vil give alle lige vilkår. Som rige, der bor i et vestligt
samfund som det danske, bør vi hjælpe afrikanerne
med at komme ud af den håbløse og fattige situation, de
er i. Vi er bare heldige at bo i en verdensdel, hvor der er
fredeligt, og hvor vi har haft bedre muligheder for at skabe
et rigt samfund. Så er det vigtigt, at vi deler med dem, der
ikke har, siger Anne Slinger.
Nøden er uforskyldt
Det er vigtigt for hende at holde fat i, at det er uforskyldt,
når mennesker i Afrika lever uden håb for fremtiden og
uden at kunne brødføde deres familier. Det skyldes, at
Afrika har et klima, hvor der sker naturkatastrofer, tørke
og oversvømmelser. Udviklingsstandarden er sådan, at der
ikke skal så meget til at vælte en families økonomi.
– Selv hvis familien har kæmpet hårdt og kan klare sig
nogenlunde, skal der så lidt til, før det ramler, siger hun.
Vi skal altså hjælpe afrikanerne i deres hjemlande.
Men det skal vi også, når de mister tålmodigheden, fordi
hjælpen ikke kommer eller ikke nytter. Vi har den samme
forpligtelse til at hjælpe, når de rejser op til os og stadig er
fattige og nødlidende, mener Anne Slinger.
vet i Danmark, fordi det er god kunst – ikke fordi de kommer
fra en bestemt region, men fordi de har noget på hjerte. Og
det har de. Så husk, at i august og september er der lejlighed
til at se, at Afrika er andet end fattigdom og problemer. Det
er et kontinent af mennesker med krop og sjæl, som har
rigtig meget at byde på. PSN
– Korshæren har jo en tradition for, at vi hjælper dem,
der står uden for vores dør og åbenlyst er i nød, og det er
vi gode til, siger hun.
– Selv om vi måske ikke kan sætte dem i gang med at
klare sig selv her, må vi tage imod dem, når de kommer
og er sultne og syge. Nu er det afrikanere. Der er også
østeuropæere. Tidligere har det været nogle andre, som
myndighederne ikke lige har været så interesseret i at
hjælpe, fordi de ikke kunne se, det kunne betale sig. Så er
Korshæren der for dem. Selvfølgelig, understreger Anne
Slinger.
Omsorg for fremmede og fattige
Hun tilføjer, at som en kristen organisation henter Kirkens
Korshær sin inspiration i Bibelen, som altid har understreget
vigtigheden af omsorgen for de fremmede og for de
fattige. Det er også vigtigt at hjælpe vestafrikanerne såvel
som stofmisbrugere, alkoholikere, psykisk syge og andre,
der kommer hos Kirkens Korshær, ved at imødegå de fordomme,
der måtte være om dem.
– Om vi kan dæmme op for racismen, det ved jeg ikke.
Nogle synes måske ikke, at det er i orden, alt hvad vi laver.
Men så må vi være talsmænd for dem. For det første, fordi
et hvilket som helst menneske, uanset race, er skabt af den
samme Gud. På den måde er vi søskende, og som kristne
må vi se på, hvad Jesus gjorde, og for ham var der ikke
noget skel, siger Anne Slinger.
Hun mener, at det er vigtigt, at vi følger Jesus’ eksempel
ved i den umiddelbare kontakt at vise vestafrikanerne, at
vi respekterer dem som ligeværdige medmennesker, og at
vi gerne vil være sammen med dem.
– Vi kan vise dem medmenneskelighed, varme og omsorg
og lære dem at kende. Kan vi ikke tale med dem, kan
kropssprog også gøre en stor forskel, siger Anne Slinger.
PSN
11

Den
barmhjertige
afrikaner
Hos kunstneren Helmer Breindal
er det afrikanere, der standser op
og hjælper til
I Jesu fortælling om den barmhjertige samaritaner gik præsten forbi manden,
som lå halvdød i vejkanten efter at være blevet overfaldet af røverne.
Også levitten gik forbi. Men samaritaneren standsede op og hjalp. Det
gjorde han, selv om samaritanere var folk, der blev set ned på af jøderne.
De var stigmatiserede i datidens samfund.
Antropologen Hans Lucht bad nogle ghanesere beskrive, hvor deres landsby
lå henne i verden. Svaret var rystende. De mente slet ikke, landsbyen
hørte til i denne verden. Ghaneserne rejste væk fra landsbyen for at blive
en del af verden. Og de fandt sig selv et helt andet sted og opdagede, at de
ikke var blevet en del af verden.
De har fundet sig selv i Europa, hvor de er illegale. De har ingen rettigheder.
Hvis de bliver overfaldet, udnyttet eller snydt, kan de ikke gå til politiet, for
så bliver de smidt ud af denne verden. Europæerne ser ned på dem, ligesom
jøderne så ned på samaritanerne.
Det har kunstmaleren Helmer Breindahl, som i øvrigt frem til 5. maj udstiller
på Galleri Emmaus på Ll. Svenstrup Gods ved Ringsted, svært ved at forstå.
Han har besøgt Afrika, og han mødte hjælpsomme, intelligente, kreative og
positive mennesker, som der ikke var nogen grund til at se ned på.
Så da han malede den barmhjertige samaritaner i en moderne sammenhæng,
på gaden i storbyen, kunne titlen på akvarellen kun blive ”Forbiere”.
For sådan gør mennesker i Danmark i dag, hvis der ligger en nødstedt næste
på fortovet. De går forbi.
Afrikaneren stopper derimod op og hjælper. Derfor har vi ingen grund til at
se ned på afrikanerne. Derfor giver det god mening at tale om den barmhjertige
afrikaner.
12 KORSHÆRSBLADET 5/2010
Forbiere.
Af Helmer Breindahl
2007.

FOTO: POUL STRUVE NIELSEN
Fiskeskipperen styrer
båden over Middelhavet
Ghanesiske immigranter rejser via Libyen fra hjemlandet til Italien.
Næste station kan være Danmark
Ghaneserne ønsker at etablere sig og forsørge sig selv. De må være desperate, hvis de er hos Kirkens Korshær, siger Hans Lucht.
En fisker fra en landsby ved kysten i Ghana mistede sin
svoger på Middelhavet. Selv klarede han overfarten som
kaptajn på en båd. Men det var nær gået galt.
Rejsen beskrives af antropolog, PhD, Hans Lucht, Københavns
Universitet. Han har fulgt ghanesernes rejse til Europa.
Den pågældende fisker sejlede fra Libyen som kaptajn
på en båd, der var stjålet i Tunesien.
Båden blev påsejlet af en tunesisk trawler, der havde genkendt
bådtypen. Uden motorkraft lykkedes det ghaneserne
at få båden bugseret ind i Italiensk farvand. De måtte ned i
vandet og trække båden i en desperat kamp for at overleve.
Der lå døde mennesker i vandet omkring dem. Ghaneserne
regnede med, at de døde var dem, der ikke havde klaret
turen over.
Hans Lucht forsker i ghanesiske immigranter, der rejser til
14 KORSHÆRSBLADET 5/2010
Europa. De kommer faktisk fra et land, der efter afrikanske
forhold er velfungerende med en demokratisk og stabil styreform.
Ghaneserne har ofte en uddannelse. De kan både
læse og skrive, og de taler engelsk.
Men Ghana er helt nede på plads nr. 179 på Verdensbankens
liste over landenes bruttonationalindkomst. Fattigdommen
er dyb, der er ikke arbejde til de unge, så de vil
væk.
Illegalt til Europa
For de fleste er vejen gået fra Ghana via Libyen over Middelhavet
til Italien. De ghanesere, som Hans Lucht har talt
med, er tidligere fiskere. Det giver dem et vist fortrin, for
de kan komme gratis med bådene til Europa ved at arbejde
som skippere.

Han mener, at vi i Danmark typisk vil støde på folk, som
er kommet illegalt til Europa. Selv har han i sin forskning
fokuseret på ghanesere, der arbejder i Napoli. Nogle af de
vestafrikanere, der er kommet til Danmark, har formentligt
været løsarbejdere i Italien eller Spanien. Hans Lucht er ikke
meget for at betegne dem som illegale.
– Illegalitet kan føre til stigmatisering, endda af nogle folk,
som har en legitim grund til at være her, så politisk kan der
være god grund til at kalde dem noget andet, mener han.
Hvad de kommer efter, er han ikke i tvivl om:
– Ønskescenariet for dem er at arbejde fast for én, som
betaler til tiden og ikke begår overgreb på dem. I Italien er
det forholdsvist nemt at leve uden papirer. Der er behov for
folk, som arbejder hårdt, til en lav løn og med en stor risiko,
siger han.
Løsarbejdere
Men ofte bliver de afrikanske immigranter arbejdsløse, også
i Italien. De forsøger at leve som daglejere.
– Hver dag tager de til samlingspunkter, hvor arbejdsgivere
henter løsarbejdere. Det er typisk i rundkørsler eller
under motorvejsbroer. Her står der grupper af unge afrikanske
mænd og venter på at blive samlet op, fortæller Hans
Lucht.
– Der kan være slagsmål om at komme ind i den første
bil, der standser. Nogle gange bliver de ikke samlet op af
arbejdsgivere, men af folk, som berøver dem, tæver dem
eller misbruger dem seksuelt, siger han.
Problemet ved at leve illegalt er, at man ikke kan gå til
politiet, hvis man udsættes for overgreb. Der er heller ingen
arbejdstagerrettigheder, så som hovedregel bydes immigranterne
på ekstremt hårdt arbejde til en meget lille løn.
Hans Lucht har beskrevet, hvordan folk er blevet truet
med våben, overfaldet og forgiftet. Han fortæller, at mange
af ghaneserne har en uddannelse, de har måske gået i
gymnasiet.
En stor skuffelse
– De kan meget og er supermotiverede. Drømmen er at få
et arbejde til en fair løn, være ude et par år, tjene penge og
rejse hjem igen. Men på grund af det illegale liv kan de ikke
tage tilbage. Det er forbundet med skam og skyldfølelse, og
rejsen er finansieret af familie og venner. Det betyder, at de
bærer hele familiens drømme på skuldrene, siger han.
Den danske antropolog er ikke i tvivl om, at noget må
være gået galt for de vestafrikanske immigranter, når de
ender med at være brugere i Kirkens Korshærs varmestuer.
– At sidde i en varmestue vil være en stor skuffelse. De
ønsker at etablere sig og forsørge sig selv. De må være
desperate, hvis de er hos Kirkens Korshær. Så har de ikke
et netværk. I Italien kender de familie og venner, som kan
hjælpe. Når de kommer på varmestuer, tyder det på, at det
netværk ikke er der, og at der er færre jobs for dem i Danmark
end i Italien, siger Hans Lucht.
Han har følgende bud på årsagen til, at de unge ghanesere
søger illegalt til Europa:
– Jeg tror, at når man vokser op i et land som Ghana, får en
skolegang og bombarderes med en global kultur, så hører
man om folk med job, bil og bolig. Man ser alle billederne
af de rige mennesker. Men man er selv udenfor. Der er en
mangel, en længsel på et socialt plan. Man kan ikke blive
det, man vil, og som omgivelserne forventer. Livsprojektet
bryder sammen. Der er mangel på meningsfyldt arbejde,
siger Hans Lucht.
Den økonomiske krise har også ramt Afrika, konstaterer
han. PSN
Vi er med til at tage
brødet ud af munden på
afrikanerne
Kun øget støtte til landbrugsproduktion i Afrika kan skabe vækst
og arbejdspladser, så de unge har noget at blive boende for
– Vores høns har allerede fået kyllinger. Vi har givet nogle af
dem væk, andre har vi solgt på markedet, fortæller 36-årige
Mdubira og hustruen, 26-årige Zioni til Folkekirkens Nødhjælp,
som på organisationens hjemmeside beretter om, hvordan
familien i Malawi i det sydlige Afrika har haft gavn af en lille
gavebistand i form af et par høns.
15

Familien fik undervisning i, hvordan man passer høns,
og derefter fik de fem høns af ELDS (Evangelical Lutheran
Development Service), som er Folkekirkens Nødhjælps lokale
samarbejdspartner i Malawi.
I udviklingslandene finder man flere projekter, der bygger på
mikrokreditter, små lån til fattige, som kan bruge lånene til at
investere i for eksempel høns.
Fjerkrænetværket er navnet på et succesfuldt dansk initiativ,
som siden 1997 har arbejdet med at identificere og udvikle
projekter, samt at etablere forsknings- og uddannelsesprogrammer
i relation til landsbyfjerkræ i udviklingslandene. Det
er placeret under Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns
Universitet.
Men forsøget på at hjælpe afrikanere til at skabe sig nogle
små indtægter, undergraves af dele af den europæiske slagteribranche.
Antropologen Henrik Vigh har i den vestafrikanske by Bissau,
konstateret, at den mest gængse kødspise var kylling.
Men kyllingerne var frosne og importeret fra et EU-land til
priser, der åbenbart er så lave, at det ikke kan betale sig at
producere og sælge kyllinger i Guineau-Bissau.
En anden antropolog, Hans Lucht, som har fulgt en række
unge mænd fra en fiskerlandsby i Ghana, konstaterer, at den
europæiske fiskeindustri er massivt tilstede i Vestafrika.
Ødelæggende told og landbrugsstøtte
Mens de europæiske fiskebestande er under pres, har EU
delvist afhjulpet problemet med overkapacitet i egen fiskeindustri
ved at købe sig adgange til afrikanske farvande, så
europæiske trawlere snupper fangsterne fra fiskerne, som så
bliver arbejdsløse og ikke har mange andre muligheder end
at forsøge at komme til Vesten. Hans Lucht understreger, at
EU ikke har en fiskeriaftale med Ghana, men fiskene kender
ikke til grænser, så aftalerne med nabolandene gør voldsomt
indhug i bestandene ud for Ghanas kyst.
EU har lavet en handelsaftale med de 50 fattigste lande i
verden, som betyder, at de får fri adgang til det europæiske
marked uden told og kvoter. Og landbrugsstøtten fører ikke
længere til så markant fejl- og overproduktion som tidligere.
På den baggrund mener international chef i Folkekirkens
Nødhjælp, Christian Friis Bach, at den europæiske landbrugs-
Korshæren vandrer
Sidste års store succes følges op på en noget kortere rute
Sidste år arrangerede Kirkens Korshær med stor succes
en vandring i fællesskab og solidaritet med samfundets
udsatte. Turen fra Viborg til Odense gav plads til reflektion
og handling.
16 KORSHÆRSBLADET 5/2010
politik er blevet bedre. Men der er stadig skadelige effekter af
landbrugspolitikken – ikke mindst på varer som sukker, frugt,
grønt og vin, der er særdeles vigtige eksportvarer fra udviklingslandene.
Samtidig får landmændene i EU stadig markant støtte – og
det gør det svært for fattige landmænd at konkurrere. En landmand
i Malawi får ikke over 2000 kroner pr hektar i støtte, som
danske landmænd gør.
– Vi har aldrig ofret de ressourcer, der skal til, for at hjælpe
den afrikanske landmand – eller rettere kvinde – til at kæmpe
sig ud af fattigdom, siger Christian Friis Bach.
Vigtigt at støtte og ikke modarbejde
Han mener, at det vil løse store problemer med fattigdom og
skabe vækst og arbejdspladser, hvis EU-landene støttede afrikansk
landbrug i stedet for at modarbejde det.
– Det er helt afgørende at få gang i afrikansk landbrug. Vi har
positive historier fra de lande, hvor man støtter landbrugskvinder,
som dyrker et meget lille stykke jord men udgør et meget
stort potentiale. I lande som Uganda og Malawi giver det
virkelig solide og positive resultater, siger Christian Friis Bach.
Han påpeger, at det også var gennem øget landbrugsproduktion,
at Kina og andre lande i Asien kom ud af den
omfattende fattigdom og skabte fremtidsmuligheder for deres
befolkninger.
– 3-400 millioner kinesere kom ud af fattigdom i kraft af støtte
til kinesisk landbrug. Hvis vi skal forsøge at gøre det samme
i Afrika, skal vi støtte landbruget og især kvinderne. Når vi ikke
gør det, har vi en del af ansvaret for, at man ikke har fået gang
i væksten og beskæftigelsen, siger Christian Friis Bach.
Det er mænd, der kommer til Europa. Men det er vigtigt
at støtte kvinderne, for det er dem, der holder sammen på
familierne. Når vi taler om landbrug i Afrika, er det ikke landbrug
som i Danmark, hvor et landbrug gennemsnitligt er på
47 hektar. Der er tale om ganske små jordlodder eller måske
blot et par høns eller en ged. Så mændene vil prøve at skaffe
et arbejde, mens kvinderne dyrker jorden eller hønsene og
holder sammen på familien.
Når mændene ikke kan få arbejde, så er det, de rejser til
Europa på en farefuld færd med livet som indsats.
PSN
I år er ruten noget kortere. Her følger de praktiske oplysninger
for Korshæren vandrer 2010. Turen finder sted 20.
maj - 6. juni og går fra Silkeborg til Århus.
De enkelte dages vandring, start og ankomststed, over-

FOTO: POUL STRUVE NIELSEN
natningssted fremgår af programmet for vandringen. De
fleste dage begynder med morgensang kl. 9.00 og umiddelbart
derefter vandrer deltagerne af sted. Alle skal derfor
være klar til at begynde vandringen kl. 9.
Dagsvandringen vil være ca. 18 km
Der skal medbringes: rygsæk, evt. med regndække, sovepose,
liggeunderlag, støvler, sportsko/sandaler, hensigtsmæssigt
tøj, regntøj, toiletsager, håndklæde, vandflaske,
termoflaske, kop, bestik, evt. madkasse, evt. plaster, evt.
vaskepulver. Særlige hensyn: vedr. mad/diæt m.m. bedes
oplyst til arrangørerne.
Der vil være følgebil under hele vandringen til at transportere
den tunge bagage, sovepose og liggeunderlag (helt
sammenrullet) fra overnatningssted til overnatningssted.
Betalingen er 250 kr. pr. døgn og 1.500 kr. for hele vandringen,
som betales under vandringen.
Følg med KORSHÆREN VANDRER på hjemmesiden:
www.kirkenskorshaer.dk, her vil man også kunne se et
opdateret program.
Ønsker man at vandre med uden tilmelding/overnatning
kan man deltage i fællesspisningen kl. 18 for 45 kr. Der
tælles op om morgenen, hvor mange der spiser med om
aftenen.
Spørgsmål og kontakt til: Projektkoordinator: Karen-
Marie Holst Jannerup, holstjannerup@privat.dk, telefon
9813 2860, mobil 2547 0425.
I år gentages succesen med en korshærsvandring, denne gang fra Silkeborg til Århus. Sidste år begyndte vandreturen i Viborg, hvor vandrerne her netop
er gået gennem Sct. Leonis Gade, forbi Kirkens Korshærs varmestue i Viborg, som man kan besøge under Danske Kirkedage.
17

FOTO: POUL STRUVE NIELSEN
Korshæren på kirkedage
Kirkens Korshær og korshærsfolk bidrager til
mangfoldigheden på Danske Kirkedage
Korshærs- og gadepræst Peter Thyssen fra Odense kører til Viborg for at
fortælle om ”Kirken uden for hjemmet”.
Danske Kirkedage er det bredeste kirkelige arrangement,
der afholdes i Danmark. Det foregår hvert tredje år. I år holdes
det i Viborg den 13.-16. maj. Kirkens Korshær er stærkt
repræsenteret med medarbejdere, som bidrager med både
foredrag om diakoni, billedkunst og musik.
Kirkens Korshærs udviklingschef, Helle Christiansen, står
for arrangementet ”Når mange har for meget og få har for
lidt,” som handler om udfordringen til kirkerne i et postsolidarisk
samfund.
Informationssekretær Vibeke Lind fortæller om korshærsarbejdet
i forbindelse med et arrangement, som har fået titlen
”Kom og find den syvende himmel”, og i den forbindelse
er der også en udstilling om Kirkens Korshærs arbejde.
18 KORSHÆRSBLADET 5/2010
Besøg Kirkens Korshær i Viborg
Arbejdet i Kirkens Korshær kan deltagerne i Danske Kirkedage
endvidere få et indtryk af ved at besøge Kirkens Korshærs
varmestue i Viborg, og der er mulighed for at støtte
arbejdet samtidig med, at man gør en god handel, når genbrugsbutikken
i Viborg holder åbent under arrangementet.
Korshærs- og gadepræst Peter Thyssen fra Odense fortæller
om ”Kirken uden for hjemmet”. Det handler om det opsøgende
gadearbejde blandt Odenses hjemløse og betydningen
af, at kirken opsøger de mennesker, som andre ser ned
på, og giver dem værdighed og håb. Peter Thyssen rejser
spørgsmålet: Kunne denne opsøgende metode i al almindelighed
være en måde at gøre kirken mere nærværende på?
Musik og billeder
Korshærspræst Jørgen Lasgaard, Århus, og sognepræst Jens
Moesgård Nielsen, Herning Kirke, sætter strøm til musikken
med to arrangementer om U2 gudstjenester, og den 14.
maj holdes der også en U2 gudstjeneste i Viborg Domkirke
med kopi-bandet ”Die Herren.” Begge oplægsholdere har
en lang erfaring med at arrangere U2 gudstjenester, og de
giver eksempler på, hvordan man kan bruge U2’s musik
i forkyndelse og undervisning. ”Hele U2s sangkatalog og
historie fra ”Boy” (1980) til ”No line on the Horizon” (2009)
kan ses som en stadig Jakobskamp med Gud: Sange om
tro, tvivl, håb, kærlighed, skyld, fristelse, vrede, fortvivlelse,
ansvar, tilgivelse, fællesskab og glæde,” fortæller de. Det
skal nok blive storslået – for nu at tage en titel fra U2’s
seneste album.
Korshærspræst Søren Nielsen, Holstebro, er også kunstformidler.
Under titlen ”Kunst, der vil noget!" fortæller han
om udvalgte kunstnere og viser eksempler på gode kunstværker.
Sidste år skrev han teksten til bogen ”Den store passion”
om Arne Haugen Sørensens passionskunst. Danske
Kirkedages geografiske placering taget i betragtning er det
værd at nævne, at Søren Nielsen også er forfatter til bogen
”Meditationer, kirke- & kunstguide – Viborg stift” med
en gennemgang og gengivelse af 52 stykker kirkekunst i
stiftet.
Desuden kan man se Kirkens Korshærs fotoudstilling ”Hilsen
fra virkeligheden” på Dansk Diakoniråds stand.
Programmet for Danske Kirkedage kan ses på hjemmesiden
www.kirkedage.dk
Om Kirkens Korshærs deltagelse, se www.kirkenskorshaer.dk
PSN

VEJEN
2. sektion
Nr. 5 • Maj 2010 • Redigeret af Irene Søndergaard Friis og Bent Friis
For tiden finder en teologisk diskussion sted om vejen
til Gud. Nogle teologer mener, der kan gives andre veje
til Gud end Jesus. Og forleden var der en overskrift i min
avis om, at i mange moderne menneskers øjne blokerer
Jesus ligefrem for Gud. Nogle mener altså, at der igennem
andre religioner end kristendommen kan findes veje
til Gud. Tankegangen er, at Gud er én og udelelig, men at
han som den Almægtige kan give sig til kende andre steder
end i kristendommen, igennem andre end Jesus. Vi
må jo ikke lukke nogen ude. Det er ”politisk ukorrekt” at
fastholde Jesus som eneste vej til Gud. Og det er uoverskueligt
at fastholde, at Jesus, manden, tømrersønnen
fra Nazaret og Gud skulle være én og den samme.
Det er påske, mens dette skrives. En rundspørge har
vist, at ”den almindelige danskers” opfattelse af påske
først og fremmest er, at den er en lille, god forårsferie,
hvor man kan få revet plænen af og gjort andre forårsforberedelser
ved hus og sommerhus. Påskens kristne
indhold kan man langt hen ad vejen ikke forholde sig til.
Det strider imod fornuft og erfaring.
Ifølge evangelisten Johannes havde Jesus en meget
lang samtale med sine disciple i forbindelse med påskemåltidet
skærtorsdag. Det er den samtale, der slutter
med bønnen, vi kalder ”Jesu ypperstepræstelige bøn”
(Joh.17). Samtalen kunne man kalde vor Herres testamente
til sine disciple. Den begynder han sådan: ”Jeres
hjerter må ikke forfærdes! Tro på Gud og tro på mig”. Lad
jer ikke lamme af rædsel for det, der nu står for. Fald ikke
ud af jeres tillid til mig, af jeres overbevisning om, hvem
jeg er. Han fortsætter med at sige, at hvis de kender ham,
kender de Faderen. De har set Faderen igennem ham.
Dette skal være troens grundlag. Deres tros grundlag og
udgangspunkt: Faderen, Gud, lader sig til syne i manden
Jesus fra Nazaret. Men det er en trospåstand! Den har
ingenting at gøre med forstand og intellekt. Men altså
heller ikke med overtro og anden tåbelighed. At Gud
og Jesus er ét, er enhver kristen prædikens fundament!
Altså prædiken, ikke logik i filosofisk forstand. For der
kommer et punkt i enhver samtale mellem religioner
og trosretninger: ”Således tror jeg, det kan for mig ikke
være anderledes.” Derfor lød menighedens trosbekendelse
i kirken som svar på evangeliet læst fra alteret efter
højmesseritualet før 1992.
Den tro, der således skal forkyndes og bekendes,
handler det meget om på søndagene indtil pinse. Pinsedag,
fortæller Lukas i sin beretning om apostlenes
liv og færden, sad de forskræmte disciple og trykkede
sig af angst for de ”rettroende” jøder. Det kan i meget
ligne de kristnes oplevelser i nutiden. Her i vesten sidder
de kristne jo også i vore dage og trykker sig for de
”rettroende” hvad enten det drejer sig om muslimer eller
ateister eller noget helt tredje. Men så skete der noget
for dem, med dem og i dem, de 11 mænd. Lige pludselig
slog det, Mesteren havde sagt til dem i sit korte liv, igennem
som selve Sandheden. Sandheden med stort S! Lige
pludselig hørte de alt det, Mesteren havde sagt til dem.
Og så var de og deres verden ikke længere, hvad de og
den før havde været.
DE GULE SIDER 5/2010 1
DE GULE SIDER

DE GULE SIDER
De havde besøg af Helligånden, der materialiserede
sig som tunger af ild, der satte sig på deres hoveder. Det
er det, vi fejrer i højtiden med det noget prosaiske navn
Pinse, der jo bare betyder ”den halvtredsindstyvende”,
nemlig dag efter påske. Men det var altså den dag, der
gik et lys op for de elleve lukket inde i og af deres frygt.
Den dag forløste Mesteren dem endeligt, så de kunne
gå frejdigt ud i alverden med budskabet om Livet, som
er, uanset hvad som helst. Også uanset, at disse ganske
jævne folk nu stod overfor forfølgelse, tortur og voldsom
død.
Noget i verden aldrig før set. En ny fødsel. Det var,
hvad der fandt sted, den dag. Den dag fik evangeliet liv,
som aldrig er slukket og aldrig skal slukkes. For Helligånden,
som Mesteren også kaldte ”Talsmanden” virker
stadig og sætter liv i ordet forkyndt. Hvor og hvornår
Gud vil det.
Hør himmelsus i tredje time!
Det lyder sært for hver især,
vindklokker gir sig til at kime
med Helligånden – ganske nær.
I guldskær daler Himlens due
på pinsemorgens grønne vind,
og åndens ild i purpurlue
Igennembrænder vore sind!
2 DE GULE SIDER 5/2010
Jørgen Gustava Brandt 1986. (DS 285)
BF
FISKEN
Det var tidligere biskop i Roskilde, Jan Lindhardt, der
foreslog, at man skulle spise fisk til pinse. Det virkede
vist mest som en pudsighed. Men han havde en idé med
det.
Forleden dag så jeg fisken bag på en bil. Sådan en
slags pictogram af metal som to modsatstillede buer, der
danner konturerne af en fisk.
Og hvad har de to ting så med hinanden at gøre? I kristendommens
allerførste tid brugtes den enkle tegning
af en fisk til at fortælle dem, der forstod det, at ”her bor
en af brødrene.”
Fisk hedder ichthys på græsk, som var ”verdenssprog”
dengang. De kristne, ”brødrene”, brugte bogstaverne i
ordet som en trosbekendelse: ”Jesus Kristus, Guds Søn,
Frelser” betød det for dem. Så det er sammenhængen
mellem bispens gode ide og pictogrammet bag på bilen.
Og det var jo i den første pinse, brødrene kom ud i lyset
fra deres skjul og bekendte deres tro i fuld åbenhed –
uden skelen til konsekvenserne! Det var der ingen ben i.
Helligånden havde jo taget bolig i dem!
BF

KIRKEN
Solbjerg kirke på Mors på billederne i denne sektion
stammer fra den store stenkirkebyggetid omkring år
1200. Dens tårn har den fået et par hundrede år senere.
Dens klokke har siden kaldt til arbejde og aftenfred om
hverdagene. Og til gudstjeneste på søn- og helligdage.
Mors var et rigt område, dengang. Hele 33 stenkirker med
fladt træloft fik man bygget på relativt kort tid. De ligner
hinanden, men har også hver deres særpræg. Altertavlen
og den store lydhimmel i koret stammer fra baroktiden og
er skænket af en rig storbonde. Kirkens ældste inventar er
døbefonten, hvis kumme er formet som et kløverblad. Den
kan meget vel være ældre end kirken. Ude på kirkegården
kan man finde det gamle alterbord med relikviegemmet,
der nu gør tjeneste som fuglebad, når det regner.
Meget ændres i tidernes gang. Men der ringes stadig til
gudstjeneste rundt i landskabet.
Og ”vi er Guds hus og kirke nu, bygget af levende stene,
som under kors med ærlig hu troen og dåben forene”
(Grundtvig). Også det har noget med fisken at gøre…
BF
PINSEBØN
Herre, vor Gud,
Du, som på denne dag oplyste dine
troendes hjerter med Helligåndens
klarhed,
Giv også os din Ånds lys,
Så vi får sans for, hvad der er det rette,
Og i den samme Ånd altid finder mod
Og trøst og glæde
Ved din Søn, Jesus Kristus, vor Herre,
Som med dig lever og regerer i
Helligånds enhed,
Én sand Gud fra evighed og til evighed.
Amen.
FORÅR
OG NYT LIV
Marts, april og maj er forår. Forår er frihed fra vinterens is
og kulde, og frihed fra fortiden.
For forår er nyt liv. Nyt liv er også det, vi får som kristne.
Nyt liv, når vi er kommet til at ødelægge livet for os selv
og for andre.
Med nogle gammeldags, velkendte, brugte og også
misbrugte ord hedder det syndernes forladelse.
Syndernes forladelse betyder, at vi får lov til at forlade
det brudte. Vi må give slip på den skyld, der måtte
tynge os over det, vi gjorde forkert, og det, vi undlod eller
glemte.
DE GULE SIDER 5/2010 3
DE GULE SIDER

DE GULE SIDER
Syndernes forladelse er frihed. Men frihed er ikke det
samme som ligegyldighed eller fortrængning.
Som salmedigteren Lisbeth Smedegaard Andersen
skriver det i salmen ”Vi kommer, Herre, til dig ind”:
Forladelsen ved korsets blod
Er aldrig bad i glemslens flod,
Men dåb af nære hænder.
Dåbens vand, som vi er badet i én gang for alle, renser
os og giver os nyt liv. Forladelsen ved korsets blod, som
vi kan få hver søndag i nadveren, renser os og giver os
nyt liv. Men vi glemmer ikke det gamle. Vi er heller ikke
ligeglade med det. Men – når vi modtager nyt liv fra Gud,
så kan vi se fremad med håb.
Og så kan vi få lov at trække vejret frit, lige præcis som
dem, vi er, og ikke som dem, alle andre fortæller os, at vi
skal eller bør være.
I den frihed kan vi også skabe nyt liv for hinanden.
4 DE GULE SIDER 5/2010
Glædeligt forår – glædeligt nyt liv.
Sognepræst Merete Ørskov
SKABELSE
OG LIVSÅNDE
Dengang Gud Herren skabte jord og himmel, var der
endnu ingen buske på jorden, og ingen planter var spiret
frem, for Gud Herren havde ikke ladet det regne på
jorden, og der var ingen mennesker til at dyrke agerjorden,
men en kilde brød frem af jorden og vandede hele
agerjorden. Da formede Gud Herren mennesket af jord
og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev
et levende væsen.
1.Mos.2,4b-7.
KENOSE
Vor Herre Kristus ske tak og lov,
i højhed Faderens lige,
du vandt dig ikke den plads ved rov,
Gud gav dig hele sit rige.
”at være som Gud” var djævelens list,
at røve den plads blev først og sidst
al skabningens drøm og forlængsel.
Du ene af alle drømte om
at give os hele Guds gave,
så gør du for herlighed dig tom
og stiger ned til det lave,
du bliver et barn ved moders bryst,
et rov for tyrannens magt og lyst,
en flygtning i fremmede lande.
Du løfter de små til højhed op
og løser fangernes lænker,
du støder de store fra tronens top
og splitter hovmodiges rænker,
selv naglet til korset i yderste nød
du redder en røver fra dom og død
og giver ham plads i Guds rige.
Nu lyser på jorden din klare dag,
som aldrig i evighed ender,
nu lyser Gud Herrens velbehag
i mørket blandt dine fjender,
som solen blandt stjerner er dit navn,
nu er du den højeste Herre af gavn,
som mennesketunger bekender.
Vor Herre Kristus ske tak og lov,
Gud selv har højt dig ophøjet.
”at være som Gud” bliver aldrig rov,
for dybt har du dig nedbøjet,
ja, lydig til døden du gav dig selv,
du er den Herre, som alt gør vel,
for dig må al skabningen knæle.
Johannes Johansen,
Rim om Gud og gule ærter.
Poul Kristensens forlag, 1975.

HER FINDER DU
KIRKENS KORSHÆR:
HOVEDKONTORET:
Nikolaj Plads 15 1067 København K
Åbningstid: Kl. 8-16, fredag 9-13
Telefon: 3312 1600.
Bankgiro: 9541-5 40 14 29. Telefax: 3312 2036
kk@kobenhavn.kirkenskorshaer.dk
www.kirkenskorshaer.dk
Korshærschef: Pastor Bjarne Lenau Henriksen.
blh@kobenhavn.kirkenskorshaer.dk
Udviklingschef: Helle Christiansen Tlf. 2992 2050
helle.christiansen@kobenhavn.kirkenskorshaer.dk
Administrationschef: Lene Andreasen
lene.a@kobenhavn.kirkenskorshaer.dk
Personalekonsulent: Aurora Pilgaard, Tlf. 3312 1600
api@kirkenskorshaer.dk
Kampagneleder: Sune Bak Wessel
Tlf. 3312 1600 sune@kirkenskorshaer.dk
Informationssekretær: Vibeke Lind
Tlf. 3616 3655 / 4038 1051
vibeke@kirkenskorshaer.dk
Redaktør: Poul Struve Nielsen, Journalist DJ
Tlf. 4162 5552 poulstruvenielsen@kirkenskorshaer.dk
Formand for landsstyrelsen:
Stig Andreas Munch, Houvej 32, Lohals,
5953 Tranekær. Tlf. 6255 1264
LANDSSEKRETÆRER
ØST (Sjælland og øvrige østlige øer) Sune Bak Wessel,
tlf. 3312 1600 sune@kirkenskorshaer.dk
SYD (sydlige Jylland og Fyn). Lone Kofod Jensen, Langelandsvej
59, 6100 Haderslev, tlf. 2078 4095 lonekofod.
jensen@kirkenskorshaer.dk
NORD (Midt– og Nordjylland) Dorte Tranberg-Krab,
Rodskovvej 4, 8543 Hornslet, tlf. 25 47 00 29
GENBRUGSKONSULENTER
NORD – Nordlige Jylland
Peter Høyer Hansen, Spørringvej 30,
Mejlby, 8530 Hjortshøj, Tlf. 2292 5999
Peter.h@kirkenskorshaer.dk
ØST (Sjælland og øvrige østlige øer)
Ove Elboth, Hornebyvej 10A,
3100 Hornbæk, Tlf. 2326 0259
elboth@post.tele.dk
SYD (sydlige Jylland og Fyn)
Bodil Bertelsen, Genforeningsvej 14, Døstrup
6780 Skærbæk, Tlf.: 5099 8939
bodil@kirkenskorshaer.dk
KORTSALGET
Hovedkontoret, Tlf. 33 12 16 00
ARRESTHUSTJENESTEN
Øst for Storebælt: Stig Kofoed, Sverigesvej 31,
4293 Dianalund Tlf. 2020 5237
Fyn og Jylland syd: Poul Nielsen, Søndergade 8,
Assentoft, 8960 Randers SØ Tlf. 2144 8316
Jylland nord og midt: Johannes Holst Hansen,
Børglumvej 74, Tjørring, 7400 Herning Tlf. 9726 7414
KORSHÆRSPRÆSTER
Helsingør: Jørgen Ingberg Henriksen, Stjernegade 16 G,
3000 Helsingør Tlf. 4920 3550. jih@km.dk
Holstebro: Søren Nielsen, Rudesvej 15,
7500 Holstebro Tlf. 9742 8142
Horsens: Elin Post, Endelave præstegård, Vesterby 3,
8700 Horsens Tlf. 7568 9052
København: Bjarne Lenau Henriksen,
Nivåpark 16, 2990 Nivå
Tlf. 3964 3098.
Olav Poulsen, Vendersgade 10, 1363 København K
Tlf. 3393 6674
Odense: Peder Thyssen, Allegade 55, 5000 Odense C
Tlf. 6612 4423
Randers: Lone Nyeng, Haldvej 8A, Hald, 8983 Gjerlev
tlf.: 86474342
Silkeborg: Annette Kortegaard, Drosselvej 17,
8600 Silkeborg Tlf. 8682 0792
anette_kortegaard@mail.tele.dk
Slagelse og Korsør: Christina Helene Sørensen
Tlf. 6160 4421, chhs@km.dk
Sønderborg: Henriette Heide-Jørgensen
Nordborgvej 5, 6430 Nordborg
tlf. 73 45 21 14
Vejle: Daniel Simmelgaard, Kløvertoften 70,
7100 Vejle Tlf. 4034 4288
Vejle-Kolding-Fredericia: Inge Pilegaard Thomsen,
Niels Skovsvej 28, 7100 Vejle Tlf. 7585 8007
Viborg: Kirsten Greve, Vinkel Præstegård, Vinkel,
8800 Viborg Tlf. 8663 9216
Aalborg: Lena Bentsen, Julivej 30, 9720 Klarup
Tlf. 9832 6575
Århus: Jørgen Lasgaard, Marselisvej 9, 8000 Århus C
Tlf. 8611 3339
BYARBEJDET
9700 Brønderslev
Værestedet Fristedet, Nørregade 6 A
Tlf. 9880 1168. Helle Toftegård Nielsen.
Fristedet@korshaeren.dk
6700 Esbjerg
Varmestuen, Exnersgade 39, Tlf. 7513 9618
Lars Lindinger, kk.esbjerg@esenet.dk
7000 Fredericia:
Varmestuen, Danmarksgade 79.
Inge Pilegaard Thomsen
3000 Helsingør
Herberg og Varmestue, Stubbedamsvej 10
Tlf. 4920 1082. Anette Lauritsen, kkhelsingor@post.tele.
dk Nicolaigården: Rosenkildevej 33 Tlf. 4921 9328.
7400 Herning
Fruehøjvej 33, Tlf. 9722 1636
Verner Madsen herning@kirkenskorshaer.dk
Værestedet Lyngblomsten, Lyngens Kvarter 236,
Gullestrup Tlf. 9721 5424
Hanne Ottow, lyngblomsten@kirkenskorshaer.dk
4300 Holbæk
Varmestuen Klostercafeen, Klosterstræde 5
Tlf. 5943 9090. Karen Skydsgaard
8700 Horsens
Varmestuen, Fugholm 6 Tlf. 7561 4401. Pia Bjørnhart.
7500 Holstebro:
Varmestuen Nygade 14, Tlf. 9741 0252. Linda Hatfeldt
4220 Korsør:
Havnegade 13 Tlf. 5837 0495. Giro 5 84 55 48
Søren Bruun Christensen, kk.korsoer@yahoo.dk
København:
Christianshavn: Torvegade 53,
1400 Kbh.K. Tlf. 3257 7144. Ingrid Flye.
Varmestuen Fedtekælderen: Overgaden oven Vandet
6A, 1415 København K. Tlf. 3254 5608. Sharon Parker
Nørrebro: Varmestuen, Stengade 40. 2200 København
N. Tlf. 35367845. Annemette Nyfos
Dagvarmestue. Tlf. 35367845. Alice Petersen
Natcafeen:.Tlf. 4028 5084. Hanne Merete Pedersen
Vesterbro: Varmestuen. Istedgade 100.
1650 København V. Tlf. 3331 3918. Ingrid Nielsen
Sct. Nicolai Tjenesten: 1067 København K
Giro 6 51 70 99. Tlf. 3312 1400. Pastor Olav Poulsen,
sctnicolai-tjenesten@kirkenskorshaer.dk
Mariatjenesten: Mariakirken. Istedgade 20. 1650
København V. Giro 5 25 96 14. Tlf. 3324 5050
Ole Andersen, mariatjenesten@kirkenskorshaer.dk
Mariatjenestens og Diakonissestiftelsens Nødherberg
for kvinder: Valdemarsgade 89. 1665 København V. Tlf.
3321 7524. Mariann Ditlevsen
Kirkens Korshærs Sociale Hjælpearbejde, Drejervej 6.
2400 København NV. Giro 7 03 05 17. Fax 3581 8501.
Tlf. 3581 2880. Inger Marie Warncke.
kksocarb@post 12. tele.dk.
Kirkens Korshærs Herberg: Hillerødgade 62-64.
2200 København N. Tlf. 3834 8125
Bjørn Bendorff, T911@sof.kk.dk
KKU – Kirkens Korshærs Udviklings– og Behandlingscenter:
Bremerholm 18. 1069 København K.
Tlf. 3336 6510. Michael Nagel, kkuc@kkuc.dk
Bofællesskabere på Frederiksberg: Godthåbsvej 79B.
2000 Frederiksberg. Tlf. 3811 7702
Mariendalsvej 22. 2000 Frederiksberg.Tlf. 38 88 02 60
Korsly: Bernstorfflund Allé 70. 2920 Charlottenlund. Tlf.
3963 3604.
6430 Nordborg:
Café 93, Havnbjergcentret. Tlf. 7445 2046.
Kirsten Christiansen.
5000 Odense:
Nørregade 48 Tlf. 6612 9242. Fax til 6312 9336.
Kaj Skjølstrup, kkodense@galnet.dk
Varmestuen: Pantheonsgade 6.
Tlf. 66129153 / 2810 3196. Heinz Wolf
Natvarmestue: Pantheonsgade 6,1. Tlf. 6590 6320 /
priv. 2082 5233. Erik Skov Larsen.
Herberget: Benediktsgade 23. Tlf. 6375 0550.
Fax 6312 3479. John Skovhus Nielsen,
herberg@odense.dk
8900 Randers:
Byarbejdet: Vestertorv 16. Tlf. 8642 0380. Fax 8643
8005. Giro 5 41 16 10. Karen Kviesgaard
Rytterknægten: Marienborgvej 28. 8930 Randers NØ.
Tlf. 8641 0878. Jens Aage Andersen
Hjørnestenen: Kirkens Korshærs institutionstilbud.
Søren Møllersgade 5b. Tlf. 8915 7310. Fax 8641 7171
Solveig Steen Schultz, solveig.steen.schultz@randers.dk
Være- og aktivitetssted: Slotsgården 5. Tlf. 8641 5055
Kaj Laustsen.
4100 Ringsted:
Kirkens Korshær, Sct. Bendtsgade 10. Tlf. 5761 3144/
2556 6567. Michael Grøtta Raasig,
ringsted@kirkenskorshaer.dk
4000 Roskilde:
Kafe Klaus: St. Højbrøndsstræde 4. Tlf. 46355013
Gitte Dueholm roskilde.kirkenskorshaer@gmail.com
8600 Silkeborg:
Varmestuen, Lille Søgade 10.
Tlf. 8682 0991/8681 6325
Jens Anders Brogaard kk.silkeborg@mail.dk
4200 Slagelse:
Løvegade 10 Tlf. 5853 4711
Minna Justesen, kk.slagelse@yahoo.dk
Varmestuen: Herrestræde 26 Tlf. 5853 4709
5700 Svendborg:
Hjørnestuen, Ørkildsgade 27. Tlf. 6222 9128
Vibeke Bjørk
6400 Sønderborg:
Vølundsgade 8. Tlf. 7443 6102
Viggo Sørensen, kk@kksonderborg.dk
7100 Vejle:
Flegmade 10-12, 7100 Vejle, tlf. 75 82 78 66.
Jens Lundsgaard, mail@kkvejle.dk
Genbrugscentret og Centercafeen: Tlf. 75 82 7140, genbrugscentret@kkvejle.dk
Caféen, Tlf. 7582 7866
Tove Hertz Mikkelsen, cafeen@kkvejle.dk
Merete Nielsen:
Tlf. 40935829. Bettina Bøgelund: Tlf. 40939121,
kvisten@kkvejle.dk
Værestedet, Grønnedalen 18B. Tlf. 7572 1721
8800 Viborg:
Varmestuen, Sct. Leonis Gade 8. Tlf. 8662 5292
Mads Bæk, www.kkviborg.dk
9000 Aalborg:
Korsgade 44. Tlf. 9812 9454. Giro 1 01 63 93
Per Hjelm Hansen
Daginstitutionen Kirkens Korshær: Provstejorden 9. Tlf.
98186277. Bente Klæstrup.
Herberget: Forchhammersvej 13. Tlf. 9813 1854
Poul Jensen
Varmestuen: Østerbro 20. Tlf. 9813 9437.
Eva Lillelund
Varmestue i Nørresundby: Østerbrogade 56, 9400 Nørresundby.
tlf.: 98 18 94 37
Poul Martin Michno, norresundby@kirkenskorshaer.dk
Natvarmestuen: Korsgade 44. Tlf. 9813 2011 Ida Morell
Skurbyen: Stenosvej 8. Tlf. 9812 1303 /
priv. 9829 4025 Finn Christiansen
Frivillig social aktivering: Lille Kongensgade 10
Tlf. 9831 3453 Jonas Jacobsen
Gårdprojektet: Nørkæret 75. 9270 Klarup.
Tlf. 9831 7454 Annemette Andersen
8000 Århus:
Nørre Allé 25. Postboks 5026. Giro 5 01 15 58.
Tlf. 8612 5666 / priv. 8637 3213
Richard M. Pedersen, Annelise Jørgensen
Varmestuen: Mejlgade 36. Tlf. 8612 6307 /
priv. 8619 1847 Ove Lauritsen
Aktivering og genbrug, Ingrid Kristensen,
tlf. 8620 6424
Fællesgården: Lergravvej 11. 8380 Trige Tlf. 8742 0196
Kirkens Korshærs Herberg Tre Ege: Årslev Møllevej 15.
8220 Brabrand. Tlf. 8747 7050
Bodil Larsen, blr@fa.aarhus.dk
Slusen: Dr. Sells Vej 19, 4293 Dianalund.
Tlf. 5828 6860 Ebbe Fosgerau.
Familiecentret Iller Slot: Slotsvej 20, 6310 Broager.
Tlf. 7444 0080
Birgitte Nicolaisen, tlf. 7467 8471, og Gurli Kristensen,
tlf. 7444 0204.
23

BAGSIDEKOMMENTAR
RETTIGHEDER ER ET VÆRN
MOD LIGEGYLDIGHED
FN’s menneskerettighedserklæring fra 1948 begrundes i indledningen med, at ”tilsidesættelse
af og foragt for menneskerettighederne har ført til barbariske handlinger, der
har oprørt menneskehedens samvittighed.”
Erklæringen konstaterer derefter, at ”skabelsen af en verden, hvor menneskene
nyder tale- og trosfrihed og frihed for frygt og nød, er blevet forkyndt som folkenes
højeste mål.”
Den første paragraf i menneskerettighedserklæringen lyder: ”Alle mennesker er født
frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og
de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd.”
Det harmonerer fint med den kristne tro på, at hvert menneske er skabt i Guds billede,
og at vi alle er skabt af den samme Gud og dermed er brødre og søstre.
Men i stedet for at respektere menneskerettighederne, er der i dag en tendens til
hele tiden at prøve grænser af og se med ligegyldighed på den reelle fare, der er for at
overskride grænserne og skade medmennesker i udsatte situationer alvorligt.
Senest i forbindelse med regeringens ændringsforslag til udlændinge- og integrationsloven.
Nu skal integrationsministeriet have mulighed for administrativt at
tilsidesætte lægers erklæringer i forbindelse med ansøgning om humanitær opholdstilladelse,
hvis lægerne efterfølgende henvender sig til pressen og kritiserer ministeriets
sagsbehandling.
Det er en alvorlig tilsidesættelse af lægernes ytringsfrihed og en alvorlig indskrænkning
af ansøgerens retssikkerhed. Og i den sidste ende kan det føre til, at ansøgere får
et afslag og risikerer at blive udsat for barbariske handlinger, som vil oprøre samvittigheden
hos alle, der ikke udviser ligegyldighed overfor deres medmennesker.
Samfundet demonstrerer ligegyldighed ved at vende ryggen til større og større grupper
af mennesker, som lever et usynligt liv – med mindre de da tigger, spiller musik
eller samler flasker ved højlys dag. En ny underklasse af immigranter uden sociale
rettigheder slår hul i vores sociale sikkerhedsnet.
Disse mennesker bliver udstødte og henvises til en skyggetilværelse, selv om FN’s
Menneskerettighedserklæring slår fast, at ”enhver har krav på alle de rettigheder og
friheder, som nævnes i denne erklæring, uden forskelsbehandling af nogen art, f.eks.
på grund at race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national
eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling.”
Også vestafrikanere lever nu denne skyggetilværelse i Danmark. Deres rejsefæller
har måske lidt en frygtelig død i et desperat forsøg på at nå til Europa. EU-landene
viser i forsøget på at standse dem en velkendt ligegyldighed over for de internationale
konventioner, som de selv har ratificeret. De patruljerer i afrikanske landes territorialfarvande,
så de kan sende alle – også flygtninge med ret til asyl - direkte tilbage til dem,
der krænker deres menneskerettigheder.
Sidste år blev en kvart million mennesker afvist i grænsekontrollen i Middelhavet.
Trefjerdedele af de mennesker, der kom til Italien via Libyen, var asylansøgere. Mere
end halvdelen af dem fik asyl. Men en aftale med den italienske premierminister Silvio
Berlusconi sikrer den libyske diktator Muammar Gaddaffi et milliardbeløb i Euro.
Til gengæld sørger diktatoren for, at asylansøgerne bliver holdt tilbage i Libyen, som
ifølge Amnesty International er ansvarlig for tortur og mishandling af tilbageholdte
emigranter, flygtninge og asylansøgere.
Hvis vi skal blive ved at være os selv bekendt, er vi nødt til at gøre op med ligegyldigheden.
Vi har fine rettigheder, som kan udgøre et værn mod ligegyldigheden, hvis
de bliver respekteret. For at genskabe den respekt er det på tide at vise, at vi – menneskeheden
– også i dag er oprørt over den tilsidesættelse og foragt for menneskerettighederne,
som vi i stigende grad er vidner til.
Poul Struve Nielsen
Maskinel Magasinpost
Id–nr. 42361
Afsender:
Kirkens Korshær
Nikolaj Plads 15
1067 København K.