Hvorfor skal vi mindes vore døde - Herning og Gjellerup ...

Herning og Gjellerup
Valgmenigheder
nummer 4
December 2008
15. årgang

Hvorfor skal vi
mindes vore døde ?
Prædiken til Allehelgens søndag. Matt. 5,13-16.
Der er mindst to gode grunde til at
mindes vore døde. Den første er, at de
døde bringer sammenhæng i vores
tilværelse. Selvom de døde ’rider
hurtigt’, er de slægtens og landets
historie, som fortsat trækker spor i
vore sind. Vi opdager først sporene
efterhånden, som vi selv bliver ældre.
Jo ældre man bliver, jo flere røster fra
de døde bliver man i stand til at høre,
og jo mere af den lange fortid får man
sans for. Jo flere erfaringer et menneske
har gjort, ikke mindst med tab og
død, jo mere af slægtens og folkets
fortid vil også kunne finde genklang i
sindet. Jo flere erfaringer man har
gjort, jo mere har man at høre med.
Det kan f.eks. være grunden til, at
ældre eller prøvede mennesker kan
bringes til at græde ved lyden af en
enkelt akkord eller to, for musikken
får efterhånden så meget at spille på,
så meget at kalde frem i hjertet, at en
simpel treklang bliver til en hel verden.
De døde bliver på denne måde en
berigelse af de levende. alene ved at
være de levendes forudsætninger har
de en betydning, som intet levende
menneske kan give sig selv. et individ
2
skal have en sammenhæng at leve i og
forstå sig selv ud fra. Derfor har det
betydning på godt og ondt, hvem ens
afdøde er.
Den anden gode grund til at mindes
vore døde er, at de kan kalde på vores
taknemmelighed. De døde øver os i at
være taknemmelige for, hvad vi får.
Det skal forstås rigtigt. Det drejer sig
ikke i første række om arv og andet
jordisk gods, som de døde måtte
efterlade i de levendes varetægt, skønt
der også kan være grund til at være
taknemmelig for dette. Det drejer sig
om de dødes eksempel som levende,
at de på vilkår, der ikke var grundlæggende
anderledes end vore, var i stand
til at være modige og glæde sig over
livet, eller hvis de var trængte da at
holde ud i trængslen. under alle
omstændigheder bragte de en historie
videre til os, som nu skal være modige,
glade og holde ud i trængsel.
De døde skal på denne måde hjælpe
de levende til netop at leve med
ansigtet fremad.
at se fremad og handle efter, hvad
man ser, er et usikkert forehavende.
Det er som at gå i en skovtykning en
tåget, lysfyldt morgen. Få træer frem

kan man se noget; det meste henligger
i mælkehvid usynlighed, og her skal vi
vælge vej og hastighed. Det kan være
svært. Derfor uddanner vi fremtidsforskere
og prognostikere, vi opregner
statistikker, fremholder tabeller og
belønner dem, der kan omsætte
tallene til sandsynlige begivenheder i
fremtiden, så vi kan vælge den rigtige
vej. Vi bruger mange kræfter på at
fortrænge tågen. men det er og
forbliver altid uhyre usikkert, hvad der
vil ske. Tågen er mægtigere end vores
vilje, og fremtiden tilhører gud. et
dødsfald, en myre på en fodsti, en
finanskrise, en cyklist i november kan
ændre alt, og derfor er det meget,
meget sjældent, at selv den bedst
uddannede fremtidsforsker eller
endda den profetisk anlagte har noget
kvalificeret at sige om fremtidens
konkrete indhold.
Fortiden derimod, de afdødes nutid,
kan vi sige en hel masse om, og det
forekommer os endda nødvendigt at
gøre det. Det er, som om vi bliver
nødt til at fortælle om de døde så
langt, vi kan høre og se bagud i
historien. Det ejendommelige er da,
at selvom vi kan belægge vore udsagn
med kilder og citater, selvom vi kan
granske i arkiver og finde objektive
sandheder frem, så er vi sjældent
enige om, hvad disse sandheder
betyder, endda heller ikke hvordan
’det objektive’ tager sig ud. Hvad er f.
eks. sandheden om 11. september?
Det kommer an på, hvem der fortæller
den. en af dem, der mistede en
slægtning f.eks., eller den historiker,
som på afstand fortæller om tårnenes
fald. Det er, som om sandheden om
de døde ikke kan lægges fast; den
trænger sig på, for hele tiden at vise
sig på en ny måde.
Dette forhold er et udsagn om, at vi i
kraft af den historie, vi graver frem og
med hjælp fra de døde, får sprog for
vores egen nutid. De døde kan svare
med andet end et ekko af deres
fravær.
Selvom nogle mennesker derfor kan
drømme sig tilbage til fortiden eller
måske prøver at efterligne den og
finde konkrete handlingsanvisninger
på, hvad man skal gøre (hvad man
imidlertid ikke kan), så er historien en
3

afgørende drivkraft i enhver nutid, og
den kan legitimere, hvad vi gør. man
har altid gjort sådan og sådan, siger
vi, og henviser til fortiden for at kunne
pejle det normale i en urolig tid; eller
vi leder efter idealer og helte at spejle
os i. et øjebliks eftertanke er tilstrækkelig
til at omfatte dette forhold med
taknemmelighed. når de gamle og de
døde fandt vej gennem de mælkehvide
tåger, så kan vi også. når de gamle
havde mod og fandt deres glæde ved
det, kan vi også. Vi skylder blot deres
mod og glæde en smule taknemmelighed.
at et menneskes og et folks historie på
denne måde er meget vigtig og ligesom
opslemmer betydning i det
enkelte individ, for at give nutiden
fylde, er Jesus fuldstændig klar over, da
han siger til folkeskaren, at de er
jordens salt og verdens lys. Ordene er
en del af Jesu bjergprædiken, hvor
man også kan høre ham sige: ’I har
hørt, at de gamle har sagt,...men jeg
siger jer…’ Han påkalder fortiden
direkte i dette tilfælde som en modsætning
til nutiden. Han gør fortiden
bevidst, så at han selv kan sige noget
andet og nyt på den baggrund. Ikke
for at forkaste fortiden, men fordi han
ikke kan få sagt og gjort, hvad han
skal, uden at forudsætningerne er på
det rene. Han begynder med, at de
døde har noget at sige, idet han har
noget nyt at føje til.
at fortælle folk, at de er jordens salt
og verdens lys, var at give dem ny
4
betydning. Det må have undret hans
tilhørere, folk som de var flest, og som
ikke var vant til at få tildelt betydning.
Jesu ærinde er at give dem en ny og
større fremtid, som skal vokse uf af
hans ord og gerning, og som er
komplet ubegribelig uden det jødiske
folks historie. Jesus fra nazareth er
den mand, Kristus, som skulle vise
menneskene guds vilje i den renest
mulige form på jorden, og som også
skulle gøre mennesker til bærere af
denne vilje. Derfor er de salt og lys.
Kristus er selv salt og lys, men hvad
han gør og siger, vil omskabe hans
tilhørere i hans billede. Ikke i dag
nødvendigvis, men en dag. Det begynder
i dag, ja det er for vores vedkommende
allerede begyndt for længst, da
Jesus første gang fortalte folket, at de
var salt og lys. Vi er allerede salt og lys
og altså på rette vej.
Det kan måske forekomme en og
anden at være for stor en byrde at
skulle bære: at være salt og lys. Da
skal vi betænke, at vi ikke er det i kraft
af os selv og vores egen indsats, men
fordi vi selv bliver belyst, nemlig af
Jesu Kristi historie. Vi er salt, fordi
vores egen historie får tilført salt af
hans historie. Deri har vi et vigtigt
fællesskab med de døde, som gik forud
for os. De var salt og lys på samme
måde, som vi er det, selvom de sandsynligvis
havde brug for at høre og se
noget andet i Jesu Kristi historie, end
vi har.
Idet disse ord har lydt til mange
generationer op gennem vores histo-

ie, og selvom vi har haft brug for at
høre noget forskelligt i dem, så har vi
alle dog haft brug for dem. Vi kan
ikke af os selv være salt og lys. Verden
har brug for salt og lys. Saltet er et
middel til at undgå, at kødet går i
fordærv, lyset et middel til at fortrænge
mørket. uden salt og lys går vores liv i
fordærv, og mørket vil brede sig. Lyset
skal skinne på noget, ikke på sig selv,
og saltet skal salte noget, som ikke selv
er salt. Det er den funktion Jesu ord
og gerning skal have.
Hvor historien om Jesus fra nazareth,
som er Kristus, høres og breder sig, vil
det uundgåeligt også blive klart, hvor
mørket er, og hvor der mangler salt.
Samtidig med, at Kristus spreder sit
lys, vil det komme frem, hvor verden
trænger til at blive sagt imod, hvor
mørket forsøger at få bugt med lyset,
eller nogle vil kaste velmenende vand
på saltet, så det opløses.
I forhold til vore døde betyder det for
os i dag, at vi skal modsige en udbredt
forestilling: at de døde kan glemmes,
at de ingen betydning har, og at de
ikke skulle være hos gud. Lyset fra
Jesu Kristi historie, som kastes på
vores historie, og saltet ikke mindre
omfatter de dødes opstandelse. Det vil
sige, at de døde er hos gud, uden at vi
kan sige ret meget mere om det.
at sige, at de døde er hos gud, er –
igen og igen – udsat for latterliggørelse
og forsøges med jævne mellemrum
udrenset af den kristne tro.
Latterliggørelsen er uden den store
betydning og først og fremmest udtryk
for, at kristendommen altid har haft
betydelige, men sjældent særligt vittige
modstandere. Værre er det, hvis de
kristne menigheder selv begynder at
slå øjnene ned, når de dødes opstandelse
nævnes. Selvom vi ikke ved,
hvad det er, selvom vi ærligt må
spørge os selv, hvad der dog kan
menes med de dødes opstandelse,
selvom vi har svært ved at gøre os
forestillinger om Himmeriget som
noget ganske andet, end det vi kender,
så er det afgørende, at vi lader tvivlen
komme os selv til gode.
Jesu historie som Kristus ender med
hans opstandelse fra de døde, og at
han derefter overgiver sin ånd til sine
disciple,
hvormed
åbenbaringen
af
guds vilje
kan fortsætte
uden
at blive standset af vore, menneskelige
begrænsninger. Det skal vore døde
hjælpe os til at holde fast i.
Kan vi have svært ved at forstille os
Himmeriget eller de dødes opstandelse
som en konkret begivenhed, så
går det straks bedre med at forestille
sig, at de døde, som vi elskede og
stadig savner, er hos gud, hvor der er
godt at være. Denne forestilling er
nemmere at hengive sig til, fordi den
er vokset ud af levet liv og dertil båret
af en kærlighed og en taknemmelighed,
som hører til skabelsens inderste
5

væsen. Det har Kristus lært os. Vore
konkrete forestillinger om, at og
hvordan de døde er hos gud, næres af
den kærlighed, vi havde til dem, da de
levede. Kristus støtter os heri med sin
historie, som siger, at netop kærligheden
vil lede os til gud, hvor de døde
er; også det har han selv lært os.
Amen.
Tale ved altergangen
nadveren skal lære os at mindes de
døde som en kærlighedens gerning.
Det kommer fra Kristus selv, da han i
Herning Valgmenighed
Døde regnet fra allehelgens dag 2007 til
2008.
Jens Peter nørgaard
grethe birgit Kirk amstrup
børge Ottosen
Hilda Kristensen
else birgit Woge Josiassen
Ingrid Valther Kølkjær
erik Holt bertelsen
Tage ravn nielsen
Olga marie Kirstine Højme
gunnar egon madsen
grethe Harsløf
Johannes Haunstrup Søby
Ellen Sofie Ørum Schmidt
6
dødens stund lærte sine disciple, at
den kærlighed, han nærede til dem, og
som snart ville blive fortid, skulle
disciplene snart lære at se som en ny
fremtid. Den nye fremtid tilhørte på
denne måde deres herre, Kristus.
Således skal det fortsat være. Fremtiden
tilhører Kristus, som vil lære os at
mindes vore døde til glæde og opbyggelse
for de levende. Vores kærlighed
skal omfatte levende og døde, således
lever Kristus i os i dag, i morgen, hver
dag.
Amen.
GjellerupValgmenighed
Døde regnet fra allehelgens dag 2007 til
2008.
rikard nørtoft
Inge nina Petersen ravn
grethe Hansen
nelly Vestergaard
Inga Olesen
grethe egelund Lambæk
eva Povlsen

Høstgudstjeneste
og afsked
med Erik Bruun
»Kære erik bruun. Vi vil gerne fra
Herning og gjellerup Valgmenigheder
sige dig en varm tak for et godt
samarbejde gennem de seneste otte år.
Det har været en fornøjelse, og du er
kommet i solskin, regn og blæst og
sågar også, når sneen lå tykt, og vi
tvivlede på, om du kunne nå frem helt
ude fra Velling. Det lykkedes, og din
sans for humor skinnede igennem
også i disse situationer«.
Sådan lød de indledende ord i afskedstalen,
Karen marie Holm holdt på
vegne af Herning og gjellerup Valgmenigheder
for erik bruun, som efter
eget ønske nu har valgt at lade sig
pensionere som afløser for Morten
Kvist. netop erik bruuns afsked var
anledningen til, at høstgudstjenesten i
år blev afholdt som en fællesgudstjeneste
for vore to valgmenigheder.
Herning Valgmenighedskirke dannede
rammen om den fælles høstgudstjeneste,
som på smukkeste vis blev akkompagneret
af midtvest Pigekor under
ledelse af Dorte bille. Pyntningen af
kirkerummet havde sjette klasse på
Herning Friskole forestået på fornemmeste
vis.
efter høstgudstjenesten fulgte et
veldækket frokostbord på Herning
Friskole, hvor der var indbudt til
kirkefrokost og afsked med erik
bruun. udover talen, Karen marie
Holm holdt på de to bestyrelsers
vegne, benyttede flere lejligheden til at
sige erik bruun tak for sit virke som
præsteafløser. Bl.a. konstaterede
morten Kvist i sin tale, at erik bruun
efter et mangeårigt virke som sognepræst
tilmed i kraft at sit virke som
afløser i Herning og Gjellerup Valgmenigheder
nåede at blive valgmenighedspræst.
morten Kvist afsluttede sin
tale med at rette en varm tak for den
velvillighed, han altid havde mødt hos
erik bruun, når han af den ene eller
anden årsag havde brug for at blive
afløst.
I tilfælde af, at erik bruun har været
forhindret i at afløse præsten i forbindelse
med ferier og fridage, har bl.a.
niels Jørgen Jensen, Husby og Karen
Marie Ravn, Kjellerup afløst. I perioden
siden erik bruuns afsked har bl.a.
niels Jørgen Jensen og Jannik bojsenmøller,
Holstebro, varetaget de kirkelige
handlinger i forbindelse med
morten Kvists fridage.
Kim Overgaard
7

Åbent hus i præstegården
Mandag d. 10. november blev der afholdt åbent hus i præsteboligen, så alle havde mulighed for
at se, hvordan renoveringen tager sig ud. Huset er færdigt, smukt og meget velindrettet til vore
dages familie.
8

Artikelserie
I 2009 vil vi i kirkebladet bringe en
række mindre artikler eller interwiews
med den fælles overskrift »Hvorfor er
jeg medlem af en valgmenighed?«
Spørgsmålet stilles af og til blandt folk
og det har vist sig at være et godt
udgangspunkt for en god diskussion.
Det er både oplysende og velegnet til
en vis selvransagelse. redaktionen vil
gerne bidrage til denne diskussion.
MK
Vigtigt - Vigtigt
medlemsbidrag, der er indbetalt
inden 31.12.2008, vil blive
indberettet til Skat som
fradragsberettiget i henh. til
Ligningslovens §8a og §12 stk.3.
Hvis beløbet ikke ønskes
indberettet, kontaktes
for gjellerup:
birgitte götze tlf. 9720 8712
for Herning:
Lis Haubjerg tlf. 9716 1434
Kalender:
Onsdag d. 3. december kl.
19.00: »I denne søde juletid …«
Koncert med med MidtVest Juniorkor
og midtVestPigekor, som forkorter
ventetiden frem mod Jul med dejlige
advents- og julesange og -salmer.
Programmet vil indeholde advents- og
julemusik fra mange tidsaldre og
lande. Korene vil synge hver for sig og
sammen. Kristian marius andersen
vil akkompagnere korene på orgel og
klaver, ligesom han vil improvisere
over kendte advents- og juletemaer.
Publikum bliver også involveret på
forskellig måde i koncerten. Korene
ledes af Helene eiler ernst og Dorte
bille.
Der tages entre til koncerten – 50 for
voksne – 10 kr. for alle under 16 år.
Søndag d. 7. december kl. 16.00:
Familiegudstjeneste i Herning Valgmenighedskirke,
særlig anlagt for børn
9

til op til 2. klasse. gudstjenesten vil
være kort, så børn og forældre kan få
en ubesværet fortrolighed med vores
kirke og kristendommen. Herning
Friskoles kor medvirker under ledelse
af Karen bunk.
alle er velkomne.
Tirsdag d. 9. december kl.
19.30: Jesper Lundgaard
synger sammen med to pianister
julen ind i Herning
Valgmenighedskirke.
En hyggelig og intim koncert, hvor vi
skal høre julens kendte sange og
salmer
såvel
danske
som
udenlandske.
billetter
kan købes
hos
boghandler Arnold Busck.
Pris 175,-kr
Koncert med KølkærKoret i
Hammerum Valgmenighedskirke
søndag d. 14. december.
kl. 16.
adventstoner og julekor vil fylde
kirkerummet i Hammerum Valgmenighedskirke
denne adventssøndag,
når KølkærKoret holder julekoncert.
10
Programmet består mest af kendte
salmer og sange, der vil fylde sindene
med glæde og forventning. KølkærKoret
synger kun på dansk. naturligvis
får alle lejlighed til at synge med på
fællessalmer. Til slut vil kor, orkester,
orgel og menighed sammen istemme:
»Dejlig er jorden«. Så skulle julen
være sunget ind med maner!
entré; 40 kr.
Adventshygge mandag d. 15.
december kl. 14.30 på
Hammerum Efterskole.
Ligesom sidste år holder vi et eftermiddagsmøde
for begge vore menigheder,
hvor vi vil tage ordet advent for
pålydende. Det betyder ’komme’ og er
en betegnelse for den stille, voksende
forventning til højtiden på trods af
mørket. Vi skal synge, høre en historie
eller to og drikke kaffe.
nb! Der vil blive samkørsel til arrangementet,
så mød op på Herning
Friskole kl. 14.15.
eftermiddagen arrangeres af Karen
marie Holm, Hans Jørn Hansen, Lis
Haubjerg og morten Kvist.
alle er velkomne.
Hellig Tre Kongers arrangement
tirsdag d. 6. januar kl. 19.00 i
Gjellerup Valgmenighedskirke:
Vi begynder med gudstjeneste i
kirken. Derefter er der samvær på

efterskolen. eventuelle søskende til
konfirmander, børn og voksne fra
begge menigheder er velkomne.
Onsdag d. 28. januar 2009
kl. 19.30 på Herning Friskole:
Et Hospice: »Et sted hvor patienten
kan kaste anker når livet nærmer sig
sin afslutning.«.
Hospicechef Herdis Hansen kommer
og fortæller om Ankerfjord Hospice
og om hospicetanken.
Foredraget kan ses i en forlængelse af
efterårets fællesmøde med tidl. formand
for etisk råd Ole Hartling,
hvor han bl.a. kom ind på de mange
etiske overvejelser i forbindelse med
aktiv dødshjælp.
Fælles konfirmanddag for valgmenighederne
i Viborg Stift
lørdag d. 21. februar 2009.
I samarbejde med andre valgmenigheder
i Viborg Stift og etisk råd
arrangeres en dag med debat og
opgaver om vanskelige etiske dilemmaer.
Flere oplysninger sidenhen.
Vintermøde i dagene 19.-22.
februar på Herning Friskole:
Torsdag d. 19. februar kl.19.30:
Foredrag v/feltpræst Thomas Østergaard
aallmann, Thurø.
Fredag d. 20. februar kl. 19.30:
Foredrag v/ forfatter bente Hansen,
København.
Lørdag d. 21. februar: Teatret
Kimbri opfører marias Æbler i
Herning Valgmenighedskirke.
11

en kirkeforestilling inspireret af
maria magdalenes liv og levned. Læs
mere på www.teatretkimbri.dk
Søndag d. 22. februar: gudstjeneste
v/ morten Kvist. Foredrag v/
sognepræst Kathrine Lilleør, Slagslunde.
Vintermødet afsluttes med en koncert.
Kirkefrokost i Hammerum
søndag d. 1. marts 2009
12
Kirkelørdag i Hammerum
lørdag d. 28. marts 2009
kl. 10-11.30.
Generalforsamlinger
gjellerup Valgmenighed tirsdag
d. 10. marts kl. 19.30 på Hammerumhus.
Herning Valgmenighed torsdag
d. 12. marts kl. 19.30 på Herning
Friskole.

Sang, fortælling og leg i Hammerum
mennesket lever ikke af brød alene,
var overskriften for den fortælling,
morten Kvist fortalte børn og voksne i
Hammerum Valgmenighedskirke
lørdag d. 25. oktober, hvor gjellerup
Valgmenighed havde inviteret til
Kirkelørdag. Fortællingen denne
oktoberlørdag koncentrerede sig om
Jesus, tømrersønnen fra nazareth, der
som bekendt viste sig at være andet og
mere end en almindelig tømrersøn!
efter fortælling og sang i kirken fulgte
programmets anden del på Hammerumhus,
hvor der ventede kaffe,
saftevand og kage. Således udrustet
med saftevand og kage var børnene
godt rustede til de fælles sanglege, som
fulgte frem til kl. 11.30, hvor formiddagen
afsluttedes.
Hen ved 40 børn og voksne tog del i
efterårets Kirkelørdag og lagde således
grunden til en humørfyldt formiddag.
en formiddag, som følges op i foråret
2009, hvor den næste Kirkelørdag
løber af stabelen.
Kim Overgaard
13

Herning Kirkehøjskoles
forårsprogram 2009
Kirkehøjskolen vil i foråret gå videre
med afsøgningen af hvordan livet ser
ud i andre verdensdele i mødet med
kristendommen.
Program
10. januar 2009 Fredens Kirke:
Karsten Fledelius: Den russisk ortodokse
kirke og dens betydning i dag.
7. februar 2009 Sct. Johannes
Kirke: Jakob Skovgaard Petersen:
Forholdet mellem kristne og muslimer
i den arabiske verden.
Den 25. marts 2009 kl. 19.30
Thisted kirkes drenge-mandskor
kunne i 2007 fejre sit 25 års jubilæum,
det blev stiftet i 1982 og består i
øjeblikket af ca. 45 drenge og mænd i
alderen 9 til 53 år, hvoraf ca. 35 af
drengene synger med i koncertkoret.
resten af drengene oplæres i korets
korskole. Dirigent er organist og
kantor ved Thisted kirke Preben
Nørgaard Christensen, Thisted.
7. marts 2009 Herning Friskole:
Simon gjerø: Kaldet til Kina.
4. april 2009 Gullestrup Kirke:
eva nordentoft: moder Theresa,
troens mørke, troens lys, arbejdet med
de fattigste af de fattigste.
Tidspunktet for arrangementerne
er 9-11.15.
Program vil blive lagt i kirken.
Oplysninger: Kursusleder ragnhild
Ibsen, tlf. 9712 4569
Koncert i Herning Valgmenighedskirke
med Thisted Drengekor
14
Thisted kirkes drenge-mandskor, februar 2008

Kirkekørsel: Medlemmer af Herning og Gjellerup
Valgmenigheder med behov for kørsel til valgmenighedens
gudstjenester kan gøre følgende: Ring til Herning
Taxa, 9712 0777, senest 2 timer før gudstjenesten.
Angiv ved bestilling udtrykkeligt, at det drejer sig om
kørsel til Herning eller Gjellerup Valgmenighedskirker.
Hvis ikke andet aftales, afhenter Taxa ved kirken en
time efter gudstjenestens begyndelse. En egenbetaling
på kr. 15 lægges i våbenhuset ved ankomst til kirken.
NB! Vær opmærksom på, at der også kan benyttes kirkebil
til de gudstjenester, der er fælles for Herning og
Gjellerup.
Besøg af præsten på sygehus eller
i hjemmet kan altid finde sted,
blot man er venlig at anmode derom,
så aftale kan træffes.
Redaktion
morten Kvist (ansh.)
hgv@post.tele.dk
birgit astorp
birgit.astorp@gmail.com
Karen marie Holm
karenmarie@holm.mail.dk
Laura Jepsen
skllj@herning.dk
Kim Overgaard
kimovergaard@yahoo.dk
Valgmenighedernes
personkreds
Valgmenighedernes præst
morten Kvist, nr. allé 21 9712 0652
Herning Valgmenigheds bestyrelse
birgit astorp (formand), Overgade 13 2217 8991
Laura Jepsen (næstformand), Webersvej 20,
Herning 9726 8054
niels andersen (kasserer), Helstrupvej 58,
Snejbjerg 9716 8081
Jørgen Fisker (sekretær), gudenåvej 48 9722 3893
niels christian Overgaard (kirkeværge og
tilsyn med præstebolig), Haunstrupvej 4,
Skibbild, 7480 Vildbjerg 9713 7377
Herning Valgmenighedskirke,
H.C. Ørstedsvej, Herning 9722 5199
Gjellerup Valgmenigheds bestyrelse
Karen marie Holm (formand),
Søndermarken 6, Hammerum 9711 6756
Kim Overgaard (næstformand og kirkeværge),
Hjejlevej 61, 2. th, 8600 Silkeborg 8684 4816
Jørgen Lynggaard Pedersen (kasserer),
Østerallé 26, Herning 9711 9301
eva Skovhuus (sekretær), ravnsbjergvej 4,
gjellerup 9711 6768
Ole b. Hansen, Sønderkær 50, gjellerup 9711 9989
gjellerup Valgmenighedskirke,
Hammerum Hovedgade 19, Hammerum 9711 8414
Ansatte
Organist:
elena mogensen, gormsvej 25, Herning 6027 7591
Kirkesangere:
Ole Dusgaard, Koopmannsstræde 30,
8600 Silkeborg 8682 1715
Poul ross-Hansen, Sortbærvej 18, Kølkær 9714 7150
Birgitte Götze, Østergade 57, 7430 Ikast 9720 8712
Sekretærhjælp:
birgitte christensen, norgesvej 5, 9712 2677
Rengøring:
Henning Jensen, enggårdvej 1e, Snejbjerg 9716 1493
Køkkenhjælp:
Inga og Jens Fløe, Snejbjergvej 29 9716 4057
Kirketjener og graver (i Hammerum):
Nancy Hansen, Egevænget 2, Hammerum,
(telefontid 8-14 på hverdage) 97118414
Kirketjener:
bjarne Kolind Jensen, børglumvej 3, 1.th, Herning 9714 4814
Havemand:
carl agesen, Korsørvej 34, Herning 9722 4449
Forretningsførerere:
(Herning) Lis Haubjerg, Toustrupvej 18, Snejbjerg, 9716 1434
(Gjellerup) Birgitte Götze, Østergade 57, 7430 Ikast 9720 8712
Hvor intet andet er noteret, er postadressen 7400 Herning.
15

Afsender: Herning og Gjellerup Valgmenigheder, Toustrupvej 18, Snejbjerg, 7400 Herning, ID-nr. 47962
Gudstjenester
Herning: Hammerum:
7. dec. kl. 11.00 og 16.00, se kalender kl. 9.30
8. dec. kl. 19.00 (jf. H.U.F.H., se kirkeblad nr. 3)
14. dec. kl. 9.30 kl. 11.00
21. dec. kl. 11.00 kl. 9.30
JuLen:
Juleaften kl. 16.30 kl. 15.00
Juledag kl. 11.00 kl. 9.30
2. juledag Fælles med Hammerum kl. 11.00
28. dec. Ingen Ingen
nytårsdag kl. 16.00 Fælles med Herning
4. jan. Ingen Ingen
6. jan. Fælles helligtrekongers aften kl. 19.00
i Hammerum, se kalender
11. jan. kl. 9.30 kl. 11.00
18. jan. kl. 11.00 kl. 9.30
25. jan. kl. 9.30 kl. 11.00
1. feb. kl. 11.00 kl. 9.30
8. feb. kl. 9.30 kl. 11.00
15. feb. kl. 11.00 kl. 9.30
22. feb. kl. 10.30 Vintermøde, se kalender. Fælles m. Herning
1. mar. kl. 9.00 kl. 10.30
8. mar. kl. 10.30 kl. 9.00
15. mar. kl. 9.00 kl. 10.30
22. mar. kl. 10.30 kl. 9.00
NB! Bemærk ændrede gudstjenestetider på grund af vintermørket.
Se endvidere: www.h-g-valgmenighed.dk