NeoNNegle giver os ekstra power Løbeskørter i alle regnbuens farver, gerne med strut og pailletter. Dertil matchende strømper, sleeves og negle. Flere og flere kvinder nægter at gå i sort, når de træner og kaster sig ud i seriøse sportslige styrkeprøver. Mød et par, der præsterer bedst, når de er klædt i feminine snit og farverige mønstre. Denne PDF er til privat brug, derfor må du ikke printe kopier til andre eller dele linket på nettet (f.eks. i mails eller på Facebook) © Copyright I FORM/Bonnier Publications.
⊲ Fie Kemplar (th.) og veninden Marie Hjorth gennemførte Dubai Marathon i januar med nederdel og neglelak. ⊲⊲ Løber og triatlet Malene Munkholm med limegrønne kløer og kompressionsstrømper. ⊲⊲⊲ Til Jubileumsmarathon i Stockholm i sommer stillede flere løbere op til 100-årsfest i ladylike gevandter som disse. Langdistanceløberen Fie Kemplar stiller aldrig op til en konkurrence uden hidsig neglelak, der matcher løbenederdelen, og en feminin sportstop i en skrap farve. Nu hvor hun også er blevet triatlet, kan hun lege videre med nye typer udstyr: svømmebriller med glitter – og den seneste investering: en tri-cykel i heftig pink! Våddragter, løbeoutfits og cykelsko skal selvfølgelig være funktionelle. Men ligesom mange andre kvinder er Fie begyndt at stille krav om, at tøjet skal være stilfuldt og sjovt og designet specielt til kvinder. – For nogle år siden blev jeg så træt af at træne i kedeligt sort tøj, at jeg begyndte at støvsuge internettet for pigede ting i stærke farver og snit til kvinder, fx løbenederdele, fortæller Fie Kemplar. Den 37-årige løber, triatlet og mor til tre vækker opsigt i sit feminine sportstøj: – Meget ofte kommer andre kvinder hen for at høre, hvor jeg har købt det, og mændene giver også gerne en kommentar med på vejen. Det er ligesom mere tilladt, når man har kjole på. Især når jeg kommer løbende med min veninde Marie, der også er i nederdel og har lak på neglene. Dybest set gør hun det for sig selv. Og for sin indre prinsesse. – Den glæde, jeg føler ved at se godt ud, når jeg træner og deltager i løb, er det hele værd. Jeg præsterer simpelthen bedre sportsligt, fordi jeg føler mig godt tilpas, fortæller Fie. Topdesignere har opdaget sportstøj Hele 63 pct. af brugerne på iform.dk fortæller, at det er vigtigt for dem at se godt ud, når de dyrker sport. Hver tiende mener ligesom Fie, at det får dem til at præstere bedre. 37 pct. går HER KAN DU SHOPPE FEMININT SPORTSTØJ ⊲ www.runningskirts.com ⊲ Asics’ Ayami-kollektion, fx www.asics.co.uk/running/ayami ⊲ Adidas’ Stella McCartney-kollektion (du kan undertiden også finde godbidder i de andre Adidas-kollektioner) ⊲ qsportswear.dk op i trends og mode, når de vælger nyt sportstøj. Den nye efterspørgsel efter feminint træningstøj hænger formentlig sammen med, at vi kvinder i stigende grad dyrker samme type sport som mænd, fx triatlon og CrossFit, men samtidig ønsker vi at skille os ud. I USA ser man også kvinder, der efter en løbetur på stranden fortsætter på café i tøj, der passer til begge dele. Ifølge Tony Lewis, moderedaktør på magasinet Esquire og grundlægger af mode-netmagasinet Spashion. com (sportsmode), går både mænd og kvinder mere og mere op i at se godt ud før, under og efter træning. Og stadig flere kendte designere er begyndt at interessere sig for at få en bid af det store marked for sportstøj, de ikke ville røre ved for 10 år siden. Fx designede Armani de italienske atleters uniformer til OL 2012. Og designere som Stella McCartney og modehuset Alexander McQueen er eksempler på samarbejdet mellem professionelle atleter og tøjhuse. Det sælger, når stjerner som David Beckham og Caroline Wozniacki tropper op i sportsmode, siger Tony Lewis. 70 Af Camilla Victoria Marcinkowski · Foto: www.team-sparkle.com · Karen Lyager Stylist Tini Owild, der selv dyrker atletik på højt plan, ser det feminine tøj som et tegn på, at kvinder i stigende grad vil vise, hvem de er, når de er i aktivitet i fitnesscentret, på løbeturen og på landevejene: – Vi vil udtrykke os igennem vores stil, også når vi træner, siger hun. Nemmere at shoppe feminint Hvis du skal i gang med at shoppe feminint og moderigtigt sportstøj, kan vi glæde dig med, at markedet er i stærk vækst. Butikkerne i Danmark bliver mere og mere modige i deres indkøb efter mange år, hvor man skulle til USA, England eller Sydeuropa for at få anderledes sportstøj. Charlotte Flor Jull, tidligere verdensmester i femkamp, er en af dem, der fik nok af kedeligt træningstøj i sort og hvidt. Da hun sidste år kørte cykelløb i Frankrig, opdagede hun en masse sportstøj med mønstre, snit, der er flatterende for den kvindelige anatomi, og fuldt knald på farverne. Efter turen begyndte hun at søge tøj på nettet og besøgte en amerikansk designer, og herefter oprettede hun webshoppen qsportswear.dk, som kun sælger feminint træningstøj. – Det handler om at træne i tøj, der både er funktionelt og får én til at føle sig feminin og flot, uanset om man er toptunet og vejer 50 kilo eller har former, siger Charlotte Flor Jull, der selv nyder at skeje ud gennem sit ikke helt almindelige træningstøj. □ Denne PDF er til privat brug, derfor må du ikke printe kopier til andre eller dele linket på nettet (f.eks. i mails eller på Facebook) © Copyright I FORM/Bonnier Publications. iform.dk