på biblioteket - Ansatte

Fremtidens biblioteksbetjening af børn 

Troms Fylkesbibliotek 12. juni 2008 

Lotte Duwe Nielsen, Aarhus

Lotte Duwe Nielsen, ldn@aarhus.dk 

• Bibliotekar DB 1980, 

master i biblioteks- og 

informationsvidenskab 2006 

(fag: biblioteksledelse og 

biblioteker & læring) 

• Bibliotekar i Aalborg 1981-1994 

• Hovedbiblioteket i Århus fra 1995 

• Senior projektleder 

Arbejder med innovation: 

projektledelse, porteføljestyring af 

projekter, 

ad-hoc analyse- og 

konsulentopgaver

Erfaringer 

– udvalg, konsulentopgaver - projektledelse 

– Nu: 

konsulent for projekt Legende Familier i Biblioteket 

Kreativt Skrotværksted i børnebiblioteket 

Porteføljestyring af innovationsprojekter på Hovedbiblioteket 

Konsulentopgaver på Multimediehus-projektet (om Børn og Familier) 

Bibliotekspolitik i Århus 

Global Libraries Toolkit 

planlægning af international un-conference i Århus 14.-16. juni 2009 

– tidligere: 

Udvalg vedr. fremtidens biblioteksbetjening af børn, 

konsulent for børnebiblioteket ved Veria Central Public Library/Grækenland 

Det interaktive børnebibliotek 

Udvalg vedr. borgerservice i Århus 

Handicaprådet i Århus 

Eksperimentarium – ideværksted for børn om fremtidens bibliotek 

CBY - Center for Betalbare biblioteksYdelser 

FINFO - information for etniske minoriteter i Danmark 

Det talende værksted - IT for blinde og læsehandicappede 

Hybride læringsmiljøer – livslang læring i folkebiblioteker 

PULLS – Public Libraries in the Learning Society (EU) 

Integration af brugerrettigheder til folke- og forskningsbiblioteker 

Halmstad-konferencer i Danmark: Det åbne Rums Muligheder 1995, 

Transformation 2004 og Elevations 2007

Agenda 

- om strategier for fremtidens bibliotekbetjening av barn. …si noe om hvorfor 

dere har valgt disse strategiene og hva dere vil oppnå 

A. National strategi-oplæg – 

politisk ramme 

B. Ti anbefalinger 

- fokus på samarbejde og 

handlemuligheder lokalt og 

regionalt + eksempler 

C. Det, der ikke kom med i 

rapporten 

D. Spørgsmål til debat. Danmark 

– Norge? 

E. Men spørg undervejs – og 

ræk hånden op, hvis jeg taler 

for hurtigt 

F. Kopi af slides til Tromsø 

Fylkesbibliotek

A. Politisk baggrund for rapporten 

• Da Kulturvaneundersøgelsen 

2004 blev offentliggjort i 2005, 

opfordrede kulturministeren sine 

institutioner til at reagere ved 

påfaldende tendenser 

• Biblioteksstyrelsens svar: børns 

måde at bruge biblioteket på 

ændrer sig – og vi ser et markant 

fald i de flittigste brugeres besøg 

på biblioteket 

• Kulturministeren nedsatte et 

udvalg med det mål at sætte skub 

i udviklingen af bibliotekstilbud til 

børn.

• Biblioteksbetjeningen af børn 

skal spille sammen med den 

nationale videns- og 

udviklingsstrategi: 

- at skabe uddannelser i 

verdensklasse 

- sikre en stor 

sammenhængskraft i 

samfundet 

- udvikle innovationstiltag på 

alle niveauer. 

• Bibliotekstilbuddet skal også 

ses som velfærdssamfundets 

tilbud om adgang til gode 

oplevelser, leg og personlig 

udvikling 

Politisk perspektiv

Kommissorium 

• vurdere børnebibliotekets fremtidige 

opgaver og vilkår i lyset af udvikling i 

vidensamfundet, herunder specifikt 

børns ændrede medievaner 

• vurdere i hvilket omfang der er basis 

for at etablere nye koncepter for 

børnebiblioteket og udvikle nye 

ydelser og metoder med det formål 

at styrke bibliotekets opgaveløsning i 

forhold til sprogstimulering, læselyst 

og fri tilegnelse af viden og 

oplevelser, samt kulturelle 

kompetencer. 

• arbejde med følgende 

grundproblemstillinger: 

– Kortlægning af mulige opgaver for 

biblioteket i børn og unges dagligliv, 

– herunder skal der tages højde for 

samspillet med daginstitutioner, 

skolen, foreningslivet

Specifikt skulle udvalget forholde sig til: 

• hvordan biblioteket bedst fortsat kan 

stimulere børns læselyst, herunder 

vurdere muligt samspil mellem nationale 

og lokale strategier 

• Hvordan biblioteket kan medvirke til at 

udvikle børns informationskompetence 

og Mediekundskab 

• Mulige biblioteksstrategier i forhold til de 

virtuelle tilbud 

• Mulighederne for at etablere nye 

indretningskoncepter for det fysiske 

børne-bibliotek, hvor der bliver lagt større 

vægt på mulighederne for at skabe 

interaktive relationer til børnene 

• Hvordan biblioteket kan indgå i og 

stimulere børns dannelsesproces

Rammerne for udvalgsarbejdet 

• Forskningsbaseret analyseafsnit blev skrevet af 

forskere: Kirsten Drotner, Carsten Jessen og 

Trine Bille 

• Udvalget skulle på baggrund af analysen 

fremsætte en række anbefalinger og forslag til, 

hvordan disse realiseres (f.eks. inden for 

rammerne af tidsbestemte forsøgsordninger, 

modelforsøg m.v.) 

• Udgiftsneutral ramme (men ”udvalget finder, at 

det både kan være nødvendigt og rigtigt med 

lokale omprioriteringer for at fremme en 

udvikling på området”)

National strategioplæg i Danmark 

• Forskningsbaseret, aktuel baggrundsanalyser 

• 10 hovedanbefalinger + forslag til 

handlemuligheder 

• Det muliges kunst i feltet mellem 

kulturministeriet og organisationerne 

• Et argumentationskatalog for nødvendigheden 

af at satse på biblioteksbetjening af børn

Medlemmer – udpegning juni 2006 

• kulturministeren udpegede 3 medlemmer 

• Følgende organisationer udpegede hver et medlem: 

– Undervisningsministeriet 

– Kommunernes Landsforbund 

– Danmarks Biblioteksforening 

– Bibliotekslederforeningen 

– Bibliotekarforbundet 

– Danmarks Skolebibliotekarer 

– Kommunernes Skolebiblioteksforening 

• Biblioteksstyrelsens direktør formand for udvalget og 

Biblioteksstyrelsen er sekretariat. 

• Kønskvotering: oktober 2007 suppl. med yderligere et 

medlem fra henholdsvis Bibliotekslederforeningen og 

Danmarks Biblioteksforening

Hvorfor er biblioteksbetjening af børn så vigtig? 

• Aprox. 18 % of the citizens in Aarhus age: 0 – 14 

years

Børn som borgere og fremtidens ledere

1. Generation i verdenshistorien 

• Mere kompetent og bruger 

flere nye medier end deres 

forældre og lærere 

• Fuldstændigt anderledes 

børneliv end generationerne 

før – flere medier, næsten 

ingen kontakt på tværs af 

aldersgrupper, max 

institutions-liv 

• Udfordringer: 

- behov for folkebiblioteker? 

- behov for kompetencer?

Børn – “early adaptors” 

• Børns mediebrug og 

præferencer i dag bliver 

voksnes mediebrug og 

præferencer i fremtiden 

• Nye medie supplerer 

gamle medier – børn 

holder ikke op med at 

læse bøger 

• Børn opererer i en 

komplekst multimedie 

kultur

Børns kultur og medievaner 

Børn anvender de fleste nye 

medieformer og kombinerer 

og sampler medierne: 

• Tager billeder og sender 

billeder via mobiler 

• Producerer websites, blogs, 

og personelige profiler 

• Bruger mobil- og kamera til 

filmoptagelse 

• Spiller på nettet og indgår i 

komplekse sociale 

sammenhænge på nettet 

• Redigerer musik og re- 

designer avatarer via nettet

New former for “literacy” 

• Visual literacy 

• Media literacy 

• Computer literacy 

• Digital literacy 

• Network literacy 

• Teleliteracy 

• Metamedia literacy a.s.on

“læse og skrive – nye medier 

- Fra konsumenter til producenter af 

medier 

- Identitet – børn udforsker deres egen 

identitet gennem brug af nye digitale 

medier 

- European children’s informal sites of 

media and ICT learning are more diverse 

and more advanced than are the formal 

school settings 

* 

- Public libraries are leisure institutions – 

arenas for informal learning in a variety 

of literacy's, defined in relations to 

technologies * 

- Bibliotekets rolle fra læse- og værested 

til gørested 

Kilde: kirsten Drotner

B. Hovedanbefalinger – 10 bud: 

1. Nye kompetencer skaber nye aktiviteter i biblioteket 

2. Biblioteksrummet skal skabe forundring og inspiration 

3. Bibliotekerne udvikler deres nettilbud 

4. Børn leger – på biblioteket 

5. Biblioteket giver børn læseoplevelser og læsefærdigheder 

6. Skab aktiver i nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebibliotek 

7. Biblioteket skaber fællesskab – også for dem der er udenfor 

8. Biblioteket understøtter læring og dannelse 

9. Biblioteket skal ud, hvor børnene er 

10. Bibliotekets ledelse satser på børnene

1. Nye kompetencer skaber nye 

aktiviteter i biblioteket 

• Et nyt medielandskab, nye 

kulturvaner og ændrede 

krav og forventninger 

kræver udvikling af nye 

kompetencer i biblioteket. 

• Bibliotekspersonalet må 

mere offensivt på nettet, 

facilitere aktiviteter i 

biblioteket og organisere 

møder og dialog med 

brugerne, hvor de færdes

Kompetence udvikling 

Sådan når vi målet 

• Personlig formidling og 

bred mediekompetence 

• Pointgivende moduler på 

diplom- eller 

masterniveau 

• Samarbejde med DB, 

medie- og IT- 

uddannelserne, 

Danmarks Pædagogiske 

Universitet, seminarier 

og arkitektskoler 

• 1 mio til efterudannelse 

fra Udviklingspuljen for 

folke- og skolebiblioteker

Nye kompetencer 

Eksempel: Idea Store 

• Recruiting people for personality first, 

and training them with the required 

skills later 

• "We needed staff with good 

communication skills and a bit of 

administration experience, but most of 

all they had to be 'people people'," 

says Dogliani. "None of the traditional 

shy librarians who only light up when 

they talk about literature." 

• Recruitment procedures included a 

paid four-hour day where applicants 

shadow a member of staff, after which 

the staff member's opinion of the 

potential recruit is factored into the 

final hiring decision.

Nye kompetencer 

Eksempler og ønsker 

• 23 ting 

• Tværfagligt samarbejde og netværk 

• Team-organisering – bottom-up 

• Medarbejdere enorm indflydelse på 

drift og udvikling 

• Alle medarbejdere kan rekrutteres 

til projekter med nye arbejdsformer 

• optimale læringsmiljøer og 

arbejdsbetingelser for personalet 

• zoner og mødelokaler: rum og 

indretning skal facilitere 

samarbejde, inspiration, læring, 

netværk, kreativitet, innovation, 

koncentration og effektivitet

2. Biblioteksrummet skal skabe 

forundring og inspiration 

• Der er brug for nye 

koncepter for 

indretning af det 

fysiske biblioteksrum 

• Biblioteket må være 

attraktivt for børn at 

være, lære og lege i

Biblioteksrum II 

– anbefalinger til handling 

• at flere biblioteker går 

sammen om at udvikle 

og finansiere større 

installationer. 

• At Styrelsen støtter 

innovative projekter om 

udvikling af 

biblioteksrum for børn og 

familier i 

folkebibliotekerne med 

relevante netværk og 

følgeforskning

Eksempel: Århus 

interaktiv klapskærm

Eksempler fra Det interaktive 

børnebibliotek, Århus 

BibPhone og I-land



Rocking sheep og Garage Band



3D : Block ”byggeprogram og 3D pop-up-bog



Forvandlingstrappe og Yellow arrows

Eksempel biblioteksrum: Århus 

• Finurligheds-væg, sansesøjler, eventyrligt univers med udklædning, Wii, 

sofaer, kravlegulvtæpe,”bog-sandkassen”, mikrobøljeovn til at varme 

sutteflasken 

Nyindretningen af Hovedbibliotekets børneafdeling er etableret i samarbejde 

med NYX - Forum for kultur og erhverv, der udvikler og gennemfører 

projekter indenfor oplevelses-økonomien. 

Møblerne og indretningen er skabt i et samarbejde mellem arkitekt Mette 

Milling, Rude Inventarsnedkeri og børnebibliotekets medarbejdere

Eksempel biblioteksrum: Århus

Eksempel biblioteksrum: Århus

Eksempel biblioteksrum: Hjørring




Biblioteksrum – eksempel: Hjørring


Eksempel biblioteksrum: Hjørring 

• Film på Youtube: 

http://youtube.com/watch?v=3OrO7VQ-N14

Eksempel: Mindspot - Århus

Eksempel: Amstelveen, Holland

Eksempel: DOK, Delft

3. Bibliotekerne udvikler deres nettilbud 

• Bibliotekerne skaber 

nye rammer og 

faciliteter 

• Bl.a.ved at udnytte 

sociale teknologier og 

anvende personale 

som værter og 

ressourcer i virtuelle 

netværk for børn 

• Nyt landsdækkende 

website udvikles

Eksempel : Wisdom of kids

4. Børn leger – på biblioteket 

• Biblioteket kan gøre leg 

og legekultur til et centralt 

aktivitetsområde 

• Biblioteket kan skabe rum 

for leg, stille legetøj og 

spil til rådighed og rådgive 

om leg og legetøj

Leg - anbefalinger 

• personalet uddannes til at 

kvalitetsvurdere legetøj og til at 

kunne rådgive og inspirere 

forældre og børn omkring alle typer 

af materialer og kulturprodukter for 

børn. 

• Centralbiblioteker kan sammen 

med andre interesserede 

biblioteker iværksætte 

pilotprojekter. 

• at biblioteket stiller et bredt udbud 

af legetøj til rådighed, der omfatter 

både elektronisk og lavteknologisk 

legetøj, pædagogisk og 

sprogstimulerende legetøj samt 

mainstreamlegetøj. 

• Biblioteket kan også iværksætte 

aktiviteter, hvor personalet er 

drivkraften i at skabe leg og socialt 

samvær.

Eksempel: projekt 

Legende familier i biblioteket 

et udviklingsprojekt 2008-2009 

Projektinformation: http://www.aakb.dk/sw126990.asp

Eksempel: projekt Legende familier i biblioteket 

Leg og fælles oplevelser for familier 

med børn fra 0 til 11 år


Flere generationer


Fællesskab kontra individ


Syddansk Universitet/Center for Playware: 

forskningsundersøgelse: 

børnefamiliers aktuelle fritidsliv


Projektpartnere


Brugerdreven innovation


Udvikle og teste modeller


Leg i biblioteket 

• Aktiviteter 

• Rum 

• Materialer og medier 

• Rådgivning: 

hvilke produkter skaber god 

leg og fælles oplevelser 

mellem børn og forældre?


Rum - Udendørs? Indendørs?


Kompetenceudvikling 

for biblioteks-medarbejdere

5. Biblioteket giver børn læseoplevelser 

• Biblioteket arbejder 

fortsat med at 

udvikle arbejdet med 

at styrke børns 

læselyst, 

læseoplevelser og 

læsefærdigheder. 

og læsefærdigheder

Læselyst - anbefalinger 

• specifikke aktiviteter, der rækker 

fra sprogstimulering for mindre 

børn til læseklubber, events og 

skriveaktiviteter, som appellerer til 

skolebørn og præteenagere. 

• De mest succesfulde elementer af 

Læselystkampagnen (2003-2007) 

kan videreføres og udbredes som 

program med statsligt tilskud. 

• at bibliotekerne udvikler fælles 

strategier for, hvordan man kan 

styrke børns kendskab til og brug 

af bibliotekernes virtuelle 

læselysttilbud til at komme i dialog 

med andre lystlæsere og få 

inspiration til at finde nye bøger.

6. Skab aktiver i nye samarbejdsformer 

mellem skole- og folkebibliotek 

• Udnyt de to bibliotekstypers 

forskellige kompetencer ved at gøre 

ting i fællesskab 

• fælles udviklingsplaner for 

biblioteksbetjeningen af børn i et 

samarbejde mellem skole- og 

folkebibliotek 

• Ledelserne på henholdsvis 

folkebiblioteket og skolen er 

ansvarlige for udviklingsplanerne, 

der kan indeholde aftaler om 

arbejdsdeling og samarbejde, hvor 

man supplerer hinandens 

kompetencer.

Eksempel: Bog & sprog 

http://bogsprog.emu.dk/ 

• Formidler og inspirer til at læse dansk, norsk og svensk sprog, 

litteratur og kultur 

• Målgrupper: Elever 9-16 år og 

Alle lærere, folke- og skolebibliotekarer i Danmark, Norge og 

Sverige, som vil arbejde med den nordiske dimension. 

• Hvordan kan portalen bruges? 

Læreren henter inspiration og opgaver til én af bøgerne. 

Eleverne læser eller får læst én af bøgerne på deres eget sprog 

Eleverne lytter til nabosprogene via lydfiler på portalen 

Eleverne løser opgaver på eget sprog og nabosprogene på 

portalen 

Eleverne ser film og billeder fra andre elever i de 3 nordiske 

lande 

Elever læser andre elevers tekster på eget sprog og 

nabosprogene

Samarbejde - andre 

• I samarbejde mellem Borgerservice og 

Biblioteker og magistraten for Børn og Unge 

er der nedsat en arbejdsgruppe med henblik 

på at udarbejde en Udviklingsplan for 

biblioteksbetjeningen af Børn og Unge i 

Århus Kommune

7. Biblioteket skaber fællesskab 

– også for dem der er udenfor 

• Biblioteket tilpasser tilbud til børn med 

særlige behov: Handicappede, socialt 

sårbare og børn med anden etnisk 

baggrund end dansk 

• vurderer de lokale behov og etablerer 

tilbud af faglig, social og kreativ 

karakter, som styrker personlige 

ressourcer. 

• overvej om der sammen med lokale 

samarbejdspartnere er baggrund for 

at oprette et mere samlet og 

tværfagligt tilbud for børn – og voksne 

– i form af et rådgivnings- og 

læringscenter med lokalefællesskab. 

• Biblioteksstyrelsen kan give tilskud til 

modeludvikling.

Fasthold biblioteket som et frirum 

Jan Helmer-Petersen, chefkonsulent i 

Børnekulturens Netværk: 

Uanset hvilke aktiviteter biblioteket vælger, er 

det afgørende at fastholde idéen om frirum. 

Bibliotekets force er, at det har holdt sig fri af 

institutionalisering. Biblioteket skal være et 

sted, hvor alle kan gå ind fra gaden og 

spørge og få gode råd.

Eksempel: Læseklub for arabiske piger 

Photo: Aarhus, Gates 

• ”Nøjsomhed” i 

Helsingør: 

Læseklub for arabiske 

piger i en fritidsklub. 

Bibliotekaren 

arrangerer workshops 

med en forfatter, 

besøg på biblioteket, I 

biografen osv.

Eksempler – lige muligheder 

• Bogstartpakke – Vestbyen i Århus 

Nybagte forældre modtager besøg plus 

lille pegebog og brev med invitation til at 

besøge biblioteket for afhentning af den 

næste bog. 

Når barnet er 2 år aflægges igen besøg og 

ny bog til barnet medbringes. Ved 4års 

alderen aflægges sidste besøg og bogen 

Rim og Remser medbringes

Eksempel: Community Centre Gellerup 

www.aakb.dk/sw75471.asp

8. Biblioteket understøtter læring og dannelse 

• Biblioteket understøtter formel og 

uformel læring, der gør børnene i 

stand til at danne sig selv og 

opøve kompetencer i at der gør 

dem i stand til at skabe, tolke og 

udveksle alle former for indhold, 

der formidles via fysiske og digitale 

medier som bøger, tv, internet og 

mobiltelefon. 

• Biblioteket kan inddrage børnene 

aktivt i informationssøgning i alle 

medier og tilbyde workshops samt 

læringsforløb, der tilrettelægges og 

udføres i et samarbejde med 

skoler og skolebiblioteker, hvor 

børn får mulighed for at arbejde på 

tværs af medier og genrer.

Eksempel: 

Circle Computer Club Aarhus 2006 - 

2007 

• Formål: at gøre børn i 

alderen 10-13 år 

fortrolige med ny 

teknologi gennem 

strukturerede 

undervisningsforløb. 

• Børnene deltog i kurser, 

skabte selvportrætter, 

byggede robotter og 

skabte animerede film.

Eksempel: 


2007 

• Børnene lærte at 

udtrykke sig kunstnerisk 

og kommunikativt ved 

hjælp af teknologien. 

• Der var også fokus på 

udvikling af børn og 

unges sociale 

kompetencer ved at 

iværksætte samarbejde 

på tværs af 

lokalsamfundene

Eksempel: 


2007 

Samarbejde: 

6 lokalbiblioteker 

Kulturcenter Huset 

IT-guideforeningen 

Cyberhus 

Animationsværkstedet i 

Viborg, Projekt ”Fra 

medarbejder til medfortæller” 

skoler og fritidshjem i de 6 

lokalområder 

www.aakb.dk/sw4389.asp 

www.youtube.com/user/CircleComputer 

Club

9. Biblioteket skal ud, hvor børnene er 

• Biblioteket er opsøgende 

og kommer med tilbud, 

hvor børn færdes: 

Børnehaver, dagplejer, 

skoler og foreninger. 

• etabler systematiske og 

forpligtende 

samarbejdsaftaler med 

lokale institutioner, 

foreninger og kommunale 

forvaltninger – herunder 

børnekulturkonsulenter. 

• (kommentar: kerneydelse)

Eksempel: Børnehavebiblioteker 

• Styrelsen for bibliotek og Medier 

støtter børnehavebiblioteker – 

model- og kompetenceudvikling. 

Eksempler: 

• Kufferter med bøger 

• workshops for 5-6 årige børn 

med børnebogsforfatter 

• Kurser for personale i 

børnehaver 

• Udstillinger og udlån af bøger i 

børnehaver 

• advocacy om læsning for børn 

målrettet forældre

Eksempel: litteratur-kanon for børn 

• Lokalt initiativ i Århus 

Kommunes Børn & Ungeafdeling, 

som har sprog og 

læsning som indsats for de 0 

– 18 årige. 

• Den nye børnelitteraturkanon 

retter sig til børn fra 0 til 6 år 

og er tænkt som en fornyelse 

og inspiration til højtlæsning 

og aktiviteter med bøger i 

dagtilbuddene 

• www.aarhuskommune.dk/portal/organisation/boern_og_un 

ge/videncenter_for_integration/litteraturkanon

Eksempel: Århus - spotmobilen 

• Spotmobilen rykker ud i 

Århus med fladskærme i 

stedet for vinduer, 

sækkestole, 

konkurrencer på 

Nintendo wii og 

computere med mobilt 

internet. 

• På stranden, i parken, 

på torve, til SPOT- 

festivalen med ny musik 

og Århus Festuge samt 

andre steder, hvor de 

unge er. 

• www.mindspot.dk

10. Bibliotekets ledelse satser på børnene 

• Bibliotekernes ledelse 

prioriterer personale, 

penge og tid 

– til vedvarende at 

gentænke, forny og 

lokalt tilpasse 

bibliotekets tilbud til 

børn.

Bibliotekets ledelse satser på børnene 

Sådan når vi målet: 

• at bibliotekernes ledelse afsætter 

ressourcer – personale, penge og tid – 

til vedvarende at gentænke, forny og 

lokalt tilpasse bibliotekets tilbud til børn 

ud fra de behov og forslag, som 

udvalget har skitseret. 

• Ledelsen kan i samarbejde med andre 

partnere, der har tilbud til børn, 

forsøge at skabe lokalt politisk fokus 

på børnepolitikken og gøre 

bibliotekerne til et centralt element 

heri. 

• ledelsesmæssigt fokus på 

udfordringen: når der skal lægges 

strategiske planer på 

direktionsgangen, og når der i 

dagligdagen skal fordeles ressourcer.

Sådan når vi målet: 


• Der er gennemført omfattende organisationsændringer på 

en stor del af de danske folkebiblioteker i forbindelse med 

kommunesammenlægningen. 

Det har bl.a. haft den effekt, at funktionen ’ledende 

børnebibliotekar mange steder er afskaffet. 

At ledelsen af børnebiblioteket varetages af en anden 

funktion er ikke ensbetydende med, at området forsømmes, 

men det er vigtigt at være opmærksom på eventuelle 

konsekvenser for børnebrugerne. 

• Udvalget opfordrer biblioteksledelserne til at udvikle 

organisationsformer, der kan sikre den nødvendige 

prioritering af og fremdrift for biblioteksbetjeningen af børn 

og familier 

• Men måske er det anderledes i Norge?


Eksempel: Multimediehuset i Århus 

• Børn og familier er et af 

Multimediehusets 

væsentligste 

indsatsområder. Dets 

attraktionsværdi spiller en 

særlig rolle for hele 

MMH’s identitet 

• fokus på Børn og familier 

i planlægning, ideoplæg, 

input og prioritering af m2 

i rum og indhold 

• borgerinddragelse

Eksempel: 

MMH’s konkurrenceprogram forår 2008 

• Børn og familier, samlet ?m2 

• Oaser 

• Medier 

• Pc’er 

• Vejledningspunkter 

• Inspirationsareal 

• Læringsareal 

• Det legende bibliotek 

• Lab for drama/maling/diverse 

• Børneteater og film 

• Spiseareal 

• Amme- og puslezone 

• Parkeringsfaciliteter til barne- og 

klapvogne m.m 

• Tweens område 

• Lektiecafe

Eksempel: interessenter Århus

C: Det, der ikke kom med i rapporten 

• Anbefaling om øget 

biblioteksformidling af musik, 

selvom om 

kulturvaneundersøgelsen 

viser, at bibliotekerne spiller 

en markant mindre rolle i 

børns musikforbrug 

• Musik som aktivitet, 

læringsstil, kulturarv, 

diversitet og udvikling af 

rytme, sprog, rim & remser

Det, der ikke kom med i rapporten 

• ”Familier med børn” er en betydningsfuld 

målgruppe i samfundet, fordi familier ifølge 

mange undersøgelser er den mest 

afgørende faktor for børns kulturaktiviteter, 

uddannelse og biblioteksbenyttelse. 

Familier er således nøglen til at udvikle 

børns muligheder. 

Børn er driver for voksnes biblioteksbesøg: 

• …yngre børn anvender biblioteket som et 

rum for bestemte aktiviteter, og det sker 

ofte i samvær med forældre. Navnlig 

veluddannede forældre har ringe tid 

hjemme med deres (få) børn. Det medvirker 

til, at de finder det ekstra vigtigt at ”gøre 

noget” med børnene – f.eks. at gå på 

biblioteket. 

Næst efter at låne bøger er besøg med 

børn den hyppigste årsag til, at voksne 

kommer på biblioteket (Bille mfl. 2005: 177); 

og det er også ofte voksne, der stiller 

spørgsmål til bibliotekaren på deres børns 

vegne (Nyboe & Drotner 2006). 

Familier

Det, der ikke kom med i rapporten 

• Brugerinddragelse af børn 

og familier (børn som 

medborgere) 

• (kommunal)politisk ansvar 

for biblioteksbetjeningen af 

børn 

• Ændring af økonomisk 

fordeling – rapporten er 

som udgangspunkt 

økonomisk neutral

Spørgsmål til diskussion 

• Ressourcer til bibliotekar-arbejdet 

for børn: 

– Personaletimer 

– Efteruddannelse 

– Rum, materialer, inventar, IT 

– PR 

– Strategi & innovation 

– Organisation 

– Status i biblioteksarbejdet for 

børn? 

Muligt at gøre karriere, få 

indflydelse og ordentlig løn, hvis 

man vælger børneområdet i 

biblioteket?

Tak for jeres opmærksomhed 

• Kontakt mig gerne: 

ldn@aarhus.dk

på biblioteket - Ansatte

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?