Kursusmappe (pdf) - Det Danske Spejderkorps
Kursusmappe (pdf) - Det Danske Spejderkorps
Kursusmappe (pdf) - Det Danske Spejderkorps
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Kære kursist.<br />
www.spark-avnstrup.dk<br />
Denne mappe er til brug for dig når du nu er kommet hjem fra kurset. Den er lavet af<br />
teamet, i samarbejde med dig selv og dine medkursister.<br />
Formålet med mappen er, at du hjemme i din egen klan skal have et redskab til at<br />
arbejde videre med det du har lært i løbet af efterårsferien på Avnstrup.<br />
Vi har lagt lidt af hvert i mappen, men har forsøgt ikke at overfylde den (ærligt talt, så<br />
tror vi ikke på at du ville læse 458 sider om projektmetoden og evalueringsteknikker!).<br />
Derfor er den måske ikke så tyk som du kender det fra de mapper du måske allerede har<br />
fra tidligere PLan-kurser. Til gengæld har du fået mulighed for at sætte dit personlige<br />
præg på den. Dit projekt er nemlig med i mappen, sammen med beskrivelser af andre<br />
projekter der blev lavet på kurset.<br />
Vi har også lagt jeres projektbeskrivelser, lidt om materiel, et par sider om<br />
medindflydelse i DDS, gode råd til planlægning af hejk, noget om projektmetoden og en<br />
kalender med arrangementer for seniorer i 2011.<br />
Til sidst vil vi sige tak for en rigtig god uge 42 på SPARK Avnstrup. Vi håber at du har<br />
fået et godt udbytte af ugen, og at du har moret dig i selskab med nye venner. Vi har i<br />
hvert fald haft en rigtig god uge.<br />
På gensyn på de mange kommende seniorarrangementer ude i landet.<br />
Hilsen<br />
Teamet<br />
1
www.spark-avnstrup.dk<br />
Teamet på SPARK Avnstrup 2010<br />
2
www.spark-avnstrup.dk<br />
Personlig hygiejne og rengøring på SPARK Avnstrup<br />
<strong>Det</strong> er nødvendigt med en god personlig hygiejne og en god hygiejne i køkkenet, når du<br />
laver mad. <strong>Det</strong> er især vigtigt at vaske hænder og holde køkkenbord, køkkenredskaber<br />
og karklud rene. Ellers kan der komme bakterier fra de snavsede hænder og det snavsede<br />
køkken over i maden. I værste fald kan det betyde, at de, der spiser maden, bliver syge.<br />
Hvad betyder hygiejne?<br />
I dag forbinder vi ordet hygiejne med renlighed. Ordet stammer fra græsk, hvor det<br />
betød “sådan forebygger man sygdom”. Sundhedens gudinde i det gamle Grækenland<br />
hed Hygieia.<br />
Generelle råd om lejrhygiejne:<br />
‐ Vask hænder før du går i gang. Husk at brug sæbe!<br />
‐ Vask hænder hver gang du starter på noget nyt.<br />
‐ Vask kniv og skærebræt grundigt efter du har arbejdet med råt kød, fjerkræ og rå<br />
fisk.<br />
‐ Sørg for at kød og rengjorte grønsager er hævet over jorden.<br />
‐ Gennemsteg alt kød, fisk og fjerkræ.<br />
‐ Vask og skyl grønsager i koldt vand inden brug.<br />
‐ Brug altid rene karklude.<br />
3
www.spark-avnstrup.dk<br />
Opvask<br />
Man kan vaske op i hånden, hvor man bruger opvaskebalje og -bakke, opvaskebørste og<br />
viskestykke eller tørrestativ. Man kan også bruge opvaskemaskine.<br />
Når du vasker op, fjernes madrester og bakterier fra redskaber, tallerkner, skåle osv.<br />
Snavsede redskaber og krukker skal ikke anvendes til madvarer.<br />
Efter brug skal køkkenredskaber som knive, grydeskeer, skærebrætter og skåle skylles<br />
af, vaskes i varmt vand med opvaskemiddel og tørres i et rent viskestykke eller på<br />
tørrestativ. Når man skærer i et skærebræt, kommer der ridser i det. Skærebrætter bør<br />
derfor skrubbes, så du fjerner de madrester og bakterier, der kan sidde nede i ridserne.<br />
Skærebrætter, skåle og køkkenredskaber med egentlige revner, skal kasseres, fordi der<br />
kan sidde bakterier i revnerne.<br />
Opvask i hånden<br />
• Kom madrester fra tallerknerne i skraldespanden.<br />
• Skyl tallerkner, bestik og redskaber af i varmt vand.<br />
• Vask op i varmt vand med opvaskemiddel.<br />
• Tør af med et rent viskestykke, eller lad opvasken tørre i et stativ.<br />
4
www.spark-avnstrup.dk<br />
Materiale vedligeholdelse<br />
Formålet med at vedligeholde dit patruljeudstyr er at forlænge levetiden for det.<br />
<strong>Det</strong> er dejligt at tage på lejr med noget godt og velfungerende udstyr.<br />
Kender vi ikke alle det, at vi står på lejren, og skal til at åbne patruljekassen, og hvad er<br />
det der møder os, nå jo, øksen tabte jo hovedet sidst vi var af sted, savklingen knækkede<br />
og gryderne kunne vist godt have været vasket bedre af. For at have noget velfungerende<br />
og godt udstyr, skal der altså lidt vedligeholdelse til. Nå lejren er slut, og turen går hjem<br />
af, er det vigtigt at tænke på udstyret og det skal alt sammen have en ordentlig<br />
behandling. Lad os starte med teltet<br />
Teltet<br />
Teltet skal som alt andet stof beskyttes mod fugt. <strong>Det</strong> lader sig selvfølgelig ikke gøre<br />
under selve lejren, men det er vigtig, at det er 100 % tørt, når I pakker det ned. Er det<br />
ikke det, er det MEGET vigtigt, at I hænger det op, når I kommer hjem. Når teltet så er<br />
tørt, er det vigtig, at I opbevarer det på et tørt og fugtfrit sted, således at der ikke sker<br />
noget med det. Teltet hører til det dyreste af alt materialet.<br />
Saven<br />
Efter brug skal skæret renses for spåner og<br />
tørres af, så det ikke er fugtigt (pas på fingrene).<br />
Dernæst skal det smøres ind i olie.<br />
Når skæret er sløvt, er du nødt til at skifte det<br />
ud, da klingen er af hærdet stål, og ikke kan<br />
slibes.<br />
Øksen<br />
Øksen er et vigtig værktøj og skal være i super form, så et løst øksehoved ikke flyver<br />
gennem lejrpladsen, næsten gang den bruges.<br />
Derfor kan man ikke tit nok tjekke om øksehovedet sidder godt fast. Gør det ikke det,<br />
kan det ordnes ved at sætte en kile i. Du kan også klare dig<br />
midlertidigt ved at stille øksen i vand et kvarters tid, men<br />
når øksen tørre, sidder hovedet løst igen. <strong>Det</strong> er godt at<br />
have en slibesten med, så man kan slibe sin økse. Hvis det<br />
er store hakker i skæret, kan disse være vanskelige at<br />
ordne, og derfor skal man gå til en smed eller anden<br />
fagmand, da øksen nemt tager skade, hvis den slibes forkert. Undgå at øksen ruster ved<br />
at tørre den over med en olieklud, inden du pakker den væk.<br />
5
www.spark-avnstrup.dk<br />
Spaden<br />
Spaden skal holdes i lige så fin stand som øksen. Den skal<br />
renses for jord efter brug. Spaden skal også slibes i kanten,<br />
dette kan gøres med en fil, men den må ikke være for grov.<br />
Inden den pakkes ned i sit hylster, skal den også smøres<br />
med lidt olie, så den ikke ruster.<br />
Gryderne<br />
Gryderne kan være svære at gøre rene på grund af buler, disse kan rettes ud igen. Man<br />
tager et tykke firkantet træ, høvler den ene side buet efter grydens runding, og tager den<br />
skarpe kant af hjørnerne på endefladen væk. Nu kan du forsigtig slå med en hammer på<br />
træklodsen, men sørg for at der er et plant underlag.<br />
Vedligeholdelse af materiellet er en vigtig ting, da det<br />
lever længere, og det er mere sikkert for dig at bruge, så<br />
derfor sørg altid for, at I passer godt på jeres.<br />
6
www.spark-avnstrup.dk<br />
PROJEKTMETODEN OG IDEGENERERING.<br />
Projektmetoden har 3 faser:<br />
1. Planlægning<br />
1.1 Projektmål<br />
1.2 Idegenerering<br />
1.2.1 Brainstorming<br />
1.2.2 Udvikling<br />
1.2.3 Sortering<br />
1.3 Tidsplanlægning<br />
1.4 Projektleder<br />
1.5 Arbejdsfordeling<br />
1.6 Materialer<br />
1.7 Plan for præsentation af projekt<br />
2. Udførsel<br />
3. Evaluering<br />
1. PLANLÆGNING<br />
1.1 PROJEKTMÅL<br />
Målbart; De skal formuleres så I senere kan vurdere om I har nået det I ville.<br />
Udfordrende; Hvis projektet er for let bliver det hurtigt kedeligt.<br />
Realistiske; <strong>Det</strong> skal være muligt at gennemføre<br />
Oplevelser; <strong>Det</strong> skal give jer gode oplevelser sammen i klanen og alle skal kunne være med.<br />
1.2 IDEGENERERING<br />
1.2.1. BRAINSTORMING<br />
Der er mange måder man kan få ideer på, der findes en masse værktøjer til at få ideer i kokassen. Her<br />
er beskrevet de metoder som I vil bruge under kurset;<br />
Bogstavstorm. Lad den første finde et tilfældigt bogstav og naboen finder en ide med det<br />
bogstav. Den næste associerer til den første ide. Alle skal omhandle emnet.<br />
Hvis der ikke kan findes et vider emne siges et nyt bogstav og den næste kan vælge enten et<br />
emne fra bogstavet eller der forrige emne.<br />
Mindmap. Evt. kombination med en af de andre ideer. Find et tilfældigt bredt dækkende ord,<br />
der minder om emnet i vil beskæftige jer med. Placer ordet i midten (skriv på papir, ellers med<br />
post-it), når man får en ide skriver den ned, og sætter den på bordet og fortæller om den.<br />
7
www.spark-avnstrup.dk<br />
Fortælle emne. Første finder et emne eller produkt på tre ord, som siger det i plenum. Den<br />
næste finder et nyt emne. Skal bruger et el. to ord og danne sit nye emne.<br />
Puslespil, hvor alle ideer, skal have en relation til emnet. (kræver kokasse med 500 kokort).<br />
Fortæl historie om de kort der lægges ned. (ikke til ideer, men som pausespil)<br />
1.2.2. UDVIKLING<br />
Ude fra alle jeres løse ideer fra brainstorming skal I nu til at udvikle jeres ideer.<br />
Utopi, realitet. Skriv i punktform hvad der galt med ideen og derefter løses problemerne med<br />
store urealistiske løsninger. Til sidst kigges på hvilke af de utopiske løsninger der kan lade sig<br />
gøre.<br />
En ide bliver til flere. Med udgangspunkt i en gammel ide kan i udvikle ideen ved at overveje<br />
hvordan i kan lave den gamle ide på en ny måde.<br />
Måde Ny ide<br />
Gøres stort Kikset<br />
Småt Humoristisk<br />
Omvendt Romantisk<br />
Inde<br />
Som i gamle dage<br />
I fremtiden<br />
Find selv på flere.<br />
Gøre grimt<br />
Gøre kedeligt<br />
Sejt<br />
Hurtigt<br />
Politisk ukorrekt<br />
Kønsopdelt<br />
I blomster<br />
Socialt<br />
Musikalt<br />
Model. Lav en model af jeres ideer vha. en masse skrammel. Lad jeres grundideer udvikle sig.<br />
1.2.3 SORTERING<br />
Nu skulle I gerne have en række forslag til projekter for klanen. I denne fase skal ’I have udvalgt<br />
hvilken ide I vil arbejde videre med.<br />
Himmel, skatkiste og skrald.<br />
Kuverter. Fordel ideerne i 3 kuverter med titlerne; Alle er vilde, nogen er vilde, ingen er vilde.<br />
8
www.spark-avnstrup.dk<br />
Herefter skal I gerne kunne vælge hvilket projekt I vil arbejder med. Husk at overvej om jeres<br />
projektmål kan opfyldes.<br />
1.3. TIDSPLANLÆGNING<br />
Definere hvornår projektet skal være færdigt, hvis det er et stort projekt er det en god ide at sætte<br />
under-deadlines. Til hjælp kan det være en god ide at lave en projektplan.<br />
Hvornår/ tid? Aktivitet Materialer Hvor Ansvarlig Godt/ Dårligt<br />
1.4. PROJEKTLEDER<br />
Projektlederens rolle er at have det endelige ansvar for projektet og uddelegere opgaverne. <strong>Det</strong> er<br />
projektlederen der referer til klanlederen eller kursusvejlederen. Projektleder rollen kan uddeles på flere<br />
personer, men kræver en klar aftale om hvad opgaverne indebærer.<br />
1.5. ARBEJDSFORDELING<br />
Lav aftaler om hvem der sørger for hvad.<br />
1.6. MATERIALER<br />
En gennemarbejdet materiale liste er vigtig for et velgennemført projekt. <strong>Det</strong> kræver at alle de praktiske<br />
detaljer omkring projektudførelsen tænkes igennem, og anskueliggør om projektet er muligt at<br />
gennemføre.<br />
1.7. PLAN FOR AFSLUTNING AF PROJEKT<br />
Afslutningen skal markere at I har nået jeres mål. Hvis I som klan har organiseret jeres arbejde i mindre<br />
hold, så er det ved afslutningen I præsenterer de enkelte dele for hinanden og I ser helheden i projektet.<br />
I skal have en fælles oplevelse ved afslutningen af projektet. Husk at en afslutning også kræver<br />
planlægning.<br />
2. UDFØRSEL<br />
Gør det nu bare… og gør det sjovt!<br />
Undervejs i udførselsfasen er det vigtigt at I justerer jeres projektmål, såfremt I kan se, at projektet ikke<br />
kan gennemføres som planlagt.<br />
9
www.spark-avnstrup.dk<br />
3. EVALUERING<br />
Når projektet afsluttes er det vigtigt at snakke om hvad der gik godt og hvad der gik skidt.<br />
Evalueringen kan deles op i 3 P’er:<br />
Produktet:<br />
Processen<br />
Nåede I jeres mål?<br />
Resultatet af projektet?<br />
Hvordan gik det med materialerne?<br />
m.m.<br />
Hvordan havde I det sammen under projektet?<br />
Hvad gik godt / skidt? Hvorfor?<br />
Var projektet fornuftigt ledet?<br />
Var I fælles om projektet?<br />
m.m.<br />
Personligt udbytte:<br />
Hvad lærte du selv<br />
Hvad ydede du?<br />
Hvad gjorde at det var sjovt?<br />
Kunne du selv have gjort det bedre?<br />
m.m.<br />
HUSK: Kritik skal altid være Kærlig, Konstruktiv og Konkret.<br />
Foto af Klan ”De Dumme Svins” projekt<br />
10
Medindflydelse i DDS<br />
www.spark-avnstrup.dk<br />
Som nybagt senior er du nok interesseret i at få medindflydelse på din kommende tid som<br />
seniorspejder. Men hvor meget medindflydelse har man i grunden som senior? Hvad har man<br />
medindflydelse på? Og er det kun ens egen klan og gruppe man har mulighed for at påvirke i sit virke<br />
som spejder? Vi har her forsøgt at give dig en oversigt over nogle af de vigtigste områder hvor du som<br />
senior kan gøre brug af din ret til medindflydelse.<br />
Hvad har jeg egentligt medindflydelse på som senior?<br />
- Klanens<br />
- Gruppen<br />
- Divisionen<br />
- Korpset<br />
- Debatter mellem seniorer og ledere i hele korpset<br />
Nedenunder har vi forsøgt at udspecificere de ovenstående områder noget mere, så du kan se hvad din<br />
medindflydelse egentlig dækker.<br />
Klanen<br />
En klan er ikke en patrulje, og arbejdet i klanen er ikke kun op til din KL! <strong>Det</strong> vil sige at…<br />
o Beslutninger tages i fællesskab – ikke kun af KL.<br />
o <strong>Det</strong> er dit eget ansvar at der sker noget aktivt i klanen.<br />
o <strong>Det</strong> er kun jer selv i klanen der sætter grænserne for klanens arbejde!<br />
Med andre ord: Du har allerede medindflydelse!<br />
Men hvad har jeg så medindflydelse på i klanen?<br />
– Klanens daglige aktiviteter derhjemme.<br />
– Hvor mange ture I skal have, hvad de skal indeholde og hvor de skal gå til.<br />
– Hvilke ritualer og klansærpræg som skal kendetegne netop jeres klan.<br />
– Hvem der skal være KL (jo den er god nok… vi lever i et demokrati).<br />
– Og sidst men ikke mindst, om I skal have det sjovt eller ej!<br />
Gruppen<br />
For mange seniorspejdere er gruppen (og særligt gruppeledelsen) indbegrebet af en række støvede<br />
gamle mennesker der alt for længe har siddet på magten, og som kun gør som de altid plejer at gøre. I<br />
visse grupper rundt omkring er det sådan at gruppens motto næsten er gået hen og blevet ”tradition<br />
frem for fornyelse!” Men sådan behøver det ikke at være. Som senior har du mulighed for at påvirke<br />
gruppens arbejde, og i de fleste grupper vil et initiativ fra nye seniorer blive hilst velkomment. Tit er<br />
det jo sådan, at man er nødt til at deltage aktivt for at få medindflydelse. I gruppen har du som senior<br />
mulighed for at få medindflydelse på følgende områder:<br />
Gruppeledelsen: Som KL har du lige så meget at skulle have sagt som din gamle tropsleder.<br />
Bestyrelsen: Som ung i styrelsen er du garant for at bestyrelsen varetager de unges interesser.<br />
Gruppens blad/hjemmeside: Som skribent kan du være med til at påvirke debatten i gruppen.<br />
11
www.spark-avnstrup.dk<br />
Men hvad får du så indflydelse på ved at lade din stemme blive hørt i gruppen? I gruppeledelsen kan du<br />
for eksempel være med til at afgøre hvad klanens rolle skal være i gruppen. Skal I eks. have lov til at<br />
være seniorer for jer selv, eller er det fair at I tvinges til at være ledere? Også dagligdags beslutninger<br />
som indholdet af gruppeturen, fordeling af materialer og lokaler samt deltagelse i<br />
divisionsarrangementer vil typisk blive drøftet her.<br />
I bestyrelsen vil du typisk kunne få indflydelse på gruppens økonomi (skal der bruges flere penge til<br />
klanen i fremtiden?), gruppens holdninger (skal gruppen eks. have en alkoholpolitik… og hvilken<br />
slags?) samt løsning af forskellige problemer i gruppe, ledelse og forældrekreds.<br />
Divisionen<br />
Som senior har du mulighed for at få medindflydelse på din divisions arbejde. <strong>Det</strong> kan typisk ske ved at<br />
du melder dig til enten divisionsledelsen eller et af de arbejdsudvalg der kan være nedsat under<br />
divisionen. Valg til disse foregår typisk ved et divisionsledermøde, hvor alle grupper i divisionen<br />
sender repræsentanter.<br />
Hvad kan jeg få indflydelse på i divisionen?<br />
- Divisionsarrangementer (antal og indhold)<br />
- Tilknytning til andre grupper og divisioner (eller måske venskabsgrupper i<br />
udlandet).<br />
- Brug af divisionens penge (skal I have en klatrevæg til divisionen, eller<br />
investere i 10.000 nye limstifte med jordbærduft?).<br />
Korpset<br />
Som senior har du mulighed for at komme helt til tops i beslutningsprocessen, nemlig ved at tage del i<br />
det arbejde der sker på korpsplan. Typisk vil arbejdet på korpsplan betyde deltagelse i en del møder og<br />
arrangementer over hele landet (hvilket for nogen seniorer kan virke temmelig krævende), men<br />
samtidigt kan arbejdet være utroligt spændende og udviklende. Sørg derfor for at forhøre dig grundigt<br />
om hvad der kræves af dig før du melder dig til noget.<br />
Som senior har du mulighed for at få medindflydelse ved eksempelvis at…<br />
- deltage i korpsrådsmøderne (korpsets generalforsamling) som repræsentant for din gruppe.<br />
- stille op til korpsledelsen (KOL), der fungerer som ”korpsets bestyrelse”.<br />
- eller melde dig til diverse arbejdsudvalg udpeget af korpset (f.eks. UUG).<br />
Hvad kan jeg få medindflydelse på?<br />
– Store arrangementer (som tværkorpslig lejr 2012).<br />
– Større holdningsspørgsmål (som uniformen).<br />
– Større økonomiske spørgsmål.<br />
– Korpsets ”værdigrundlag” - nu og i fremtiden.<br />
– Hvordan DDS ser ud 10 år ude i fremtiden.<br />
– Og meget andet.<br />
12
www.spark-avnstrup.dk<br />
Hejk: Gode råd til planlægningen af en hejk.<br />
Der er mange grunde til at tage på hejk. Nogle af disse kan være:<br />
Lære folk at kende<br />
Ryste folk sammen<br />
Se hvordan folk reagerer når de er presset<br />
Prøve personlige grænser af<br />
Lære et område at kende<br />
Prøve materiel af<br />
Få løst/diskuteret et problem<br />
Træning til en længere vandretur<br />
Komme lidt væk fra det hele<br />
Gå 100 km.<br />
Når en hejk skal planlægges, er det en god ide at starte med at finde målet med hejken. Når dette er<br />
fastsat, kan man begynde at arbejde med hvilken form for hejk man kan benytte for at nå det mål.<br />
Nogle af de mere udbredte hejk former, er f.eks.:<br />
Simpel vandrehejk<br />
Cykel hejk<br />
Plat og Krone hejk<br />
Trafik hejk (HT hejk)<br />
hejk baseret på poster<br />
Der findes selvfølgelig mange andre former for hejk, de ovennævnte er blot eksempler.<br />
13
www.spark-avnstrup.dk<br />
Når målet og formen er fastlagt, er det tid til at begynde at se på de mere praktiske ting som:<br />
Distance<br />
Rute<br />
Overnatnings form (telt, bivuak, hængekøje, gård)<br />
Overnatningsplads<br />
Planlægning af poster<br />
Tidsplan<br />
På baggrund af alle de tidligere planlagte ting, kan man nu begynde at sammensætte en materialeliste<br />
over hvad man skal bruge. Eksempler på nyttige ting, kunne være:<br />
Presenning/telt<br />
Reb<br />
Toiletpapir<br />
Kort<br />
Spade<br />
Kompas<br />
Mad<br />
Trangia + tændstikker<br />
Kort sagt, kan man dele hejk planlægning op i 4 punkter<br />
1. Målet med hejken<br />
2. Form for hejk<br />
3. Praktisk planlægning<br />
4. Nødvendige materialer<br />
14
www.spark-avnstrup.dk<br />
Arrangementskalender 2011<br />
Hvis du kunne tænke dig at deltage i flere arrangementer fremover enten alene eller sammen<br />
med din klan har du her en liste over hvilke større arrangementer, der tilbydes i DDS. Du kan<br />
altid finde flere oplysninger på www.dds.dk/arrangementer. Din klanleder ligger sikkert også<br />
inde med en oversigt ligeledes med lokale arrangementer.<br />
2011:<br />
Februar:<br />
4-6: Wasa-Wasa, et sted i Nordjylland<br />
Wasa Wasa er et tværkorpsligt natløb, for alle spejdere i Danmark. En af traditionerne ved Wasa<br />
Wasa er at oplysninger om løbets placering og de materialer der skal medbringes, først bliver<br />
offentliggjort en uge før løbets start. <strong>Det</strong> eneste der er afsløret, er at løbet er placeret i<br />
Nordjylland.<br />
5-6: Alligatorløbet, Skåne<br />
<strong>Det</strong> seje nat- og dagsløb for 15-23 årige seniorspejdere (samt oldboys) i 2-mandssjak. Løbet<br />
foregår altid i Skåne i februar måned, hvor natur og vejrlig er en udfordring for selv de garvede.<br />
Vandrepræmien er en stor udstoppet alligator. Alligatorløbet er kendt som et af Danmarks<br />
hårdeste spejderløb<br />
Se mere på www.alligator.dk<br />
25-27: Zaxsez, Slagelse og omegn<br />
Hæsblæsende Learning By Doing er hvad du kan forvente, når Zaxsez 2011 smækker dørene op<br />
for deres fantastiske Boot Camp, hvor vi klæder dig på til elitespejderverdenen!<br />
Arrangementet er for spejdere fra 13 til 17 år i patruljer á 3-6 deltagere. Se mere på<br />
www.zaxsez.dk<br />
Marts:<br />
18-20: Apokalypseløbet, et sted på Fyn<br />
Finder sted tredje hele weekend i marts. En dramatisk weekend for spejdere og seniorer et sted på<br />
Fyn.<br />
se mere på www.apokalypse.dk<br />
April:<br />
1-3: Refleks, Odense<br />
REFLEKS er det kæmpe seniorbrag af oplevelser, sjov, fællesskab og personlig udvikling, du har<br />
ventet på i årevis! Er du mellem 15 og 23, så skal du helt sikkert med – ryd kalenderen med det<br />
samme!<br />
21-25: Påske-kursus på Stevninghus<br />
Maj:<br />
20-22: Sværdkamp<br />
Sværdkamp er et landsdækkende årligt seniorarrangement, og finder altid sted i weekenden<br />
omkring St. Bededag. Den geografiske placering går så vidt mulig på skift mellem de enkelte<br />
områder, og det er PUSS (seniorgrenens grengruppe) der annoncerer efter arrangører og har det<br />
overordnede ansvar for arrangementet. Sværdkamp er en konkurrence for seniorsjak à 3 personer.<br />
Hvis alle personerne i sjakket er under 24 år, deltager man som konkurrence-hold, og har dermed<br />
muligheden for at hjembringe sværdet. Ellers deltager man som Old-boys sjak. Sværdkamp er et<br />
meget traditionsrigt arrangement, som er afholdt hvert år siden 1955. Sværdkamp består af<br />
følgende 5 discipliner: Dagløb, Hemmelig opgave, Natløb, O-løb og Forhindringsbane.<br />
15
www.spark-avnstrup.dk<br />
Se mere på www.svaerdkamp.dk<br />
29: Oak City Rally, Farum station til Egemosecenteret<br />
Verdens største sæbekasseløb fra Farum station til Egemosecenteret (ca. 10 km). Løbet foregår<br />
altid den sidste søndag i maj. Som senior har man mulighed for enten at deltage i en medbragt<br />
sæbekassebil, eller at stille op i superseniorklassen, hvor klanen selv skal bygge deres biler i rafter<br />
dagen inden løbet.<br />
Se mere på www.oakcityrally.dk<br />
Juni:<br />
10-13: Bispestaven, et sted i Jylland<br />
Afholdes i pinsen. Bispestaven er et løb for storspejdere og seniorer i <strong>Det</strong> <strong>Danske</strong> <strong>Spejderkorps</strong>.<br />
Posterne er meget håndværksprægede, og løbet giver udfordringer til både tropsspejdere og<br />
erfarne seniorer, da deltagerne er inddelt i to forskellige aldersgrupper.<br />
Se mere på www.bispestaven.dk<br />
August:<br />
19-21: Mølleåsejladsen<br />
Mølleåsejladsen er en primibådsejlads, hvor du sammen med én eller flere makkere skalbygge en<br />
primibåd og sejle ned af Mølleåen fra Lyngby Mølle til Nymølle eller Rådvad.<br />
Se mere på www.molleasejladsen.dk<br />
19-21: ScoutRock, Tyrsbjerg Spejdercenter i Odense NV.<br />
ScoutRock er en seniormusikfestival for seniorer (ca. 16+) fra hele landet og for alle korps. <strong>Det</strong><br />
bærende element bag arrangementet, er hyggeligt samvær og god musik.<br />
Se mere på www.scoutrock.dk<br />
26-28: Solaris<br />
Solarisløbet er en spændingsfyldt weekendhejk, hvor de ældste tropsspejdere og seniorer i <strong>Det</strong><br />
<strong>Danske</strong> <strong>Spejderkorps</strong> kan prøve deres egne grænser og patruljens sammenhold af. Samtidig giver<br />
løbet deltagerne inspiration og gode idéer til det daglige spejderarbejde hjemme i grupperne.<br />
Løbet starter fredag aften med en overraskende start og slutter søndag morgen med en gennemført<br />
afslutning. Ind imellem er der en række udfordrende, sjove og oplevelsesrige poster, ligeledes<br />
tilbagelægges et større antal kilometer til fods. Løbet slutter søndag formiddag med en<br />
præmieoverrækkelse og hyldest af de bedste patruljer.<br />
Se mere på www.solaris.dk<br />
September:<br />
16-18: Nathejk, et sted på Sjælland<br />
Afholdes 3. fredag i september. For Spejdere og seniorer. Målet med denne tur er at give<br />
spejderne oplevelsen af at være på flugt - at være flygtning. De må derfor rejse ca. 30-40 km (i<br />
fugleflugtslinie) uset fra fredag aften til søndag kl. 04.00. Seniorer fungerer som ”jægere”.<br />
Se mere på www.nathejk.dk<br />
Oktober:<br />
16-22: Plan og SPARK-kurser, hele landet<br />
16
www.spark-avnstrup.dk<br />
Hold øje med uddannelsesavisen som udkommer med Broen eller se mere på<br />
www.dds.dk/uddannelse<br />
28-30: Sølvøkseløbet, et sted på Sjælland<br />
Sølvøkseløbet er et Orienteringsløb for ledere og seniorer. Både traditionel og utraditionel<br />
orientering. Løbet foregår i tomandshold.<br />
SPARK 2<br />
Hvad er et SPARK 2-kursus?<br />
På SPARK 2 er kursisterne mellem 15 og 23 år.<br />
Der er tre typiske grupper af deltagere: Seniorer, der kommer fra en velfungerende klan,<br />
seniorer, der kommer fra en mindre velfungerende klan, og seniorer, der ikke er i nogen<br />
klan til dagligt. SPARK 2 giver mulighed for deltagelse af:<br />
hele klaner<br />
sjak (dele af klaner)<br />
enkelte seniorer<br />
Kursisterne har med de forskellige indgangsvinkler forskellige forventninger til kurset,<br />
men fælles for dem alle er, at de er bekendte med klanarbejde og klantrivsel – eller<br />
mangel på samme.<br />
Hvad sker der på et SPARK 2-kursus?<br />
Formålet med SPARK 2-kurset er at give seniorspejdere ny inspiration til seniorarbejdet<br />
i deres klaner hjemme i grupperne. Samtidig skal kursisterne have mulighed for at<br />
forholde sig til det at være spejder, værdierne i DDS og værdierne i den internationale<br />
spejderbevægelse. Kurset baserer sig på arbejdet i en klan og udviklingen af denne. På<br />
kurset arbejdes der i klanen, enten ens egen klan hjemme fra gruppen eller i en<br />
”kursusklan”.<br />
I forhold til SPARK 2 vurderer vi, at de tre vigtigste elementer i spejdermetoden er<br />
Klanliv, Medbestemmelse<br />
og ansvarlighed samt Værdier.<br />
17
www.spark-avnstrup.dk<br />
På de følgende sider er billeder af de forskellige klaners<br />
projektbeskrivelser og arbejdstegninger. I kan se billeder af<br />
de færdige projekter på vores hjemmeside www.sparkavnstrup.dk<br />
under links.<br />
18
www.spark-avnstrup.dk<br />
Orange klan – De Orange Lystfiskere (DOLF)<br />
19
www.spark-avnstrup.dk<br />
20
www.spark-avnstrup.dk<br />
21
Blå Klan – De blå køer<br />
www.spark-avnstrup.dk<br />
22
www.spark-avnstrup.dk<br />
23
Grøn Klan – Ølle Bølle<br />
www.spark-avnstrup.dk<br />
24
www.spark-avnstrup.dk<br />
25
www.spark-avnstrup.dk<br />
26
Gul klan – Solskinsklanen<br />
www.spark-avnstrup.dk<br />
27
www.spark-avnstrup.dk<br />
28
Grå Klan – Rammeshush<br />
www.spark-avnstrup.dk<br />
29
www.spark-avnstrup.dk<br />
30