Global Opvarmning Ole humlum.pdf

More documents

Recommendations

Info

- Hvis vi kunne fjerne alle disse effekter, ville en kort periode på 10 år, som Ole Humlum vælger, være tilstrækkelig til at sige noget meningsfuldt, forklarer Eigil Kaas. Men det er imidlertid kun de kraftigste påvirkninger som vulkanudbrud, vejrfænomenet El Niño og solens indflydelse, det er muligt at isolere i klimaets svingninger. Derfor skal man i hvert fald op på en 20-30-årig periode, før man kan finde en generel trend, der ikke er forstyrret af tilfældige klimavaria- tioner. Foto: Eigil Kaas Co ikke dominerende Ole Humlum og Eigil Kaas er ikke uenige om, at klimaet fore- tager nogle gevaldige rutschebaneture, og at der er flere fak- torer, som spiller ind. Tværtimod er det en vigtig pointe hos begge. Den grundlæggende uenighed ligger i vurderingen af, hvor meget det stigende CO 2 -indhold i atmosfæren påvirker det globale klima i forhold til andre klimakomponenter. Ole Humlum lægger vægt på, at temperaturudviklingen de seneste 10 år ikke passer med klimamodellernes forudsigelser, og at det må være kommet bag mange af de forskere, som arbejder med at udvikle modeller. - Konklusionen er, at det stigende CO 2 -indhold i atmosfæ- ren de seneste år ikke har været dominerende for de globale temperaturer, og man får let den tanke, at det heller ikke har været det de foregående 20 år, siger Ole Humlum. - Det bety- der, at der er en række andre klimafaktorer, som har spillet ind, men ikke er beskrevet godt nok i klimamodellerne. Ole Humlum virker heller ikke overbevist om, at 10 år er for kort tid til at sætte spørgsmålstegn ved teorien om global opvarmning. Han spørger retorisk, hvorfor 10 års stigende globale temperaturer i 1988 var tilstrækkelig til at overbevise mange forskere og politikere om rigtigheden af hypotesen om den menneskeskabte opvarmning og dermed om nød- vendigheden af at nedsætte FN’s Klimapanel, IPCC, når det ikke gælder i dag. Han peger også på, at i hvert fald to forudsigelser ikke hol- der stik. Den ene er, at polerne vil opleve en hurtigere opvarmning end resten af planeten. 0.8 0.7 0.6 0.5 0.4 0.3 -0.2 -0.1 0 -0.1 -0.1 Globale middeltemperaturer 1985-2007 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 - De sidste 15-25 år er polnære dele af den nordligere halvkugle rigtignok varmet hurtigere op end gennemsnittet for hele planeten, men samtidig er Antarktis slet ikke varmet op. Man kan naturligvis ikke have en hypotese, der kun fungerer ved den ene pol. Den anden forudsigelse er, at den øvre del af troposfæren over Ækvator i 8-12 kilometers højde varmes ca. to gange hurtigere op end jordoverfladen nedenunder. Humlum gør her opmærksom på, at det ikke har været tilfældet, men at temperaturerne ved jordoverfladen – i direkte modstrid med hypotesen - er steget mere end højere oppe i troposfæren. Hvem kender fremtiden Det kan ikke undre, at de to forskere har nogle meget forskel- lige bud på, hvordan fremtidens klima vil blive. Eigil Kaas er overbevist om, at vi vil se en fortsat global opvarmning drevet af et stigende indhold af CO 2 i atmosfæren. Han mener ikke, at de andre komponenter bag klimaændrin- gerne vil kunne ændre dette, medmindre vi bliver udsat for helt ekstraordinært omfattende vulkanudbrud eller et vold- somt fald i solaktiviteten. Ole Humlum viger tilbage fra at sige noget om den fremti- dige temperaturudvikling: Mt. Pinatubo afkøling Ole Humlum peger på, at de globale temperaturer de seneste 5-10 år er stagnerende, og at det sætter spørgsmålstegn ved den CO 2 -styrede globale opvarmning. Eigil Kaas mener, at en række fænomener som El Niño i 1997-98 og La Niña denne vinter påvirker klimaet så meget, at man må have en 20-30 årig periode, før man kan udlede en generel trend. - Skulle nogen finde på at spørge mig til råds, ville jeg til- råde dem at tage højde for de mulige effekter af en bred vifte af klimaændringer de næste 25 år: varmere såvel som kolde- re, fugtigere såvel som tørrere, mere blæsende såvel som det modsatte. Klimaændring i en eller anden form skal vi nok få. Poul-erik Philbert Kontakt: ole Humlum, oslo Universitet, ole.humlum@geo.uio.no og eigil Kaas, Københavns Universitet, kaas@gfy.ku.dk El Niño opvarmning Polarfronten | NR.1/2008 |
TEMA I Klimaviden Global opvarmning: tro eller videnskab Professor ole Humlum fra oslo Universitet argumenterer i denne kommentar for, at hypotesen om den menneskeskabte globale opvarmning – bl.a. i lyset af de seneste 10 års stagnerende globale middeltemperaturer – ikke står for en nærmere efterprøvning. Siden jeg i Morgenavisen Jyllands-Posten gjorde opmærksom på, at den globale middeltemperatur de sidste 10 år er stag- neret eller direkte faldet, og at det må have negative implika- tioner for hypotesen om den globale opvarmning, er jeg ble- vet mødt med bl.a. den kritik, at 10 år er for kort en periode til at sige noget sikkert om fremtiden. En af kritikerne har været Eigil Kaas, Københavns Uni- versitet, som mener, at man skal bruge 20-30 år for at få en troværdig trend. 10 års opvarmning 1978-1988 var i sin tid nok til at overbevise mange forskere og politikere om rigtigheden af hypotesen om den menneskeskabte opvarmning. IPCC oprettedes november 1988. Så må 10 år uden opvarmning vel også være nok til at stille spørgsmål hertil? For hvis 20-30 år er påkrævet for at identificere en sikker trend, hvorfor var dette da ikke tilfældet i 1988? Men jeg er sikker på, at Eigil Kaas og jeg er enige om langt mere, end vi er uenige om. Hvis ikke effekten af CO 2 er særlig tydelig, er det muligt, at Eigil Kaas har ret i, at vi må vente 20-30 år, inden et klart CO 2 -signal kan identificeres. Det bety- der imidlertid så også, at den udbredte accept af CO 2 -hypotesen i 1988 efter kun 10 års temperaturstigning var forhastet. Havde man i stedet ventet 20-30 år, havde man oplevet den nuværende temperaturstagnation og ville derfor nok være kommet i tvivl. Den lange ventetid på det globale temperatursignal er i sig selv et problem for CO 2 -hypotesen. En videnskabelig hypotese testes nemlig ved, at hypotesens ophavspersoner anviser én eller flere forudsigelser om ukendte forhold, der her og nu kan efterprøves. Hvis ikke forskeren har ret i sin forudsigelse, er hypotesen falsificeret. Så er det tilbage til skrivebordet for at omformulere hypotesen, så den kommer i overensstemmelse med de nye, kritiske observationer. Hvis ikke man er i stand til at anvise en måde, hvorpå hypotesen kan testes her og nu, er den ikke videnskabelig inte- ressant, men kan bedre kategoriseres som tro. At tro på eller 8 | Polarfronten | NR.1/2008 ole Humlum have tiltro til et bestemt synspunkt er naturligvis helt legalt og kan ligefrem være beundringsværdigt, men det har ikke noget med videnskab at gøre. Ingen forsker vil naturligvis vente 20-30 år på udfaldet af en hypotese om en fjern frem- tid. Nu er det imidlertid så heldigt, at hypotesen om den menneskeskabte globale opvarmning faktisk anviser mindst to forudsigelser, der kan efterprøves her og nu. En vigtig forudsigelse er, at planetens poler ifølge hypotesen skal varmes hurtigere op end resten af planetens overflade. En anden forudsigelse er, at den øvre del af troposfæren (atmosfærens nedre del) over ækvator i 8-12 kilometers højde varmes ca. to gange hurtigere op end jordoverfladen nedenunder. Begge disse testmuligheder falsificerer hypotesen om den menneskeskabte globale opvarmning. De sidste 15-25 år er polnære dele af den nordligere halvkugle rigtignok varmet hurtigere op end gennemsnittet for hele planeten, men samtidig er Antarktis slet ikke varmet op. Man kan naturligvis ikke have en hypotese, der kun fungerer ved den ene pol. Heller ikke den forudsagte kraftige opvarmning af tropo- sfærens øvre lag er i overensstemmelse med virkeligheden. Her har ikke været nogen kraftig opvarmning, og temperatu- ren ved jordoverfladen er faktisk steget mere, i direkte modstrid med hypotesen. Foto: Colin Ballantyne Så fra et videnskabeligt synspunkt er der ingen tvivl: hypotesen om den menneskeskabte globale opvarmning har ikke været mulig at verificere i sin nuværende udgave. De sidste ti år med stagnerende temperatur er bare et enkelt element,
Page 1 and 2: TEMA I Klimaviden Hovedparten af ve
Page 3: TEMA I Klimaviden Foto: Henning Thi

Global Opvarmning Ole humlum.pdf

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?