Anbefalinger til (potentielle) whistleblowere - Ida

Anbefalinger til (potentielle) whistleblowere
Hvad er en whistleblower
En whistleblower er en person, som rapporterer om kritikværdige forhold på arbejdspladsen. Med
kritikværdige forhold menes handlinger, som er ulovlige, i strid med virksomhedens (etiske) retningslinjer,
stærkt uforsvarlige eller umoralske.
Regler vedr. whistleblowing
En del lande, blandt andre Norge, har lovgivet om whistleblowing primært med henblik på, at beskytte
whistlebloweren mod repressalier fra arbejdsgiverens side. I nogle lande er der ikke bare en ret til, men i
visse situationer også en pligt til at anmelde kritikværdige forhold. I Danmark har vi ingen direkte
lovgivning om whistleblowing og ingen direkte lovhjemlet ret til whistleblowing. Imidlertid har vi en
grundlæggende ret til at påtale uhensigtsmæssigheder og ulovligheder, så længe det sker korrekt og til den
rigtige modtager (hvem det kan være, uddybes i det følgende).
Vi har til gengæld også nogle bestemmelser, der hæmmer muligheden for whistleblowing. Som funktionær
har man en loyalitetspligt over for sin arbejdsgiver, der indebærer, at man ikke må skade virksomheden og
ligeledes er man ifølge markedsføringslovens § 19 pålagt restriktioner med hensyn til, hvad man må gøre
med den viden, som man har erhvervet i den virksomhed, hvor man arbejder, så retstilstanden er derfor i
realiteten, at funktionæransatte medarbejderes grundlovssikrede ytringsfrihed er væsentligt indskrænket.
Offentligt ansatte har ifølge forvaltningslovens § 27 tavshedspligt med hensyn til oplysninger, der er
betragtet som fortrolige, eller hvor det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde oplysninger for at varetage
væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser.
Whistleblowerordninger
En whistleblowerordning indeholder sædvanligvis retningslinjer og vejledning for hvortil rapporteringerne
skal ske, samt hvor og hvordan de skal behandles. Endvidere fastlægges det i ordningen, at whistlebloweren
ikke må udsættes for repressalier eller gengældelse. Rapporteringen kan i nogle situationer foregå anonymt i
forhold til virksomheden 1) . Whistleblowerordninger skal godkendes af Datatilsynet.
En analyse om whistleblowerordninger, som IDA har gennemført, viser at i godt halvdelen af de 66 private
virksomheder, der indgår i analysen, er det besluttet, at rapporteringen skal ske til en ekstern operatør. I de
øvrige virksomheder er der etableret et system til at modtage henvendelserne internt.
Antallet af private danske virksomheder, der indfører whistleblowerordninger er stigende, og de første
kommunale whistleblowerordninger har også set dagens lys.
Hvad bør en potentiel whistleblower tænke på?
Uanset om virksomheden har en whistleblowerordning eller ej, er der en række forhold, du bør tænke nøje
igennem, inden du rapporterer om kritikværdige forhold:
1. Hold dig til fakta
Det er vigtigt, at der er hold i de forhold, du rapporterer om, og at der er dokumentation for fakta. Viser det
sig, at det ikke er hold i påstandene, kan det blive betragtet som illoyalitet over for virksomheden, og få
Ingeniørforeningen, IDA Kalvebod Brygge 31‐33
DK‐1780 København V
+45 33 18 48 48
ida@ida.dk
ida.dk

Anbefalinger vedr. etablering af whistleblowerordninger i offentlige og private virksomheder 2
negative følger for dig selv. Det er også uheldigt, hvis kollegaer eller ledere bliver udsat for grundløse
anklager.
2. Din egen position i virksomheden
Din position i virksomheden er også af betydning, idet der forventes større loyalitet fra den øverste leder
end fra en underordnet medarbejder. Du skal også være opmærksom på, at selvom rapporteringen måske
sker anonymt, så kan der være risiko for, at din identitet afsløres, fordi det er et begrænset antal ansatte, som
ville have mulighed for at få de oplysninger, du rapporterer om.
3. Hvor skal rapporteringen ske til?
Hovedreglen er, at man altid bør starte med at rapportere om forholdene internt. Ekstern videregivelse af
information bør således aldrig finde sted, før arbejdspladsens interne kommandoveje har været benyttet til
at forsøge at gøre ledelsen opmærksom på de kritisable forhold.
Ekstern videregivelse af virksomhedsoplysninger er altid risikabelt og man skal vælge adressaten med
omhu. Afhængigt af hvad sagen drejer sig om, vil det normalt være mere korrekt at kontakte
Arbejdstilsynet, Erhvervs‐ og Selskabsstyrelsen eller den styrelse eller det ministerium, som ens arbejdsplads
refererer til end at gå direkte til Ombudsmanden, Politiet eller Skattemyndighederne. At kontakte medierne
må være den sidste udvej, og man må aldrig bruge sociale medier (f.eks. Facebook) til at fortælle om
virksomhedsrelaterede forhold. Indberetning kan ikke ske til IDA, men hvis du har brug for sparring, inden
du foretager dig noget, er du velkommen til at kontakte IDA; alle konsulenterne i afdelingen ”Rådgivning
og Forhandling” har ubetinget tavshedspligt.
4. Dine motiver
Det er vigtigt, at dine motiver til at rapportere forholdene er at få rettet op på disse, ikke at sætte
arbejdspladsen eller kollegaer i et dårligt lys. Der er grund til særlig opmærksomhed på dette, såfremt du
selv vil have fordele ved rapporteringen.
5. Din tavshedspligt
Din tavshedspligt som ansat skal naturligvis overholdes. At videregive oplysninger om kritisable forhold
internt i din virksomhed er imidlertid ikke et brud på tavshedspligten, så længe du overholder
virksomhedens interne kommandoveje. Hvis virksomheden har en whistleblowerordning med en ekstern
rådgiver, er det naturligvis også tilladt at bruge denne. Hvis din henvendelse ikke tages alvorligt og/eller de
kritisable forhold fortsætter, så kan du imidlertid komme i en situation, hvor du må se dig nødsaget til at
kontakte en ekstern myndighed. Det er tilladt at indberette lovstridige forhold til en offentlig myndighed,
når oplysningerne er sande. Du ved ikke, hvad der sker med oplysningerne, eller hvad myndighedens næste
skridt vil være, så du mister kontrollen med sagen, når du videregiver den, men du vil næppe kunne anses
for at have handlet illoyalt.
Det skal bemærkes, at der af hensyn til offentlighedsloven ikke kan lægges data om en offentlig virksomhed
eksternt, hvilket betyder, at sager skal behandles internt i den offentlige virksomhed.
Note:
1) Når der i det efterfølgende bruges betegnelsen ”virksomhed”, dækker dette over både offentlige og
private arbejdspladser, med mindre det specifikt er angivet, at det vedrører hhv. offentlige eller
private virksomheder.