Den saakaldte familie Bratt i Gudbrandsdalen (OCR)

Den saakaldte familie Bratt i Gudbrandsdalen. 

Av E. A. Thomle. 

I dette tidsskrift, bind I s. 72 ff., har jeg skrevet en avhand- 

ling om

niænds vurdering fandtes værd. ilen naevnte Tore Qstensdlr. var 

saaledes en søster av Tord Qstensen (Eyskinsen) Bratt, Erik 

Rosenkrantz's foged, og en datter av Osten Guttormsen Bratt og 

Tore Tor&. fra Tjernr: paa Ringsaker. Boet efter Erik Trond- 

sen og hans hustru var meget rikt paa jordegods, idet det ut- 

gjorde en skyld av hele 30 huder. Dette jordegods tilfaldt paa 

skiftet barnene saaledes : 

a. Den ældste sen Tord Eriksen fik 5 huder i Bjølstad og I 

hud i Aaseng i Vaage. 

b. Den næstældste søn Trond Eriksen fik 4 huder i Valbjørg 

i Vaage, I hud i Hellen sammesteds og I hud i Sem i 

Biri. 

c. Den tredje søn Osten Erzksea fik 3 huder i Rudi i Hedalen 

og 3 huder i Vallestad (Vestad) i Ringebu. 

d. Den tjerde søn Guttorm Eriksen fik 5 huder i Angaard paa 

Dovre og I hud i Vallestad (Vestad) i Ringebu. 

e. Den ældste datter Anna Eriksdtr. fik 3 huder i Kili paa 

Dovre. 

f. Den næstældste datter Live Eriksdty. fik 2 huder i Rud 

paa Fron og I hud i Enangen i Vaage, og 

g. den yngste datter Tore Eriksdtr. fik 2 huder i Kaggerud1 

(i Vaage), '/e hud i Joronstad paa Sel, 3 skind i Skrien 

i Vaage og 3 skind i Kili. 

Den ældste datter Anna Eriksdt~. var gift med Tord Tor- 

stensen paa øvre Kvarberg, efter hvem skifte holdtes 25. okt. 162 I 

paa Kvarberg. De hadde '6 barn, 2 sønner og 4 døtre. I 1615 

opføres han at eie 3 huder i Kili paa Dovre, I hud i Faugstad 

i Hedalen, '/a hud i Graupe i Fron, hud i Røssem i Kvam, 

I hud i Bryn og 3 huder i Hof i Fron, tilsammen g huder 

jordegods. Barnene tilfaldt paa skiftet følgende jordeiendommer, 

der tildels er andre end de, der nævnes i 1615, nemlig: 

I. Ældste søn Torsten Tordsen fik I hud i Bryn i Cødorp, I 

hud i Hof og '/e hud i Stø og Stenengen i Nordre Fron. 

2. Den zden søn Oluf Tordsen fik I hud i Graupe, I hud i 

Grosberg i Fron og I hud i Skyberg paa Ringsaker. 

3. Den ældste datter Jngelef Tordsdtr. fik rl/e hud i Kili paa 

Dovre. 

Mon det ikke skal være Heggerud i Fron?

4. Den næstældste datter Birgitte Tordsdtr. fik ogsaa r '12 hud 

i Kili. 

5. Den 3dje datter Ragnhild Tordsdfr. fik I hud i Graupe 

og '/e hud i Grosberg, begge i Nordre Fron, og 

6. den qde datter, hvis navn ei nævnes, da hun var dad, 

efterlot sig en eneste datter Maren Jacobsdtr., som fik ut- 

lagt I hud i Hof og '/e hud i Medvold i Fron. I alt eide 

faren da 12 (I I'/%) huder. 

Med hvem Erik Trondsens to yngre døtre Live og Tore 

Enksd5tre var gift vites ikke. Det er vel heller ikke sikkert, 

at de overhodet har været gift. 

Den ældste søn av Erik Trondsen Tord Eriksen kom til 

Bjølstad, og om ham og hans barn skal jeg s. 102 ff. meddele 

nogen oplysninger. 

Den næstældste søn Trond Eriksen fik 4 huder i Valbjørg. 

I skattemandtallet for 1610 var han eier av 7 huder i jordegods, 

nemlig 4 huder i Valbjørg, I hud i Hellen, begge i Vaage, I 

hud i Sem paa Biri og I hud i Blaker i Lom. I 1620 eide han 

foruten Valbjørg I hud i Hellen i Vaage, I hud i Lene i Fron, 

3 huder i Melby i Romedal paa Hedemarken og 2 huder i Gau- 

stad, tilsammen I I huder. Han døde paa ValbjOrg i 1638, men 

skifte efter ham holdtes der 1620 i hans levende live, da sønnen 

Peder (Per) Trondsen fik 3'1s hud i Valbjørg, sønnen Erik I 

hud i Sem paa Biri, zl/i hud i Melby i Romedal, døtrene 

Inger og Gunhild tils. I hud i Hellen i Vaage, 2 huder i Gau- 

stad i Romedal og 3 skind i Heggerud paa Fron. 3 skind i 

Valbjørg skulde desuten komme de to døtre til gode. Hvem 

~rond Eriksen var gift med vites ikke. Men det er vel sandsynlig 

at hans svigerfar har hat navnet Per eller Peder. Hans 

ældste søn het Per, og da hans zden s0n Erik Trondsen er opkaldt 

efter farfaren, er det vel heller ingen tvil om, at den ældste 

søn har faat sit navn efter morfaren. Det er derfor ikke umulig, 

at Trond Eriksen har været gift med en datter av Per 0stensm 

Brug med hvilken slegt familien paa Valbjørg allerede tidligere 

var forbundet. Ti Per Bratt hadde flere barn, som ikke kjendes, 

og det er derfor meget sandsynlig, at en av hans døtre kan ha 

været gift med Trond Eriksen. Av Tronds to døtre blev Inger 

Trundsdt~. ca. 161 8 gift med PoveZ Iversen Sandbu (ældste søi1 

av Iver Amundsen Sandbu og hans Iste hustru, hvis navn ei

kjendes), der senere kom til Harildstad i Kvikne, født ca. 1598, 

død 1667 efterlatende sig 6 barn, og den yngre datter 

&nhild Trondsdtr. blev antagelig gift med Syver Iversen, 

der var næstældste søn av Iver Amundsen Sandbus Iste egteskap. 

Peder Trondsen Valbj~g var gift med Anna lversdtr. Sandbu, 

en helsøster av de foran nævnte brødre. Han levde til 1674, 

men synes kun at ha hat en datter, Eli, der blev gift med Jacob 

Gandersen Fillitls0, der var født 1612 og døde 1682, efterlatende 

sig 7 barn. I 1672 hadde Peder Valbjørg en sak med 

Laurds Kvarberg, der forlangte, at Peder Valbjørg skulde fremvise 

rigtighet for arven efter ahustru Barbara, i Stavanger. Men 

svigersønnen Jacob Gundersen møtte og svarte at lians svigerfar 

for sin høie alders skyld ikke kunde møte. Laurits Kvarberg 

var nemlig gift med en av Tord Torstensens døtre fra øvre 

Kvarberg og var saaledes derigjennem ogsaa en arving efter 

hustru Barbara Trondsdtr. i Stavanger. 

Den 3dje av Erik Trondsens sønner Osten Erzksm fik 3 

huder i Rudi i Hedalen og 3 huder i Vallestad i Ringebu. I 

skattemandtallene for Gudbrandsdalen findes der ikke blandt 

odelsbønder i dalen opført nogen Osten. Derimot sees det, at 

der i skattemandtallet for 1610 findes nævnt blandt de odels- 

eiende bønder en Oluf paa Rudi, der da eide 3 huder i Rudi 

og 3 huder i Kvaalen. Om Østen Rudi da var død og om Oluf 

muligen kan ha været hans svigersøn eller maaske snarere hans 

eftermand i egteskapet, faar staa hen. Ifølge sogneprest Glo- 

strups mandtal av 1666 var der da paa Rudi, 3 huder, en Hans 

Laaritsen, 81 aar gl., hvis ældste søn het Os&, hvad der og- 

saa kunde tyde paa slegtskap med Østen Eriksen. Sandsynligvis 

er forholdet det, at Østen Eriksens enke har været gift med 

Oluf Rudi og at en datter av Østen er blit gift med Hans Lau- 

ritsen Rudi. Muligens ogsaa den Osten Eriksen, der i 1665 var 

32 aar gl. og da sat som leilænding paa Kvarberg, kan ha no- 

get med Østen Eriksen Rudi at gjøre. Selv var han fra Kongsli 

i Fron og søn av Erik Johnnesen Kongsli. Men muligens kan 

han paa mødrene side stamme fra Østen Eriksen paa Rudi. 

Ogsaa den 0sstcn Forbrigd, der i 1609 bygslet 5 huder i For- 

brigd i Fron, akgl. Maj. fcllger~, kan muligens være en søn av 

Østen Eriksen paa Rudi. Han var død før 1635, da enken

Marthe sat som leilænding paa Forbrigd, som hun i 1641 av- 

stod til sønnen Osten Ostensen, der døde paa Forbrigd i 1695 

og som var gift med Marte Heggen, en søster av Anne Si- 

monsdfr. Heggen, der var gift med Hans Paalsen Tolstad. Ved 

skjøte av 12. mai 1674, tinglæst 20. mai 1675, kjøpte Østen 

Østensen Forbrigd, av skyld 20 alen vadmel, I hud, 18 m. 

fisk, av assessor Nils Toller. 

Den yngste av Erik Trondsens sønner Guttorm Eriksen fik 

5 huder i Angaard paa Dovre og I hud i Vallestad i Ringebu. 

Den eneste Guttorm, der i skattemandtallet for Gudbrandsdalen 

1610 opføres .blandt odelsbønder er Guttorm Hgringstad i Vaage. 

Han angives da at eie 5 huder i Angaard paa Dovre og il/e 

hud i Vallestad i Ringebu. Det kan derfor ikke være nogen 

tvil om, at Guttorm Hæringstad er en søn av Erik Trondsen. 

Efter en lagtingsdom for Oplandenes lagting 1612 var han og- 

saa med at paatale sin ret til en del i Talleraas paa Dovre, og 

denne ret bygget han paa et jordbytte mellem Osten Bratt og 

Hennkg Mzmk i 1530. 1 1620 opføres han fremdeles som eier 

av 5 huder i Angaard og I hud i Vallestad, men derhos som 

eier av 4 huder i Hæringstad. Men i i624 heter det, at han 

eide 5 huder i Angaard, I hud i Vallestad, '/a hud i Fillinsø 

i Vaage og 4 huder i Hæringstad. Paa Hæringstad sat han 

oprindelig som leilænding. Men han maa før 1620 ha kjøpt de 

4 huder i gaarden, som han da eide. Da han døde 1640 eide 

han kun dl/s huds jordegods, nemlig 4 huder i Hreringstad, 

I'/# hud i Ringebu og I hud i Vaage. Hvem han var gift med 

vites ikke. Men han efterlot en søn Knud Gattormsen, der var 

født 160'5, som fik 3 huder i Hæringstad, mens en datter fik I 

hud i gaarden. 

Knut Guttormsen døde efter 1667 og før 1688. Han var 

gift med Anne Olsdtr., efter hven] skifte holdtes paa Hæring- 

stad 6. mai 1667. Hun efterlot 8 barn, nemlig en søn Gutto~m 

Knzldsen, f. 1652, og 7 døtre, Marit, Tore, Aaste, Anne, Kari, 

Rsnnazlg og Eli. Av barnene døde seinnen Gattorm i 1688, 36 

aar gl., og skifte efter ham holdtes paa Hæringstad 11. juni 

s. a., og da var to av hans søstre, Rsnnaug og Eli, ogsaa døde. 

Senere døde ogsaa 3 til av hans søstre, alle ugifte, og der var 

saaledes alene tilbake 2 av søstrene, av hvilke den ældste blev 

gift til Angaard paa Dovre med Ole Angaard og den yngre

til søndre Snerle i Vaage. Paa skiftet efter Knud Guttormsens 

hustru Anne Olsdtr. angives at boet eide 3 huder i Hæringstad, 

2 huder i Angaard paa Dovre og 7 skind i Melgaard paa Fron. 

Disse 7 skind i Melgaard hadde han vistnok faat med konen. 

Hæringstad gik ved Guttorm Knudsens død over til søstersøn- 

nen Guttorm Olsen Angaard. 

Det ældste av Erik Trondsens barn Tord Eriksen fik paa 

skiftet efter faren i 1606 utlagt 5 huder i Bjølstad og I hud i 

Aaseng i Vaage. I skattemandtallet for 1610 opføres han da og- 

saa som eier av 2 huder 4 skind i Røberg i Land og 8 skind i 

Vestereng, Seva1 og Halmrast sammesteds samt g skind i Veikle 

i Kvam og '/e hud 3 skind i Mykle-Seva1 i Land. I 1620 

heter det at han eide 5 huder i Bjølstad, I hud i Aaseng, 2 

huder i Røberg i Land, l/s hud i Garnfisket, '/e hud i Vester- 

eng og '/a hud i Stamhus(?) i Vaage, tilsammen gl/a hud jorde- 

gods. I 1624 opføres imidlertid c Tord Bjolstads kun at eie 5 

huder i Bjølstad, l/s hud i Nyboder og 4 skind i Stene. Men 

denne Tord Bjølstad er sandsynligvis sønnen Tord Tordseiz og 

ikke faren Tord Eriksen. Ved en nærmere undersøkelse av disse 

skattemandtal over odelsgodset viser det sig snart at de neppe 

er meget fuldstændige og de gir i alle fald ingen nøiagtig 

oplysning om det jotdegods, som vedkommende i virkelig- 

heten eide. Ti da Tord Eriksen i 1620 avgik ved døden 

paa Bjølstad blev der holdt skifte efter ham her, og ved 

dette skifte opføres en stor del gods som hans eiendommer, 

der ikke findes nævnt i odelsskatmandtallet. Dels findes ogsaa 

ved skiftet uteladt gods, som opføres i mandtallene og som han 

ogsaa i virkeligheten eide. Saaledes nævnes ikke ved skiftet I 

hud i Aaseng, som han hadde arvet efter faren og som han 

ogsaa i virkeligheten eide ved sin død. Forklaringen herpaa 

faar man av en senere proces om gaarden, hvorunder det op- 

lyses at Aaseng efter flere vidners ,forklaring ikke kom paa 

skiftet, fordi Gattorm og Kjed Bratt tok den ui bryllupsgjerdbi, 

efter et andet vidne fordi Gattorm Bratt tok Aaseng fordi han 

hadde redet rytter for Bjølstad. Andre eiendommer, som Tord 

Eriksen eide ved sin død, nævnes ikke i odelsmandtallene. Saa- 

ledes hverken 5 huder i Øiestad i Land eller 5 huder i Aal- 

stad i Vardal. Hvad Øiestad angaar er grunden vistnok den, 

at det var sønnen Guttorm Bratt, formentlig dog paa farens

vegne, som ved en Herredagsdom av 1619 blev tilkjendt gaarden 

til løsen som odelsmand fra &ri Larsdtr. og hendes søn 

Gulbrand. Derfor opføres ogsaa Øiestad i et skattemandtal for 

Land 1624 at tilhøre Guttorm Bratt. Hvad Aalstad i Vardal 

angaar var bl. a. ogsaa denne eiendom den 30. juni 1585 for 

202 rdl. pantsat raadmand Nils Christensen i Oslo og muligens 

endnu ikke indløst av boet, saa den derfor opføres som tilhørende 

panthaveren. 

Hvem Tord Eriksen paa Bjølstad var gift med sies intet 

steds, men det maa vistnok antages at hun har hat navnet Man' 

(eller Maren). Ti under en odelssak om gaarden Aaseng i Vaage 

i 1700 blev der fremlagt et brev av 29. novbr. 1649, ifølge hvilket 

Steflen Olsen Mm-zhgsdalen, der hadde Aaseng i pant av Tord 

Bratts far for 20 dlr., avgav den erklæring, at grunden til at Tord 

Bratt i 1610 igjen indløste pantet var den, at hans salig mor 

Maren Bjolstad, ikke vilde avstaa ham gaarden Bjølstad, før han 

skaffet hende noget ryddelig igjen til bruk. Denne Maren Bjølstad 

maa vel saaledes ha været gift med Tord Eriksen, skjønt 

denne jo selv levde i 1610 og man saaledes skulde anta, at det 

var han og ikke konen, der her skulde avstaa gaarden til sønnen. 

Men han kan jo muligens ha været saa skrpipelig, at det 

var konen, som optraadte paa Bratts vegne. Konen maa vistnok 

være død fpir manden, der som foran nævnt døde 1620 

paa Rjølstad. Han var vistnok en meget gammel mand. Ti 

da han i 1552 maa ha vzret myndig, er det sandsynlig at han 

var født ca. 1530-15+0, Saa han sikkert maa ha været over 

de 80 aar, da han døde. Tord Eriksen maa vistnok være den 

a Tord Bratts,.der 14. mai 1600 fik fuldmagt av Mogens Sandbu, 

lagrettesmand i Vaage, Oluf Oden (?), lagrettesniand i Fron, Erik 

Bjølstads arvinger, og Povel Tolstads arvinger til at tiltale Peder 

Tønnel (?) paa Hval i Romsdalen for et kosthold aos er tildømt 

paa Oslo raadstue 99s paa et arveskifte efter Knud Bagge i 

Hedalen og som for.ne Peder Tønnel hadde forholdt dem. Skiftet 

paa Bjølstad 1620 var nok holdt med tilkaldte vidner, 

men der var ikke oprettet noget skriftlig dokument om det, og 

da Tord Tordsen paa Rjølstad, Guttorm Tordsen paa Øiestad og 

de 2 søstre Karen og Ragnhild (Randi) Tordsdotre med samtykke 

av Kjeld Tovdsen paa Aalstad fandt dette litet betryggende, 

besluttet de sig til at samles paa Øiestad i Land for at

oprette et formelig skiftebrev. Da Øiestad imidlertid var av- 

brændt, samledes de istedet den 16. juni 1644 paa Røberg i 

Land, hvor de med 6 lagrettesmænd og sorenskriveren Hans 

Pedersen i Land oprettet et skiftebrev overensstemmende med, 

hvad der var avtalt mellem dem i 1620. I dette dokument heter 

det: at eftersom vi saavelsom vores andre søsken samtligen haver 

været forsamlet paa gaarden Bjølstad 1620 at skifte og dele 

hvis odelsgods, som vores sl. fader Tord Edsen var eiendes os 

alle til odel og løsen tilberettiget (endog den største part af 

samme gods af hannem har været udsat), hvormed vi da udi 

mænds nærværelse og bivzr haver været forligt om dis gods 

enhver af os til odel og løsen at skulle følge, dog at enhver 

af os efter overregning udi løsningpenge og omkostning med 

samme godses indfrelsning at skal have udlagt, nemlig hver 

broder 200 rdl. og hver søster 100 rdl. (særdeles for Øiestad, 

som var solgt udi fremmede hænder) som efterfølger, nemlig: 

I. Den ældste søn Tord Tordsen fik 5 huder i Bjølstad. 

2. Den næstældste søn Guttornz Tordsen *Bratt» fik 5 huder 

i Øiestad. 

3. Den 3dje søn Kjefd Tordsen

tilfældet. Ti 5. novbr. 1649 holdtes der igjen et nyt skifte, 

denne gang paa Bjølstad med 6 lagrettesmænd av Vaage og 

sorenskriveren Christen Hansen, i hvilket skiftebrev det heter, 

at de efter lovlig tilsigelse var paa Bjølstad cieftersom sal. Tord 

Bratts barn og arvinger havde holdt sig fore et rigtigt og fuld- 

komment skifte med at ville indgaa, eftersom brødrene Tord 

BjoZstad og Guttorm Bratt samme tid ikke nu kunde komme 

overens om deres odelsgods.~ Derfor vilde de fremdeles ut- 

sætte skiftet. Men en av søstrene, nemlig Karen Tordsdtr. 

Holen, følte sig herved meget forurettet og skedd for kort, thelst 

efterdi hun udi en langsommelig tid var fraholden hendes arve- 

lod i det faste gods, hvorpaa hun ogsaa tvende gange med rigens 

stevning havde amaget,~ og hvis hendes brødre endnu skulde 

faa skiftet utsat, fordi de ikke kunde bli enige, var hun aldeles 

retløs. Begge hendes brødre fandt da paa deres egen og paa 

deres bror KjPld Bratts gode behag, at deres søster skulde 

ha og beholde for sin søsterlod plassen Stene i Skogbygden 

med lotter og lunder, hvilken plass hun og hendes arvinger 

skulde beholde upaakjært av dem og deres arvinger til odel og 

eiendom. Hermed erklærte Karen sig vel fornøiet. 

Tord Eriksens ældste søn Tord Tordsen paa Bjølstad var 

i 1666 91 aar gl. og maa saaledes være født ca. I 575. Han 

døde paa Bjølstad ca. 1675, omkring IOO aar gammel. Om ham 

og hans nærmeste efterslegt skal jeg nedenfor meddele nogen 

flere oplysninger. 

Tord Eriksens næstældste søn var Guttorm Tordsen ~Bratts 

paa Øiestad i Land. Han er antagelig født ca. 1580 og førte 

i 161 5-19 en odelsproces med Ole ACfsen Oiestaa's enke Cun 

Larsdtr. og hendes søn Gulbrand om Øiestad i Land, som han 

ved en Herredagsdom av 13. juni 1619 fik ret til at indløse. I 

skattemandtallet for 1615 opføres en Culbrand at eie 2 huder i 

Øiestad, men i 1619 betalte Cuttorm Oiestad galeiskat i Land 

og har da vistnok allerede været bosat der. I skattemandtallet 

for 1620 anføres Guttorm og Gulbrand Biestad at eie I skFa 

I pund malt 5 bpd. smør, 3'1% dl. I ort og 2 huder '1% dl. i 

Øiestad samt desuten en stor del andet jordegods sammesteds. 

I 16b4 opføres Guttorm Bratt alene at eie, foruten I pund mel 

3 dl. 6 bpd. smør I 5 dl. i Øiestad, større eller mindre parter i føl- 

gende gaarder, nemlig Hvaleby, Nerby, Øxne, Stenset, Haralds-

ud, Ottersrud, Vagger, Haddingstad, Fjelstad, Homb, Billerud, 

Skouen, Bjørnerud, Berg, Skierven, Solberg, Graf, Askvig og 

Gullerud. Han har paa samme tid giftet sig med Ole ALF 

sens datter Guri og derved formentlig erhvervet sig en bety- 

delig del av dette gods. I en retssak 13. januar 1655 sies 

han ogsaa at være aden første mand i Land*. Men det til- 

Iægges rigtignok, at han hadde været cet klammershoved,, siden 

han kom der i distriktet, Han synes at ha været en brutal og 

litet tiltalende person. Med sognepresten hr. Nils Gram laa han 

i langvarige processer og forsøkte paa alle mulige maater at 

chikanere ham. Ogsaa med sin egen bror KjPld Bratt paa 

Aalstad førte han proces. Som omtalt fik Kjeld Bratt paa skif- 

tet efter faren i 1620 5 huder i Aalstad i Vardal som arv efter 

ham. Aalstad var imidlertid pantsat Laurits Aasen i Land for 

240 rdl., og disse penger hadde Guttorm Hratt paa brorens vegne 

betalt Laurits Aasen, hvorfor han under 21. sept. 1650 gjennem 

lensmanden hadde forlangt at Kjeld skulde ta gaarden i bygsel 

av ham og være hans landbonde eller ryddiggjøre gaarden til 

første faredag. Uagtet Guttorm senere var tilbudt pengene av 

Kjeld, vilde han ikke motta dem. Saken blev imidlertid 2. mars 

1652 opsat til næste ting for at der kunde skaffes yderligere 

oplysninger, men den findes ikke mere omhandlet i tingboken, 

formentlig fordi broren Tord B'filstad har lagt sig imellem og 

selv overtat gaarden, av hvilken hans søn Ole Tordsen i 1665 

brukte halvdelen, mens Kjeld fremdeles hadde den anden halve 

del. At Tord Bjølstad har staat som eier av Aalstad fremgaar 

ogsaa derav, at han under 15. januar 1669 efterlot sin søn Ole 

Tordsen en huds rente i Aalstad, eftersom gaarden ikke var 

god for den landskyld, som hittil var git av den. Ogsaa efter 

Guttorm Bratts død maatte enken GurZ Oiestad føre proces for 

mandens skyld. Den I. mars 1666 blev nemlig Guri avg. 

Guttorm Bratts enke paa Øiestad og hendes datter Tore stev- 

net av fogden Jacob Madsen, fordi avd. Guttorm Bratt i det 

gamle alter i Hofs kirke, da kirken blev nedrevet og en ny op- 

ført i dens sted, hadde fundet et gammelt brev, som straks var 

læst av Mogens Hvalby i Guttorm Bratts og Søren Bergs over- 

vær og som indeholdt en gave til kirken paa nogen plasser i 

Land, bl. a. paa Striigsnes, Nordre Gaarder, Halmrast, Askvig 

m. m., som gudfrygtige folk hadde git for sjælemesse. Ikke

desto mindre hadde Guttorm Bratt og hans arvinger tilholdt sig 

flere av disse plasser, og eftersom Guttorm Bratt og hans søn 

paa beskikkelse av sognepresten hadde bekjendt, at brevet var 

i Guttorm Rratts besiddelse og at avg. Ole Bratt endog paa et 

ting paa Seton 28. novbr. 1656 offentlig hadde bekjendt, at 

brevet av Guttorm var levert Johan Garmann, saa paastod 

Guttorm senere dels at brevet igjen var lagt i alteret, dels i 

væggen og dels i kirketrappen, hvilket var bevisliggjort at være 

usandt. Derfor stevnedes nu enken og hendes datter for at 

fremkomme med brevet og gjøre deres forklaring i saken. Hvad 

utfald saken fik vites ikke. Om Guttorm Bratt og hans barn 

henvises forøvrig til dette tidsskrift I, s. I 13. 

Tord Eriksens 3dje søn Kjeld Tordsen var født 1587 og 

døde paa Aalstad i Vardal 1672. Han var gift, med hvem vites 

ikke, men efterlot sig ingen barn. I 1663 heter det, at Kjeld 

Tordsen brukte '/e pund og 1'1s hud i Aalstad og hans bror- 

søn Ole Tordsen, der da var 32 aar gl., l/# pund og I1/a hud 

av gaarden, hvis samlede skyld saaledes da var I pund og 3 

huder. Kjeld hadde i 1652 proces med broren Guttorm om 

Aalstad, som tidligere omtalt, der førte til at broren Tord Tord- 

sen paa Bjølstad maatte overta Aalstad. 

Tord Eriksens ældste datter Ingrid Tordsdtr. var gift med 

Johannes Knzldsen Hjefle paa Dovre. Han var død før 1666, 

da Hjelle bruktes av hans datter Guri Johannesdtr. og hendes 

mand Torsten Olsen Hjelle, der døde paa Hjelle paa Dovre 

1652, da skifte efter ham holdtes der 29. mai s. a. Det var et 

meget rikt bo. Da Torsten Hjelles datter Hari Torstensdtr. 

Hjefle.var gift med Ole Pedersen Slette fra Røisum, stamfar for 

alle der senere hørte til denne slegt, kan Bjørnson'slegten - 

skjønt paa en anden maate end i almindelighet tidligere paa- 

staat - allikevel føre sin stamtavle op til den gamle norske æt 

Bratt. Bjørnstjerne Bjørnsons far sognepresten Peder Bjørnsen 

nedstainmet i 11te led fra Osten Bratt, saaledes at forbindel- 

sen med denne slegt er meget tjern. Men en forbindelse er der 

dog allikevel. 

Tord Eriksens næstældste datter Gun' Tordsdir, var gift 

med Gufbrand Vigleiksen Sandbzl i Bredebygden. Om ham 

og hans barn har jeg tidligere i dette tidsskrift I, s. I 14 f. le- 

vert oplysninger.

Tord Eriksens 3dje datter Karen Tordsdti: var gift med 

Johannes Syz~ersen Holen i Vaage. Hun overlevde alle sine 

søsken og døde sandsynligvis først omkring 1680. Manden Jo- 

hannes (Jon) Syversen (Siversen) døde allerede i 1665, da der 

holdtes skifte paa Holen den 4. okt. s. a. Han efterlot sig kun 

4 døtre. Boet eide 6 skind i Skjedsvold, 3 skind i Sandbu og 

10 skind i Stene. 

Den yngste av Tord Eriksens døtre Randi (eller Ragnhild) 

Tordsdtr, var gift med Amund Svendsen Halildstad i Hedalen. 

Han døde 1670, da skifte efter ham holdtes 30. decbr. s. a. 

Konen overlevde manden med 2 sønner og 2 døtre. Boet eide 

2 huder I fetling i Harildstad, I hud i Harlaug, 3 skind I s. i 

Halmrast i Land. 

Tord Eriksens ældste søn var - som nævnt - Tmd Tord- 

sen. Han var født I 575 og døde paa Bjølstad ca. 1675 om- 

trent IOO aar gl. Han var giit med Ingrid Olsdtr. Slette. Skifte 

efter hende holdtes paa Bjølstad r 5. okt. 1672. Boet eide: 

Bjølstad 5 huder med bygsel, Ottestad (Aalstad) i Vardal av 

skyld I sk9 malt og 2 huder med bygsel = 5 huder, Søndre Sandbu 

i Vaage I 'je hud med bygsel, og 1'12 skind uten bygsel i Hole paa 

Lesje, tilsammen I I1/e hud 1'12 skind. Hun hadde 7 barn, 3 

sønner og 4 døtre, paa hvem der faldt følgende faste eiendommer: 

I. Tord Tordsrn, aoldste søn, tødt paa Bjølstad 1625 og død 

der 1680, fik paa skiftet efter moren 2 huder 3 skind i 

Bjølstad. Da der ved hans død holdtes skifte g. okt. 1680 

viste boet en formue (utenfor den faste eiendom) av 346'12 

rdl. 8 s., mens gjelden utgjorde 40 rdl., saa det blev 306 

rdl. .8 s. i behold til ekken og barnene. Bjølstad beholdt 

enken til brukelighet sin livstid. Paa eiendommen var der 

12 kjør, 11 kvier, 10 stykker ungfæ, 40 sauer, 6 svin, 5 

hester og 4 føl. Gift ca. 1665 med Barbro Amundsdtr. 

Sandbu, født paa Sandbu 1645, død 1697, datter av Amund 

Stenersen Sandh og Synne Iversdtr. Over hende holdt 

sogneprest A. Munch en likpraoken, hvorav gjenpart endnu 

firides paa Bjølstad. Her heter det, at hun var reist til 

Sandbu til broren Iver, der var syk av en smitsom feber, 

av hvilken hun selv blev smittet og maatte gaa til sengs 

19. mai s. a. Skifte efter hende holdtes paa Bjølstad I I. 

sept. 1697. Boet utgjorde 537 rdl. 3 ort 22 s. (foruten det

faste gods). Det eide 4 huder 6 skind i Bjølstad, av hvilke 

enken under 22. mars 1688 hadde makeskiftet sig til I 

hud 6 skind av svogeren Guttorm Sandbu mot r hud 

I skind i Sandbu, hvorhos hun samtidig kjøpte av ham I 

hud 2 skind i Bjølstad for 80 rdl. Desuten hadde hun ved 

skjøte av 13. mars 1680 (tinglæst 22. s. m.) av Oluf Sørum 

kjøpt 6 sk. i fetl. i Bjølstad. De hadde mindst 6 barn, av 

hvilke 5 levde ved farens død. Barnene var: 

a. Tord Tor&, f. 1665, død før 1671. 

b. Tord Tordsen paa Bjølstad, f. 1671, død 1739 paa 

Bjølstad (begr. I. post Trin. 3: 3. mai s. a.), 68 aar gl. 

Gift i Hedalen 1700 med sit næstsøskendbarn Guri 

Olsdtr. Slette, f. ca. 1675, død paa Bjølstad I 75 r, datter 

av Ole Pedersen Slette og Mari Torstensdtr. Hjelle. De 

fik under 2. okt. 1700 kgl. bevilling til at egte hinanden, 

uanset at de var i 3dje like led beslegtet. De hadde 

7 barn, jfr. dette tidsskrift I, s. 85 f. 

c. Amund Tordsen, der i aaret 1700 førte odelsproces om 

gaarden Aaseng med Endre Aaseng. Han tapte saken 

ved Underretten (jfr. dette tidsskrift I, s. I 14). Dom- 

men er dog vist blit paaanket. Ti Amund sies senere 

at være paa Aaseng. 

d. Marit Tordsdtr. Hun var ved morens død gift. 

e. Kari Tordsdtr. Hun døde paa nordre Sandbu i Vaage 

I 7 19, da skifte efter hende holdtes r 4. decbr. s. a. Gift 

i 1696 med Ole Iversen nordre Sandbu i Vaage, død 

1744, en søn av Iver Olsen nordre Sandbu og (Gun- 

hild?) Olsdtr. nordre Sandbu, med hvem han fik denne 

gaard. Kari Tordsdtr. og Ole Iversen fik 18. febr. 1696 

kgl. bevilling til at egte hinanden, uanset at de var i 

3dje like led beslegtet, idet nemlig Iver Olsen nordre 

Sandbu var en søn av Oie Thoresen nedre Lunde og 

Marit Iversdtr. Uppigard Sør-Sandbu, en søster av 

Synnøve Iversdtr. Sør-Sandbu, der var gift med 

Amund Stenersen Negard Sør-Sandbu, hvis datter Bar- 

bro Amundsdtr., som foran vist, var gift med Tord 

Tordsen Bjølstad. 6 barn. Slegtskapet fremgaar av 

følgende tabel :

Iver Amundsen Uppigard Sør Sandbu. Gift 2 ganger. 

L 

r. egteskap. 2. egteskap. 

Synnøve Iversdtr. Marit Iversdtr. 

Amund Stenersen Negard ' Ole Toresen nedre 

Sør-Sandbu. Lunde. 

Barbro Amundsdtr. Iver Olsen nordre Sandbu. 

* Tord Tordsen Bjølstad. (Gunhild) Olsdtr. nordre 

Sandbu. 

Kari Tordsdtr 1696 + Ole Iversen nordre Sandbu. 

f. Ingrid Tordsdtr., der i 1697 var tuforseetw. 

At forfølge Bjølstadslegten længere nedover i tiden 

ligger utenfor nærværende avhandlings hensigt. 

11. Birgitte (Bril) Tordsdt~. fik paa skiftet efter moren I hud 

i Bjølstad og */e skind i Hole. Hun var født ca. 1627 og 

var gift med Torsten Knudsen KZefje, født paa Kleppe 

1624, død der 1700, søn av Knud Olsen nordre Kleppe i 

Vaage og Kari Iverdsdtr. Sandbu. 

111. Gultorm Tords~n, født paa Bjølstad 1630, død paa Uppi- 

gard Sør-Sandbu i Vaage 1710. Han var gift med den 

ældste datter av Ole Iversen Sandbu og hustru fra Hellen, 

Barbro OZsdtr. Sandbu, der døde 1675, da skifte efter 

hende holdtes 23. novbr. s. a. Hun etterlot sig 2 sønner: 

Iver og Tord. Boet eide 5 huder i Sandbu og 8 skind i 

en engeplass. 

IV. Ok Tordsen, født paa- Bjølstad 1633, død paa Aalstad i 

Vardal 1692. Han var allerede før 1665 bruker av halv- 

delen av gaarden Aalstad i Vardal sammen med farbroren. 

Efter hans død fik han bruken av hele Aalstad. Paa skiftet 

efter moren 1672 fik han 2 huder 3 skind i Bjølstad, mens 

hans ældre bror Guttorm utlagdes 2 huder 3 skind i Aalstad. 

Sandsynligvis har brødrene senere makeskiftet sine eien- 

dommer. Ti i 1688 overdrog Guttorm, som foran nævnt, 

broren Tord Tordsens enke 2 huder og 8 skind i Bjølstad, 

som han da maa være kommet i besiddelse av. OIe Tord- 

sen var gift 2 ganger: først ca. 1650 med Martke Anders- 

d&. Prestegaarden, død paa Aalstad ca. 1674, formodent- 

lig slegtning av svogeren. Hun efterlot sig 2 barn. I 1675 

blev han gift anden gang med Martke Jacobsdtr. Mustad,

tødt 1649, datter av Jacob Olsen Muntad, med hvem han 

hadde 5 barn. Den ældste søn av Iste egteskap, Thor 

OZsen AaZstad, var født i653 og skal være død paa gaar- 

den Huer i Askim 17zc. Ifølge en tradition, der har holdt 

sig i flere familier i Smaalenene, lot han sig hverve som 

dragon ved Øtkens dragonregiment, og av sit standkvarter 

Haugland i Trøgstad skal han ha tat navnet tHovlandn 

og være den dragonvaktmester Thor HovZand, der deltok i 

begivenheterne ved Norderhov I 7 16. Søsteren Marthe Olsdh.. 

blev I 706 gift med Mikkel Christojhersen, s0n av Christopher 

Jacobsen Rraastad (fra Mustad), født 1641. Han kjøpte i 

1699 I hud i Aalstad av svogeren Thor Olsen og fik '/e 

hud i gaarden med konen, idet han ved skjøte av 4. sept. 

I 706, tingl. I 7. novbr. s. a., fra Anders Ellefsen Preste- 

gaarden i Hedalen overdroges '/r hud i Aalstad, hvortil 

konen var odelsberettiget. 

V. Marte (Marit) Tordsdh., født paa Bjølstad ca. 163 5, død 

paa Prestegaarden i Hedalen før 1706. Hun fik paa skif- 

tet efter moren i 1672 I hud '1s skind i Aalstad i Vardal 

og var gift med Anders Ellefsen Prestegaarden i Hedalen, 

der endnu levde I 705. 

VI. Aase Tovdsdtr., født paa Bjølstad ca. 1640, død paa Lunde 

i Vaage før 1706. Hun fik paa skiftet efter moren 1672 

I hud '/e skind i Ottestad. Hun var gift med Iver Olsen 

Lunde, født paa Lunde i Vaage 1632, død der, søn av Ole 

Toresen Lunde og Marit Ivarsdtr. Uppigard Sør-Sandbu. 

Fra hak stammer i like linje stortingsmand fra Gudbrands- 

dalen Iver Olsen Lunde. 

VII. Tore (ikke Marit) Tordsdh.. døde ugift paa Bjølstad 1706, 

da skifte efter hende holdtes 7. april s. a. Boets hele ind- 

tægt utgjorde I 39 rdl. 3 ort 12 s., hvorav hver av de 3 

brødre eller deres arvinger erholdt 3 I rdl. 8 s. og hver av 

de 3 avd. søstres arvinger tilfaldt 15 rdl. z ort 4 s. Samt- 

lige hendes søskende alene med undtagelse av Guttorm Sandbu 

var nemlig døde før hende, saa deres barn traadte i for- 

ældrenes sted. Disse arvinger navngives ikke i skiftet. 

Efter hvad der foran er oplyst nedstammer altsaa de saa- 

kaldte Bratt'er i Gudbrandsdalen ikke paa mandssiden fra den

gamle norske slegt Bratt, men fra den slegt, der gjennem mange 

aarhundreder har hat sit tilhold paa gaarden Valbjørg i Vaage. 

Ogsaa denne slegt har man været tilbøielig til at anse for en 

gammel norsk adelsslegt ved navn Elgjern. Familietraditionen 

har været paa det rene med, at den slegt, der har hat sit hjem 

her, ikke blot stammet fra en slegt Elgjem, men ogsaa fra 

Bratt'eme. Lars Trondsen Valhjiwg, der paa spindesiden hørte 

til den gamle slegt paa Valbjørg og som var født 1670, regnet 

sig saaledes at høre til begge disse slegter, hvilket fremgaar av 

hvad biskop Dorph skrev i 1749, og bygdehistorikeren Ivar 

Kleiven mener a1 gamle Daagaa) at dette er rigtig, da de gamle 

ikke let glemte sin avstamning. Han er tilbøielig til at mene, 

at slegten paa Valbjørg har været en gammel lændermandsslegt 

i likhet med Gjæsling'erne paa Sandbu. At slutte dette av, at 

Erland Trundsen paa Valbjørg i et skjøte av 1495 kalder 

sin kone tfrue* er vistnok litet at stole paa. Men hvorledes 

det nu end maatte forholde sig hermed, saa er det vistnok utelukket, 

at slegten paa Valbjørg kan ha hat navnet El,j * ern. 

Ti det maa ansees sikkert, at der aldrig her i landet har eksistert 

nogen adelsslegt av dette navn. Navnet Elgjern (Eldjern) forekommer 

i det hele tat kun en eneste gang i de bevarede historiske 

dokumenter, idet en Sigard cEldjarn~ i j280 tinglyste 

kong Sverres gavebrev til Ivar CJ'esIing paa Heimdalsvandet og 

de senere stadfæstelser derpaa. Men denne Siprd cEldldlarn* 

er utvilsomt selv en Gj~sling, ikke alene fordi han sat inde med 

brevene paa Heimdalsvandet, der var skjænket familien Gjæsling, 

men ogsaa fordi familien Gjæslings adelige vaabenmerke netop 

var et avhugget elglaar gjetinemstukket av en pil, og naar Sigurd 

derfor i brevet kaldes cEldjarn~ saa er dette kun en betegnelse, 

som er tat av hans vaaben, istedetfor hans alrnindelige 

slegtsnavn Gjæsling. I det danske Adelsleksikon bind I, s. 177, 

findes nævnt den adelige slegt Gjæsling. Dens vaaben angives 

her at være et sølv-felt, hvori et blaat svinelaar og ben gjennemskudt 

av en guldpil. Paa hjelmen tre brændende lys, bæltet 

av guld og rødt. Naar det her sies at vaabnet er et asvinelaarr 

er det sikkert en misforstaaelse. Vaabnet er vistnok et 

blaat elglaar, gjennemskudt av en guldpil. Nogen slegt ved navn 

Eldjern eller Elgjern findes ikke nævnt i Adelsleksikonet, som 

ellers indeholder en mengde slegter, som aldrig har hat noget

adelskap. Det er derfor ikke meget sandsynlig, at der nogen- 

sinde har eksistert nogen adelsslegt av navn Eldjern eller Elg- 

jern. Sogneprest Andreas Mørch i Hurum, der i sin tid samlet 

ældre dokumenter, som berodde paa de større gaarder, saaledes 

ogsaa fra Gudbrandsdalen, av hvilke han i regelen leverte av- 

skrifter, er heller ikke i tvil om, at Gjæslingernes vaaben var et 

elglaar, gjennemskudt av en pil. I et dokument, der endnu be- 

ror paa Tofte i Dovre, skriver han om familien Gjæsling følgende: 

a-40. 1606 har allerede de @zslingevs adelskap været ut- 

døet. Ti Iver Sandboe, som var av ridder Iver Gjæslings av- 

kom, kaldes i dette skiftebrev laugrettes mand. Men 1493 var 

der endnu adelsmænd og hadde sin egen kirke og prest, som 

præket for dem paa herregaardene, naar de ikke vilde umake 

sig med at reise til sognets hovedkirke efter gammel adelskaps 

skik, livilket sees av et gammelt pergamentsbrev [av 14. april 

r 503, N. D. I, 7271, liggende paa Andgaard i Loms preste- 

gjeld, i hvilket brev presten paa Vaage Anders Laurentsen i 

sit testamente eller sjelegavebrev gir til Sandbo kirke en tjære- 

tønde og bredeløn, det er penge til at betale den med, som 

med denne tjære skulde brede Sandbo kirke. De Gjreslinger 

førte som deres mænd i sit vaaben eller signet en pldfilskudt 

gjPnnenr et svinelaar eller srknke i skjoldet og paa hjelmen 4 ro- 

merske lygter med lys med forgyldte ringer om., At Mørch 

her har gjort elglaaret til en skinke etc. og hans beskrivelse for- 

øvrig av vaabnet synes øiensynlig at tyde paa, at han selv har 

set at familien har ført dette vaaben og at det ikke blot er 

noget, han har faat fra Adelsleksikonet eller en eller anden trykt 

kilde. Hvis slegten paa Valbjørg derfor har hørt til nogen norsk 

adelig familie, maa den vistnok ha været en gren av Gjæslingerne. 

Men forbindelsen mellem Valbjørglinjen og den gren av slegten, der 

eide Sandbu, maa sakes saa langt tilbake i tiden, at man nu mangler 

alle kilder til at bevise forbindelsen. Det kan dog bemerkes, at for- 

navnet Erland ogsaa findes benyttet i Sandbulinjen. Endnu i I 73 5 

førtes'familien Gjæslings vaaben av Pedpr Enersen paa Sandbu i 

Vaage. Han var en søn av Ener Syversen fra nordre Hole i Lesje, 

der av Ivar Kleiven formodes at ha været langt ute beslegtet 

med Gjæslingslegten, og Gunhild Pedersdtr., der var en datter av 

Per Amundsen paa Haakenstad (f. ca. 1639), der igjen var en 

søn av Amund Stenersen paa Sandbu og Synne Iversdtr. Amund 

8 - Norsk Slektshist. Tidsskrift. 11.

Stenersens far Stener Audunsen var en dattersran av Gunnar 

Amundsen Gjæsling. Det av Peder Enersen brukte vaaben gjengives 

nedenfor. Forresten er dette vaaben aldeles det samme, 

som generalprokurør etatsraad Henrik Stampe erholdt, da han 

den 4. mai 1759 blev optat i den danske adelsstand, og som 

beskrives saaledes: Et blaat elglaar med rødt snit i sralv, gjennemstukket 

av en guldpil med rade vinger. ~ a hjelmen a to 

vekselvis av blaat og sølv delte væselhorn. Stampe angav at 

han hørte til en ældgammel adelig norsk familie ved navn.Stampe, 

der paastodes at nedstamme fra en viss Jef Nilsen aaf Norge,, 

som ig. decbr. i480 erholdt brev paa adelig frihet med følgende 

vaaben: et blaat laar av en 

elg og en straale sat igjennem i 

hvidt felt, og to av hvidt og sølv vekselvis 

delte væselhorn paa hjelmen. 

Dette adelsbrev kjendes nu kun av 

en vidisse, der i 1556 blev utstedt 

a\ Trond Benkestok og fl., og om 

Jep Nilsen haves ingen oplysninger, 

heller ikke om han var gift og hadde 

barn. Men avkom av ham maa dog 

formodes at ha levet i i 5 56. Hvorledes 

Henrik Stampe kunde utlede sin 

nedstamning fra Jep Nilsen haves der 

heller ingen oplysning om, likesaalitt 

om hvorledes slegten har faat navnet Stampe. Man skulde jo 

tro, at den omhandlede Jep .Nilsen var en Gjæsling. Forresten 

førtes det gjennemstukne elglaar allerede 1398 av N. R. R. Halvard 

AlfsPn, der ellers regnes til slegten Bolt, men ogsaa eide Sandbu i 

Vaage, son1 han dog fik med sin kone GjPrtrscd Paulsdtr. Hvis 

det ved denne leilighet av ham brukte vaaben rned elglaaret 

har været hans eget, synes han ikke at ha været en Bolt, hvis 

vaaben var et delt skjold, i hvis ene felt en halv lilje fast paa 

delingen og hvis zdet felt viste to sparrer. Det kan dog umulig 

være konens vaaben han her har brukt, skjønt kun vistnok 

har hort til familien Gjæsling. Ti det brev, han den 29. aug. 

1398 var med at forsegle med det tizevnte vaaben, var en av 

kongen, Erik av Pommern, og 16 andre riksraader utgit stad. 

fæstelsesbrev paa Hansestædernes privilegier i Norge, og det er

vel ganske utelukket at han ikke ved denne leilighet skulde ha 

brukt sit eget (og ikke konens) vaaben. Det baerer ogsaa ind- 

skriften

hat, og det er vel heller ikke rimelig, at hun har hat saadanne 

i sit adet egteskap med Hans Persen. 

Hvis datter Barbara Trondsdt~. var vites ikke. Men det kan 

vel neppe være nogen tvil om, at hun maa ha været en søster 

av Tord Bratts svoger Erik Trondsen paa Valbjørg og saaledes 

en datter av Trond Erlandsen paa Valbjørg, eller at Tord Bratt 

og Erik Trondsen var svogre paa dobbelt maate. Derved kan 

det vel ogsaa bedre forklares, at Tord Bratts hovedbøl Bjølstad 

er kommet over til svogeren Erik Trondsen istedetfor til en av 

hans brødre. 

Den i det foregaaende nævnte Barbara Trondsdtr. kan selv- 

følgelig ikke være identisk med den (hustru, Barbara Trondsdtr., 

der først var gift med rektor i Bergen Jon Pedersen Jemt, 2. 

gang med lagmand i Stavanger Morten Nielsen og tilsidst med 

bispen i Stavanger Jørgen Eriksen. Denne Barbara Trondsdtr. 

var nemlig til hun blev gift i 1571 i Bergen ugift og i huset 

hos sin formynder Hans Lauritsen. I Absalon Pedersens kapi- 

telsbok (N. Mag. I, s. 379) heter det: (20. august (I 579) vart 

doctor Jens, Axil Fredag lagmand, Absalon Person, her Ari- 

ders i Quinhrerid, Nils Biørnsson vdsende aff her Joen Persson, 

scholemester i Bergen, at gaa hans ærende oc bud til Hans 

Laurenson oc hustrw Magdalena, at tale dem til oc beile til een 

pige ved naffn Barbara Trondsdotter, fad i Gudbrandsdale oc 

sigis vere Tord Brattis søsterdoter, at han beger henne med 

heder oc ære, fich han da deris oc pigens minne oc ja oc de 

trolouede hverannen, oc han gaff pigen en gulkede, en sølf- 

sked, en ring oc annit,~ og s. 434 heter det u2. sept. (1571) 

stod her Jens Persons brøllup, scholemester i Bergen, med en 

pige, heder Barbara, fad paa Hetmarcken, fød aff de Bratters 

folch.~ Jens maa her være en feil for Jon Pedersen, da Jon 

Pedersen Jemt var rektor ved Bergens katedralskole (kfr. A. E. 

Erichsen : Bergens Kathedralskoles Hist., s. 19). Uagtet den 

deputation der beilet til Barbara Trondsdtr. var meget anseelig 

med bispen og lagmanden i spidsen, synes ikke Absalon Peder- 

sen at ha anset apigen Barbara, for at være nogen adelig dame. 

At hun senere efter sit giftermaal med en lagmand og en bi- 

skop kaldes ahustru, er derfor neppe noget bevis paa at hun 

har været av adelig æt. Hvis datter denne ahustru, Barbara 

Trondsdtr. var, er ikke saa let at forstaa. Naar Absalon Pe-

dersen sier, at hun var aTord Bratts søsterdatters, kan det ikke 

godt være rigtig. Ti den eneste av hans søstre, der vites at 

være gift, var Tore Østensdtr., som var gift med Erik Trondsen, 

ikke med nogen Tror?d. Hun kan saaledes ikke godt være 

nogen søsterdatter av Tord Bratt. Absalon Pedersen synes heller 

ikke at være synderlig sikker i sin sak, eftersom han, da Barbara 

blev gift, sier at hun var født paa Hedemarken og aav de 

Bratters folks, hvad han nok med rette kunde si. Man kunde 

muligens mene at hun kunde være hans søstersøn Trond Eriksen 

Valbjørgs datter. Men herom kan der neppe være tale. 

Ti for det første hadde Trond Eriksen Valbjørg, efter hvem 

skifte holdtes 1623, ingen datter ved navn Barbara, og for det 

andet vilde ehustru Barbaras ikke kunne ha været hans datter, 

da hun maa ha været født senest ca. 1550, og Trond Eriksen 

kan selv neppe være født før, saa det allerede av den grund er 

umulig. Det sandsynligste er vistnok, at ahustru Barbara, har 

været en yngre søster av Tord Bratts kone Barbara Trondsdtr. 

og saaledes ogsaa en datter av Trond E~iands~n Vaibj0rg. 

Vistnok vilde Trond paa denne maate faa 2 ddre med navnet 

Barbara. Men det er intet sjeldent tilfælde i Gudbrandsdalen 

paa denne tid, saa forsaavidt er det ikke noget iveien. Men 

aldersforskjellen mellern søstrene vil maaske bli for stor. Det 

kan jo imidlertid forklares, hvis faren Trond Erlandsen muligens 

kan ha været gift flere ganger, hvad der imidlertid neppe er 

grund til at formode. Tord Bratts hustra Barbara Trondsdtr, 

kan ha været av hans ~ste egteskap, født ca. I 5 10, og ahustru 

Barbaras kunde være av et senere egteskap, født ca. 1540. Da 

hun levde til ca. 1630, kan hun vel neppe være født før, og 

hun vilde da været ca. 3s aar gammel, da hun blev gift Iste 

gang. Da hun var i huset hos Hans Lauritsen i Bergen 1 og 

hans hustru Magdalene og det var av dem hun i 1570 blev be- 

gjæret til egte, er det vel klart, at Hans Lauritsen maa ha været 

hende i fars sted og været hendes formynder. Det er vel der- 

for det rimeligste at Hans Lauritsens hustru Magdalene har staat 

hende meget nær, og det forekommer mig derfor sandsynlig, at 

' Hans Laurit~en var foged paa Sendmør og dede i novbr. 1570. Han blev 

gift i Bergen 22. aug. 1569 med borgermester Jon Thornesens efterlevende 

hustru Magdalena, der overlevde sin aden rnand.

ogsaa denne Hans Lauritsens hustru har været en datter av 

Trond Erlandsen paa Valbjørg. 

Den yngre ahustru, Barbara Trmdsdtr. blev, som allerede 

nævnt, først gift 2. sept. 1571 i Bergen med rektor der Jon 

Pedersen Jempt, der imidlertid døde nogen aar senere uten barn. 

I 1675 blev hun derefter gift med lagmand i Stavanger Morten 

N'lsen,l der var i embedet fra I 591 til 1600. Og endelig blev 

hun i 1601 tredje gang gift med den gdje evangeliske biskop i 

Stavanger den bekjendte mag. Jgrgen Eriksen. Heller ikke i 

disse 2 siste egteskaper hadde hun barnse Hun døde før ok- 

tober 1632, da hendes arvinger paa tinget i Stavanger 24. ok- 

tober d. a. gav byskriveren avkald for den arv, hun hadde efter- 

latt. Avkaldet er undertegnet av sorenskriveren i Sogn Mogens 

Antonisen paa Eide i Lyster, vistnok alene paa embeds vegne, 

da han ikke var hendes arving. Men som repræsentanter for 

hendes arvinger tillike av Sivert fiondsen paa Tønnel (Tyn- 

vold i Lesje), Tord Tordsen paa Bjølstad og Per Trondsen paa 

Valbjørg. At de 2 sidste var hendes arvinger er let at for- 

klare. Ti Tord Tordsen paa Bjølstad var en søn av Tord Eriksen 

paa Bjølstad, og Per Trondsen paa Valbjørg var en søn av Trond 

Eriksen paa Valbjørg, begge, efter hvad jeg forhen har oplyst, 

sønner av hustru Barbaras bror En% Trondsen paa Rudi. Hvor- 

ledes Sivert Trondsen paa Tønnel kunde være hendes arving 

vites ikke. Ti han var ikke søn av Trond Eriksen Valbjørg, 

1 Morten Nilsen var ferst i tjeneste hos Jergen Kruckow paa Tjerne, blev i 

1580 byskriver i Bergen og r 591 lagmand i Stavanger, hvor han dede 1601. 

At hustru Barbara 3dje gang var gift med mag. Jffrgen Eriksen siges ut- 

trykkelig av amtmand Bendix de Fine i hans Beskrivelse over Stavanger 

1745 (N. Mag. 111, s. 188). Finne-Grenn har anvendt denne oplysning i 

aDen vestlandske slegt Sundtr s. 12, men ingen av de ældre forfattere, som 

forøvrig har behandlet mag. Jørgen Eriksens historie, synes at ha kjendt 

noget til at han var gift flere end 2 ganger. Hverken Andreas Faye i hans 

Christianssands Bispe- og Stiftshistorie eller J. F. Lampe i Bergens Stifts 

Biskoper og Præster eller A. Bang i Udsigt over den n. Kirkes Historie efter 

Reformationen navner dette giftermaal. Giftermaalet maa jo ha været gan- 

ske kort, neppe mere end et par aar. Ti Mmten Nilsen døde 1601 og 

bispen 1604. Heller ikke Holger Rørdam i C. F. Brickas: Dansk Bio- 

grafisk Lexikon IV kjender dette egteskap; ja selv den ellers nøiagtige og 

paalidelige rektor A. E. Erichsen nævner ikke med et ord dette bispens 

egteskap i Bergens Kathedralskoles Historie (1906). At alle disse ældre 

forfattere har overset dette faktum er forbausende.

hvad man jo ellers kunde tro. Men han kali dog heller ikke 

staa hende rjernere end de anførte to andre arvinger. Han maa 

enten stamme fra en bror eller en søster av hustru Barbara, men 

fra hvilken dette er, vites ikke. Det kan tænkes at han er efter- 

kommer av Erik Trondsens bror Jon Trondsen, om hvilken man 

intet vet. Men det er jo ogsaa mulig, at han var avkom av en 

av Erik Trondsens døtre, om hvis senere skjebne ingen oplys- 

ning haves. I skattemandtallet for Gudbrandsdalen findes ikke 

opført nogen Sivert (Sigurd) som odelseier. Men i et skattemand- 

tal fra 1624 nævnes Trond Tennevoll at eie i denne gaard 2 

huder og i Prestegaarden i Lom '/a hud. Sivert maa vel være 

hans søn og hans far muligens Jon Trondsen, bror av Erik 

Trondsen paa Rudi. I et andet mandtal 1625 opføres Trond 

Tønnevoll at eie 2 huder i Tønnevoll og 'Is hud i Prestegaarden, 

men samtidig opføres Trond Tønnevoll at eie I hud i Tønne- 

voll, Jon Tønnevoll at eie I hud i Tønnevoll, Peder Kili at eie 

I hud i Kili og Gunhild Trondsdtv. Valbjerg i Vaage I hud i 

Gaustad i Romedal, '/a hud i Helle og 1'1% skind i Eggerød. 

Om de anførte odelseiere alle er barn av Trond Tønnevoll er jo 

ikke sikkert, men synes noksaa rimelig. Maaske ogsaa den Bir- 

gitte T~ondsdtr., der døde paa Tønne1 i 1665, da skifte efter 

hende holdtes der 27 febr. s. a., kan ha været Trond Tønnevolls 

datter. Hun var gift med Oluf Svendsen, med hvem hun hadde 

4 barn. I Avdem i Lesje eide den salig kvinde '/i hud. Den 

forannævnte Tord Trondsen døde paa Tønnevoll 1660, da skifte 

efter ham holdtes der 16. april s. a. Konen Guri Jensdtr. var 

fra Hovauk og overlevde manden med 5 barn, 4 sønner og I 

datter, 'der skulde gaa i like arv med brødrene. Boet eide I 

hud 4 skind i Tønnøl, cderes fars odel,, og '/e hud i Hovauk, 

cderes mors odel». 

Den Christian Bratt, der ifølge Akershus lens regnskap 

1557-58 samtidig med Erik Bratt tjente for svendeløn paa 

Akershus slot, har ogsaa muligens været en søn av 0sten Gutt- 

ormsen, skj~nt man herom intet vet. Han nævnes ikke senere, 

,og det er vel saaledes sandsynlig, at han er død i ung alder, 

maaske allerede da han tjente paa Akershus. Det er ogsaa 

muligens hans signet, der findes benyttet av Jimen Padsen FlzJet 

paa et skjøte, dat. 14. juni 1724, tingl. I I. sept. s. a., hvorved

han solgte til Johannes Pedersen Lille Berger i Faaberg, av skyld 

I hud 18 m. fisk, og som endnu findes hos gaardbruker Fliflet 

paa Lunde. Seglet gjengives nedenfor, og det kan ikke være 

tvil on1 at det er familien Bratts vaaben, som det indeholder. 

Avtrykket er noget svakt, men man kan skimte bokstavene C. B 

og et aarstal, der muligens kan læses som I 55*. Hvorledes 

dette segl er kommet til lensmand Fliflet, er ganske uforklarlig. 

Men man skulde jo derav kunne ledes til den formodning, 

at der har været en familieforbindelse mellem disse slegter, som 

nu ikke kjendes. Christen Fliflet var en søn av Simen Paulsen, 

de; igjen var en søn av dragonløitnant Paul Hansen paa Tolstad 

og Anne Olsdtr. Rusnæs. Paa 

den sidstes side kan der ingen forbindelse 

være med familien Bratt. Farfaren 

Paul Hansen var en søn av bondekapteinen 

Hans Paulsen paa Tolstad 

og hans Iste hustru, hvis navn ikke 

kjendes. Man vet heller ikke med sik- 

. kerhet, hvis søn Hans Paulsen var, og 

det er derfor meget mulig, at der paa 

en av disse sider kan ha været en fa- 

1 milieforbindelse med familien Bratt, som 

! nu ikke kjendes og som kan ha foranlediget, 

at Christian Rratts vaabensegl 

kan være kommet til Christen Simensen Fliflet. Om Christian 

Bratt har været en bror av Erik Bratt er, som sagt, meget tvilsomt. 

Men Erik Bratt hadde i alle fald en bror, der het Peder 

eller Per Bratt, som var død - vistnok flere aar før - 1572, 

da hans enke Man2 Torstmsdtr. var gift med Knud Halvorsen 

Bagge paa Hæringstad. Senere blev hun gift med Abraham 

Stub. I de to sidste egteskaper hadde Marit Torstensdtr. neppe 

barn. Men med Per Bratt hadde hun flere, og i 1572 laa Knud 

Bagge paa sine stifbarns vegne i tvist med Erik Trondsen paa 

Bjølstad om aasætet paa Bjølstad. Ved en kjendelse av lagmand 

Nils Stub den 16. juni I572 blev det avgjort, at begge 

Farter, Knud Bagge og Erik Bjølstad, igjen skulde møtes paa 

Eidsvold aarsdagen efter med det prov og bevisligheter, de paa 

begge sider hadde om Bjølstad og deres arveret. Om et saadant 

møte er holdt kan ikke sees, men saken han dog ikke

være avgjort, selv om et saadant retsmøte er avholdt. Først 

under 8. oktober I 575 blev Knud Bagge paa sine stifbarns 

vegne og Erik Trondsen paa sin hustrus vegne forlikt aom 

arven efter Osten Bratt*. Sandsynligvis er herved Bjølstad endelig 

gaat over til Erik Trondsens linje, skjønt dette ikke sies i 

det korte referat av forliket, som findes i kaptein Gerhard Munthe~ 

samlinger i Universitetsbiblioteket. 

Hvormange barn Per Bratt og Marit Torstensdir. hadde, 

kiendes ikke. Men de efterlot ialfald en søn Laolrits eller Lars 

Bratt, der bodde paa gaarden By i Ringsaker. I 1592 hadde 

Abraham Stub paa denne sin stifsøn Laurits Bratts vegne en 

proces med Torsten Knudsen Kleppe om ødegaarden Kluge i 

Hedalen, der hadde været Kleppemandens odel, indtil Knud 

Bagge, der var gift med Abraham Stubs nuværende hustru, 

uten lov hadde indhegnet den. Retten tilkjendte 6. januar I 592 

Torsten Knudsen gaarden. 

Laurits Bratt paa By i Ringsaker var død før 1659. 1 1624 

levde han og opføres da at eie 4 huder i Hæringstad i Vaage, 

gl/a hud i Grue i Eidsvold, 2 huder i Hammerstad i Stange og 

I hud i en gaard i Feiringen, tilsammen 16'12 hud jordegods. 

Han hadde neppe mere end 2 barn. Ei1 søn Lauvrts Bratt og 

og en datter BoeZ Laum2ad&., der var gift med Ener Eriksen 

Skandsgaarden i Vinger. - Den 15. oktober 1668 blev der 

holdt et ting paa arvetomten By i Ringsaker i en sak mellem 

TorkeZ Eriksen paa Austad i Solør paa brordatteren Anna 

Enersdtrs. vegne mot Ole By av Ringsaker, Gunnar Rolfstad av 

Fron, Kjeld Herberg av Xingsaker og Peder Mengshol av 

Næs, samtlige avg. Laurits Bratts arvinger, som tiltaltes for en 

arv efter hendes mor BoeZ Lauritzdtr. paa skifte 4. okt. 1659, 

som hun som eneste datter var tilfaldt, eftersom sl. avg. Laurits 

Bratt, hendes morbror, hadde været hendes friholdsmand 

og derfor skulde svare til arven, alt ifølge stevning av 3. juni 

1668. Der fremlagdes et brev, dat. Vinger 4. okt. 1659, hvori 

den paafordrede arv var inddrat. Fra de indstevntes side blev 

paastaat, at der var blit avsagt en dom, ifølge hvilken Laurits 

By skulde være fri for at være Anna Enersd&s. værge, eftersom 

hendes far Ener Eriksen endnu levde og efter recessen selv 

skulde værge for sit barn. Der blev irettelagt en dom, avsagt 

i Vinger av Hans Carstensen for 10 a 12 aar siden, ifølge hvil-

ken Laurits skulde være fri for værgemaalet, hvorimot Ener, der 

bodde der i sognet, blev dømt til at gjøre rigtighet for arven. 

Ellers tilstod Oluf By, at Laurits Bratt i forrige krigstid for de 

Solunger og ogsaa for Anna Enersdtr. hadde mottat en del Iøsøre 

til opbevaring. Ved dommen, der avsagdes 15. okt. 1668, 

blev de indstevnte frifundet og saken hsnvist til arvetomten i 

Vinger, da loven paabød at arv skal paadømmes hvor den falden 

er. - Per Bratt maa ha hat flere barn. Men de kjendes 

ikke. En datter (Eli?) har muligens - som foran nzvnt - 

været gift med Trond Eriksen Vnlbjiwg, hvis ældste søn Per 

maa være opkaldt efter sin morfar. At konen har het Eli sluttes 

av at Per T~ondsens eneste datter het El2. Og da hun neppe 

er opkaldt efter mormoren, er hun vel opkaldt efter sin farmor. 

u1 gamle Daagaa)) antar Ivar Kleiven at Per Bratts hustru 

Marit Torstensd&. muligens kan ha været en søster av den 

Aaste Torstensdtr., der var gift med sognepresten Christopher 

Eriksen Glad i Vaage og saaledes datter av den første evangeliske 

sogneprest i Ringebu Torsten Morsing. Men det er ikke 

tilfældet. Derimot kan hun vel ha været en søster av Tord 

Torstensen paa Kvarberg, der var gift med Anna E~iksdtr., Erik 

Trondsen Bjølstads datter. 

Foruten datteren Tore 0stensdtr., der var gift med Erik 

Trondsen paa Valbjørg og som vistnok har været en av de 

yngste barn, hadde Østen Guttormsen Bratt og Tore Tordsdtr. 

endnu 2 døtre, nemlig Aase 0stensdt~. og SEdsel0stensdtr. Om 

Aase heter det i et utdrag av et dokument i kapt. ~erho~unthes 

samlinger, at Tord Eriksens mor Tore og hendes søster Aase Østens- 

dtr. ikke hadde faat deres arv efter sin mor, og under I O. okt. I 57 5 

blev der paa Bjølstad sluttet en kontrakt mellem søstrene Tore 

og Sidsel Østensdøtre, hvorved de byttet sit gods, som var dem 

tilfaldt efter faren, sig imellem. Herved kan det ogsaa muli- 

gens forklares, at Tores mand Erik Trondsen ved sin død i 

1606 efterlot sig 5 huder i Angaard paa Dovre. Ti ifølge en 

av Nils Stub den 24. januar 1573 avsagt dom skulde Tore 

Østensdtr. paa Bjølstad og hendes søster Sidsel vige til Arne- 

gaard (D: Angaard) mot igjen at betale deres brorbarn de 

penger, som Per Bratt bevislig hadde utlagt for dermed at ind- 

løse denne gaard. Hvorvidt Aase og Sidsel har været gifte og 

i saa fald med hvem vites ikke.

Den saakaldte familie Bratt i Gudbrandsdalen (OCR)

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?