Boxeren 6-2010

Wette‘s farvel
Tekst & foto: Annie Hessner
I 2006 fik jeg Wette ved en omplacering, han
stod i en pension, og jeg skulle tage en
beslutning hurtigt, ellers ville han blive aflivet.
Han var da 4 år gammel, og som alle boxerejere
nok kan forstå, så kunne jeg ikke klare dette, jeg
har mistet 6 boxere af cancer, så dette gjorde så
ondt, at jeg henvendte mig omgående, jeg ville
selvfølgelig gerne have Wette.
Efter et par dage kom der en mand fra Jylland og
afleverede Wette til mig. Jeg var ved at græde da
jeg så ham, han var så flot og kom med det
samme hen til mig. Min mand var i byen og da
han kom hjem, gøede Wette af ham, han var
bare hjemme hos mig.
Siden har jeg opdraget Wette, lært ham utrolig
mange ting og altid var han parat og glad, vi
fungerede bare perfekt sammen. Wette var for
mig barelykken.
Men så kom der en dag hvor han prøvede, at vise
mig der var noget galt, så jeg tog ham med til
dyrlægen, og der blev konstateret han havde
spondylose. Dette medførte han at han ikke
kunne gå ret langt før han trak på det ene bagben
og ville hjem.
Jeg gik igen til dyrlægen med ham, og nu var
der kun tilbage, at han fik kordison og morfin,
dette gjorde at han sov det meste af tiden. Han
var nu 9 år og dyrlægen mente ikke jeg skulle
lade ham gennemgå en operation, nu hjalp intet
mere. Jeg græd meget, men måtte se i øjnene -
for Wette‘s skyld - at det var synd for ham at han
led så meget, så dyrlægen kom her hjem og
afslutttede Wette‘s lange og indholdsrige liv.
Det var 2 dage før han blev 9 år.
Alt er væk, jeg har mistet min allerbedste ven, og
jeg glemmer ham aldrig (jeg græder stadigvæk).
BOXEREN 13