Status over Danmarks planter 2005 - Dansk Ornitologisk Forening

Status over Danmarks planter 2005
Af Signe Nepper Larsen, Dansk Botanisk Forening
Danmark har med sin beliggenhed i den tempererede løvskovsregion og mellem den
tempererede nåleskovsregion, den vintermilde atlantiske region mod vest og den
mere kontinentalt prægede region mod øst et stort udvalg af levesteder og
plantearter. I Danmark findes unikke naturtyper som klitheder, erosionskyster,
naturskov, lobeliesøer, aktive højmoser samt halvnaturtyperne fersk eng, strandeng
og overdrev med lang driftskontinuitet og en høj artsrigdom.
Kødfarvet Gøgeurt, Mygblomst og Vibefedt (de tre fotos til venstre) er specialiserede
arter som findes i de næringsfattige, kalkprægede, våde og lysåbne naturtyper som
ferske enge og kær. Klokkelyng og liden soldug (de to fotos til højre) er to andre
specialiserede arter, der findes på den næringsfattige fugtige jord på heder og
højmoser. (Foto: Martin Vestergaard)
En generalist som stor nælde findes i den næringsrige, forstyrrede, afvandede og
tilgroede natur. De danske vandløb er udrettede, og floraen i vandløbene samt på de
vandløbsnære arealer er artsfattig med f.eks. den invasive art rød hestehov. (Foto:
Martin Vestergaard)
Hvor mange plantearter findes der i Danmark?
Den danske flora kan, sammenlignet med andre områder af verdenen, virke ret
beskeden med ca. 2500 arter karplanter, mosser og alger. Til sammenligning opgives
eksempelvis det kendte antal arter af blomsterplanter i hele verden til 250.000 (1370
i Danmark) og bladmosser til 13.000 (390 i Danmark). Den danske flora indeholder
desuden primært arter, som har en stor udbredelse i vore nabolande og endda på
andre kontinenter. Men samtidig findes der i Danmark en lang række værdifulde
levesteder, som er med til at opretholde bestande af plantearter, der i størstedelen af
deres - omend store - udbredelsesområde er truede.
1

Karplanter Mosser Alger
Blomsterplanter,
nåletræer, bregner,
padderokker,
ulvefødder
1450, heraf vurderes
ca. 1000 at være
oprindelige
Bladmosser, sortmosser,
tørvemosser,
hornmosser,
levermosser
594 407
Kransnålalger,
grønalger,
gulgrønalger,
brunalger, rødalger
Tabel I. Antal arter af danske karplanter, mosser og alger.(Miljø- og Energiministeriet,
Skov- og Naturstyrelsen, 1995)
Af de ca. 1450 karplanter, som kendes i den danske flora, regnes ca. 70 % for at
være naturligt hjemmehørende – dvs. ca. 1000 arter. Udover de 1450 karplanter
optræder ca. 300 plantearter mere eller mindre regelmæssigt. Dertil er der flere
tusinde arter, der kan forvilde sig tilfældigt, uden at de etablerer sig i Danmark.
Faktaboks: Kortlægning af den danske flora
Det er en hundredårig tradition for at registrere arter i den danske natur – og udgive
beskrivende værker om arternes forekomst. I 1904 startede Dansk Botanisk Forening
en ”Topografisk-Botanisk Undersøgelse” (forkortet TBU) af den danske flora. I årene
1931 - 1980 blev der publiceret en lang række TBU-afhandlinger, som i dag – trods
alderen - udgør det bedste samlede billede af de danske plantearters udbredelse i de
57 TBU-distrikter, som landet er inddelt i. På basis af TBU kan man klassificere de
danske karplanter som almindelige, hist og her eller meget sjældne.
Men der er jo sket meget med den danske natur og artsrigdommen på de snart 100
år, der er gået siden TBU startede – bare opdyrkningen og afvandingen af det danske
landskab har betydet indskrænkning i levesteder for typiske danske karplanter. I 1992
igangsatte Dansk Botanisk Forening en ny landsdækkende kortlægning med Atlas
Flora Danica-projektet, hvor landet er opdelt i ca. 2150 ruder på 5x5 km, hvor alle
plantearter skal registreres med nøjagtig angivelse af lokalitet. Projektet forventes
afsluttet i felten i 2008, og derefter vil data blive behandlet og publiceret. Når
projektet er færdigt, vil det være muligt at vise de danske plantearters aktuelle
udbredelse og regionale hyppighed samt evt. påvise tilbagegang eller spredning. Man
vil også få en mere aktuel status for rødlistede, fredede og sjældne arter.
Figur 1. Status for Atlas Flora Danica-projektet 2004. De
markerede ruder (røde) er ved at blive kortlagt eller indrapporterede, de grå ruder er
bookede, mens de hvide mangler. Projektet er støttet af Aage V. Jensens Fonde.
2

Truede karplanter gennem tiden
En egentlig status for den danske flora kom første gang i 1977. Senere ved
Fredningsstyrelsens symposium ”Status over den danske plante- og dyreverden” i
1980 blev 153 plantearter klassificeret som truede; desuden vurderede man på det
tidspunkt, at der derudover er flere hundrede arter af oprindeligt hjemmehørende
planter, som er gået kraftigt tilbage uden dog at være direkte truede. Der blev
udgivet en rødliste i 1985 af Dansk Botanisk Forening, og i 1990 og igen i 1997
udarbejdede Miljøministeriet samlede rødlister i samarbejde med de grønne
foreninger, se tabel II. Omtrent hver 5. danske planteart er i dag på rødlisten – et
ganske stort tal.
Oprindeligt
hjemmehørende
arter i Danmark
Antal arter på
rødlisten
% Ex E V R A
Status
1980
1000 153 15 30 40 83 - -
Rødliste
1985
1000 149 15 16 50 83 - -
Rødliste
1990
1200 261 22 21 40 77 123 13
Rødliste
1997
1050 220 21 23 36 66 95 19
Tabel II. Rødlistede karplanter i Danmark. Ex-kategorien dækker over forsvundne
eller sandsynligt forsvundne, E truet, V sårbar, R sjælden og A ansvarsart. (Løjtnant,
1980, 1985, Miljøministeriet, 1991, Miljø- og Energiministeriet, 1998)
Tallene i tabel II dækker over, at nogle arter skifter kategori eller ikke længere er
sjældne nok til at være på rødlisten. For nogle arter ved man, at der vitterligt er tale
om en forbedring. Vandplanterne liden og stor najade blev fundet på nye voksesteder
i Jylland og på Sjælland – arter, man ellers regnede for uddøde. Amternes store
indsats indenfor de sidste årtier med meget målrettet forvaltning af naturen, f.eks.
ved systematisk overvågning, har betydet, at nye bestande af sjældne arter er
opdaget. Desuden har målrettet naturpleje flere steder reddet planter, der var tæt på
at havne i ’forsvundet’-kategorien.
3 af de nationale ansvarsarter på Rødliste 1997 er endemiske arter – dvs. at de ikke
forekommer andre steder på jorden. Det er dansk rundbælg, nordisk øjentrøst og
klitøjentrøst, som Danmark har et særligt ansvar for at beskytte.
Andre arter er desværre flyttet fra kategori truet til forsvundet. En undersøgelse fra
Fyns Amt viser, at ud af 188 moselokaliteter, hvor der før 1980 var kendte
forekomster af rødlistede arter, nu kun er 57 moser, som efter 1980 stadig er
voksested for de sjældne arter. De arter som er forsvundne fra mange af de fynske
moser, er f.eks. fin kæruld, tørve-viol, langakset trådspore, bredbladet kæruld og
langbladet soldug. Dvs. at der i 70 % af de fynske moser er forsvundet rødlistede
arter efter 1980. Arealreduktion, tilgroning, eutrofiering og dræning angives som de
væsentligste årsager.
3

Figur 2. Karplanterne i de lysåbne naturtyper er truet af mange forskellige
påvirkninger, hvor tilgroning og eutrofiering er nogle af de vigtigste.
En særlig gruppe - status for de danske orkidéer
For mange danskere er orkidéer enten noget man køber i store spektakulære udgaver
i supermarkedet, direkte importeret fra Thailand, eller også kender man den markante
orkidé fruesko, der lever bag lås og slå i et lille område i Rold Skov i Himmerland.
Men Danmark er faktisk beriget med hele 46 arter m.v. (taxa) af orkidéer, som i form
og farver samt biologi er vidt forskellige. Orkidéerne er som indikatorer for
naturkvalitet relativt anvendelige, da de ofte stiller specielle krav til voksestedet og
findes i områder, hvor der vokser mange andre karakteristiske arter for lysåbne
naturtyper med ekstensiv eller ingen drift samt kalk og vand i jorden.
Orkidéerne er en gruppe planter, som vi har et særdeles godt kendskab til, hvilket
skyldes de mange overvågningstiltag, som både stat, amt og private har stået for
siden midten af forrige århundrede.
4

R
%
V
9%
E
9%
Ex
7%
Ikke
rødlistede
arter
44%
moderat truet
17%
kritisk truet
7%
sårbare
15%
forsvundet
7%
ikke rødlist
arter
54%
Figur 3. I Rødliste 1997 (diagram til venstre) blev der foretaget en vurdering af 45
arter af danske orkidéer. Her var 25 orkidéer på rødlisten. I den nyeste rødliste fra
2005 (diagram til højre) er der anvendt andre typer kategorier (IUCNs
rødlistekategorier). Her er lidt under halvdelen af orkidéerne stadig klassificeret som
forsvundne, truede eller sårbare. Se mere på www.dmu.dk.
To af de tre orkidéer i kategorien ”Ex” vurderes at være forsvundet på grund af
tilgroning:
Poselæbe voksede ca. 20 steder i Danmark sent i 1800-tallet. Poselæbe
forsvandt fra Bornholm i 1935, og fra sit sidste danske voksested i Veddinge
Bakker i 1950. Tilgroning og gødskning angives som væsentligste årsager til
artens forsvinden.
Skrueaks hører til på overdrev og fandtes endnu sidst i 1970’erne på 11
lokaliteter bl.a. på Bornholm. Arten forsvandt fra sit sidste danske voksested på
Bornholm i 1981 på grund af tilgroning.
• Ridder-gøgeurt voksede første gang i 1981 og sidste gang i 1989 i Dania
kalkgrav ved Mariager Fjord.
Udover de forsvundne arter er mange af de andre orkidéer i dag så truet af tilgroning
og eutrofiering, så det kan aflæses i bestandene. Sump-hullæbe og maj-gøgeurt ser
ud til fra de nyeste kortlægninger i Atlas Flora Danica-projektet at være i tilbagegang.
Maj-gøgeurt, som af mange regnes for relativt almindelig og vidt udbredt, kan ikke
genfindes i en stor del af de undersøgte ruder, hvor vi ved, at arten tidligere fandtes.
Sump-hullæbe, der er indikator for kalkprægede moser og enge, er kun fundet i godt
90 ruder af de ca. 1000 ruder, der p.t. er kortlagt.
5

Figur 4. Sump-hullæbe er ikke særligt udbredt i Danmark, mens maj-gøgeurt stadig
findes mange steder (de røde felter). I de grå felter er arten eftersøgt, men ikke
fundet. (Kort fra Atlas Flora Danica-projektet 2005)
Nytter naturpleje? - en solstrålehistorie og en mere trist historie.
Høje Møn er kendt for sine mange forskellige orkidéer - op til 20 arter vokser på den
meget kalkrige bund, og der er naturpleje med græsning på de vigtigste lokaliteter
Jydelejet, Høvblege og Mandemarke Bakker.
En af de markante mønske orkidéer er horndrager, som har purpurrøde blomster i et
tæt pyramideformet aks. Horndrager er knyttet til åbne løvskove, i krat og på
overdrev, hvor der er kalk i jorden – dens eneste danske voksested er Høje Møn. En
målrettet plejeindsats med græsning og slæt har genskabt de lysåbne forhold, og
bestanden er forøget betydeligt med over 1000 blomstrende individer i 2002, hvor
arten ellers i midten af 1980’erne var ved at forsvinde helt.
Figur 5. Overvågning af den eneste danske lokalitet med Horndrager ved Jydelejet på
Møn. Her har der foregået målrettet naturpleje siden midten af 1980’erne.
6

På Fyn ligger kalkkæret Urup Dam, som blev fredet i 1973 med det formål at bevare
mosens enestående planteliv. Urup Dam har igennem århundreder været brugt til
høslet kombineret med en let græsning. Siden 1980 er Urup Dam blevet afgræsset
med ca. 2 ungkreaturer pr. ha. i sommerperioden. I 1992 var der flere dyr på end
normalt, og i vinteren 1993/94 gik kreaturerne ude på lokaliteten hele efteråret og
vinteren frem til marts.
Det viste sig, at bestandene af de to orkidéer mygblomst og langakset trådspore
reagerede forskelligt på den hårde græsning i 1992 og 1993/94. Bestanden af
mygblomst steg voldsomt fra ganske få individer til over 1200 i 2002, mens
Langakset Trådspore ikke med sikkerhed er fundet siden 1993 (se figur 6).
Eksemplet viser, at selv med græsningspleje kan det gå galt for sjældne
plantebestande - måske ved vi simpelthen for lidt om, hvordan de enkelte arter
reagerer, til at vi kan igangsætte den korrekte pleje. Eller er det bare et udslag af
tilfældige, naturlige variationer i bestandene?
Figur 6. Bestandsudvikling af to orkidéer - mygblomst (til venstre) og langakset
trådspore (til højre) - i kalkkæret Urup Dam på Fyn. Fyns Amt har overvåget Urup
Dam siden starten af 1980'erne.
Generalisterne er på vej
I 1999-2001 blev mere end 500 naturområder kortlagt langs et 260 km langt transekt
fra det vestlige Jylland, over Fyn og til det østlige Sjælland. Alle skove og § 3-områder
i en afstand af 200 m på hver side af den fremtidige linieføring blev undersøgt som
led i en VVM-proces for en ny hovedtransmissionsledning for naturgas i det danske
gastransportsystem.
7

100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Ribe
Vejle
Sønderjylland
Fyn
Vestsjælland
Storstrøms
Roskilde
København
Særlig værdifuld lokalitet
Nogen naturinteresse
Begrænst naturinteresse
Uden større naturinteresse
Figur 7. Undersøgte § 3-naturområder og naturværdi langs et transekt på tværs af
Danmark. (Larsen, 2002)
Kigger man nærmere på dette datasæt, har de § 3-beskyttede naturområder en langt
ringere naturkvalitet end forventet. Ved værdisætning af de enkelte lokaliteter med en
skala, der både fokuserer på antallet af sjældne arter og naturområdets økologiske
tilstand, er der få særligt værdifulde lokaliteter, mens størsteparten får stemplet
'begrænset' eller 'uden større naturværdi'. Der er dog regionale forskelle.
Et af kendetegnene for mange §3-beskyttede områder i dag er, at de er under
tilgroning, da der ikke længere finder ekstensiv drift sted i form af græssende kvæg
eller høslæt. Tilgroningen går især ud over moser og enge, mens overdrev og heder
derudover samtidig er påvirket af direkte gødskning og eutrofiering fra luften. Når
driften ophører i en halvnaturtype, eller der er øget næringspåvirkning, ændres
konkurrenceforholdene mellem planterne, hvor generalisterne udkonkurrerer de mere
specialiserede arter, og artsantallet falder. De specialiserede plantearter er ofte
lavtvoksende arter, der trives på kalkpræget eller næringsfattig jord, mens de gode
konkurrencestrateger er højtvoksende med hurtig vækst og trives på næringsrig jord.
Som et mål for den ringe naturkvalitet i §3-beskyttede områder kan der med
kortlægningen af naturområderne langs det 260 km lange transekt sættes tal på
generalisternes fremmarch som indikation på den faldende naturkvalitet i de egentlige
naturområder på grund af tilgroning og/eller øget næringsstofpåvirkning. I figur 8 kan
ses, hvor stor en del af lokaliteterne der er voksested for arternestor nælde, lodden
dueurt, ager-tidsel og draphavre. De 4 arter viser sig at være meget almindelige. Når
man er på feltarbejde i det åbne land og undersøger § 3-områder, har man næsten
lyst til at skrive de fire arter på hjemmefra, for de findes over alt - som et tegn på
forarmningen af den danske flora.
8

120
100
80
60
40
20
0
Ribe
Vejle
Sønderjylland
Fyn
Vestsjælland
Storstrøms
Roskilde
København
Antal undersøgte §3-områder
Lokaliteter med Stor Nælde
Lokaliteter med Lådden Dueurt
Lokaliteter med Agertidsel
Lokaliteter med Draphavre
Figur 8. Negative indikatorarter i ca. 400 kortlagte § 3-beskyttede naturområder langs
et transekt på tværs af Danmark. (Larsen, 2002)
Hvordan skal vi beskytte planterne fremover?
Karplanterne er fundamentet for mange forskellige naturtyper i Danmark. De har en
afgørende betydning for de dyr, som er direkte afhængige af planterne som
fødeemner eller ynglested, og de skaber varierede og artsrige naturtyper, som er
levested for mange andre organismer. For at gavne den danske biologiske
mangfoldighed på længere sigt, bør den danske flora og naturtyperne være i fokus i
den fremtidige forvaltning af vores areal og landskab.
• Naturbeskyttelsesloven bør fastholdes som det væsentligste instrument til at
beskytte naturen, især halvnaturtyperne moser, enge, overdrev og heder.
Dispensationspraksis for § 3 skal være mere restriktiv – som den forvaltning
man praktiserer i Natura 2000-områderne.
• Eutrofieringen af den danske flora skal bremses, og der skal stilles stramme
krav til nye intensive husdyrbrug i nærheden af sårbar natur.
• EU’s landbrugsstøtte skal være meget mere målrettet mod miljøforbedringer,
som kan gavne de lysåbne naturtyper, f.eks. ved græsnings- og høslætspleje.
• Der er behov for sammenhængende planlægning i f.eks. ådalene for at standse
tilgroningen af den lysåbne natur.
• Myndighederne bør opstille ambitiøse forvaltningsplaner for de beskyttede
naturtyper – både for §3-områderne, og de internationalt beskyttede
naturområder (Natura 2000).
• Der skal fokuseres på vigtigheden af at beskytte den eksisterende natur fremfor
at skabe ny natur.
• Igangværende overvågning af orkidéer skal fastholdes, og andre
overvågningsprogrammer for udvalgte indikatorarter skal sættes i værk.
9

Litteratur
Danmarks Miljøundersøgelser, 2005.
http://www.dmu.dk/Dyr+og+planter/Planter/Orkideoversigt/. Dateret 15.02.05.
Ejrnæs, R., Berthelsen, J. P. & J. Fredshavn, 1998. Naturen og landbruget. Miljø- og
Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser.
Fredningsstyrelsen, 1980. Status over den danske plante- og dyreverden.
Hansen, A., 1990. Topografisk-Botanisk Undersøgelses historie. I: 150-års
jubilæumsnummer af URT 90:2.
Larsen, S. N. 2002. Hvor galt står det til med naturen i det åbne land? - resultater fra
Danmarks længste tracéstudie. Indlæg på DMUs Natur- og Miljøforskningskonference
2002.
Lassen J. , 2005. Hjemmeside om danske orkidéer. http://www.dk-orkideer.dk/.
Dateret 15.02.05.
Løjtnant, B. & E. Worsøe, 1993. Status over den danske flora 1993. G E C GADs
Forlag, København.
Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1995. Biologisk mangfoldighed i
Danmark – status og strategi.
Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser,
1998. Rødliste 1997 over planter og dyr i Danmark.
Pedersen, H.Æ. 2005. http://www.natur.dk. Dateret 15.02.05.
Vinther, E. & H. Tranberg, 2002. Naturkvalitet i moser i Fyns Amt før og efter 1980.
Biografi
Signe Nepper Larsen er biolog,
cand. scient., med speciale i ferske
enge og naturforvaltning fra
Københavns Universitet 1994. Hun
er medlem af Dansk Botanisk
Forenings hovedbestyrelse (siden
1995) samt ansvarshavende
redaktør af foreningens tidsskrift Urt
(siden 1996). Hun arbejder til daglig
i COWI som projektleder med
naturforvaltning og
miljøkonsekvensvurdering (VVM). email:
urt@oncable.dk
Foto: Stig Stasig for COWI
Dansk Botanisk Forening er
Danmarks ældste grønne forening fra 1840. Foreningens formål er at fremme
interessen for botanik, herunder at udforske og bevare den danske flora. Se mere på
www.botaniskforening.dk
10