Status over Danmarks planter 2005 - Dansk Ornitologisk Forening

dof.dk

Status over Danmarks planter 2005 - Dansk Ornitologisk Forening

Status over Danmarks planter 2005

Af Signe Nepper Larsen, Dansk Botanisk Forening

Danmark har med sin beliggenhed i den tempererede løvskovsregion og mellem den

tempererede nåleskovsregion, den vintermilde atlantiske region mod vest og den

mere kontinentalt prægede region mod øst et stort udvalg af levesteder og

plantearter. I Danmark findes unikke naturtyper som klitheder, erosionskyster,

naturskov, lobeliesøer, aktive højmoser samt halvnaturtyperne fersk eng, strandeng

og overdrev med lang driftskontinuitet og en høj artsrigdom.

Kødfarvet Gøgeurt, Mygblomst og Vibefedt (de tre fotos til venstre) er specialiserede

arter som findes i de næringsfattige, kalkprægede, våde og lysåbne naturtyper som

ferske enge og kær. Klokkelyng og liden soldug (de to fotos til højre) er to andre

specialiserede arter, der findes på den næringsfattige fugtige jord på heder og

højmoser. (Foto: Martin Vestergaard)

En generalist som stor nælde findes i den næringsrige, forstyrrede, afvandede og

tilgroede natur. De danske vandløb er udrettede, og floraen i vandløbene samt på de

vandløbsnære arealer er artsfattig med f.eks. den invasive art rød hestehov. (Foto:

Martin Vestergaard)

Hvor mange plantearter findes der i Danmark?

Den danske flora kan, sammenlignet med andre områder af verdenen, virke ret

beskeden med ca. 2500 arter karplanter, mosser og alger. Til sammenligning opgives

eksempelvis det kendte antal arter af blomsterplanter i hele verden til 250.000 (1370

i Danmark) og bladmosser til 13.000 (390 i Danmark). Den danske flora indeholder

desuden primært arter, som har en stor udbredelse i vore nabolande og endda på

andre kontinenter. Men samtidig findes der i Danmark en lang række værdifulde

levesteder, som er med til at opretholde bestande af plantearter, der i størstedelen af

deres - omend store - udbredelsesområde er truede.

1


Karplanter Mosser Alger

Blomsterplanter,

nåletræer, bregner,

padderokker,

ulvefødder

1450, heraf vurderes

ca. 1000 at være

oprindelige

Bladmosser, sortmosser,

tørvemosser,

hornmosser,

levermosser

594 407

Kransnålalger,

grønalger,

gulgrønalger,

brunalger, rødalger

Tabel I. Antal arter af danske karplanter, mosser og alger.(Miljø- og Energiministeriet,

Skov- og Naturstyrelsen, 1995)

Af de ca. 1450 karplanter, som kendes i den danske flora, regnes ca. 70 % for at

være naturligt hjemmehørende – dvs. ca. 1000 arter. Udover de 1450 karplanter

optræder ca. 300 plantearter mere eller mindre regelmæssigt. Dertil er der flere

tusinde arter, der kan forvilde sig tilfældigt, uden at de etablerer sig i Danmark.

Faktaboks: Kortlægning af den danske flora

Det er en hundredårig tradition for at registrere arter i den danske natur – og udgive

beskrivende værker om arternes forekomst. I 1904 startede Dansk Botanisk Forening

en ”Topografisk-Botanisk Undersøgelse” (forkortet TBU) af den danske flora. I årene

1931 - 1980 blev der publiceret en lang række TBU-afhandlinger, som i dag – trods

alderen - udgør det bedste samlede billede af de danske plantearters udbredelse i de

57 TBU-distrikter, som landet er inddelt i. På basis af TBU kan man klassificere de

danske karplanter som almindelige, hist og her eller meget sjældne.

Men der er jo sket meget med den danske natur og artsrigdommen på de snart 100

år, der er gået siden TBU startede – bare opdyrkningen og afvandingen af det danske

landskab har betydet indskrænkning i levesteder for typiske danske karplanter. I 1992

igangsatte Dansk Botanisk Forening en ny landsdækkende kortlægning med Atlas

Flora Danica-projektet, hvor landet er opdelt i ca. 2150 ruder på 5x5 km, hvor alle

plantearter skal registreres med nøjagtig angivelse af lokalitet. Projektet forventes

afsluttet i felten i 2008, og derefter vil data blive behandlet og publiceret. Når

projektet er færdigt, vil det være muligt at vise de danske plantearters aktuelle

udbredelse og regionale hyppighed samt evt. påvise tilbagegang eller spredning. Man

vil også få en mere aktuel status for rødlistede, fredede og sjældne arter.

Figur 1. Status for Atlas Flora Danica-projektet 2004. De

markerede ruder (røde) er ved at blive kortlagt eller indrapporterede, de grå ruder er

bookede, mens de hvide mangler. Projektet er støttet af Aage V. Jensens Fonde.

2


Truede karplanter gennem tiden

En egentlig status for den danske flora kom første gang i 1977. Senere ved

Fredningsstyrelsens symposium ”Status over den danske plante- og dyreverden” i

1980 blev 153 plantearter klassificeret som truede; desuden vurderede man på det

tidspunkt, at der derudover er flere hundrede arter af oprindeligt hjemmehørende

planter, som er gået kraftigt tilbage uden dog at være direkte truede. Der blev

udgivet en rødliste i 1985 af Dansk Botanisk Forening, og i 1990 og igen i 1997

udarbejdede Miljøministeriet samlede rødlister i samarbejde med de grønne

foreninger, se tabel II. Omtrent hver 5. danske planteart er i dag på rødlisten – et

ganske stort tal.

Oprindeligt

hjemmehørende

arter i Danmark

Antal arter på

rødlisten

% Ex E V R A

Status

1980

1000 153 15 30 40 83 - -

Rødliste

1985

1000 149 15 16 50 83 - -

Rødliste

1990

1200 261 22 21 40 77 123 13

Rødliste

1997

1050 220 21 23 36 66 95 19

Tabel II. Rødlistede karplanter i Danmark. Ex-kategorien dækker over forsvundne

eller sandsynligt forsvundne, E truet, V sårbar, R sjælden og A ansvarsart. (Løjtnant,

1980, 1985, Miljøministeriet, 1991, Miljø- og Energiministeriet, 1998)

Tallene i tabel II dækker over, at nogle arter skifter kategori eller ikke længere er

sjældne nok til at være på rødlisten. For nogle arter ved man, at der vitterligt er tale

om en forbedring. Vandplanterne liden og stor najade blev fundet på nye voksesteder

i Jylland og på Sjælland – arter, man ellers regnede for uddøde. Amternes store

indsats indenfor de sidste årtier med meget målrettet forvaltning af naturen, f.eks.

ved systematisk overvågning, har betydet, at nye bestande af sjældne arter er

opdaget. Desuden har målrettet naturpleje flere steder reddet planter, der var tæt på

at havne i ’forsvundet’-kategorien.

3 af de nationale ansvarsarter på Rødliste 1997 er endemiske arter – dvs. at de ikke

forekommer andre steder på jorden. Det er dansk rundbælg, nordisk øjentrøst og

klitøjentrøst, som Danmark har et særligt ansvar for at beskytte.

Andre arter er desværre flyttet fra kategori truet til forsvundet. En undersøgelse fra

Fyns Amt viser, at ud af 188 moselokaliteter, hvor der før 1980 var kendte

forekomster af rødlistede arter, nu kun er 57 moser, som efter 1980 stadig er

voksested for de sjældne arter. De arter som er forsvundne fra mange af de fynske

moser, er f.eks. fin kæruld, tørve-viol, langakset trådspore, bredbladet kæruld og

langbladet soldug. Dvs. at der i 70 % af de fynske moser er forsvundet rødlistede

arter efter 1980. Arealreduktion, tilgroning, eutrofiering og dræning angives som de

væsentligste årsager.

3


Figur 2. Karplanterne i de lysåbne naturtyper er truet af mange forskellige

påvirkninger, hvor tilgroning og eutrofiering er nogle af de vigtigste.

En særlig gruppe - status for de danske orkidéer

For mange danskere er orkidéer enten noget man køber i store spektakulære udgaver

i supermarkedet, direkte importeret fra Thailand, eller også kender man den markante

orkidé fruesko, der lever bag lås og slå i et lille område i Rold Skov i Himmerland.

Men Danmark er faktisk beriget med hele 46 arter m.v. (taxa) af orkidéer, som i form

og farver samt biologi er vidt forskellige. Orkidéerne er som indikatorer for

naturkvalitet relativt anvendelige, da de ofte stiller specielle krav til voksestedet og

findes i områder, hvor der vokser mange andre karakteristiske arter for lysåbne

naturtyper med ekstensiv eller ingen drift samt kalk og vand i jorden.

Orkidéerne er en gruppe planter, som vi har et særdeles godt kendskab til, hvilket

skyldes de mange overvågningstiltag, som både stat, amt og private har stået for

siden midten af forrige århundrede.

4


R

%

V

9%

E

9%

Ex

7%

Ikke

rødlistede

arter

44%

moderat truet

17%

kritisk truet

7%

sårbare

15%

forsvundet

7%

ikke rødlist

arter

54%

Figur 3. I Rødliste 1997 (diagram til venstre) blev der foretaget en vurdering af 45

arter af danske orkidéer. Her var 25 orkidéer på rødlisten. I den nyeste rødliste fra

2005 (diagram til højre) er der anvendt andre typer kategorier (IUCNs

rødlistekategorier). Her er lidt under halvdelen af orkidéerne stadig klassificeret som

forsvundne, truede eller sårbare. Se mere på www.dmu.dk.

To af de tre orkidéer i kategorien ”Ex” vurderes at være forsvundet på grund af

tilgroning:

Poselæbe voksede ca. 20 steder i Danmark sent i 1800-tallet. Poselæbe

forsvandt fra Bornholm i 1935, og fra sit sidste danske voksested i Veddinge

Bakker i 1950. Tilgroning og gødskning angives som væsentligste årsager til

artens forsvinden.

Skrueaks hører til på overdrev og fandtes endnu sidst i 1970’erne på 11

lokaliteter bl.a. på Bornholm. Arten forsvandt fra sit sidste danske voksested på

Bornholm i 1981 på grund af tilgroning.

• Ridder-gøgeurt voksede første gang i 1981 og sidste gang i 1989 i Dania

kalkgrav ved Mariager Fjord.

Udover de forsvundne arter er mange af de andre orkidéer i dag så truet af tilgroning

og eutrofiering, så det kan aflæses i bestandene. Sump-hullæbe og maj-gøgeurt ser

ud til fra de nyeste kortlægninger i Atlas Flora Danica-projektet at være i tilbagegang.

Maj-gøgeurt, som af mange regnes for relativt almindelig og vidt udbredt, kan ikke

genfindes i en stor del af de undersøgte ruder, hvor vi ved, at arten tidligere fandtes.

Sump-hullæbe, der er indikator for kalkprægede moser og enge, er kun fundet i godt

90 ruder af de ca. 1000 ruder, der p.t. er kortlagt.

5


Figur 4. Sump-hullæbe er ikke særligt udbredt i Danmark, mens maj-gøgeurt stadig

findes mange steder (de røde felter). I de grå felter er arten eftersøgt, men ikke

fundet. (Kort fra Atlas Flora Danica-projektet 2005)

Nytter naturpleje? - en solstrålehistorie og en mere trist historie.

Høje Møn er kendt for sine mange forskellige orkidéer - op til 20 arter vokser på den

meget kalkrige bund, og der er naturpleje med græsning på de vigtigste lokaliteter

Jydelejet, Høvblege og Mandemarke Bakker.

En af de markante mønske orkidéer er horndrager, som har purpurrøde blomster i et

tæt pyramideformet aks. Horndrager er knyttet til åbne løvskove, i krat og på

overdrev, hvor der er kalk i jorden – dens eneste danske voksested er Høje Møn. En

målrettet plejeindsats med græsning og slæt har genskabt de lysåbne forhold, og

bestanden er forøget betydeligt med over 1000 blomstrende individer i 2002, hvor

arten ellers i midten af 1980’erne var ved at forsvinde helt.

Figur 5. Overvågning af den eneste danske lokalitet med Horndrager ved Jydelejet på

Møn. Her har der foregået målrettet naturpleje siden midten af 1980’erne.

6


På Fyn ligger kalkkæret Urup Dam, som blev fredet i 1973 med det formål at bevare

mosens enestående planteliv. Urup Dam har igennem århundreder været brugt til

høslet kombineret med en let græsning. Siden 1980 er Urup Dam blevet afgræsset

med ca. 2 ungkreaturer pr. ha. i sommerperioden. I 1992 var der flere dyr på end

normalt, og i vinteren 1993/94 gik kreaturerne ude på lokaliteten hele efteråret og

vinteren frem til marts.

Det viste sig, at bestandene af de to orkidéer mygblomst og langakset trådspore

reagerede forskelligt på den hårde græsning i 1992 og 1993/94. Bestanden af

mygblomst steg voldsomt fra ganske få individer til over 1200 i 2002, mens

Langakset Trådspore ikke med sikkerhed er fundet siden 1993 (se figur 6).

Eksemplet viser, at selv med græsningspleje kan det gå galt for sjældne

plantebestande - måske ved vi simpelthen for lidt om, hvordan de enkelte arter

reagerer, til at vi kan igangsætte den korrekte pleje. Eller er det bare et udslag af

tilfældige, naturlige variationer i bestandene?

Figur 6. Bestandsudvikling af to orkidéer - mygblomst (til venstre) og langakset

trådspore (til højre) - i kalkkæret Urup Dam på Fyn. Fyns Amt har overvåget Urup

Dam siden starten af 1980'erne.

Generalisterne er på vej

I 1999-2001 blev mere end 500 naturområder kortlagt langs et 260 km langt transekt

fra det vestlige Jylland, over Fyn og til det østlige Sjælland. Alle skove og § 3-områder

i en afstand af 200 m på hver side af den fremtidige linieføring blev undersøgt som

led i en VVM-proces for en ny hovedtransmissionsledning for naturgas i det danske

gastransportsystem.

7


100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

Ribe

Vejle

Sønderjylland

Fyn

Vestsjælland

Storstrøms

Roskilde

København

Særlig værdifuld lokalitet

Nogen naturinteresse

Begrænst naturinteresse

Uden større naturinteresse

Figur 7. Undersøgte § 3-naturområder og naturværdi langs et transekt på tværs af

Danmark. (Larsen, 2002)

Kigger man nærmere på dette datasæt, har de § 3-beskyttede naturområder en langt

ringere naturkvalitet end forventet. Ved værdisætning af de enkelte lokaliteter med en

skala, der både fokuserer på antallet af sjældne arter og naturområdets økologiske

tilstand, er der få særligt værdifulde lokaliteter, mens størsteparten får stemplet

'begrænset' eller 'uden større naturværdi'. Der er dog regionale forskelle.

Et af kendetegnene for mange §3-beskyttede områder i dag er, at de er under

tilgroning, da der ikke længere finder ekstensiv drift sted i form af græssende kvæg

eller høslæt. Tilgroningen går især ud over moser og enge, mens overdrev og heder

derudover samtidig er påvirket af direkte gødskning og eutrofiering fra luften. Når

driften ophører i en halvnaturtype, eller der er øget næringspåvirkning, ændres

konkurrenceforholdene mellem planterne, hvor generalisterne udkonkurrerer de mere

specialiserede arter, og artsantallet falder. De specialiserede plantearter er ofte

lavtvoksende arter, der trives på kalkpræget eller næringsfattig jord, mens de gode

konkurrencestrateger er højtvoksende med hurtig vækst og trives på næringsrig jord.

Som et mål for den ringe naturkvalitet i §3-beskyttede områder kan der med

kortlægningen af naturområderne langs det 260 km lange transekt sættes tal på

generalisternes fremmarch som indikation på den faldende naturkvalitet i de egentlige

naturområder på grund af tilgroning og/eller øget næringsstofpåvirkning. I figur 8 kan

ses, hvor stor en del af lokaliteterne der er voksested for arternestor nælde, lodden

dueurt, ager-tidsel og draphavre. De 4 arter viser sig at være meget almindelige. Når

man er på feltarbejde i det åbne land og undersøger § 3-områder, har man næsten

lyst til at skrive de fire arter på hjemmefra, for de findes over alt - som et tegn på

forarmningen af den danske flora.

8


120

100

80

60

40

20

0

Ribe

Vejle

Sønderjylland

Fyn

Vestsjælland

Storstrøms

Roskilde

København

Antal undersøgte §3-områder

Lokaliteter med Stor Nælde

Lokaliteter med Lådden Dueurt

Lokaliteter med Agertidsel

Lokaliteter med Draphavre

Figur 8. Negative indikatorarter i ca. 400 kortlagte § 3-beskyttede naturområder langs

et transekt på tværs af Danmark. (Larsen, 2002)

Hvordan skal vi beskytte planterne fremover?

Karplanterne er fundamentet for mange forskellige naturtyper i Danmark. De har en

afgørende betydning for de dyr, som er direkte afhængige af planterne som

fødeemner eller ynglested, og de skaber varierede og artsrige naturtyper, som er

levested for mange andre organismer. For at gavne den danske biologiske

mangfoldighed på længere sigt, bør den danske flora og naturtyperne være i fokus i

den fremtidige forvaltning af vores areal og landskab.

• Naturbeskyttelsesloven bør fastholdes som det væsentligste instrument til at

beskytte naturen, især halvnaturtyperne moser, enge, overdrev og heder.

Dispensationspraksis for § 3 skal være mere restriktiv – som den forvaltning

man praktiserer i Natura 2000-områderne.

• Eutrofieringen af den danske flora skal bremses, og der skal stilles stramme

krav til nye intensive husdyrbrug i nærheden af sårbar natur.

• EU’s landbrugsstøtte skal være meget mere målrettet mod miljøforbedringer,

som kan gavne de lysåbne naturtyper, f.eks. ved græsnings- og høslætspleje.

• Der er behov for sammenhængende planlægning i f.eks. ådalene for at standse

tilgroningen af den lysåbne natur.

• Myndighederne bør opstille ambitiøse forvaltningsplaner for de beskyttede

naturtyper – både for §3-områderne, og de internationalt beskyttede

naturområder (Natura 2000).

• Der skal fokuseres på vigtigheden af at beskytte den eksisterende natur fremfor

at skabe ny natur.

• Igangværende overvågning af orkidéer skal fastholdes, og andre

overvågningsprogrammer for udvalgte indikatorarter skal sættes i værk.

9


Litteratur

Danmarks Miljøundersøgelser, 2005.

http://www.dmu.dk/Dyr+og+planter/Planter/Orkideoversigt/. Dateret 15.02.05.

Ejrnæs, R., Berthelsen, J. P. & J. Fredshavn, 1998. Naturen og landbruget. Miljø- og

Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser.

Fredningsstyrelsen, 1980. Status over den danske plante- og dyreverden.

Hansen, A., 1990. Topografisk-Botanisk Undersøgelses historie. I: 150-års

jubilæumsnummer af URT 90:2.

Larsen, S. N. 2002. Hvor galt står det til med naturen i det åbne land? - resultater fra

Danmarks længste tracéstudie. Indlæg på DMUs Natur- og Miljøforskningskonference

2002.

Lassen J. , 2005. Hjemmeside om danske orkidéer. http://www.dk-orkideer.dk/.

Dateret 15.02.05.

Løjtnant, B. & E. Worsøe, 1993. Status over den danske flora 1993. G E C GADs

Forlag, København.

Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1995. Biologisk mangfoldighed i

Danmark – status og strategi.

Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser,

1998. Rødliste 1997 over planter og dyr i Danmark.

Pedersen, H.Æ. 2005. http://www.natur.dk. Dateret 15.02.05.

Vinther, E. & H. Tranberg, 2002. Naturkvalitet i moser i Fyns Amt før og efter 1980.

Biografi

Signe Nepper Larsen er biolog,

cand. scient., med speciale i ferske

enge og naturforvaltning fra

Københavns Universitet 1994. Hun

er medlem af Dansk Botanisk

Forenings hovedbestyrelse (siden

1995) samt ansvarshavende

redaktør af foreningens tidsskrift Urt

(siden 1996). Hun arbejder til daglig

i COWI som projektleder med

naturforvaltning og

miljøkonsekvensvurdering (VVM). email:

urt@oncable.dk

Foto: Stig Stasig for COWI

Dansk Botanisk Forening er

Danmarks ældste grønne forening fra 1840. Foreningens formål er at fremme

interessen for botanik, herunder at udforske og bevare den danske flora. Se mere på

www.botaniskforening.dk

10

More magazines by this user
Similar magazines