Status over Danmarks planter 2005 - Dansk Ornitologisk Forening

More documents

Recommendations

Info

100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ribe Vejle Sønderjylland Fyn Vestsjælland Storstrøms Roskilde København Særlig værdifuld lokalitet Nogen naturinteresse Begrænst naturinteresse Uden større naturinteresse Figur 7. Undersøgte § 3-naturområder og naturværdi langs et transekt på tværs af Danmark. (Larsen, 2002) Kigger man nærmere på dette datasæt, har de § 3-beskyttede naturområder en langt ringere naturkvalitet end forventet. Ved værdisætning af de enkelte lokaliteter med en skala, der både fokuserer på antallet af sjældne arter og naturområdets økologiske tilstand, er der få særligt værdifulde lokaliteter, mens størsteparten får stemplet 'begrænset' eller 'uden større naturværdi'. Der er dog regionale forskelle. Et af kendetegnene for mange §3-beskyttede områder i dag er, at de er under tilgroning, da der ikke længere finder ekstensiv drift sted i form af græssende kvæg eller høslæt. Tilgroningen går især ud over moser og enge, mens overdrev og heder derudover samtidig er påvirket af direkte gødskning og eutrofiering fra luften. Når driften ophører i en halvnaturtype, eller der er øget næringspåvirkning, ændres konkurrenceforholdene mellem planterne, hvor generalisterne udkonkurrerer de mere specialiserede arter, og artsantallet falder. De specialiserede plantearter er ofte lavtvoksende arter, der trives på kalkpræget eller næringsfattig jord, mens de gode konkurrencestrateger er højtvoksende med hurtig vækst og trives på næringsrig jord. Som et mål for den ringe naturkvalitet i §3-beskyttede områder kan der med kortlægningen af naturområderne langs det 260 km lange transekt sættes tal på generalisternes fremmarch som indikation på den faldende naturkvalitet i de egentlige naturområder på grund af tilgroning og/eller øget næringsstofpåvirkning. I figur 8 kan ses, hvor stor en del af lokaliteterne der er voksested for arternestor nælde, lodden dueurt, ager-tidsel og draphavre. De 4 arter viser sig at være meget almindelige. Når man er på feltarbejde i det åbne land og undersøger § 3-områder, har man næsten lyst til at skrive de fire arter på hjemmefra, for de findes over alt - som et tegn på forarmningen af den danske flora. 8
120 100 80 60 40 20 0 Ribe Vejle Sønderjylland Fyn Vestsjælland Storstrøms Roskilde København Antal undersøgte §3-områder Lokaliteter med Stor Nælde Lokaliteter med Lådden Dueurt Lokaliteter med Agertidsel Lokaliteter med Draphavre Figur 8. Negative indikatorarter i ca. 400 kortlagte § 3-beskyttede naturområder langs et transekt på tværs af Danmark. (Larsen, 2002) Hvordan skal vi beskytte planterne fremover? Karplanterne er fundamentet for mange forskellige naturtyper i Danmark. De har en afgørende betydning for de dyr, som er direkte afhængige af planterne som fødeemner eller ynglested, og de skaber varierede og artsrige naturtyper, som er levested for mange andre organismer. For at gavne den danske biologiske mangfoldighed på længere sigt, bør den danske flora og naturtyperne være i fokus i den fremtidige forvaltning af vores areal og landskab. • Naturbeskyttelsesloven bør fastholdes som det væsentligste instrument til at beskytte naturen, især halvnaturtyperne moser, enge, overdrev og heder. Dispensationspraksis for § 3 skal være mere restriktiv – som den forvaltning man praktiserer i Natura 2000-områderne. • Eutrofieringen af den danske flora skal bremses, og der skal stilles stramme krav til nye intensive husdyrbrug i nærheden af sårbar natur. • EU’s landbrugsstøtte skal være meget mere målrettet mod miljøforbedringer, som kan gavne de lysåbne naturtyper, f.eks. ved græsnings- og høslætspleje. • Der er behov for sammenhængende planlægning i f.eks. ådalene for at standse tilgroningen af den lysåbne natur. • Myndighederne bør opstille ambitiøse forvaltningsplaner for de beskyttede naturtyper – både for §3-områderne, og de internationalt beskyttede naturområder (Natura 2000). • Der skal fokuseres på vigtigheden af at beskytte den eksisterende natur fremfor at skabe ny natur. • Igangværende overvågning af orkidéer skal fastholdes, og andre overvågningsprogrammer for udvalgte indikatorarter skal sættes i værk. 9
Page 1 and 2: Status over Danmarks planter 2005 A
Page 3 and 4: Truede karplanter gennem tiden En e
Page 5 and 6: R % V 9% E 9% Ex 7% Ikke rødlisted
Page 7: På Fyn ligger kalkkæret Urup Dam,

Status over Danmarks planter 2005 - Dansk Ornitologisk Forening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?