Bilag til miljøgodkendelse - Miljøstyrelsen

5. BILAG 

Bilag A: 

Ansøgning om miljøgodkendelse med bilag (seneste udgaver), 

herunder: 

- risikokvotient og maksimale stofmængder 

- skematisk procesforløb 

- DBI notat om konsekvenser af eksplosion 

- Tegning over konsekvensområde 

- Oversigt over afkast (luftemitterende anlæg) 

- OML beregning for hexan 

- OML beregning for lugt (reference) 

- OML beregning for lugt (3 gange nuv. fraktioneringsanlæg) 

- Støjnotat nr. N6.041.06, Carl Bro 

Miljøcenter Århus • Lyseng Allé 1 • 8270 Højbjerg 

Tlf. 72 54 05 00 • Fax 33 32 22 01 • CVR 29776946 • EAN 5798000872530 • post@aar.mim.dk • www.aar.mim.dk

Oplysningskrav ved ansøgning om godkendelse af bilag 1-virksomheder, jf. § 6. 

Bilag 3-I 

Oplysningskrav ved ansøgning om godkendelse af bilag 1-virksomheder, bortset fra punkt I 

om husdyrproduktion 

Ansøgning om (projekt titel): 

Nyt fraktioneringsanlæg. 

A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold. 

1. Ansøgerens navn, adresse og telefonnummer. 

AarhusKarlshamn Denmark A/S 

M. P. Bruuns Gade 27 

8000 Århus 

2. Virksomhedens navn, adresse, matrikel-nummer og CVR- og P-nummer. 


Slipvej 

8000 Århus C 

Matikelnr.:2148 cd 

CVR nr.: 15672099 

P-nr.: 1003086121 

3. Navn, adresse og telefonnummer på ejeren af ejendommen, hvorpå virksomheden er 

beliggende eller ønskes opført, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren. 

Ikke relevant 

4. Oplysning om virksomhedens kontaktperson: Navn, adresse og telefonnummer. 

Sikkerheds- og miljøchef 

Tom Christiansen 

Slipvej 1 

8000 Århus C 

87306320 20230123 

B. Oplysninger om virksomhedens art 

5. Virksomhedens listebetegnelse, jf. bilag 1 og 2, for virksomhedens hovedaktivitet og 

eventuelle biaktiviteter. 

E 103. Oliemøller og andre anlæg for raffinering eller behandling af vegetabilske olier 

med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i 

gennemsnit på kvartalsbasis. (i) (a) [E 8aa] 

6. Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Angivelse af om der er tale om nyanlæg eller om 

driftsmæssige udvidelser/ændringer af bestående virksomhed. Hvis der er tale om 

udvidelse af en ikke tidligere godkendt virksomhed, som bliver godkendelsespligtig på 

grund af udvidelsen, skal der gives oplysninger om hele virksomheden incl. udvidelsen. 

Projektet drejer sig om anlæg af et nyt fraktioneringsanlæg beliggende i samme

lokalplan som den eksisterende fabrik er beliggende i. I dette område er der i dag 

placeret en fraktioneringfabrik, der er miljøgodkendt i 1997 med efterfølgende 

ændringer. I et fraktioneringsanlæg blandes vegetabilksk olie med nedkølet hexan. En 

del af olien udkrystalliserer som et fast stof, der kan filtreres fra den flydende del 

(fraktionering). Efter opsmeltning af den faste del, fjernes hexanen ved inddampning. 

Hexanen cirkulerer således i et lukket system, og benyttes igen og igen. Det nye 

anlæg dimensioneres til en kapacitet på 140.000 t pr. år. 

De vegetabilske olier, der skal benyttes til produktionen, pumpes fra eksisterende 

tanke primært fra det nærliggende østhavnslager. Efter forarbejdningen pumpes 

produkterne tilbage til tanklageret og herfra videre til yderligere forarbejdning i 

virksomhedens fabriksanlæg. 

7. Vurdering af, om virksomheden er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol 

med risikoen for større uheld med farlige stoffer. 

Virksomheden er omfattet af ovenstående bekendtgørelse efter §4. Projektet er 

omfattet af bekendtgørelsen. Risikokvotienten bliver efter udvidelsen 0.93, således at 

virksomheden fortsat er omfattet af bekendtgørelsen efter §4. Opgørelse over 

risikokvotienten se Bilag: Risikokvotient til vurdering af risikoklassificeringen 

3 

Grundlaget for beregning af risikokvotienten er, at der nedlægges en 100 m og en 

3 

160 m jordtank ved den eksisterende fraktioneringsfabrik. Der etableres en ny 100 

3 

m tank ved den nye fraktioneringsfabrik. 

Herudover fjernes 2 tanke med kold hexan i den eksisterende fraktioneringsfabrik. 

8. Hvis det ansøgte projekt er midlertidigt, skal det forventede ophørstidspunkt oplyses. 

Projektet er ikke midlertidigt. 

C. Oplysninger om etablering 

9. Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige udvidelser/ændringer. 

• Fabriksanlægget skal placeres i en ny opført bygning. Ca. 25 x 14 x 20 m. 

Ventilationsafkast føres op i 40 m’s højde. 

• Tæt ved bygningen etableres jordtanke for lager af hexan 100 m 3 og 2 stk. 

nødtanke a 75 m 3 nødtanke. 

• Der etableres tankgrav til 3 stk. 20 m 3 tanke til råvarer og produkter. 

• Hjælpefunktioner etableres i en servicebygning ca. 12 x 12 x 14 m + anneks 

m. 

• Der vil blive etableret rørbroer mellem bygning 701 og lagertankene i 

østhavnstanklageret, og mellem bygning 701 og 710. 

• Der vil blive etableret en kølevandsforsyning til anlægget placeret i jorden tæt 

ved fabrikkens nuværende kølevandsindtag og udløb.I den forbindelse vil der 

blive etableret en mindre bygning B237 placeret ved centralen. Bygningen skal 

indeholde varmevekslere og pumper. Varmevekslerne benyttes til at afkøle den 

lukkede kølekreds med havvand. 

10. Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af 

virksomhedens drift. Hvis ansøgningen omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. 

lovens § 36, oplyses tillige den forventede tidshorisont for gennemførelse af disse. 

Det planlægges at starte byggeriet primo oktober 2006, således at anlægget kan

tages i brug medio 2007. 

Starten af byggeriet vil omfatte en byggemodning af arealet, hvor grunden etableres 

med afløbssystemer og piloteres med dertilhørende betonarbejde. Af hensyn til 

byggeriets afvikling, hvor der i dag i samfundet er kapacitetsbegrænsninger, ønskes 

starten af byggeriet startet så tidligt som muligt, hvorfor der vil blive søgt om 

dispensation for start af byggeriet inden en miljøgodkendelse foreligger. 

D. Oplysninger om virksomhedens beliggenhed 

11. Oversigtsplan i passende målestok (f.eks. 1:4.000) med angivelse af virksomhedens 

placering i forhold til omgivelserne, herunder placering i forhold til tilstødende og 

omliggende grunde. På planen angives placeringen i koordinater med angivelse af 

koordinatsystem for et veldefineret punkt, f.eks. hjørne af skel, samt højdekoter hvor 

det er relevant. Planen forsynes med en nordpil. 

12. Redegørelse for virksomhedens lokaliseringsovervejelser. 

Virksomhedens aktivitet er dækket af Århus Kommune lokalplan nr.: 685 

Hovedformålet med lokalplanen er at sikre, at området kan anvendes til 

havnerelateret produktionsformål. Herunder at der kan etableres særligt forurenende 

industri. I område I er der mulighed for at etablere virksomheder i klasse 4 – 7. 

I virksomhedslisten er aktiviteten beliggende i klasse 7: Oliemøller listenummer E8a. 

Byggefeltet vil blive etableret med bygninger, der ikke overskrider den maksimale 

byggehøjde på 40 m. Som lokalplanen giver mulighed for, vil der uden for byggefelter 

blive etableret rør- og ledningsanlæg. 

Placeringen af anlægget på det aktuelle byggefelt er valgt, idet det herved bliver 

muligt, at etablere et moderne fabriksanlæg uden bindinger. som en placering inden 

for de nuværende rammer ville give. Der opnås således en ideel logistik, idet 

hovedparten af de forarbejdede vegetabilske olier kan pumpes til og fra det 

nærliggende tanklager på Østhavnsarealet. 

Et alternativ i den eksisterende bygningsmasse kunne være bygningen for det 

nedlagte ekstraktionsanlæg ved Sydhavnsgaden. Placeringen i det foreslåede 

byggefeldt, ca. 250 m SØ for denne bygning giver en bedre spredning af 

virksomheden risikobetonede aktiviteter. Således at et uheld i en eksisterende 

aktivitet ikke vil kunne påvirke den nye aktivitet eller omvendt. Emissioner af lugt, 

hexan og støj vil med den foreslåede placering være neutrale i forhold til 

virksomhedens generelle miljøgodkendelse og nuværende emissionsforhold. 

13. Virksomhedens daglige driftstid. Hvis de enkelte forurenende anlæg, herunder støjkilder, 

afviger fra den samlede virksomheds driftstid, skal driftstiden for disse oplyses. Hvis 

virksomheden er i drift på lørdage eller søn- og helligdage, skal dette oplyses. 

Virksomhedens driftstid er planlagt til døgndrift alle årets dage. 

14. Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i 

forbindelse hermed. 

Olier tilføres fraktioneringsanlægget internt fra eksisterende tanke placeret på 

fabriksarealet. Tanklageret på østhavnen vil primært blive benyttet. Olierne vil 

fremkomme ved tilførsel af råvarer til fabrikken, der tilføres med skib. Råstoffer er i

denne forbindelse enten plantefrø, der forarbejdes i ekstraktionsanlægget, eller olier, 

der er udvundet eksternt. Tankbåde pumper olierne ind på lagertankene fra kaj 101, 

planteråstofferne modtages fra skibe, der placeres og tømmes på arealer på Århus 

Havn. 

Produkterne fra fraktioneringsanlægget vil efterfølgende blive forarbejdet på anlæg på 

fabriksanlægget. Produkterne vil efterfølgende blive eksporteret og transporteret fra 

området via skibstransport (tankbåde/kontainere) eller via tankbiler. Transporten i 

tanklastbil fra virksomheden er bestemt af virksomhedens deodoriseringskapacitet der 

ikke ændres i denne forbindelse. Dette projekt vil således ikke ændre støjbelastningen 

fra virksomheden som følge ændring i til – og frakørsel af lastbiler. 

E. Tegninger over virksomhedens indretning 

15. 

Den tekniske beskrivelse, jf. punkt F og H, skal ledsages af tegninger, der - i det omfang 

det er relevant - viser følgende: (sæt x ved vedlagte tegninger) 

x Placeringen af alle bygninger og andre dele af virksomheden på ejendommen. 

x Produktions- og lagerlokalers placering og indretning, herunder placering afproduktionsanlæg 

m.v. Hvis der foretages arbejde udendørs, angives placeringen af 

dette. 

x Placeringen af skorstene og andre luftafkast. 

x Placeringen af støj- og vibrationskilder. 

x Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde, 

tilslutningssteder til offentlig kloak og befæstede arealer, samt oplysninger om 

nedgravede rørforbindelser og tanke/beholdere. 

x Interne transportveje og placering af oplag af råvarer, hjælpestoffer og affald. 

Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil. 

F. Beskrivelse af virksomhedens produktion 

16. Oplysninger om produktionskapacitet samt art og forbrug af råvarer, energi, vand og 

hjælpestoffer, herunder mikroorganismer. 

Produktionskapacitet: 140.000 t/år 

Art: Vegetabilske olier udvundet af plantefrø/-nødder fra såvel egen 

oparbejdning som import. 

Forbrug: Efter behov svarende til produktionskapaciteten. 

Energi: Damp 64.000 t/år, el 10.8 GWh/år. 

Vand: Vand indgår ikke direkte i produktionsprocessen. Der vil være 

et indirekte forbrug af vand i forbindelse med produktionen af varmedamp og damp, 

der benyttes til at fjerne hexan fra olierne. Herudover vil vand blive benyttet som 

køle/varmemedie. 

Hjælpestoffer 

Stof Funktion Forbrug Endestation 

Hexan Stof der benyttes som 

udkrystalliseringsmedie 

Maks. 70 t/år 

Atmosfæren 

Ammoniak Kølemedie Normalt få 100 kg/år Affald, atmosfæren 

Kvælstof Sikre lav iltkoncentration i 

anlægget 

Maks. 150 m 3 /h 

Normalt

Rengøring m.m. se punkt 25 

Strippedamp 

Maks. 5000 m 3 /år Kloak 

Levnedsmiddelgodkendt Til kraftoverførelse til Der kan forekomme tab Opsamles og sendes til 

hydraulikolie 

fremtrækning af båndet i 

filteret 

ved reparationer godkendt modtager. 

Propylenglycol Varmeoverførsel til 

Der kan forekomme tab Opsamles og dendes til 

ventilationsanlæg 

ved reparationer godkendt modtager 

1) Virksomheden har i dag tilladelse til at aflede 45.000 m 3 kølevand pr. døgn eller 16,4 mio. m 3 /år. I 

2005 blev der brugt 14,6 mio. m 3 kølevand. På årsbasis er der således behov for en merudledning 

på ca. 3.2 mio. m 3 , hvilket er en stigning på 20 %. Timekapaciteten vil dog i de situationer, hvor 

den i dag udnyttes 100 % i forbindelse med høje havvandstemperaturer blive forøget med 32 %. 

Ved maksimal produktion vil temperaturstigningen være ca. 9 0 C. Ved lave havvandstemperaturer 

vil kølevandsmængden blive reduceret. Mængden af kølevand er afgørende for et lavt 

energiforbrug i forbindelse med driften af anlæggets kølekompressorer. 

Der er ikke forbrug af mikroorganismer. 

17. Systematisk beskrivelse af virksomhedens procesforløb, herunder materialestrømme, 

energiforbrug og – anvendelse, beskrivelse af de væsentligste luftforurenings- og 

spildevandsgenererende processer/ aktiviteter samt affaldsproduktion. De enkelte 

forureningskilder angives på tegningsmaterialet. 

Bilag: Skematisk procesforløb Fraktionering 3. 

I produktionsbygningen B701 

Den vegetabilske olie til anlægget pumpes til en udligningsbeholder og tørres under 

vakuum, før den benyttes i den efterfølgende bearbejdning. 

Tempereret olie og hexan blandes i et givet forhold i en krystallisator (beholder), 

hvorefter blandingen tilføres et filter. Der foretages en vask af stearindelen (det faste 

materiale), hvorefter denne del opsamles i en beholder, hvor stearinen smeltes ved 

opvarmning. Elaindelen (det flydende materiale) opsamles ligeledes i en beholder. 

Hexanen i de 2 fraktioner (stearin og elain) fjernes herefter fra olierne ved 

inddampning i lukkede flertrinsinddampningsanlæg. Hexanen (gas) kondenseres 

efterfølgende ved nedkøling i varmevekslere. Hexanen opsamles og efter køling med 

kold hexan, der køles i et lukket kredsløb i ammoniakkølere benyttes hexanen igen i 

processen. 

For at fjerne hexan i olierne vil disse til sidst passere en finisher og en strippekolonne, 

hvor resthexan næsten fjernes under vakuum og samtidig tilsætning af vanddamp. 

Blandingen af dampe kondenseres. Hexanen skilles fra og benyttes igen. Vandet bliver 

herefter opvarmet for at fjerne opløst hexan. Vandet udledes til kloak efter, at det har 

passeret et kulfilter, der sikrer, at vandet overholder udledningskravet. 

I tilknytning til denne bygning vil der blive etableret en 100 m 3 lagertank til hexan i 

jorden. Herudover vil der blive etableret en 2 stk. 75 m 3 nødtanke i jorden, der 

benyttes til opsamling af spild på gulve eller opsamling af hexan/olie ved eventuelle 

overløb fra anlæggets tanke inde i bygningen. Overløb fra procestanke føres til 

nødtanken gennem rør. Ved et stort uheld skal nødtanke kunne indeholde det samlede 

volumen af hexan og olie i anlægget. Herudover vil bygningens gulv blive lavet som et 

bassin, der ligeledes kan indeholde det samlede væskevolumen. 

Ved opstart af filteranlægget skal iltkoncentrationen reduceres. Iltkoncentrationen 

under produktion skal være under et fastlagt niveau. Dette gøres ved tilsætning af 

kvælstof til filteret. Dette bevirker, at der konstant skal fjernes kvælstof og ilt fra 

anlægget. For at minimere emissionen af hexan, passerer gasblandingen inden 

udledningen til atmosfæren et forureningsbegrænsende membranfilter, overtrryk kan 

aflastes gennem vandlås. Afkast nummer. (2.01). 

I forbindelse med driften af anlægget vil der normalt være små utætheder,

hvorigennem hexan vil komme ud i fabriksrummet. Der vil blive etableret tvungen 

ventilation i fabriksrummet. Afkast nr. 2.02. Indtag nr. 2.03. 

Servicebygning B710 

Rummet med ammoniakkompressorer blive forsynet med tvungen udsugning. Afkast 

nr. 2.04, indtag nr. 2.05 a + b. 

I servicebygningen etableres endvidere flere el-tavlerum til strømforsyningen, 

brandslukningssystemer med nødgenerator og en hydraulikstation, der forsyner 

procesfilteret med den fornødne kraft til bevægelige dele i filteret. Gulve forsynes med 

opkant, således at f. eks udslip af hydraulikolie bliver i bygningen. 

El-tavlerum vil blive forsynet med ventilation for at fjerne varme, afkast nr. 2.12. 

Indtag nr. 2.13. 

Energiforbrug. 

Det basale energiforbrug til processen kan henføres til, at olien skal nedkøles, og 

krystallisationsvarmen ved dannelsen af oliekrystallerne skal fjernes. 

Herudover skal hexanen fjernes fra olierne ved fordampning. Fordampning af væsker 

er relativt energikrævende. For at reducere energiforbruget optimalt vil 

inddampningsanlæg blive et 4 trinanlæg for elainsiden og et 3 trins anlæg for 

stearinsiden. Herudover vil anlægget blive forsynet med varmevekslere, hvor varme 

væskestrømme i størst mulig udstrækning vil blive benyttet til opvarmning af kolde 

væskestrømme. 

Anlægget vil ved fuld kapacitetsudnyttelse kræve et dampforbrug på ca. 64.000 t 

damp, der svarer til en forøgelse af kraftcentralens fuelforbrug på ca. 6.400 t pr. år. 

Det nuværende maksimale fuelforbrug er anslået til ca. 44.000 t. Merforbruget er 

således ca. 14,5 %. Kraftcentralens emissionsforhold er godkendt til udnyttelse af 

effekten med 100 % svarende til et årligt forbrug på ca. 85.000 t fuel. Forbruget alt 

andet lige vil derfor stige til ca. 50.400 t fuel svarende til ca. 60 % af kapaciteten. Pr. 

produceret enhed vil dampforbruget blive reduceret med ca. 30 % i forhold til 

eksisterende anlæg. 

Elforbruget vil pr. produceret enhed blive reduceret med ca. 5 % pr. forarbejdet 

enhed. Virksomhedens samlede el-forbrug vil stige med maks. 25 %. 

Den daglige drift vil ikke give anledning til produktion af affald. 

Ved anlægsrevision vil anlægget blive kørt tomt for olie og hexan. En eventuel rest vil 

blive fjernet som farligt affald til godkendt modtager. 

Ved tømning af ammoniakanlægget vil hovedparten af ammoniakken blive ført tilbage 

på trykflasker, så stoffet kan genanvendes. Når anlægget er tømt for flydende 

ammoniak vil overskud af ammoniak vil afspændt ud i et fad med vand for at reducere 

emissionen af ammoniak. Vandopløsningen fjernes som farligt affald til godkendt 

modtager. 

Forekommer der overløb af hexan til nødtanken, vil hexanen efterfølgende blive 

pumpet ind i anlægget. Forekommer der spild af olie og hexan, vil spildet blive 

opsamlet i nødtanken. Blandingen vil blive pumpet ind i anlægget og genanvendt, 

alternativ vil blandingen blive flyttet til et af de eksisterende fraktioneringsanlæg, hvor 

den vil blive taget i anvendelse igen. Olien vil efter inddampning blive afbrændt i 

Centralen. Alternativt kan det forekomme, at blandingen fjernes som farligt affald til 

godkendt modtager. 

For at minimere udledningen af hexan til kloak vil hexan i spildevand inden udledning 

blive fjernet ved filtrering med aktiv kul. Samtidig vil andet organisk 

materiale(nedbrydningsprodukter fra den vegetabilske olie) i et vist omfang vil fjernet. 

Filtrene vil blive fjernet som farligt affald til godkendt modtager.

18. Oplysninger om mulige driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre væsentlig forøget 

forurening i forhold til normal drift. 

Opstår der en utæthed i anlægget vil olie/hexan løbe til nødtank. Hexan der 

fordamper, vil emittere til atmosfæren gennem ventilationsanlægget. 

Spild af hexan i forbindelse med påfyldning af jordtanke.Spild vil blive ledt til nødtank. 

I forbindelse med driften af filteret vil der foregå et slid af filterdugen, hvorfor den 

efter behov skal udskiftes. Dette indebærer, at filteret skal isoleres fra de tilsluttede 

anlægselementer, hvorefter hexanen skal fjernes ved først at tilføre kvælstof.Afkast 

2.06. Efterfølgende åbnes filteret og rester af hexan ventileres ud af filteret med 

tvungen ventilation.. 

Inddampningssystemerne er sikret således at, der såvel ved normal drift som ved den 

største belastning ikke forekommer emission fra systemerne. Ved en brand i 

bygningen vil inddampningssystemerne være beskyttet af sikkerhedsventiler, hvorfra 

hexan vil kunne emittere. 

Overtryk over de normale tryk i ammoniaksystemer vil normalt ikke forekomme, idet 

anlægget stoppes forinden. Skulle overtryk forekomme (brand) vil aflastning gennem 

sikkerhedsventiler give anledning til emission af ammoniak. 

Såfremt der skulle forekomme et større udslip af hexan i bygningen, og den dannede 

gasblanding trods de installerede sikkerhedsforanstaltninger skulle blive antændt, vil 

dette kunne resultere i en eksplosion eller en kraftig brand. Konsekvenser af en 

eksplosion er beskrevet i DBI notat af 2007-09-19 med tilhørende tegning 010B002- 

01-1, Konsekvensområder. 

19. Oplysninger om særlige forhold i forbindelse med opstart/nedlukning af anlæg. 

Ved opstart af anlægget skal luft i de lukkede inddampningssystemerne fjernes. Idet 

luft i inddampningssystemerne vil give anledning til et uønsket højt tryk og genere 

væskestrømmene samt reducere varmetransporten over hedefladerne. I forbindelse 

med afluftningen vil der samtidig kunne tabes en minimal mængde hexan, idet 

udluftningen foregår igennem kondensatorer og ud gennem det 

forureningsbegrænsende membranfilter. Driftstemperaturen vil sikre, at luft 

hexanblandinger er overmættet. 

Ved nedlukning af anlægget for hovedreparation ca. hvert andet år skal anlægget 

gøres totalt fri for hexan. Anlægget vil blive udformet med henblik på, at al hexan har 

frit fald mod opbevaringstanken, således at indholdet af hexan vil blive begrænset. 

Efterfølgende vil åbning af anlægget kunne give anledning til emission af få kg hexan 

til atmosfæren. Vandet vil blive behandlet, således at indholdet af hexan i vandet til 

kloak holdes på et meget lavt niveau, idet vandet filtreres ved gennemløb af et 

kulfilter. 

G. Oplysninger om valg af bedste tilgængelige teknik 

20. Redegørelse for den valgte teknologi og andre teknikker med henblik på at forebygge, og 

hvis dette ikke er muligt, at begrænse forureningen fra virksomheden, herunder en 

begrundelse for hvorfor dette anses for den bedste tilgængelige teknik. 

Redegørelsen skal indeholde oplysninger om mulighederne for:

- at effektivisere råvareforbruget, 

Råvareforbruget er direkte proportionalt med den ønskede produktion. Tab af 

råvarer og produkter vil kun forekomme undtagelsesvis og i meget begrænset 

mængde. Skulle et produkt ikke overholde produktspecifikationerne, vil en 

sammenblanding af produkterne og et fornyet gennemløb af anlægget kunne sikre 

den ønskede kvalitet. 

- at substituere særligt skadelige eller betænkelige stoffer med mindre skadelige eller 

betænkelige stoffer, 

Hexan som benyttes som krystallisationsmedie. Stoffet er godkendt til 

forarbejdning af fødemidler i EU i forbindelse med denne proces. Stoffet er af 

miljømyndighederne betegnet som et uønsket stof og klassificeret som 

miljøskadeligt. Udledningsmæssigt er hexan klassificeret som et A stof. Det er ikke 

muligt at substituere stoffet med andre godkendte opløsningsmidler for at opnå den 

ønskede kvalitet af produkterne. 

- at optimere produktionsprocesserne, 

Ved processen fremkommer kun produkter, der kan sælges. Produktionen giver 

således ikke anledning til en affaldsproduktion. 

Miljøteknisk vil en optimering bestå i at minimere energiforbruget og tabet af hexan 

til såvel luften som i spildevandet herunder at reducere spildevandsmængden. 

Energiforbruget vil i forhold til eksisterende anlæg blive optimeret ved at øge 

antallet af inddampningstrin fra 2 til 3 henholdsvis 4. Der vil blive benyttet 

energieffektive el-motorer til pumper og kompressorer m.m. 

Regulering af anlægget vil ligeledes sikre at energiforbruget minimeres. 

Ved at reducere dampforbruget til inddampning vil forbruget af kølevand ligeledes 

blive minimeret. 

Forbruget af opløsningsmidler vil blive reduceret ved optimering af de 2 strippekolonner. 

Tab af hexan fra procesafkast vil blive minimeret ved opsætning af 

membranfilter. 

Hexan, der fjernes fra olien ved inddampning, stripning eller opkoncentreres ved 

membranfiltreret, genbruges. 

Kondenseret vanddamp genbruges i forbindelse med dampproduktionen i 

dampcentralen. 

- at undgå affaldsfrembringelse, og hvis dette ikke kan lade sig gøre, om mulighederne for 

genanvendelse og recirkulation 

Affald vil normalt ikke forekomme i forbindelse med den daglige produktion. 

I forbindelse med afledning af vand fra strippedampen skal vandet gennemløbe et 

kulfilter. Dette kulfilter skal efter mætning med hexan udskiftes, og det brugte filter 

skal fjernes som farligt affald. Det vurderes, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at 

foretage regenerering af kulfilteret, idet filtrene også vil blive belastet af organiske 

nedbrydningsprodukter, der stammer fra olierne. 

- at anvende bedste tilgængelige rensningsteknik. 

Procesafkast med hexan vil blive forsynet med membranfiltre, der skal rense 

afkastluften ned til et niveau på ca. 300 mg/m 3 . I den eksisterende 

fraktioneringsfabrik benyttes køling til – 24 o C. Den valgte teknologi reducerer 

emissionen med en faktor 100. 

Procesvandet vil blive renset for hexan inden udledningen ved gennemløb gennem 

et kulfilter.

Redegørelsen skal tillige belyse de energimæssige konsekvenser ved den valgte teknologi, 

herunder om der er valgt den mest energieffektive teknologi. 

Se under punkt 17. 

Desuden skal redegørelsen indeholde et resumé af de væsentligste af de eventuelle 

alternativer, som ansøger har undersøgt. 

I koncernen er placeringen af anlægget vurderet. Århus er blevet valgt idet 

hovedparten af gruppens produktion af specialprodukter allerede finder sted i Århus, 

og et andet valg vil medføre forøgede interne logistikomkostninger i koncernen. 

Desuden giver placeringen ved Århus Havn den mest optimale logistik for såvel 

råvarer som de færdige produkter. 

I de senere år, er der foretaget en udvikling i det eksisterende anlæg. Denne udvikling 

vil blive fortsat i den nye fabrik med henblik på at reducere energiforbruget og 

emissionen af hexan, hvorfor der teknisk/økonomisk ikke er kendskab til andre 

realistiske alternativer. 

H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger 

Luftforurening 

21. For hvert enkelt stof eller stofklasse angives massestrømmen for hele virksomheden og 

emissionskoncentrationen fra hvert afkast, som er nævnt under punkt 15. Der angives 

endvidere emissioner af lugt og mikroorganismer. For de enkelte afkast angives 

luftmængde og temperatur. 

Stofklasser, massestrøm og emission angives som anført i Miljøstyrelsens gældende 

vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder. 

For mikroorganismer oplyses det systematiske navn, generel biologi og økologi, herunder 

eventuel patogenicitet, samt muligheder for overlevelse/påvirkning af det ydre miljø. 

Koncentrationen af mikroorganismer i emissionen angives. 

Beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer 

og mikroorganismer. 

Virksomhedens aktiviteter i forbindelse med brugen af opløsningsmidler (hexan og 

acetone) er reguleret efter Miljøstyrelsens gældende vejledning om begrænsning af 

luftforurening under afsnit 3.2.5.6 VOC-bekendtgørelsen. Bekendtgørelse 350 fra 

2002. 

Reguleringen er anført i tabel I punkt 19. Virksomhedens tærskelværdi er større end 

10 t/år. I kolonne 6 er den totale emmisionsgrænseværdi anført som 1,5 kg/t for den 

særlige bestemmelse (sb) anført i kolonne 7 (sb 2): 

Gælder for al neddeling med undtagelse af afkogning (fjernelse af gummi fra olien). I 

denne tekst betyder neddeling fraktionering.

Tilsvarende reguleres virksomhedens aktiviteter: 

Ekstraktion 3 kg/ton (sb 1) .For anlæg, hvor det forarbejdes individuelle partier af frø 

eller af andet vegetabilsk materiale, fastsættes grænseværdien i hvert enkelt tilfælde 

på grundlag af den bedste tilgængelige teknik. 

Afkaritenering 4 kg/ton (sb 3) .Gælder for fjernelse af gummi = Afkaritenering. Kariten 

er en gummiart. 

Med en årskapacitet på 140.000 t er den årlige emissionsgrænseværdi ved fuld 

udnyttelse af anlægget 210 t/år. 

Der benyttes følgende afkast i forbindelse med emission af hexan: 

Afkast 

nr. 

Afkasttype Renseforanstaltning 

Luftmængde/ 

temperatur 

Emissionskoncentration 

Årlig emission 

t/år 

m 3 /h 

o 

C 

mg/m 3 

2.01 Proceafkast, 

Menbranfiltrering 

Spildgas 

1 

ca. 50 

+10 o 300 0.13 

C 

2.02 Ventilationsafkast Anlæg bygget som 70.000 

Spildgas 

et lukket kredsløb +10 o

Oversigt over samtlige afkast se bilag: Afkast SF3. 

Lugt 

Lugt fra anlægget vil være begrænset til lugten fra rumventilationen og 

procesafkastet. 

Lugt emissionen kan vurderes ud fra kendskabet til forholdene ved det eksisterende 

anlæg. 

Den samlede lugt emission fra det eksisterende fraktioneringsanlæg er målt til ca. 

2.000 LE/s. I forhold til den samlede lugtemission fra virksomheden er denne 

lugtemission af mindre betydning. I den samlede lugtemission i 2005 indgår en samlet 

lugtemission på 49.057 LE/s. I den vedlagte OML beregning er det nye anlæg indlagt 

med 6.000 LE/s, hvilket er en forøgelse på 12 %. Beregningen viser, at grundet 

placering af anlæg og den valgte afkasthøjden giver lugtemissionen ingen påvirkning i 

de områder, hvor der i dag findes lugtkoncentrationer nær lugtvilkåret på 10 LE. 

OML beregning for lugt se punkt 24. 

I forbindelse med nedkølingen af hexanen benyttes et køleanlæg, der benytter 

ammoniak som kølemedie. Ammoniakken benyttes og opbevares i lukkede systemer, 

hvorfor der normalt ikke forekommer emission af ammoniak fra anlægget. Der vil 

kunne opstå små utætheder, der vil blive opdaget af gasdetektorer, der giver alarm 

og forcerer ventilationen. Reparation vil blive iværksat. Grundet det store tvungne 

luftskifte i bygningerne vil lugten blive reduceret, og ammoniakken vil ikke normalt 

kunne lugtes uden for virksomhedens arealer. Dette forhold vil fortsat være gældende 

efter starten af det nye anlæg. 

Der er ingen brug eller emission af mikroorganismer. 

22. Oplysninger om virksomhedens emissioner fra diffuse kilder. 

Bygningen vil blive forsynet med mekanisk ventilation (ind/ud). Ventilationen vil blive 

dimensioneret, således at der er undertryk i bygningen, hvorfor der ikke forefindes 

diffuse kilder. 

23. Oplysninger om afvigende emissioner i forbindelse med opstart/nedlukning af anlæg. 

Ved skift af dug i filteret vil filteret blive ventileret med kvælstof. Kan forekomme 

fra 2 – 4 gange pr. år. 

Ved overgang fra drift til større reparationer vil der kunne forekomme en 

afvigende emission af hexan i ventilationsanlægget, Idet, der vil kunne 

forekomme mindre spild f.eks. i forbindelse med udskiftning af pumper. 

24. Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast med de beregningsmetoder, der er 

angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og 

luftforurening fra virksomheder. 

Oml beregning hexan 

Til belysning af påvirkningen af det nye anlægs emission af hexan i forhold til 

virksomheden øvrige emission af hexan er der lavet en OML-beregning, der dækker 

virksomhedens samlede emission af hexan. 

Der indgår en mængde på 150 t/år fra det nye anlæg. Denne mængde er væsentlig 

større end den forventede emission. Afkasthøjden er 40 m. Beregningen viser, at 

maksima af den månedlige 99%-fraktil ikke påvirkes. Det kan således vurderes, at det 

nye fabriksanlæg vil kunne indplaceres i det gældende vilkår for udledning af hexan til 

atmosfæren.

Den maksimale B værdi er beregnet til 0,3 mg/m 3 , hvor vilkåret er 0,6 mg/m 3 . 

Bilag: OML hexan SF3 reference. 

OML beregning lugt. 

Til belysning af det nye anlægs lugt emission er der lavet 2 lugtberegninger. 

Skorstenshøjden for det nye anlæg er 40 m. 

• En beregning der viser de eksisterende forhold. Bilag: ”Lugt reference.”! 

Efter en række forbedringer i eksisterende anlæg, er grundlaget for denne 

beregning under revidering. 

• En beregning, hvor estimeret lugt fra det nye anlæg er tilføjet referencen. 

Der er benyttet en kildestyrke, der er ca. 3 gange større end kildestyrken 

fra den nuværende fraktioneringsfabrik. Bilag: ”OML lugt 3 gange den 

nuværende frak.” 

Sammenlignes de 2 beregninger er resultaterne af beregningerne ens. Det kan 

således vurderes, at det nye fabriksanlæg vil kunne indplaceres i det gældende 

lugtvilkår for virksomheden. 

Spildevand 

25. Hvis der søges om tilladelse til at aflede spildevand, skal virksomheden udarbejde en 

spildevandsteknisk beskrivelse. Beskrivelsen skal indeholde følgende: 

- Oplysning om spildevandets oprindelse, herunder om der er tale om 

produktionsspildevand, overfladevand, husspildevand og kølevand. 

Under punkt 17 er det beskrevet, at der fremkommer produktionsspildevand fra 

anlægget i forbindelse med stripningen af olierne. 

Ved rengøring af bygningens gulve vil der fremkomme en mindre 

spildevandsmængde lejlighedsvis. Vandet vil blive samlet i en separat tank, 

hvorfra det udledes sammen med processpildevandet. 

Der vil forekomme CIP-ning af varmevekslere, hvor vandet efterfølgende skal 

udledes. 

I de tilfælde, hvor anlægget skal omklassificeres fra at indeholde hexan til at 

være et normalt område (før en revision af anlægget med ca. 2 års 

mellemrum) skal anlægget koges ud med varmt vand. Efterfølgende benyttes 

vand til rengøring af varmevekslere, der højtrykspules. 

Vand benyttes ved trykprøvning af trykbeholdere og til tæthedsprøve af udstyr 

efter revision af anlægget. 

I forbindelse med bygningen vil der blive etableret en tankgrav indeholdende 3 

tanke til en til råolien og 2 til færdigvarerne. Der vil lejlighedsvis forekomme 

rengøring. 

Husspildevand: I servicebygningen vil der blive en afledning fra et toilet og 

håndvask.I forbindelse med afprøvning af skumanlæg til brandslukning vil 

overfladearealet omkring B701 blive belastet af vand med skumvæske. 

Overfladevand fra arealet afledes i dag igennem Århus Havns regnvandssystem 

til bassinet i østhavnen.

- For hver spildevandstype oplysninger om spildevandsmængde, sammensætning og 

afløbssteder for det spildevand virksomheden ønsker at aflede, herunder oplysninger om 

temperatur, pH og koncentrationer af forurenende stoffer, samt oplysning om 

mikroorganismer. 

SpildevandstypeProcesspildevand 

Rengøring 

gulve 

CIP rengøring 

anlæg 

Udkogning af 

anlæg 2) 

Trykprøvning 

og 

tæthedsprøvn 

ing 2) 

Overfladevand 

fra 

arealer og 

tagflader. 

Brandsluknin 

gsvand 

Mængde 

m 3 /år 

5.000 

Sammensætning 

1) 

COD 

skønnet 

niveau 

2.000 mg/l 

Afløbssted Temperatur 

0 C 

Brønd i kloaksystem i 50 

Oliehavnsvej 

pH Forurenende stoffer 

1) 

Hexan 

Organiske stoffer, 

der har deres 

oprindelse fra 

planter 

1.000 Do, 50 Vegetabilske olier og 

rengøringsmidler 

10 do 50 Rengøringskemikalie 

r, veg. olie, 

organismer fra 

havvand. 

1 – 300 

1) 

do 50 

1) 

Hexan 0,06 mg/l 

0 – 300. do 

10- 50 

Overfladevand fra 

arealet afledes til 

havnens 

regnvandssystem, der 

er ført til 

østhavnsbassinet 

Overfladevand fra 

arealet afledes til 

havnens 

regnvandssystem, der 

er ført til 

østhavnsbassinet 

Ved afprøvning i B701 

udledes vandet til 

kloak. 

Ingen 

- - Normalt ingen 

1) Processpildevandet vil efter kulfiltrering bestå af næsten 100 % vand, der vil 

kunne være lettere forurenet med organiske stof, der stammer fra de vegetabilske 

olier. Herudover vil hexan være fjernet, således af det ikke indebærer 

eksplosionsfare i afløbssystemet eller kan påvirke renseanlæggets effektivitet. 

Hexan er et A mærket stof i forbindelse med udledning til kloak. pH: Vandet vil 

være kondensat, der ikke indeholder stoffer, der kan virke som buffer. Vandet vil 

derfor absorbere CO2 fra atmosfæren, hvorved pH kan ligge mellem 7 og 5. Der 

arbejdes i anlægget ikke med stærke baser eller syrer. PH vil blive reguleret ved 

gennemløb af et filter med brændt kalk, således at pH hæves til ca. 6. 

2) Foregår ikke samtidig med processpildevand. 

CIP rengøring forekomme et begrænset antal gange om året. Rengøring af 

varmevekslere vil forekomme i de tilfælde, hvor effektiviteten af en varmeveksler 

reduceres, som følge af en belægning på varmefladerne. Til CIP-ning benyttes ca. 5 

l 50 % natriumhydroxyd. Blandingen neutraliseres til neutralt pH med myresyre 

inden udledningen. 

Udkogning af anlæg ca. 100 m 3 /gang 

Øvrige typer af vand vil indeholde rester af olier, citronsyre og andre nedbrydelige 

organiske forbindelser, der alle er let nedbrydelige og C mærket. 

Der forventes ingen mikroorganismer i vandet, ud over de organismer, der altid 

naturligt vil etablere sig i et vandigt miljø.

- Maksimal mængde af spildevand afledt pr. døgn og pr. år samt variationen i afledningen 

over døgn, uge, måned eller år. 

Spildevandsmængden vil være domineret af vandet fra stripningen af olierne. 

Vandmængden vil primært være afhængig af driftstiden, idet strippedampen ikke vil 

blive reguleret af den gennemløbende produktmængde. Der vil kunne forekomme 

stop, hvis anlægget stoppes. Den normale udledning vil derfor være ca. 14 m 3 /døgn 

med mindre variationer, der vil foregå i dagtid. 

Ved udkogningen af apparaturet vil den efterfølgende udledning være på ca. 100 

m 3 i løbet af ca. 12 timer. Skønnes at forekomme med ca. 2 års mellemrum. 

- Hvis der afledes kølevand, skal der redegøres for kølevandets temperatur, herunder 

variationen over døgn, uge, måned eller år. 

Ikke relevant 

- Oplysning om størrelse på sandfang og olieudskillere. 

Der vil blive etableret en olieudskiller i afløbet fra tankgården ved 

produktionsbygningen. 

- En beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte 

stoffer og mikroorganismer. 

Efter opvarmning af vand, der har været i kontakt med hexan er indholdet typisk på 

et niveau under 5 mg/l, idet vand der indeholder organiske stoffer opløser mere 

hexan end rent vand. Vandet renses yderligere ved gennemløb af et filter med 

aktivt kul, der skulle sikre, at et udledningskrav på 0,06 mg/l kan overholdes. 

26. Oplysning om, hvorvidt spildevandet skal afledes til kloak eller udledes direkte til vandløb, 

søer eller havet eller andet. Ansøgning om tilslutning til offentligt spildevandsanlæg 

indsendes særskilt til kommunen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28. 

Spildevand fra anlægget ønskes udledt til Århus havns kloak beliggende i Oliehavnsvej 

umiddelbar i nærheden af anlægget. 

27. Hvis der søges om tilladelse til direkte udledning til vandløb, søer eller havet, skal der 

indsendes oplysning om opblandingsforhold i det modtagende vandområde. 

Ingen ændring 

28. Hvis virksomheden ønsker at udlede 22 tons kvælstof eller 7,5 tons fosfor pr. år eller 

derover til vandløb, søer eller havet skal ansøgningen tillige ledsages af de oplysninger, 

der fremgår af den til enhver tid gældende spildevandsbekendtgørelse. 

- 

Støj 

29. Beskrivelse af støj- og vibrationskilder, herunder intern kørsel og transport samt udendørs 

arbejde og materialehåndtering, jf. punkt 15. 

Fabriksanlæg og kompressorer vil blive placeret inde i bygninger, der vil virke som 

støjskærme, således at anlægselementer ikke vil optræde som støjkilder. 

Støjkilder vil være indsugning og afkast i forbindelse med ventilationsanlæggene. 

Der er ingen væsentlig intern kørsel til anlægget, idet transport til og fra anlægge 

foregår i rørsystemer på fabriksområdet. Trafikken vil være begrænset til modtagelse 

af hexan 2 – 4 gange pr. år. 

30. Beskrivelse af de planlagte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger både for de 

enkelte støj- eller vibrationsfremkaldende anlæg, maskiner og køretøjer til intern transport

og for virksomheden som helhed. 

Procesudstyr placeres i bygninger. 

Ventilationsafkast vil blive støjdæmpet, og placeret, hvor det er muligt ved anvendelse 

af bygningerne som støjskærme. 

31. Beregning af det samlede støjniveau i de mest støjbelastede punkter i naboområderne 

udført som »Miljømåling - ekstern støj« efter Miljøstyrelsens gældende vejledninger om 

støj. 

Afstand til de mest støjbelastede punkter i nabo områderne vil blive forøget med 100 

– 150 m i forhold til de nuværende støjemitterende anlæg på virksomheden. 

Der er udarbejdet et notat nr. N6.041.06, Carl Bro. Støjforholdene i forbindelse med 

etableringen af fraktioneringsanlægget er vurderet. Støjberegningen viser, at 

anlægget vil kunne drives uden at gældende støjgrænser overskrides. Notatet 

medsendt som bilag. 

Affald 

32. Oplysninger om sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder 

farligt affald. For farligt affald angives EAK-koderne. 

Den daglige produktion vil ikke give anledning til affald. 

Ved revision af anlægget kan det forekomme, at der opstår et mindre parti af en 

vand/hexanblanding, der er farligt affald. EAK kode:02 03 99 

Tømning af køleanlæg vil generere enkelte fade med ammoniakvand. EAK kode: 02 

03 99. 

33. Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres på virksomheden (herunder affald der indgår 

i virksomhedens produktion) og om mængden af affald og restprodukter, som oplagres på 

virksomheden. 

Farligt affald vil blive transporteret til behandling hos godkendt modtager f. eks. 

Kommune Kemi. 

Der vil ikke blive oplagret restprodukter på virksomheden. 

Affald vil som for nuværende blive samlet i mindre partier inden transport til 

modtageren. 

34. Angivelse af, hvor store affaldsmængder der går til henholdsvis nyttiggørelse og 

bortskaffelse. 

Det farlige brandbare affald nyttiggøres ved udnyttelse af varmen ved afbrændingen. 

Jord og grundvand 

35. Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand i 

forbindelse med henholdsvis håndtering og transport af forurenende stoffer, oplagspladser 

for fast eller flydende affald samt nedgravede rør, tanke og beholdere. 

Hexan vil blive opbevaret i underjordiske tanke. De underjordiske tanke og tilhørende 

rørsystemer vil blive etableret i overensstemmelse med miljøstyrelsens bek. nr. 633 af 

27/06-05. 

Modtagelsen af hexan vil foregå på tæt underlag, der har afløb til nødtank. Normalt vil 

underlaget have afløb til havnens regnvandssystem. 

Der er ingen grundvandsinteresser i området, der er opfyldt havbund. 

I. Forslag til vilkår og egenkontrol

36 

Virksomhedens forslag til vilkår og egenkontrolvilkår for virksomhedens drift, herunder 

vedrørende risikoforholdene. 

Egenkontrolvilkår bør indeholde: 

- Forslag til kontrolmålinger, herunder prøvetagningssteder 

Der skal føres årlig kontrol med emissionsgrænseværdien som defineret under 

punkt 12. 

Der skal laves kontrolmåling senest 6 måneder efter at anlægget er i fuld drift af 

emissionen af hexan i følgende afkast procesafkast 2.01 og ventilationsafkast 2.02. 

Disse afkast skal indgå i virksomhedens OML-beregning for emissionen af hexan. 

Virksomheden skal sørge for, at der er prøveudtagningssteder, der gør det muligt at 

kontrollere afkastluften. 

Der skal udformes prøveudtagningssteder til kontrol af emission i afkast 2.01 og 

2.02. 

Prøveudtagningsstederne skal udformes i overensstemmelse med Miljøstyrelsens 

luftvejledning. 

Ventilationsanlæggenes afkast og motorer skal indgå i beregningen af 

virksomhedens samlede støjbidrag i omgivelserne. 

Tilsynsmyndigheden kan bestemme, at der skal foretages målinger af kildestyrken 

på andre støjkilder, og at disse skal indgå i virksomhedens beregning af det 

samlede støjbidrag. 

Tilsynsmyndigheden kan bestemme, at der skal foretages lugtmåling på eventuelle 

lugtkilder, og at disse skal indgå i beregningen af virksomhedens samlede 

lugtbidrag i omgivelserne. 

Membranfilteranlægget: Relevante parametre som tryk og temperatur skal 

registreres kontinuert. 

Ved afvigelser skal uregelmæssigheden registreres i virksomhedens system for 

miljøafvigelser. 

- Forslag til rutiner for vedligeholdelse og kontrol af rensningsforanstaltninger. 

Membranfilteranlægget skal drives og vedligeholdes i overensstemmelse med 

fabrikantens anvisninger. 

Vedligeholdelse af membranfilteranlægget skal registreres i virksomhedens 

vedligeholdelsessystem. 

- Forslag til metoder til identifikation og overvågning af de aktuelle mikroorganismer i 

produktionen og i omgivelserne. 

Ikke relevant

- Forslag til overvågning af parametre, der har sikkerhedsmæssig betydning. 

Ventilationsanlæg overvåges konstant. Ventilation er en forudsætning for 

energitilførsel til anlægget og dermed drift. 

Koncentrationen af hexan i ventilationsafkastet overvåges konstant ved hjælp af 

gasdetektorer. Overskrides koncentrationen 25 % af LEL, skal der gribes ind i 

overensstemmelse med beredskabsplanen. 

Koncentrationen af ilt i anlæggets filter overvåges konstant. Iltkoncentrationen 

reguleres ved tilsætning af kvælstof. Ved for højt niveau stoppes filteret efterfulgt af 

anlægget. 

Bygningen er forsynet med automatisk brandbekæmpelsesudstyr og -alarmering. 

Damptemperaturen overvåges konstant. Ved for høj temperatur stoppes anlægget 

automatisk. 

Sikkerhedsventiler/sprængplader overvåges. Ved aktivering stoppes anlægget 

automatisk. 

Trykluft til anlægget overvåges konstant. Ved for lavt tryk stoppes anlægget, idet 

ventiler går i sikker position. 

Aktiveres nødstop af personale stoppes anlægget automatisk. 

Kølevandsflow overvåges konstant. Ved kølevandssvigt stoppes anlægget 

automatisk. 

Indpumpning af hexan fra lastbil til lagertanke foretages efter brandvæsnets regler 

og den interne instruks. 

Anlægget drives i overensstemmelse med den til enhver tid gældende 

Sikkerhedsrapport. 

Kompressorrum med ammoniak er forsynet med tvungen ventilation og alarm for 

forhøjet ammoniakkoncentration. 

Anlæg og installationer, der fungerer som sikkerhedsbarrierer f. eks. gasdetektorer 

skal kontrolleres regelmæssigt, dog mindst en gang årligt. 

Kontrollen skal indgå i virksomhedens planlagte vedligehold. Dato for eftersyn, 

reparationer og udskiftninger, samt oplysninger om eventuelle forekommende 

driftsforstyrrelser og uheld skal registreres i journal (miljøafvigelse) eller 

vedligeholdelsessystem. 

Hvis virksomheden har et miljøledelsessystem opfordres til at koordinere forslag til 

egenkontrolvilkår med miljøledelsessystemets rutiner. 

J. Oplysninger om driftsforstyrrelser og uheld 

37. Oplysninger om særlige emissioner ved de under punkt 18 nævnte driftsforstyrrelser eller 

uheld. 

Er beskrevet under punkt 18. Det vil være vanskeligt at kvantificere nærmere. 

38. Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at imødegå driftsforstyrrelser og 

uheld.

Anlægget vil kun blive betjent af personale, der er oplært og har et nøje kendskab til 

anlægget og dets styring. 

Anlægget er højt automatiseret og forsynet med et stort antal målepunkter, der giver 

alarm for at imødegå driftsforstyrrelser og stopper anlægget automatisk inden kritiske 

situationer eller uheld indtræffer. 

Der foretages forebyggende kontrol og vedligeholdelse på alle kritiske elementer i 

anlægget, Det planlægges således at anlægget skal kunne gennemføre driften med en 

revisionsperiode på ca. 2 år. 

39. Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at begrænse virkningerne for 

mennesker og miljø af de under punkt 18 nævnte driftsforstyrrelser eller uheld. 

Såfremt der skulle opstå uønskede driftsforstyrrelser eller uheld, vil disse basis 

alarmer hurtigt blive erkendt, således at uheldets størrelse hurtigt vil blive begrænset. 

Virkningerne af udslip af hexan/ammoniak vil blive reduceret ved at udslip inde i 

anlægsbygningerne vil blive fortyndet ved ventilation, og efterfølgende blive udledt i 

en højde, der vil medføre en yderligere fortynding af stofferne. 

Der vil snarest efter den endelige detailprojektering blive fremsendt 

sikkerhedsdokumentation/rapport i overensstemmelse med bekg. Nr. 1156 af 18. 

november 2005 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, samt ATvejl. 

Nr. C.0.3 (januar 2006). 

K. Oplysninger i forbindelse med virksomhedens ophør. 

40. Oplysninger om, hvilke foranstaltninger ansøgeren agter at træffe for at forebygge 

forurening i forbindelse med virksomhedens ophør. 

Bygninger herunder jordtanke og udstyr vil blive fjernet i henhold til gældende 

nedbrydnings og sorteringsregler. Anlægget er placeret på lejet grund, hvilket 

indebærer, at arealet skal leveres tilbage til udlejeren ved ophør af aktiviteten i 

samme stand som ved begyndelsen af lejemålet. Ved ophør kan al hexan og 

vegetabilsk olie m.m. fjernes fra anlægget, hvorefter bygning og udstyr kan fjernes. 

Jordforurening forebygges ved at etablere tankanlæg efter Miljøstyrelsens regler. 

L. Ikke-teknisk resume 

41. Oplysningerne i ansøgningen skal sammenfattes i et ikke-teknisk resume. 

AarhusKarlshamn Denmark A/S fremstiller sine specialprodukter ved en teknisk 

proces, der kaldes fraktionering. Ved en fraktionering udnyttes, at en vegetabilsk olie 

ved afkøling skiller sig i en flydende oliedel og en fast oliedel, der efterfølgende kan 

adskilles ved filtrering. 

Produkterne benyttes som vegetabilske olier specielt i chokoladeindustrien. Den 

nuværende produktionskapacitet er ikke tilstrækkelig til at dække behovet, hvorfor der 

ansøges om tilladelse til at bygge et nyt fraktioneringsanlæg. 

Den eksisterende lokalplan giver mulighed for at placere anlægget på området i 

forbindelse med det eksisterende fabriksanlæg. Anlægget vil derfor blive placeret på et 

ledigt areal mellem Slippen og Østhavnen. Denne placering er ideel i forhold til 

transporten af råstoffer og produkter fra fabrikkens tankanlæg. Anlægget er et såkaldt 

risikobetonet anlæg, idet der benyttes et opløsningsmiddel svarende til benzin som

hjælpestof. Dette betyder, at der skal træffes en lang række sikkerhedsinstallationer, 

der skal sikre, at risikoen for et uheld, der kan give anledning til en brand eller 

eksplosion. er minimal. Konsekvenserne af et uheld skal ligeledes minimeres. Det nye 

anlægs placering ca. 200 m øst for de eksisterende risikobetonede anlæg sikrer 

således, at afstanden til disse anlæg og hermed også afstanden til beboet område er 

tilstrækkelig til, at et uheld ikke vil kunne påvirke disse områder. 

I henhold til miljølovgivningen skal anlægget opføres ved anvendelse af den bedst 

tilgængelige teknologi (BAT). Det skal endvidere sikres, at anlægget ikke giver 

anledning til, at de nuværende miljøkrav overskrides. 

Den væsentligste miljøparameter er forbruget af opløsningsmidlet. Dette forbrug er 

begrænset ved, at opløsningsmidlet benyttes igen og igen ved processen, idet 

opløsningsmidlet efter sammenblanding med olien og filtrering bliver inddampet og 

efterfølgende afkølet først ved nedkøling med kølevand og derefter yderligere afkølet 

ved hjælp af et ammoniakkompressorkøleanlæg. Af sikkerhedsmæssige årsager er det 

nødvendigt af tilsætte opløsningsmiddelkredsløbet kvælstof, der igen skal fjernes fra 

anlægget. For at reducere tabet af opløsningsmiddel i denne forbindelse vil der blive 

etableret et membranfilter, der primært tillader gennemgang af kvælstof, således at 

tabet af opløsningsmiddel bliver minimalt. Det forventes således, at forbruget af 

opløsningsmidler vil blive væsentligt lavere end det i dag tilladte forbrug på 1,5 kg 

opløsningsmiddel for hvert forarbejdet t olie. 

Energiforbruget i forbindelse med driften af anlægget er ligeledes en væsentlig 

miljøfaktor, idet der skal bruges varmeenergi til fordampning af opløsningsmidlet og el 

energi til drift af ammoniakkøleanlægget og pumper i anlægget. I forhold til det 

eksisterende anlæg vil inddampningsanlægget blive udvidet med et ekstra trin, 

således at varmeforbruget vil blive reduceret med ca. 30 % pr. forarbejdet tons olie. 

Der vil ikke kunne opnås tilsvarende besparelse på el forbruget; men det forventes en 

reduktion på ca. 5%. 

Anlægget vil ikke give anledning til emission af støv. 

Anlægget vil give anledning til en meget begrænset emission af lugt. Denne emission 

vil ikke forøge virksomhedens lugtpåvirkning af omgivelserne, grundet placeringen i 

forhold til øvrige afkast. 

Anlægget vil ikke give anledning til nogen væsentlig frembringelse af affald. 

Anlægget vil kunne drives uden at støjforholdene i omgivelserne ved naboer vil blive 

påvirket. 

Anlægget vil således kunne miljøgodkendes inden for den nuværende miljøtilladelses 

rammer.

Bilag. Skematisk procesforløb Fraktionering 3 

Kondensering af 

hexan (væske) 

Hexan 

Kølevand 

indirekte 

fra Slippen 

Hexan 

lager 

Olie 

fra 

tank 

Ammoniakkøling Krystallisering 

Damp fra 

Centralen 

Kvælstof 

N2 

Kondensering af 

damp og hexan 

efterfulgt af separering. 

Kogning af vandet 

efterfulgt af aktiv 

kulfiltrering 

Elain 

Inddampning 

Elain 

Stripning 

Elain til 

tank 

(Produkt) 

Filtrering 

Stearin 

inddampning 

Stearin 

Inddampning 

Stearin til 

tank 

(Produkt 

Membranfilter 

Vand 

udledes 

til kloak 

N2 til 

atmosfæren 

1

.P.BRUUNS GADE M.P.BRUUNS GADE 

H.N.CLAUSENS GADE 

BRAMMERSGADE 

SCT. PAULS GADE 

JÆGERGÅRDSGADE 

ST.ST.BLICHERS GADE 

MARSELISBORG ALLE 

BOLIGOM 

RÅDE 

HEIBERGSGADE 

BOLIGOMRÅDE 

STRANDVEJEN 

STRANDVEJEN 

SUMATRAVEJ 

SYDHAVNSGADE 

Solei adm. 

SPANIEN 


ERHVERVSOMRÅDE 

SVENDBORGRAMPEN 

ØSTHAVNSVEJ, 

JAVAVEJ 

Kvælstof 

anlæg. 

AAK 

CELEBESVEJ 

SLIPVEJ 

RAFFINADERIET 

SKANSEVEJ 


AAK 

EKSTRAKTION 

FRAKTIONERING 

Brint 

anlæg. 

Lagerbygning 

SYDHAVNSGADE 

SOLAE 

BORNEOVEJ 

SILOVEJ 

SOLAE 

OLIEHAVNSVEJ 

SOLAE 

VESTRE SLIPKAJ 

Transformerbygning 

AAK SILOER 

SF3 

ØSTRE SLIPKAJ 

AAK 

50 0 50 100 150m 

Tegn. 

AAK 

lagertanke 

lagerbygning 

AAK 

lagerbygning 

KS 

Byggemarked 

AarhusKarlshamn 

COLOMBOVEJ 

MALACCAVEJ 

Kullager 

Godkendt TBC Fordeling TBC-SH 

AAKDK 

HAVNEFABRIK 

Lagerbygninger 

Nordalim og 

SAMOAVEJ 

r=166m 

r=99m 

r=74m 

r=33m 

r=22m 

r=13m 

tanklager. 

Lokaliteter øst for Sydhavnsgade 

N 

Ver.nr. 

Rev.dato 01.02.2008 Mappe 

Proj.-nr. 

Filnavn 

Mål 

010B004 

002-01 

1:3000

Luft-emitterende anlæg i SF3 /Bygning 701 og 710) 

Afkast 

nr. 

Kilde Volumen 

m 3 /h 

Rensning 

Placering 

UTM32ed50 

Afkasthøjde 

over terræn 

HS 

(m) 

Afkast 

diameter 

DSI/DSO 

(m) 

Generel 

bygningshøjde 

HB 

(m) 

Retningsafhængig bygningseffekt 

Bygn. 

nr 

Højde 

(m) 

Afstand 

(m) 

Vinkeludsnit 

N E 

2.01 Procesafkast membranfilter Ca. 50 nor- Membranfilter 23188 75572 29 0,57/0,3 20 

malt mindre Hexan 

2.02 Rumventilation ud (B701) 74.000/37.000 Lukket anlæg 

Hexan, lugt 

23167 75554 40 20 

2.03 Rumventilation ind (B701) 65.000/32.500 Ikke relevant 21 20 

2.04 Rumventilation ud (B710) 

Kompressorrum 

8.400 Ikke relevant 23198 75554 20 14 701 20 15 110 -180 

2.05 Rumventilation ind (B710) 8.400 Ikke relevant 23192 75553 7 14 

a+b Kompressorrum, ingen ventilator 

2.06 1 Udluftning fra filter og kr. Ingen 

Hexan 

23188 75572 29 0,57/0,1 20 

2.07 2 Udluftning fra jordtan- 

Ingen 

5 20 

ke/nødtanke 

Hexan 

2.08 3 Sikkerhedsventiler inddamp- 

Ikke relevant 23188 75572 29 0,57/0,1 20 

ning, finishersystem og strippersystem 

Hexan 

2.09 4 Sikkerhedsventil fil- 

Ikke relevant 23188 75572 30 0,57/0,1 20 

ter/udligning og menbrananlæg 

B701. 

Hexan 

2.10 Ammoniaksikkerhedsventil 

Ikke relevant 23196 75554 17 0,15 14 

710 

Ammoniak 

2.11 Ammoniaksikkerhedsventiler 

Ikke relevant 23188 75572 29 0,57/0,1 20 

B701 

Ammoniak 

2.12 Rumventilation ind til eltavlerum 

B701 

Ikke relevant 15 14 

2.13 Rumventilation ud til eltavlerum 

B701 

Ikke relevant 15 14 

1 

Benyttes undtagelsesvis når anlægget skal gøres gasfri. 

2 

Benyttes kun i forbindelse med at bygningen skal gøres gasfri. 

3 

Andre sikkerhedsanordninger vil normalt sikre, at tryk i inddampningssystemet ikke vil overstige sikkerhedsventilens indstillingstryk. 

4 

Andre sikkerhedsanordninger vil normalt sikre, at tryk i filteret ikke vil overstige sikkerhedsventilens indstillingstryk 

Afkast 2.01, 2.06, 2.08, 2.09, 2,11 er afkastrør, der er ført i et fælles rør. 

1

Notat nr. N6.041.06 

AarhusKarlshamn – Diverse 2006 

Vurdering af støj fra ny fabrik 

Til : AarhusKarlshamn, att.:Tom Christiansen 

Fra : Jørgen Heiden 

Vedlagt : Beregningsudskrifter (2 sider) 

Kopi til : - 

1 INDLEDNING 

10. juli 2006 

Projekt: 35.6012.07 

Carl Bro as, Acoustica har foretaget en vurdering af støjforholdene i forbindelse 

med etablering af nyt fabriksafsnit på østsiden af Slippen. I beregningen 

er opstillet støjmæssige rammer for de betydende støjkilder i det nye fabriksafsnit. 

2 FORUDSÆTNINGER 

Acousticas beregninger og vurderinger er baseret på følgende: 

• Acousticas seneste støjkortlægning (jf. rapport nr. P6.013.04, dateret 

21. september 2004). 

• Senere opdateringer baseret på nye kildestyrkemålinger foretaget 

frem til 2006. Primært rapporteret i e-mails. 

• AarhusKarlshamns vurdering af sandsynlige støjkilder ved det ny fabriksafsnit. 

• Støjberegningerne foretages i henhold til Miljøstyrelsens vejledning 

nr. 5/1993 "Beregning af ekstern støj fra virksomheder". 

Carl Bro as 

Nordlandsvej 60 Tlf. 8210 5100 Direkte fax 8210 5155 www.carlbro.com 

8240 Risskov Direkte tlf. 8210 5167 E-mail jnh@carlbro.com CVR-nr. 48233511 

Danmark Mobiltlf. 2723 5167 N604106.doc

3 NY FABRIK 

3.1 Støjkilder 

r:\projects\aar\35\35601207\06_output\n604106.doc 

Det ny fabriksafsnit forudsættes at være en bygning på 30 x 40 meter og 18 

meter høj. Bygningen placeres 10 meter fra kajen på østsiden af Slippen – 

tæt på Slipvej. 

På den ny fabrik forventes følgende betydende støjkilder: 

Afkastskorsten: 

Højde: 40 meter over terræn 

Kildestyrke: LWA = 85 dB 

Placering: Midtområde af fabriksbygning 

Afkast fra kompressorrum: 

Højde: 19 meter over terræn 


Placering: Midtområde af fabriksbygning 

Afkast fra nødgenerator: 

Højde: 7,5 meter over terræn 


Placering: Østfacade af ny fabrik 

4 STØJBEREGNINGER 

Carl Bro as 

Acoustica 

Jørgen Heiden 

På baggrund af den eksisterende støjmodel af AarhusKarlshamn samt de i 

afsnit 3.1 angivne støjkilder er der foretaget en beregning af den samlede 

støjbelastning fra fabrikken samt støjbidraget alene fra det nye fabriksafsnit. 

Beregningerne er foretaget for de beregningspositioner, der blev anvendt i 

Acousticas rapport nr. P6.013.04. 

I beregningerne er forudsat, at kilden ’3.38_Afk.00’ er dæmpet. 

Resultaterne af beregningerne fremgår af vedlagte beregningsudskifter. Det 

fremgår heraf, at fabriksafsnittet kan etableres uden at overskride de gældende 

støjgrænser. Støjbidraget fra det ny fabriksafsnit er op til 27 dB i referencepositionerne 

langs med Strandvejen.

════════════════════════════════════════════════════════════════════════════════ 

Ekstern Støj Sag :AarhusKarlshamn - Opdatering 2006 Side: 1 

ACA v. 3.64 Nr. :35.6012.05 / JNH Dato: 09.07.2006 Tid :23.49 

════════════════════════════════════════════════════════════════════════════════ 

BEREGNET STØJBELASTNING 

Støjdæmpningstrin 1 Kilder valgt med ********.** 

Støjbelastning inklusive ny fabrik 

Referencepunkt og Støjbidrag L(Aeq) Støj- Græn- Over- 

døgninddeling ────────────────────── belast- se skrid- 

Faste Intern Samlet ning iht. else 

instal- trans- niveau Lr god- 

lation. port kend. 

dB dB dB dB dB dB 

──────────────────────────────────────────────────────────────────────────────── 

Referencepunkt R1 / Strandvejen nr. 2 

A: Hverdage, dag 07.00-18.00 44.6 12.3 44.6 45 50 0.0 

B: Hverdage, aften 18.00-22.00 41.4 12.3 41.5 41 45 0.0 

C: Hverdage, nat 22.00-07.00 38.7 10.5 38.7 39 40 0.0 

──────────────────────────────────────────────────────────────────────────────── 

Referencepunkt R2 / Strandvejen nr. 10A 

A: Hverdage, dag 07.00-18.00 47.2 14.0 47.2 47 50 0.0 


C: Hverdage, nat 22.00-07.00 39.5 13.3 39.5 40 40 0.0 

──────────────────────────────────────────────────────────────────────────────── 


A: Hverdage, dag 07.00-18.00 47.3 18.1 47.3 47 50 0.0 


C: Hverdage, nat 22.00-07.00 39.6 19.5 39.6 40 40 0.0 

──────────────────────────────────────────────────────────────────────────────── 


A: Hverdage, dag 07.00-18.00 46.5 20.1 46.5 47 50 0.0 


C: Hverdage, nat 22.00-07.00 39.4 21.4 39.5 39 40 0.0 

──────────────────────────────────────────────────────────────────────────────── 


A: Hverdage, dag 07.00-18.00 46.4 21.3 46.4 46 50 0.0 


C: Hverdage, nat 22.00-07.00 39.5 22.7 39.6 40 40 0.0 

──────────────────────────────────────────────────────────────────────────────── 


A: Hverdage, dag 07.00-18.00 46.4 23.0 46.4 46 50 0.0 


C: Hverdage, nat 22.00-07.00 39.1 24.5 39.2 39 40 0.0 

──────────────────────────────────────────────────────────────────────────────── 

Referencepunkt R7 / Strandparken 22 

A: Hverdage, dag 07.00-18.00 43.7 26.6 43.7 44 50 0.0 


C: Hverdage, nat 22.00-07.00 36.6 29.5 37.4 37 40 0.0 

────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────

════════════════════════════════════════════════════════════════════════════════ 

Ekstern Støj Sag :AarhusKarlshamn - Opdatering 2006 Side: 1 

ACA v. 3.64 Nr. :35.6012.05 / JNH Dato: 09.07.2006 Tid :23.50 

════════════════════════════════════════════════════════════════════════════════ 

BEREGNET STØJBELASTNING 

Støjdæmpningstrin 1 Kilder valgt med Ny******.** 

Ny fabrik alene 

Referencepunkt og Støjbidrag L(Aeq) Støj- Græn- Over- 

døgninddeling ────────────────────── belast- se skrid- 

Faste Intern Samlet ning iht. else 

instal- trans- niveau Lr god- 

lation. port kend. 

dB dB dB dB dB dB 

──────────────────────────────────────────────────────────────────────────────── 


A: Hverdage, dag 07.00-18.00 26.8 0.0 26.8 27 50 0.0 


C: Hverdage, nat 22.00-07.00 26.8 0.0 26.8 27 40 0.0 

──────────────────────────────────────────────────────────────────────────────── 


A: Hverdage, dag 07.00-18.00 26.3 0.0 26.3 26 50 0.0 


C: Hverdage, nat 22.00-07.00 26.3 0.0 26.3 26 40 0.0 

──────────────────────────────────────────────────────────────────────────────── 


A: Hverdage, dag 07.00-18.00 26.0 0.0 26.0 26 50 0.0 


C: Hverdage, nat 22.00-07.00 26.0 0.0 26.0 26 40 0.0 

──────────────────────────────────────────────────────────────────────────────── 


A: Hverdage, dag 07.00-18.00 26.8 0.0 26.8 27 50 0.0 


C: Hverdage, nat 22.00-07.00 26.8 0.0 26.8 27 40 0.0 

──────────────────────────────────────────────────────────────────────────────── 


A: Hverdage, dag 07.00-18.00 26.4 0.0 26.4 26 50 0.0 


C: Hverdage, nat 22.00-07.00 26.4 0.0 26.4 26 40 0.0 

──────────────────────────────────────────────────────────────────────────────── 


A: Hverdage, dag 07.00-18.00 26.0 0.0 26.0 26 50 0.0 


C: Hverdage, nat 22.00-07.00 26.0 0.0 26.0 26 40 0.0 

──────────────────────────────────────────────────────────────────────────────── 

Referencepunkt R7 / Strandparken 22 

A: Hverdage, dag 07.00-18.00 26.8 0.0 26.8 27 50 0.0 


C: Hverdage, nat 22.00-07.00 26.8 0.0 26.8 27 40 0.0 

────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────

Bilag B: Oversigtsplan i 1:20.000 

2

© Cowi 


(røde felter) 

Målforhold 1:20000 

Dato 18/1-2008

Bilag C: Grundplan i 1:1.000 

3

Bilag D: Afkastplan i 1:200 

4

Bilag E: Ledningsplan i 1:200 

5

Bilag F: Lovgrundlag - Referenceliste 

6

Bilag F: Lovgrundlag - Referenceliste 

Love 

Lov om miljøbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006. 

Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004. 

Bekendtgørelser 

Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomheder, nr. 1640 af 13. december 2006 med 

senere ændringer 

Bekendtgørelse om vurdering af visses offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i 

medfør af lov om planlægning, nr. 1335 af 6. december 2006 

Bekendtgørelse om affald (affaldsbekendtgørelsen), nr. 1634 af 13. december 2006 

Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer 

(risikobekendtgørelsen), nr. 1666 af 14. december 2006 

Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, 

certificerede personer m.v., nr. 1353 af 11. december 2006 

Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines 

(olietankbekendtgørelsen), nr. 729 af 14. juni 2007 

Bekendtgørelse om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra 

anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg (VOC-bekendtgørelsen), 

nr. 350 af 29. maj 2002 

Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesomårder 

samt beskyttelse af visse arter, nr. 408 af 1. maj 2007 med senere ændringer 

Vejledninger fra Miljøstyrelsen 

Nr. 2/2001 om begrænsning af luftforurening fra virksomheder (luftvejledningen) 

Nr. 3/1996 om supplement til vejledning om ekstern støj fra virksomheder. 

Nr. 6/1995 om klassificering m.v. af kemiske stoffer og produkter. 

Nr. 5/1993 om beregning af ekstern støj fra virksomheder. 

Nr. 3/1993 om godkendelse af listevirksomheder. 

Fra december 1991 – Håndbog om miljø og planlægning. 

Nr. 4/1985 om begrænsning af lugtgener fra virksomheder. 

Nr. 6/1984 om måling af ekstern støj fra virksomheder. 

Nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder. 

Orienteringer og projekter fra Miljøstyrelsen 

Orientering nr. 2/2006 om referencer til BAT ved vurdering af miljøgodkendelser. 

Miljøprojekt nr. 112/1989 om kvantitative og kvalitative kriterier for risikoaccept 

Andet materiale 

AT-vejledning nr. C.0.3 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (jan. 2006) 

Dansk Ingeniørforenings norm for tæthed af afløbssystemer i jord, DS 455, 1985 med 

ændringer af 13. oktober 1990.

Bilag G: Liste over sagens akter 

Sagsakter vedr. ansøgning om miljøgodkendelse 

Journalnummer 8-76-1-751-3-04 Datering 

Foreløbig ansøgning om miljøgodkendelse 23. maj 2006 

Notat fra møder 30. juni 2006 

Ansøgning om miljøgodkendelse 8. august 2006 

Høring af Århus Kommune, Byplanafdelingen 16. august 2006 

Høring af Århus Kommune, Natur og Miljø 16. august 2006 

Høringssvar fra Århus Kommune, Byplanafdelingen 21. august 2006 

Brev om annoncering af ansøgning 23. august 2006 

Kvittering for modtagelse af ansøgning 25. august 2006 

Anmodning om supplerende oplysninger 29. august 2006 

Høringssvar fra Århus Kommune, Natur og Miljø 30. august 2006 

E-mail med rapporter over lugt- og støvmålinger 1. september 2006 

Revideret ansøgning om miljøgodkendelse 8. september 2006 

Høring af Århus Havn 21. september 2006 

Reviderede bilag til ansøgning 25. september 2006 

Korrespondance om kontorbygning 25. september 2006 

Høringssvar fra Århus Havn 26, september 2006 

VVM-screening 26. september 2006 

Tilladelse til påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejde 

og afgørelse om ikke VVM-pligt 

27. september 2006 

Brev om annoncering af tilladelse til bygge- og 

27. september 2006 

anlægsarbejde 

Notat fra besigtigelse 29. september 2006 

Revideret tegning over placering af anlæg 

Journalnummer AAR-430-00041 

3. oktober 2006. 

Revideret beregning af risikokvotient (en del af 

supplerende oplysninger til sikkerhedsdokument) 

9. november 2007 

E-mail med rapporter over lugt- og støvmålinger og 

revideret OML beregning 

13. februar 2007 

Revideret ansøgning om miljøgodkendelse med bilag 27. september 2007 

Anmodning om supplerende oplysninger 25. januar 2008 

Supplerende oplysninger 28. januar 2008 

Grundplan 6. februar 2008 

Revideret DBI notat og tegning over konsekvensområder 

(en del af supplerende oplysninger til 

sikkerhedsdokument) 

7. februar 2008 

Supplerende oplysninger 15. februar 2008 

Anmodning om bemærkninger til udkast til afgørelse 18. februar 2008 

Bemærkninger til udkast til afgørelse 18. februar 2008 

Sagsakter vedr. sikkerhedsdokumentation 

Journalnummer 8-76-1-751-3-04 Datering 

Anmeldelse i henhold til risikobekendtgørelsen 29. september 2006 

Videresendelse af anmeldelse til AT, Politi og 

Brandvæsen 

2. oktober 2006

Journalnummer AAR-430-00041 

Mødeindkaldelse 13. juni 2006 

Udkast til sikkerhedsrapport 3. juli 2007 

Supplerende oplysninger til sikkerhedsdokument 20. juli 2007 

Supplerende oplysninger til sikkerhedsdokument 20. juli 2007 

Referat af møde om sikkerhedsdokument 27. august 2007 

Supplerende oplysninger til sikkerhedsdokument 30. august 2007 

Notat (aflevering af sikkerhedsdokument til Politiet) 5. september 2007 

Supplerende oplysninger til sikkerhedsdokument 21. september 2007 

E-mail vedr. udsættelse af møde 21. september 2007 

Supplerende oplysninger til sikkerhedsdokument 2. oktober 2007 


Videresendelse af supplerende oplysninger til Politiet 4. oktober 2007 


Videresendelse af supplerende oplysninger til Politiet 11. oktober 2007 


Bemærkninger fra AT 15. oktober 2007 


Referat af møde om sikkerhedsdokument 25. oktober 2007 

Revideret udkast til sikkerhedsdokument 9. november 2007 

Supplerende oplysninger til sikkerhedsdokument 4. december 2007 

Sammendrag af notater fra møde om 

10. januar 2008 

sikkerhedsdokument 

Bemærkninger fra Århus Brandvæsen 16. januar 2008 

Videresendelse af bemærkninger fra Århus Brandvæsen 17. januar 2008 

Supplerende oplysninger til sikkerhedsdokument 18. januar 2008 




Materiale udleveret på møde om sikkerhedsdokument 29. januar 2008 

Bemærkninger fra AT 29. januar 2008 

Bemærkninger fra Århus Brandvæsen 29. januar 2008 

Referat af møde om sikkerhedsdokument 2. februar 2008 

Bemærkninger fra Århus Brandvæsen 4. februar 2008 

Supplerende oplysninger til sikkerhedsdokument 7. februar 2008 

Bemærkninger fra AT 7. februar 2008 





En række af sagsakterne vedr. sikkerhedsdokumentation indeholder fortrolige oplysninger og 

kan derfor ikke forventes i fuldt omfang at være omfattet af reglerne om aktindsigt i henhold til 

offentlighedsloven. 

2

Bilag til miljøgodkendelse - Miljøstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?