Unges påbegyndelse af illegalt rusmiddelbrug - Psykologisk Institut ...

(EMCDDA). Problemet er, at de nationale Focal Points endnu ikke opererer
med standardiserede aldersgruppeinddelinger, hvorefter det kun er
Danmark, Sverige og Finland, der indgår i EMCDDA’s europæiske sammenligning.
Ifølge EMCDDA’s årsrapport (2009) viser det sig, at der for aldersgruppen
15 til 34 år har været en generel stigning i udbredelsen af cannabisbrug
siden midten af 1990’erne. For denne aldersgruppe er stigningen
fortsat i lidt længere tid end for de 15-16-åriges vedkommende. I Sverige
fortsatte stigningen frem til 2003, hvorefter niveauet er stagneret. I Finland
har der været en svag, men stabil, stigning siden 1990’erne, med undtagelse
af et mindre fald mellem 1998 og 2000. I Danmark var der en markant
stigning frem mod 2000, og herefter er niveauet stabiliseret. Forskellen i
udbredelsen af illegalt rusmiddelbrug mellem de nordiske lande er altså
ganske markant, såvel for de ældste skoleelever mellem 15 og 16 år, som
for de unge voksne mellem 15 og 34 år.
Udviklingen i den enkelte unges brug af illegale rusmidler
Hypotetisk udviklingssekvens
Der er et par typiske mønstre i brug af rusmidler, der gør sig gældende internationalt.
For det første er prævalensen højest blandt unge mænd. For det
andet er den markant højere i de større byer (Pedersen 1998/2006). For det
tredje er der en typisk rækkefølge i introduktionen til brug af de forskellige
rusmidler. Sidstnævnte omtales med begreber lånt fra udviklingspsykologien
som enten en ”sekvens”, forskellige ”stadier” eller ”trappetrin”. Der
fremstår et hierarki af rusmidler, fra de mest udbredte til mindst udbredte,
som kan tolkes i en pragmatisk forstand, det vil sige som en typisk empirisk
observeret sekvens i den enkeltes brug af forskellige rusmidler. Den
typiske sekvens i Norden er: alkohol, nikotin, cannabis, amfetamin, kokain,
ecstasy, heroin (Pedersen & Skrondal 1999). Langt hovedparten af unge
mennesker, der påbegynder et brug af rusmidler, starter med de lovlige
rusmidler, og det er et fåtal, der begynder med de ulovlige (Pedersen & Aas
1995; Pedersen & Skrondal 1998; Pitkänen et al. 2005). Sekvensen af rusmidlerne
forklarer derfor ikke, hvorfor nogle unge og ikke andre begynder
med de kriminaliserede rusmidler.
Figur 3 nedenfor viser, hvilke forklaringer de unge 15-16-årige i
ESPAD-undersøgelserne selv angiver for at bruge illegale rusmidler første
15