download del 2 - Teknologirådet

Tanker om teknologi – efter 11. september
”There is no technical fix for terrorism”
tidl. redaktør af Nature, Sir John Maddox
Af Mette Bom, interviews af Louise Detlefsen
Den teknologiske udvikling har altid været genstand
for megen diskussion. Tænk bare på hvad fx genteknologien
har bragt med sig af etiske og værdimæssige
diskussioner igennem tiden. Eller atomkraftteknologien,
som vi mest til dels har oplevet
negative konsekvenser af med Hiroshima og Tjernobyl-katastrofen
i 1986. Der opstod en heftig debat
dengang, hvilket resulterede i at danskerne valgte
teknologien fra.
Men der er også positive sider ved teknologi.
Og der har derfor også altid eksisteret fortalere for
udviklingen, udnyttelsen og benyttelsen af fx atomkraft.
Fordi den både kan gavne og skade. Atomkraft
kan udgøre en væsentlig energikilde og den kan bruges
som forsvar. Atomkraftteknologien er således et
godt eksempel på den moderne teknologis paradoks;
den kan hjælpe os med at udvikle vores samfund og
samtidig kan den skade os. Kernen i al omgang med
moderne teknologi må derfor være dialog. Kun
sådan kan vi sikre os at den teknologi der udvikles
også anvendes på en for samfundet hensigtsmæssig
måde.
Den 11. september blev en ganske almindelig ’hverdagsteknologi’
som en Boeing 767, brugt som masseødelæggelsesvåben.
Med eet blev vores opfattelse af
teknologien vendt på hovedet og en ny diskussion
om teknologiens anvendelse og betydning dukkede
op i folks bevidsthed; hvis ganske almindelige mennesker
uden speciel teknologisk ekspertise eller
know-how, kan anvende et fly som bombe til at
dræbe tusindvis af uskyldige mennesker, hvor stiller
det da udviklingen af teknologi? Hvordan sikrer vi os
imod fremtidige angreb, skal vi aldrig mere flyve
igen, eller skal vi øge overvågningen i lufthavne?
Skal efterretningstjenesters netværk integreres og
hvordan vil det igen påvirke vores demokratiske rettigheder?
Lektor i international politik ved Københavns
Universitet, Birthe Hansen analyserer i debatbogen
”Terrorisme – de utilfredse og den nye verdensor-
den” baggrunden for terrorangrebet og har i denne
forbindelse også undersøgt danske reaktioner på
angrebet. Hansen vurderer at selvom 11.september
fyldte utroligt meget i danskernes bevidsthed de første
seks-otte uger efter angrebet, forstærket af de
andre begivenheder såsom miltbrandbrevene, flystyrtene
i Queens og Milano og bombningerne i
Afghanistan, så var den umiddelbare frygt alligevel
ved at fortage sig ved juletid. Og danskerne købte
julegaver ind som normalt. Men fordi angrebet på
World Trade Center ramte tilfældige mennesker, føltes
den mere nærværende og skabte større langvarig
frygt hos danskerne end en krig mellem nationer
udkæmpet af soldater ville have gjort. Og fordi terroristerne
ved at bruge fly som bomber ”opfandt” en
helt ny form for trussel, vil 11. september blive et af
de angreb, vi husker særligt skarpt.
Ifølge Birthe Hansen har terrorangrebet ikke medført
en stærkere teknologiskepsis hos danskerne,
men diskussionen omkring ejerskab og anvendelse
af teknologi er bestemt øget:
- Lige præcis omkring ejerskab og besiddelse af
teknologien er der kommet en større bevidsthed. En
bevidsthed der er meget knyttet til frygten for, at
masseødelæggelsesvåben falder i de forkerte hænder,
og at ustabile regimer eller terrorgrupper vil få
adgang til kemisk og biologisk krigsførelse, siger Birthe
Hansen.
I dette tema ”Tanker om Teknologi” har vi spurgt
tre danskere; journalist og fhv. forskningsminister,
Birte Weiss, kunstneren Mika Utzon og direktør Rigmor
Zobel, hvordan terrorangrebet har påvirket dem
i deres liv, og i forhold til deres opfattelse af teknologi:
Hvilke spørgsmål omkring teknologi har de spekuleret
på siden terrorangrebet? Har deres holdning
til udviklingen og ejerskab af teknologien ændret sig
– og i så fald fra hvad til hvad? Vi har også spurgt til
hvordan de gerne så den teknologiske udvikling
forme sig i fremtiden.
31