NYT SYN PÅ EPILEPSI

NYT SYN PÅ EPILEPSI
v. Annie Thygesen Andersen Januar 2011
Epilepsi og fødemiddel allergi, kan man da ikke forbinde, eller kan man. Jo, det mener
jeg, og ved at læse min beskrivelse om, hvordan jeg erkendte, at det primært er min
føde der udløser kramper, håber jeg at indføre læseren i mit univers, så der opstår en
forståelse og et nyt syn på epilepsi.
Fra jeg blev 18 år i 1965 har jeg ønsket at løse gåden bag epilepsi. Nu da jeg er blevet 63
år, kan jeg med lettelse sige, at ”det lykkedes” for mig og min epilepsi, hvor man ikke
kan finde en fysisk årsag.
Der kan nemlig også være andre årsager til epilepsi. Fysiske tilstande i hjernen eks.
tumorer, arvæv, blodansamlinger eller ødelagt væv efter en blodprop, som kan ses ved
en scanning. Disse epilepsipatienter overlader jeg til neurologerne eller kirurgen.
Min vej til at erkende, at det primært er min føde, der udløser kramper, har været lang
og brolagt med mange forhindringer.
Min historie er følgende:
•I 1953 seks år gammel får jeg en akut forgiftning. Jeg tog en af mine fars piller, som jeg
troede var en pebermyntetablet! Men det var en 400 mg PAS, para-amino-salisylat pille
fra Wander, som min far skulle indtage i behandling for tuberkulose! Den smagte ikke
godt, men for at skjule, at jeg havde ”gjort noget forkert” og undgå at få skæld ud,
slugte jeg hele pillen!
•Ud på natten får jeg kramper og indlægges, får en udpumpning i løbet af natten, men
da jeg kl. 5 morgen får endnu et krampeanfald, medicineres jeg. Overlægen er på ferie,
og reservelægerne handler på dette krampeanfald ved at give mig difhydan (et
epilepsimiddel). Jeg husker tydeligt, at sygeplejersken var meget bekymret, da hun var
nødt til at give mig medicinen. “Kan du sluge piller” spurgte hun. “Ja, jeg får levertran”
svarede jeg. “Det er nu ikke helt det samme” sagde hun med en bekymret mine. Da den
medicinske behandling påbegyndes, får jeg kramper, når jeg har feber. Derfor får jeg en
kombinationsbehandling af difhydan og phenemal. Det afhjælper dog ikke
feberkramperne.
•Jeg får taget blodprøver hver 3. måned og EEG en gang om året, selv om min eneste
”sygdom” på dette tidspunkt, kun er medicinens bivirkninger.
•Min mave reagerer med forstoppelse, og jeg har ofte hovedpine og ledsmerter. Oveni
har jeg dobbeltsyn og føler mig ikke lige så robust, som jeg var inden denne fatale
medicinering. Jeg har også tabt appetitten og bliver let rundforvirret, når jeg er i store
grupper.
•18 år og 1 dag gammel er jeg endelig personlig myndig og iværksætter en seponering
(gradvis nedtrapning) af medicinen, Jeg får kramper (abstinenskramper), men det er der
ingen, der oplyser mig om, så medicineringen fortsættes.
1

• Jeg beder om en seponering, inden jeg vælger at få børn. Det afslås.
• Jeg føder en pige med læbespalte (gud hvor jeg hader den medicin).
• 30 år efter den første pille i 1953 har jeg udviklet kemikalieallergi og kan slet
Ikke tåle pillerne; ej heller mit arbejde som laborant, for jeg har naturligvis været
erhvervsaktiv.
• I 1983 lykkes det at få en seponering. Embedslægen i Frederiksborg Amt,
som jeg kontakter personligt, bevilliger denne, og jeg indlægges på RH .
• Her ligger jeg i abstinenskramper i 2 døgn og er efter 30 års forgiftning atter
et frit menneske, der ikke skal tage piller 3 gange om dagen. Efter en kort søvn
kan jeg krystalklart huske min indlæggelse i 1953 og er målløs over de 30 spildte
år.
• Lægerne har samtidig gennemlæst min journal og fortæller mig, at jeg ikke
har epilepsi, men blot har simuleret syg! Jeg er dog helt klar over, at jeg blev
fejlmedicineret af nogle unge uerfarne læger i 1953. Derfor er det mig en trøst,
at jeg ofte simulerede mere frisk end jeg var, blot for at slippe for alle de nye
spændende medicinske behandlinger. Det er muligvis ikke nemt at være læge,
men det kræver et godt helbred at være patient.
• Efter den første kop kaffe, får jeg imidlertid gran-mall kramper. Store kramper
med bevidsthedstab og fråde om munden, hvor jeg tidligere kun havde krampe i
højre arm. Man vil atter medicinere mig, men jeg nægter.
Du bliver, hvad du spiser
• Jeg opdager, at maden spiller en rolle.
• En priktest viser, at jeg ikke kan tåle mælk. En blodprøve viser, at jeg kan jeg
tåle gluten. Det viser sig senere at være en utroværdig testmetode.
• Jeg pendulerer over den føde, jeg spiser, og har optræk til anfald med lange
intervaller. Ved optræk spiser jeg en hexalid (valium).
• I 2006 får jeg rettet ryggen med kranie/sakral manipulation. Jeg har skoliose
og går til gymnastik for at arbejde med mine muskler. Efter denne manipulation
af ryggen har jeg ikke optræk til kramper i 6 mdr.
• I 2008 går det op for mig, at jeg sagtens kan være glutenintolerant, selv om en
blodprøve viser det modsatte. Jeg ophører med at spise hvede, rug og byg. Alle
mine gigtsmerter forsvinder, og efter at have haft kronisk ondt i lænden er jeg nu
helt fri for denne smerte.
2

. I foråret 2009 ophører jeg med at drikke mælk for at undgå græspollen. Jeg
håber jo på, at jeg kan slippe for at spise allergimedicin mod pollen, som plejer at
komme den 5. maj, ca. en måned inden der er pollen i luften. Det kan skyldes, at
økologiske køer skal stå på græs fra den 14.april.
Det giver jo en frisk og sund mælk, der desværre kan påvirke personer med
græsallergi. Derfor var det godt at gå over til soja mælk, for jeg mærkede næsten
ikke min allergi den sommer.
. Min epilepsi mærker jeg heller intet til mere. Det kan kun skyldes, at jeg udelader
både komælk, hvede, rug og byg fra min kost.
Mit barnebarn
. I februar 2010 debuterer mit lille barnebarn med epileptiske kramper.
. For at overbevise hans forældre om, at han ikke skal medicineres, men blot undgå
mælk, gluten, sukker, nødder, citrusfrugter, kål, løg og natrimglutamat (det tredje
krydderi), skriver jeg en lille bog til dem om min viden, underbygget af sider på
nettet om cøliaki. Cøliaki er arvelig.
Det er glutenintolerans formentlig også, og det er vi mange i familien, der har.
. Min datter og svigersøn er nu helt OBS på, at de nævnte 4 fødeemner har stor
indflydelse på, om mit barnebarn får kramper og overholder en diæt.
Det er vanskeligt, for der er mel (gluten) og mælk (skummetmælks pulver) i
næsten al mad, og er der ikke det, er der spor af nødder.
Familien arbejder i fællesskab med opgaven, og det er nødvendigt.
. Mit barnebarn testes positivt for Cøliaki hos firmaet NORDIC.
Som førnævnt spores neuropeptider i urinen, når der er en utilstrækkelig spaltning
af proteinerne i føden. Neuropeptiderne påvirker nervesystemet, og barnet/den
voksne bliver meget aktivt. Derved opstår der en ubalance i kroppen, og langsomt
ophobes energien, således at der pludselig kommer et krampeanfald.
. Det er min opfattelse, at det er hypotalamus, der eksponeres af neuropeptiderne.
Hypotalamus er kroppens mindste kirtel, og dog har den en styrende og
regulerende effekt på kroppens velbefindende, der overgår alle andre organer i
organismen. Når denne overordnede kirtel sættes ud af spil gennem daglig
påvirkning af neuropeptider, udløses ubalancen med et krampeanfald. Denne
proces kan afhjælpes ved at undgå hvede/byg og rug, der indeholder gluten og
mælkeprodukter, der indeholder laktose og kasein. Sukker, der normalt spaltes til
glukose, går direkte gennem tarmen og ud i blodbanen som sakkarose, og det
påvirker også nervesystemet.
. Cøliaki eller ødelagt tyndtarm med efterfølgende dårlig nedbrydning af føden kan
føre til en behandling med epilepsimedicin, der slører symptomerne, men ikke
kurerer selve lidelsen og i sidste ende kan føre til SUDEP. Diagnosen SUDEP
rammer rigtig mange epileptikere og betyder:
Pludselig uventet Død blandt EpilepsiPatienter.
z
3

• Epilepsimedicin dæmper nerveimpulserne i kroppen, men er ikke løsningen.
Kostens betydning
Man kan spise sig ud af denne situation, og mad skal man jo have.
Når føden tygges, sendes der besked ned gennem kroppen om, hvad der
er på vej, og hvordan føden skal bearbejdes.
Jeg fik eksempelvis luft i maven, når jeg tyggede et fødeemne, jeg havde udviklet
allergi for. Blot jeg tyggede denne mad, bulede min mave op. Kroppen er rigtig flot
i sin funktion.
Hvis man uden at vide det har en dårlig nedbrydning af laktose og ikke kan tåle
gluten, kan det være genetisk bestemt. Dette kan der undersøges for på
Rigshospitalet.
Nu kan ikke alle nøjes med en omlægning af kosten. En kost, der er fri for
allergifremkaldende fødeemner, hjælper ikke bredt nok. Nej, er kroppen skæv, må
den rettes op med kranie/sakral terapi, efterfulgt af en fysisk træning af
musklerne. De to muligheder understøtter hinanden og kan give svaret på, hvorfor
nogle personer, kan nøjes med en kostomlægning, og andre ikke kan. Er kroppen
skæv, er der muligheder for at få kramper, selv efter en kostomlægning. De
muskler, der kramper hos en epileptiker, er som oftest de samme muskler, der
konstant er med til at trække kroppen skæv hos en spastiker. Da jeg undersøgte
sagen nærmere, viste det sig, at 80% af spastisk lammede også har epilepsi.
Beskrivelse af et epilepsianfald
Under mit kinesologistudium, den første alternative uddannelse jeg gik i gang med,
lærte jeg bl.a. om de muskler, der sender energi til fordøjelsen. Som epileptiker har
jeg erfaret, at det samtidig er de muskler, der i korthed beskrives herunder, der
kramper under et anfald. Inden krampeanfaldet føles munden helt tør.
I beskrivelsen henviser jeg samtidig til de respektive figurer på side 7:
1. Anfaldet starter i pegefingeren ved tyktarmsmeridianen, og højre arm krummer
sig sammen og spjætter, fig.1.1
2. Der opstår trækninger ved øjet, fig.1.19 (hvor tyndtarms-meridianen slutter).
3. Der kommer en svag krampe i struben, som ”hakker” fig.1.18. (Zonen for hals
og strube er levermeridianen, som udspringer ved storetåen fig. 2.1).
4. Hovedet går bagover samtidig med, at de muskler, der giver tyndtarmen energi
kramper. Det er musklerne quadriceps (forreste lårmuskulatur) og duodenum
fig. 5.2 (hele bugmuskulaturen). Den ophobede væske – fråde - frigives og står
ud af munden. Bevidsthedstab sker i samme øjeblik tibialis anterior slappes
fig.2.2 (muskulatur der styrer blærens lukkemuskel, samt den muskel på benet,
der drejer foden ud-ind). 4

Efterfølgende vil de muskler, der giver tyktarmen energi, krampe:
5. Tensor facia lata fig.3 (ydre lårmuskulatur) og
quadratus lumborum (ved lænden) fig.4.1 samt hasemusklerne fig.4.2 kramper.
Selve det kaotiske krampeanfald er helt struktureret og gentager sig igen og igen efter
samme mønster. Det hele varer fra 30 sek. til 4 min. Under krampeanfaldet kommer
energien i meridianerne i balance igen. Når krampeanfaldet er overstået, er der en fred
og ro i kroppen. Borte er alle de spændinger der var, inden kramperne blev udløst.
Der findes generaliserede scanninger af epileptiske krampeanfald på nettet fra Harvard
Universitet, der kan understøtte mine observationer.
Der har været stort fokus på hjernen, og med EEG har man forsøgt at registrere, hvad
epilepsi er. Jeg tror imidlertid, at det muligvis er neuropeptidernes påvirkning af
nervesystemet, der måles, når der ikke er kramper til stede. Neuropeptider dannes, når
en person ikke kan tåle eks. gluten og mælk og har fået ødelagt tarmen.
Selve krampemønstret viser med stor tydelighed, at det er fordøjelsesprocessen, som
har hovedansvaret for, at der opstår kramper, der diagnosticeres som epilepsi.
Med moderne udstyr har man forsøgt at finde det sted i hjernen, hvor epilepsi har sit
sæde, men det har været ganske forgæves. Ingen nok så dyr og stor MR scanner har løst
dette problem, og det nærmeste man kommer et krampeanfald, er det generaliserede
billede, man har registreret på Haward Universitet. Det tror pokker, når problemet
findes i mave tarmkanalen og skyldes allergi.
SUDEP er en direkte konsekvens af, at fokus kun har været på hjernens aktiviteter, og
man har på den baggrund helt overset resten af kroppens funktioner.
Giv en mus oprenset urin fra en epileptiker med neuropeptider i urinen og se, hvad der
sker. De stakkels mus bliver helt sikkert meget aktive og kravler på væggene, og en af
musene får helt sikkert også epilepsi.
Hvorfor nogen får epilepsi med neuropeptider i kroppen og andre ikke, kan skyldes et
samspil mellem musklerne. Alle muskler har en funktion, der får kroppen til at fungere
som en velsmurt maskine, der løser utallige komplicerede opgaver. Og hvorfor nogen
overhovedet danner neuropeptider, som følge af en brist i fordøjelsen, det kunne jeg
godt lide at vide.
Efter min bedste overbevisning spiser jeg mig i dag fra min epilepsi, og det samme gør
mit lille barnebarn. De muskler, der kramper på os begge ses på tegningerne side 7.
5

Epilog
Som det fremgår af min beskrivelse, har jeg arbejdet med ”epilepsi” i mange år.
Hele mit voksenliv har jeg viet til dette at løse epilepsiens gåde. Jeg har stor
forståelse for, at det er svært at begribe, at en enkelt kostomlægning kan erstatte
en rimelig kompliceret behandling med medicin. Derfor har jeg med så enkel en
beskrivelse som muligt forsøgt at bringe min personlige viden videre.
Jeg er uddannet laborant og har taget flere faglige efteruddannelser.
Da jeg fik kemikalieallergi, forsøgte jeg at løse mine problemer med kinesologi.
Dette samt Helle Gotved gymnastik havde en så positiv indvirkning, at jeg tog et
kursus i kinesologi for at hjælpe mine børn med deres ordblindhed, og de blev
efterfølgende kureret på 3 måneder. Efter dette gode resultat, fik jeg blod på
tanden og tog en uddannelse som zoneterapeut. Det har jeg aldrig fortrudt, for
pensum bestod bl.a. af en indføring i sygeplejerskernes grunduddannelse.
Sammen med QiGong, som kan genskabe helheden i kroppen, psykisk, fysisk og
mentalt, har jeg lært at se sygdomme fra en anden vinkel. Dette har været
baggrund for denne artikel.
Kan jeg supplere med denne ny viden om epilepsi, der giver 0,6 % af verdens
befolkning et bedre liv, så er de nederlag ”sygdommen epilepsi” har givet mig
glemt og vendt til sejr.
Hypotalamus er nævnt nogle gange, og her er hvad der står på Wikipedia, den
frie encyklopædi:
Hypotalamus er en samling kerner som ligger i den forreste del af mellemhjernen
(diencephalon). Hypotalamus har mange funktioner: Styring af temperatur,
hormoner, stofgifte, tørst, sult, seksuel adfærd, frygt, vrede og forskellige
aktivitetsrytmer. Hypotalamus finder vi i den nederste del af mellemhjernen, over
hypofysen. Hypotalamus har en massse nerveforbindelser og regulerer talrige
funktioner i kroppen. Hypotalamus er ligesom hypofysen er overordnet kirtel.
Hypotalemus er den hormonelle forbindelse til basale områder i hjernen, der er
ansvarlig for bl.a. vores følelser.
Litteraturliste over bøger jeg kan anbefale:
• Er det noget du har spist? (Anne Cathrine Færgemannn)
• Den glutenfri guide ... til et liv med cøliaki (Mia Brandstrup Andersen)
• HVAD ER DET DU DRIKKER Mælk og sundhed (Ane Bodil Søgaard, Karen
Østergaard, Troels V. Østergaard)
Andre kilder: Kinesiologi Terapi, Touch for Health (John F. Thie, D.C.)
6