uheldsmodeller - et indblik.pdf - Trafitec

Uheldsmodeller til brug i forbindelse med fx VVM-‐undersøgelser, valg af vej-‐ og krydstype, o. lign. må 

opbygges på anden vis. Her kan i stedet for benyttes grundmodeller med sikkerhedsfaktorer. En 

grundmodel angiver sammenhængen mellem uheldsforekomst og trafikmængde for en specificeret variant 

afEn en vej-‐ sikkerhedsfaktor eller krydstype, fxkan 130 angive, km/t motorvej hvordan med 4 kørespor, med nødspor, uden vejbelysning, osv. En 

sikkerhedsfaktor angiver den kausale sammenhæng mellem uheldsforekomst og design, og er baseret på 

fx vejbelysning, kantbaner, fortove, kurver, 

pålidelige uheldsevalueringer. En sikkerhedsfaktor kan angive, hvordan fx vejbelysning, kantbaner, fortove, 

midterheller, svingbaner, osv. påvirker sik- 

kurver, midterheller, svingbaner, osv. påvirker sikkerheden. Kombinationen af grundmodel og 

sikkerhedsfaktorer kerheden. Kombinationen (SF) kan se således af grundmodel 

ud: 

og sikkerhedsfaktorer (SF) kan se således ud: 

Strækning: UHT = a×N ! det kræve ganske detaljerede vejdata at op- variabel i personskademodeller frem for at 

stille grundmodeller. 

opstille modeller for hhv. land- og byzone. 

Set alene ud fra antallet af uheld, der Det vil formentligt være muligt at op- 

sker på veje og i kryds af forskellig type, kan stille grundmodeller for 4-sporede mo- 

man formentligt opstille uheldsmodeller til torveje, 2-sporede landeveje og 2-sporede 

×SF !×SF !× …×SF ! 

! ! ! ! Kryds: Kryds: UHT = a×N !"# 

×N!"# ×SF!×SF !× …×SF ! 

Amerikanerne har i et par år brugt 

fx sortpletudpegning for i tabel 1 viste typer 

i det åbne land. 

Mængden af uheld i rundkørsler og sig- 

byveje, samt for hhv. bestemte designs af 

3-benede kryds med ubetinget vigepligt 

hhv. i by- og landzone, 4-benede kryds med 

Amerikanerne grundmodeller har i et par og årsikkerhedsfaktorer brugt grundmodelleri og deres sikkerhedsfaktorer nalregulerede i deres T-kryds trafiksikkerhedsarbejde. i det åbne land er De dog 

har gode trafiksikkerhedsarbejde. erfaringer, men der er også De problemer. har gode Eterfa problemså er, beskedent, at der forekommer at det at evt. være er synergieffekter nødvendigt at 

mellem designelementer, fx kan vejbelysning have forskellig sikkerhedsmæssig betydning afhængig af 

ringer, men der er også problemer. Et pro- opstille modeller, hvor steder i både landvejens 

tværprofil. Derfor må designet af den vej eller det kryds, som man ønsker beregnet et forventet 

uheldstal blem for, er, ikkeat være der meget forekommer anderledes at end være den syner- specificerede og byzone variant, indgår. som indgår Antallet i grundmodellen. af potentielle 

gieffekter mellem designelementer, fx kan uheldsmodeller er rimeligt få. Det vil ek- 

ubetinget vigepligt i byzone samt 4-benede 

signalregulerede kryds i byzone. Det vil dog 

kræve mange vejdata. 

Afslutning 

Uheldsmodeller vejbelysning have i fremtiden forskellig sikkerhedsmæssempelvis ikke være muligt at opstille en ri- Vi ved i dag, hvordan uheldsmodeller bedst 

I dag er sig derbetydning kun tilstrækkeligt afhængig med vej-‐ af vejens og trafikdata tværpro- til at opstille melig uheldsmodeller god uheldsmodel for motorveje. for motortrafikveje 

Med kan skrues sammen. Problemet er blot, at de 

Landstrafikmodellen fil. Derfor må (LTM) designet vil der indenfor af den vej deneller nærmeste det tid og være heller pålidelige en model trafikdata veje på med et rimeligt midterrabat, nødvendige vej- og trafikdata ikke er tilgæn- 

detaljeret kryds, vejnet som (typisk man statsveje ønsker og beregnet kommunale et forven- trafikveje), der somikke muliggør, er motorveje. at uheldsmodeller Antallet foraf flere uheld vej-‐ på 

og krydstyper kan opstilles. Men manglende vejdata vil fortsat være et problem. Til at opstille modeller til 

tet uheldstal for, ikke være meget anderledes disse vejtyper er simpelthen for få. 

fx sortpletudpegning er kun få vejdata nødvendige for at inddele vejnettet i vej-‐ og krydstyper fx 

oplysninger end den om antal specificerede kørespor, midterrabat, variant, som hastighedsbegrænsning indgår i I byområder og krydsetsvil reguleringsform. det formentligt Derimod være 

vil detgrundmodellen. kræve ganske detaljerede vejdata at opstille grundmodeller. muligt at opstille uheldsmodeller for de 

gelige. Det er relativt få steder i Danmark, 

at der sker så mange uheld, at en traditionel 

sortpletanalyse kan lede frem til fornuftige 

sortpletprojekter. Med relativt få steder me- 

samme krydstyper, som angivet for det åbne nes ca. 1.000 kryds og strækninger, hvoraf 

Set alene Uheldsmodeller ud fra antallet afi uheld, fremtiden der sker på veje og i krydsland. af forskellig På strækninger type, kan man vil formentligt der kunne opstille opstilles typisk en fjerdedel vil blive udpeget som 

uheldsmodeller I dag er til der fx sortpletudpegning kun tilstrækkeligt formed følgende vejtyper og i modeller det åbne land: for hhv. 1-2-sporede veje og veje sorte pletter. 

trafikdata til at opstille uheldsmodeller 

Strækninger: Kryds: 

for motorveje. Med Landstrafikmodellen 

med 3-6 kørespor. Det er tvivlsomt om disse 

strækningsmodeller for byområder kan op- 

Men de tusindvis af steder, hvor der sker 

ingen eller kun få uheld, kan uheldsmodel- 

Motorveje (LTM) vil der indenfor den nærmeste Prioriterede tid T-‐kryds deles i veje med og uden midterrabat. ler også være nyttige. Her kan man beregne 

Flettestrækninger-‐ramper være pålidelige trafikdata ved motorveje på et rimeligt Prioriterede de- F-‐kryds Det vil også være muligt at opstille mo- et estimeret antal uheld, så der tages højde 

2-‐sporede taljeret vejevejnet med/uden (typisk midterrabat statsveje og Rundkørsler kommudeller, der kan bruges til at opgøre det for- for den tilfældige variation i forekomsten 

3-‐4-‐sporede nale trafikveje), veje med/uden som midterrabat muliggør, at Signalregulerede uheldsventede T-‐krydsog 

estimerede antal dræbte, alvor- af uheld. Derved kan der udføres en langt 

modeller for flere vej- og krydstyper Signalregulerede kan lige F-‐kryds og lette skader. Da antallet af personska- mere pålidelig vurdering af den uhelds- 

Tabel 1. opstilles. Mulige uheldsmodeller Men manglende i det vejdata åbne land, vil hvis fortsat vej-‐ og trafikdata der er langt bliver færre tilgængelige. end antallet af uheld, vil besparelse, som et tiltag i et kryds eller på 

være et problem. Til at opstille modeller det være nødvendigt, at personskademodel- 

Mængden af uheld i rundkørsler og signalregulerede T-‐kryds i det åbne land er dog så beskedent, at det 

til fx sortpletudpegning er kun få vejdata ler går på tværs af vej- og krydstyper, se tabel 

evt. er nødvendigt at opstille modeller, hvor steder i både land-‐ og byzone indgår. Antallet af potentielle 

nødvendige for at inddele vejnettet i vej- og 2. Vej- og krydstype vil derfor i stedet indgå 

uheldsmodeller er rimeligt få. Det vil eksempelvis ikke være muligt at opstille en rimelig god uheldsmodel 

for motortrafikveje krydstyper og fx heller oplysninger en modelom veje antal med midterrabat, køre- som der uafhængig ikke er motorveje. variabel Antallet i disse af uheld modeller. på 

disse vejtyper spor, midterrabat, er simpelthen for hastighedsbegrænsning 

få. 

Det kan vise sig hensigtsmæssigt at lade ha- 

strækning kan medføre. 

Ønskes et videre indblik i uheldsmodellernes 

verden kan rapporten ”Uheldsmodeller 

for veje i åbent land” hentes på www. 

trafitec.dk. 

og krydsets reguleringsform. Derimod vil stighedsbegrænsning indgå som uafhængig 

< 

I byområder vil det formentligt være muligt at opstille uheldsmodeller for de samme krydstyper, som 

angivet for det åbne land. På strækninger vil der kunne opstilles modeller for hhv. 1-‐2-‐sporede veje og veje 

med 3-‐6 kørespor. Det er tvivlsomt om disse strækningsmodeller for byområder kan opdeles i veje med og 

uden midterrabat. Strækninger: Kryds: 

Motorveje Prioriterede T-kryds 

Det vil også være muligt at opstille modeller, der kan bruges til at opgøre det forventede og estimerede 

antal dræbte, alvorlige og lette skader. Da antallet af personskader er langt færre end antallet af uheld, vil 

Flettestrækninger-ramper ved motorveje Prioriterede F-kryds 

det være nødvendigt, at personskademodeller går på tværs af vej-‐ og krydstyper, se tabel 2. Vej-‐ og 

krydstype vil derfor i stedet indgå som uafhængig variabel i disse modeller. Det kan vise sig 

2-sporede veje med/uden midterrabat Rundkørsler 

hensigtsmæssigt at lade hastighedsbegrænsning indgå som uafhængig variabel i personskademodeller frem 

for at opstille 3-4-sporede modellerveje for hhv. med/uden land-‐ og byzone. midterrabat Signalregulerede T-kryds 


Tabel 1. Mulige uheldsmodeller i det åbne land, hvis vej- og trafikdata bliver tilgængelige. 


Dræbte – alle strækninger Dræbte – alle kryds 

Alvorlige skader – motorveje Alvorlige skader – alle kryds 

Lette skader – motorveje Lette skader – alle kryds 

Alvorlige skader – andre vejstrækninger 

Lette skader – andre vejstrækninger 

Tabel 2. Mulige personskademodeller i det åbne land, hvis vej- og trafikdata bliver tilgængelige. 

46 TRAFIK & VEJE • 2012 MARTS 

Signalregulerede F-kryds

Previous page

Next page

1

2

3

4

uheldsmodeller - et indblik.pdf - Trafitec

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?