Indv.sider 2/04 - Vedvarende Energi & Miljø

ATOMKRAFT AD BAGVEJEN
Sort eller grøn brint?
Sådan forestillede
græsrodsbevægelserne
sig i 1980erne,
at fremtidens
decentrale energisystem
kunne se ud
- men den slags
blev afvist som
"urealistiske drømmerier"
eller
"romantiseret uansvarlighed"(Illustration:
OOA's
kommunegruppe i
Århus ca. 1980).
6vedvarende energi & miljø 2/04
foreløbigt punktum for atomkraftens
udbredelse.
Decentrale energisystemer
De danske politikere kunne have
meget andet at glæde sig over, da
atomkraften langt om længe blev
opgivet. Ude i landet var der opfindsomme
smede, der havde bygget
deres egne vindmøller og var
begyndt at sælge dem til andre interesserede,
og der var landmænd, der
producerede biogas af deres husdyrgødning.
Uafhængige forskere på
universiteter og læreanstalter havde
også allieret sig med græsrødderne
og skitseret samlede decentrale energisystemer,
baseret på vedvarende
energi - i nogle tilfælde kombineret
med naturgassen fra Nordsøen, der
her blev brugt til kraftvarme-produktion
i små, decentrale værker i
stedet for at blive fordelt til de private
husstande.
I 1987 kom Brundtland-rapporten,
der satte yderligere fokus på de
globale energi- og miljøproblemer,
og i 1990 kom - omsider - den første
danske energiplan, der seriøst tog
vedvarende energi og energibesparelser
med i planlægningen. Og i
den seneste danske energiplan
“Energi 21” fra 1996 forudsættes, at
Danmarks samlede energiforbrug i
2030 er 17% lavere end i dag, og at
vedvarende energi til den tid dækker
ca. 35% af energiforbruget. Amory
Lovins’ idéer er omsider slået igennem
i Danmark.
Det er der også kommet arbejds-
pladser og eksport ud af. De danske
producenter af vedvarende energianlæg
- og ikke mindst vindmølleindustrien
- har fået international succes.
Og udviklingen af nye, decentrale
energisystemer, der kombinerer
og optimerer forskellige vedvarende
energikilder kunne også blive en
dansk specialitet.
På en konference i efteråret 2002,
arrangeret af Ingeniørforeningen i
Danmark (IDA) præsenteredes en
model for fremtidens energiforsyning,
der på mange måder ligner de
systemer, som 70-ernes og 80-ernes
græsrødder og universitetsforskere
udviklede i fællesskab. Et netværk af
små og store decentrale energiproducenter,
hvor den økonomiske,
energimæssige og miljømæssige
optimering foregår ved hjælp af
moderne informationsteknologi.
I den skitse, der er vist her, forudsættes
netværket at dække hele Danmark
eller store dele af landet, og
det kan også udveksle energi med
udlandet. Men tilsvarende netværk
kan opbygges lokalt og regionalt,
således at der under normale omstændigheder
udveksles energi mellem
de enkelte netværk, men at de
også - i kritiske situationer - kan
fungere helt selvstændigt og derved
gøre energisystemerne meget mere
robuste over for udefra kommende
problemer som naturkatastrofer eller
terrorisme.
Efter 11. september...
Netop terrorangrebet i USA satte
energisystemernes sårbarhed til ny
debat. Amory Lovins udarbejdede i
1981 en rapport for det amerikanske
forsvarsministerium i Pentagon.
Rapporten “Brittle Power: Energy
Strategy for National Security” fremhævede
det amerikanske energisystems
ekstreme sårbarhed over for
tekniske uheld, naturkatastrofer og
terrorisme med atomkraftværker,
store raffinaderier og lange olierørledninger,
og anbefalede i stedet at
satse på et decentralt robust energisystem,
baseret på lokale vedvarende
energikilder.
Uheldigvis fik rapporten ikke stor
effekt dengang. Men efter 11. september
2001 er den blevet nedklassificeret
og udgivet - og Lovins er blevet
en endnu mere efterspurgt
oplægsholder i de forsamlinger, hvor
centrale beslutninger på energiområdet
træffes. Og atomkraften har fået
endnu et problem, som man har
svært ved at bortforklare...
‘Europæiske perspektiver
På en stor konference om brint-økonomi
, som EU-kommissionen afholdt
i Bruxelles i juni sidste år, var
en af de indbudte amerikanske hovedtalere
Jeremy Rifkin, der er forfatter
til en af de senere års mest omtalte
bøger om “brint-samfundet.”
Han fremhævede, at vi med brintøkonomien
står over for et historisk
vendepunkt.
I den forbindelse så han ikke
mange perspektiver i, at USA i sin
brint-plan stadig klyngede sig til de
traditionelle energikilder som kul og
atomkraft, og han anbefalede, at EU
satsede på en udvikling, der byggede
på brint, produceret med vedvarende
energi, og dermed lagde sig i spidsen
for den langsigtede globale energiud-
vikling. Det var også det, kommissions-formanden
Romano Prodi lagde
op til i sin åbningstale. Det eneste
sted, atomkraften blev nævnt i den,
var som en del af den fortid, vi skulle
lægge bag os sammen med de fossile
brændsler.
Danmark har med vores styrkeposition
på VE-området gode chancer
for at være med i førerfeltet i den
udvikling. Og skulle nogen af de
øvrige EU-lande - som Finland lige
nu - få tilbagefald til fortidens teknologi,
må vi bære over med dem. Det
bliver formentlig værst for dem
selv...
Benny Christensen er OVEs faglige
koordinator for transport og
brintteknologi. ◆
vedvarende energi & miljø 2/04
En moderne vison
af fremtidens
energisystem med
mange decentrale
energikilder. Brint
spiller en vigtig
rolle og nogle af
energiforbrugerne
er også blevet producenter.
(Fra Teknologisk
Fremsyn på energiområdet
- Ingeniørforeningen
i
Danmark (IDA)
2002).
7