Indv.sider 2/04 - Vedvarende Energi & Miljø

energi.miljo.dk

Indv.sider 2/04 - Vedvarende Energi & Miljø

ATOMKRAFT AD BAGVEJEN

Vil brint give atomkraften en ny chance?

Sort eller grøn brint?

4vedvarende energi & miljø 2/04

◆ Af Benny Christensen

Brint kan spille en central rolle

i et energisystem, der er baseret

på vedvarende energi - men

kan den også bruges til at give

atomkraften en renæssance...?

Da Georg W. Bush sidste år lancerede

USA’s nye ambitiøse brint-plan

fortalte han ikke, hvordan brinten

skulle produceres. Senere viste det

sig, at det nok ikke så meget var med

vedvarende energi, men at brintproduktion

med “clean coal” (d.v.s. kulkraftværker

med CO2-udskillelse) og

atomkraft var nogle af de metoder,

der skulle satses kraftigt på.

Grøn brint - tak

I USA pegede mange på faren for, at

brint på den måde blev brugt som

påskud for at puste nyt liv i atomkraft-industrien

- bl.a. med statslige

subsidier til udvikling af en “fjerde

generation” af atomkraftværker, der

kunne producere elektricitet og brint

samtidig. En række af USA’s største

miljøorganisationer har derfor dannet

en “Green Hydrogen Coalition”,

der skal arbejde for brintproduktion

med rene energikilder (vedvarende

energi) i stedet for Bush’s “sorte

brint.”

Uanset valg af energikilde kommer

brint sikkert til at spille en væsentlig

rolle i den fremtidige energiforsyning,

fordi brint og brændselsceller

vil kunne gøre transportsektoren

uafhængig af olien.

Atomkraftens fremtid er mere tvivlsom.

Da den blev lanceret efter den

første oliekrise i 1973 havde energiforbruget

i en årrække været i voldsom

vækst, og atomkraften var i de

fleste lande det eneste alternativ til

de fossile brændsler (olie, kul og

gas). I dag ser verden meget anderledes

ud.

Væksten, der blev væk

Forventningen om, at energiforbrugets

vækst ville fortsætte efter 1960ernes

model blev der sat spørgsmålstegn

ved allerede i 1976-77, da den

amerikanske fysiker Amory Lovins -

viste de store muligheder for tekniske

energibesparelser. En officiel

energiprognose forudsagde dengang,

at USA’s samlede energiforbrug i

2025 ville være tre gange så stort som

i 1975.

Lovins skitserede et alternativt

forløb, hvor energiforbruget kulminerede

omkring 1990 med et ca.

25% højere forbrug, for derefter at

falde, således at forbruget i 2025

blev lavere end i 1975. Samtidig skitserede

han, hvorledes hele forbruget

i 2025 kunne dækkes af vedvarende

energikilder. Amory Lovins stiftede i

1982 det uafhængige forskningscenter

“Rocky Mountains Institute”, der

nu har omkring 50 ansatte, og han

er blevet en efterspurgt rådgiver

både for private firmaer og for regeringsorganer

i og uden for USA. I et

foredrag i efteråret 2001 konstaterede

han, at USA’s energiforbrug i

2000 kun lå en smule over det

niveau, han havde forudsat i sin

model fra 1976.

I Danmark har vi været bedre til at

spare på energien end i USA. Det

samlede danske energiforbrug ligger

nu på stort set samme niveau som i

1973 - før den første oliekrise.

Danske atomkraftplaner

- i 1972

Den udvikling var der ganske vist

ikke mange, der troede på i begyndelsen

af halvfjerdserne. Da det jyskfynske

elselskab ELSAM i maj 1972

lancerede sine atomkraftplaner var

det bl.a. med en kurve, der viste, at

el-forbruget i Jylland-Fyn fra 1970 til

2000 ville blive tidoblet. Baggrunden

for prognosen var, at elforbruget i

1960-erne var vokset med 10-11%

om året. Det svarer til, at forbruget

blev fordoblet hver syvende år. Og

man forventede mindst lige så stor

vækst i de næste 30 år.

Timingen var perfekt. Halvandet

år efter oplevede verden den første

oliekrise. Energiforsyningen kom på

den politiske dagsorden, og i den

første danske energiplan fra 1976 var

atomkraften en af grundpillerne.

Mens man ventede på at få ordnet de

politiske formaliteter blev de danske

Sådan præsenterede ELSAM prognosen for

det jysk-fynske el-forbrug i brochuren

"Atomet i fremtidens el-forsyning" fra 1972.

Den røde prik viser det faktiske energiforbrug

i 2000. Det enorme merforbrug, som

atomkraften skulle dække, kom aldrig.

elværker stillet om fra olie til kul, og

der blev opført nye store kulfyrede

kraftværksblokke.

Der var lagt op til en voldsom

centralisering af energiforsyningen,

og valget stod kun mellem kul og

atomkraft - eller endnu flere kul.

Den socialdemokratiske energiminister

Poul Nielson sagde ved et møde i

industrirådet i december 1979.

“Alternativet til a-kraft er en øget

kulanvendelse i et omfang, der overstiger

de flestes fantasi.” Fremtidens

danske energiforsyning kunne man

se modellen af i Elsams planer for

Glatved Strand på Djursland, hvor

der skulle bygges tre kulfyrede kraftværker

på tilsammen 2000 MW og 4

atomkraftværker på tilsammen 4000

MW. Den samlede kapacitet for de 7

værker ville blive dobbelt så stor som

kraftværkskapaciteten i hele det jyskfynske

område i 1980.

Uran eller sol

I Sverige havde man allerede atomkraft.

Det første kraftværk var taget i

brug og flere var undervejs. Alligevel

ønskede den svenske regering at

undersøge andre energimuligheder.

Det nyoprettede sekretariat for

fremtidsstudier udgav i 1978 rapporten

“SOL eller URAN - att välja

energiframtid.” Den beskriver to

mulige energiløsninger for Sverige i

2015 med et energiforbrug, der er

40% højere end i 1975. I den ene

model - URAN-Sverige - dækkes

80% af forbruget af 83 atomkraftværker,

i den anden - SOL-Sverige -

dækkes 61% af biomasse, 22% af

solenergi og 5% af vindkraft. Rapporten

fastslog, at begge løsninger

var teknisk mulige, og at de ville

koste nogenlunde det samme. Men

det fremgik også klart, at de to systemer

stillede vidt forskellige krav til

det omgivende samfund.

Uran-løsningen lagde op til stærk

centralisering med tæt samspil mellem

staten og store selskaber, mens

Sol-løsningen i højere grad byggede

på lokal indflydelse og lokal produktion

på små og mellemstore virksomheder.

URAN-Sverige ville have

få store producenter og en enkelt

dominerende energikilde. SOL-Sverige

ville blive et samfund med mange

decentrale producenter og mange

forskellige energikilder.

Den svenske rapport kridter klart

banen op for den fremtidige energiudvikling:

På den ene side en stærkt

centraliseret energiforsyning, hvor

borgeren er gjort til forbruger. Hvor

energien er noget, der kommer ud af

væggen, når man sætter stikket i

kontakten - og hvor systemet på den

anden side af væggen ikke er noget,

man skal beskæftige sig med. Der

ligger nemlig et stort kompliceret

system, hvor eksperterne råder, og

hvor man ikke skal stille “dumme”

spørgsmål.

Den anden mulighed er et

system, hvor den enkelte forbruger

er tæt på energiproducenten og

måske selv er producent. Men hvor

man til gengæld har et medansvar

for, at tingene hænger sammen - fx

ved at begrænse sit energiforbrug.

Det handler om at vælge.

Farvel til atomkraften

Indtil 1985 havde et flertal af de danske

politikere valgt atomkraften, og

da den efter mere end 10 års indædt

debat blev taget ud af de danske

energiplaner, efterlod man et energisystem,

der havde kurs mod Uran-

samfundet. Det var stadig baseret på

kul, men de store centrale kulkraftværker,

man havde etableret, var lige

så lidt fleksible som de atomkraftværker,

man ventede på. Nye energikilder,

der gav varierende og uforudsigelige

bidrag - som fx vindmøller

- virkede nærmest som en hund i

et spil kegler, så dem skulle man

helst undgå eller begrænse så meget

som muligt.

Så folk, der beskæftigede sig med

nye energikilder i begyndelsen af

1980-erne, havde det ikke særlig

nemt. Da OVE’s repræsentant ved en

energihøring i Nordjylland i april

1982 tillod sig at foreslå, at der blev

bevilget flere penge til vedvarende

energi, fik han dette kontante svar

fra energiministeriets departementchef:

“I skal da have lov til at lave de

anlæg, I har lyst til, men I kan da ikke

forvente, at vi andre skal betale for

jeres fornøjelser...”

Ønsketænkning

Og hvis man som Jørgen S. Nørgård

på DtH (det nuværende DTU)

arbejdede seriøst med Lovins’ ideer

med at reducere energiforbruget, fik

man på samme høring fra departementchefen

at vide, at det var “urealistisk

ønsketænkning.” Energibesparelser

og vedvarende energi var

noget pjat, som man ikke kunne

tage seriøst. Som det hed i en pjece

fra Energiministeriet i efteråret

1983: “Det må anses for urealistisk, at

store dele af det moderne samfunds

energiforbrug kan dækkes af vedvarende

kilder.”

I 1985 opgav Folketinget atomkraften,

og derved kunne man året

efter glæde sig over, at man nåede

det inden Tjernobyl-ulykken satte et

vedvarende energi & miljø 2/04

5


ATOMKRAFT AD BAGVEJEN

Sort eller grøn brint?

Sådan forestillede

græsrodsbevægelserne

sig i 1980erne,

at fremtidens

decentrale energisystem

kunne se ud

- men den slags

blev afvist som

"urealistiske drømmerier"

eller

"romantiseret uansvarlighed"(Illustration:

OOA's

kommunegruppe i

Århus ca. 1980).

6vedvarende energi & miljø 2/04

foreløbigt punktum for atomkraftens

udbredelse.

Decentrale energisystemer

De danske politikere kunne have

meget andet at glæde sig over, da

atomkraften langt om længe blev

opgivet. Ude i landet var der opfindsomme

smede, der havde bygget

deres egne vindmøller og var

begyndt at sælge dem til andre interesserede,

og der var landmænd, der

producerede biogas af deres husdyrgødning.

Uafhængige forskere på

universiteter og læreanstalter havde

også allieret sig med græsrødderne

og skitseret samlede decentrale energisystemer,

baseret på vedvarende

energi - i nogle tilfælde kombineret

med naturgassen fra Nordsøen, der

her blev brugt til kraftvarme-produktion

i små, decentrale værker i

stedet for at blive fordelt til de private

husstande.

I 1987 kom Brundtland-rapporten,

der satte yderligere fokus på de

globale energi- og miljøproblemer,

og i 1990 kom - omsider - den første

danske energiplan, der seriøst tog

vedvarende energi og energibesparelser

med i planlægningen. Og i

den seneste danske energiplan

Energi 21” fra 1996 forudsættes, at

Danmarks samlede energiforbrug i

2030 er 17% lavere end i dag, og at

vedvarende energi til den tid dækker

ca. 35% af energiforbruget. Amory

Lovins’ idéer er omsider slået igennem

i Danmark.

Det er der også kommet arbejds-

pladser og eksport ud af. De danske

producenter af vedvarende energianlæg

- og ikke mindst vindmølleindustrien

- har fået international succes.

Og udviklingen af nye, decentrale

energisystemer, der kombinerer

og optimerer forskellige vedvarende

energikilder kunne også blive en

dansk specialitet.

På en konference i efteråret 2002,

arrangeret af Ingeniørforeningen i

Danmark (IDA) præsenteredes en

model for fremtidens energiforsyning,

der på mange måder ligner de

systemer, som 70-ernes og 80-ernes

græsrødder og universitetsforskere

udviklede i fællesskab. Et netværk af

små og store decentrale energiproducenter,

hvor den økonomiske,

energimæssige og miljømæssige

optimering foregår ved hjælp af

moderne informationsteknologi.

I den skitse, der er vist her, forudsættes

netværket at dække hele Danmark

eller store dele af landet, og

det kan også udveksle energi med

udlandet. Men tilsvarende netværk

kan opbygges lokalt og regionalt,

således at der under normale omstændigheder

udveksles energi mellem

de enkelte netværk, men at de

også - i kritiske situationer - kan

fungere helt selvstændigt og derved

gøre energisystemerne meget mere

robuste over for udefra kommende

problemer som naturkatastrofer eller

terrorisme.

Efter 11. september...

Netop terrorangrebet i USA satte

energisystemernes sårbarhed til ny

debat. Amory Lovins udarbejdede i

1981 en rapport for det amerikanske

forsvarsministerium i Pentagon.

Rapporten “Brittle Power: Energy

Strategy for National Security” fremhævede

det amerikanske energisystems

ekstreme sårbarhed over for

tekniske uheld, naturkatastrofer og

terrorisme med atomkraftværker,

store raffinaderier og lange olierørledninger,

og anbefalede i stedet at

satse på et decentralt robust energisystem,

baseret på lokale vedvarende

energikilder.

Uheldigvis fik rapporten ikke stor

effekt dengang. Men efter 11. september

2001 er den blevet nedklassificeret

og udgivet - og Lovins er blevet

en endnu mere efterspurgt

oplægsholder i de forsamlinger, hvor

centrale beslutninger på energiområdet

træffes. Og atomkraften har fået

endnu et problem, som man har

svært ved at bortforklare...

‘Europæiske perspektiver

På en stor konference om brint-økonomi

, som EU-kommissionen afholdt

i Bruxelles i juni sidste år, var

en af de indbudte amerikanske hovedtalere

Jeremy Rifkin, der er forfatter

til en af de senere års mest omtalte

bøger om “brint-samfundet.”

Han fremhævede, at vi med brintøkonomien

står over for et historisk

vendepunkt.

I den forbindelse så han ikke

mange perspektiver i, at USA i sin

brint-plan stadig klyngede sig til de

traditionelle energikilder som kul og

atomkraft, og han anbefalede, at EU

satsede på en udvikling, der byggede

på brint, produceret med vedvarende

energi, og dermed lagde sig i spidsen

for den langsigtede globale energiud-

vikling. Det var også det, kommissions-formanden

Romano Prodi lagde

op til i sin åbningstale. Det eneste

sted, atomkraften blev nævnt i den,

var som en del af den fortid, vi skulle

lægge bag os sammen med de fossile

brændsler.

Danmark har med vores styrkeposition

på VE-området gode chancer

for at være med i førerfeltet i den

udvikling. Og skulle nogen af de

øvrige EU-lande - som Finland lige

nu - få tilbagefald til fortidens teknologi,

må vi bære over med dem. Det

bliver formentlig værst for dem

selv...

Benny Christensen er OVEs faglige

koordinator for transport og

brintteknologi. ◆

vedvarende energi & miljø 2/04

En moderne vison

af fremtidens

energisystem med

mange decentrale

energikilder. Brint

spiller en vigtig

rolle og nogle af

energiforbrugerne

er også blevet producenter.

(Fra Teknologisk

Fremsyn på energiområdet

- Ingeniørforeningen

i

Danmark (IDA)

2002).

7

More magazines by this user
Similar magazines