Søgbar version

c. Kostberegning
på konkrete eksempler på en døgnkost, der er
typisk for det pågældende lærested.
Opstilling af forslag til en døgnkost med udregning
af indholdet af de vigtigste kaloriegivende
næringsstoffer.
Indholdet af protein, fedt og kulhydrat udregnes
i procent af kostens samlede kalorieindhold
(kalorieprocent).
d. Råvareforbrug
Beregning af de nødvendige mængder til
fremstilling af den færdiglavede mad.
e. P or tionsstørr eiser
under normale forhold og tilpasset særlige forhold,
bestemte aldersgrupper o.l. (jfr. Statens
Levnedsmiddelinstitut: »Mad til mange«, Kostvejledning
for institutioner. Teknologisk instituts
forlag, København 1968).
Portionskontrol, der sikrer, at de udleverede
madportioner er som beregnet og stemmer med
patienternes behov.
Bedømmelse, jfr. side 10
a. Diætmadlavning
Fremstilling af skåne- og purékost, flydende
kostformer samt kaloriefattig kost og kost til
ældre.
Desuden de øvrige på institutionen forekommende
former for diætkost.
b. Kostplanlægning
Udarbejdelse af en uges kostplan for skåne-,
puré- og flydende kost.
16
a. Diætmadlavning
Grundig oplæring i fremstilling og afvejning
af
1. Diabeteskost på forskellige kalorietrin
2. Affedningskost
3. Proteinrig kost
4. Kødfri kost
5. Flydende kostformer
Desuden de på institutionen i øvrigt anvendte
former for diætkost, især proteinfattig kost og
fedtfattig kost. Desuden bør eleven se og orienteres
om de under efterpraktikken nævnte diætformer
i den udstrækning, disse forekommer.
b. Kostplanlægning
Udarbejdelse af en uges kostplan for diabeteskost,
proteinrig, proteinfattig og kødfri
kost.