bording sogns kirkeblad bording sogns kirkeblad - Bording Kirke

Tema
Kirkeåret er en vandring
Når man følger kirkeårets gang gennem almindelige
søndage og gennem højtiderne
bliver man også ført gennem livets store spørgsmål.
sætte sig fast der, men bliver taget med videre
Nigennem stadig nye spørgsmål.
år man gennem et langt liv har fulgt kirkeårets
gudstjenester og dermed er vendt til-
Man kan tænke over livets
bage til de samme tekster igen og igen,
store spørgsmål alene, og med
hvert andet år, så opdager man at som man
sine egne tanker, men man kan
selv vokser, ser man også nye erkendelser
så ofte bevæge sig i ring.
ved disse gensyn.
At tage del i gudstjenesterne
Som ung havde man brug for enkle og kla-
og der høre teksterne fra Det
re svar, som ældre bliver trøst et mere be-
Nye Testamente er som at blitydningsfuldt
ord. Det er som om teksterne
ve taget i hånden og ført gen-
åbner sig mere og mere, at de også rummer
nem livets store spørgsmål.
andre sider end det man så første gang.
Jeg behøver ikke at gå alene
Et livslangt følgeskab - som at følges med
men søger der den hånd, som
en god ven eller ægtefælle, og stadig opda-
jeg kan tage fat i og have med
mig som samtale partner på denne vanskelige
vandring.
Dge at man har noget at sige hinanden.
et særlige ved gudstjenesterne er at vi tiltales
af evangeliet. Vi kommer med vore eg-
Man følges med Ham, som selv har gået den vej, ne tanker, spørgsmål og ideer om livet, og så
som førte ham gennem livets mange kriser og hører vi evangeliets ord, bliver tiltalt og får mod-
spørgsmål.
spil. Også den, som er præst, og den som skriver
At læse evangelierne, og allerbedst at høre evan- og holder prædiken, bliver tiltalt. For præsten
geliet i gudstjenestens rum, sammen med salmer har samme tekst at lytte til, og prædikenens op-
og prædiken, er at vove sig midt ind i den vangave er at forsøge at sige hvad der blev hørt.
dring som ikke går udenom, men som går midt Prædikenens opgave er at høre, for siden at kun-
Higennem alt.
ver søndag har sit særpræg, sine tekster fra
Bibelen, som sætter ord på en af menneskene
sige hvad der blev hørt. Ingen er færdigt udlært,
hverken præst eller menighed, men er med
på den fortsatte rejse gennem livet i følgeskab
livets situationer, og gør det så at sige sammen
med Gud. Der lyder hver søndag et ord fra Gud
til mig om livet og troen.
med Nevangeliet.
år jeg som menneske går gennem livet, går
jeg ind i stadig nye landskaber. Mit livs
Disse tekster udgør en lang kirkelig tradition, landskab forandrer sig hele tiden. Jeg bliver æl-
som går helt tilbage til oldkirken. De første medre, jeg får stadig nye erfaringer, jeg møder stanigheder
samledes også hver uge, på den første dig nye mennesker, jeg mister nogle af mine
dag i ugen, som er søndagen og som er Jesu op- kære, hele tiden forandrer mit livs landskab sig.
standelsesdag. Søndagen er for den kristne kirke Udfordringer, opgaver, nye erkendelser træder
en fejring af Jesu opstandelse. I de første menig- ind i mit livsrum, og jeg skal forholde mig til alt
heder var påsken også den store årlige dåbsdag. dette.
Året forinden havde de fulgt gudstjenesterne, og At følge kirkeårets gang og tekster er at have
var derved oplært i den kristne tro. Kirkeårets evangeliet med som et trofast følge, som en sam-
gang blev dermed en gennemgang af den kristne talepartner, på min vej gennem livet. En samtale
tro. Man kom igennem alle de mange spørgsmål partner som er trofast, som er dyb, som har sine
om livet og troen, i følgeskab med evangeliet. meninger, som udfordrer mig, som modsiger
Kirkeårets tekster er blevet til ud fra tanken om mig, som retter på mig, som opdrager på mig,
at de som søgte dåb kom igennem den kristne som river mig ud af fastgroede mønstre.
tros indhold sammen med menigheden. Derfor Evangeliet og Jesu tale er alt hvad man kan øn-
føres man sammen med kirkeårets skiften igenske sig af en sand ven, der kan sige noget til mig,
nem de fleste af livets og troens store spørgsmål. uden at snakke mig efter munden. Men som også
Man får ikke lov til at opholde sig et sted, for at
6
kan trøste og løfte mig op, når jeg er slået ud.